NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)"

Transkript

1 NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT ) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i de rige lande som en konsekvens af den globale økonomiske krise, er der kraftig vækst og udvikling i mange andre finansieringskilder, som har været medvirkende til at skabe store fremskridt i den globale kamp mod fattigdom. Den traditionelle udviklingsbistand har mistet sin status som den vigtigste finansieringskilde til udvikling og udviklingsbistand har derfor en relativt mindre betydning i mange udviklingslande. Finansieringen af fattigdomsbekæmpelse og udvikling vil derfor i fremtiden komme fra mange forskellige officielle og uofficielle kilder og det vil blive vanskeligere at måle effekten af de enkelte indsatser. Udviklingssamarbejdet må derfor fremover i højere grad målrettes mod fattigdomsbekæmpende aktiviteter og der skal samtidig sikres større synergi mellem de forskellige finansieringskilder for at udnytte de potentielle katalysatoreffekter, som kan øge og styrke effekten af udviklingssamarbejdet. Den traditionelle udviklingsbistand kan ikke længere stå alene. OECD DAC har fornylig taget hul på en vanskelig forhandling om hvorvidt man bør udvide det traditionelle ODA begreb til at inkludere alle former for udviklingsfinansiering, f.eks. udenlandske investeringer, remitter og eksportkreditter m.m. OECD overvejer samtidig at styrke målingen af udviklingseffekten og kvaliteten snarere end målinger af input og kvantitet. Derudover diskuteres det hvordan man kan imødekomme den nye fattigdomsgeografi, hvor omkring 75 procent af verdens fattigste lever i mellemindkomst lande, ofte kendetegnet ved en stor og voksende ulighed. NGO FORUM giver i dette diskussionspapir et overblik over de væsentlige trends indenfor udviklingsfinansiering og analyserer forhandlingerne omkring fremtidige finansieringsmekanismer, herunder konsekvenserne for de fremtidige ODA definitioner og kriterier. Diskussionspapiret er tænkt som et indspark til debatten om Danmarks fremtidige civilsamfundspolitik. NGO FORUMs medlemmer deler dog ikke nødvendigvis alle synspunkter og anbefalinger i diskussionspapiret. Det nye fattigdomskort Det globale fattigdomsbillede er under kraftig forandring. Omkring 75 procent af verdens fattigste lever i mellemindkomst-lande, særligt i Kina og Indien. Mens de fattigste fortsat udgør den største andel af befolkningen i Afrika Syd for Sahara, hvor 51 procent lever for mindre end 1,25 dollars om dagen og 60 procent lever for mindre end 2 dollars om dagen. I modsætning til resten af verden har der været en stigning i antallet af mennesker, som lever for under 1,25 dollars om dagen på det afrikanske kontinent i de sidste 20 år. Så de imponerende fremskridt omkring opnåelsen af de internationale udviklingsmål er ulige fordelt på tværs af lande og regioner. 1

2 Men ifølge Den afrikanske Udviklingsbank vil den økonomiske vækst med tiden også mindske fattigdommen i Afrika. Hele syv afrikanske lande topper listen over de hurtigst voksende økonomier i verden og Afrika har den hurtigst voksende middelklasse i verden med et forbrug som vokser 2-3 gange hurtigere end i de rige lande. Et fremtidsscenarie lavet af Den afrikanske Udviklingsbank vurderer, at middelklassen i Afrika vil blive tredoblet i løbet af de næste 50 år - fra 355 millioner mennesker i 2010 til 1100 millioner mennesker i Den forsatte økonomiske vækst vil derfor i de næste 50 år forvandle Afrika til et kontinent bestående af højere middelindkomstlande og en stærk og købedygtig afrikansk middelklasse. Men fremtidsscenariet fra Den afrikanske Udviklingsbank viser samtidig, at 1/3 af den afrikanske befolkning fortsat vil leve under fattigdomsgrænsen i Som i mange andre regioner skaber den økonomiske vækst ikke automatisk velstand til alle (AfDB 2012). En ny global verdensorden Det globale økonomiske landskab har forandret sig markant i de seneste år, præcis i den samme periode hvor FNs internationale udviklingsmål (2015-målene), har været fundamentet for det internationale udviklingssamarbejde. Samtidig har en række store globale kriser, særligt indenfor klimaområdet skabt en ny og mere sammenhængende global dagsorden hvor de fælles globale goder har fået større politisk prioritet - både i rige og fattige lande. Der er samtidig en voksende erkendelse af, at de fattigste rammes hårdt af konsekvenserne af de globale kriser og at de nationale regeringer ikke alene er i stand til at løse de store fælles globale udfordringer. Det kræver derfor globalt bindende aftaler hvis verdenssamfundet skal løse de store globale udfordringer Den globale finansielle og økonomiske krise har klart forstærket den globale økonomiske forskydning mod de nye vækstmarkeder, hvilket har øget udviklingslandenes interesse i at styrke syd-syd samarbejdet og tendensen forsætter. Ifølge OECD vil udviklings- og mellemindkomst landene i løbet af det næste årti stå for 2/3 af det globale bruttonationalprodukt (BNP) og Kina og Indien vil alene levere næsten 40 procent af det globale BNP. Samme udvikling finder sted indenfor den globale handel, hvor udviklingslandene i 2025 forventes at have en større andel af den globale eksport end de rige lande (Verdensbanken 2013). Udviklingsbistandens faldende betydning - Den økonomiske vækst er øget markant i udviklings- og middelindkomstlandene, hvilket har været den væsentligste årsag til reduktionen i den globale fattigdom. - Udviklingsbistanden har fået en relativt mindre betydning set i forhold til andre finansieringsstrømme, særligt i middelindkomst landene. - Udviklingsbistanden vil fremover blive koncentreret i de mindst udviklede lande i Afrika, særligt de svage og skrøbelige stater. - Syd-syd samarbejdet vil både politisk og økonomisk blive styrket hvilket vil udfordre de historiske nord-syd relationer, herunder den traditionelle udviklingsbistand. 2

3 Den interne ressourcemobilisering Skattegrundlaget er øget markant i mange udviklingslande og udgør derfor en voksende og betydelig andel af de statslige indtægter. Den interne ressourcemobilisering i vækst- og udviklingslandene udgjorde hele 7.7 billioner dollars i 2012 og er vokset 14 procent årligt siden Dette betyder at udviklingslandene i dag har 6 billioner dollars yderligere til rådighed hvert eneste år end det var tilfældet omkring vedtagelsen af Millenniumerklæringen i år Stigningen i den interne ressourcemobilisering har helt indiskutabelt været afgørende for, at mindske landenes uafhængighed af udviklingsbistand og styrke landenes kredit- og låneværdighed. Stigning i private pengeoverførsler De private pengeoverførsler (ofte kaldet remitter) er en kraftigt voksende kilde til udviklingsfinansiering og er ifølge Verdensbanken blevet tyvedoblet siden Det vurderes at omkring 215 millioner migrantarbejdere i 2012 sendte omkring 529 mia. dollars i officielt opgjorte remitter til deres familier i hjemlandene hvoraf hovedparten bor i mindst udviklede eller lavere mellemindkomst lande. Udviklingslandenes andel af de private pengeoverførsler var 401 mia. dollars i 2012 og dette beløb forventes at stige til 515 mia. dollars allerede i 2015 (Verdensbanken 2013). De private pengeoverførsler udgør dermed en større andel af udviklingslandenes ressourcer end f.eks. udviklingsbistanden og bør derfor også medregnes i landenes samlede udviklingsfinansiering. Dette til trods for, at det kan være vanskeligt at måle de bredere udviklingseffekter af de private pengeoverførsler, idet de er målrettet enkeltindivider (familier og familiemedlemmer) og derfor ikke nødvendigvis bidrager til den brede fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Dette gælder også de private syd-syd overførsler som er utilstrækkeligt dokumenteret i de internationale opgørelser, selvom det vurderes at 67 procent af de private pengeoverførsler i Afrika kommer fra migrantarbejdere i andre afrikanske lande (EC 2013). En svagere udviklingsbistand Udviklingsbistanden fra verdens rigeste lande (OECD) er steget med 37 procent i perioden , hvoraf 60 procent gik til mindst udviklede lande og 40 procent til mellemindkomst lande. Men udviklingsbistandens andel af udviklingslandenes samlede ressourcer er faldet fra at udgøre omkring 50 procent i 1960 erne til omkring 20 procent i dag (OECD 2013a). I mellemindkomst-landene spiller udviklingsbistanden dog en endnu mere marginal rolle og udgør således kun 0,4 procent af landenes samlede BNP (EC 2013). Udviklingsbistanden er kommet under stort politisk pres i donorlandene som konsekvens af den globale økonomiske krise og i perioden er udviklingsbistanden i 19 EUlande enten faldet eller stagneret. EU er derfor fortsat langt fra sine målsætninger om at nå 0,7 procent af BNP i 2015 og for at nå EU målsætningen skal Italien seksdoble deres nuværende bistand i løbet af tre år, Bulgarien, Kroatien, Grækenland, Letland, Rumænien og Spanien skal femdoble, Estland, Ungarn, Polen og Slovakiet skal firdoble mens Østrig, Cypern, Tjekkiet, Litauen, Portugal og Slovenien skal tredoble deres udviklingsbistand. En stigningstakst som anses for helt usandsynlig (Aid-Watch 2013 & EC 2013). 3

4 På trods af løfterne i Paris, Accra og Busan om større bistandseffektivitet er udviklingsbistanden i praksis blevet mere fragmenteret og øremærket til specifikke formål, hvilket har øget den administrative byrde for modtagerlandene. Ifølge ODI er den gennemsnitlige donor overførsel faldet fra omkring 3 mio. dollars i 1997 til omkring 1.3 mio. dollars i Og på trods for de internationale forpligtelser om effektivisering og harmonisering er antallet af officielle donoraktiviteter steget til mere end i 2009 (ODI 2013). Øremærket multilateral og bilateral udviklingsbistand vurderes i dag til at udgøre mere end 40 procent af den samlede udviklingsbistand (Verdensbanken 2013). Men selvom udviklingsbistanden har faldende betydning i udviklingslande med høj økonomisk vækst er udviklingsbistand fortsat den væsentligste finansieringskilde i svage og skrøbelige stater, efterfulgt af remitter og udenlandske investeringer. Udviklingsbistand udgør således 40 procent af indtægterne i de skrøbelige stater. På top-20 listen over modtagerne af international udviklingsbistand er det således også hovedparten af landene som tilhører kategorien af skrøbelige stater. I de kommende år forventes det, at de svage og skrøbelige stater vil modtage en voksende andel af den globale udviklingsbistand, hvorimod de traditionelle bistandsmodtagere forventes at udgøre en stadig mindre del af udviklingssamarbejdet (Verdensbanken 2013). Et styrket Syd-syd samarbejde Flere af de nye vækstøkonomier, særligt Kina, Indien og Brasilien, er i løbet af det sidste årti blevet centrale udviklingspartnere for fattige udviklingslandene - særligt i Afrika. Sydsyd samarbejdet består som ofte af forskellige elementer af bistand, lån, investeringer og andre statslige ressourceoverførsler og aftalerne er som udgangspunkt koncessionelle, dvs. vækstøkonomierne får adgang til naturressourcer eller politisk indflydelse som modydelse for deres ressourceoverførsler. Sammenblandingen af de mange forskellige ressourcer gør det vanskeligt at opgøre gaveelementet af syd-syd samarbejdet og et konservativt skøn lyder derfor på omkring 15 milliarder dollars årligt. Men den politiske betydning af samarbejdet er markant større og syd-syd samarbejdet overskygger i mange lande det traditionelle nord-syd samarbejde og kan derfor ikke undervurderes. De private fonde sætter dagsordenen De private fonde spiller også en større rolle og har i det sidste årti formået at sætte og påvirke de globale dagsordener, som har ændret prioriteterne i det internationale udviklingssamarbejde. Bill Gates Foundation var således for omkring ti år siden med til at styrke den globale prioritering af hiv-aids bekæmpelse og er i dag er blandt de førende omkring landbrug og fødevaresikkerhed. Der eksisterer ikke et samlet overblik over de private fonde som er i kraftig vækst på alle kontinenter, men et konservativt skøn lyder på 56 milliarder dollars årligt. Og selvom dette ikke er markant mindre end f.eks. udviklingsbistanden, har de private fonde alligevel stor politisk indflydelse både overfor udviklingslandenes regeringer og det internationale donorsamfund. Flere udenlandske investeringer De direkte udenlandske investeringer (FDI) er den største eksterne kilde til finansiering i udviklingslandene og udgjorde hele 514 milliarder dollars i Og til trods for et fald i de udenlandske investeringer som en konsekvens af den økonomiske krise, er investeringerne til de mindst udviklede lande fortsat steget med 20 procent i

5 Udenlandske investeringer er således den største private finansieringskilde, selvom den er ulige fordelt på nogle få lande med store naturrigdomme. Investeringerne i mineindustrien er f.eks. firdoblet i løbet af det sidste årti til omkring 80 milliarders dollars og det kan mærkes i lande med store forekomster af f.eks. jern, kobber og guld (Africa Progress Report 2013). Innovative finansieringsmekanismer Nye innovative finansieringsmekanismer bliver af mange anset som en afgørende løsning for at kunne rejse flere midler. Mekanismer som Financial Transactions Tax (FTT) og flyskat bliver derfor ofte fremhævet for deres store potentiale. Men det har været vanskeligt at skabe politisk opbakning bag mange af de nye finansieringsmekanismer, bl.a. af frygt for at det ville fjerne fokus fra de rige landes bistandsforpligtelser, særligt 0,7 løftet. Og selvom nogle få lande er gået sammen om at implementere enkeltinitiativer har det til dato kun rejst begrænsede midler. EU vurderer således at de innovative finansieringsmekanismer kun bidrog med omkring 2 procent af den europæiske bidtand i perioden svarende til 1,2 milliarder EUR årligt (EC 2013). Fremtidig finansiering af de globale udfordringer Selvom det er lykkedes at nå 2015 målene i en række fattige udviklingslande er det vigtigt at understrege, at målene langtfra er ambitiøse nok, idet de kun reducerer en række fattigdomsrelaterede udfordringer, f.eks. MDG-mål 1 om at halvere den globale fattigdom. De nuværende udviklingsmål vil derfor ikke kunne levere en inklusiv og bæredygtig udvikling for alle og de kommende udviklingsmål forventes derfor at være endnu mere ambitiøse. Behovet for udviklingsfinansiering vil derfor være markant større i fremtiden. Ifølge FN er det vanskeligt at lave en samlet opgørelse over behovet for udviklingsfinansiering, da analyser indenfor enkelte områder ikke er sammenlignelige og desuden påvirker hinanden gensidigt. Men det er helt sikkert at finansieringsbehovet i en post-2015 virkelighed skal mangedobles sammenlignet med i dag. UN DESA vurderede i 2011 at det ville kræve yderligere investeringer på 1 billion dollars årligt for at kunne udvikle nye grønne energi systemer - mens et studie fra OECD vurderede at de globale infrastrukturinvesteringer kan være op i mod 5 billioner dollars årligt. Institutionelle investorer i de rige lande har tilsammen værdier for mere end 70 billioner dollars og ses derfor også som et central element i en fremtidig finansieringsstrategi for bæredygtig udvikling (UN 2013). I 2011 var den gennemsnitlige opsparingsrate i lav- og mellemindkomst-lande på 32 procent sammenlignet med kun 18 procent i de rige lande. Den globale opsparing flytter derfor fra de rige lande til lav- og middelindkomstlandene. Ifølge Verdensbanken vil halvdelen af den globale opsparing finde sted i udviklingslandene i 2040, særligt i BRIKSlandene. Denne opsparing vil potentielt kunne understøtte en langsigtet investering i økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Behov for en styrket skatteopkrævning Hvis de rige lande levede op til målsætningen om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand ville udviklingsbistanden stige til omkring 300 mia. dollars årligt, ligesom en efterlevelse af de rige landes klimaforpligtigelser i Copenhagen Accord, ville øge den 5

6 globale klimafinansiering til 100 mia. dollars årligt i Og selvom dette blev suppleret med nye og innovative finansieringsmekanismer, vil der fortsat være et stort og udækket finansieringsbehov (UN 2013). Det internationale donorsamfund har derfor i stigende grad fokus på udviklingslandenes ansvar for at styrke den interne ressourcemobilisering og dermed finansiering af deres egen udvikling, Mange afrikanske lande har styrket deres skatteopkrævning i løbet af det seneste årti - men der er fortsat rum for at øge skatteindtægterne. I Afrika Syd for Sahara udgør skatteindtægterne omkring 18 procent af BNP mens andelen i EU er på 38 procent. Men samtidig blev der trukket mellem 859-1,138 milliarder dollars ud af udviklingslandene i illegal kapitalflugt alene i Omkring halvdelen af dette beløb vurderes til at være intra-virksomhedshandel som repræsenterer et tab i skatteindtægter på omkring 100 milliarder dollars årligt (Verdensbanken 2013). Lukning af skattehuller og styrkelse af landenes skattesystemer vil derfor potentielt kunne rejse mange midler. Ingen enighed om en post-2015 finansiering I 2002 indgik rige og fattige lande en global finansieringsaftale (Monterrey Consensus), som i FN regi sætter de politiske og finansielle mål for at nå de globale fattigdomsmål. Samtidig vedtog EU-landene en ambitiøs plan om stigninger i udviklingsbistanden, som indebar, at EU-landene kollektivt skulle øge udviklingsbistanden til 0,56 procent af BNP i 2010 og nå målet om 0,7 procent af BNP i Og selvom løfterne fra Monterrey langtfra er blevet indfriet, har konferencen og den styrkede koordinering mellem FN og Bretton Woods institutionerne alligevel haft afgørende betydning for de internationale finansieringsdiskussioner. Det er således helt åbenlyst, at nye finansieringsmål skal vedtages og implementeres i et tæt samarbejde mellem FN, Verdensbanken, IMF, WTO og OECD. Men selvom der normalt afholdes opfølgningskonferencer på de store FN dagsordener hvert femte eller tiende år, har det endnu ikke været muligt at skabe opbakning til en opfølgningskonference på Monterrey konferencen om finansiering for udvikling (FfD). Slutdokumentet i Doha i 2008 indeholder således en vag formulering om, at medlemslandene skal overveje behovet for en evt. opfølgningskonference i 2013 og på trods af et løbende pres fra G77 landene har forslaget ikke fået opbakning i kredsen af donorlande. På det seneste højniveaumøde om 2015-målene i september 2013 var det således et kardinalpunkt for G77 landene at differencieret og særlig behandling indgik i slutdokumentet for dermed at understrege de rige landes ansvar for at levere udviklingsfinansiering til udviklingslandene i fremtiden. Men selvom det kom med i slutdokumentet er spørgsmålet efter EU og USA s opfattelse langtfra afklaret og det er forventningen at finansieringsspørgsmålet først vil blive afklaret efter forhandlingerne om de nye udviklingsmål er afsluttet - dvs. tidligst i FNs særlige højniveaupanel præsenterede i juni 2013 deres bud på en ny global vision for global udvikling som i de kommende år vil danne grundlag for forhandlingerne om de nye udviklingsmål som bliver mere omfattende og ambitiøse end de nuværende mål. Det vil derfor også kræve en større og mere sammenhængende finansiering. FN har derfor nedsat en gruppe af eksperter som skal udvikle en strategi for finansiering af de nye udviklingsmål med et bredere fokus på alle former for udviklingsfinansiering. 6

7 Ekspertgruppen skal efter planen præsentere deres anbefalinger i en rapport til FNs generalforsamling i efteråret De nuværende OECD kriterier Selvom udviklingsbistanden fortsat udgør en væsentlig andel af udviklingslandenes samlede finansiering, giver OECD DAC s rapportering af udviklingsbistand ikke længere et dækkende billede af landenes samlede ressourcer og dermed muligheder for at kunne investere i udvikling og fattigdomsbekæmpelse. OECD DAC statistik omfatter data fra 27 medlemslande, 19 ikke-medlemslande, 30 internationale organisationer og en enkelt global fond. OECD DAC modtager årligt omkring registreringer som kontrolleres af OECDs sekretariat og bruges i tematiske eller nationale sammenligninger (OECD 2013). Kriterierne for udviklingsbistand har stort set været de samme siden de blev vedtaget i For at kunne opgøre midlerne som officiel udviklingsbistand til OECD, er det således et krav at; - Ressourcerne skal gives af en offentlig institution, hvilket omfatter nationale og lokale regeringer og deres institutioner. - Modtagerne skal være på DACs liste over modtagerlande. - Det primære formål med ressourcerne skal være at fremme den økonomiske udvikling og velfærd i udviklingslandene. - Ressourcerne skal være koncessionelle, dvs. gavebistand eller lånebistand med et element af gave skal som minimum udgøre 25 procent (OECD 2013). Kriterierne inkluderer en række interne donor udgifter, herunder uddannelsesudgifter til udenlandske studerende, asyl- og flygtningeudgifter, teknisk assistance og ulandsoplysning - selvom der ikke er tale om reelle finansielle overførsler til udviklingslandene. Der sker derfor en udhuling af udviklingsbistanden som i stigende grad gives til aktiviteter som har forskellige udenrigs-, handels- og sikkerhedsmæssige formål. Finansieringkilder som ikke dækkes af OECD DAC - Bistand og lån fra ikke OECD-lande (f.eks BRIKS-landene) - Syd-syd samarbejde - Civilsamfundsbistand (privat indsamlede midler) - Udenlandske investeringer (FDI) - Handel - Remitter - Militær- og sikkerhedsindsatser Danmarks svære regnskab Selvom Danmark følger de internationale retningslinjer i OECD er det i praksis en vanskelig øvelse at vurdere, hvilke udgifter som er hhv. fattigdomsbekæmpende og ikke fattigdomsbekæmpende. SRSF-regeringen har valgt at synliggøre dette dilemma i et årligt åbenhedsregnskab som skelner mellem den fattigdomsorienterede udviklingsbistand til de fattigste lande og den ikke direkte fattigdomsorienterede udviklingsbistand som bl.a. omfatter stabiliseringsindsatser og sikkerhedspolitik. 7

8 Siden regeringsskiftet er asyludgifterne steget fra 649 mio. kr. i 2011 til mio. kr. i en stigning på omkring 60 procent. Danmark vælger at opgøre asyludgifterne som del af Danmarks officielle udviklingsbistand men det er ikke alle OECD lande som følger denne praksis. Samme dilemma opstår omkring Danmarks klimabistand som ifølge de internationale klimaforhandlinger skal være ny og additionel. Men det har endnu ikke været muligt at opnå enighed omkring en definition på ny og additionel og OECD landene benytter derfor vidt forskellige opgørelsesmetoder. SRSF-regeringen har valgt at opgøre 238 mio. kr. af klimabistanden på den globale ramme, som efter deres egen opfattelse ikke har direkte fokus på de mindst udviklede lande. Men SRSF-regeringen opgør forsat midlerne som en del af Danmarks samlede udviklingsbistand. SRSF-regeringen indrømmer dermed at dansk udviklingsbistand ikke altid gives til de fattigste og vurderer selv, at omkring 1/5 af udviklingsbistanden går til ikke-direkte fattigdomsorienterede aktiviteter. Men en ny rapport fra Timbuktu Fonden vurderer, at yderligere 500 mio. kr. ikke burde opgøres som fattigdomsorienteret udviklingsbistand og ifølge rapporten udgør de ikke-direkte fattigdomsbekæmpende udgifter dermed mere end 3,3 mia. kr. - hvilket reducerer Danmarks udviklingsbistand til 0,66 procent af BNI. SRSFregeringens reelle udviklingsbistand ligger dermed under FN s målsætning om, at yde 0.7 procent af BNI i udviklingsbistand. Svære forhandlinger forude Hidtil har ønsket om en revision af ODA kriterierne hovedsageligt været politisk motiveret af ønsket om at kunne inddrage udgifter, som i dag ikke medregnes som udviklingsbistand. Det har derfor tidligere ikke været muligt at skabe opbakning bag en større revision. Progressive lande som 0,7 landene har f.eks. været modstandere af en større revision. Men mange europæiske lande er under politisk pres for at efterleve EUs bistandsforpligtigelser og en ændring af ODA kriterierne ville være en nem måde at øge landenes bidrag og dermed også deres politiske goodwill. Den historiske FN målsætning om at yde netop 0,7 procent af BNI virker i dag forældet og stammer fra Pearson Kommissionen nedsat af Verdensbanken som i 1969 som vurderede, at det ville kræve 0,7 procent af de rige lande BNP for at sikre udviklingslandene en årlig økonomisk vækstrate på 5 procent (OECD 2013). Men selvom mange udviklingslande i dag har høje vækstrater på mere end 5 procent har det ikke udryddet fattigdommen og skabt udvikling for alle. Selvom forhandlingerne først for alvor begynder i 2014 er der allerede en række forskellige forslag til hvordan OECD DAC kan reformere sine opgørelser. Forslagene kan opdeles i to overordnede kategorier; 1) En fastholdelse af de nuværende ODA definitioner - men en udvidelse af opgørelsen til at inkludere alle officielle overførsler for dermed at skabe et mere omfattende og dækkende billede af de samlede overførsler. Men selvom en samlet opgørelse vil skabe et større overblik over ressourcestrømmene bliver det svært at sammenligne de forskellige 8

9 overførsler, idet der er stor forskel på målsætningen med hhv. udviklingsbistand, udenlandske investeringer og remitter. 2) En større revision af de nuværende ODA kriterier til at inkludere alle former for bistandsoverførsler, herunder sikkerheds-, klima- og erhvervsbistand, for at synliggøre de samlede bistandsoverførsler og undgå de mange gråzoner mellem indsatser som har flere målsætninger. En sammenblanding af bistandsoverførsler med forskellige målsætninger risikerer imidlertid at underminere udviklingsbistandens altruistiske formål og fremover giver de internationale donorer mulighed for at inkludere hvad som helst som udviklingsbistand. Selvom der endnu ikke er international konsensus omkring de forskellige reformforslag er der en begyndende forståelse for, at kvantitative og inputbaserede opgørelser er utilstrækkelige. OECD er derfor i de senere år begyndt at opgøre bistanden i modtagerlandene for derved at skabe et mere reelt billede af hvilke ressourcer landene modtager. En række forslag bygger desuden på en måling af udviklingseffekten og kvalitet snarere end udviklingsmålet og kvantitet. Det bliver dog en vanskelig opgave at udvikle objektive og sammenlignelige kriterier for udviklingseffekter og -resultater, som sjældent kan tilskrives udviklingsbistand alene og ofte realiseres over en længere årrække. OECD DAC har for nylig nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde en række studier og analyser samt udvikle en international definition på udviklingsfinansiering og en højprofileret statistisk opgørelsesmetode (inkl. nye definitioner og indikatorer) som både tager hensyn til bestræbelserne på donorsiden og effekten hos modtagerne. Som grundlag for dette arbejde afholdes en række højniveaumøder for at diskutere og afklare de politiske spørgsmål. Realitetsforhandlingerne starter begyndelsen af 2014 og forventes afsluttet på topmøde i december sideløbende med diskussionerne omkring finansieringen af post 2015 målene. Det er dog endnu for tidligt at vurdere hvor forhandlingerne ender. OECD DAC har igennem 50 år spillet en afgørende rolle som den moralske vagthund for de rige landes efterlevelse af FNs målsætning om at yde 0,7 % i udviklingsbistand. Medlemslandene er løbende blevet monitoreret, evalueret og sammenlignet og har måtte indkassere kritik når både internationale og egne målsætninger ikke er blevet efterlevet. Det er sandsynligt at OECD DAC forsat ville spille en central rolle omkring monitoreringen af de fremtidige finansieringsmål - men G77 landene vil med stor sandsynlighed kræve en bredere forankring af de løbende politiske forhandlinger, og finansiering for udvikling vil derfor sandsynligvis blive forankret i FN og dermed vil modtagerlandene i fremtiden få større indflydelse over kriterier og indikatorer for udviklingsfinansieringen, herunder også udviklingsbistanden. Formålet er helt afgørende Der er afgørende forskelle på de forskellige typer af finansiering som bidrager til udvikling og økonomisk vækst i udviklingslandene. Det er derfor vanskeligt at lave en direkte sammenligning mellem fattigdomsorienteret udviklingsbistand og udenlandske investeringer som er profit-drevne eller remitter som har et individualiseret formål. Dette 9

10 ændrer dog ikke på behovet for en bedre forståelse af forholdet mellem forskellige typer af finansieringsstrømme og ikke mindst deres indbyrdes påvirkning af hinanden. Anbefalinger til en fremtidig post-2015 finansiering; Civilsamfundsorganisationerne må arbejde for at det internationale sumfund vedtager klare og troværdige udmeldinger omkring stigningsniveauet i udviklingsbistanden i de kommende år. De rige landes rituelle gentagelse af bistandsløfterne undergraver deres troværdighed og politiske gennemslagskraft. Civilsamfundsorganisationer bør kraftigt overveje hvordan de i fremtiden kan integrere og skabe synergi mellem de forskellige finansieringskilder for at udnytte de potentielle katalysatoreffekter, som kan øge og styrke effekten af udviklingssamarbejdet. Den traditionelle udviklingsbistand kan ikke længere stå alene. Politikkohærens for udvikling (PCD) er ind til videre det mest udviklede ODA-plus koncept, som inddrager et bredere sæt af finansieringskilder som hhv. styrker og/eller undergraver bestræbelserne på at skabe udvikling. Civilsamfundsorganisationer må derfor fremover udvikle og styrke PCD begrebet i alle relevante internationale og nationale politikker og aftaler. Det bliver helt afgørende at de fremtidige finansieringsmål bliver simple, let tilgængelige og politisk acceptable for at målene opnår samme politiske gennemslagskraft som 0.7 procent målsætningen, som i mere end 40 år har haft en bred politisk opbakning selvom viljen til at gennemføre målsætningen desværre har manglet. Civilsamfundsorganisationerne må styrke monitoreringen af de private finansieringsstrømme, herunder særligt private og offentlige investeringer og lån for at dokumentere deres konsekvenser og udviklingseffekt med særlig fokus på lande og sektorer med store naturressourceforekomster. 10

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13) Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i de rige lande som en

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere