18. september 2013/GB J. nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. september 2013/GB J. nr. 2013-2.21-0001"

Transkript

1 Konsolidering af en stærk udviklingskurs Danske Professionshøjskolers strategiske mål 18. september 2013/GB J. nr Professionshøjskolerne uddanner til en lang række funktioner i vores samfund. Uddannelserne bidrager til samfundet med at uddanne generalister og specialister til både den private og offentlige sektor i alle dele af landet. Professionshøjskolerne udfører aktiviteter inden for disse tre områder: Professionsrettede grunduddannelser (finansieret af taxametertilskud) Efter- og videreuddannelse (finansieret af taxametertilskud og deltagerbetaling) Anvendt forskning og udvikling (finansieret af FoU bevilling fra FL2013 og eksternt genererede midler) Professionshøjskolerne står for 35 pct. af optaget og 38 procent af alle dimittenderne på det videregående uddannelsesområde. Professionshøjskolerne har de tre største videregående uddannelser i Danmark og uddanner til de meget store professioner og erhverv, som udgør et fundament for nuværende og kommende borgeres velfærd, innovationsevne og vækstkapacitet. Danske Professionshøjskoler vil med dette indspil til drøftelserne af finanslov 2014, pege på den betydning, professionshøjskolerne har for det danske samfund, og samtidigt komme med anbefalinger til, hvorledes finanslovsmidlerne bør anvendes, så professionshøjskolerne kan bidrage optimalt med at understøtte vækst og udvikling i samfundet. Det forventes, at de politisk prioriterede målsætninger om et øget uddannelsesniveau i befolkningen, et højt vidensniveau i uddannelserne og en øget innovationskapacitet som forudsætning for øget vækst og velfærd, vil indgå når der skal prioriteres og fordeles midler på FL2014. Endelig forventes det, at den omstillingsreserve, der fra 2014 er afsat til finansiering af nye initiativer inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser, prioriteres til initiativer i sektoren i overensstemmelse med lovens anmærkninger 1. Professionshøjskolernes prioriteringer og anbefalinger i forhold til finansloven 2014 vil tage sit afsæt i ovenstående. Anbefalinger Danske Professionshøjskoler anbefaler, at der ved finanslovsforhandlingerne prioriteres på følgende vis: Kapacitetsopbygning i forhold til forskning, udvikling og innovation Hvis professionshøjskolerne skal være i stand til at planlægge mere langsigtet og fremadrettet styrke sine forsknings- og udviklingsindsatser i overensstemmelse med regeringens uddannelses- og innovationsstrategiske dagsorden, må professionshøjskolerne kunne regne med varige forsknings- og udviklingsmidler svarende til 450 mio.kr. årligt. Professionshøjskolerne som innovationspartnere Hvis professionshøjskolernes potentiale som innovationsagenter til gavn for både de studerende og virksomhederne skal udnyttes, kræver det investeringsmidler svarende til mio.kr. som enten sam-finansieringsmidler eller som midler til understøttelse af innovationsplatforme. Masterudbud Hvis Danmark skal være på linje med de øvrige europæiske landes uddannelsessystemer og dække det nationale behov for praksisrettede videreuddannelsestilbud på højt niveau, må 1 Jf. anmærkninger til finansloven for 2013, Danske Professionshøjskoler, University Colleges Denmark, Ny Vestergade 17, st. tv., 1472 København K Side 1 af 7

