EVA. Indhold. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang Oktober 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN. Leder Indbydelse til Temadag...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVA. Indhold. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 3 21. årgang Oktober 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN. Leder... 3. Indbydelse til Temadag..."

Transkript

1 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Indhold Leder... 3 Indbydelse til Temadag... 4 Kalender... 6 Strategisk miljøvurdering (SMV) af spildevandsplaner... 7 Bent Sømod Fremtidens centrale renseanlæg Kim Sundmark Når vi afskærer spildevand... Den rigtige afskærende pumpestation Henrik Frier Nr årgang Oktober 2008 SPILDEVANDSKOMITEEN Omsætning af svovlbrinte i afløbssystemer Asbjørn Haaning Nielsen, Jes Vollertsen og Thorkild Hvitved-Jacobsen Drift og optimering af renseanlægsstrukturer i praksis Helle Strandbæk Dimensionering af afskærende ledninger i separatkloakerede oplande Niels Aagaard Jensen

2 EVA Oktober Pumpestationen er fra 1909 og den er stadig i drift. Den har været inspiration for arkitekten der har designet Århus Kommunes nye standardstation med teknikrum over terræn. Forside foto: Copyright: Vand og Spildevand, Århus Kommune Se også EVA s hjemmeside Udgiver Ingeniørforeningen i Danmark Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken Hjemmeside adresse adresse Dette blads redaktør Jan Nielsen, Næste blad forventes udgivet Primo januar 2009 Næste blads redaktør Sonia Sørensen, Deadline for indlæg rimo december 2008 Redaktion COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf Fax Att.: Margrethe Nedergaard ISSN:

3 Oktober 2008 EVA Leder 3 Et borgerligt ord!! Kære EVA Mit navn er Frida Ruth Urban Hansen. Jeg er en midaldrende dame, der bor sammen med min mand i et parcelhus af lidt ældre årgang i yderkanten af Terminskøbing i det sydvestlige Skyldland, og jeg synes som alle andre på min alder, at alting var bedre i gamle dage. Solen skinnede mere, og nogen dage regnede det, og når det regnede, nød man bare at sidde indendørs og høre regnens trommen på vinduerne. Nu derimod bliver man utryg, og her i huset sidder nervøsiteten i os, når det regner. Man hører jo så meget om klimaet, og om at det vil regne meget mere i fremtiden, og vi har set en masse udsendelser i fjernsynet om oversvømmelser både nede i Europa og sågar i Odense!!! Men det, der har påvirket os allermest, er den oplevelse fra sidste år, da jeg kom ned i kælderen sent om aftenen og fandt hele gulvet drivvådt og kunne se, at vandet havde nået helt op til palisanderbeklædningen på hjemmebaren. Det slog virkelig min mand ud. Det har taget ham ½ år at få det udbedret, og så sagde forsikringsmanden oven i købet, at vi nok ikke skal regne med at få dækket det næste gang, hvis det sker igen inden for de næste få år. Hvad vil han have, at vi skal gøre?. Han sagde noget med en pumpe, og at kældre jo ikke er beregnet til at indrette til andet end opbevaring af koks. Han må være sindssyg, jeg vil sgu hverken have pumper eller koks i min kælder. Så nu kan jeg bare gå hér og være nervøs. snakke med en fra et privat firma. Et privat firma!! Verden er da af lave. Ejer kommunen ikke længere sine kloakker? Hvad bliver det næste?? Nå, men jeg fik snakket med en mand fra det private firma efter at have taget en lille én, og han var faktisk også sød. Han fortalte en hel masse om drift og vedligeholdelse, meget entusiastisk. Han fortalte også om, hvordan man ved, hvor vores kloakker er, fordi de har en base med dem i. Jeg troede de lå under jorden. Jeg forstod desværre ikke så meget, og han kunne heller ikke svare på, om vi risikerer at få vand i kælderen igen. Jo, han sagde noget om højt vand og at lukke for det? Og så sagde han, at jeg selv skulle passe på og holde mit stik i orden. De eneste stik, jeg kender, er dem hos doktoren, og når jeg spiller Whist med vennerne. Det kan da ikke være dem han mener?! Min mand, der ordner regnskaberne her i huset, fortalte mig, at vi betaler 29,34 kr. for hver kubikmeter vand, vi bruger ligegyldigt om det alligevel ender i vores kælder!! Og det betaler vi endda ca. 350 kr. om måneden for!. Jeg forstår ingenting. Gør du EVA? Hvis du gør, så forklar mig det. Jeg har hørt, at du har en masse kloge venner, der mødes på et fint hotel i Nyborg og fortæller hinanden, hvordan man løser vores slags problemer. Skal jeg tage med derover - for så vil jeg tage et par gippernakker hjemmefra og så skal de fanemig få besked. Men så ringede jeg også op til kommunen. Jeg talte med en meget sød dame, men hun kunne fortælle mig, at jeg skulle Mange hilsner FRU Hansen

4 EVA Oktober EVA-udvalget indbyder til Temadag En ualmindelig almindelig dag på kloakkontoret Torsdag den 30. oktober 2008, Hotel Nyborg Strand Den, der lever skjult, lever godt!. Det motto har (måske) engang været gældende for kommunale kloakadministratorer, men den går ikke længere!! Blandt andet klimadebatten har været med til at sætte de danske kloakker i mediernes søgelys. Kloakkerne er blevet godt nyhedsstof så godt at både TV-udsendelser og adskillige avisartikler har skabt en markant og synlig debat om kloakkernes funktion og tilstand. Men også fra borgere, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere m.fl. oplever Kloakforsyningerne større og større interesse for deres virke. Borgerne finder sig ikke længere i hvad som helst eller i noget i det hele taget. Om dette skal tages til udtryk for et modsætningsforhold, hvor de to parter altid vil have forskellige interesser, eller om der kan skabes et interessefællesskab, vil denne EVA-temadag belyse via indlæg fra de forskellige parter. Og medieverdenens indtog i kloakverdenen stiller kloakmedarbejdere over for nye udfordringer om at kunne forklare en til tider kompleks problemstilling kort og præcist samt i et let forståeligt sprog foran et kamera eller en mikrofon. Et nøglebegreb i denne sammenhæng er kommunikation som kan være en svær én specielt for teknikere. Men også her præsenteres der på temadagen bud på god tone i kommunikationen og virkemidler til præcis formidling blandt andet for at undgå, at en umiddelbar uenighed blot beror på misforståelser. Oven i dette skal Kloakforsyningerne pr. 1. januar 2010 være omdannet til Aktieselskaber, så der endeligt vil blive gjort op med kloakafdelingen som værende et kommunalt serviceorgan. Det har begrebet Kloakforsyning naturligvis taget tilløb til, men nu løsrives Driftsselskabet helt og aldeles fra den kommunale myndighed (og det skattefinansierede serviceområde). Odense Vandselskab as blev dannet lang tid før, Folketinget tænkte i Vandreformer og har derfor gjort sig mange nyttige erfaringer om fordele og ulemper ved såvel selve selskabsdannelsen som den efterfølgende arbejdsmæssige hverdag i det nye selskab. Både selskabelige og uselskabelige Kloakforsyninger vil kunne hente inspiration i de erfaringer, Odense Vandselskab as præsenterer på temadagen. Den større offentlige bevågenhed omkring Kloakforsyningens virke og det heraf afledte tidsforbrug på et øget omfang af ekstern kommunikation udgør et yderligere incitament til at udvikle værktøjer, der både effektiviserer ekspeditionssager som udlevering af ledningsoplysninger og understøtter sagsbehandlingen ved borgerhenvendelser. Men også forsikringsselskaberne udnytter værktøjer til at graduere præmierne ud fra risikoen for oversvømmelse af boligen. Begge disse forhold giver temadagen eksempler på. EVA-udvalget indbyder hermed til temadag om den ualmindeligt almindelige dag på kloakkontoret; en arbejdsdag hvor hydrauliske beregninger, gennemgang af TV-inspektion og projektering af nye kloakanlæg blot udgør en brøkdel af de fagdiscipliner, som skal mestres på kloakkontoret. Vel mødt!! EVA-udvalget. Deltagergebyr: kr. 1100,- for medlemmer af EVA-udvalget, kr. 1250,- for øvrige, gratis for studerende. Deltagelse i øvrigt i h.t. IDAs regler. Tilmelding: IDAs mødetilmelding, tlf , senest den 27. okt 2008.

5 Oktober 2008 EVA 5 Program 9:30 Kaffe/te og rundstykker 10:00 Velkomst og indledning Jimmy Christensen, EVA-udvalget 10:10 Kloak forsyningen set fra parcelhusejerens side Parcelhusejernes synspunkter og forventninger til afledning af spildevand til kloaksystemer, håndtering af rotteproblemer og (kælder)oversvømmelser, Allan Malskær, værdiforringelse/forøgelse af boligen som følge af kloakforhold, Parcelhusejernes hensyntagen ved udstykninger m.v. Landsforening 10:35 Borgeren set fra Kloakforsyningens side Hvordan håndteres borgerhenvendelser generelt og af hvem (Driften eller Skranken?). Hvordan fordeler henvendelserne sig på forskellige kategorier (forstoppelse, opstuvning i kældre, klager over støj i forbindelse med anlægsarbejde m.v.). Hvad med dokumentationen og anvendelsen heraf som en del af datagrundlaget for planlægning af kloakfornyelse? Og hvad kan man få ud af spørgeskemaer vedr. kundetilfredshed? Aksel Kirkeby, Svendborg Vand 11:00 Pause 11:15 Selskabsdannelse et brand der holder vand Hvilken betydning har selskabsdannelse for forsyningens virke set i dagens og morgendagens lys? Hvilke muligheder, begrænsninger, styrker og svagheder? Erfaringer og perspektiver fra Odense Vandselskab, som har været et kommunalt ejet aktieselskab i 14 år. 11:40 Borgerinddragelse i forbindelse med kloakprojekter Baggrund for borgerinddragelse i separatkloakeringsprojekt i Risskov. Erfaringer med afholdelse af borgermøder hvornår og hvordan opnås en ønsket feed-back fra borgerne. Anders Bækgaard, Odense Vandselskab as Karina Topp, Århus Vand og Spildevand 12:05 Frokost 13:15 Risikovurdering vedr. oversvømmelser Præsentation af værktøj til at vurdere risiko for oversvømmelse og vandskade ved skybrud. Hvad ligger til grund for værktøjet? Formidling og brug af værktøjet samt fremtidige perspektiver. 13:40 Håndtering af kælderoversvømmelser i medierne Københavns Energis rolle i en TV-dokumentar om problemer med oversvømmelser i forbindelse med ekstrem regn. Hvorledes præsenteres offentligheden for problemerne via TV (og andre medier), og hvordan blev situationen tacklet af Forsyningen? Thomas Baarup, Geomatic Helene Ledvonova, Københavns Energi 14:05 Pause 14:25 D&V modellen og digital tegningsudlevering Præsentation af DANVAs nye D&V-datamodel med særlig fokus på dokumentation af borgerhenvendelser. Erfaringer med digital tegningsudlevering til entreprenører m.v. Hvordan fungerer processen, og kan der elimineres tidsrøvere? Hvordan sikres den bedste anvendelse af LER? 14:50 God tone over for borgerne Hvordan kan Kloakforsyninger formidle en god kommunikation over for borgerne samt agere proaktivt via pjecer, hjemmesider og anden information? Hvad går DANVA s projekt KKK ud på? Mette Godsk Nicolajsen, Kloakforsyningen, Aalborg Kommune Morten Steen Sørensen, EnviDan 15:15 Afsluttende bemærkninger Jimmy Christensen, EVA-udvalget 15:30 Farvel og kom godt hjem

6 EVA Oktober Kalender Ferskvandscentret (Afløb): 30. okt WinSpv-brugerkursus-spildevandsdata i Danmarks Mljøportal nov Procesteknik nov WinRis-brugerkursus på Sjælland 10. nov Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU 12. nov Forvaltningsret 13. nov Drift af pumpestationer nov Analyse af spildevand 20. nov Revision af spildevandsplanen 24. nov Optimering af processer 26. nov Nedsivningstilladelser 12. dec Grønne regnskaber DANVA (Afløb): 09. okt På vej mod den første vandplan 04. nov Kursus i udbudsregler og entreprise nov Lederforum 20. nov TV-inspektion af afløbsledninger nov Forandringsledelse og lederstile IDA Miljø: 03. nov Regnvandshåndtering 3 indfaldsvinkler 26. nov Workshop om natur- og vandplanlægning 04. dec REACH samarbejde om registrering EVA: 30. okt En ualmindelig almindelig dag på kloakkontoret. 04. feb Kan vi regne med vandet? + Årsmøde 28. maj 2009 Endnu ikke programlagt 05. nov Endnu ikke programlagt

7 Oktober 2008 EVA 7 Strategisk miljøvurdering (SMV) af spildevandsplaner I forbindelse med afvikling af EVA-temadag på Hotel Nyborg Strand d. 15. maj 2008 under overskriften Når vi afskærer spildevand afskærer vi os så fra andet? bidrog COWI A/S med indlæg om strategisk miljøvurdering af spildevandsplaner. Konklusionen på foredraget var, at SMV af spildevandsplaner ikke alene oftest er lovpligtigt, men at det også er en ret god ide at gennemføre et parallel SMV forløb i forbindelse med udarbejdelse af en spildevandsplan. Den strategiske miljøvurdering er med til at sikre spildevandsplanens afvejning til miljøinteresserne i bred forstand. Dermed sikres at spildevandsplanen er langtidsholdbar og udgør et solidt fundament for fremtidige investeringer. Af: Bent Sømod, COWI A/S Miljøvurderingen har været et aktivt element i beslutningsprocessen om hvilket alternativ kommunen skal vælge for den fremtidige kloakforsyning. Miljøvurderingen har vist, at der ved etablering af en række supplerende tiltag kan opnås en miljøneutral centralisering og samtidig opnås besparelser på ca. 40 % på driften af renseanlæggene. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Screening er planen omfattet af lovkravet Scoping Miljøvurdering og Miljørapport Offentlig bekendtgørelse (høring) Vedtagelse af plan/program Monitering Citat: Claus Nickelsen, Miljøchef Århus Kommune. Der er seks væsentlige trin i den administrative proces frem mod en gennemførelse af en strategisk miljøvurdering. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) er en implementering af EU direktiv ((2001/42/EF) af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet i dansk miljølovgivning. Loven blev fulgt op af en vejledning i 2006 (VEJ nr af 18/06/2006). Loven har altså været på markedet et stykke tid, men der er stadig en vis træghed i systemet, der betyder, at det glimrende værktøj SMV en udgør ikke altid finder anvendelse, hvor den måske burde. Loven omhandler offentlige planer, programmer eller strategier, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser i almindelighed eller aktiviteter, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Der er altså tale om en lovgivning som omhandler planer, programmer og strategier i bred forstand i ikke blot spildevandsplaner. Planer, programmer og strategier der gennemføres af selskaber mv. (juridisk personer) i stedet for en offentlig myndighed vil også være omfattet.

8 EVA Oktober Spildevandsplaner og tillæg til spildevandsplaner skal altid vurderes (screenes) i forhold til, om der skal gennemføres en SMV. Trin 1 - Screening af væsentlighedskriterium (bilag 2) Første trin handler om at få fastlagt om der skal gennemføres lovpligtig SMV i forbindelse med spildevandsplanen. Det er således ikke som udgangspunkt alle spildevandsplaner eller tillæg til spildevandsplaner, der er omfattet. Omfattet er kun planer der planlægger for aktiviteter, der kan få væsentlig betydning for miljøet i bred forstand. For spildevandsplaner er det klart, at det væsentligste miljøhensyn knytter sig til påvirkning af miljøtilstanden i de vandområder spildevandet afledes til. Men det er vigtigt at huske, at SMV en bygger på en bred afgrænsning af miljøhensyn, der skal vurderes i forhold til (se boks) SMV ens brede miljøhensyn: biologisk mangfoldighed befolkning menneskers sundhed fauna flora jordbund vand luft klimatiske faktorer materielle goder landskab kulturarv arkitektonisk og arkæologisk arv Spildevandsplaner der omhandler anlæg større end PE vil altid være omfattet af en lovpligtig strategisk miljøvurdering (bekg. bilag 3). Spildevandsplaner og tillæg til spildevandsplaner i almindelighed vil oftest være omfattet af lovpligtig SMV. Spildevandsplanen omhandler næsten altid planlægning for renseanlæg og vandledninger over større afstande (bekg. bilag 4) og planen vil være omfattet, hvis der planlægges for sådanne aktiviteter, der kan få væsentlig betydning for miljøet. Da en spildevandsplan eller tillæg til en spildevandsplan næsten altid planlægger for større omlægninger af spildevandsudledninger til vandmiljøet vil planen være omfattet af SMV. Undtaget fra SMV kan være mindre ændringer i spildevandsplaner på lokalt plan (tillæg), der ikke medfører planlægning for aktiviteter, der kan få væsentlig virkning på miljøet. Hvis det besluttes af myndigheden (kommunen), at der ikke skal gennemføres en strategisk miljøvurdering af en mindre ændring af spildevandsplan vil denne beslutning skulle offentligt bekendtgøres til berørte myndigheder og eventuelt offentligheden i 4-6 uger med oplysninger om klagemulighed og frist. Trin 2 - Scoping Scoping er en afgrænsning af rammerne for den strategiske miljøvurdering. Scopingen omfatter en høring af berørte myndigheder (f.eks. en nabokommune) og eventuelt andre interessenter for at få fastlagt de alternativer til planen, der skal medtages i miljøvurderingen sammen med 0-alternativet (hvis planen ikke gennemføres). Ofte kan det være en god ide at supplere scopingen med en workshop, hvor de berørte interesser i en effektiv proces får afgrænset alternativerne. Samtidig med scopingen kan myndighedens afgørelse af, at der skal gennemføres en SMV, offentlig bekendtgøres til de berørte myndigheder. Trin 3 - Miljørapporten Det centrale dokument i en SMV er miljørapporten, der omhandler datagrundlag og vurderinger af virkninger på miljøet. Miljørapporten kan være et kapitel i den redegørelse, der følger offentliggørelsen af spildevandsplanen eller kan være en selvstændig rapport afhængigt af omfanget. Indholdet i miljørapporten er beskrevet i bekg. bilag 1 (se nedenstående boks). Miljørapporten skal altid være ledsaget af et ikke-teknisk resumé affattet i et tilgængeligt og let forståeligt sprog. Miljørapporten Skitsering af planens/programmets indhold, hovedformål Forbindelser til andre relevante planer/programmer Beskrive relevante miljø og miljøforhold, der berøres væsentligt, herunder forhold til miljømål Miljøvurdering - SMV ens brede miljøhensyn Beskrive afværgeforanstaltninger Begrundelse for valg af alternativ Forslag til overvågningsprogram Ikke teknisk resumé Trin 4 - Offentlig bekendtgørelse (høring) Den offentlige høring af den strategiske miljøvurdering vil som nævnt ovenfor ske samtidig med den offentlige høring af spildevandsplanen og med samme omfang og høringsfrist. Høringen af en spildevandsplan med tilhørende SMV kan i mange tilfælde også omfatte myndigheder og interesser udenfor kommunens administrative grænser, da virkningerne på miljøet i forbindelse med de aktiviteter, der planlægges for vil være grænseoverskridende. Høringen skal som udgangspunkt være på mindst 8 uger.

9 Oktober 2008EVA 9 De bemærkninger der indkommer til miljørapporten i forbindelse med en offentlige høring sammen med spildevandsplan skal efterfølgende behandles og om relevant indarbejdes i den endelige spildevandsplan der indstilles til politisk godkendelse Trin 5 - Vedtagelse af spildevandsplanen Vedtagelsen af den endelige spildevandsplan skal ledsages af en Sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse beskriver, hvorledes de indkomne bemærkninger i forbindelse med høringen af miljørapporten er behandlet og om muligt indarbejdet i den endelige spildevandsplan indstillet til politisk vedtagelse. Der skal redegøres for, hvordan miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket spildevandsplanen og beslutningen om vedtagelse af planen. Desuden skal den sammenfattende redegørelse også redegøre for det endelige overvågningsprogram, der skal give en opfølgende dokumentation på virkningen på miljøet som følge af den vedtagne spildevandsplan (se nedenfor) Den sammenfattende redegørelse er et selvstændigt dokument, der skal offentliggøres sammen med den vedtagne spildevandsplan. Trin 6 - Overvågning Overvågningen, der skal følge op med dokumentation på at miljøvurderingen og den vedtagne spildevandsplan virker efter hensigten skal som udgangspunkt baseres på eksisterende overvågning og indikatorer. Hyppigheden i opsamling af information i forbindelse med overvågningsprogram koordineres i forhold til den forventede frekvens i revisioner af spildevandsplanen. Hensigten med at vedtage en overvågning er, at forbedre muligheden for at følge op på uheldige virkninger på miljøet som ikke blev klarlagt i forbindelse med miljøvurderingen, og dermed give mulighed for at justere spildevandsplanen ved kommende tillæg og revisioner. Det er dermed også et formål at forbedre grundlaget for kommende SMV. Eksempel på overvågning. Mål Indikator Rapportering Målsætning for X vandløb ifølge Vandplanen overholdt DVFI-indeks Vandplanens overvågningsprogram Målsætningen for X fjord ifølge vandplanen overholdt Dybdegrænse for ålegræs Vandplanens overvågningsprogram

10 EVA Oktober Fremtidens centrale renseanlæg Centralisering af renseanlægsstrukturen, større regnintensitet og krav til færre aflastninger fra overfaldsbygværker medfører behov for etablering af større kapacitet på renseanlæg samt regnvandsbassiner i oplandet til de fleste større renseanlæg i Danmark. De centrale renseanlæg vil i fremtiden stofmæssigt og især hydraulisk belastes meget hårdt, hvilket giver nye udfordringer. Men ved nye tiltag og den rette styring kan vi håndtere problemet. Af: Kim Sundmark, Krüger A/S The MBBR reactor I de fleste kommuner vil et eksisterende større renseanlæg skulle være det fremtidige centrale renseanlæg, hvortil hovedparten af alt spildevand i kommunen tilledes. Mange centrale renseanlæg har ikke den nødvendige organiske kapacitet, med den nye struktur og vil samtidig, med flere oplande og regnvandsbassiner tilkoblet, opnå en hydraulisk overbelastning. Der er således tale om to udfordringer, som er delvist uafhængige: Opnåelse af maksimal organisk kapacitet Opnåelse af maksimal hydraulisk kapacitet Nye metoder til opnåelse af øget organisk kapacitet Ved en centralisering af renseanlæggene kan man vælge at bygge supplerende procestanke, eller anvende de eksisterende tanke bedre, med ny teknologi. AnoxKaldnes-fixed-film-teknologi Med svømmende plastlegemer i procestankene kan kapaciteten mindst fordobles i det samme volumen, idet Figur 1 Plastlegemer 1-5 cm i diameter og typisk luftningstank plastlegemerne overbegros med bakterier, som kan omsætte forureningen i spildevandet. Teknikken har været anvendt i Norge og Sverige i en række år, og har vist så lovende resultater, at teknikken nu anvendes globalt. Processen kan drives som et rent fixed-film anlæg uden returslamføring, eller som en blanding af et traditionelt aktivslamanlæg og fixed-film. Krav til processen er at luftningstankene drives med bundbeluftning, at omrøring foretages med langsomt kørende omrørere samt at der etableres sier i afløb fra de enkelte procestanke, således at plastlegemerne kan tilbageholdes. Fixed-film-teknologien har en række fordele i forhold til svært omsættelige stoffer, idet der med plastlegemerne kan opnås en vækst af særlige bakterier, som kræver en lang slamalder. I industrien kan teknologien anvendes til forrensning i små kompakte anlæg, og således reducere den samlede belastning af de kommunale renseanlæg.

11 Oktober 2008EVA 11 Figur 2 Kombination af fixed- film og aktiv slam Figur 3 Tromlefilter til forfiltrering maskestørrelse 40 µm- Eksempel på filtreret og ufiltreret prøve Forfiltrering af spildevand Forfiltrering af råspildevand er en effektiv måde hvorved man kan reducere belastningen på et aktiv slamanlæg. Filtreringsmetoden er udviklet i Sverige, hvor der er udført forsøg med at pumpe råvand ind på tromlefiltre, der har en porrestørrelse på my (0,04-0,06 mm). Herved fjernes % af det suspenderede stof i spildevandet. Ved supplerende at tilsætte f.eks. et aluminiumsalt samt en polymer kan næsten alt det suspenderede stof fjernes. På aktivslamanlæg vil forfiltreringen medføre, at slamproduktionen i det eksisterende anlæg vil falde markant. Da hovedparten af det organiske stof fjernes i tilløbet, opnår anlægget en øget kapacitet på op mod 100 %. Anlægget vil supplerende kunne drives med en meget mindre slammængde og således samtidig opnå en ekstra hydraulisk kapacitet. Energimæssigt er metoden optimal, idet det opsamlede slam i tilløbet kan køre til et anlæg med rådnetanke og herved øge gasproduktionen. Ved udrådning opnås en energiproduktion, som modsvarer forbruget i det resterende aktivslam-anlæg, således at processen samlet bliver CO 2 - neutral. På centrale renseanlæg, som i dag drives uden for-bundfældning og rådnetanke, vil processen være det optimale valg, da processen kræver meget lidt plads og enkelt kan indbygges sammen med eksisterende komponenter. Processen benyttes pt. på Voervadsbro Renseanlæg i Horsens Kommune, hvor der alene foretages en filtrering uden tilsætning af kemikalie. Det opsamlede slam køres til Horsens Centralrenseanlæg for udrådning. Nye metoder til opnåelse af hydraulisk kapacitet Hovedparten af de eksisterende efterklaringstanke er etableret for 5-15 år siden, hvor man forventede maksimalt flow i op til ca. 8 timer. Ved etablering af regnvandsbassiner samt en centralisering af renseanlæggene, vil renseanlæggene i fremtiden belastes med maksimalt tilløbsflow ofte i over et døgn. Dette medfører at eksisterende efterklaringstanke ikke har en tilstrækkelig kapacitet. Øget hydraulisk kapacitet med regnstyring For at opnå en tilstrækkelig kapacitet, kan der i styringen på eksisterende renseanlæg etableres et særligt regnstyringsmodul, som ved maksimalt tilløbsflow kan opstartes på renseanlæggene. Den mest optimale regnstyring opnås ved en delvis bundfældning af aktivslam i procestankene, således

12 EVA Oktober SSO treatment. Pilot Drumfilter 40 micron SS removal after coagulation & flocculation 100 Figur 4 Fjernelse af SS i tromlefilter uden og med tilsætning af aluminium og polymer Outlet SS mg/l Outlet SS mg/l Inlet SS mg/l Primary filtration, SSO (after screening). 40 micron SS Reduction Inlet SS mg/l at efterklaringstankene ikke belastes med så meget slam, og samtidig kan returslamføringen nedsættes. På den viste figur kan det ses, hvorledes den samlede slambelastning falder på efterklaringstanken, samtidig med at flow er øget med 100 %. Etablering af en optimal regnstyring kræver, at anlægget automatisk omstilles til denne driftsform ud fra valgte kriterier for tilløbsflow, at returslamføringen udføres efter nye strategier samt at der i anlægget er on-linemålere, som løbende kan være med til at fastlægge det optimale faseforløb. Samstyring af kloakker og renseanlæg Nye forskningsprojekter som Krüger deltager i, skal klarlægge mulighederne for anvendelse af vejr-radar til opstilling af on-line-modellering af flow i kloakker, til forudbestemmelse af flow til renseanlæg samt prioritering af pumpning af vand fra regnvandsbassiner. Det første projekt afsluttes i december Perspektivet i projektet er at bassiner optimalt og herved undgå reducere investeringer i regnvandsbassiner i størst muligt omfang. Fremtidens krav til rensning Kravene til rensning har hidtil været fokuseret på rensning af organisk stof og næringssalte. De kommende vandplaner formodes dog på flere lokaliteter at foreslå hygiejnisering af spildevandet fra overløb og renseanlæg bl.a. for at tilgodese ønsker om at sikre badevandskvalitet Reduction % % Reduction UV-behandling Sådanne ønsker vil stille krav til den hygiejniske kvalitet af det vand der ledes ud fra renseanlæg og overfaldsbygværker. På nuværende tidspunkt anvendes UV-belysning til hygiejnisering af afløb fra flere renseanlæg i Danmark, mens samme teknologi forsøgsmæssigt anvendes i forbindelse med et overløbsbygværk med udledning til Svanemøllebugten ved København. Kemisk hygiejnisering Som alternativ til UV-belysning kan der ved overfaldsbygværker foretages en kemisk hygiejnisering af spildevandet med f.eks. pereddikesyre, hvilket har vist sig effektivt ved forsøg. Denne metode er relativt enkel og billig i drift, hvorfor metoden forventes at kunne få en stor udbredelse. Før anvendelse i praksis vil metoden dog skulle godkendes af Miljøstyrelsen, som skal vurdere de miljømæssige konsekvenser. Membranfiltrering Den ultimativt optimale løsning for opnåelse af hygiejnisering vil dog være membranfiltrering, hvor vandmængden filtreres gennem filtre med en porrestørrelse på ca. 0,2 my (0,0002 mm). Herved fjernes alt suspenderet stof, en del fosfor samt den overvejende del af vira og bakterier. Prisen på membraner er dog så høj, at metoden overvejende bruges på mindre vandstrømme eller hvor renseløsningen skal være kompakt. Det må forventes at prisen vil være falde i de kommende år, hvilket vil medføre et stort anvendelsespotentiale.

13 Oktober 2008EVA 13 Sedimentation Return sludge Konklusion Stigende organisk og hydraulisk belastning på centrale renseanlæg vil kræve etablering af øget organisk og hydraulisk kapacitet. En ekstra organisk kapacitet kan opnås ved følgende teknologier: Fixed-film med svømmende plastlegemer Forfiltrering af spildevand med efterfølgende udrådning Ekstra hydraulisk kapacitet kan opnås ved følgende teknologier: Regnstyring Samstyring af renseanlæg og kloakker Anvendelse af vejr-radar til opstilling af on-line modellering af kloakoplande Fremtidens renseanlæg forventes at mødes med krav til hygiejnisering, hvor de oplagte løsninger er: UV-behandling - Afløb fra renseanlæg Kemisk hygiejnisering eller UVbehandling Overløb fra overfaldsbygværker Membranfiltrering vil indenfor en årrække blive billigere og vil med en høj effektivitet sikre hygiejnisering af afløb fra renseanlæg med afledning til rekreative recipienter. Figur 5 Belastning af efterklaringstank i tørvejr samt under regn hhv. uden og med regnstyring.

14 EVA Oktober Når vi afskærer spildevand... Den rigtige afskærende pumpestation I Århus Kommune er vi i gang med at nedlægge alle de mindre renseanlæg. For et par år siden var der således 16 kommunale renseanlæg i Århus Kommune, og i 2013 vil der kun være 4 helt store renseanlæg tilbage. Centraliseringen sker udelukkende af økonomiske grunde det er simpelthen en god forretning at samle spildevandsrensningen på få store anlæg. Af: Henrik Frier, Vand og Spildevand, Århus Kommune Når spildevandsrensningen centraliseres nedlægges renseanlæggene, men det medfører samtidig at der etableres en række nye pumpestationer med tilhørende afskærende ledninger, i form af trykledninger og gravitationsledninger. I flere tilfælde etableres desuden bassinanlæg til udligning af vandmængderne, idet mange af deloplandene består af såvel separat- som fælleskloak. Nedlæggelsen af renseanlæggene og etablering af nye pumpestationer og afskærende ledninger, medfører en række udfordringer for såvel de projekterende, som for den efterfølgende drift, for at vi kan opnå den rigtige afskærende pumpestation : Et stort antal pumpestationer skal planlægges, projekteres og udføres over kort tid. Stor grad af forsyningssikkerhed er nødvendig pumpestationerne erstatter jo et helt renseanlæg. Sikre at dimensioneringsforudsætningerne er bedst mulige. Minimere anlægsomkostninger og driftsudgifter af hensyn til den samlede økonomi i centraliseringen. LEAN ede pumpestationsprojekter I Århus Kommune erkendte vi ret hurtigt at den bedste måde at tackle alle disse udfordringer på, var at sikre høj grad af standardisering, og se med helt nye øjne på gennemførelsen af projekterne. Tidligere blev projekter for etablering af pumpestationer gennemført på traditionel vis med en projektleder fra Århus Kommune. Til projektet blev tilknyttet en rådgiver, som så udarbejdede et udbudsmateriale, opdelt på Bygge og anlæg, pumpeleverance, elinstallationer, SRO. Altså som oftest 4 udbud pr. projekt, og en masse entreprisegrænser at holde styr på. Rådgiveren fastlagde trykledningstracéen og opstillede nogle funktionskrav, som pumpeleverandøren så dimensionerede pumperne efter. Samtidig deltog driftsorganisationen i mange projektmøder, for at sikre hensyntagen til den efterfølgende drift. Ofte skulle de samme ting nævnes igen og igen, da der jo var nye folk på opgaven hver gang. Alligevel lykkedes det aldrig helt at skabe en egentlig standard for pumpestationer i Århus Kommune. Det besluttedes derfor i stedet at arbejde med etablering af pumpestationer i en 4-årig rammeaftale, baseret på et enkelt samlet udbud. Rammeaftalen er indgået med en pumpeleverandør som, udover at levere pumper også er ansvarlig for det samlede design af trykledning og pumpestation, samt for etablering af selve pumpestationen. Etablering af trykledningen varetages af en af de entreprenører, som Århus Kommune har rammeaftale med vedr. opgravningsarbejder. Som grundlag for pumpeleverandørens design, udleveres stamdata for projektet. Stamdata består af oplysninger vedr. placering, tilløbsdata, evt. bindinger vedr. trykledningstracé, etc. Forud for indgåelse af rammeaftalen med pumpeleverandøren, blev lavet et standardiseringsarbejde, ved at kigge på de senest etablerede pumpestationer, og tage de bedste ting fra disse med over i det udbudsmateriale,

15 April 2008EVA 15 Figur 1 Nyt projekt set-up for etablering af pumpestationer. som lå til grund for udbudet af rammeaftalen. Desuden oprettedes en Pumpegruppe med deltagelse af 2 projektledere fra projektafdelingen og 2 repræsentanter fra driften. Desuden tilknyttedes en Pumperådgiver, som fik til opgave at stå for administration af rammeaftalen, koordinere og lave KS af de projekter som pumpeleverandøren leverer. Nu kan øvrige projektledere i projektafdelingen så bestille en pumpestation hos Pumpegruppen, som så sørger for gennemførelse af projektet. I stedet for 4 udbud pr. pumpestation har vi nu 1 udbud hvert 4. år. Rammeaftalen indeholder udførlige prislister over delkomponenterne i de forskellige standardpumpestationer med forskellige pumpebestykninger, og i forbindelse med hver pumpestation udarbejder pumpeleverandøren så et skitseforslag med tilhørende økonomi. Dette tilrettes efter gennemgang i Pumpegruppen, hvorefter pumpeleverandøren udarbejder det egentlige projekt og pumpestationen udføres. Med den ændrede måde at gennemføre projekterne på, har vi opnået at kunne gennemføre langt flere projekter pr. år, med færre personer involveret, med bedre kvalitet og med et mindre forbrug af rådgiverkroner. Desuden har vi opnået at få standardiseret pumpestationerne, og begrænset antallet af entreprisegrænser til et minimum. Vi kan nu koncentrere os om at bruge krudt på de væsentlige detaljer dem der giver værdi for projektet, i stedet for at bruge tid på at drøfte de samme ting om og om igen. Den optimale pumpeinstallation Når man skal beslutte indretningen af pumpestationen er der en lang række forhold der må tages i betragtning. Overordnet må det være formålet at etablere pumpestationer der medfører stor forsyningssikkerhed, lavt energiforbrug, gode adgangsforhold, godt arbejdsmiljø samt stor grad af fleksibilitet overfor varierende belastning i pumpestationens levetid. Der er ikke tvivl om at pumpestationen af hensyn til arbejdsmiljøet bør indrettes med tørtopstillede pumper, ligesom der altid bør installeres reservekapacitet f.eks. 2 pumper hvor 1 pumpe dækker 100 % af max. flow. Af hensyn til minimering af elforbruget bør der vælges pumper med en høj virkningsgrad f.eks. kanalhjul, men en afvejning af den samlede driftsøkonomi kan medføre valg af andre pumpehjulstyper f.eks. fristrømshjul, for at undgå tilstopning af pumperne. I Århus Kommune har vi valgt at benytte Flygts N-serie, som kombinerer egenskaberne af disse pumpehjulstyper. Endvidere bør pumpestationen om muligt indrettes, så der er positivt tilløb til pumperne. Er dette ikke muligt, bør man i stedet placere kuglekontraventiler under pumperne. Så kan pumperne i de fleste tilfælde placeres over vandspejlet i pumpesumpen. Brug ikke vacuumsystemer til ansugning af pumperne. Det giver erfaringsmæssigt en alt for usikker løsning med mange driftsproblemer til følge. Ved indretningen af pumpestationen bør man desuden indtænke hvorle-

16 EVA Oktober des fremtidige driftsforstyrrelser kan afhjælpes på en enkel måde. Der bør f.eks. sikres gode adgangsforhold til såvel teknikrum som pumpesump. Der bør etableres tilkoblingsstudse for slamsuger på begge sider af pumperne, ligesom afspærringsventiler og studse tømning af pumper og rørsystemer bør tænkes ind. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at anvende samme pumpefabrikater og typer på flere pumpestationer i kommunen. Dette medfører at man kan have reservepumper og/eller reservedele liggende klar på lager. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at sørge for en god dokumentation. Dokumentationen bør som minimum indeholde en D&V-manual skrevet på et letforståeligt dansk. Heri beskrives forhold som stationens dimensioneringsforudsætninger, oplysninger om stationens opland, bestykning og funktion og virkemåde. Dertil kommer diverse leverandørmaterialer om de enkelte komponenter. Desuden eldokumentation i form af styringsbeskrivelse, tavletegninger, eldiagrammer og endelig CE-mærkningen. Ved valg af trykledningstracé bør man tilstræbe at denne er stadigt stigende fra pumpestationen og helt frem til oppumpningsbrønden. Dette for at minimere antallet af driftspunkter i form af udluftnings- og aftapningsbrønde. Skulle det vise sig umuligt at etablere trykledningen, så den er stadigt stigende, skal man omvendt sikre sig, at der etableres de nødvendige udluftnings- og aftapningsbrønde, idet f.eks. luftlommer i trykledningen, i bedste fald vil medføre ringere energiøkonomi, og i værste fald vil kunne medføre egentlige driftsproblemer med nedsat pumpeydelse, etc. Det er også vigtigt at udføre trykstødsberegninger og sikre trykledningen imod skadelige trykstød, såfremt de måtte forekomme. Trykstødsbeskyttelse kan etableres på flere måder. F.eks. kan pumperne startes og stoppes med VFD, så start og stop sker blidt og langsomt, men det er vigtigt at huske at VFD en kun virker når der er strøm på. Derfor bør man altid overveje at etablere en mekanisk trykstødsbeskyttelse, såfremt trykstødsberegningerne viser et behov herfor. Alle driftspunkter bør placeres så der er uhindret adgang for driftspersonalet, f.eks. i nærheden af offentlige veje, og der bør deklareres en ret for driftspersonalet for adgang til driftspunkterne. Pumpestationen bør endvidere være tilsluttet kommunens SRO-anlæg. Mest hensigtsmæssigt er det hvis der er on-line forbindelse til stationen. Alarmer bør overføres til driftspersonalet. Såfremt der vælges en løsning hvor SRO-anlægget udsender alarmerne, bør man overveje at supplere med en løsning hvor alarmerne udsendes direkte til driftspersonalets mobiltelefon eller lignende, såfremt SRO-anlægget er nede.

17 Oktober 2008EVA 17 Varierende hydraulisk belastning fleksibel pumpekapacitet Ved nedlæggelse af renseanlæg og afskæring af spildevandet, vil det som oftest være nødvendigt at indrette sig efter varierende hydraulisk belastning over tid. Måske er forholdene ikke optimale med hensyn til uvedkommende vand, når afskæringen foretages. Der vil måske ske en udbygning af de tilsluttede oplande over en årrække. I alle tilfælde vil det være nødvendigt at indrette pumpestationen med en fleksibilitet, der medfører at den vil kunne håndtere disse variationer i den hydrauliske belastning. Figur 2 Besparelsespotentiale ved VFD-drift. Som udgangspunkt bør man sørge for at eliminere, eller hvis dette ikke er muligt, reducere evt. uvedkommende vand til pumpestationen. Uvedkommende vand kan stamme fra indsivning, og i separatsystemer endvidere fra fejlkoblinger eller overlækning fra højere beliggende regnvandsledninger. Desuden bør det overvejes om afskæring af spildevand bør ske i et fællessystem før eller efter der foretages separering, eller om systemet skal vedblive at være fællessystem. Alt sammen vil påvirke dimensioneringen af pumpestation med tilhørende trykledning. Under alle omstændigheder bør den afskærende ledning i et fællessystem udlægges for max. 2-2,5*Qt af hensyn til forholdene på det modtagende renseanlæg. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at udlægge pumpestation og trykledning for større flow, da det alt andet lige vil medføre store anlægsudgifter. I stedet bør det overvejes at etablere bassinvolumen for udligning af evt. større flow. Metoden kan også tages i anvendelse, hvis det ikke er muligt at eliminere uvedkommende vand helt. Da vil bassinet kunne kompensere for at den (konstante) tilløbsvandmængde er større end den burde, idet flowspidserne under regn opsamles i bassinet. En fleksibel pumpeydelse over tid vil kunne sikres ved en gradvis udbygning af pumpebestykningen, herunder udskiftning af pumpehjul. Desuden ved anvendelse af VFD-drift, hvor pumpeydelsen kan justeres ved at regulere pumpens omdrejningstal. En anden mulighed er at etablere flere trykledninger, hvorved der stadig kan sikres optimale hastigheder i ledningerne ved stærkt varierende flow. Ved fællessystem kan pumpestationen indrettes med en stor trykledning for anvendelse i forbindelse med regnhændelser og en mindre trykledning til brug i tørvejr. Tilsvarende indrettes pumpestationen med pumper udlagt til hvert sit formål. VFD-Drift en mulig vej til store energibesparelser For at minimere energiforbruget, kan det være en hensigtsmæssig løsning at styre pumperne i VFD-drift. Generelt er VFD-drift fordelagtigt ved lange og flade trykledninger, hvor det totale tryktab er stort i forhold til den geometriske løftehøjde. Besparelsen opstår ved at regulere pumpernes ydelse efter det aktuelle tilløb. Under normal on/off-drift pumper man kortvarigt med max. flow, hvorefter pumperne holder pause i kortere eller længere tid. On/ off-drift svarer reelt til at man i sin bil, på vej til sommerferie i Sydfrankrig, kører 200 km/t i en time af gangen, og derefter holder pause i en time. Alternativt kunne man, for at spare brændstof, køre 100 km/t uden indlagte pauser. Man når frem på samme tidspunkt, men har sparet en masse brændstof undervejs. En anden fordel ved VFD-drift er at pumperne starter og stopper meget sjældnere. Herved spares der energi, da vandmassen ikke skal accelereres så ofte. Når det pumperne starter og stopper, sker det stille og roligt, hvorved der tillige spares energi. Når pumperne stopper sker det uden skadelige trykstød.

18 EVA Oktober Figur 4 Pumpestation med ø3.000 mm teknikrum på terræn. Ved VFD-drift tilpasses pumpeydelsen til den aktuelle tilløbsmængde. Dette sker ved at pumperne reguleres op og ned for at fastholde et fastsat niveau i pumpesumpen. Dog vil det sjældent være muligt at drosle pumpeydelsen til ret meget mindre end halvdelen af max. ydelse. En ulempe ved VFD-drift kan være at hastigheden i trykledningen over lang tid kan blive forholdsvis lav, hvorved ledningen ikke er selvrensende. Dette kan erfaringsmæssigt håndteres ved i styringen at indlægge et par starter pr. døgn, hvor pumperne kører ved max. flow. Endvidere kan der indlægges rutiner, hvor der køres en rensegris igennem trykledningen efter behov. Behovet kan identificeres ved at trykket i ledningen stiger når der køres med max. flow i ledningen. Det største potentiale for elbesparelser fås ved lange og flade trykledninger (Hgeo/Htot << 1), og det vil være muligt at spare % af elforbruget i ganske enkelte tilfælde mere. Desuden skal man erfaringsmæssigt have et elforbrug på mere end kwh/år, for at den ekstra investering i VFD-drift kan spares hjem. Forsyningssikkerhed Når renseanlæggene nedlægges og erstattes af pumpestationer og afskærende ledninger, er det meget vigtigt at betragte de nye anlæg som ligeså væsentlige anlæg, som de renseanlæg de erstatter. Vandmængderne der skal håndteres vil ofte være betragtelige, og det vil formentlig være umuligt at håndtere denne vandmængde med en slamsuger eller med interimspumper, såfremt der sker driftsstop. Det vil være en rigtig god idé at overveje hvad der stilles op såfremt der sker driftsstop kan pumpestationen indrettes, så man er bedre hjulpet når situationen opstår og måske bør der laves indsatskort for pumpestationen i beredskabsplanen. Det bør overvejes hvorledes driftspersonalet sikres en responstid fra alarmen om driftsstop lyder, til der opstår en kritisk situation f.eks. nødoverløb til en recipient. Om muligt bør det sikres at der er 1 times responstid, hvilket kan sikres ved etablering af et nødvolumen ved pumpestationen. Det kan f.eks. være et lille rørbassin eller lignende. Pumpestationen bør desuden altid være forsynet med en (godkendt) nødoverløbsmulighed, som sidste udvej frem for oversvømmelse af kældre eller ejendomme. Det er en god idé at drøfte problematikken med myndigheden, så de prioriteringer man foretager er accepterede. Der bør etableres tilbagestop fra nedstrøms til opstrøms pumpestationer, og kablet bør nedlægges sammen med etableringen af den afskærende ledning. Det er vigtigt at tilbagestoppet også virker når SRO-anlægget er nede, hvorfor tilbagestoppet bør laves som hårdt fortrådet imellem pumpestationernes PLC er. I forbindelse med tilbagestop er det vigtigt at overveje hvad man stiller op med efterløbet fra mellemliggende gravitationsstrækninger. Det kan være nødvendigt at etablere et mindre opsamlingsvolumen til håndtering af denne vandmængde ved den nedstrøms pumpestation. Endelig er det væsentligt at udarbejde en beredskabsplan. I beredskabsplanen bør stå hvad driftspersonalet skal stille op, når pumpestationen ikke

19 Oktober 2008EVA 19 Figur 3 Pumpestation med nedgravet ø2.500 mm teknikrum i plast. fungerer som den skal. Der etableres nødvendigt beredskab i form af slamsugervagt, mobile pumper og evt. nødstrømsanlæg. Lokalisér og opgiv brønd for afledning af spildevand fra slamsuger eller mobil pumpe. Overvej grundigt hvilke dele af det afskårne system der påvirkes, og som skal håndteres ved driftsstop. teknikrummet. Dette gør at det alene er pumpesumpen der falder ind under Kloakbekendtgørelsens regler om bl.a. bemanding af opgaver med 2 eller 3 personer. De tre standardløsninger er vist på Figur 3, 4 og 5. Valg af standardløsning beror i hvert tilfælde på koteforhold og pumpestørrelse, men som udgangspunkt foretrækkes teknikrum over terræn af hensyn til adgangsforholdene. Desuden spiller indpasning i det omkringliggende terræn ind. Skriv det hele ned i en systematisk beredskabsplan, med indsatskort for den enkelte pumpestation, og afhold realistiske beredskabsøvelser. Figur 5 Pumpestation med nedgravet sekskantet teknikrum af beton.figur 5: Pumpestation med nedgravet sekskantet teknikrum af beton. Eksempler på standardiserede pumpestationer i Århus Kommune I Århus Kommune har vi udviklet 3 standardløsninger for pumpestationer med pumper op til ca. 45 kw. Ved større pumper laver vi en løsning i et insitustøbt bygværk, men baseret på de samme løsninger som standardløsningerne. Alle standardløsninger er med tørtopstillede pumper og separat pumpesump. Teknikrummet er i ingen af standardløsningerne placeret under

20 EVA Oktober Omsætning af svovlbrinte i afløbssystemer Asbjørn Haaning Nielsen, Jes Vollertsen og Thorkild Hvitved-Jacobsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet På EVA temadagen Når vi afskærer spildevand afskærer vi os så fra andet? havde vi fra Aalborg Universitet to indlæg omkring svovlbrinte i afløbssystemer. I denne artikel vil vi ridse nogle af de emner op, som vi præsenterede på Temadagen. Artiklen beskriver dels problematikken omkring svovlbrinte i afløbssystemer, herunder hvordan den dannes, og vil desuden præsentere nogle eksempler på den nyeste forskning inden for området. Af: Asbjørn Haaning Nielsen, Aalborg Universitet Introduktion Når mindre renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres og ledes til centrale rensningsanlæg er det ofte nødvendigt at pumpe spildevandet i større omfang end tidligere. Ved pumpning over længere afstande er der en væsentlig risiko for, at der opstår septiske (iltfrie) forhold i spildevandet med dannelse af svovlbrinte (H2S) til følge. Svovlbrinte dannes når visse bakterier omsætter organisk stof samtidig med at sulfat (SO 2 4 -), der naturligt findes i spildevandet, reduceres til svovlbrinte. Processen kaldes sulfat reduktion og kan overordnet beskrives ved nedenstående reaktionsligning: SO organisk stof H S + kuldioxid + vand + vækst af biomasse (1) De sulfatreducerende bakterier kræver iltfrie forhold og processen finder derfor primært sted i trykledninger, hvor der ikke er en overliggende kloakatmosfære, som kan tilføre ilt til spildevandet. Svovlbrinte er en farveløs, giftig og ildelugtende gas og er desuden hovedårsag til betonkorrosion i afløbssystemer. Problemerne med svovlbrinte opstår først når spildevandet ledes fra en fyldt trykledning ud i en delvis fyldt gravitationsledning, hvor svovlbrinten frigives til kloakatmosfæren. Denne frigivelse vil principielt ske indtil der indtræder ligevægt mellem koncentrationen af svovlbrinte i vandfasen og i kloakatmosfæren. Ligevægten afhænger af flere faktorer, men er i særdeleshed bestemt af spildevandets ph-værdi. Ved ph 7 vil en svovlbrintekoncentration i spildevandet på 1 mg per liter være i ligevægt med ca. 120 ppm i kloakatmosfæren. Ved højere ph værdier forskydes Tabel 1 Lugt og helbredsmæssige effekter af svovlbrinte i atmosfæren Helbredsmæssig effekt ligevægten således, at en større andel af svovlbrinten vil være opløst i spildevandet. Ved f.eks. ph 8 vil ligevægten ligge omkring 20 ppm i kloakatmosfæren når spildevandet indeholder 1 mg svovlbrinte per liter. Det er dog sjældent, at der opnås ligevægt i afløbssystemet, idet svovlbrinten til stadighed fjernes ved reaktioner på kloakrørenes overflade og ved ventilation ud af afløbssystemet. Svovlbrintekoncentrationen i kloakatmosfæren er derfor typisk kun 2-20% af ligevægtskoncentrationen (Hvitved-Jacobsen, 2002). Koncentration i atmosfæren [ppm] Detektionsgrænse for lugt 0,0001 0,002 Kraftig ildelugt 0,5 30 Hovedpine, ildebefindende samt irritation af slimhinder Skader på syn og luftveje Livstruende Øjeblikkelig dødelig >700

21 Oktober 2008EVA 21 Problemer relateret til svovlbrinte Svovlbrinte har en meget karakteristisk lugt af rådne æg og er herudover sundhedsskadelig i relativt lave koncentrationer. Den amerikanske miljøstyrelse angiver følgende lugt og helbredsmæssige effekter af svovlbrinte (US. EPA, 1985). Svovlbrinterelateret betonkorrosion optræder når svovlbrinte fra kloakatmosfæren adsorberes på kloakrørenes overflade. Herefter omsættes svovlbrinten til svovlsyre (H 2 SO 4 ) af en gruppe højt specialiserede mikroorganismer, der er i stand til at overleve i et miljø, der indeholder helt op til 5-10% svovlsyre. Processen kan også foregå spontant ved en kemisk proces, men undersøgelser peger på, at dette sker væsentligt langsommere. Hvis afløbssystemet er udført i betonrør, vil svovlsyren kunne reagere med betonen, hvorved der dannes gips og en række andre produkter. Figur 1 viser et gennemskåret betonrør, der er udsat for kraftig korrosion. I modsætning til betonen har den dannede gips ingen nævneværdig mekanisk styrke og fjernes tillige af spildevandet som følge af vandstandsvariationer. Betonkorrosionen kan i alvorlige tilfælde reducere materialetykkelsen med flere mm per år og herved reducere afløbsledningernes forventede levetid væsentligt. Er der tale om plastrør, vil der ikke finde en tilsvarende reaktion med rørmaterialet sted. Dette kan forventes at påvirke tilstedeværelsen og aktiviteten af de mikroorganismer, der er ansvarlige for dannelsen af svovlsyre, idet reaktionen med betonen til stadighed fjerner svovlsyren. Herved opretholdes et miljø, der tillader mikroorganismerne at fortsætte syreproduktionen. På plastrørene er det derimod sandsynligt, at mikroorganismerne bliver hæmmet af deres egen syreproduktion. Figur 1 Et gennemskåret korroderet betonrør fra en forsøgsopstilling til undersøgelse af betonkorrosion i afløbsledninger. Den indvendige røroverflade, der er i kontakt med kloakatmosfæren, er dækket af et svampet lag af korrosionprodukter (primært gips). Undersøgelser af omsætningen af svovlbrinte i afløbssystemet Den kemiske og biologiske omsætning af svovlbrinte på beton- og plastrørsoverflader har gennem de senere år været undersøgt intensivt på Aalborg Universitet. Formålet med undersøgelserne har været at danne grundlag for en bedre forudsigelse af forventede levetider af afløbssystemer samt af potentialet for lugtproblemer. I det følgende vil vi sammenfatte nogle af resultaterne af de nyeste undersøgelser (bl.a.: Nielsen m.fl., 2008 og Vollertsen m.fl., 2008). Effekt af forskellige rørmaterialer En række eksperimenter har været udført for at kvantificere, hvordan valget af rørmateriale påvirker omsætningen af svovlbrinte. Figur 2 viser målte omsætningshastigheder af svovlbrinte på overflader af beton-, PVC- og PE rør. Resultaterne illustrerer tydeligt, at der er en markant forskel på omsætningshastigheden af svovlbrinte på de undersøgte rørmaterialer. På betonrørene foregår processen således mere end 10 gange hurtigere end på overfladerne af plastrørene. Der kan til gengæld ikke påvises en signifikant forskel af de undersøgte plastmaterialer. Årsagen til dette resultat er, som tidligere nævnt, at de syreproducerende mikroorganismer sandsynligvis bliver hæmmet af det meget sure miljø som svovlsyren skaber på plastoverfladerne. En anden faktor, der også har betydning for omsætningshastigheden er, at det specifikke overfladeareal er væsentligt større i korroderede betonrør end i glatte plastrør. Den hurtige omsætningshastighed af svovlbrinte på overflader af betonrør kan ved modelberegninger påvises at være den primære årsag til, at svovlbrintekoncentrationer i kloakatmosfæren kun udgør nogle få procent af ligevægtskoncentrationen beregnet ud fra spildevandets svovlbrinteindhold. Ventilationen af svovlbrinte ud af systemet er i den sammenhæng kun af minimal betydning.

22 EVA Oktober Figur 2 Omsætningshastighed for svovlbrinte på overflader af beton- og plastrør ved koncentrationer på henholdsvis 10, 100 og 1000 ppm H2S i kloakatmosfæren. Forudsigelse af korrosionshastigheder Den hastighed hvormed afløbsledninger af beton vil korrodere kan beskrives matematisk ud fra kendskab til kemien bag korrosionsprocessen samt en empirisk viden om frigivelse af svovlbrinte fra spildevandet. Korrosionshastigheden afhænger principielt af hvor hurtigt svovlsyre dannes på betonoverfladen samt betonens evne til at modstå syrepåvirkninger. Sidstnævnte forhold beskrives ved betonrørets alkalinitet, der kan udtrykkes i calciumcarbonat enheder (CaCO 3 ). Alkaliniteten vil for de mest almindelige betontyper have en værdi mellem 0.18 og 0.23 g CaCO 3 per gram beton. Reaktionen mellem den dannede svovlsyre og betonens alkalinitet kan beskrives ved ligning 2: H 2 SO 4 + CaCO 3 H 2 O + CO 2 + CaSO 4 (gips) (2) Ud fra ovenstående reaktionsligning og en antagelse om en massefylde for beton på kg per kubikmeter kan en ligning for korrosionshastig- heden opstilles (US.EPA., 1985): Korrosionshastighed f = k.1 41 A Hvor k er en korrektionsfaktor, der beskriver at ikke al svovlbrinten reagerer som syre med betonen 11.4 er en faktor, der er beregnet ud fra støkiometrien i ligning 2 og betonens massefylde. f hastigheden hvormed svovlbrinte omsættes på betonrørets overflade (g S per m² per time) A betonrørets alkalinitet (ca g CaCO 3 per g beton) I ligningen er betonens alkalinitet umiddelbart den eneste parameter, der kendes med god nøjagtighed. Hastigheden hvormed svovlbrinten omsættes på betonrørets overflade kan dog stort set sættes lig med den mængde, der frigives fra spildevandet, idet processen har vist sig at forløbe meget hurtigt. Hvis spildevandets indhold af svovlbrinte og de hydrauliske forhold kendes er det derfor muligt at give et kvalificeret bud herpå ud fra ligninger til beregning af genluftning. Den store usikkerhed knytter sig således til den sidste parameter, k, der angiver hvor stor en del af (mm per år) svovlbrinten, som giver anledning til syrereaktion med betonen. Dette har været undersøgt i en pilotskala forsøgsopstilling, hvor svovlbrinte igennem flere måneder er blevet injiceret i koncentrationer op til 1000 ppm i kloakatmosfæren. Forsøgenes udførsel har været tiltænkt at efterligne forholdene nedstrøms for en trykledning, hvor svovlbrinte frigives hver gang pumpen er i drift. Igennem forsøgsperioden har det daglige antal svovlbrinteinjektioner været varieret for at belyse effekten heraf. Undersøgelserne har vist, at stort set al svovlbrinten giver anledning til korrosion når svovlbrintebelastning er lav (få injektioner) (Figur 3). I takt med, at svovlbritebelastningen øges vil en mindre del af svovlbrinten give anledning til korrosion. Det resultat, at kun en vis andel af svovlbrinten giver anledning til betonkorrosion kan skyldes flere årsager. De mest sandsynlige årsager er, at syren enten drypper tilbage i spildevandet eller at en del af svovlbrinten ikke omdannes til svovlsyre, men i stedet kun bliver delvis omsat til elementært svovl (S0). Sidstnævnte proces er blevet påvist ved analyser af korroderende beton, men det vides endnu ikke hvor vigtig den er.

23 Oktober 2008EVA 23 Figur 3 Målt korrosionsdybde og andel af svovlbrinte, der giver anledning til korrosion i et pilotskalaforsøg, jf. tekst. Sammenfatning af undersøgelserne Valget af rørmateriale i afløbssystemer beliggende nedstrøms for lange trykledninger har stor betydning for hvordan den dannede svovlbrinte omsættes. I betonrør fjernes svovlbrinte hurtigt på grund af kemisk og biologisk omsætning med betonkorrosion til følge. I plastrør foregår fjernelsen væsentligt langsommere og der vil opbygges langt højere svovlbrintekoncentrationer i kloakatmosfæren, end det er tilfældet ved betonrør. Dette vil resultere i en større risiko for lugtgener. Desuden kan det forventes, at man ved renoveringsarbejder, hvor betonrør på en delstrækning udskiftes med plastrør vil flytte svovlbrinteproblemet længere nedstrøms i systemet, da sektionen med plastrør kun vil fjerne en mindre del af den frigivne svovlbrinte. Den hurtige fjernelse af svovlbrinte, der finder sted på overfladerne af betonrør, betyder desuden, at svovlbrintemålinger udført i kloakatmosfæren kun giver begrænset information om korrosionsproblemets omfang. En lav svovlbrintekoncentration i kloakatmosfæren er absolut ingen garanti for, at korrosionen foregår langsomt, men kan lige såvel være et udtryk for det modsatte forhold. Referencer Hvitved-Jacobsen, T. (2002) Sewer Processes Microbial and chemical process engineering of sewer networks. CRC Press, Boca Raton, Florida, USA. Nielsen, A.H., Vollertsen, J., Jensen, H.S., Wium-Andersen, T., & Hvitved- Jacobsen, T. (2008). Influence of pipe material and surfaces on sulfide related odor and corrosion in sewers. Water Research, 42(15), US.EPA. (1985). Odor and corrosion control in sanitary sewerage systems and treatment plants, USEPA 625/1-85/018, Washington, D. C., USA. Vollertsen, J., Nielsen, A.H., Jensen, H.S., Wium-Andersen, T., & Hvitved- Jacobsen, T. (2008). Corrosion of concrete sewers: the kinetics of hydrogen sulfide oxidation. Science of the Total Environment, 394(1),

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Kører vi på pumperne??

Kører vi på pumperne?? Kører vi på pumperne?? Hvilke krav skal vi som forsyningsselskaber stille til vores anlæg - og får vi altid det vi forventer? Aksel Kirkeby Driftsleder Vand og Affald, Svendborg Team Transport Spildevand

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen Forslag august 2015 Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Dato: 28. februar 2014 Sags nr. 820-2013-25330 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand

Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Praktiske erfaringer med Svovlbrinte Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Hvad er svovlbrinte? Hvordan opstår Svovlbrinte? Hvad gør vi ved det? Omgivelserne Praktiske erfaringer Personsikkerhed

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til:

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til: Tillæg til s spildevandsplan Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til s spildevandsplan 2004 (gældende spildevandsplan for gl. ) for havekolonierne Skovbrynet, Ålund og Storåen. Procedure for vedtagelse,

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Dato: 18. juni 2015 Sags nr. 820-2014-58070 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Forslag til: Favrskov Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012 Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 1.1 Offentliggørelse og vedtagelse...3

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.

Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej. Delopland 589. Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10. Tillæg til spildevandsplan 2013-2021: Seniorlandsby ved Hannelundsvej Delopland 589 Vedtaget til offentlig høring af Byrådet: 29.10.2014 Endeligt administrativt vedtaget 16.1.2015 Sagsnr. 012957-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN Sammenfattende skema JA NEJ Bemærkninger Skal planen miljøvurderes: Det vurderes at planen vil have en positiv indflydelse på vandmiljø og en uvæsentlig miljøpåvirkning inklusive de kumulative effekter

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland

Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20 Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Flygt Pumper Kursus Katalog. Efterår

Flygt Pumper Kursus Katalog. Efterår Flygt Pumper Kursus Katalog Flygt Skolen Forår 2014 2014 Efterår Flygt Kursus Efterår 2014 Flygt kurser er for dig, der gerne vil styrke din viden om pumper, pumpestationer, dimensionering etc. Vi vil

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012. Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012. Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde Favrskov Kommune Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012 Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde 324 Nyt kloakopland for nyt boligområde ved Nørregade i Hinnerup, Lokalplanområde

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

FORSLAG TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING HOLMESKOVVEJ 5 OG 7 [MÅNED, ÅR]

FORSLAG TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING HOLMESKOVVEJ 5 OG 7 [MÅNED, ÅR] FORSLAG TILLÆG NR. 2 TIL FREDENSBORG KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2011-2020 FÆLLESPRIVAT KLOAKERING HOLMESKOVVEJ 5 OG 7 [MÅNED, ÅR] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Grundlag... 3 3 Eksisterende forhold...

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6

Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Indledning Rigtig mange opgaver til afledning af spildevand fra ejendomme, kan løses med en minipumpestation eller grinderpumpestation. I Ringsted har firmaerne

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere