Ung vrede Af Stephen Hackesberg og Peter Berliner. En dør mod
|
|
- Bjarne Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ung vrede Af Stephen Hackesberg og Peter Berliner En dør mod samfundet I Grønland har man udviklet en metode til støtte og behandling af unge mænd, der udviser aggressiv adfærd. Metoden viser sig at have gode resultater, der er kulturelt tilpasset og derfor kan inspirere tilsvarende behandling andre steder. 10 Nr
2 I en lang række lande spores i disse år en tendens til, at unge mænd får øgede problemer med at finde en socialt acceptabel identitet. Problemet er meget tydeligt i Grønland, hvor unge mænd står for en meget stor del af den voldsudøvelse, misbrug og selvmord, der opleves i samfundet. Endvidere er det mest de yngre mænd, der har psykiske lidelser. Unge mænd har i stort antal svært ved at etablere og bevare relationer til andre, herunder også kæreste- eller ægteskabsrelationen. De unge mænds sårbare situation er blevet statistisk påvist, men det er ganske svært at ændre den. Fra 1970 erne og frem har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland. Man har eksempelvis oplevet unge mænd overfalde og dræbe andre, familiemedlemmer eller venner. Aldersgrænsen for sådanne hændelser er blevet lavere de senere år, idet også ganske unge drenge ses true med eller udøve farlig vold. Denne tendens er i øvrigt direkte sammenlignelig med udviklingen i en række andre lande, hvoraf især USA og England er mest undersøgt. Man taler om børn uden samvittighed ( children without conscience ), og engang imellem hører vi om større hændelser med børn, der skyder skolekammerater og andre. Det er et stadig mere presserende spørgsmål, hvad der kan gøres for at bremse udviklingen af denne form for vold. En af måderne er at yde behandling og støtte til de børn og unge, der enten er eller kan blive udøvere af adfærden. De fleste behandlingsmetoder består i at isolere de unge i lukkede institutioner, hvor man søger at begrænse den aggressive adfærd. Dette sker gennem sanktioner og begrænsninger snarere end gennem konstruktiv brug af de unges energi. Selve begrebet aggression tages for noget, der skal bremses hvilket giver problemer, da dette er en meget vanskelig proces. I Grønland er man kommet langt med at udvikle metoder til at hjælpe disse unge. Faktisk er man kommet så langt, at vi måske andre steder i verden vil kunne lære af disse metoder. Dette billede bryder måske med nogens ideer om Grønland, men der udvikles altså i disse år gode og effektive metoder i behandlingen af netop unge med aggressiv adfærd. Behandlingens form Et sådant behandlingstilbud ligger i projektet MATU, der midt i 1990 erne blev etableret under Grønlands Hjemmestyres Socialdirektorat. Projektet ledes af artiklens ene forfatter, psykolog Stephen Hackesberg. Den anden forfatter, lektor, mag.art. Peter Berliner, er udset til at evaluere projektet. Ordet matu betyder på grønlandsk en dør. Døren symboliserer ikke indgangen til et lukket rum, hvor de unge gemmes væk, men derimod en dør, en udgang, der åbner sig ud mod samfundet. De unge skal ikke gemmes væk, men gøres synlige, således at samfundet som helhed må tage stilling de unges situation. Under MATU tilbydes drenge med disse problemer en velstruktureret hverdag med faste regler, hurtig reaktion ved ikke-acceptabel adfærd samt opdragelse i form af opgaver i huset, i samfundet og i skolen. Projektet er opbygget miljøterapeutisk ud fra metoder, der fokuserer på at hjælpe de unge til at kunne afværge egen aggressiv adfærd og at finde konstruktive adfærdsmodeller i samværet med andre. Målet er en re-integration i samfundet, hvor den unge kan finde anvendelse for de nye færdigheder, han har udviklet gennem opholdet i MATU. Metoden blev iværksat for nogle år siden med lange jagtture i fjeldene. Der- Nr
3 ~I moderne personlighedspsykologi opfattes selvet eller personligheden i stigende grad som en følge af den måde, man beskriver sig selv på. } efter ændredes fokus til meget hård fysisk konditionstræning, og i dag lægges vægten på egentlig eliteidræt. Der er fire-fem drenge ad gangen i projektet. De er typisk år og kommer både fra Nuuk og fra det øvrige Grønland. Projektet har et hus i Nuuks centrum, og de unge indgår således som en del af bybilledet. Hvor mange år den unge indgår i MATU, afhænger af forløbet. MATUs voksne personale består ligeledes af fire-fem personer: en psykolog, en plejer og unge medarbejdere af anden uddannelse, som har interesse for idræt, som er fysisk stærke, og som har erfaring med at tackle konflikter. Behandlingens mål Det er et af behandlingens mål at ændre metaforerne omkring drengene. I stedet for at se dem som farlige eller personlighedsforstyrrede eller som nogle, der ender i Herstedvester stræber man mod at synliggøre dem i idrætsaktiviteter, fx løb sammen med andre borgere i byen. På den måde få man dem beskrevet som de drenge, der virkelig kan løbe hurtigt, kommende idrætshåb for Grønland, levende eksempler på at en udvikling kan ændres etc. Hvis betegnelserne for disse unge skal ændres, kræver det offentlighed omkring dem. Behandlingen består således også og med stor vægt på dette i at ændre offentlighedens opfattelse af dem. Når man ændrer metaforerne, ændrer man også holdningerne til dem, og de ses som gyldige medlemmer af det sociale netværk i stedet for som uønskede elementer. Gennem ændringer af metaforerne ændres drengenes selvbeskrivelser, hvorved deres oplevelse af egen værdi også ændres. I moderne personlighedspsykologi opfattes selvet eller personligheden i stigende grad som en følge af den måde, man beskriver sig selv på. Og når beskrivelserne ændres, så ændres personligheden faktisk også. I projektet arbejdes der med drengene i en sammenhæng, der både består af andre mennesker og af konkrete opgaver. 12 Nr
4 Ideen i dette er at se på situationsfaktorer snarere end på personlighedsfaktorer. Det er jo sådan, at unge, der udviser aggressiv adfærd, kun gør dette i bestemte situationer. Aggressionen er således i vid udstrækning knyttet til situationen. Ændrer man på situationerne, bortfalder den aggressive adfærd. Så det er snarere situationerne, der skal i behandling end de enkelte drenge. Det ligger også i projektet at acceptere, at aggression er en del af livet og kan anvendes konstruktivt eller destruktivt. Aggression anvendt i eliteidræt ( at ville vinde ) er noget ganske andet end at anvende den til overfald på andre. At arbejde med oplevelsen af at vinde eller at tabe i forbindelse med konkurrenceidræt giver muligheder for at forholde sig aktivt til aggression i denne forstand. Drengene får at vide, at de skal løbe som om det gjaldt deres liv!, og derved kommer de til at kæmpe med deres egne smerter undervejs. Et særligt mål er det at fremme livskvalitet. Dette sker fx ved, at drengene laver mad, og at der stilles store krav til kvaliteten af denne. Maden omtales i positive vendinger, og der holdes en respektfuld atmosfære omkring spisningen, netop fordi maden er et udtryk for den indsats, der er lagt i madlavningen. I dagligdagen spilles der ikke musik, men er stille i huset. Dette giver ro, og man hensættes i en stemning som i en lille bygd, hvor der bare kan være stille. Kvalitetskravene viser sig også ved, at guitarundervisning (som drengene gerne vil have) varetages af kendte musikere fra det grønlandske samfund. Løbe- og langrendstræning varetages af topidrætsfolk. Symbolsprog Projektet stræber ikke efter, at drengene skal tale om deres følelser. Erfaringsmæssigt viser det sig, at disse drenge ikke fortrænger impulser og derfor ikke har skjulte følelser omme bagved. Ideen om at afdække følelser hos drengene har vist sig at være mere problemskabende end problemløsende. Drengene er udmærket i stand til at give udtryk for følelser af vrede eller sorg, nemlig gennem handling. Men de er måske ikke gode til at bruge dette til at opbygge relationer til andre, fx voksne. Så det, der er brug for, er at opbygge et fælles symbolsprog, der kan knytte drenge og medarbejdere sammen i projektet. Dette symbolsprog udvikles gennem de fælles idrætsoplevelser, hvor man eksempelvis kan tale om at være øm efter træning. Dette knytter følelser helt konkret til kroppen og til fysisk træning i en bestemt sammenhæng med andre. Ved at anvende pulsmålere og på denne måde forholde sig refleksivt til sig selv gennem træningen opnås en form for socialt forståelig måde at forholde sig til sig selv. Denne måde er konkret og en del af en situation, der mærkes, lugtes, smages, gås rundt i, ændres. Ved at knytte oplevelsen til situationen fjernes en stor del af den skam, der knytter sig til den aggressive adfærd såvel på familieniveau som for den enkelte. Resultater Resultaterne af MATUs metode kan måles på en lang række forskellige måder. Én måde er at måle de unges sportslige præstationer og medieomtalen af disse. På dette område går det godt. Drengene trænes i dag på frivillig basis af topidrætsfolk. Drengene deltager i mange løb og er nu klar til at deltage i det voldsomt krævende Artic Circle Race skiløb. En anden måde er at spørge drengene, hvad de synes de har fået ud af at deltage i projektet. En sådan undersø- Nr
5 ~ En lang række psykiske problemer kan ses i forhold til det sociale netværk omkring den pågældende person } gelse er gennemført i løbet af 2000 og viser, at drengene er meget tilfredse med projektet. Det giver dem en form for ro, mulighed for at udvikle nye problemløsningsstrategier og mulighed for at dyrke sport. Drengene er glade for den fysiske træning og de faste rammer. En tredje måde er at måle drengenes udvikling undervejs i projektet. Dette er ligeledes gjort i 2000 nemlig en tilpasset test, der måler drengenes oplevelse af at have svært ved at styre impulser, at kunne indgå i relationer med andre og at have ubehagelige tanker og drømme. Det viste sig ved at sammenligne en retrospektiv test med to test taget i løbet af året, at drengene i løbet af et to års ophold på MATU angav at deres problemer med impulskontrol var faldet med 34 %, problemer i relation til kontakt med andre var faldet med 42 %, og at mængden af ubehagelige tanker og drømme var faldet med hele 61 %. Da der er en tydelig sammenhæng mellem denne type problemer og aggressiv adfærd, peger målingen på en væsentlig bedring af drengenes almene situation og dermed også en væsentlig reduktion af drengenes parathed til at indgå i aggressionsfyldte situationer. Drengene var blevet bedre til at indgå i relationer til andre. Dette er interessant, da en lang række psykiske problemer kan ses i forhold til det sociale netværk omkring den pågældende person. Der er således en klar sammenhæng mellem en god social støtte, dvs. at indgå som et aktivt medlem i et velfungerende socialt netværk, og sundhed/livskvalitet. MATU-projektet anvender en såkaldt Community -baseret tilgang, dvs. en synsvinkel, der aktivt søger at opbygge et socialt støttende netværk og involvere drengene i opbygningen af dette. Det sker såvel inden for pro- 14 Nr
6 jektets hus som i en konstruktiv kontakt med andre mennesker udenfor. Perspektiver Projektet er fremlagt som skitse ved Nunamed-konferencen i august 2000, hvor der deltog 250 personer inden for sundhed og forebyggelse i Grønland. Projektet er endvidere fremlagt ved The European Conference for Community Psychology i Bergen, september 2000, hvor der var udpræget interesse for det blandt forskere fra Bergen Clinics og andre steder fra i Europa. Der finder forskning sted om projektet i et samarbejde mellem MATU og Centre for Multi-Ethnic Stress Research and Practice ved Københavns Universitet. Forskning i projektet vil gennem et punktstudie bidrage til at belyse et væsentligt emne, nemlig manglende livskvalitet for unge mænd, og hvad der kan iværksættes over for dette problem. Dette ventes at få stor international interesse med udgangspunktet i grønlandske forhold. Projektet peger på fortsat dialog med forskning i kulturforskelle samt i kønsforskning og vil kunne bidrage til en udvikling også i disse områder. Endvidere er projektet i klar samklang med bredere kulturelle strømninger i litteratur og debat omkring forskellige livsvilkår for mænd og kvinder. Omkring sommeren 2001 forventes en evalueringsrapport at ligge klar. Stephen Hackesberg er leder af MATU under Grønlands Hjemmestyres Socialdirektorat. Peter Berliner er lektor og leder af Center for Multi-Ethnic Traumatic Stress Research and Practice ved Institut forpsykologi, Københavns Universitet. Nr
MATU-behandling af drenge med aggressiv adfærd
MATU-behandling af drenge med aggressiv adfærd Af Stephen Hakesberg, Mirjam Høffding Refby & Peter Berliner Igennem en årrække har der fundet en række voldsomme episoder sted i Grønland i form af unge
Læs mereBLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE
5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereBryd ud af ensomheden
Bryd ud af ensomheden - Hvordan gør man? PsykInfo Kolding AFTENENS ORDEN Rummelige rammer Ensomhed som tabu (dialog) Ensomhedens forskellige sværhedsgrader Hvad er ensomhed? (dialog) Hvorfor kan det være
Læs mereAT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi
AT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi Tilegnet deltagerne i projekt MATU. Peter Berliner Stephen Hakesberg Mirjam Høffding Refby AT FARE VILD SAMMEN Introduktion til community psykologi
Læs mereUnge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?
PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen
Læs merePerspektivering af NEC det perfekte setup? Orientering sport & natur
1 Drømmen om det ultimative sted at dyrke eliteidræt. Et sted hvor man kan stå op om morgenen, cykle eller gå til træning sammen med andre elitesportsudøvere på max 10 min Et sted hvor man efter dagens
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereForældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereTALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg
TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereUNGE, IDRÆT OG RECOVERY
UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereMATU-projektet. Evalueringsrapport. November 2001. Af Peter Berliner. Institut for Psykologi Københavns Universitet
MATU-projektet Evalueringsrapport November 2001 Af Peter Berliner Institut for Psykologi Københavns Universitet Elektronisk version tilpasset af Videnscenter om børn og unge til www.nanoq.gl/mipi Indholdsfortegnelse:
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereSEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereÅbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber
Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke
Læs mereTalentudvikling i sportens verden
Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereUnge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende
Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereHvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med?
Hvad nytter det at have gode ben, hvis hovedet ikke er med? Fremtidens idræt i Grønland, fredag d. 19. august 2016 Trine Hammershøy, Det Sociale Netværk / headspace Danmark Foreningen Det Sociale Netværk
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereVil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug
Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereIdrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet
Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet IDAN konference om Idrættens største udfordringer IV Vejen Idrætscenter 25. november
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEffektive omsorgssamtaler Workshop
Effektive omsorgssamtaler Workshop Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi Mobil: 40385474 Mail: ah@cabiweb.dk Anette Hansen Seniorkonsulent Bl.a.: - Analyse af de langtidsfraværende i virksomheden Region
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner
ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er
Læs mereSOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach
1 SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden Mads Trampedach kontakt@madstrampedach.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 Klassisk problemløsning Identifikation af prblemet
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereUndervisningsplan af Bodil Neujahr.
Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen
Læs mereMindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk
Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereSPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese
SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereIDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mere