2 udbudsretten til masteruddannelser udvides til også at omfatte professionshøjskolerne. Dimensioneringspolitikken nytænkes Hvis det skal sikres, at Danmark også i fremtiden råder over en veluddannet arbejdsstyrke med uddannelser, der retter sig mod arbejdsmarkedets behov, er der behov for et serviceeftersyn af dimensionering, som redskab til at matche uddannelsesindsatsen med efterspørgslen. Økonomisk løft af pædagog- og socialrådgiveruddannelsen Hvis udbuddet af pædagog- og socialrådgiveruddannelsen skal stå mål med de udgifter og de krav, der stilles til at uddanne fremtidens studerende af høj faglig kvalitet, kræver det, at disse uddannelsers forholdsvis meget lave og historisk bestemte taxametertilskud hæves. Kapacitetsopbygning Kapacitetsopbygning betyder konsolidering af en stærk udviklingskurs Professionshøjskolerne fik med FL2013 en samlet bevilling på 268 mio.kr. årligt i til en generel styrkelse af udviklings- og evidensbasering samt styrkelse af videngrundlaget. Herefter står finansieringsgrundlaget for disse områder hen i det uvisse. Dette er en meget uholdbar situation. De kortsigtede, statslige bevillinger, der er det primære finansieringsgrundlag for forsknings- og udviklingsinitiativer i sektoren, gør det kun muligt at arbejde med meget korte planlægningshorisonter. Men udvikling af professionshøjskolernes kerneopgaver bør være en strategisk og langsigtet investering for det danske samfund, hvilket kræver en mere systematisk og langsigtet satsning. En øget FoU bevilling er en vigtig forudsætning for, at professionshøjskolerne helt og fuldt kan udfylde sin rolle som uddannelsesinstitutioner, der står på en solid grund af forsknings- og udviklingsbaseret viden. Professionshøjskolerne må selv skabe ny viden indenfor de professioner, vi uddanner til, og udvikle en værdiskabende sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolerne må også selv stå for skabelsen af ny viden og innovation, som bidrager positivt til de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Dette kræver omvendt, at professionshøjskolernes helt særlige rolle i denne forbindelse anerkendes, og at de økonomiske rammer og vilkår i højere grad harmonerer med de udfordringer og forventninger, som sektoren står overfor. De 268 mio.kr., der er afsat årligt frem til 2015, svarer til lidt over 3 % af de varige basisbevillinger til forskning, som universiteterne modtager hvert år 2. Danske Professionshøjskoler er optaget af, at sektoren konsolideres, og at der derfra bygges ovenpå for at imødekomme udviklingen i de kommende år. Det er en nødvendighed for opbygning af hele grundlaget for anvendt forskning og udvikling, at forsknings- og udviklingsbevillingerne er kommet for at blive. Målrettet udvikling af professionsrettet ny viden Tidens opbrud i produktion og adgang til viden kalder, ifølge Danske Professionshøjskoler, på en ny national forskningsstrategi, som drøfter forskningsprofiler og forskningskoncepter, og vurderer det i lyset af innovations- og produktivitetsbidrag. Der er brug for en samlet offentlig strategi for forskning og udvikling, der fremmer sammenhæng mellem forskellige sektorer. Professionshøjskolerne har som en start taget initiativ til at rammesætte, hvad der kendetegner god forskning og udvikling i sektoren, og til at monitorere udviklingen i sektorens resultater på området. 3 Professionshøjskolerne spiller en vigtig rolle i forhold til det store behov, der fortsat vil være for praksisorienteret forskning. Det vil sige forskning, som forholder sig anvendelsesorienteret mod de store udfordringer, der er på alle de områder, hvor professionshøjskolerne har uddannelsesansvaret. Anvendt forskning og udvikling er det bærende element for vidensopbygning på professionshøjskolerne og produktion af ny viden i professionshøjskolerne skal indarbejdes og være et godt grundlag for undervisningen. Uddannelserne skal orientere sig mod praksis og have en tydelig undersøgelsesdimension samt et reelt anvendelsesperspektiv 4. Med vedtagelsen af OK13 og en ny stillingsstruktur for professionshøjskolernes undervisere, bliver sektoren hjulpet godt på vej i forhold til de forskningspolitiske målsætninger. Indfø- 2 Til sammenligning med professionshøjskolerne modtager universitetssektoren hvert år otte mia. kr. i varige forskningsmidler. 3 Jf. Professionshøjskolernes forskningsindsats og vidensproduktion - endelig rapport fra projekt FoU Baseline 2013, som kan læses på 4 Jf. Danske Professionshøjskolers forskningspolitiske strategi, som kan læses på Side 2 af 7

3 relsen af årsnormer, nye docentstillinger og tydeligere karriereveje og krav til lektorer og docenter, danner til sammen et godt grundlag for en mere fleksibel og strategisk allokering og prioritering af opgaver og ressourcer, så de understøtter sektorens overordnede målsætninger om bl.a. anvendt forskning og udvikling. Professionshøjskolerne har med den nye stillingsstruktur fået gode rammer for at kunne udvikle uddannelserne baseret på ny viden, så de matcher fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet i såvel den private som den offentlige sektor. Dette kræver undervisere med solide teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsrettede kompetencer såvel som kompetencer til at varetage forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kravet i den nye stillingsstruktur om, at adjunkter og lektorer skal beskæftige sig med forsknings- og udviklingsaktiviteter sikrer dette, men kræver samtidig også, at sektoren investerer væsentlig flere nye ressourcer på dette felt. Sammen med den nu etablerede mulighed for at ansætte docenter, ser professionshøjskolerne desuden en øgning af ph.d.-niveauet som et væsentligt element i den generelle opbygning af forskningskapacitet i sektoren. På denne baggrund har rektorkollegiet besluttet en fælles politik for ph.d. i professionshøjskolesektoren og igangsætter nu udviklingsprojekter, som skal undersøge implementeringsmodeller, hvor vi kan tage ved lære af internationale erfaringer og finde et godt match mellem denne sektors ph.d. ambition og universiteternes ph.d.- uddannelsesopgave. Foreløbige beregninger viser, at sektorens ph.d. politik over en 10 årig periode vil koste 1,5 mia. kr., hvis den udmøntes i en kombination af videreuddannelse af eksisterende undervisere og ny-rekruttering af undervisere med ph.d. niveau i takt med personaleomsætningen i sektoren. God sammenhæng mellem den praksisnære, anvendte forskning forankret i professionshøjskolerne og øvrige aktører og interessenter er til alles bedste. Derfor er det særdeles positivt, at alle erfaringer viser, at bevillingerne som er modtaget fra staten til videnopbygning og udvikling, har genereret medfinansieringskroner fra aktører, interessenter, regioner, kommuner, virksomheder og universiteter. Professionshøjskolerne er også i dette lys meget optaget af at opbygge en større forskningsog udviklingskapacitet, som forudsætning for at kunne søge f.eks. eksterne og centrale fondsmidler til forsknings- og innovationsprojekter. Løft af vidensbasering på de samfunds- og sundhedsfaglige uddannelser I dag prioriteres lærer- og pædagoguddannelsen i bevillingen af midler til en styrkelse af professionsfagenes vidensgrundlag. Der er behov for, at den særlige fokus, der nu er på en stærkere vidensbasering af pædagog- og læreruddannelsen bredes ud, så også de samfunds- og sundhedsfaglige uddannelser styrkes tilsvarende. Med en øget bevilling til det socialog sundhedsfaglige område vil professionshøjskolerne kunne bidrage til en styrkelse og kvalificering af de professionsområder, hvor socialt dårligt stillede mennesker mødes med socialog sundhedssystemet. På den måde vil professionshøjskolerne kunne bidrage bedre til regeringens mål om at indsatsen for de socialt udsatte skal løftes. Professionshøjskolerne som innovationspartnere Professionshøjskolerne har en lang erfaring med og fokus på praksis- og deltagerdreven innovation. Sektorens viden om den gode læring, borgernære omsorg og pleje, den kloge konstruktion og det nyskabende design kan omsættes til en mere kommerciel kontekst og være nøgle til private virksomheder inden for fødevare, oplevelse, kommunikation m.m. Professionshøjskolernes viden giver sektoren et unikt udgangspunkt for bidrag til vækst gennem OPI. Professionshøjskolerne har store studenterressourcer, som kan bringes i spil som innovationsagenter, til gavn for både de studerende og virksomhederne. Professionsuddannelserne er udviklet i samspil med de store erhverv og professioner, der er grundstammen i velfærdssamfundet. Disse uddannelsesressourcer kan bringes i spil i nye sammenhænge. Professionshøjskolernes undervisere og udviklere indgår i nationale og internationale netværk til ny viden og praksis på nationalt, europæisk og internationalt niveau. Endeligt kan også uddannelsernes prøve- og eksamensformer bringes i spil og udvikles til at teste og udvikle studerendes innovationskapacitet. Det, der mangler, er adgang til investeringsmidler. Innovationsmidler er nødvendige for at bringe professionshøjskolerne i spil som attraktive innovationspartnere og bringe sektorens viden og erfaringer ind i de innovationskonsortier og -projekter, som er kernen i den nationa- Side 3 af 7

4 le innovationsindsats. Innovationsmidler er nødvendige for, at professionshøjskolerne kan bringe studerende og underviseres bedste projekter fra idé- til konceptniveau, få lavet business-cases og få hjælp til start-up og kuvøsefasen. Professionshøjskolerne har talenter, viden og erfaring. En stærkere rolle til professionshøjskole-sektoren som innovationspartner vil i betydeligt omfang kunne forrente de midler som sektoren bevilges. Det er vigtigt, ikke mindst i en ressourcesammenhæng, at regeringens innovationsstrategi satser på at anvende og omsætte allerede eksisterende viden mere systematisk. Masterudbud Den professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsessektor er i dag afskåret fra at udvikle og udbyde masteruddannelser, hvorfor sektorens potentiale i forhold til at opkvalificere til et højere fagligt niveau inden for specialiserede funktioner i klare professionelle erhverv, ikke udnyttes. Arbejdsmarkedets behov for tydeligt anvendelsesorienterede kompetencer på et højere niveau kan ikke imødekommes gennem de eksisterende tilbud, og den institutionelle struktur, som er en forudsætning for anerkendelse i internationale sammenligninger, mangler også. Aktuelt er udbud af masteruddannelser i Danmark forbeholdt universiteterne. Dermed adskiller Danmark sig klart fra de lande, vi normalt sammenligner os med. I f.eks. Norge, Finland, Tyskland, Irland, Portugal, Holland og Schweiz har også professionsuniversiteterne/ højskolerne mulighed for at udbyde praksisbaserede masteruddannelser 5. Udbud af masteruddannelser vil forbedre professionshøjskolernes muligheder for at indgå i konkret og strategisk samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udvikling af uddannelse og institution og om udveksling af studerende. Den brede videreuddannelsesvej for professionsbacheloruddannede er masteruddannelser. Professionshøjskolerne vil udvikle og udbyde masteruddannelser enten i samarbejde med et eller flere universiteter eller alene på områder, hvor det er relevant, og hvor der kan identificeres et behov, samt naturligvis, hvor der er det påkrævede faglige grundlag. Dette er helt i overensstemmelse med en grundlæggende 5 Jf. UASNET Factsheet december 2012, EVAs analyse af behov og relevans af professionsmasteruddannelser 2011 og EVAs analyse af CVU-strukturen i andre lande - Norge, Finland, Nederlandene og Tyskland målsætning om, at professionsbacheloruddannelser er selvstændigt afrundede uddannelser, der tager sigte på job. Samtidigt skal optag på en professionsbacheloruddannelse ikke betyde fravalg af muligheden for at uddanne sig til højeste niveau inden for et professionsspecifikt område. Her er masteruddannelser relevante, som et videregående uddannelsestilbud, der uddanner de professionsuddannede inden for professionen i en specialiseret retning, frem for i en retning ud af deres professionelle erhverv. Professionshøjskolerne støtter op om, at der også fremover kun findes en type masteruddannelse. Det vil bl.a. kunne medvirke til at sikre og understøtte sammenhængen i det videregående uddannelsessystem nationalt og internationalt. Med bevillingen til professionshøjskolerne til vidensopbygning, og med den nye akkrediteringslov, finder Danske Professionshøjskoler det naturligt, at der bliver fundet en løsning, som giver mulighed for, at professionshøjskoler selvstændigt kan udbyde masteruddannelser. Hvor det er fagligt relevant kan et universitet inddrages som samarbejdspartner. Øget studieintensitet Danske professionshøjskoler har fokus på kvalitet, volumen og gennemsigtighed i uddannelsestilbuddet. Et af sektorens fælles målsætninger for implementering af OK13 er, at planlægning og opgaveløsning skal have de studerendes læreprocesser i centrum. Underviserne skal bruge mere tid sammen med de studerende og de studerende på grunduddannelserne skal opleve og deltage i en fuldtidsuddannelse baseret på undervisere, der i høj grad er til stede i de studerendes dagligdag. Professionsuddannelserne er tilrettelagt som fuldtidsstudier, hvor den studerende skal evne at drage nytte af en bred vifte af læringstilbud, herunder også forestå studier på egen hånd. Sektoren uddanner studerende til selvstændigt at kunne varetage jobfunktioner med et stort ansvar. Derfor er det afgørende, at uddannelsestilbuddet også indeholder studie- og læringsaktiviteter, som træner den studerende i at løfte et selvstændigt ansvar. I det kommende år implementeres en ny studieaktivitetsmodel med henblik på at styrke de studerendes udbytte af uddannelserne. Modellen skal bruges som redskab til at styrke dialogen mellem de studerende om tilrettelæggelsen af uddannelsen og deres indsats, samt bidrage til det fremadrettede arbejde med udvikling og Side 4 af 7

5 inddragelse af nye læringsformer og - aktiviteter. Desuden danner modellen grundlag for dialog mellem undervisere og ledelse, ligesom den vil understøtte kommunikationen med eksterne interessenter. Danske Professionshøjskoler er meget optaget af, at der pågår en løbende dialog med sektorens interessenter om dimittendernes viden, færdigheder og kompetencer, og en dialog om hvorvidt uddannelserne som helhed matcher arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesministeriets kerneområder - uddannelse, forskning og innovation - er udpeget som afgørende indsatsfelter i forhold til at skabe vækst og udvikling. Professionshøjskolernes stærke samarbejde med private og offentlige aftagere om udvikling af uddannelser og viden, og unikke forankring i både forskning og praksis, passer rigtig godt til den udfordring. Især den dybe integration mellem ny viden og praksis er særlig for sektoren. Regeringens vækstpakke kræver en langt mere dynamisk og effektiv offentlig sektor, og her er samspillet med den private sektor afgørende. Professionshøjskolerne har rigtig gode forudsætninger for at bidrage med løsninger til de aktuelle politiske dagsordner med en offentlig sektor, der skal være mere effektiv, et privat erhvervsliv, som skal vækste og et generelt øget fokus på innovation. Professionshøjskolernes styrker er, at alle uddannelser udvikles i tæt samarbejde med praksis og med afsæt i ny viden. Et kvalitetsløft af professionsuddannelserne vil føre til bedre beslutninger og ydelser inden for de professionsuddannedes arbejdsfelter, og er som sådan en forudsætning for effektivisering. Danske Professionshøjskoler ser en styrkelse af uddannelsernes vidensbasering som en forudsætning for, at professionshøjskolernes dimittender også i fremtiden er klædt på til at møde de omfattende krav om innovation, effektivisering, kvalitet og sammenhæng, der præger de private og offentlige erhverv, som uddannelserne retter sig imod. Dimensionering nytænkes Flere uddannelsesområder på professionshøjskolerne ramte dimensioneringsloftet i Kun på 6 ud af de 65 centralt dimensionerede udbud på professionshøjskolerne var der færre 1. prioritetsansøgere end pladser. Professionshøjskolerne kan altså generelt optage flere, men har på grund af dimensioneringen kun kunnet optage 33 flere studerende. Til gengæld er ansøgere blevet afvist, selvom de har en adgangsgivende eksamen. Det er flere afviste på professionshøjskolerne i forhold til 2012, hvilket svarer til en stigning i andelen af afviste fra 10 til 13 procent fra 2012 til Den store søgning til professionshøjskolernes uddannelser betyder, at langt flere uddannelser i år har fået en grænsekvotient. Andelen af professionsbacheloruddannelser med grænsekvotient steg i 2013 fra 39 til 48 pct. Det store antal afviste ansøgere bekymrer rektorkollegiet. Uddannelse er en fundamental investering både for den enkelte og for samfundet, fordi personer med en uddannelse i bagagen giver gode skatteindtægter og et stabilt arbejdsliv. Professionsuddannelserne optager halvdelen af alle med en erhvervsuddannelse, som søger ind på en videregående uddannelse og er som sådan vigtige for at løfte den sociale mobilitet i de videregående uddannelser. Endelig viser udfordringen med de øgede grænsekvotienter sig ikke kun som et storbyfænomen. Det rammer også yderområderne og vil forstærke de tegn, der allerede viser sig på en regional skævvridning af Danmark. Siden finanskrisens start har der været meget fokus på dimittenders udfordringer med at finde ansættelse. For de professionsuddannede er ledigheden dog fortsat lav. Ledighedsprocenten på de fem største professionsuddannelser er på 2,2 pct. pr. marts Til sammenligning lå landets samlede ledighed i marts 2013 på 4,9 pct. Tal fra FTF april 2012 viser, at ingen nyuddannede, forsikrede sygeplejersker og fysioterapeuter har været ledige i mere end 2 måneder. Tallene viser, at professionshøjskolernes dimittender fortsat har gode beskæftigelsesmuligheder på trods den økonomiske krise. Professionshøjskolerne bidrager med dimittender til såvel den offentlige sektor, som til private serviceerhverv, og kan derfor også bidrage positivt til, at det private område forsynes med veluddannet arbejdskraft som en af flere forudsætninger for vækst. Flere dimittender ansættes allerede i private erhverv og den udvikling vil rektorkollegiet gerne være med til at fremme bl.a. ved at se fordomsfrit og nytænkende på praktikmulighederne i den private sektor for de studerende på f.eks. pædagog-, sygeplejerske-, socialrådgiver- og fysioterapeutuddannelserne. Via praktik og omlægning af dele af uddannelsernes indhold må de i højere grad tones til den 6 Kilde FTF. De fem største professionsuddannelser er: Sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog, fysioterapeut og socialrådgiver. Der er ikke tale om bruttoledighed, idet aktiverede ikke er medregnet. Side 5 af 7

6 private sektor, så uddannelserne kan bidrage til at fremme mobilitet på arbejdsmarkedet frem for at hæmme den. Uddannelse skal brede jobmulighederne ud, ikke indsnævre dem. Danske Professionshøjskoler ser et stort behov for et serviceeftersyn af dimensionering. Det er væsentligt at få kortlagt dette redskab til at matche uddannelsesindsatsen med efterspørgslen dens anvendelse, udbredelse og samspil med regeringens uddannelsespolitiske mål og ambitioner for Danmarks vækst og produktivitet. Økonomisk løft af centrale uddannelser Pædagog- og socialrådgiveruddannelsen må prioriteres på FL14 Særligt to professionsbacheloruddannelser der kvalificerer til varetagelse af nogle af velfærdssamfundets mest centrale opgaver, bør prioriteres økonomisk på den kommende finanslov Det er; Pædagoguddannelsen, som er Danmarks største videregående uddannelse med et årligt optag på ca studerende samt Socialrådgiveruddannelsen med et årligt optag på ca studerende 7. Professionsbacheloruddannelsernes taxametre er historisk bestemte. På bl.a. pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er der et efterslæb og et behov for et løft af den nuværende undervisningstakst, hvis disse uddannelser i fremtiden skal være med til at løfte de store udfordringer, f.eks. i forhold til at forbedre forholdene for udsatte børn og unge. En høj kvalitet i uddannelsen af såvel socialrådgivere som pædagoger er helt centralt for, at vi i Danmark kan lykkes med at fremme kvaliteten i dette arbejde. Endvidere har uddannelsesministeren varslet en ny pædagoguddannelse med ønsket om, at kvaliteten af uddannelsen skal løftes. Også i dette lys ser professionshøjskolerne et behov for, at pædagoguddannelsens finansieringsgrundlag ændres. 7 Optag på Professionshøjskolerne 2013 (KOT pr. 31. juli). Side 6 af 7

7 Bilag Effektiviseringskrav til sektoren Effektiviseringskrav som følge af statens indkøbsprogrammer, et nyt Grunddataprogram og programmet AIT (vedr. mere ambitiøs anvendelse af it) medfører besparelser på fællesudgiftstaksterne. Særlig budgetreguleringen i forhold til udmøntningen af AIT, medfører en væsentlig reduktion i taksterne på 33 mio.kr. i 2014 stigende til 80 mio.kr. i Herudover reduceres institutionstilskuddet med 23 mio. kr. årligt i perioden frem til 2017 som følge af Aftale om genopretning af dansk økonomi og Analyse af professions- og ingeniørhøjskolernes administration og administrative støttefunktioner. Den omstillingsreserve, der på FL2011 blev etableret i 2014 til nye initiativer inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser føres med FFL14 tilbage til alle taksterne i Der er således udmøntet 75 mio.kr. årligt i Samtidig fastholdes reduktioner på yderligere 2 % på alle takster i de følgende 3 år frem, således at professionshøjskolerne i 2017 kan forvente en takstreduktion på samlet 286 mio.kr. Danske Professionshøjskoler ser et behov for en politisk opmærksomhed på de fortsatte besparelser grundet effektiviseringer og omstillingsreserve. Politikerne må forholde sig til, at effektiviseringskravene følges af et stærkt fokus på kvaliteten af professionshøjskolernes uddannelser. Der er ønske om, at underviserne tilbringer mere tid med de studerende og samtidig også arbejder mere systematisk med forskning og udvikling, som led i en styrkelse af uddannelsernes vidensgrundlag. Danske professionshøjskoler deler de politiske ønsker og krav, men vil også gøre opmærksom på, at mulighederne for at realisere disse ambitioner begrænses, hvis de fortsatte automatiske besparelser fastholdes i fremtiden. Samtidig skal det noteres, at omstillingsreservens beslag på stadig flere ressourcer samt uvished om reservens anvendelse, fratager professionshøjskolerne muligheden for at planlægge. Endelig er det yderst problematisk, at professionshøjskolerne trækkes i taxametertilskud begrundet i effektiviseringer, samtidig med, at de forudsætninger for effektiviseringer, som ministeriet er ansvarlig for at levere i form af systemunderstøttelse, ikke er etableret i tilstrækkeligt omfang. Vedr. sektorbevillinger Tabel 1 viser et skøn over de bevillinger, sektoren kan forvente i perioden set i forhold til budgetåret 2013, som anført på FFL2014. Der ses i tabellen kun på professionsbacheloruddannelserne og ikke åben uddannelse. Omstillingsreserven og udmøntning af omstilling udmøntes på alle takster, mens de øvrige bevillinger på nær institutionstilskuddet udmøntes på fællesudgiftstaksterne. Tabel 1 Udvikling i bevillinger for institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser set ifht. 2013, ekskl. midler til forskning og udvikling (mio. kr niveau) Total Bevilling før effektivisering Effektiviseringer i alt Effektiviseringer udmøntet på taksterne AIT AIT (FFL14) Grunddataprogram Indkøb fase Indkøb Omstillingsreserve Udmøntning omstilling Effektiviseringer udmøntet via ikkeaktivitetsafhængige tilskud Institutionstilskud -23,1-23,1-23,1-23, Med omstillingsreservens tilbageføring til sektoren hører den anmærkning, at ministeren er bemyndiget til at pålægge institutionerne at medfinansiere fælles effektiviseringsløsninger på det administrative område, herunder studieadministrationen. Side 7 af 7

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Danske Professionshøjskoler. Handleplan 2015

Danske Professionshøjskoler. Handleplan 2015 Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 03. december 2015 Danske Professionshøjskoler. Handleplan 2015 Foreningens politiske virke har fokus på at udvikle strategier og markere politiske synspunkter. På Handleplan

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Formandskabets beretning

Formandskabets beretning Til Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark. Repræsentantskabsmøde den 23. april 2013 08. april 2013 Formandskabets beretning Der er sket meget for professionshøjskolerne, siden vi var

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Beretning fra Formandskabet Danske Professionshøjskolers generalforsamling den 19. sep. 2014

Beretning fra Formandskabet Danske Professionshøjskolers generalforsamling den 19. sep. 2014 Ref.: HB & MC hb@uc-dk.dk +45 33 38 22 02 Bilag 3.1. Skriftlig Beretning. DP Generalforsamling 19. 09. 2014 Beretning fra Formandskabet Danske Professionshøjskolers generalforsamling den 19. sep. 2014

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1

Viden i anvendelse. Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Viden i anvendelse Forskning, udvikling og innovation på erhvervsakademierne DANSKE ERHVERVSAKADEMIER VIDEN I ANVENDELSE 1 Forord Med vedtagelsen af loven om erhvervsakademier i december 2013 fik erhvervsakademierne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 1) Mere forskningsbaseret undervisning

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)

Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Velkommen! - V. Hans Stige, bestyrelsesformand

Velkommen! - V. Hans Stige, bestyrelsesformand Velkommen! - V. Hans Stige, bestyrelsesformand Aftagerdagen 2013 24. april, Roskilde Aftagerdagen Aftagerdagen en del af UCSJs nye koncept for samarbejde med vore interessenter: Et mødefora dedikeret til

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere