VISION Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISION 2050. Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050"

Transkript

1 DI ANAlyse NYE VEJE TIL VÆKST Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 > Mobilitet spiller en helt central rolle i et vækstsamfund, hvor der er behov for høj mobilitet fra det lokale til det globale niveau. Redegørelsen sætter fokus på de mobilitetsmæssige udfordringer samt analyserer en vifte af transportpolitiske problemstillinger. Det spænder lige fra håndtering af klimaudfordringen til hensynet til de offentlige finanser. Der er en stærk sammenhæng mellem mobilitet og økonomisk vækst, men det er desværre ikke en selvfølge, at Danmark i fremtiden vil have et af verdens bedste transportsystemer. Der er behov for at få etableret en flerstrenget og robust infrastruktur. Det vil samtidig være muligt at gennemføre en ambitiøs udbygning af infrastrukturen uden, at det fører til yderligere belastning af de offentlige finanser. Det er også muligt at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren uden, at det går ud over mobiliteten. Det kræver teknologisk adræthed, hvor der er gode rammer for at tage nye teknologier i brug. 11 Infrastruktur og vækst 27 Transport under forandring 37 Stærke globale forbindelser 57 Et land der hænger sammen 71 Byer som centre for vækst 83 Tænk i helheder og på tværs af transportformer 97 CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad 113 En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur 123 En intelligent transport er mere effektiv VISION 2050

2 SIDE 1 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE indledning Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne skal styrkes. Det fordrer en række reformer og initiativer. Et led heri er en bedre infrastruktur og øget mobilitet. Med denne vision ønsker DI at sætte fokus på, hvordan man ved at imødekomme fremtidens mobilitetsbehov kan skabe grundlag for øget vækst. Visionen skal samtidig illustrere, at det kan lade sig gøre at få gennemført en ambitiøs udbygning af infrastrukturen. Mobilitet spiller en central rolle i et vækstsamfund og transport indgår i alle dele af en velsmurt værdikæde, hvor en god tilgængelighed til medarbejdere (danske som udenlandske), underleverandører, slutbrugere på nære og fjerne markeder eller nye, potentielle erhvervssamarbejder alle er afhængige af en konkurrencedygtig infrastruktur. Mobilitet har også stor betydning for vores livskvalitet, da de fleste af os sætter pris på at kunne besøge familie og venner og deltage i fritidsaktiviteter. En ambitiøs transportpolitik skal skabe de optimale rammevilkår for øget produktivitet og vækst. I denne vision peger DI på en række centrale hensyn, der bør indtænkes i transportpolitikken, hvis erhvervslivets fremtidige transportbehov skal kunne imødekommes. Transportpolitikken skal understøtte, at virksomheder kan arbejde i og ud fra Danmark, som nødvendigvis må være en af de mest velfungerende og konkurrencedygtige økonomier i verden for fortsat at holde og udvikle danskernes høje levestandard. Transportpolitikken omhandler i denne sammenhæng alle former for trafikal infrastruktur, herunder veje, jernbaner, havne og lufthavne og den regulering, som fastlægger vilkårene for mobiliteten.

3 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 2 indhold visionens ni temaer 5 infrastruktur og vækst 11 God infrastruktur giver højere vækst 13 Virksomhederne peger på infrastruktur 14 Tid er penge 16 Dansk infrastruktur taber terræn 18 Den typiske vækstbarriere: Spildtid i arbejdstiden 18 Den usynlige vækst barriere: Spildtid på vej til arbejde 20 Den glemte vækstfremmer 21 Transport under forandring 27 Øget sårbarhed 28 Teknologier under forandring 30 Et nyt danmarkskort 32 Visioner for fremtidens infrastruktur 34 Stærke globale forbindelser 37 Internationale investe ringer er afhængige af infrastruktur 38 Samarbejde på tværs af landegrænser 38 Grænseoverskridende vejforbindelser 41 Grænseoverskridende samarbejde om vejudbygninger 42 En international jernbane 42 Europæiske forbindelser 46 Flyforbindelser i verdensklasse 48 Danske erhvervshavne porte ud i verden 51 Et land der hænger sammen 57 Regional sammenhæng under pres 58 Det store H er under pres 58 Tid for nye korridorer 62 Regional opkobling regionalt grid 65 Et moderne banenet 66 Byer som centre for vækst 71 Anerkend behov for mobilitet 72 Trængsel truer byerne 74 Behov for mange forskellige initiativer 74 En plan for investeringer i Øresundsregionen 77 En plan for det østjyske bybånd 79

4 SIDE 3 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Tænk i helheder og på tværs af transportformer 83 Øget fokus på transportøkonomi 84 Hjælp til selvhjælp i kommuner 85 Erhvervslivet og helhedstænkning 85 Rettidig omhu sund fornuft 86 Byplanlægning tilbage på sporet 88 Udfordringer for den kollektive transport 89 CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad 97 CO 2 -udledes primært fra vejtransporten 98 CO 2 -gevinster med den eksisterende bilpark 99 Krav om bæredygtig transport sparker teknologikapløb i gang 102 Lastbiler bliver længere og får egne baner 106 CO 2 -tiltag skal være effektive og cost-effektive 108 Investeringer som andel af BNP 113 En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur 113 Brugerbetalte investerin ger i infrastruktur 114 Mange år = mange penge 115 Markedet skal på banen 116 Mere for pengene gennem offentligt privat samarbejde 117 OPP 117 Konkurrenceudsættelse af kollektiv transport 119 En intelligent transport er mere effektiv 123 Teknologi i køretøjer fremfor i infrastruktur 124 Gør brug af eksisterende teknologier 124 Danmark ikke et ITS-foregangsland 126 ITS er også relevant på det kommunale vejnet 127 ITS som planlægningsværktøj 127 Tag toppen af peak hours 128

5

6 SIDE 5 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE visionens ni temaer Sammenfatning Vækst er et centralt tema i Vision 2050, vi ser på følgende temaer: Infrastruktur og vækst Transport under forandring Stærke globale forbindelser Et land der hænger sammen Byer som centre for vækst Tænk i helheder og på tværs af transportformer Infrastruktur og vækst I kapitlet fokuseres på den stærke sammenhæng mellem en velfungerende infrastruktur og vækst. Der vises, at danske virksomheder peger på infrastrukturen, som et vigtigt rammevilkår for vækst. Endvidere gøres der rede for, hvordan spildtid i trafikken hæmmer produktivitet og mobilitet på arbejdsmarkedet. Der kan endvidere være betydelige positive dynamiske effekter ved etablering af ny infrastruktur. CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur En intelligent transport er mere effektiv. Konkrete anbefalinger: Mobilitet sættes på dagordenen i forhold til både vækst og velfærd. Fremtidens investeringer i infrastruktur prioriteres efter, hvilke investeringer der bidrager mest til vækst. De erhvervsmæssige perspektiver ved udbygning af infrastrukturen indgår med langt større vægt i de politiske beslutningsgrundlag. Langsigtede dynamiske effekter af missing links inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer.

7 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 6 Transport under forandring I kapitlet ses på, hvordan både efterspørgslen efter transport, udbuddet af transportmidler og infrastrukturen har ændret sig de seneste 40 år, og der peges på ændringstendenser i et fremadrettet perspektiv. Stærke globale forbindelser Kapitlet påviser, at Danmark er meget afhængig af udenrigshandel. I fremtiden vil den internationale samhandel stige yderligere, og det europæiske marked vil fortsat være det vigtigste marked, men mere fjerne markeder vil få større betydning, herunder BRIK-landene. Det indebærer, at den internationale tilgængelighed får større betydning. Konkrete anbefalinger: Fremtidens infrastruktur skal kunne imødekomme fremtidens transportefterspørgsel, der vil være både højere og anderledes end nutidens. Der etableres en flerstrenget infrastruktur, hvor flere transportkorridorer og flere forskellige transportformer bidrager til at minimere sårbarheden i transportsystemet. Der iværksættes en langsigtet indsats for at understøtte udvikling og ibrugtagning af nye teknologier, der reducerer transportsektorens klimapåvirkning mv. Investeringer i fremtidens infrastruktur sker med udgangspunkt i en vision, der formuleres allerede i dag. Visionen realiseres gradvist, og der er den fornødne strategiske parathed til løbende at få iværksat de projekter, der giver det største bidrag til vækst. Konkrete anbefalinger: En opkobling til det europæiske højhastighedsnet, som skal sikre hurtigere togforbindelser til de nærliggende storbyer. At der sikres tilstrækkelig kapacitet i de grænseoverskridende vej- og baneforbindelser i både Jyllandskorridoren og Femernkorridoren videre mod Sverige, herunder etablering af en ny fast forbindelse til Sverige. Etablering af grænseoverskridende trafikkommissioner, der sikrer et effektivt samarbejde med vore nabolande om mobilitet og en koordineret udbygning af vej- og baneinfrastrukturen. Det sikres, at luftfarten har internationale konkurrencedygtige rammebetingelser, og luftfarten tænkes med i transportaftaler. Det er vigtigt at bevare Københavns Lufthavn som en relativt stor lufthavn med mange interkontinentale ruter, herunder at udvide optageområdet gennem opkobling til det europæiske højhastighedsnet. Det sikres, at hverken baglandsinfrastruktur eller omfanget af erhvervsarealer bliver flaskehalse for erhvervshavnenes udvikling. Adgangen til portene til det globale marked skal prioriteres særligt.

8 SIDE 7 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Et land der hænger sammen Kapitlet viser, hvordan infrastrukturen kan understøtte en sammenhængende vækstregion mellem Jylland, Øresundsregionen og Hamborg. Danmark er i dag plaget af betydelig omvejskørsel og trængsel mellem de større danske byer i Danmark, og fremadrettet vil det blive nødvendigt at udbygge infrastrukturen for at sikre høj mobilitet. I den forbindelse ses på to forskellige udbygningsstrategier, hvor man grundlæggende kan vælge mellem at udvide de eksisterende forbindelser eller etablere nye forbindelser. Byer som centre for vækst Kapitlet viser, at byer er centrale vækstmotorer, og at en stigende del af befolkningen bosætter sig i byerne. Der peges på, at der vil være behov for at iværksætte en bred vifte af initiativer, hvis man skal håndtere den stigende transportefterspørgsel i byerne, herunder eksempelvis både investeringer i ny infrastruktur og øget brug af ITS. Konkrete anbefalinger: Der gennemføres investeringer, der sikrer, at der ikke opstår alvorlige regionale flaskehalse. At man prioriterer opbygning af et internationalt konkurrencedygtigt hovedbanenet (det store H), og på sigt etablering af egentlige højhastighedsbaner i mellem knudepunkterne København, Aarhus og Hamborg. Der skal ske en strategisk afklaring af, hvordan man styrker øst-vest forbindelserne og undgår, at de eksisterende øst-vestforbindelser bliver flaskehalse. Der skal ske en strategisk afklaring af, hvordan man styrker nord-syd forbindelserne i både Vest- og Østdanmark. Det sikres, at der er en effektiv regional opkobling til den overordnede infrastruktur. Der opbygges et regionalt infrastrukturelt grid med en fleksibel opkobling til de overordnede korridorer. Konkrete anbefalinger: Den kollektive transport udbygges, så den har tilstrækkelig kapacitet til, at den kan tilbyde attraktive transportmuligheder for betydeligt flere passagerer end i dag. Kapaciteten i byernes transportsystemer udnyttes fuldt ud gennem brug af Intelligente Transport Systemer (ITS). Der gennemføres en række strategiske vejinvesteringer, herunder at man får sluttet ringforbindelserne i hovedstadsområdet. Visse vejforbindelser er underjordiske. Godsdistribution sker med færre gener både fordi køretøjerne er grønne og støjsvage, og fordi man har fået flyttet en del af varedistributionen til nattetimerne.

9 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 8 Tænk i helheder og på tværs af transportformer CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad Kapitlet kortlægger, at der er mange aktører med beslutningskraft i den danske transportsektor, hvilket svækker helhedstænkning. Der ses også på sammenhængen mellem de forskellige transportformer og det illustreres, at det hvis den kollektive transport skal løfte en stor del af trafikvæksten, stiller det store krav til kapaciteten. Kapitlet slår fast, at det er uomgængeligt, at der skal ske CO 2 - reduktioner i den danske transportsektor. Men man skal fokusere på tiltag, som både er effektive og cost-effektive. Stigende EU-krav til transportmidlers CO 2 -udledning skal virke som en motor for at udbrede CO 2 -effektive teknologier. Samtidigt skal vi i Danmark indrette vores bil- og energiafgifter, så det fremmer efterspørgslen på grøn transport. Derudover er det en statslig opgave at sikre en rettidig udbygning af vores infrastruktur, så der skabes de rigtige rammer for nye teknologier. Konkrete anbefalinger: Samspillet mellem transportformerne skal styrkes gennem øget tværgående planlægning. Der tilvejebringes grundlag for et bedre samspil mellem de forskellige kollektive transportformer. Det transportøkonomiske fokus bør øges hos De økonomiske Råd, og der bør iværksættes flere Ph.d.-projekter inden for transportøkonomi. Transportudbydere og transportkøbere i højere grad samarbejder om miljø- og omkostningsmæssigt bæredygtige transportløsninger. Der i højere grad kommer fokus på rettidig omhu, herunder eksempelvis i forhold til arealreservationer, vedligeholdelse og transportkorridorernes sårbarhed. De mobilitetsmæssige udfordringer løses teknologineutralt. Dvs. man f.eks. udbyder trafikbetjening mellem A og B, og lader det være op til markedet at afgøre, om det vil være mest hensigtsmæssigt med tog- eller busbetjening. Konkrete anbefalinger: Man iværksætter tiltag, der kan reducere CO 2 - udledningen fra transportsektoren uden at mindske danskernes mobilitet. EU fortsat stiller ambitiøse, stabile og langsigtede CO 2 -krav til bilproducenter. Registreringsafgiften for personbiler erstattes af en CO 2 -baseret ejerafgift. Energiafgifter i højere grad afspejler CO 2 -udledning. Øget brug af biobrændstoffer for at nedbringe CO 2 -udledning i den eksisterende vognpark. Der løbende investeres i infrastruktur, der kan fremme nye teknologier. Der gennemføres forbedringer af den kollektive transport, så den bliver et mere konkurrencedygtigt alternativ.

10 SIDE 9 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur En intelligent transport er mere effektiv Kapitlet illustrerer, hvordan en ambitiøs udbygning af infrastrukturen kan finansieres uden yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed. Centrale pointer er, at investeringerne i infrastruktur må ses i forhold til BNP, at brugerbetaling fortsat bør være en vigtig finansieringskilde og at målet må være at få mest mulig mobilitet for pengene. Kapitlet viser, at fremtidens transportsystem kan fungere langt mere effektivt gennem brug af ITS, som integrerer informations- og kommunikationsteknologier i infrastrukturen og køretøjerne. Det påpeges, at investeringer i ITS må prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske afkast. Konkrete anbefalinger: Danmark skal investere i infrastrukturen, da det bidrager til øget vækst og velfærd. Brugerbetaling skal fortsat inddrages til finansiering af ny infrastruktur og bidrage til, at en ambitiøs udbygning af infrastrukturen kan realiseres væsentligt hurtigere, end det ellers ville være tilfældet. Offentlige private partnerskaber (OPP) skal være standarden, når det gælder anlæg, drift og vedligehold af fremtidens infrastruktur, og vedligeholdelse skal ske på basis af funktionskontrakter. Konkrete anbefalinger: Implementering af intelligente transportsystemer (ITS) skal frem mod 2050 spille en central rolle i forhold til at forbedre kapacitetsudnyttelsen af den eksisterende infrastruktur. ITS-investeringer skal prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske afkast. ITS baseres så vidt muligt på teknologi i køretøjer, mobiltelefoner etc. ITS bruges aktivt til at tage toppen af peak hours. Togdriften skal være mere effektiv og innovativ, og konkurrenceudsættelse er blandt midlerne til at realisere dette.

11 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremadrettet bliver udfordringen for det danske samfund at sikre vækst, idet der er udsigt til lav økonomisk vækst i Danmark. Der er en stærk sammenhæng mellem mobilitet og økonomisk vækst og en god infrastruktur giver højere vækst. Virksomhederne peger på infrastruktur som det mest afgørende rammevilkår for vækst. Spildtid i trafikken reducerer produktiviteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Der kan være betydelige positive dynamiske effekter ved etablering af ny infrastruktur. På den baggrund anbefaler DI: Mobilitet sættes på dagordenen i forhold til både vækst og velfærd. Fremtidens investeringer i infrastruktur prioriteres efter, hvilke investeringer der bidrager mest til vækst. De erhvervsmæssige perspektiver ved udbygning af infrastrukturen indgår med langt større vægt i de politiske beslutningsgrundlag. Langsigtede dynamiske effekter af missing links inddrages i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer.

12 SIDE 11 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE infrastruktur og vækst Infrastruktur som vækstdriver for Danmark Danmark har en helt overordnet udfordring i de kommende år: Økonomisk vækst. Frem mod 2020 forventes Danmark at rykke fra en placering som nummer seks blandt de lande i verden, der har det højeste BNP pr. indbygger i 1995, til en placering som nummer 18. Der er brug for en række reformer og initiativer, hvis det skal lykkes at bringe Danmark tilbage på vækstsporet og få skabt fornyet vækst i den private sektor. Det er helt afgørende, at rammebetingelserne sikrer, at det er attraktivt at drive virksomhed i og ud fra Danmark. Den trafikale infrastruktur udgør en helt essentiel del af rammevilkårene for væksten. Transport indgår i alle dele af en velsmurt vækstkæde, hvor medarbejdere, underleverandører, slutbrugere på fjerne markeder eller nye, potentielle erhvervssamarbejder alle er afhængige af en konkurrencedygtig infrastruktur. Danmark rasler ned af velstandslisten BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, USD Luxembourg 40,4 1 Luxembourg 79,4 1 Luxembourg 110,7 2 Norge 30,9 2 Norge 53,0 2 Singapore 88,6 3 USA 27,8 3 Singapore 52,8 3 Hong Kong 71,8 4 Schweiz 26,3 4 USA 47,7 4 Norge 68,9 5 Singapore 25,4 5 Hong Kong 44,8 5 USA 64,9 6 Danmark 23,2 6 Schweiz 43,9 6 Taiwan 59,0 7 Holland 23,2 7 Holland 40,6 7 Australien 57,2 8 Østrig 23,0 8 Australien 39,8 8 Schweiz 55,6 9 Canada 22,8 9 Østrig 39,6 9 Holland 55,3 10 Hong Kong 22,7 10 Canada 39,0 10 Irland 54,6 11 Japan 22,5 11 Irland 39,0 11 Sverige 54,4 12 Tyskland 22,1 12 Island 36,8 12 Østrig 53,8 13 Belgien 21,9 13 Sverige 36,5 13 Island 52,2 14 Australien 22,2 14 Danmark 36,3 14 Canada 51,6 15 Frankrig 21,3 15 Belgien 35,8 15 Tyskland 50,1 16 Sverige 20,7 16 UK 35,1 16 Korea 49,6 17 Island 20,6 17 Tyskland 34,9 17 Belgien 49,0 18 Italien 20,6 18 Frankrig 34,2 18 Danmark 48,8 19 UK 20,3 19 Finland 34,0 19 UK 47,9 20 Finland 18,0 20 Taiwan 33,8 20 Japan 47,0 Kilde : IMF, EU-kommisionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger.

13 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 12 Der er sammenhæng mellem vækst i trafik og BNP Udvikling i årlig vækst i BNP og trafik Pct < BNP Trafik Kilde : Danmarks Statistik, Vejdirektoratet, Finansministeriet og DI-beregninger Trafikale flaskehalse, missing links eller ufleksible transportsystemer har omvendt en entydig og omfattende negativ indvirkning på det økonomiske vækstpotentiale. De trafikale flaskehalse for vækst præger allerede i dag det danske vækstpotentiale. Det er den basale infrastrukturelle udfordring Danmark står overfor i de kommende årtier. EU Kommissionen har i 2009 fremlagt forskellige scenarier for vækst og mobilitet for EU27 frem til 2050 (TRANSvisions). Analysen dokumenterer de langsigtede konsekvenser for den europæiske økonomiske vækst i forhold til udviklingen i mobiliteten. Konklusionen er klar: Hvis mobiliteten begrænses, rammes velstanden. Knaphed på trafikal infrastruktur vil derfor have en negativ indvirkning på den økonomiske vækst, og jo svagere den trafikale infrastruktur er, jo vanskeligere bliver forudsætningerne for, at væksten kan udfolde sig og brede sig. Sammenhængen mellem økonomisk vækst og transportvækst er et faktum i historisk perspektiv. Søfarten har i flere århundreder muliggjort international samhandel, mens jernbanen har været drivkraften bag industrialiseringen. Også fremadrettet vil der være en klar sammenhæng mellem transport og økonomisk vækst og sandsynligvis i forstærket form. Pendlingen til og fra arbejde foregår over stadig længere afstande, Det koster at reducere mobiliteten BNP i EU-27 i forskellige scenarier for mobilitet Mia. euro < Øget mobilitet Reduceret mobilitet Basis Begrænset mobilitet Afkobling af mobilitet og vækst Kilde : EU Kommissionen (2009). TRANSvisions. Report on Transport Scenarios with a 20 and 40 Year Horizon.

14 SIDE 13 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Transportformernes historiske betydning for den økonomiske udvikling < Luftfart Veje Cykler Jernbane Søfart Heste Anmærkning : Skøn over de forskellige transportformers betydning for den økonomiske udvikling. Kilde : DI- skøn. eksport og import sker med stadig fjernere markeder og konkurrencen om tilgængelighed til en nation, hvor der skabes vækst og arbejdspladser, skærpes fortsat. God infrastruktur giver højere vækst Der er en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. Det er konklusionen i en lang række studier. Det mest kendte er nok et studie gennemført af David Aschauer i USA i 1989, der viser, at den ringe økonomiske performance i den amerikanske økonomi i 1970 erne kan tilskrives faldende investeringer i infrastruktur 1. En række forskere har siden Aschauer s studie søgt enten at bekræfte hans resultater eller at afkræfte dem. Flertallet påviser dog en positiv sammenhæng mellem infrastruktur og vækst. Et strategisk oversigtsstudie gennemført på DTU Transport, hvor 144 internationale empiriske studier er gennemgået, viser således, at fire ud af fem studier bekræfter hypotesen, at infrastruktur har en positiv effekt på økonomisk udvikling 2. Når infrastruktur bidrager til vækst, skyldes det, at et velfungerende transportsystem bidrager til vækst ad en række kanaler. I Storbritannien har man beskrevet disse effekter i det omfattende Eddington Transport Study 3, hvor det konkluderes, at de afledte positive effekter ved et velfungerende transportsystem tæller følgende effekter: Tiltrækker nye investeringer og giver stordriftsfordele f.eks. i forhold til logistik- og lagerfunktioner. Skaber nye muligheder for klyngedannelser og videndeling f.eks. mellem forsknings- og udviklingsmiljøer samt mellem virksomheder og på tværs af brancher. Giver øget konkurrence f.eks. fordi udbuddet af underleverandører og dermed konkurrencen mellem disse øges. Udvider graden af specialisering og arbejdsdeling, der kan styrke konkurrenceevnen globalt. Øger tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder. 1 Aschauer, David Alan (1989). Is Public Expenditure productive? Journal of Monetary Economics, 23 (2), March, Sievertsen, Hans Henrik (2010). Infrastruktur og Danmarks internationale konkurrenceevne. 3 HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Main report: Transport s role in sustaining the UK s productivity and competitiveness.

15 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 14 Sammenhængen mellem transport og økonomisk performance mikroøkonomiske produktivitetsdrivere brugere Forretningsrejsende Pendlere Fritidsrejsende Vare- og godstransport transport og påvirkning direkte effekter 1. Omkostninger Rejseomkostninger Rejsetid Pålidelighed 2. Kvalitet Komfort Sikkerhed brugerreaktion Følgevirkninger Erhvervslivets effektivitet Erhvervslivets investeringer og innovation Klyngeuddannelser Arbejdsmarkedets effekter Konkurrence National og international handel Globale mobile aktiviteter Kilde : HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Virksomhederne peger på infrastruktur Transportens store betydning kan ligeledes observeres i dagligdagen, hvor transporten til og fra arbejde eller til og fra virksomheden ofte kan være den afgørende parameter for en række beslutninger og valg. Det er årsagen til, at virksomhederne udpeger den trafikale infrastruktur som det klart mest afgørende rammevilkår for vækst overalt i landet og i internationalt perspektiv. For nogle virksomheder er infrastruktur en så afgørende faktor, at kvaliteten af infrastrukturen bestemmer, hvor virksomheder placerer sig, jf. eksemplet med virksomheden Sundolitt. Vigtigt med et velfungerende vejnet Andel der mener, at følgende kommunale erhvervsvilkår har afgørende eller stor betydning for virksomhedens vækstmuligheder Et velfungerende vejnet Hurtig og effektiv sagsbehandling Lave kommunale skatter og afgifter Gode pasningstilbud for børn Velfungerende kollektive transportmuligheder Gode folkeskoler Effektiv jobformidling Effektiv inddragelse af private i opgaveløsning Et erhvervskontor En iværksætterpolitik Pct. < Kilde : DI survey, januar 2009.

16 SIDE 15 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Uddrag fra Berlingske Tidende, søndag den 4. januar 2009 Trafikkaos sendte virksomhed til Jylland De endeløse trafikkøer i området i store dele af Nord- og Midtsjælland fik i 2006 isoleringsvirksomheden Sundolitt til at skrinlægge udbygningsplanerne på Sjælland og i stedet satse på Jylland. Det logiske ville have været en udbygning af fabrikken i Slangerup i Nordsjælland. Men det endte med en udbygning i Billund i Jylland. Da isoleringsvirksomheden Sundolitt skulle udvide produktionen for nogle år siden, betød de elendige trafikforhold i Nord- og Midtsjælland, at man reelt kun havde én mulighed: At bygge i det jyske. For Sundolitt var det ellers mest oplagt at udvide fabrikken i Slangerup. Der var behov for en ny isoleringsfabrik, der kunne tage sig af efterspørgslen på det vestlige og sydlige sjælland, og umiddelbart kunne det være logisk at placere fabrikken relativt tæt på de områder, der manglede varerne. De elendige trafikforhold i området omkring Frederikssund betød dog, at man så bort fra udbygninger på Sjælland, fortæller den daværende adm. direktør for Sundolitt, Jørgen Hindse. En god tilgængelighed kan også være en udslagsgivende faktor, når internationale koncerner skal beslutte, hvor det europæiske hovedkvarter skal placeres. Det viser European Cities Monitor, hvor 500 erhvervsledere hvert år vurderer en række aspekter ved større europæiske byer. Erhvervslederne er blandt andet blevet spurgt om, hvilke faktorer de vurderer som absolut afgørende, når de skal beslutte, hvor de skal placere en virksomhed. I den industrielle sektor svarer 61 pct., at de internationale transportforbindelser er en afgørende faktor og dermed den vigtigste faktor på linje med tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Afgørende faktorer ved valg af virksomhedens placering Procentdel, der anser disse faktorer som absolut væsentlige Den industrielle sektor Detailhandel og distribution Servicesektoren Tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft Let adgang til markeder og kunder Kvaliteten af telekommunikation Transportforbindelser med andre byer og internationalt Omkostninger til personale Erhvervsklima (skattepolitik og finansielle incitamenter) Værdi for pengene af kontorlokaler Sprog Tilgængelighed af kontorlokaler Nemt at rejse rundt i byen Livskvaliteten for de ansatte Frihed fra forurening Kilde : Cushman & Wakefield (2009), European Cities Monitor.

17 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 16 Når virksomhederne tillægger infrastruktur stor betydning, er det primært fordi, infrastrukturen har betydning for tilgængelighed til medarbejdere og vidensmiljøer samt for varestrømme ind og ud af virksomhederne. Blandt virksomhederne i en DI medlemsundersøgelse angiver 80 pct., at et af de centrale perspektiver ved forbedringer af den trafikale infrastruktur er, at medarbejderne vil bruge mindre tid på transport til og fra arbejde. Det underbygges af, at 70 pct. angiver, at det vil blive lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvilke perspektiver er størst ved forbedringer af den trafikale infrastruktur? Andel, der svarer i høj eller i nogen grad. Pct. Medarbejderne vil bruge mindre tid på transport til/fra arbejdet 80 Det vil blive lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft 69 Lavere transportomkostninger vil gøre det muligt at nedsætte priser 46 Det vil blive muligt at nå nye geografiske markeder 35 Muligt at afsætte produkter til nye kunder, der kræver hurtige leverancer 33 Helt nye produkter vil kunne lanceres 16 Kilde : DI spørgepanel, september Tid er penge Mange mennesker vil gerne betale for at komme hurtigere fra A til B. Det skyldes, at tid har værdi, herunder ikke mindst for erhvervslivet. Hastighed er ikke mindst i dansk sammenhæng, hvor prisen på tid er blandt verdens absolut højeste en afgørende parameter for dansk konkurrenceevne. Transportsystemet kan medføre unødigt tidsspilde som følge af trængsel på vejnettet, omkostningstunge omveje eller mangel på regularitet i togdriften. Med den særdeles høje pris på tid i Danmark, er hastighed for både virksomheder og medarbejdere en vigtig parameter i beslutningsprocessen. I samfundsøkonomiske analyser på transportområdet gør man brug af de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser. Disse nøgletal omfatter blandt andet priser for forsinkelser i trafikken, og her sondres mellem forsinkelser for fritids-, pendlings- og erhvervstrafik. Endvidere er der nøgletal for godstrafikken, der blandt andet afspejler omkostningerne til chaufførlønninger og afskrivninger på køretøjet. For erhvervstrafikken ligger den transportøkonomiske enhedspris for rejsetid på 325 kr./timen, hvilket er højere end arbejdsomkostningen for industriarbejdere per time. Imidlertid er arbejdsomkostningen per time for de, der rejser i erhvervsøjemed, typisk højere end for industriarbejdere. For forsinkelser i trafikken er enhedsprisen sat højere nemlig til 488 kr./timen, hvilket afspejler, at der er omkostninger forbundet med uforudsigelighed i transportsystemet. 4 4 DTU Transport (2010). Transportøkonomiske Enhedspriser vers. 1.3 jul 2010.xls

18 SIDE 17 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Høje omkostninger presser konkurrenceevnen Arbejdsomkostninger per time for industriarbejdere, 2008 Norge Danmark Tyskland Østrig Belgien Irland Finland Holland Sverige Schweiz Frankrig Australien Storbritannien Italien Canada USA Japan Spanien Israel Grækenland New Zealand Singapore Sydkorea Portugal Tjekkiet Slovakiet Polen Argentina Ungarn Brasilien Mexico Fillipinerne USD pr. time < Kilde : Bureau of Labor Statistics og U.S. Department og Labor, Case: 70 pct. højere tidsomkostning for rejser med tog Dette eksempel skal illustrere, at en kombination af høje arbejdsomkostninger og længere rejsetid for rejser med tog i Danmark samlet set bevirker, at tidsomkostningen i Danmark i dette tilfælde er 70 pct. højere. I casen forudsættes, at arbejdsomkostningerne i Danmark ligger 37 pct. over de gennemsnitlige arbejdsomkostninger i de lande, vi normalt konkurrerer med (48 USD versus 35 USD, jf. figuren ovenfor). Endvidere forudsættes, at den gennemsnitlige hastighed for de hurtigste tog i Danmark er 25 pct. langsommere end i de lande, vi normalt konkurrerer med (150 km/t versus 200 km/t). Nettoeffekten af 37 pct. højere arbejdsomkostninger og 25 pct. langsommere togrejser er, at tidsomkostningen ved erhvervsrejser med tog er 70 pct. højere i Danmark, end i de lande vi normalt konkurrerer med.

19 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 18 Dansk infrastruktur taber terræn I international sammenligning er den danske trafikale infrastruktur fortsat relativ god. Men i de senere år er svaghederne begyndt at dukke op og ved fornyet økonomisk vækst kommer infrastrukturen under yderligere pres. I World Economic Forums internationale sammenligning af landenes konkurrenceevne, herunder også kvaliteten af infrastrukturen, vurderes Danmarks infrastruktur stadig til at ligge blandt de 13 bedste. I de senere år har Danmark dog fået en relativt dårligere placering. Danmarks placering vedr. infrastruktur i The Global Competitivness Report Placering 2007/ / / / Tyskland Tyskland Tyskland Hong Kong 2 Frankrig Frankrig Hong Kong Tyskland 3 Singapore Schweiz Frankrig Arab. Emirater 4 Schweiz Singapore Singapore Frankrig 5 Hong Kong Hong Kong Schweiz Singapore 6 USA Canada Arab. Emirater Schweiz 7 Danmark USA Canada Holland 8 Canada Danmark USA UK 9 Japan Finland Østrig Canada 10 Finland Østrig Finland Sverige 11 Holland Japan Island Japan 12 Sverige Holland Danmark Island 13 UK Sverige Japan Danmark Kilde : World Economic Forum (2007/2008, 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011). The Global Competitiveness Report. Den typiske vækstbarriere: Spildtid i arbejdstiden Spildtid i arbejdstiden accepteres i dag som den eneste typiske infrastrukturelle barriere, der hæmmer den økonomiske vækst. Alene trængslen på vejene betyder, at der hver dag spildes omtrent arbejdstimer i trafikken. Trængsel i det omfang, vi kender i dag, tåler dog ingen sammenligning med de højder for spildt tid, vi vil opleve i de kommende år ved ny økonomisk vækst. Hvis trafikken stiger med 2,2 pct. om året, kan spildtiden stige til timer om dagen i 2020 og til timer om dagen i Prisen for samfundet vil dermed øges fra 13 mia. kr. i dag til 25 mia. kr. i 2020 og 48 mia. kr. i 2030.

20 SIDE 19 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Udviklingen i spildtimer per hverdag frem mod 2030 Spildtimer per hverdag < Årlig trafikvækst på 3,0 pct. Årlig trafikvækst på 2,2 pct. Årlig trafikvækst på 1,5 pct. Årlig trafikvækst på 1,0 pct. Kilde : DI-beregninger Generelt tilstræber virksomhederne at minimere spildtiden i alle led af værdikæden. Fra transportomkostningerne til input i produktionen/serviceydelsen til transportvejen ud til slutbrugeren. Virksomhedernes store fokus på spildtid følger naturligt af de høje omkostninger per tidsenhed i Danmark. Spildtiden rammer derfor relativt hårdere i Danmark end hos konkurrenter uden for landets grænser og den slår direkte igennem på virksomhederne produktivitet. Denne stærke sammenhæng mellem produktivitet og trængsel betyder alene, at produktivitetsniveauet i den markedsmæssige økonomi er 0,5 pct. lavere, end hvis spildtimerne i trafikken kunne veksles til effektive arbejdstimer. Det potentielle løft i produktivitetsniveauet er væsentligt større på længere sigt, da trængslen frem mod 2020 kan blive mere end fordoblet, hvilket vil medføre, at erhvervslivet i trafikken vil spilde lønnet arbejdstid svarende til fuldtidsbeskæftigede. Sådan påvirker transportsystemet vækst og livskvalitet Et mere effektivt transportsystem Lavere transportomkostninger. Lavere produktions- og lageromkostninger. Medarbejdere vil få mere tid til at arbejde. Giver bedre jobmatch, da flere medarbejdere og virksomheder kan nå hinanden. Medarbejderne øger produktiviteten, da de ikke spilder tiden i trafikken. Kunderne får bedre adgang till butikker. Øger mulighed for specialisering og arbejds- og lagerdeling. Tiltrækker flere internationale investeringer. Skaber nye muligheder for klyngedannelse og videndeling. Pendleren får mere tid med familien. Flere besøg hos familie og venner. Mere tid til fritidsaktiviteter. Øget vækst + Højere livskvalitet Kilde : DI efter inspiration fra HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study.

21 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 20 Trængslen i transportsystemet rammer alle sektorer men selvfølgelig nogle sektorer mere direkte end andre. F.eks. vil transportvirksomheder, rejsemontører/håndværkere, sælgere og personer med høj møde- og netværksaktivitet eller offentlige virksomheder med velfærdsydelser i private hjem blive ramt relativt hårdere end andre brancher. Transportkøberne vil først og fremmest mærke effekten ved prisstigninger. Selvom de direkte erhvervsmæssige perspektiver af transportsystemet er af omfattende betydning for dansk vækst, er de stort set fraværende i de beslutningsgrundlag, der i dag udarbejdes til brug for den politiske stillingstagen til konkrete infrastrukturprojekter. Et par linjer ud af 168 sider I redegørelsen for udbygningen af motorvejen ved Vejlefjordbroen, der udgør en af de absolut vigtigste erhvervsmæssige trafikårer i Jylland, udgør erhvervsperspektiverne et par linjer ud af en samlet vurdering på 168 sider. Kilde : Vejdirektoratet (2009). Udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord, VVM redegørelse. Den usynlige vækstbarriere: Spildtid på vej til arbejde De infrastrukturelle begrænsninger på arbejdsmarkedet har ikke kun betydning i arbejdstiden men også uden for arbejdstiden, f.eks. når medarbejderne skal til og fra arbejde, vælge arbejdsplads eller virksomhederne skal kunne tiltrække de rette medarbejdere. Spildtid på baggrund af infrastrukturelle begrænsninger har stor betydning for arbejdsmarkedets fleksibilitet. Især trængsel, men også indskrænkede transportmuligheder i form af ikke-eksisterende direkte ruter eller ikke-eksisterende kollektiv transport, indsnævrer udfaldsrummet for effektive jobmatch over større afstande. Denne væsentlige effekt er i dag helt fraværende i beslutningsgrundlaget for nye infrastrukturer. Udviklingen på arbejdsmarkedet viser et kraftigt træk mod stadig større pendlingsregioner. Det er et behov, der med specialisering blandt både virksomheder og medarbejdere samtidig med udsigt til mangel på arbejdskraft vil blive større i årene fremover. I 1992 var der 45 pendlingsregioner i Danmark, mens antallet i 2004 var reduceret til 27. Siden 2004 er den gns. pendlingsafstand øget, og alt andet lige trækker det i retning af færre pendlingsregioner. Danskerne pendler længere og længere Pendlingsregioner i Danmark, 1992 og < Anmærkning: En pendlingsregion er defineret ved, at mindst 80 pct. af regionens indbyggere har arbejdsplads i regionen. Kilde : Skov- og Naturstyrelsen. Landsplansredegørelse 2003 og 2006.

22 SIDE 21 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Stigende trængsel kan imidlertid bevirke, at pendlingsafstandene igen begynder at falde. Undersøgelser viser, at mange mennesker er villige til at bruge maksimalt en time til transport i hverdagene. 5 Trængsel bevirker derfor ikke, at vi som udgangspunkt accepterer en længere transporttid til og fra arbejde men derimod, at pendlingsregionen og dermed udbuddet af jobmuligheder for arbejdstagerne og udbuddet af arbejdskraft for virksomhederne bliver indsnævret. Nedenstående figur illustrerer de mulige konsekvenser for den gennemsnitlige pendlingsafstand, hvis vi også fremover i snit kun vil bruge en time på at komme til og fra arbejde og øget trængsel bevirker, at den gns. hastighed for bolig- og arbejdsstedsrejser falder med hhv. 10 km/t, 20 km/t og 30 km/t. Trængsel kan reducere pendlings afstand Kilometer 20 styrker medarbejderens og virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale. En analyse af Copenhagen Economics for Transportministeriet underbygger, at de dynamiske arbejdsmarkedseffekter har væsentlig betydning for den samfundsøkonomiske vurdering af forbedringer af transportsystemet især hvor pendling udgør en væsentlig del af trafikken. 6 De dynamiske effekter på arbejdsmarkedet som følge af bedre transportforbindelser tæller blandt andet: Kortere rejsetid for pendlere, hvor den ekstra rejsetid kan fordeles mellem fritid og/eller ekstra arbejdstid. En forsigtig vurdering lyder, at minimum 25 pct. af den vundne tid omsættes til ekstra arbejdstid. Bedre jobmatch for både ledige og beskæftigede, da det tilgængelige arbejdsmarked inden for den maksimale daglige transporttid øges. Det vil øge den samlede beskæftigelsesgrad og kvaliteten af de enkelte jobmatch. Øget produktivitet i de erhvervsområder, der som følge af mere sammenhængende transportsystemer, bindes sammen Hastighed i km/t - 20 km/t - 30 km/t Anmærkning: Konsekvens for pendlingsafstand ved øget trængsel/ lavere hastighed med maksimal accepteret rejsetid på en time. Kilde : DI-beregninger. Da der i dag på hverdage spildes omtrent timer i trafikken, hvilket fordelt på den samlede arbejdsstyrke i Danmark svarer til i gennemsnit fem minutter per dansker, vil danskerne frem mod 2050 nå i den teoretiske situation, at villigheden til at transportere sig til og fra arbejde er nærmest ikke-eksisterende. Dvs., at den villige transporttid bliver indskrænket til arbejdspladser i lokalområdet. Det vil naturligvis få stor negativ betydning for arbejdsmarkedet og dermed den fleksibilitet, der Den glemte vækstfremmer Infrastruktur har også betydning som vækstfremmer. Det kan f.eks. være infrastrukturer, der skaber ny synergi på tværs af erhvervsområder og brancheklynger eller infrastrukturer og transportsystemer, der ophæver missing links. Disse positive dynamiske effekter ved etablering af nye infrastrukturer indgår som udgangspunkt ikke i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer. I forbindelse med vurderingen af en fast forbindelse over Femern Bælt har man dog forsøgt at kvantificere dele af denne dynamik i dette tilfælde for godstrafikken som følge af styrket konkurrence, forbedret konkurrenceevne, øget produktivitet og lavere omkostninger. Alene de dynamiske effekter for godstrafikken blev vurderet til tre mia. kr. i nutidsværdi for en periode på 50 år. 7 5 Der er naturligvis variationer i, hvor lang tid vi er villige til at bruge på transport, og i praksis er der mange mennesker, der dagligt bruger langt mere end en time dagligt på transport til og fra arbejde. 6 Copenhagen Economics (2010). Effekter på arbejdsmarkedet af transportinvesteringer. 7 Copenhagen Economics (2004). Economy-wide benefits Dynamic and Strategic Effects of a Fehmarn Belt Fixed Link.

23 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 22 Stadig flere pendler på tværs af Øresund Pendling fra Skåne til Østdanmark Antal pendlere < Født i Danmark Født i Sverige Øvrige Kilde : Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik: Grænsependling i Øresundsregionen Den faste forbindelse over Øresund illustrerer tydeligt de dynamiske effekter ved etablering af ny infrastruktur. Her kunne man stille sig selv det spørgsmål, hvor København havde været henne uden Øresundsbroen? Øresundsbroen har sikret en udvidelse af arbejdskraftoplandet, og dermed bidraget til vækst og beskæftigelse (pendling) på tværs af landegrænser; herunder særligt i forbindelse med den eksisterende ubalance på de lokale arbejdsmarkeder. Tilbage i tiden dokumenterer udviklingen af det østjyske bybælte koblingen til de infrastrukturelle muligheder. E45 har trukket og trækker fortsat virksomhederne mod øst pga. transportkorridor, E45, igennem Jylland. Igennem de seneste år er koncentrationen af virksomheder og beboelse øget væsentligt langs E45. Det østjyske bybælte er dermed sammen med hovedstadsregionen blandt de områder i Danmark, der har haft den kraftigste vækst i erhvervsbyggeri.

24 SIDE 23 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE Udvikling i erhvervsbyggeri, < Områder i Danmark, hvor erhvervsbyggeriet har ligget over landsgennemsnittet illustreret med hvilken faktor byggeriets gennemsnitlige afvigelse (SD) overstiger landsgennemsnittet. Under gennemsnit 0 1 SD over gennemsnit 1 2 SD over gennemsnit 2 3 SD over gennemsnit > 3 SD over gennemsnit Der blev anlagt motorvej /2003 Der var motorvej i 1982 Kilde : Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Vejdirektoratet (2005). Byen, vejen og landskabet Motorveje til fremtiden. Frem i tiden dokumenterer beslutningen om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt infrastrukturens betydning som vækstfremmer. Siden beslutningen i 2009 er interessen for jordbesiddelser og den kommunale udstykning af erhvervsgrunde langs E55 mellem Køge og Rødby øget betragteligt. En fremskrivning af de globale vækstmarkeder understreger ligeledes betydningen af bedre internationale transportforbindelser Den største vækst findes ikke på de traditionelle danske nærmarkeder, men derimod i BRIK-landene. Dermed får de danske interkontinentale porte i form af havne og lufthavne stadig større betydning. Det gælder eksempelvis Københavns Lufthavn som nordisk knudepunkt for tilgængeligheden til fjerne markeder for både personer og varer af høj værdi. Nye infrastrukturer kan også bidrage til øget vækst ved at aflaste geografisk overbelastede byområder, hvor udbygningen af de eksisterende infrastrukturer enten ikke længere er mulige eller ønskelige af f.eks. miljøhensyn eller pris. En aflastning vil i den henseende være vækstfremmende, da den har flere ønskelige effekter. Dels forhindrer en ny transportkanal en yderligere overbelastning af den eksisterende infrastruktur og gør dermed transportsystemet mindre sårbart,

25 DI ANALYSE Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 SIDE 24 Interkontinentale ruter af erhvervsmæssig betydning Chicago Toronto New York Beijing Cairo Dubai Bangkok Tokyo Singapore Kilde: Københavns Lufthavne A/S, marts og dels skaber den nye vækstpotentialer ved tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser. De langsigtede dynamiske effekter af missing links indgår generelt ikke i de samfundsøkonomiske vurderinger af nye infrastrukturer i Danmark, hvilket svækker iværksættelse af ikke mindst større projekter, hvor de dynamiske effekter især kan være afgørende for projektets vurdering. Som eksemplet nedenfor illustrerer, kan det dog også have betydning for mindre projekter.

26 SIDE 25 Redegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem til 2050 DI ANALYSE 10 km vej til vækst Dette eksempel skal illustrere, at der er forskel på, i hvor høj grad forskellige infrastrukturprojekter bidrager til vækst også selvom de i henhold til de samfundsøkonomiske analyser er lige rentable. Tænkt eksempel Der skal tages stilling til gennemførelsen af to forskellige vejprojekter. Det ene vejprojekt er udvidelsen af en eksisterende 4-sporet motorvej til en 6-sporet motorvej. Motorvejen ligger i en af indfaldskorridorerne til hovedstadsområdet og har særligt i myldretiderne en høj andel af pendlertrafik. Det andet vejprojekt er etablering af en motortrafikvej i et sommerhusområde, hvor der er et stort trafikpres i weekender og i ferieperioder. Vejen benyttes især af fritidstrafik. De to vejprojekter koster ikke helt det samme, idet det er lidt dyrere at udvide pendlervejen (900 mio. kr. versus 800 mio. kr.). De to vejprojekter vurderes dog at give trafikanterne den samme tidsbesparelse per år, nemlig timer. I samfundsøkonomiske analyser værdisættes tidsgevinster med udgangspunkt i de såkaldte transportøkonomiske enhedspriser, hvor der for erhvervsrejser regnes med en højere tidsværdi end for bolig- og arbejdsstedsrejser og fritidsrejser, der værdisættes på samme måde. I en samfundsøkonomisk analyse af de to vejprojekter ville konklusionen være, at der knytter sig større samfundsmæssige gevinster til etablering af sommerhusvejen end til udvidelse af pendlervejen. I henhold til den samfundsøkonomiske metode er de samfundsøkonomiske gevinster (tidsbesparelse gange tidsværdi) nemlig den samme for de to projekter, mens pendlervejen er lidt dyrere end sommerhusvejen. Spørgsmålet er imidlertid, om investeringen i sommerhusvejen reelt er den mest rentable investering for samfundet? Både sommerhusvejen og pendlervejen giver en velfærdsgevinst, idet trafikanterne skal bruge mindre tid i trafikken. Udbygningen af pendlervejen er dog samtidig med til at styrke grundlaget for økonomisk vækst, idet investeringen bidrager til at opretholde mobiliteten på arbejdsmarkedet. Samlet set kan investeringen i pendlervejen derfor meget vel være det projekt, der giver det største udbytte for samfundet.

27 Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: For 40 år siden var danskernes transportmønstre meget anderledes, end de er i dag. Om 40 år vil behovet for transport igen være et andet end i dag. Transport har fået stadig større betydning og dermed får nedbrud og forsinkelser større konsekvenser. De sidste 40 år er bilerne blevet langt mere miljøvenlige og trafiksikre. De næste 40 år må man forvente, at bilerne bliver langt mere klimavenlige. Det har taget årtier at få etableret det store motorvejs H, der er den hidtil største sammenhængende vision for infrastrukturen i Danmark. Internationalt er der en række eksempler på visioner for fremtidens infrastruktur. På den baggrund anbefaler DI: Fremtidens infrastruktur skal kunne imødekomme fremtidens transportefterspørgsel, der vil være både højere og anderledes end nutidens. Der etableres en flerstrenget infrastruktur, hvor flere transportkorridorer og flere forskellige transportformer bidrager til at minimere sårbarheden i transportsystemet. Der iværksættes en langsigtet indsats for at understøtte udvikling og ibrugtagning af nye teknologier, der reducerer transportsektorens klimapåvirkning mv. Investeringerne i fremtidens infrastruktur sker med udgangspunkt i en vision, der formuleres allerede i dag. Visionen realiseres gradvist, og der er den fornødne strategiske parathed til løbende at få iværksat de projekter, der giver det største bidrag til vækst.

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremadrettet bliver udfordringen for det danske samfund at sikre vækst, idet der er udsigt til lav økonomisk vækst i Danmark. Der er en stærk sammenhæng

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur. TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Danske havnes rolle i fremtidens infrastruktur TØFs havnekonference den 10. september 2009 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Den nationale transportpolitik En grøn transportpolitik Fremtidens godstransport

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Denne præsentation Dynamiske effekter ved

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport

Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst

Læs mere

fremtidens mobilitet og transport

fremtidens mobilitet og transport fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere