VELFÆRDSSAMFUNDET I PERMANENT UNDTAGELSESTILSTAND?

Transkript

1 Foreningen af kommunale social-, sundhedsog arbejdsmarkedschefer i Danmark Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark VELFÆRDSSAMFUNDET I PERMANENT UNDTAGELSESTILSTAND? Eller er krisen et vilkår, som baner vejen for innovative v elfærdsløsninger til gavn for borgerne? Beretning og debatoplæg 2012

2 VELFÆRDSSAMFUNDET I PERMANENT UNDTAGELSESTILSTAND? ARBEJDSMARKED STADIG MANGE UDFORDRINGER 4 HANDICAP OG PSYKIATRI TID TIL ANDRE LØSNINGER END DE VELKENDTE 8 ÆLDRE DET HELE FOR INGEN PENGE 12 SUNDHED MEST SUNDHED FOR PENGENE 17 FSD Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark UDSATTE BØRN OG UNGE VI FØLGER NYE SPOR september 2012 Redaktion: Journalist Tina Juul Rasmussen (DJ), Billeder: Colourbox Design og produktion: Westring + Welling A/S gen af kommunale ocial- sundheds- og dschefer i Danmark EN TRADITIONSRIG FORENING Foreningen af kommunale social-, sundheds og arbejdsmarkedschefer (FSD) i Danmark er en traditionsrig forening, etableret i Foreningens formål er at samle kommunale chefer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Danmark for: At fremme gensidig faglig inspiration og erfaringsudveksling. At formidle og tage initiativ til samarbejde med relevante myndigheder, institutioner og organisationer på nationalt, regionalt og internationalt plan. At påvirke lovgivningen og udviklingen ved at afholde årsmøder og konferencer, deltage i kommissionsarbejde, forskning, debatter samt aktiv og åben indsats i forhold til medierne. Den væsentligste del af FSD s arbejde foregår decentralt med udgangspunkt i foreningens fem regioner. Læs mere om FSD på FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

3 ARBEJDSMARKED STADIG MANGE UDFORDRINGER Finanskrisen har trukket sine spor på arbejdsmarkedet i form af større ledighed. Men på sigt vil vi mangle hænder, og derfor er det afgørende at skabe mere kvalificeret arbejdskraft. Her kan reformer, mindre stive regler, flere unge i uddannelse og andre fremadrettede initiativer være med til at skabe resultater. Kommunerne er klar til udfordringen. Der har været store personalereduktioner i den offentlige sektor, og samtidig har det private erhvervsliv mistet mange jobs. En del af forklaringen på, at ledigheden ikke er steget mere, end den er, skal findes i demografien og i, at mange har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En anden faktor er, at jobcentrene har leveret en betydelig indsats for at opfylde de lediges og arbejdsmarkedets behov. Tilbagetrækningsreform og centrale initiativer er væsentlige og nødvendige elementer. Den seneste økonomiaftale understøtter kommunernes arbejdsgange, der betyder en hurtig og målrettet indsats overfor de ledige. FSD hilser initiativet om suspension af reglerne om 100 pct. kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt, meget velkomment. Det giver mulighed for at fokusere på resultaterne af indsatsen LEDIGHEDEN I PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN I UDVALGTE OECD-LANDE Danmark Tyskland Frankrig Holland Sverige England OECD VI VIL MANGLE KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT På kort sigt er det positivt, at udbuddet af arbejdskraft er blevet mindre, men på længere sigt står vi med et stort problem i det danske samfund, og derfor er det af største vigtighed at tilføre mere kvalificeret arbejdskraft, der matcher fremtidens krav. I kommunerne er vi i fuld gang med at løfte den opgave, og det ser vi frem til at fortsætte med i samarbejde med regeringen, arbejdsmarkedets parter, a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne, de private aktører og alle de konkrete virksomheder, vi samarbejder med i det daglige. Kommunernes tætte virksomhedsrelationer skal udvides endnu mere. Offentlige og private partnerskaber samt socioøkonomiske virksomheder giver allerede nye muligheder for at sikre, at de svageste kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Også jobrotation har vist sig som en god mulighed for at give et kompetenceløft til virksomheden. Samtidig giver det plads til de ledige i vika riater, så de kan få arbejdserfaring og dermed en bedre forudsætninger for at få mere varige ansættelsesforhold. Jobcentrenes virksomhedsservice er klar over, at jobrotation skal understøttes som et unikt tilbud og stiller sig til rådighed for at hjælpe såvel virksomheder som den ledige. Det har vist sig at have en meget konstruktiv og gavnlig effekt i mange dele af landet. FRYGTEN GJORT TIL SKAMME 2012 er året, hvor opgave- og strukturreformen evalueres. Derfor er der også grund til at se tilbage på en af de udfordringer, der blev peget på, da de kommunale jobcentre blev etableret: frygten for, at kommunegræn- serne ville indhegne arbejdsmarkedet. Den frygt er heldigvis gjort til skamme. For eksempel er jobcentrene i Beskæftigelsesregion Midtjylland gået sammen om at løse udfordringen med at skaffe arbejdskraft til den kommende opgradering af bygge- og anlægssektoren. Det er sammen med akademikerkampagnen landet over et godt eksempel på, at man tænker regionalt. Samspillet med virksomhederne om at udvise rummelighed bliver endnu vigtigere med de forestående reformer af førtidspension og fleksjob. Vi har et forholdsvist højt sygefravær i Danmark, og mange ender på førtidspension eller i fleksjob - des værre alt for ofte begrundet i psykiske problemstillinger. Vi hilser velkommen, at regeringen vil forsøge at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. I kommunerne har vi allerede taget handsken op. Og vi er opmærksomme på forskning, som viser, at 60 procent af de borgere, som rammes af svær sindslidelse, kan komme sig helt eller delvist. Der er altså noget at hente på området til gavn for både den enkelte og samfundet. Det er ligeledes vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Når borgere bliver sygemeldte, er det vigtigt hurtigt at finde årsagen til fraværet. Handler det om forhold på arbejdspladsen, eller er det somatisk eller psykisk sygdom? Hurtig mulighed for diagnostisering og behandling af borgeren er afgørende, således at den enkelte syge ikke bliver fastholdt i sygerollen længere end det er nødvendigt. For særlige grupper af syge har samarbejdet med sundhedsområdet været gavnligt. Det har lettet vejen tilbage til arbejdsmarkedet gennem tilbud, der har styrket såvel den fysiske som den mentale sundhed. 4 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

4 ARBEJDSMARKED Det er vigtigt at fastholde den aktive arbejdsmarkedspolitik overordnet set. Der skal være en balance imellem muligheden for offentlig understøttelse af den ene eller anden slags og den enkeltes forpligtelse til at stå til rådighed. i forhold til, hvordan fordelingen af finansieringen skal være mellem stat og kommune. Økonomiske incitamenter kan være gode, men de kan også blive så komplekse, at de mister deres virkning. Det er ikke i nogens interesse. Økonomiske incitamenter skal virke for kommunerne, men også for borgerne og virksomhederne. FOKUS PÅ UNGE, UDDANNELSE OG KOMPETENCELØFT Det er mere end nogensinde vigtigt, at vi løbende får opkvalificeret vores arbejdsstyrke. Der skal være mere fokus på, at folk i arbejde udnytter vores samfunds gode muligheder for efteruddannelse. Hvis alle, også virksomhederne, er opmærksomme på de eksisterende støtte muligheder, kan vi sikre en fuldt ud konkurrencedygtig arbejdsstyrke. FSD hilser regeringsgrundlagets større fokus på ordinære uddannelser velkomment. Det er kun gennem ordinær uddannelse, at stabil tilknytning til arbejdsmarkedet sikres. Derfor er det også af stor betydning, at vi gør alt, vi kan, for at de unge, der i dag har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, får uddannelse og konkret erhvervserfaring. Indsatsen for ungdomsuddannelse til alle og målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang som minimum skal have en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse, er derfor central at holde fast i. Men det er også vigtigt, at de unges uddannelsesvalg kobles til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. For at opnå det skal kommunernes beskæftigelsesindsats ses i sammenhæng med indsatsen i folkeskolen, gennem UU-vejledningen og det sociale område. For at opnå disse ambitiøse mål har mange kommuner sat særlig fokus på, at uddannelsesparathed skal forberedes i udskolingsklasserne i folkeskolen. Påbegyndelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse forudsætter, at der har været mødestabilitet og engagement i folkeskolen. Kommunerne er meget opmærksomme på, at det kræver en tværsektoriel indsats for at inkludere sårbare børn. Og sammenhæng både på tværs og langs af opgaveløsningen er af stor betydning. På tværs, når det gælder om at sikre en helhedsorienteret indsats for borgeren her og nu. På langs, når det gælder at sikre forebyggelse og sammenhængende forløb for den unge over tid. Flere kommuner har etableret garantiskoler og ikke mindst særlige indsatser over for drenge, således at uddannelsesfrafald bliver til uddannelsesomvalg og derved bedre mulighed for at gennemføre en uddannelse. Hvad angår opkvalificering af arbejdskraften er det er et problem, at det institutionelle setup på uddannelsesområdet i den grad er blevet fragmenteret over de seneste år. Der mangler både overordnet og lokal styring. Kommunerne har med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) en vis koordinerende indsats i forhold til de under 30-årige. Men UU kan ikke løfte den indsats alene. Ligeledes er der etableret kompetencecentre over hele landet, men de har mere en appendikskarakter i forhold til at sikre en koordineret opkvalificering af arbejdskraften lokalt og har ikke direkte styringsmæssig indflydelse på den enkelte uddannelsesinstitution. MENS VI VENTER PÅ REFORMERNE Regeringens oplæg til en førtidspensionsreform lægger op til en helhedsorienteret indsats for unge under 40 år i stedet for førtidspension. Det hilser FSD velkommen. Kommunerne skal og vil løfte den opgave, det er, i endnu højere grad at bringe ressourcer og kompetencer på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet i spil, så vi undgår, at unge mennesker forlader arbejdsmarkedet i en alt for tidlig alder. Kommunernes jobcentre er vant til reformer og er ganske omstillingsparate. Men det tager tid at implementere ny lovgivning og få alle aspekter med i arbejdsgange, it-systemer og kultur. Når de vigtige, nye reformer bliver besluttet, skal der være tid til, at kommunernes indsats omstilles. Selvom der har været fokus på digitalisering i mange år, er der fortsat behov for at lette adgangen til de mange it-løsninger, en mening medarbejder i et jobcenter skal jonglere med. Der er også behov for større gennemsigtighed i det styrings- og planlægningsgrundlag, kommunerne arbejder med. Beskæftigelsesområdet er komplekst. Og selvom der er kommet ændringer, som betyder flere ensartede regler på tværs af målgrupper, kan vi komme endnu længere ad den vej. SAMMENHÆNG I ARBEJDSMARKEDS INDSATSEN Kommunernes rolle i udmøntningen af arbejdsmarkedspolitikken er vigtig, fordi kommunen er den eneste demokratisk samlende og koordinerende enhed lokalt, som kan pålægges at sikre sammenhæng imellem den arbejdsmarkeds-, uddannelses-, social- og sundhedspolitiske indsats i et givent geografisk område. Det er også vigtigt at huske på, at den enkelte kommune, både på kort og langt sigt, har størst interesse i, at borgerne kommer i arbejde. Kommunerne slipper for en udgift og får til gengæld en skatteindtægt. Kommunen har allerede her et enormt incitament til at gøre noget for de ledige. Imidlertid er det nuværende system med forskellige refusionssatser for de forskellige typer overførselsindkomster i mange kommuner med til at flytte blikket fra den overordnede interesse i at få ledige i arbejde til at optimere refusionsindtægterne. Derfor skal der grundlæggende ses på sammenhængen mellem de forskellige former for overførselsindkomst og her især BALANCE MELLEM FORPLIGTELSE OG STØTTE Det er vigtigt at fastholde den aktive arbejdsmarkedspolitik overordnet set. Der skal være en balance imellem muligheden for offentlig understøttelse af den ene eller anden slags og den enkeltes forpligtelse til at stå til rådighed. Men det er nødvendigt at forny og forbedre indsatsen overfor især to grupper: Den meget store gruppe, som helt eller delvist er ude af stand til at fungere på det arbejdsmarked, vi kender i dag. Og de unge, så deres mulighed for at fungere på et fremtidigt arbejdsmarked forbedres væsentligt, og tilgangen til mere varig forsørgelse stoppes mest muligt. Fremadrettet ser det altså ud til, at kommunerne får nok at se til på beskæftigelsesområdet. Vi er vant til reformer og tager altid udfordringerne op. Vi glæder os derfor også fremover til at være en væsentlig aktør på området. FSD MENER Kommunernes rolle i udmøntningen af arbejdsmarkedspolitikken er vigtig, fordi kommunen er den eneste demokratisk samlende og koordinerende enhed lokalt, som kan pålægges at sikre sammenhæng imellem den arbejdsmarkeds-, uddannelses-, social- og sundhedspolitiske indsats i et givent geografisk område. 6 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

5 HANDICAP OG PSYKIATRI REALVÆKST PÅ SERVICEOMRÅDERNE, Dagtilbud Skoleområdet Sundhed ex medfinansiering Medfinansiering Ældre Voksenhandicappede m.fl. Udsatte børn og unge Miljø Veje og kollektiv trafik Fællesudgifter og administration Øvrige serviceydelser -1,5-1,0-0,5 Mia. kr. 0,0 0,5 Evalueringen af kommunalreformen skal blandt andet ske med særlig fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den regionale udvikling. Arbejdet skal være færdigt i januar Det specialiserede socialområde er skabt af en udvikling, der startede med udlægningen af særforsorgen i 1980 og har været præget af skiftende økonomiske styringsmekanismer. Fx blev Grundtakstmodellen i 2007 afløst af et markedsorienteret takstsystem som krævede en vis tilvænning. Fagligt har opgaven ligeledes været udfordrende, men TID TIL ANDRE LØSNINGER END DE VELKENDTE Siden udlægningen af særforsorgen i 1980 har det specialiserede socialområde gennemgået store forandringer. Evalueringen af strukturreformen, som er i gang, kan også betyde nye tider og nye spilleregler, blandt andet fordi økonomien sætter rammerne, og fordi kommunerne i stigende omfang udbygger egne tilbud. På det specialiserede socialområde er der særligt fokus på følgende emner: Understøttelse af den specialiserede indsats Drift af tilbud Placering af tilbud Tilsyn med tilbud Specialiserede undervisningstilbud. En af de største ændringer, der fulgte med strukturreformen var, at ansvaret for og finansieringen af det specialiserede socialområde blev entydigt placeret i de 98 kommuner. Økonomisk og fagligt har denne opgaveoverdragelse været udfordrende, men det er vores opfattelse, at kommunerne har løftet deres ansvar flot. For andet år i træk er udgifterne til området i 2011 faldet på voksenhandicapområdet med 1,2 mia. kr. Det er sket ved et målrettet arbejde, hvor tidlig og fokuseret indsats, for eksempel med rehabilitering og indsats i nærmiljøet, har været i front. Ligeledes er tilsynet med tilbud skærpet. Det er vigtigt at understrege, at dyre løsninger ikke nødvendigvis er de bedste løsninger. VI SER NYE STRUKTURER OG PARADIGMER Kommunernes socialpsykiatri er i udvikling, og der er fra alle sider stor fokus på de sindslidende. Mange projekter er sat i gang, blandt andet med afsæt i snitfladeproblematikkerne mellem behandlingspsykiatrien, misbrugsbehandlingen og socialpsykiatrien. der har nu udkrystalliseret sig en fælles kommunal strategi for udvikling af området, Her er disse pejlemærker gældende: Nærhed Rehabilitering Inklusion. De enkelte kommuner udbygger i stigende omfang egne tilbud. Borgere med særlige behov tilbydes støtte i deres eget miljø for at kunne mestre eget liv bedst muligt. Rehabilitering, recovery og velfærdsteknologier har fået en væsentlig plads i de enkelte kommuners overordnede strategi. 8 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

6 HANDICAP OG PSYKIATRI KOMPETENCER ER IKKE BUNDET I MURSTEN På baggrund af, at kommunerne i et vist omfang løfter opgaverne lokalt og dermed efterspørger de specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner i mindre omfang, har specielt regionerne bragt afspecialisering på banen som en fortælling. Man er bekymret for, om der fremover er et tilstrækkeligt udbud af specialiserede tilbud og kompetencer på forskellige områder. I evalueringen af strukturreformen indgår dette aspekt som et særligt tema. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at højt specialiserede kompetencer ikke nødvendigvis er bundet i mursten eller eksisterende tilbud. Indsatsen til mennesker med handicap er løbende udviklet og er ofte sket i ryk i forbindelse med større strukturreformer, for eksempel særforsorgens udlægning i 1980 og senest strukturreformen i Omlægninger og nyorientering af de kommunale strategier på området er også udtryk for større erkendelse og viden om hvilke indsatser, der virker. Der skal findes andre løsningerne end de kendte, og tiden kalder på reformer, hvor den kendte velfærdsmodel reformeres. Sigtet er at sætte de ressourcer, der i dag er bundet i unyttige bureaukratiske regler og procedurer, fri og i endnu højere grad skabe forudsætningerne for, at det enkelte menneske selv kan leve sit liv med kvalitet uden velfærdssamfundets omklamring. For eksempel er der stor bevidsthed i kommunerne om, at nogle borgere har helt særlige behov, der kræver særlige kompetencer. Kompetencer, de enkelte kommuner ikke kan fastholde og udbygge enkeltvis. Med de sociale rammeaftaler er der skabt et instrument, der skal sikre at denne viden fortsat er til stede og løbende udvikler sig. Vi forventer, at evalueringen af strukturreformen vil give forslag til, hvordan kommunerne endnu bedre kan løfte denne opgave, da rammeaftalerne i sin nuværende form har visse begrænsninger. PSYKIATRI I AKTIVT SAMSPIL MED KOMMUNERNE Kommunernes socialpsykiatri er i udvikling, og der er fra alle sider stor fokus på de sindslidende. Mange projekter er sat i gang, blandt andet med afsæt i snitfladeproblematikkerne mellem behandlingspsykiatrien, misbrugsbehandlingen og socialpsykiatrien. Og vi har her at gøre med nogle af de mest udsatte borgere i samfundet, ikke mindst de dobbeltdiagnoseramte. Derfor må målet være at skabe et værdigt liv for disse mennesker. Recoveryperspektivet som metode er med til at forandre vores syn på mennesker med sindslidelser, så især den lettere gruppe kan ses som aktive samfundsborgere på arbejdsmarkedet eller som frivillige i lokalsamfundet. FRIVILLIGCENTER OG SOCIALPSYKIATRI SKABER SYNERGI I 2011 åbnede Halsnæs Kommune et frivilligcenter. Centret deler hus med socialpsykiatriens medarbejdere og lægger samtidig hus til socialpsykiatriens værested. Formålet er at sikre et samspil og samarbejde mellem socialpsykiatri og frivillige. Nogle af socialpsykiatriens brugere har tid og mod på at indgå i frivilligt socialt arbejde, og samtidig gør socialpsykiatrien brug af frivillige, blandt andet i værestedet. Vi er klar over, at vi på handicap- og psykiatriområdet endnu ikke har gjort arbejdet færdigt. Men vi er godt på vej, og der er potentiale for forbedring. Kommunerne vil gerne gøre arbejdet færdigt. I de kommende år sætter økonomien dagsordenen, og derfor er spillereglerne i socialpolitikken ændret. Der skal findes andre løsninger end de kendte. Tiden kalder på reformer, hvor den kendte velfærdsmodel reformeres. Sigtet er at sætte de ressourcer, der i dag er bundet i unyttige bureaukratiske regler og procedurer, fri - og i endnu højere grad at skabe forudsætningerne for, at det enkelte menneske selv kan leve sit liv med kvalitet uden velfærdssamfundets omklamring. SPILLEREGLERNE ER ÆNDRET På Det Sociale Temamøde i 2012 sagde socialminister Karen Hækkerup (S) blandt andet: Derfor har jeg en klar forventning til jer som kommunalpolitikere, fagfolk WIN-WIN I VORDINGBORG Vordingborg Kommune har med succces ændret struktur på 85-hjælpen. I stedet for at en medarbejder laver mad sammen med en borger i hjemmet, har borgerne nu lært at tage bussen til aktivitetscentret, hvor en medarbejder laver mad sammen med 8-10 borgere. Det er både socialt og økonomisk en win-win situation. 85-støtten er ligeledes blevet integreret i arbejdet på beskyttede værksteder og aktivitetscentre, så hjælp til at betale regninger, få vasket hår, bestille tid hos lægen osv. ikke kræver særskilte medarbejdertimer i borgerens hjem. FSD MENER Indsatsen skal udvikles på borgernes præmisser med fokus på helhed, nærvær, kvalitet og flerfaglighed. Bureaukratiske hind ringer begrænses, og rammeaftalerne skal videreudvikles for at sikre, at de mest specialiserede behov opfyldes og nye tiltag udvikles. og forvaltningschefer om, at I bliver helt skarpe på, hvad I gerne vil have ud af indsatsen. Hvilket liv er det, vi ønsker for de borgere, der af forskellige årsager har svært ved at mestre tilværelsen selv? I skal følge op på, om I indfrier jeres mål. Og på, om I får det for pengene, som I ønsker. I skal følge indsatsen til dørs. Gøre arbejdet færdigt. 10 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

7 ÆLDRE DET HELE FOR INGEN PENGE De store forandringer, som ældreområdet gennemgår i disse år, stiller kommu nerne over for store udfordringer. De spænder fra indførelse af ny velfærds teknologi over overdragelse af opgaver kompetenceløft af medarbejdere og forventningsafstemning med både borgere og samarbejdspartere om kvaliteten og omfanget af de kommunale ydelser. En del af løsningen hedder innovation. Kvaliteten af ældreplejen er disse år gjort til genstand for stor opmærksomhed. Det sker i en tid med markante udfordringer på serviceområdet, der står med en dobbeltsidig, demografisk udfordring: På den ene side en betydelig stigning i antallet af ældre over 65 år, der lever længere end før, men som også er sundere end tidligere generationers ældre de første synlige tegn på, at den forebyggende indsats har virket. Og på den anden side udviklingen på arbejdsmarkedet, der tæller mindre ungdomsårgange, som skal overtage opgaveløsningen, når de større, +65 årige, årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og oveni det udsigten til et begrænset økonomisk råderum, som efterhånden må anses som et grundvilkår. i retning af mere differentierede indsatser og tilbud af høj faglig standard. Fra politisk og administrativt hold forsøger man at sætte en ny dagsorden, der handler om det aktive medborgerskab og øget frivillighed, også på ældreområdet. Samtidig opleves borgernes og samarbejdspartnernes forventninger som uændrede store. Efterspørgslen på en række kerneydelser forventes at stige og ændre sig AKTIVE ÆLDRE BEHØVER MINDRE HJÆLP Ældre vil fremover udgøre en markant større andel af befolkningen: Omkring danskere vil være over 80 år i år 2030 en stigning på ca Det indebærer, at udgifter til såvel udbetaling af folkepension og efterløn som behovet for pleje, omsorg og ydelser fra sundhedsvæsenet vil vokse. En række undersøgelser dokumenterer imidlertid, at mange ældre er mere selvhjulpne og uafhængige i dagligdagen, har et bedre helbred og er socialt aktive. Behov for hjemmehjælp og plejeboliger stiger derfor ikke proportionalt i takt med levealderen. Dog er stigningen i antallet af ældre så stor, at forbedringer i levevilkår ikke alene kan nedbringe den økonomiske udfordring er det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. I den anledning har EU-kommissionens statistikkontor, Eurostat, udgivet en rapport, der viser, at den ældre del af arbejdsstyrken i Danmark er de, som er mest tilfredse med arbejdsmiljøet i Europa: 95,5 procent af danskere over 50 år er tilfredse med deres arbejdsmiljø. Det er den højeste andel i Europa og betydeligt over EU27-gennemsnittet på godt 84 procent. Denne tilfredshed skiller sig i særligt ud ved, at Danmark har den højeste andel af ældre beskæftigede, som angiver at de er meget tilfredse med arbejdsmiljøet. Knap 58 procent angiver, at de er meget tilfredse, hvilket er over det dobbelte af EU27-gennemsnittet på godt 25 procent. 12 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

8 ÆLDRE Spørgsmålet er, hvordan vi kan lykkedes med at forene ønsket om et ældreområde, der er kendetegnet ved at levere ydelser af høj faglig kvalitet, med de nævnte rammevilkår? Svaret er blandt andet innovative tanker. Og forventningsafstemning er vigtig, da det ellers er meget svært at prioritere ressourcerne på området. Vi har brug for at skabe større sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater. VI SKAL PLANLÆGGE OPGAVE OVERDRAGELSEN I flere år har kommunerne oplevet en markant opgaveglidning. At opgaverne flytter, er en nødvendighed, fordi vi skal have mest mulig for pengene. Hospitalerne skal tage sig af de specialiserede behandlinger, og kommunerne skal overtage de øvrige opgaver. Men i stedet for opgaveglidning skal vi planlægge opgaveoverdragelsen. Kommunerne har sammen med region og hospitalerne i Region Midt udarbejdet en opgaveoverdragelsesaftale, som beskriver, hvordan en opgave, der ønskes overdraget, skal behandles af både den afgivende og den modtagende part. Den rummer også både en faglig og en økonomisk beskrivelse. Aktuelt overdrages en del af neurologiområdet til kommunerne i Region Midt, og i den forbindelse er der udarbejdet en fælles aftale på området. Velfærdsteknologi er blevet et centralt begreb i debatten om, hvordan fremtidens ældrevelfærd skal udformes. Det er nærliggende at lade teknologien tage over, hvor det er muligt især på områder, hvor borgerne bliver mere selvhjulpne og medarbejderne mindre nedslidte. Vil vi have et bedre og mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen, skal flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen. Det forudsætter, at regeringen og folketinget er indstillet på en omprioritering af ressourcerne. VELFÆRDSTEKNOLOGIEN BYDER PÅ UDFORDRINGER Velfærdsteknologi er blevet et centralt begreb i debatten om, hvordan fremtidens ældrevelfærd skal udformes. Det er nærliggende at lade teknologien tage over, hvor det er muligt især på områder, hvor borgerne bliver mere selvhjulpne og medarbejderne mindre nedslidte ud fra devisen: Man snyder sig selv ved at overlade opgaver til andre, man dybest set selv godt kan klare. Samtidig er det værd at huske på, at det, som for 25 år siden var teknologiske landvindinger inden for hjælpemidler, eksempelvis opvaskemaskine og mikrobølgeovn, i dag er hverdagsteknologi, som er integreret i de flestes dagligdag. Samme udvikling vil utvivlsomt ske med både de meget omdiskuterede robotstøvsugere og andre teknologiske hjælpemidler. NYE VEJE I SAMARBEJDET I Syddjurs Kommune har man erfaringer med partnering, der dækker over et tæt samarbejde mellem kommune og leverandør for at opnå fælles mål. Og i Kolding Kommune har man arbejdet med en omvendt licitation, hvor markedet undersøges for hvor meget plejekvalitet, der kan fås for en given økonomisk ramme. Det er eksempler på nye veje i kommunerne, så man kan imødekomme fremtidens udfordringer. Flere kommuner har i den senere tid profileret sig på at bygge fremtidens plejeboliger. I Aalborg Kommune har man med projektet Fremtidens Plejehjem Trivsel og Teknologi forsøgt at se ind i fremtiden og sikre, at kommunen også fremover kan tilbyde den bedst mulige service til ældre, plejekrævende borgere. Her har man skabt Fremtidens Plejehjem en fremtidsorienteret arbejdsplads, hvor rutineprægede ressourcer frigøres, så de i større grad kan bruges til trivselsfremmende opgaver. Det er en del af visionen, at Fremtidens Plejehjem bliver et velfungerende hjem og samtidigt et Living Lab, der udvikler sig dynamisk, og hvor fremtidige teknologier og levevis kan indarbejdes og tilpasses hinanden. Projektet lægger således vægt på at være fremtidssikret, både hvad angår arkitektur, teknologi, trivsel og bæredygtighed. Der er dog også grund til at forholde sig kritisk overfor teknologierne. For er funktionaliteten ikke på plads, kan trygheden og gevinsten ved de digitale hjælpemidler hurtigt gå tabt og blive erstattet af utilfredshed og utryghed blandt de ældre borgere. Det har blandt andet debatten om svigt ved brug af nødkaldssystemer vist. Et andet aspekt, der skal tages højde for, når der indføres og anvendes velfærdsteknologi, er nye arbejdsgange, uddannelse af medarbejdere, borgere osv. Og kommunerne skal ruste sig til nye indkøbsaftaler, koordinering med it-afdelinger om snitflader og overordnede digitaliseringsstrategier. SKABER TEKNOLOGI ENSOMHED? Velfærdsteknologien bliver ofte beskyldt for udelukkende at være et værktøj til besparelser, men anvendt med kreativitet og som del af nye ideer kan velfærdsteknologi være det værktøj, der gør det muligt at tænke ud af boksen og derved sætte nye og unikke standarder for kommunal service. Et mere menneskeligt aspekt ved øget brug af velfærdsteknologi er en mulig større ensomhed hos de ældre når hjemmehjælperen bliver en robotstøvsuger, og kontakten med kommunen foregår som webbaseret samtale over computeren. Men ældre, som i højere grad er selvhjulpne, får samtidig mulighed for at kunne mødes uden for hjemmet i andre fællesskaber, måske hjulpet på vej af kommunale transportmuligheder. For de velfungerende ældre kan de mentale og intellektuelle behov være en udfordring at få dækket, hvis man altid sidder alene, fordi familien og netværket ikke længere er aktivt. Som kommuner skal vores opgave være at medvirke til, at flere ældre, der har behov for en støttende hånd for at kunne genvinde eller fastholde kræfterne og bevare deres sociale netværk langt ind i alderdommen, får netop den støtte. I dag er sosu-hjælperen i mange tilfælde den tætteste sociale relation, den svækkede borger har med et andet menneske. Målet er, at vores medarbejdere støtter borgeren i at blive selvhjulpen og i få kontakt med andre, eventuelt via de mange frivillige ildsjæle, så der skabes netværk baseret på frivillighed, respekt og jævnbyrdighed. Det er vores opgave at bistå borgeren i at holde fast i hverdagslivet længst muligt ud fra en rehabiliterende tilgang i plejen. Suppleret med tætte samarbejdsrelationer til de frivillige og med teknologien til hjælp, der hvor det er til gavn for borgeren, kan den målsætning opfyldes. 14 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

9 ÆLDRE SUNDHED DEN KOMPETENTE SUNDHEDS MEDARBEJDER Sundhedspersonalet i kommunerne er generelt godt uddannet og har relevante kvalifikationer. Den viden, som sygeplejersker, assistenter og hjælpere har, om hvordan man samarbejder med den enkelte borger og familien i et hjem, viden om mestring og livskvalitet, motivationen og rehabilitering, er imidlertid oversete kompetencer i arbejdet. Og samtidig er de nok de mest afgørende kompetencer for, at opgaveoverdragelserne virker og for, at der arbejdes efter LEON-princippet (at opgaver flyttes, så de ikke løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt, red.). Kompetenceglidning mellem faggrupper er en anden vigtig forudsætning for, at det nære sundhedsvæsen lykkes. Når der kommer flere opgaver til sygeplejersker og terapeuter, skal nogle opgaver overdrages til andre faggrupper, og her skal ske en oplæring. Derfor er der brug for generel kompetenceudvikling og måske endda en reform af social- og sundhedshjælperuddannelsen, fordi behovet for større viden om den helt grundlæggende sygepleje, rehabilitering og forebyggelse er til stede. En måde at skabe den kompetente sundhedsmedarbejder på er ved at bruge jobrotation, når medarbejdere sendes på efteruddannelse, så ledige også får muligheden for at prøve kræfter med arbejdet og måske endda øge deres kompetencer i den tid, de afløser de faste medarbejdere, som for deres del bliver opkvalificeret gennem efteruddannelse. PENGE AT SPARE VED TIDLIG OPSPORING Der skal være et langt større fokus på forebyggelse og en tidlig opsporing, fordi her både er livskvalitet og penge at hente. Når en borger udskrives og har behov for hjælp, hjælpemidler, mad, medicin osv, men ikke selv kan gøre rede for det, står vi med et komplekst forløb en oplevelse, også borgere og pårørende utvivlsomt vil have. At skabe sammenhæng på tværs af sektorer og internt mellem afdelinger giver derfor udfordringer. En løsning kan blandt andet være fremskudt visitation, hvor kommunens visitatorerne tager på sygehuset og sikrer udskrivelsen. En anden løsning er at overveje at ændre organiseringen, så der er fælles ledelse på nogle funktioner. REHABILITERINGEN KØRER PÅ SKINNER Stort set alle kommuner i Danmark arbejder nu med rehabilitering i en eller anden form, og det vil præge udviklingen på ældreområdet. I dag resulterer kun omkring hver tredje nyhenvendelse om hjemmehjælp i varig hjemmehjælp. De øvrige borgere rehabiliteres og klarer sig selv i kortere eller længere tid efter vejledning, træning eller med brug af hjælpemidler. Det skyldes først og fremmest, at kommunerne selv har stået for at uddanne medarbejdere på ældreområdet, og at der er etableret et struktureret samarbejde mellem sosu-medarbejdere, sygeplejersker og terapeuter. Især motivation og kommunikation har været målrettet i fokus. Resultaterne er overraskende og sikrer, at ældreområderne er godt på vej til at imødegå fremtidens langt flere ældre og forventningerne om store vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere. Derfor er der allerede nu behov for, at uddannelserne på sundhedsområdet justeres, så de matcher kommunernes behov og supplerer de igangværende processer, som på nogle punkter maner grædekonernes dystre profetier for ældreområdet i jorden. 100% 80% 60% 40% 20% FSD MENER Diskussionen om velfærdsteknologi på ældreområdet har hidtil handlet mest om, hvorvidt robotstøvsugerne nu også kommer ud i alle hjørner. Det er på tide, at debatten løfter sig til et højere niveau for eksempel til, hvordan teknologierne implementeres og i hvilke rammer, de er ideelle. FSD efterlyser, at KL er mere offensiv i sin holdning til brug af velfærdsteknolog. 0% -20% FORVENTET DEMOGRAFISK UDVIKLING Kilde: Danmarks statistik årige årige 80+ årige ,63% 34,41% -4,17% SUNDHED Borgernes sundhed og evne til at tage vare på sig selv i arbejds- og familielivet er i stigende grad i centrum af den politiske debat. Under overskrifter som livskvalitet, det gode liv og aktiv aldring presser borgernes fysiske og mentale sundhed sig på som et af kommunernes helt overordnede mål. Og sundhed er skiftet fra at være et blandt flere vigtige indsatsområder til at være et mål i sig selv. Efter implementeringen af kommunalreformen er den kommunale sundhedsindsats for alvor begyndt at slå rod. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL i juni 2012 bekræfter store ambitioner på området, og kommunernes indsatser bliver mere og mere målrettede. Men de økonomiske rammer presser dog stadig på for at sætte fokus på sundhedsområdet. Borgernes sundhed har betydning for efterspørgslen på kommunernes ydelser på en lang række områder. Samtidig står kommunerne med store udfordringer i at sikre velfærdsydelser inden for de givne økonomiske rammer og demografiske udvikling. Derfor er det ud fra både et sundhedsmæssigt og økonomisk perspektiv nødvendigt at sætte ind med flere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Og så er spørgsmålet: Hvad giver mest sundhed for pengene? KL har givet sit bud med udspillet Det Nære Sundhedsvæsen, der balancerer en generel forebyggende indsats med en langt mere fokuseret patientrettet forebyggende indsats tæt på borgeren. Danske Regioner har suppleret med oplægget om Det Hele Sundhedsvæsen, set fra et behandlende perspektiv. Fremtiden ligger i at kombinere de to perspektiver og skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med udgangspunkt i den enkelte borger og med udgangspunkt i at sikre mest sundhed for pengene. TRE TVÆRGÅENDE POLITIKKER Odense Kommune arbejder i sin Odense vision 2017 kun med tre tværgående politikker: Erhvervs- og vækstpolitikken, Miljøpolitikken og Sundhedspolitikken. Disse tværgående politikker suppleres af otte udvalgspolitikker og tværgående strategier. FSD MENER Der er fire krumtapper i et sammenhængende sundhedsvæsen: Samarbejde og løsninger med merværdi mellem de kommunale sektorer. Samarbejde og integrerede løsninger i sundhedstrekanten mellem kommune, hospitaler og almen praksis. Fokus på sammenhængen og trygheden i for den enkelte borger. Sikring af faglig og økonomisk effekt. Det giver mest sundhed for pengene. SUNDHED SOM DET OVERORDNEDE KOMMUNALE MÅL Det er nødvendigt at sætte ind med flere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud ud fra et sundhedsperspektiv, men absolut også ud fra et økonomisk perspektiv. 16 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

10 SUNDHED Det er ikke kun i forhold til ældre og i forhold til at få borgere på sygedagpenge tilbage i arbejde, at der med fordel kan tænkes sundhedsfremmeindsatser ind i kommunernes arbejde. For eksempel viser undersøgelser, at fysisk aktivitet kan påvirke børn og unges indlæringsevne positivt, og ligeledes kan fysisk aktivitet forbedre udsatte borgeres trivsel og mindske visse typer af medicinindtag. KLIMA OG SUNDHED KAN HÆNGE SAMMEN Næstved Kommune er gået et skridt videre og overvejer konsekvenserne, både hvad angår sundhed og bæredygtighed i en stor del af de sager, der skal præsenteres for politikerne. Der er udviklet et screeningsskema, hvor så forskellige problemstillinger som konsekvenserne for klima, natur og trafik vurderes sammen med mulighederne for lighed i sundhed og etablering af fællesskaber. De væsentligste faktorer, som har indflydelse på social ulighed i sundhed er: Børns tidlige udvikling, skolegang og ungdomsuddannelse, sundhedsadfærd, arbejdsmiljø, nærmiljø, længerevarende arbejdsløshed, socialt udsathed og ulighed i brug af sundhedsydelser. Hvis der skal gøres op med den stigende sociale ulighed i sundhed, er det nødvendigt at fokusere yderligere på kommunernes anerkendelse af nødvendigheden af en tværsektoriel indsats og styrker kvaliteten og implementeringen på de enkelte driftsområder, så for eksempel beskæftigelsesindsatsen kan bidrage til at løfte folkesundheden for de grupper, som har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. I Statens Institut for Folkesundheds rapport Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 fra maj 2012 er den sociale ulighed belyst for 48 indikatorer. Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er sket ændringer i den sociale ulighed siden Det er stadig personer med en kort uddannelse, der blandt andet døjer med flere smerter, flere langvarige sygdomme og dårligere sundhedsadfærd end personer med en lang videregående uddannelse. Et redskab til at belyse de forventede, direkte eller indirekte, virkninger af ændringer i determinanterne for sundhed er en sundhedskonsekvensvurdering. Statens Institut for Folkesundhed definerer disse formål med at gennemføre en sundhedskonsekvensvurdering: Fremme størst mulig sundhed i befolkningen. Sikre at strategier, politikforslag, programmer eller projekter ikke har uønskede virkninger på folkesundheden. Opnå den største sundhedsmæssige værdi for de investerede midler. Skabe et godt grundlag for politiske beslutninger. Denne tilgang til politiske forslag betyder, at det er muligt for politikere at vurdere hvilke positive og negative konsekvenser for folkesundheden, der kan accepteres i forhold til den konkrete sag. SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE ER FUNDAMENTET Sundhedsfremme og generel forebyggelse er fundamentet for de kommunale sundhedsopgaver. Der er brug for både generel borgerrettet forebyggelse til alle målgrupper og målrettet forebyggelse til udvalgte målgrupper. Kommunerne får mest sundhed for pengene ved at tænke i langsigtede, tværfaglige og tværsektorielle tiltag, og indsatsen starter på børne- og skoleområdet. Der er evidens for, at hvis der skal rykkes på sundheden, for eksempel i kampen mod overvægt, skal vi starte helt ned på børnehaveniveau. Børn og unge er en særlig vigtig målgruppe, da deres sundhedstilstand og -vaner grundlægges i de unge år. For eksempel ved vi, at fysisk aktive børn i højere grad også vil være fysisk aktive som voksne. For børn og unge er der i de sidste fem år fokuseret på KRAM-faktorerne, navnlig motion og bevægelse. Trivsel, mental sundhed og mobning har imidlertid også været i fokus, mens der har været mindre fokus på seksuel sundhed for ungegruppen. FSD MENER Kommunerne bør etablere et tættere samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme med ungdomsuddannelserne. Den mere restriktive rygelov på børn- og ungeområdet er en god, strukturel landsdækkende indsats. Adgang til alkohol for ungegruppen bør begrænses. Forskning i og forsøg med metoder til at fremme mental sundhed blandt børn og unge bør fremmes. 18 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

11 SUNDHED kommunerne ihærdigt på at bidrage til et helt og sammenhængende sundhedsvæsen. LAD OS SÆTTE EN KVALITETSDAGSORDEN Vi kan gøre den endnu bedre, og det skal gå hurtigere i de næste fem år, end det har gjort de seneste fem. KL s oplæg om Det nære sundhedsvæsen er en god løftestang for kommunernes sundhedsarbejde i de kommende år. Nødvendige forudsætninger er et nogenlunde ens serviceniveau over hele landet, hvor der arbejdes standardiseret og evidensbaseret samt med øgede sundhedsfaglige kompetencer. Kommunerne kan også overtage flere sundhedsfaglige opgaver, for eksempel barnets treårsbesøg hos den praktiserende læge og oplagt lade sundhedsplejen varetage det for at sikre barnets motoriske udvikling og forebyggelse af overvægt. Lad os i lighed med regionerne sætte en kvalitetsdagsorden, hvor mest sundhed for pengene, effekt, lighed og rettidighed er i fokus. Vil vi som kommuner tages alvorligt, bliver vi nødt til at opfylde de samme krav som de øvrige sundhedsaktører. Standarder og kliniske retningslinjer skal i fokus. Nogle sundhedsydelser kræver et vist befolkningsgrundlag, og derfor kan det blive nødvendigt, at de mindste kommuner går sammen, for eksempel om patientskoler og specifikke genoptræningsopgaver. Her må kommunegrænser ikke forhindre, at opgaver løftes til det rette kvalitetsniveau. Det forudsætter grundlæggende ændringer, også i finansieringsmodellen. Den danske fokusering på større enheder kan vise sig at højne behandlingskvaliteten. Til sammenligning kan det borgernære og lokalt integrerede sundhedsvæsen, som Finland har det, bedre kan sikre en integreret forebyggelse og genoptræning. SVENDBORG PROJEKTET Svendborg Projektet er et interventionsprojekt, hvor man har undersøgt betydningen af at tilbyde udvalgte klasser seks lektioners bevægelse om ugen. Projektet foregår i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og udvalgte skoler. Børnene er fulgt tæt af forskerne med scanninger, tests m.m. Resultaterne viser blandt andet, at børnene på idrætsskolerne er i bedre form er stærkere, har færre rygproblemer, er mere aktive, får færre skader og nedsætter risikoen for type II diabetes med 45 procent. Der er sat 11 forskningsprojekter i gang i forbindelse med Svendborg Projektet. DEN FOREBYGGENDE INDSATS TÆTTERE PÅ BORGEREN Forebyggelse hos kroniske patienter, rehabiliterende patientrettet forebyggelse og rehabiliterende træning er tre eksempler på, at et sammenhængende sundhedsvæsen kan give markant bedre livskvalitet, mere sundhed og være med til at sikre økonomien. Der er stadig rum for at forbedre indsatsen over for forebyggelige indlæggelser blandt ældre, Hjemmeplejen og plejehjemmene kan øge deres indsats i forhold TAL SUNDHED I MØDET MED BORGERNE Kommunens medarbejdere møder de sårbare borgere i beskæftigelse-, handicap- og psykiatriområderne. I dette møde er der en enestående mulighed for at tale med borgerne om sundhed. De voksne på arbejdsmarkedet har kommunerne derimod ikke tæt kontakt med, men da arbejdspladserne er gode arenaer for forebyggelse, er det oplagt at øge vores rådgivende indsats over for arbejdspladserne både offentlige og private. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som omfatter 11 emner, skal bidrage til at systematisere sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet i kommunerne. Det bakker FSD op om. En mere ensartet indsats og nationale mål vil højne kvaliteten og give landets borgere viden om, hvad de har krav på. Regeringen vil også sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand for de kommende ti år. Og forebyggelsesindsatsen vil blive prioriteret både nationalt og kommunalt. Det hilser FSD velkommen, da det bliver muligt at sammenligne resultaterne af de forskellige kommuners indsats. VI VIL SKABE SAMMENHÆNG I SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsvæsnets udfordringer i de kommende år bliver i endnu større udstrækning at finde økonomiske udviklingsveje og at levere høj kvalitet og gode sammenhængende patientforløb på tværs af myndighedsniveauer og ejerskabsformer. Set fra borgerens perspektiv må ønsket være adgang til et helt og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der er kontinuitet i informationer, organisationer og relationer, og hvor der leveres kvalificeret forebyggelse, genoptræning, rehabilitering og behandling ligegyldigt i hvilket regi, det foregår. Som udgangspunkt har de tre ben i sundhedsvæsenet helt forskellige rammevilkår. Eksempelvis er kommunerne den eneste aktør, som ikke honoreres for at producere sundhedsydelser. På trods af det arbejder FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER OG GENINDLÆGGELSER Et toårigt samarbejdsprojekt Projekt forebyggelse af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser fandt sted fra juni 2010 til februar 2012 mellem fem kommuner (Allerød, Frederikssund, Gribskov, Hillerød og Halsnæs), Hillerød og Frederikssund hospitaler og almen praksis. Formål: At forebygge indlæggelser og genindlæggelser af borgere over 65 år, der modtager kommunalt visiterede sundhedsydelser og/eller praktisk bistand. Fokus: Forebyggelige diagnoser: Lungebetændelse, urinvejsinfektion (UVI), dehydrering, obstipation, KOL og brud pga. fald. Baggrund: Analysen viste, at kun to procent af alle genindlæggelser kunne forebygges. Derfor blev projektet udvidet til at omfatte både forebyggelige genindlæggelser og indlæggelser svarende til ca. 14 procent af alle indlæggelser i forhold til borgere over 65 år. Finansiering: Hospitalerne er finansieret af regionens Forebyggelsespulje med en mio. kr. Kommunerne medfinansierer tilsammen en mio. kr. De fem projekt kommuner betalte i 2010 tilsammen to mio. kr. i medfinansiering til forebyggelige diagnoser. Interventionerne: Ud fra kvantitative og kvalitative analyser blev der iværksat 11 interventioner og en økonomisk analyse. Der har været stor fokus på langsigtet forebyggelse og på tidlig indsats. Det nytænkende er, at der skal forebygges, før der er tænkt i diagnoser, og inden borgerne får konkret fysiske symptomer, blandt andet gennem tidlig opsporing. Resultater: Der har været vanskeligt at iværksætte inventioner, som går på tværs i det samlede sundhedsvæsen. Dog er to af interventionerne lykkedes: En fælles urinvejsguide, som gælder både for hospital, almen praksis og kommuner. Og optimering af samarbejde med udkørende iltsygeplejersker. En enkelt intervention foregik alene på to afdelinger på ét hospital med systematisk mobilisering. Således er langt den største del af interventionerne foregået i de fem kommuner. 20 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

12 SUNDHED til i forvejen kendte borgere. Det kan handle om helt banale indsatser som at forebygge infektioner og dehydrering. Men det handler også om at standardisere og professionalise indsatsen: Flere faglige forløbsprogrammer står for døren, der kan sikre en ensartet kvalitet på tværs af kommuner og udnytte den bedste viden fra hospitaler, praksis og kommunen. BEDRE KVALITET I GENOPTRÆNINGEN Omfanget og kvaliteten af samt planerne for genoptræning er øget markant i årenes løb. Kommunerne har afklaret gråzoner mellem den specialiserede og almindelige genoptræning, og en væsentlig del af succesen kan tilskrives, at genoptræning og rehabilitering sker i et sammenhængende, borgernært forløb. Også på misbrugsområdet er der sket en positiv forandring med færre indlæggelser og mindre stationær behandling og i stedet større omfang af ambulant behandling med rehabiliteringssigte, for eksempel i sammenhæng med job, uddannelse og en bedre opfølgning på behandlingen. NYE PARTNERSKABER I SUNDHED Nye udfordringer kræver nye partnerskaber. Hvis vi skal nå sundhed for alle, kræver det mange parters aktive involvering: Boligorganisationer, idrætslivet, frivillige sociale organisationer, faglige organisationer osv. Alle spiller en vigtig rolle, når den kommunale service skal prioriteres. Kommunens service må forbeholdes de, der trænger allermest, mens vi skal være dygtigere til at få civilsamfundet til at trække den generelle forebyggelse. Mange kommuner har allerede udbredt samarbejdet med patientforeninger, idrætsforeninger osv. Men det kræver vedvarende og konstant professionelt fokus og opdatering. De sundhedsmæssige ydelser vil aldrig kunne overtages af frivillige organisationer. De kan bidrage ved at følge op på det, der allerede er iværksat fra professionelt hold. Fx ved genoptræning kan borgeren henvises til fortsat træning i et fitnesscenter eller i en idrætsforening og med patientskoler kan borgeren henvises til opfølgning i patientforeningen. De frivillige organisationer har svært ved at rumme de svage borgere, og dem bliver det offentlige system især nødt til at hjælpe og støtte, da de har sværest ved at integrere sundhedsbudskaberne i deres hverdagsliv. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE ER OPLAGT Både på sundheds og beskæftigelsesområdet er der i høj grad fokus på at fastholde den enkelte borger i et arbejdsmarkedsperspektiv for at bidrage til en hurtig tilbagevenden til job. Mange kommuner har i de senere år gjort sig erfaringer med at tænke sundhed og beskæftigelse sammen for at fremme en tidligere og mere helhedsorienteret indsats, så borgeren kan forblive selvforsørgende. Et tværsektorielt samarbejde på området er indlysende, fordi en forbedret sundhedstilstand kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Erfaringerne tyder på, at effektiv koordination mellem sundheds, social og beskæftigelsesområdet øger mulighederne for at reducere sygefravær og sikre borgere et sammenhængende forløb med bedst mulig resultat. Set fra et økonomisk synspunkt kan effektiv koordination optimere ressourceforbruget både i kommunen og i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne kan styrke indsatsen yderligere ved at bygge videre på de gode erfaringer med samarbejde mellem de to områder og indgå et mere forpligtende, målrettet og struktureret samarbejde med praksissektoren og/eller sygehuset. Det tværsektorielle samarbejde skal tænkes ind på nye måder med det formål at sikre lokale sammenhængende tilbud af høj kvalitet og ikke mindst styrke indsatsen med og omkring den enkelte borger. FÅR STYRKET HANDLEKOMPETENCEN I Næstved Kommune har rehabiliteringssigtet været at øge borgerens individuelle empowerment i et forløb, hvor viden udveksles i en ligeværdig, ærlig og engageret dialog for at give borgeren et kvalificeret grundlag at tage beslutninger og handle på i forhold til deres egne livsvilkår. Formålet er at styrke og udvide deres personlige handlekompetence. Lad os i lighed med regionerne sætte en kvalitetsdagsorden, hvor mest sundhed for pengene, effekt, lighed og rettidighed er i fokus. Vil vi som kommuner tages alvorligt, bliver vi nødt til at opfylde de samme krav som de øvrige sundhedsaktører. Standarder og kliniske retningslinjer skal i fokus. TREPARTSSAMARBEJDET SKAL VÆRE TYDELIGT I de nyeste sundhedsaftaler har hensigten været at gøre trepartssamarbejdet region-kommune-praktiserende læger tydeligt. Sammenlignet med den foregående sundhedsaftale har parterne forsøgt at skærpe aftaler med og involvering af praktiserende læger ved at give dem mulighed for at indgå forpligtende aftaler med kommuner og region. Overenskomstforhandlingerne i 2012 har søgt at understøtte samarbejdet, blandt andet gennem en aftale om at oprette et kommunal lægeligt udvalg i hver kommune. Begge dele er væsentlige skridt på vejen mod at få trepartssamarbejdet til at fungere, om end der fortsat er udviklingsmulighed. FSD mener, at praktiserende læger er en vigtig part i samarbejdet. Samspillet mellem praktiserende læger og den kommunale opgavevaretagelse er en forudsætning for, at sundhedsindsatsen bliver borgernær. Det er derfor helt afgørende for sundhedsindsatsens succes, at intentionen om, at de kommunale lægelige udvalg skal indgå forpligtende aftaler, for eksempel om at deltage i telemedicinske opgaveløsninger, bliver realiseret. Den ændrede model for aktivitetsbestemt medfinansiering, hvor kommunernes andel er øget væsentligt, er et skridt i den rigtige retning. Kommunernes incitament for at udbygge indsatsen er dog stadig ikke optimal. Her mangler kommunal indflydelse på det regionale aktivitetsniveau, så opgaver reelt kan flyttes via finansieret opgaveoverdragelse fra hospitalerne til kommunerne. Selv om der er opnået gode resultater, er det fortsat vigtigt og nødvendigt, at kommuner, praktiserende læger og kommuner arbejder på at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser, herunder genindlæggelser. Den kommunale opgavevaretagelse skal fortsat udbygges, så borgernes mestring og håndtering af egen sygdomsbehandling understøttes og uhensigtsmæs- FSD MENER Mest sundhed for pengene hvordan gør man det i hverdagen? De medarbejdere, der er tættest på borgeren, har brug for daglig sparring systematisk og struktureret kontekst. Frontmedarbejdere i hjemmeplejen er en væsentlig rolle i den tidlige opsporing. Der har behov for et kompetence løft af frontmedarbejderne - der skal nytænkning i indsatserne. Alle kommunale sektorer skal tænke sundhed: I ældreplejen, beskæftigelsesindsatsen, daginstitutioner og skoler osv. Der skal satses på forskning i primærsektoren, så evidensbaserede indsatser altid er byggestenene i den kommunale sundhedsindsats. Alt i alt er det nødvendigt at kigge bredt på sundhedsindsatserne i kommunerne. Borgerne skal behandles i deres nærområde, kompetent og i et samspil mellem kommune og almen praksis. Det forebygger indlæggelser, giver større livskvalitet og udnytter ressourcerne bedre. 22 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

13 UDSATTE BØRN OG UNGE Resultatdokumentationen siger ikke noget om indsatsernes evidens, men er et værktøj til at vurdere bevægelsen fra tidspunkt a til b med fokus på output. Resultatdokumentationen kan ikke stå alene, men kræver en tæt kobling til den faglige praksis, da der stilles krav til samtidige, aktive og vedvarende pædagogiske og faglige refleksioner af resultaterne på såvel individ som aggregeret niveau. VI FØLGER NYE SPOR Den øgede opmærksomhed på økonomistyring har været en brændende platform for innovation og udvikling. Fokus på at bringe borgernes egne ressourcer i spil gennem nære netværk og foreninger er vokset. Samtidig har mediestorm om enkeltsager, både om mangelfuldt tilsyn med plejefamilier og opholdssteder og om dårligt håndterede misbrugssager, har præget året for kommunernes indsats for udsatte børn og unge. Det seneste år har fokus på området for børn og unge været få styr på økonomien, og det er lykkedes. Kommunerne har samlet set overholdt økonomiaftalerne mellem staten og KL. Men økonomien sætter selvfølge en ramme for omfang, indhold og intensiteten af de indsatser, der kan iværksættes. Det samme gælder for omfanget af forebyggende indsatser. Et andet fokus har været at gå nye veje at følge innovationssporet og fortsætte arbejdet med inklusion, rummelighed, medborgerskab og civilsamfundet. Det betyder også at afinstitutionalisere ved at fokusere endnu mere på borgernes og netværkets egne ressourcer, blandt andet gennem recovery og forebyggelse. At gå nye veje omfatter tillige at fortsætte med at nyspecialisere, samtidig med at der arbejdes på at nedbryde siloer og fremme samarbejdet på tværs af faglighed og sektorer herunder at udvide og udvikle samarbejdet med de frivillige, som det for alvor nu sker på handicapområdet. Det handler blandt andet om: At åbne arbejdsmarkedet for de udsatte også social økonomiske virksomheder, for eksempel for borgere med udviklingshæmning, autisme og ADHD osv. At opfylde målet om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. At indføre ny velfærdsteknologi og digitalisering, som eksempelvis DUBU det fælleskommunale itværktøj, der skal sikre kvalitet og sammenhæng i arbejdet med udsatte børn og unge og samtidig forbedre den økonomiske styring af området. At videreudvikle området gennem dokumentation af effekt, udvikling af nye metoder og samarbejdsformer. RESULTATDOKUMENTATION VIRKER DET, VI GØR? Kommunerne ønsker, at udsatte børn og unge og børn og unge med handicap skal få det bedre. Resultatdokumentation er en måde at blive klogere på, om indsatserne virker. Resultatdokumentationen bruges i sager med børn og unge, der har en 140-handleplan. I dokumentationen vurderes barnet eller den unge på områder som udvikling og adfærd, familieforhold og daginstitution, skole eller beskæftigelse. Resultatdokumentation sikrer et systematisk fokus og opfølgning på målsætninger, mens en foranstaltning tilbyder en platform for en styrket dialog mellem myndighed, udfører og barnet eller den unge samt de pårørende. En evidensbaserede indsats er en anden tilgang til at omsætte viden til praksis på. Styrken ved de evidensbaserede programmer er ligefrem: Effekterne ved indsatsen er veldokumenterede, og det giver mulighed for at afveje forholdet mellem effekter og omkostninger ved forskellige udformninger af socialpolitikken. For at undgå en socialforvaltning, der bygger sin indsats på mavefornemmelser og navigerer i et felt af uvidenhed, gælder det om at anvende den viden, der foreligger, så indsatsen ikke bygger på en blanding af tro, politiske holdninger og menneskesyn. Fælles for resultatdokumentationen og de evidensbaserede metoder er målet om at skabe en mere solid videnskultur i indsatserne til udsatte børn og unge. Skal det blive en succes, kræver det et tæt samspil mellem forskning og praksis i forhold til at generere og omsætte viden. EVIDENSPROGRAMMER I AARHUS KOMMUNE Aarhus Kommune anvender resultatdokumentation i alle de sager, hvor der udarbejdes handleplaner og dermed sikres systematisk opfølgning på resultater. Socialforvaltingen bruger disse evidensbaserede metoder og programmer i sin tilbudsvifte: De Utrolige År (DUÅ) Parent Management Training - Oregon (PMTO) Multisystemisk Terapi (MST) MultifunC IT SOM STYRINGSVÆRKTØJ It-understøttet dokumentation, der kan danne et validt datagrundlag, er helt afgørende for en professionel styring af området. Det specialiserede socialområde har i mange år ikke haft en moderne it-understøttelse, og det har medvirket til, at styringen har været særdeles vanskelig, særligt i årene efter strukturreformen. Selvom en række kommuner nu efterhånden har opbygget brugbare it-løsninger, og for eksempel den fællesoffentlige DUBUløsning begynder at få luft under vingerne, er vi langt fra i mål. 24 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

14 UDSATTE BØRN OG UNGE For at undgå en socialforvaltning, der bygger sin indsats på mavefornemmelser og navigerer i et felt af uvidenhed, gælder det om at anvende den viden, der foreligger, så indsatsen ikke bygger på en blanding af tro, politiske holdninger og menneskesyn. En af udfordringerne er, at it-understøttelsen er fragmenteret og usammenhængende. Der ikke et samlet overblik over den samlede socialfaglige offentlige indsats overfor udsatte børn og unge. Der er også en stor mængde data i borgernes journaler, som er uudnyttede og kunne bruges i styringsøjemed, som man gør i nogle sammenhænge på sundhedsområdet. Aarhus Kommune arbejder pt. med en vision om at samle disse elementer i et fælles overblik. Projektets arbejdstitel er HOPE (Helhedsorienteret Overblik på Enkeltindividniveau). FLERE UNGE FÅR PSYKISKE DIAGNOSER Psykiatriske diagnoser til børn og unge har gennem de sidste årtier været i konstant stigning og fået en større betydning end før. Forklaringerne fra førende psykiatere centrerer sig om tre temaer: Mindre rummelighed i almindelige tilbud, så flere børn falder udenfor og bliver diagnosticeret. Udvidelse af kriterierne for diagnoser, så flere børn falder indenfor. Og at det ikke som tidligere er tabuiseret at henvende sig til en psykiatrisk afdeling. Ud over en stigning i antallet af børn og unge, der får psykiatriske diagnoser, ser vi også en tendens til, at kompleksiteten af diagnoserne er voksende. Det betyder, at vi har en gruppe af børn og unge, der har brug for særligt tilrettelagte tilbud. Det kræver stor fleksibilitet at være dækkende med tilbud til de meget komplekse problemstillinger hos denne gruppe. Der kan være en fare for, at diagnoserne bliver opfattet som en adgang til specialiserede tilbud, og at vi i kommunerne i mindre grad ser på barnets adfærd og familieforhold, inden der visiteres til tilbud. Diagnoserne bør derfor i højere grad ses som et supplement til og en måde at forstå barnets adfærd frem for, at det er diagnosen alene, der afgør adgangen til tilbuddet. ENKELTSAGERNE PRÆGER BILLEDET Året har også været præget af en tendens til, at enkeltsager igen fylder rigtig meget. Vi har blandt andet set Rebild-, Brønderslev-, Esbjerg- og Skanderborgsagerne. Kritik af opholdsstederne og vores evne til at håndtere tilsyn og godkendelse har også fyldt. Det gælder blandt andet sagerne fra Vesthimmerland og Fyn. Desuden har vi debatteret: Ankestyrelsens undersøgelse af de ti værste overgrebssager og socialministerens nedsættelse af et ekspertpanel, som skal komme med forslag til holdbare løsninger. Tilsynet og kvaliteten af tilsynet med plejefamilier og opholdssteder. Borgmesterbrevet fra KL fra marts 2012 med anbefalinger, der bidrager til godkendelse og tilsyn af høj kvalitet med anbringelsessteder. Tilsyns og godkendelsesreformen, som forventes snart. Centralt spilles der ud med mange gode takter og spændende udviklingstiltag, men der er også fare for nye procesreguleringer og opgavefordelinger på baggrund af de få, dårligt håndterede sager. Man kan med fordel se på ubalancen i ankesystemets og tilsynsmyndighedens (Statsforvaltningens) virke og træghed over for de krav, der stilles til kommunernes sagsbehandling. I praksis har vi behov for hjælp og støtte til i højere grad at fokusere på udviklingstiltag, der kan forbedre resultaterne og effekterne af vores arbejde. Noget af det kunne godt bestå af tid til at konsolidere de mange initiativer, der er sat i værk de seneste år i stedet for at søsætte nye. Der er også brug for at italesætte og erkende, at kompleksitet og uforudsigelighed i arbejdet med udsatte børn og unge gør det vanskeligt helt at udelukke fejl i sagsbehandlingen. Enhver udvikling forudsætter læring og kræver både tillid og opbakning, når der ulykkeligvis sker fejl. KUN NÆSTBEDSTE LØSNING FOR PROFES SIONELLE Der er med rette også stort fokus på, at der i alle kroge af samfundet foretages underretning til de sociale myndigheder, når man har mistanke om og bekymring for at et barn eller ung mistrives. FSD støtter fuldt ud, at der til stadighed opfordres til at videregive denne bekymring, og at socialforvaltningerne tager disse underretninger dybt alvorligt. Når det gælder underretninger fra professionelle, herunder pædagoger i daginstitutioner og skolelærere, er det imidlertid vores opfattelse, at underretningssystemet kun er den næstbedste løsning, der i værste fald kan virke som et transportbånd, hvor barnet og dets problemer videresendes fra ekspert til ekspert for til sidst at havne som en sag i socialforvaltningen. Bedre er det selvsagt hurtigt at danne et netværk omkring barnet, så snart man har fået en mistanke om mistrivsel, at dokumentere sin bekymring og sidst, men ikke mindst sikre, at den nødvendige sagkundskab er til stede fra starten. Der er udviklet flere metoder til en sådan koordineret indsat, blandt andet Bedre Tværfagligt Samarbejde, lige som der findes lokale initiativer med placering af socialrådgivere på eller i tilknytning til institutioner og skoler. DET GODE TILSYN Flere kommuner har arbejdet aktivt og målrettet med at øge kvaliteten af tilsynet med de kommunale dag og døgntilbud for børn og unge: Frederikssund Kommune har oprettet en selvstændig tilsynsenhed, som skal sikre den gode godkendelse og det gode tilsyn. Målet er at skabe et tilsyn, der i samarbejde med fagområderne sikrer trygge, omsorgsfulde og udviklingsstøttende miljøer for brugerne af kommunens dag og døgntilbud. Tilsynsenheden sikrer blandt andet et uafhængigt, men også kvalitetsmæssigt ensartet tilsyn samt ekspertise og faglighed ved at skabe et specialiseret miljø på tværs af fagområder. Aalborg Kommune har nedskrevet forvaltningens administrationsgrundlag for det generelle driftsorienterede tilsyn. Her gennemgås lovgrundlag, tilsynets organisering i forvaltningen, hvilke tilbud i kommunen, som er omfattet af tilsynet, der skelnes mellem det driftsorienterede og økonomiske tilsyn, proceduren for godkendelse af opholdssteder er beskrevet ligesom myndighedsansvar, klageadgang, tilbudsportal m.m. er defineret i administra tionsgrundlaget. IKKE BRUG FOR FLERE PROCEDURER Løsningen på et fejlfrit børneungearbejde er ikke flere procedurer og formelle regler eller straf og sanktioner, som nogle har talt for. Vi kan ikke forhindre, at der sker overgreb, eller at børn trues på deres trivsel, men der skal være tillid til og tryghed for, at vi i kommunerne griber ind og stopper, at overgreb fortsætter. Derfor skal vi fortsætte arbejdet med: At blive dygtigere i vores sagsbehandling, vores evne til at se sammenhænge og understøtte sammenhænge i børnenes og familiernes liv. At sikre, at de redskaber og metoder, vi anvender, er effektive og resultatorienterede. Det er dog en vigtig erkendelse, at vi er langt fra den situation, at vi med et valg af få metoder kan sikre succes. Der er mere end nogensinde brug for faglig dygtighed og ekspertise til at håndtere den komplekse størrelse, som virkeligheden udgør. At se kritisk på egen praksis og vores samspil med familie, netværk og andre systemers indsats. At lære af hinanden, sprede og anvende erfaringer og viden. EKSEMPLER PÅ NYE VEJE I BØRNEUNGEARBEJDET Fokus på brug af nye metoder, der lægger vægt på familien og netværkets ressourcer. Århus Kommune afprøver for eksempel Signs of Safety-metoden, man især har erfaringer med i Københavns Kommune. Ny strategi for udsatte børn, unge og familier i Aalborg Kommune: Det drejer sig om børn og unge det handler om mennesker, hvis hovedtræk fortsat er at have fokus på inklusion i almensystemet, at tilpasse tilbuddene til den enkeltes behov og pointere, at barnet/den unge og familien skal være aktive samarbejdspartnere i den enkelte sag. Arbejdet med metode og programmer i en række kommuner, blandt andet Aarhus Kommune. Samarbejde mellem kommuner om udvikling af myndighedsarbejdet. FSD MENER Vi håndterer tusindvis af kontakter til børn, unge og familier, og mange tusinde underretninger hvert år. Det er uundgåeligt, at der foretages forkerte skøn eller afgørelser, hvor situationen udvikler sig anderledes end forudsat. Der er alligevel for mange eksempler på, at hjælpen til udsatte børn og unge har været for ringe, mangelfuld eller slet og ret fraværende. Det skal vi have samlet op på. 26 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG

15 Foto: Klaus Sletting Ole Pass, landsformand for Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkeds chefer i Danmark VI SKAL GÅ FORREST Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand? er i år det overordnet tema for FSD årsmøde. Når vi tør stille dette måske lidt provokerende spørgsmål, der kan lede tankerne hen på krig, borgerlige uroligheder og naturkatastrofer, sker det ud fra den positive erkendelse, at velfærdssamfundet ikke er statisk, og noget som vi blot kan vende tilbage til i bedre tider. Udviklingen af velfærdssamfundet er en dynamisk og stadigt accelererende proces, hvor der med rette kan stilles krav og forventninger til, at vi som chefer går forrest og til stadighed er i stand til at leve op til de hastigt skiftende behov og forudsætninger for vores indsats. Forandring er således både et permanent mål og vilkår for vores arbejde. Og vi ønsker at bruge årsmødet til at få yderligere inspiration til sammen med vores gode samarbejdsparter at løse denne opgave. Inspiration, som skal hentes fra erhvervslivet, fra udlandet og ikke mindst fra hinanden. KVALITET SOM BÆRENDE ELEMENT Eksemplerne i dette årsskrift vidner om, at vi er godt i gang, men også om, at kun fantasien sætter grænser, og at der fortsat er endnu uprøvede og utraditionelle veje at gå. Årsmødet afholdes på et tidspunkt, hvor evaluering af opgave- og strukturreformen fra 2007 er høj - aktuel. Vi forventer, at evalueringen vil bekræfte, at reformen grundlæggende var rigtig og dermed danner et godt afsæt for årsmødets drøftelse om yderligere udvikling af vores områder. En udvikling, der fortsat bygger på principper som nærhed, helhed, sammenhæng, tilgængelighed og frem for alt borgeren som hovedaktør i eget liv. Det er vores håb, at kvalitet i indsatsen sammenholdt med nødvendige prioriteringer bliver nogle af de bærende elementer i debatten. GLÆDER OS TIL ARBEJDET Årsmødet afholdes ligeledes på et tidspunkt, hvor store, ambitiøse reformer er i støbeskeen eller umiddelbart klar til implementering. Vi glæder os til at være med til at sikre en bæredygtig udvikling af vores velfærdssamfund, hvor vi fastholder, at alle borgere kan og skal bidrage til dets fortsatte udvikling. Og vi glæder os til at føre KLs sundhedspolitiske udspil ud i livet, at tage del i reformerne på førtidspensionsområdet, omlægningen af kontanthjælp og aktivering, udvikling af nye tilbud til handicappede, herunder nye former for specialisering samt sikre kvaliteten af indsatsen for udsatte børn og unge - for blot at nævne nogle få, men væsentlige eksempler. Vi vil i denne sammenhæng takke de berørte ministerier og KL for, at vi løbende bliver taget med på råd, lige som vi vil takke medierne for, at den viser interesse for vores synspunkter. Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark 28 FSD BERETNING OG DEBATOPLÆG 2012 FSD sekretariat Rødovre Kommune Social og Sundhedsforvaltningen Gunnekær Rødovre tlf fsd@rk.dk