ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt"

Transkript

1 ToR for SIA, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011

2 Side 1 Published : 14 July 2011 Project : Prepared : Rikke Carlsen Checked : TNE, HIH

3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INTRODUKTION SIA processen Projektet Indledende workshoppe Terms of Reference 5 2 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Lovgivning i Grønland 7 3 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Minen Oparbejdningsanlæg Tailingsanlæg Havnen Indkvarteringen Tilhørende infrastruktur Forventet arbejdsstyrke 11 4 SIA PROCESSEN Tilgang til SIA Hvad er såkaldte sociale påvirkninger? Den indledende fase (scoping fasen) Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser 14 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES I FORHOLD TIL PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET 14 6 SIA METODER Baggrundsundersøgelse (Baseline study) Dataindsamling fra primære kilder 16

4 Side Kvalitative Kvantitative Specifikke studier Levevilkår i Sydgrønland Infrastruktur Studie af anvendelsen af området Sundhedsstudie Strategisk konsekvensanalyse Metoder til analyse af potentielle påvirkninger 19 7 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA RAPPORTEN 19 8 INTERESSENTER IDENTIFICERET FOR KVANEFJELD MULTI-ELEMENT PROJEKTET 20 9 PLAN FOR INVOLVERINGEN AF INTERESSENTER FOR KVANEFJELD MULTI- ELEMENT PROJEKTET FORVENTET IMPLEMENTERING AF SIA PROCESSEN REFERENCER 24 ANNEXER 1 Invitationer 2 Projektbeskrivelse 3 Rapport fra interessent workshops med lister over inviterede interessenter til workshoppene 4 Oversigt over kommentarer fra interessent workshoppene (scenarie øst og scenarie vest)

5 Side 4 1 INTRODUKTION 1.1 SIA processen Den 9. december 2010 fik Greenland Minerals and Energy (GME) Ltd tilladelse af Råstofdirektoratet (Bureau of Minerals and Petroleum, BMP) til at gennemføre lønsomhedsstudie (feasibility studies) for Kvanefjeld Multi-Element Projektet ( Kvanefjeld, Projektet, Kvanefjeldsprojektet ). Lønsomhedsstudiet, inklusiv en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB også kaldet Social Impact Assessment, SIA) er en forudsætning for at GME kan opnå en udnyttelsestilladelse. Råstofdirektoratet har udarbejdet en vejledning til gennemførelse af en SIA for mineprojekter i Grønland Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland af november 2009 ( Vejledningen ). SIA processen for Kvanefjeldsprojektet vil blive gennemført i overensstemmelse med denne vejledning. En SIA skal identificere og analysere de potentielle sociale og socio-økonomiske påvirkninger af eventuelle foreslåede minedrift. En SIA for Kvanefjeldsprojektet vil: Identificere og analysere sociale påvirkninger Anbefale initiativer til at videreudvikle muligheder Hjælpe med at minimere de negative sociale og socio-økonomiske påvirkninger Hjælpe med at bevare kulturelle værdier og traditioner Hjælpe med at realisere bæredygtige udviklingsmuligheder I henhold til Vejledningen er formålet med en SIA at: Engagere alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer Tilvejebringe en detaljeret beskrivelse og analyse af de sociale baggrundsforhold før projekt start. Denne information bruges som udgangspunkt for udvikling, afhjælpende tiltag og fremtidig monitering Tilvejebringe en vurdering baseret på indsamlede baggrundsdata og -informationer til at identificere både positive og negative sociale påvirkninger lokalt såvel som nationalt Optimere positive påvirkninger og begrænse negative påvirkninger fra mineaktiviteterne under hele projektforløbet Udarbejde en plan for fordele og påvirkninger (Benefit and Impact Plan, BIP) for implementeringen af aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement, IBA). Formålet med nærværende dokument som er udarbejdet af Grontmij, på vegne af GME, er at beskrive det foreslåede indhold af SIA for Kvanefjeldsprojektet og informere Råstofdirektoratet om den planlagte tilgang til gennemførelse af SIA processen. En del øvrige studier og vurderinger, såsom Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), lønsomhedsstudier mv., bliver gennemført i løbet af 2011 og 2012, således at projekteringen kan færdiggøres og ansøgning om de nødvendige tilladelser og licenser som kræves kan forberedes.

6 Side Projektet I 2007 fik Greenland Minerals and Energy (GME) A/S tilladelse til at efterforske Kvanefjeld projektområdet. GME A/S er et datterselskab af Greenland Minerals and Energy Pty Ltd, et australsk selskab registreret på den australske børs. Greenland Minerals and Energy Pty Ltd ejer aktiemajoriteten i GME A/S. Projektområdet er i Sydgrønland ca. 10 km fra Narsaq og ca. 35 km fra Narsarsuaq. Råstoffet af størst interesse i malmlegemet er de sjældne jordarter (REE er). Desuden er der tilstrækkeligt med uran og zink i malmlegemet til at producere kommercielt bæredygtige biprodukter. Projektet omfatter opførelsen af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet. 1.3 Indledende workshoppe Første trin i forberedelsen af SIA processen, kaldet den indledende fase (scoping fasen). Som del af den indledende fase for SIA processen blev der afholdt fire interessent workshoppe i Grønland: Den 30. marts i Qaqortoq Den 31. marts i Narsaq Den 4. og 5. april i Nuuk Formålet med disse workshoppe var, at præsentere projektet for deltagerne og modtage input fra deltagerne om områder, der skal belyses i SIA eller VVM processerne. En rapport fra disse workshoppe inklusiv en deltagerliste findes i Annex 3. Forud for disse workshoppene blev metoden til workshoppen og listen over inviterede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet. Sammen med invitationen blev der udsendt en Projektbeskrivelse, som findes i Annex 2. Listen af inviterede interessenter findes i Annex 3. Hovedresultaterne fra workshoppene blev præsenteret for Råstofdirektoratet i Nuuk den 7. april. 1.4 Terms of Reference Terms of Reference ( ToR ) er en plan eller rammebeskrivelse for indholdet af SIA processen. De kommentarer og input, der blev modtaget fra interessenterne på workshoppene og andre møder, er blevet indarbejdet i disse Terms of Reference. ToR indeholder endvidere information fra følgende dokumenter: Projektbeskrivelse for Kvanefjeld Multi-Element projektet, marts Prefeasibility Study, Section 2 Executive summary, AMEC Minproc, december 2009.

7 Side 6 Infrastruktur rapporter (Harbour location, Accommodation study and Energy supply), Niras, marts Preliminary Project Strategy Kvanefjeld Multi-Element Project, Coffey Natural Systems, September Socio-economic Desktop Study for the Kvanefjeld Multi-element Project, Grontmij I Carl Bro, juli LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 2.1 Den politiske situation i Grønland Grønland er et selvstyrende land under det danske rige. Den 21. juni 2009 fik Grønland selvbestemmelse med ansvar for selvstyre, med mulighed for at hjemtage områder som retlige anliggender, politiarbejde, og forvaltningen af de naturlige ressourcer. Tidligere blev Grønland regeret ved en kombineret grønlandsk og dansk regering, som har haft tildelt "hjemmestyre" siden Samtidig med indførelsen af "selvstyre" i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som en særskilt befolkning i henhold til international lov. Danmark bevarer kontrollen af udenlandske anliggender og forsvarsområdet. To grønlandske folkevalgte repræsentanter deltager i det danske folketing. Inatsisartut (Landstinget), består af 31 medlemmer valgt af det grønlandske folk for en fireårig periode. Inatsisartut samles to gange om året (samlinger). En formand for Inatsisartut vælges af Inatsisartut. Den grønlandske regering er sammensat af ni ministerier valgt af formanden. Ministerierne (Naalakkersuisut) danner departementer som fungerer hele året rundt. Inatsisartut forbereder love og bevillinger, som Naalakkersuisut skal overholde. Inarsisartut overvåger også Naalakkersuisuts aktiviteter. (www.nanoq.gl). I 2009 blev 18 kommuner slået sammen til 4 storkommuner, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, og Kommune Kujalleq. Kommunerne har ansvaret for følgende områder: kultur og uddannelse, socialforhold, økonomi og skatter samt boliger, miljø og teknik (www.kujalleq.gl og Narsaq er en del af Kommune Kujalleq. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab, sammen med andre nordiske lande og selvstyrende områder, understøtter samarbejdet blandt medlemmerne især i forhold til natur- og miljøspørgsmål. Nordisk Råd har udarbejdet en miljøhandlingsplan for perioden som fokuserer på klimaændringer, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af det marine økosystem og beskyttelse og udnyttelse af biologisk mangfoldighed. Inuit Circumpolar Council ("ICC") er en NGO som repræsenterer inuit i arktiske områder, herunder Grønland. Grønland har deltaget i Arktisk Råd via Danmarks medlemskab siden 1996.

8 Side Lovgivning i Grønland Dette afsnit indeholder en liste over lovgivning og retningslinjer, som er relevante for projektet, især af interesse for SIA processen. Den vigtigste lovgivning, for dette projekt er Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, som trådte i kraft den 1. januar Denne lov regulerer mineral ressourcer og råstofaktiviteter. Anden relevant grønlandsk lovgivning omfatter: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Bekendtgørelse nr af 26. oktober 2005). Bekendtgørelser om sikkerhed og sundhed som er relevante for projektet. Integration (forordning nr. 150 af 23. februar 2001 (dansk forordning). Den grønlandske arbejdsmiljølov, lov nr af 26. oktober Sikkerhed til søs - Lov nr. 882 af august 2008, som regulerer implementeringen, under grønlandsk lovgivning, af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og det ændrede protokol (MARPOL), Derudover vil følgende internationale retningslinjer og standarder indgå i SIA processen: FN's konventioner: De Forenede Nationers anbefalinger til transport af farligt gods International lovgivning og praksis inklusiv konventionerne e.g. SOLAS 1974, MARPOL 73/78 and STCW Conventions), Codes of Practice (IMDG Code 2002) De Forenede Nationers konvention om beskyttelse af verdens kulturelle og nationale arv (UNESCO / World Heritage-konventionen) International Atom Energi Agentur s sikkerhedsstandarder: Strålingsbeskyttelse inden for minedrift og forarbejdning af råvarer, IAEA Sikkerhedsstandarder serie nr. RS-G-1.6, Wien s. (Erstatter IAEA's Sikkerhedsstandarder serie nr. 26) Etablering af uranbrydningsaktiviteterne og forædling i forbindelse med Bæredygtig udvikling, IAEA's nukleare energi serier nr. NF-T KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Projektet vil bestå af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, et tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet.

9 Side 8 GME overvejer to mulige placeringer for oparbejdningsanlægget og havnen. Den ene mulighed er at placere oparbejdningsanlægget i Narsaq-dalen og en ny havn umiddelbart nord for Narsaq i Narsap Ilua (Vest). Den anden mulighed er at placere oparbejdningsanlægget ca km nordøst for Narsaq og en ny havn øst for Illunnguaq over for Nunarsarnaq (Øst). Figur 1 and 2 illustrerer de to scenarier (vest og øst). Yderligere undersøgelser og dialog med de lokale aktører skal gennemføres, før den foretrukne placering af anlægget og havnen findes. Kortene viser de to scenarier. Figur 1 Scenarie Øst

10 Side Minen Figur 2 Scenarie Vest Hovedkomponenterne i projektet er: Minen En åben mine, hvorfra malm udvindes Oparbejdningsanlæg Hvor metaller udvindes fra malmen vha. hydrometallurgiske metoder Tailingsanlæg Hvor restproduktet fra oparbejdningsanlægget opbevares sikkert Havnen Til skibe med forsyninger til minen og til transport af produkter fra Grønland til selskabets kunder Indkvartering For minearbejderne, når de arbejder ved minen Tilhørende Infrastruktur Til at sikre energiforsyning, effektiv forbindelse/kommunikation og sikker adgang til minen Det er planen at placere minen ved Kvanefjeld på Ilimaussaq Intrusive komplexet, ca. 10 km fra Narsaq by og ca. 35 km fra Narsarsuaq i det sydlige Grønland. 3.2 Oparbejdningsanlæg Firmaet overvejer alternative placeringer for oparbejdningsanlægget. Det forventes p.t. at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget dimensioneres til at behandle 7,2-10,8 mio. tons malm pr. år. Hovedmineralet fra malmen indeholder alle de potentielt salgbare produkter, og formålet med oparbejdningsanlægget er, at udvinde disse produkter fra dette mineral.

11 Side 10 Gennemførelsen af forskellige metallurgiske behandlingsmetoder til udvinding af salgbare produkter vurderes. Forsøg har påvist, at udvaskningsprocessen, udført under tryk, effektivt fjerner uran fra malmen og muliggør den efterfølgende opkoncentrering, separation og udvinding af sjældne jordarter i en form, der kan sælges. Det foreslås p.t., at oparbejdningsanlægget skal bestå af sektioner til knusning, formaling, udvaskning, filtrering, flotation, uran-udvinding og til koncentrering af sjældne jordarter. Figur 3 Flow Diagram I oparbejdningsanlægget bruges vand. Når vandet har passeret gennem anlægget, behandles det, før det enten recirkuleres eller udledes til det omkringliggende miljø. Det er planen at behandle malm fra Kvanefjeld ved hjælp af en filtreringsproces under tryk, hvor produkterne efterfølgende kan sælges til internationale kunder. Disse produkter er koncentrater, som indeholder de værdifulde metaller. Det forventes, at metallerne skal i tromler i containere og transporteres til havnen, inden de afskibes til kunder rundt omkring i verden. 3.3 Tailingsanlæg Det materiale, der er tilbage, efter oparbejdningsanlægget, kaldes tailings (en blanding af fint knust stenmateriale og vand). Hovedparten af sulfiderne, uran, thorium, fluor og de sjældne jordarter vil alle være fjernet eller stabiliseret på dette tidspunkt.

12 Side 11 Anlægget for tailings vil opbevare våde restprodukter fra oparbejdningsanlægget. Et antal alternative håndteringsmuligheder af tailings, f.eks. deponering i dal, i sø og i fjord-systemet/dybt hav, skal vurderes. Beslutningen om, hvordan tailings skal håndteres, vil afhænge af den potentielle påvirkning på miljøet, herunder tailings kemiske egenskaber. 3.4 Havnen Havneanlægget vil bestå af en havn til skibe på op til DWT (Dead Weight Tonnes) og en servicehavn til modtagelse af udstyr og produkter med en mindre kapacitet. Havnen vil også have lagerfaciliteter til de salgbare produkter og faciliteter til lastning. Selskabet overvejer alternative placeringer for havnen som angivet på figur 1 og Indkvarteringen Indkvarteringen for minearbejderne vil have kantine, vaskeri og muligheder for fritidsaktiviteter. Selskabet overvejer alternative placeringer for indkvartering som angivet på figur 1 og Tilhørende infrastruktur Hovedelementerne i projektets infrastruktur vil være: - Veje fra havnen blandt andet til minen, oparbejdningsanlæg og indkvarteringen - Strømforsyning, først vha. fossilt brændsel og senere vha. vandkraft - Vandforsyning og lagre for oparbejdningsanlægget, drikkevand og brandslukning - Bygninger og servicefaciliteter inkl. indkvartering - En helikopterplatform for medarbejdere og til nød-evakuering - Varme og varmegenvinding - Et IT- og telekommunikationssystem - Spildevands- og affaldshåndtering 3.7 Forventet arbejdsstyrke Under anlægsfasen, forventer GME en arbejdsstyrke på ca personer ved sit maksimum. Anlægsfasen forventes at vare ca. 2 år. Under driftsfasen, anslår GME en samlet arbejdsstyrke på 700 mennesker og omkring en tredjedel vil være lokale fra Narsaq (PFS, 2009). Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under SIA processen, for at maksimere andelen af lokal arbejdskraft. 4 SIA PROCESSEN 4.1 Tilgang til SIA Grontmij har udarbejdet dette dokument på foranledning af GME. GME vil fortsat engagere passende erfarne og kompetente rådgivere til at hjælpe med at færdiggøre SIA processen når ToR er godkendt. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af specifikke forhold som f.eks. sundhed og økonomi.

13 Side 12 Vejledningen fra Råstofdirektoratet fastsætter rammerne for indholdet og definerer minimumskravet for informationsniveauet for SIA en. Under planlægningen og udviklingen af SIA processen vil et antal referencer og kilder blive overvejet for at sikre international praksis indenfor SIA for mine industrien. Disse kilder vil inkludere: o o o o The International Council on Minerals and Metals (ICMM). The International Atom Energi Agentur (IAEA). The International Reporting Initiative for Extractive Industries. The International Finance Corporation ( The Equator Principle ). Endvidere, vil viden og erfaringer opbygget i Grønland blive udnyttet under evalueringen og vurderingen af sociale forhold og den påvirkning som projektets aktiviteter vil have. SIA en vil blive baseret på en inddragende (participatorisk) tilgang, der involverer interessenter så meget og effektivt som muligt i alle faser af SIA processen. En høj grad af kommunikation vil blive tilskyndet og implementeret i løbet af hele processen. 4.2 Hvad er såkaldte sociale påvirkninger? En måde at forklare hvad de såkaldte sociale påvirkninger er, kan være at se på forandringerne i et samfund på et eller flere af følgende områder: Folks levemåde hvordan de lever, arbejder, fornøjes og interagerer med hinanden på en daglig basis Deres kultur deres tro, vaner, værdier og sprog eller dialekt Deres lokalsamfund samhørighed, stabilitet, karakter, service og faciliteter Deres politiske system graden, hvormed folk er i stand til at deltage i beslutningsprocesser, der har betydning for deres liv, graden af demokratisering, og de ressourcer der findes for at understøtte dette Deres ydre miljø kvaliteten af den luft og vand som omgiver folk, tilgængeligheden og kvaliteten af fødevarer; støv støj og deres adgang til og kontrol over naturressourcer Deres sundhed og velvære sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental, social og åndelig velvære og ikke kun fravær af sygdom Deres grad af uddannelse og muligheden for at udvikle kompetencer og kapaciteter yderligere, både indenfor generelle kompetencer og indenfor minesektoren Deres personlige rettigheder og ejendomsrettigheder især om folk er økonomisk påvirket, eller oplever personlige ulemper, som kan føre til en krænkelse af deres rettigheder som borgere Deres bekymringer og forhåbninger deres forestillinger omkring deres sikkerhed, deres bekymringer for fremtiden af deres lokalsamfund, og deres forhåbninger for deres egen fremtid og fremtiden for deres børn

14 Side Den indledende fase (scoping fasen) Den indledende vurdering af de potentielle sociale, og miljømæssige påvirkninger der forventes at opstå som følge af Kvanefjeldsprojektet blev først diskuteret og rapporteret i studiet Preliminary Project Strategy Kvanefjeld Multi-Element Project af Coffey Natural Systems, september Et andet studie, Socio-economic Desktop Study for the Kvanefjeld Multi-element Project blev udført af Grontmij Carl Bro, juli De primære potentielle sociale påvirkninger (både positive og negative) identificeret for projektet er opsummeret nedenfor: Påvirkning af adgang til land, der vil blive brugt af projektets og dets supplerende infrastruktur Påvirkninger af herlighedsværdien af Narsaq og omkringliggende bygder som følge af støv, støj og lys emissioner fra projektet Påvirkninger af vandforsyningen for Narsaq og omkringliggende bygder og bosættelser Påvirkninger af erhvervs- og fritidsfiskeri og fangst Påvirkninger på kulturarv og arkæologiske steder Påvirkninger af infrastruktur og trafikveje som luft, land og vand Påvirkninger af offentlig infrastruktur som, sundhed, uddannelse og andre offentlige ydelser Muligheder for uddannelse, beskæftigelse og erhvervsudvikling under anlægsog driftsfasen Økonomiske indtægter (såsom skatter og royalties) og andre ydelser (såsom forbedret sanitet og sundhedsydelser) relateret til projektet Økonomiske multiplikatorer relateret til projektet, som kan drive den økonomiske vækst i Grønland Forbedringer af landets handelsbalance, udvikling af infrastruktur og kommercielle, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder I marts 2011 blev en workshop vedrørende strategisk miljøvurdering afholdt i Perth, Australien. På workshoppen deltog repræsentanter fra Grontmij og Orbicon, hvor de sociale og miljømæssige aspekter af projektet blev vurderet og diskuteret. Resultatet af workshoppen dannede grundlag for en folder om projektet, der beskriver projektet i lægmands og ikke-tekniske termer, Projektbeskrivelse. Denne er efterfølgende brugt til kommunikation med interessenter. Det næste skridt var at påbegynde processen med at involvere de identificerede interessenter. Fire interessent workshoppe blev afholdt: Den 30. marts i Qaqortoq Den 31. marts i Narsaq Den 4. og 5. april i Nuuk Forud for workshoppene, blev rammerne for workshoppene og listen over identificerede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet.

15 Side 14 Invitationer til workshoppene blev sendt til alle identificerede interessenter sammen med Projektbeskrivelsen. Formålet var, at deltagerne var informeret om projektet inden de kom og derved kunne stille opklarende spørgsmål, og udtrykke bekymring til repræsentanterne for GME og SIA konsulenterne i løbet af workshoppene. Invitationerne og Projektbeskrivelsen findes i Annex 1 og 2, henholdsvis. I øjeblikket arbejder GME med to generelle scenarier (et scenarie vest og et scenarie øst). Udgangspunktet for diskussionerne på workshoppene var disse to scenarier. Deltagerne blev opfordret til at drøfte de muligheder og bekymringer, de måtte have til de to scenarier. Baseret på tilbagemeldinger fra de forskellige workshoppe, blev fælles udfordringer og muligheder identificeret. ToR for SIA processen er således fastsat i nærværende dokument og udviklet på baggrund af resultatet fra workshoppene, og suppleret med en række kilder, herunder: Vejledningen fra Råstofdirektoratet Socio-Economic Impact Assessment Guideline (Mackenzie Valley) Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects (International Finance Corporation - World Bank Group). Desuden er forskningsstudier og undersøgelser, såsom SLiCA (Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse), anvendt i udviklingen af ToR. 4.4 Undersøgelsesområde og tidsmæssige grænser Undersøgelsen vil omfatte det område, der direkte vil blive påvirket af minedriften og tilhørende anlæg, og de byer og bygder, hvor de påvirkninger og fordele, som projektet direkte og indirekte skaber mht. beskæftigelse, forretningsmuligheder og udvikling forventes at være mærkbare. For Baggrundsundersøgelserne (Baseline Study), vil oplysninger som vil blive behandlet og analyseret findes på tre niveauer: nationalt, kommunalt (Kommune Kujalleq) og lokalt i Narsaq og Qaqortoq. For områder som der har særlig interesse eller bekymring for Narsaq, vil et fjerde niveau for baggrundsstudiet blive anvendt, med information specifikt for Narsaq. SIA processen vil omfatte følgende trin i projektet: Anlægsfasen Driftsfasen Lukning og retablering 5 VIGTIGE SOCIALE EMNER, DER SKAL BEHANDLES I FORHOLD TIL PÅVIRKNINGERNE FRA PROJEKTET Som et resultat af den indledende fase er der identificeret en række kritiske hovedproblemstillinger som: Integration af udefra kommende arbejdsstyrke (uden for Grønland)

16 Side 15 Infrastruktur (muligheder for adgang for offentligheden og behovet for at koordinere projektets infrastruktur med de offentlige infrastrukturplaner) Fåreholdere (potentiel konflikt og synergi med eksisterende fåreholdere) Adgang til naturområder der er vigtige ud fra et kulturelt / traditionelt formål Bekymring for forurening pga. støv og fluorid Andre sociale emner, der vil blive behandlet under SIA processen: Demografiske forandringer, forandringer af produktionssystemer og levevilkår i Narsaq og Qaqortoq Folkesundhed Potentielle erhvervsmuligheder og direkte fordele ved projektets (spin-off fra f.eks. turisme) Beskæftigelsesmuligheder på projektet både på kort og langt sigt for såvel lokale som ikke-lokale Uddannelsesbehov og -muligheder (overførelse af viden og træning) Potentielle konflikter med andre økonomiske sektorer Potentielle sociale konflikter (konkurrence for jobs, sårbare grupper, livsstil og kultur) Kumulative effekter Annex 4 indeholder en liste over samtlige kommentarer fra workshoppene struktureret i henhold til de sociale emner der er identificeret i Vejledningen. 6 SIA METODER 6.1 Baggrundsundersøgelse (Baseline study) Baggrundsundersøgelserne vil blive gennemført i 2011 og Disse baggrundsundersøgelser vil give oplysninger om demografiske, økonomiske forhold og tendenser, uddannelse, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk og andre faktorer, der kan påvirke den måde, hvorpå de berørte samfund vil reagere på de forventede ændringer, som projektet vil medføre. Etableringen af Baggrundsundersøgelsen og identifikationen af potentielle påvirkninger er en gentagende proces og der vil blive arbejdet parallelt på både baggrundsundersøgelsen og identifikationen af potentielle påvirkninger. Fire separate studier er blevet identificeret. Disse vil blive inkorporeret som en del af den endelige SIA rapport. Såfremt andre kritiske områder efterfølgende bliver identificeret, vil disse ligeledes blive en del af den endelig SIA rapport. Baggrundsundersøgelsen vil desuden inddrage information som er offentlig tilgængelig.

17 Side Dataindsamling fra primære kilder Der vil anvendes både kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling fra primære kilder Kvalitative Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterviews. Fokusgruppemøder og gruppeinterviews vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. For disse fokusgruppe diskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og inddragende (participatoriske) teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser. Individuelle interview med informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder. Oplysninger, der skal indsamles fra fokusgrupper vha. kvalitative metoder: Anvendelse af arealer og naturressourcer Levevilkår og kulturel forandring Folkesundhed og sårbare grupper Forretningsmuligheder Husholdningsbudget og -forbrug / udgiftsmønstre Kvantitative Når informationer ikke findes eller ikke kan frembringes af sekundære kilder, eller de eksisterende data skal opdateres, anvendes kvantitative metoder til at genere data, primært på husstandsniveau og for udvalgte indikatorer for arktiske levevilkår. Eksisterende nyere sekundære data fra de omfattende forskningsstudier som SLiCA (Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse) og Mobilitetsundersøgelsen i Grønland, 2010 og lignende, vil blive brugt som primære referencer. Kvantitativ indsamling af data vil være kompatibel med sådanne undersøgelser. 6.3 Specifikke studier Som et resultat af den indledende fase, er 4 specifikke studier blevet identificeret til at kunne bidrage med informationer for at vurdere de potentielle påvirkninger og understøtte identifikationen af afhjælpende tiltag og udvælgelse af indikatorer til efterfølgende monitering. Disse fire studier omfatter: Traditionelle levevilkår i Sydgrønland Kortlægning af infrastruktur Studie af lokal anvendelse, med særlig fokus på den rekreative anvendelse af området

18 Side 17 Sundhedsstudiet baseret på sekundære kilder Levevilkår i Sydgrønland Integration af udefra kommende arbejdsstyrke (især udenfor Grønland), er rejst som et vigtigt emne. Det foreslås derfor, at anvende data indsamlet for SLiCA undersøgelsen, som grundlag for at generere de nødvendige oplysninger til at vurdere potentielle påvirkninger og foreslå afhjælpende tiltag. SLiCA indeholder data fra interviewundersøgelser af et repræsentativt udsnit på 1200 grønlandske folk. Data blev indsamlet fra Qaqortoq, Nanortalik og fem bygder i området. Dette anses for at være repræsentativt for levevilkårene i det sydlige Grønland. Enhver overvejelse om at indsamle yderligere data vil blive baseret på oplysningerne i SLiCA undersøgelsen. De områder, som vil blive dækket i undersøgelsen om traditionelle levevilkår er: Sociale netværk Brugen og vigtigheden af det grønlandske sprog Sundhed Boliger og levevilkår Grønlandsk mad Engagement i samfundet Sociale problemer Sikkerhed og tryghed Infrastruktur Både de muligheder, som projektet giver og behovet for koordinering af offentlige planlagte infrastruktur i området blev identificeret som vigtige. Derfor foreslås det, at SIA processen indeholder en detaljeret vurdering af: Eksisterende infrastruktur i lokalområdet Offentlig infrastruktur planlagt i lokalområdet (herunder forslag fra Transport Kommissionens rapport, april 2011) Infrastruktur potentielt leveret af projektet (havn, veje, elforsyning, vandforsyning osv.) Behovene for infrastruktur i området Studie af anvendelsen af området Der er forskellige anvendelser af naturområderne nær Narsaq, dels anvender lokale fåreholdere områderne og dels anvender lokalsamfundet områderne til rekreativt formål, der ligeledes er forbundet med kulturelle traditioner. Disse forhold blev identificeret som værende vigtige for lokalsamfundet.

19 Side 18 På denne baggrund foreslås det, at interviewe repræsentanter for lokalsamfundet, som anvender området til rekreative brug, de to fåreholdere (illustreret på kortene i figur 1 og 2) samt Narsaq Museum og turistorganisationer. Interviewene vil blive gennemført i overensstemmelse med anerkendte metoder. De indsamlede data vil blive krydschecket og suppleret afsluttet med oplysninger fra sekundære kilder. Som led i VVM undersøgelsen for Kvanefjeld Multi-Element Projektet, vil et studie af anvendelse af areal blive udarbejdet med særlig fokus på brugen af området til fangst, fiskeri og turisme. De to undersøgelser af brugen af områderne vil blive gennemført i tæt samarbejde mellem VVM teamet og SIA teamet Sundhedsstudie De potentielle påvirkninger på sundhed er blevet identificeret som et centralt område, både med hensyn til en evt. påvirkning af sundheden ved ansættelse på projektet eller ved påvirkning af folkesundheden i lokalsamfundet. Der er ligeledes rejst bekymringer om hvordan støv og fluor vil påvirke sundheden. Første skridt bliver at udarbejde en sundhedsprofil ved brug af eksisterende data (nationale og lokale demografiske, sociale, økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige data). Disse data vil blive vurderet og danne baggrund for til at foreslå afhjælpende tiltag. Baseret på kvaliteten af de tilgængelige data, vil det senere blive vurderet om yderligere undersøgelser er nødvendige. Sundhedsprofilen vil omfatte: Udbredelse og antallet smitsomme og kroniske sygdomme Tendenser i eksisterende sundhedsproblemer Sundheds ydelser Ernærings mønster Eksisterende niveauer af miljøforurening og baggrundsstråling Boligforhold Sociale problemer som stofmisbrug og selvmord Uddannelsesniveauer Beskæftigelse og arbejdsløshed De oplysninger, der indsamles i forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske miljøvurdering for Alcoa aluminium projektet (www.smv.gl) vil, hvis det er relevant, blive anvendt for at undgå dobbeltarbejde.

20 Side Strategisk konsekvensanalyse Foruden de 4 specifikke studier vil der blive foretaget en strategisk konsekvens analyse, hvor synergier og konflikter med andre projekter i området vil blive vurderet, herunder konkurrence om arbejdskraft, brug af eksisterende offentlige ydelser samt adgang til naturressourcer og forretningsmuligheder. Synergier og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, især med hensyn til uddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, vil også indgå i analysen. 6.5 Metoder til analyse af potentielle påvirkninger De potentielle positive og negative påvirkninger af projektets aktiviteter på de socioøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfasen, vil blive vurderet og deres omfang kvantificeres så vidt muligt ved hjælp af en Påvirkningsmatrice (Impact Matrix). Betydningen af påvirkningerne, der identificeres, vil blive vurderet i fht. følgende faktorer: Sandsynlighed mht. påvirkninger: Sandsynligheden for at de vil forekomme, graden af sandsynlighed for at de vil forekomme Udbredelsen af påvirkningerne: Geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale vindere og tabere? Varighed og hyppighed af påvirkningerne: Midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving som kan splitte samfundet over tid (opsvings- og nedgangsperioder) Påvirkningstidspunktet: Påvirkningerne kan ses med det samme eller efter noget tid Den offentlige bekymring og interesse vil også blive taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning. En Påvirkningsmatrice vil blive udarbejdet både før og efter afhjælpende tiltag. Afhjælpende tiltag vil blive identificeret for alle de påvirkninger, der sandsynligvis vil forekomme, som er negative og af så stor betydning, at de kræver afhjælpende tiltag (medium og store (negative) påvirkninger) for at mindske eller fjerne sådanne påvirkninger. 7 AFRAPPORTERINGSFORMAT FOR SIA RAPPORTEN Den endelige SIA rapport sendes til Råstofdirektoratet på grønlandsk, engelsk og dansk, medmindre andet aftales mellem GME og Råstofdirektoratet. Indholdsfortegnelsen for SIA rapporten for Kvanefjeld Multi-Element Projektet vil blive udarbejdet i henhold til Vejledningen fra Råstofdirektoratet, medmindre andet aftales mellem GME og Råstofdirektoratet: 1. Forside 2. Resumé 3. Definitioner og forkortelser 4. Introduktion

21 Side Politiske forhold, lovgivning 6. Beskrivelse af projektet 7. Metode 8. Beskrivelse af de sociale baggrundsforhold 9. Mulige påvirkninger 10. Plan for fordele og påvirkninger 11. Plan for monitering og evaluering 12. Offentlig involvering 13. Annex 8 INTERESSENTER IDENTIFICERET FOR KVANEFJELD MULTI-ELEMENT PROJEKTET For dette projekt er følgende interessenter identificeret: Tabel 2 Liste over interessenter for Kvanefjeld Multi-Element Projektet Dansk navn Grønlandsk navn MYNDIGHEDER Råstofdirektoratet (BMP) Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Departmenter i Grønlandsselvstyre: Finanser Sundhed Fiskeri, fangst og landbrug Erhverv og Arbejdsmarked Interne anliggender, Natur og Miljø Bolig, infrastruktur og transport Familie, kultur, kirke og ligestilling Uddannelse og forskning Kommune Kujalleq Borgmester kontoret (Qaqortoq) Erhverv og arbejdsmarkedsforvaltningen (Narsaq) Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik (AN) Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik (APNN) Inuussutissarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoqarfik (ISN) Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik (NNPAN) Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik (IAAN) Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik (IKINN) Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik (IIN) Kommune Kujalleq Borgmesterip allaffia Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Ingerlatsivik

22 Side 21 Kultur, fritid og forebyggelses forvaltningen (Narsaq) Forebyggelseskonsulent (Narsaq) Bolig, Teknik- og miljøforvaltningen (Qaqortoq) Socialforvaltningen (Qaqortoq) Skole- og daginstitutionsforvaltningen (Nanortalik) Økonomiforvaltningen (Qaqortoq) Kulturi, Sunngiffik Pitsaaliuinerlu Ingerlatsivik Pitsaaliuinermi Siunnersorti Teknikkeqarnermut, Ineqarnermut & Avatangiisinullu Ingerlatsivik Isumaginninnermut Ingerlatsivik Atuarfeqarfinnut ulluinnarnilu paaqqinnittarfinnik ingerlatsivik Aningaasaqarnermik Ingerlatsineq Grønlands Naturinstitut Grønlands Nationalmuseum Narsaq Museum Arbejdstilsynet Kommunernes Sammenslutning i Grønland Arbejdernes Fagforening OFFENTLIGE ORGANISATIONER Pinngortitaleriffik Kalaallit Nunaata Katersugaasivia Narsap Katersugaasivia Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik KANUKOKA ARBEJDSTAGER OG GIVER ORGANISATIONER Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) Grønlands Arbejdsgiverforening Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Peqatigiiffik SIP GA Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) ORGANISATIONRER INDENFOR ERHVERVSUDVIKLING Grønlands Turist- og Erhvervsråd Inussuk Sulisitsisut (GTE) Erhvervsforum (Erhvervsforum Kujalleq) Lokale stensamlere ORGANISATIONER INDENFOR FISKERI, FANGST OG FÅREHOLD Foreninger af fiskere og fangere Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu KNAPK Kattuffiat KNAPK, Lokale repræsentanter (APP) Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiat (APP) Fåreholderforeningen Savaatillit Peqatigiifiat Råstofskolen Kokkeskolen Højskolen Narsaq Earth Charter Mod Uran i Narsaq AVATAQ ICC Inuit Circumpolar Conference Kvindeforeningen i Narsaq) Ældreforeningen i Narsaq UDDANNELSESINSTITUTIONER Sanaartornermik Ilinniarfik or Sanilin (Sisimiut) INUILI Sulisartut Højskoliat ANDRE ORGANISATIONER AVATAQ Pinngortitaq avangisillu peqatigiiffik Arnat Peqatigiiffiat Utoqqaat Peqatigiiffiat

23 Side 22 9 PLAN FOR INVOLVERINGEN AF INTERESSENTER FOR KVANEFJELD MULTI- ELEMENT PROJEKTET SIA faser Interessenter Formålet med involveringen Forslået tidsplan Indledende fase (Scoping og ToR Fra 29. marts til 7. april 2011 Deltagerliste for workshoppe i Narsaq, Qaqortoq og Nuuk Formålet med interessent workshoppene: - Informere om projektet og besvare spørgsmål. - Præsentere VVM og SIA processerne. - Præsentere de to scenarier for projektet og modtage input til indholdet for SIA processen (Hvilke muligheder? Hvilke bekymringer? Hvilke spørgsmål ønskes besvares i løbet af SIA processen?) - Etablere et forum for interessenter og starte bilaterale diskussioner. Baggrundsundersøgelsen (Baseline study) Baggrundsstudiet (Kvantitative metoder): Myndigheder og informanter Fokusgrupper og informanter (fokusgrupperne bliver udpeget senere) Repræsentative grupper for Narsaq (og Qaqortoq) Formålet med involveringen af myndigheder og informanter under baggrundsstudiet er dels at: - Samle informationer som ikke er tilgængelig fra sekundære kilder eller få bekræftet/opdaterer information som er indsamlet fra sekundære kilde, og dels at - Samle primær information fra informanter og myndigheder (kvalitative metoder) Formålet med involveringen af fokusgrupper for baggrundsstudiet er at indsamle informationer og perceptioner (bekymringer, forventninger osv.), fra specifikke grupper, der er relevante for projektet. Identificeringen af sårbare grupper. Beskrivelse af de involverede organisationer og forstå deres rolle I forhold til projektet (kvalitative metoder). Formålet med involveringen af lokale grupper i Narsaq er at generere data på husholdningsniveau for baggrundsundersøgelsen. Sensommer/efterår 2011 Efterår 2011 Efterår 2011 Udvikling af udkast til planen for fordele og påvirkninger (draft Benefit and Impact Plan) Udvalgte grupper som er relevante ved implementeringen af planen for fordele og påvirkninger Formålet med involveringen af udvalgte grupper er, at identificere de primære områder, hvor projektet påvirker lokalsamfundet og gennem inddragende metoder at udvikle og designe udkast til planen for fordele og påvirkninger. Start 2012 Udvikling af udkast til planer for monitering 1 Råstofdirektoratet, udvalgte partnere for specifikke Formålet med involveringen er, at definere hvordan planerne for fordele og påvirkninger, der skal moniteres og Midten af Monitering: Løbende indsamling og analyse af data fra forskellige aktiviteter, som giver aktørerne tidlig indikation om fremskridt og målopfyldelse. Monitering måler oftest på resultater og målingen foregår oftere end evaluering 2 Evaluering: Primært relateret til langtidsresultater, eller resultater af udviklingsaktiviteter, eller måling af resultater/påvirkninger. Formålet er, at identificere hvordan og hvorfor aktiviteter er succesrige, fallerede eller hvor ændringer er gjort for at højne effekten. Evalueringer kan udføres periodisk af uafhængige, udefrakommende rådgivere, men selv-evaluering kan være brugbart.

24 Side 23 og evaluering 2 områder evalueres efter projekt start. Udkast til SIA Rapport og offentlig høring Liste over interessenter og offentligheden Formålet ved involveringen er, at præsentere, afklare, validere og modtage feedback på de resultater, der er opnået samt til de anbefalinger og udkast til planerne for fordele og ulemper samt planer for monitering og evaluering (draft Benefit and Impact Plan, draft Monitoring and Evaluation Plan). Oktober 2012 Aftale om påvirkninger og fordele (Impact and Benefit Agreement) Råstofdirektoratet og Kommunen (Kommune Kujalleq) Formålet er, at udvikle aftalen om påvirkninger og fordele i samarbejde med Råstofdirektoratet og kommunen. Aftalen vil indeholde den endelige udgave af Planen for fordele og påvirkninger, samt Planerne for monitering og evaluering. Start FORVENTET IMPLEMENTERING AF SIA PROCESSEN SIA faserne Tidsperiode Indledende fase (scoping - ToR) februar juni 2011 Baggrundsforhold (Baseline Study) august 2011 marts 2012 Analyse af påvirkninger og forslag til afhjælpende tiltag (input til udkast til marts juni 2012 SIA) Udkast til plan for fordele og påvirkninger (input til udkast til SIA Rapport) august oktober 2012 Udkast til plan for monitering og evaluering (input til udkast til SIA Rapport) august oktober 2012 Offentlig høring (udkast til SIA Rapport) Aftales senere Endelig SIA rapport Aftales senere Aftale om påvirkninger og fordele (Impact and Benefit Agreement) Aftales senere

25 Side REFERENCER A procedure for evaluating environmental impact. Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B. B. and Balsley, J. R. (1971) Geological Survey Circular 645, Government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp. Addressing the Social Dimension of Private Projects Good practice Note, International Finance Corporation (IFC), December N.pdf Amec Minproc, Prefeasibility study for Kvanefjeldet. Executive summary, December 2009 BMP, Letter dated on 9 December 2011 to GME Ltd. Permit to conduct feasibility studies at Kvanefjeld. Exploitation in Greenland. Bureau of Mineral and Petroleum, March Online: ICMM International Council on Mining and Metals Good Practice Guidance for Mining ICMM International Council on Mining and Metals Good Guidance on Health Impact Assessment International Principles for Social Impact Assessment. IAIA Special Publication Series No. 2. May Health studies, Strategic Environmental Assessment for the Aluminium Project, Mobilitet i Grønland, Mobilitetsstyregruppen, Nuuk, January NIRAS Infrastructure reports, March 2011 Principles and guidelines for social impact assessment in the USA. The Interorganizational Committee on Principles and Guidelines for Social Impact Assessment, Online: pdf SIA Guidelines for Mining Projects, BMP Greenland, November Social Analysis Guidelines in Natural Resource Management. The World Bank. Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley

26 Side 25 Survey of Living Conditions in the Artic (SLiCA): Inuit, Saami and the Indigenous Peoples of Chukotka. Transport Commission Report, April DK/Default.aspx

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009)

(i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af November 2009) Terms of Reference for Vurdering af den Samfundsmæsige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr.

Læs mere

TANBREEZ Mining Greenland A/S

TANBREEZ Mining Greenland A/S TANBREEZ Mining Greenland A/S Terms of Reference (ToR) for SIA Juni 2010 Tanbreez SIA - Phase 1 ToR Page 2 INDHOLDSFORTEGNELSE PAGE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Anvendte begreber 3 1.2 Formål med SIA 4 2 LOVGIVNING

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt

ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt ToR for VVM, Kvanefjeld Multi-Element Projekt Juli 2011 TABLE OF CONTENTS PAGE 1 INDLEDNING 3 1.1 VVM-processen 3 1.2 Projektet 4 1.3 Scoping workshops 4 1.4 Terms of Reference 5 2 REGELSÆT ERROR! BOOKMARK

Læs mere

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med

Annekser til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med RD-retningslinjerne for VSB af november 2009) Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.]

[Adresse 1] [Adresse 2] [Postnr.] Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilaageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Høringsparter jf. forsendelsesliste [Adresse 1]

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland

Læs mere

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq

Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Departementet for Sundhed og Infrastruktur Juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ 5 1.1 Formål med VSB processen

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Ikke-teknisk projektresumé marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 2 1 IKKE-TEKNISK

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen Som erklæret af Inuit fra Alaska, Canada, Grønland og Rusland i forbindelse med Inuit Circumpolar Conferences 10. generalforsamling,

Læs mere

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. april 2016 FM2016/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

DET GODE EKSEMPEL FINDES DET? Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012

DET GODE EKSEMPEL FINDES DET? Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 DET GODE EKSEMPEL FINDES DET? Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Hører ofte om de MINDRE GODE eksempler. Her fokus på DE GODE EKSEMPLER og KVALITET SMV og VVM bygger på hovedprincipperne: Forebyggelse

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger?

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT POSTBOKS 321 3900 NUUK 26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland (Landsstyremedlemmet

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Fremsat af Naalakkersuisoq for Sundhed) Afgivet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Introduktion. Hans Jørgen Henriksen, GEUS CHAPTER 2 Sammenfatning Hans Jørgen Henriksen, GEUS Introduktion Anvendelighed af grafiske modeller (Bayesianske belief netværker BBNs) i vandressourceforvaltning i forbindelse med forebyggende grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Naalakkersuisut :: Regeringen (egl. dem der bestemmer naalakker- = befale nogen

Naalakkersuisut :: Regeringen (egl. dem der bestemmer naalakker- = befale nogen INSTANSER 1 Naalakkersuisut :: Regeringen (egl. dem der bestemmer naalakker- = befale nogen at ) Naalakkersuisoqarfik:: Departement Namminersorneruneq:: Hjemmestyre (nammineq = selv. +sor- gøre gentagent.

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål til Naalakkersuisut for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggende vedrørende flytning af IPIS

Svar på 37 spørgsmål til Naalakkersuisut for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggende vedrørende flytning af IPIS Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Svar på 37 spørgsmål til Naalakkersuisut for Familie, Ligestilling

Læs mere

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning Marcus Dalro og Claus Kleemann Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Baggrund Koalitionsaftalens målsætninger om uddannelsesniveau

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

100 dages status frem mod 2014. Et samlet land Et samlet folk. Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013

100 dages status frem mod 2014. Et samlet land Et samlet folk. Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013 100 dages status frem mod 2014 Et samlet land Et samlet folk Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013 Velkommen til jer alle I dag præsenterer jeg en status på vores samlede arbejde for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran Aap kisianni uraniunngitsoq Ilisaritinneq / Præsentation Kinaavunga / Hvem er jeg Ilaquttat / Familie Ilinniagaq / Uddannelse Suliffik / Beskæftigelse Soqutigisat / Interesser Sooq maaniippunga / Hvorfor

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012-2020: Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gammel Stevns Dato for screeningen Januar 2015 Screenet af AnniJJ, Heidkjae, SteRoe,

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere