Medlemsblad for Enhedslisten. april 2015 nr 67. Ræset mod bunden

Transkript

1 april 2015 nr 67 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: Ræset mod bunden Vores løn, arbejdsforhold og sikkerhedsnet er under heftigt angreb i disse år. Rød+Grøn ser nærmere på nogle af de store, aktuelle arbejdskampe i Danmark. Side

2 indhold Dette nummer Måneden der gik s3 Hvad er Alternativet? s4 Nyt fra Folketinget s5 Rødderne på bunden s7 Grækenlands fremtid s8 Vandkamp i Irland s9 Firmaer imod grøn omstilling s10 Grønne nyheder s11 Rundt i Ø-landet s23 Valgkamp flytter holdninger s24 Nyt fra Hovedbestyrelsen s25 Debat og annoncer s26-31 Hvad er meningen? s Tema: Ræset mod bunden s12-21 Vores løn, arbejdsforhold og sikkerhedsnet er under heftigt angreb fra både kapitalinteresser og politikere. Rød+Grøn ser nærmere på nogle af de centrale udfordringer, arbejderen står overfor. Frihedsrettigheder i skudlinjen s6 Siden angrebene på World Trade Center har vi gang på gang set en uhyggelig vilje til at forringe de frihedsrettigheder, vi er så stolte af. Nu står dommerkendelsen for skud. Retssikkerhed sejrer i Norddjurs s22 Skandalen ruller, efter Enhedslisten har afsløret, at kommuner i mange hundrede tilfælde ulovligt har brugt den gensidige forsørgerpligt til at tage kontanthjælpen fra folk. Lavinen startede i Norddjurs. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund, Mikkel Lauritzen. Art Director: Maria Prudholm Grafiker: Eks-Skolens Trykkeri Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: Dato 8. april kl Debatindlæg: Send til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Pablo Maroñas (CC BY-NC-SA 2.0) Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Blå blok klar med flere pisk til de fattigste Venstre gjorde regning uden vært, da de søsatte deres kampagne imod nogle af de fattigste familier i landet. De mødte en kampberedt Enhedslisten, der straks gik i luften med fakta og argumenter, godt hjulpet af aktivister på de sociale medier og for en gangs skyld en kritisk presse. Men Venstre og de andre partier i blå blok lader sig ikke forstyrre af fakta. Igen og igen vil de gentage de samme påstande om, at danskerne ikke gider tage lavtlønsjob, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi kontanthjælpen er for høj, at man bare kan vælge kontanthjælp, som man lyster. I første omgang forsøger de at vinde opbakning til at genindføre starthjælp til flygtninge og det kontanthjælpsloft, som vi afskaffede i Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere ikke får ret til de samme ydelser, som andre med lave indtægter. Ren diskrimination og den sikre vej til mange flere tusinde fattige børnefamilier. 2 Rød+Grøn April 2014 Men de borgerlige har større mål end som så. De vil fortsætte ad den sti, de har banet sammen med den nuværende regering. Forude venter nye stramninger over for arbejdsløse og syge. Nye såkaldte reformer, der skal øge arbejdsudbuddet og skaffe råderum til flere skattelettelser. Prisen bliver øget fattigdom og nedskæringer i velfærden. Men det fører også til mere utryghed blandt dem, der har et arbejde. Reformerne øger incitamentet til at tage et hvilket som helst job og svækker modet til at stille krav om ordentlige lønog arbejdsvilkår. Lavere kontanthjælp og dagpenge skaber ikke job, men det fører til lavere løn. Reformerne rammer os alle, i morgen kan det være dig og mig. Det bliver et vigtigt tema for Enhedslisten i den kommende tid. Vi har et særligt ansvar i den kamp. Vi er det eneste parti, der ikke er fedtet ind i forringelserne. Indtil nu har vi ikke mange allierede. Det kræver en del knofedt. Men vi har vist, at vi kan løfte opgaven, hvis vi løfter i flok.»venstre og de andre partier i blå blok lader sig ikke forstyrre af fakta. Igen og igen vil de gentage de samme påstande om, at danskerne ikke gider tage lavtlønsjob, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi kontanthjælpen er for høj, og at man bare kan vælge kontanthjælp, som man lyster.«finn Sørensen Socialordfører for Enhedslisten

3 Måneden der gik Billedet Op til 8. marts fik Enhedslisten besøg af seks unge kvinder fra Palæstinas venstrefløj. De var på besøg for at lære om ligestillingspolitik, feminisme og organisering og for at lære os om, hvordan det er at være ung politisk aktiv kvinde på Vestbredden. Foto: Anne Rehder Den gode nyhed Citatet Sejr i sag om social dumping. Den italienske entreprenørvirksomhed Cipa er blevet dømt til at betale 22 millioner kroner i bod for at have underbetalt hundredvis af ansatte på metrobyggeriet i København. Ifølge Fagbladet 3F, der vurderer sagen til at være den største om social dumping nogensinde i Danmark, slår dommen fast, at de ansatte har arbejdet langt flere timer, end de fik løn for. Efterfølgende er deres lønsedler blevet rettet og de ansattes underskrifter forfalsket, så det fremstod, som om de fik den rette løn. Den dårlige nyhed Kontanthjælpsbrøler. Efter mange ugers pres fra Enhedslisten indrømmer Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev, at kommunen har brudt loven i mindst 662 sager (i alt skal undersøges) om gensidig forsørgerpligt. Men de borgere, der har mistet deres kontanthjælp, skal ikke regne med at få en krone tilbage, mener den radikale borgmester. En forkastelig udmelding, mener Enhedslistens Ulrik Kohl, der er medlem af Borgerrepræsentationens beskæftigelsesudvalg. Enhedslisten vil slås for at alle borgere, som er ofre for denne brøler, omgående får deres penge tilbage, raser han.»den bedste politiske modstander, jeg har forhandlet med, var Venstres daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. Jeg mødte engang op til en forhandling med et krav, som kostede otte millioner kr. Jeg fik de seks. Så stor en procentandel har jeg hverken før eller siden fået under forhandlinger. Den værste er Margrethe Vestager. Hun kan ikke nøjes med at få sin vilje hun vil også have ret. Når forhandlingerne er slut, og Margrethe Vestager har fået sin vilje, så skal man også indrømme, at hun har ret. Det er ærligt talt spild af både hendes og min tid. Hun ved lige så godt som mig, at jeg har ret.«per Clausen til Information, sagt i anledning af Pers 60 års fødselsdag. Rød+Grøn April

4 Nyt fra Folketinget Foto: Magnus Fröderberg/Flickr (CC BY 2.5 DK) Hvad er Alternativet? Med indsamlede vælgererklæringer er Uffe Elbæks nystiftede parti Alternativet nu klar til at stille op til det kommende folketingsvalg. Derved må danskerne tage stilling til endnu et parti, når de skal sætte deres kryds. Det leder naturligt til spørgsmålet: Hvad er Alternativet? Nyt parti Mikkel Lauritzen, Rød+Grøn Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, lægger ikke skjul på, at hans parti har mange ligheder med Enhedslisten, som han samtidig udtrykker stor respekt for. Begge partier støtter en bæredygtig miljøpolitik og grøn omstilling. Alternativet ønsker ligesom Enhedslisten et grundlæggende opgør med det eksisterende kapitalistiske samfund. Men hvor Enhedslisten ønsker et socialistisk samfund, vil Alternativet ikke sætte navn på deres ønskede samfundsmodel. Uffe Elbæk har ved flere lejligheder kaldt Alternativet for det bedste fra Enhedslisten og Liberal Alliance. Umiddelbart ser det ud til, at det nye parti ligger betydeligt tættere på Enhedslisten end på liberalisterne. Og siden den tidligere kulturminister forlod regeringen i 2013, har han ved afstemninger i folketingssalen også stemt sammen med Enhedslisten i mere end 90 procent af tilfældene. Der er dog afgørende spørgsmål, hvor Elbæk har stemt anderledes end Enhedslisten. Uenighed om arbejdsmarkedspolitik Særligt i arbejdsmarkedspolitikken findes betydelige uenigheder mellem de to partier. Her har Uffe Elbæk stemt for en række forslag, som ifølge Enhedslistens ordførere vil forringe vilkårene for danskere både på og udenfor arbejdsmarkedet. Alternativets politiske leder stemte for en lovændring om arbejdsløshedsforsikring, der gør det muligt at udføre ulønnet arbejde i frivillige organisationer. Enhedslisten stemte imod forslaget, da partiet frygter, at det vil bidrage til, at frivillige overtager lønnet arbejde på bekostning af almindelige lønarbejdere. Uffe Elbæk stemte ligeledes for en forenkling af fratrædelsesgodtgørelse på arbejdspladsen, der ifølge Enhedslisten vil forringe forholdene for langtidsansatte, som får halveret deres godtgørelse, hvis de bliver afskediget eller fratræder. Elbæk stemte desuden for en ændring af love om aktiv socialpolitik, aktiv beskæftigelsesindsats og varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Ifølge Enhedslisten forringer denne lov de lediges muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Foruden forskelle i arbejdsmarkedspolitikken findes også uenigheder på kerneområder som udlændingepolitikken. Her stemte Uffe Elbæk i sidste folketingsår for en lov om tilbagesendelse af borgere med ulovligt ophold en lov, som Enhedslisten var imod, da den forringer forholdene for asylansøgere. Frygt for stemmespild Til trods for de åbenlyse uenigheder, er der mange ligheder mellem Alternativet og Enhedslisten. Flere af Enhedslistens ordførere har da også budt Alternativet velkommen i venstre side af Folketinget. Samtidig er der dog frygt for, at Alternativet i sidste ende kommer til at skade rød blok, hvis partiet ikke kommer over spærregrænsen. Hvis Alternativet skal få plads i folketingssalen, skal partiet have mindst to procent af det samlede antal stemmer ved valget. I starten af marts lå Elbæk og co. til mellem 1,2 procent og 1,8 procent i meningsmålingerne, mens de i en senere måling akkurat kravlede over spærregrænsen. Hvis Alternativet ikke når de forjættede to procent, vil alle partiets stemmer gå tabt. Stemmer, der kan vise sig at være afgørende for at undgå, at blå blok overtager regeringsmagten. 4 Rød+Grøn April 2014

5 Kort nyt fra Folketinget EU-partierne går i flyverskjul Justitsministeren sagt nej til åbenhed om baggrunden for den europaaftale, der ligger til grund for folkeafstemningen om retsforbeholdet. Beslutningen vækker hård kritik fra Enhedslisten. Det giver de EU-begejstrede partier en fordel i forhold til de EU-kritiske partier. Samtidig betyder det, at grundlaget for den beslutning, vælgerne skal træffe i stemmeboksen, bliver ringere, påpeger retsordfører Pernille Skipper. At så væsentlig information kan hemmeligholdes skyldes den omstridte offentlighedslov. Vi tager hjertens gerne debatten om retsforbeholdet, men det skal være en fair og oplysende debat, som skaber de bedste forudsætninger for, at vælgerne træffer deres egen beslutning. Det indebærer, at alt lægges åbent frem, understreger Pernille Skipper. Læselysten boomer hos ordblinde En mindre bevilling på 25 mio. kr., sikret af Enhedslisten i finanslovsaftalen for 2012, er eksploderet i et væld af aktiviteter. Beløbet blev afsat til at få flere ordblinde til at deltage i undervisning. 3F, der var en central aktør i projektet, har nu gjort status for deres del af indsatsen. Her har bevillingen muliggjort 44 udviklingsprojekter på arbejdspladserne, 1200 virksomhedsbesøg, 450 infomøder i virksomheder og fagforeninger og syv virksomhedsseminarer. Og vigtigst af alt har tusinder af mennesker fået mod på at læse avis eller underteksten på en film. Selv en lille beslutning bag tykke mure kan skabe konkret forandring ude i virkeligheden. Vi leder lige nu efter nye penge til at fortsætte indsatsen, siger Christian Juhl. Kampfly rykker nærmere Senest til august beslutter de andre partier, hvilket kampfly Danmark bruger 30 milliarder kroner på. Den politiske proces foregår bag lukkede døre, og når forligskredsen mødes i slutningen af marts, har hverken Enhedslisten eller befolkningen mulighed for at få at vide, hvad der foregår. I Enhedslisten vil vi ikke bruge 30 milliarder på nye kampfly midt i en krisetid. Og vi vil heller ikke finde os i, at århundredets største offentlige indkøb bliver besluttet langt fra offentlighedens blik. Derfor stiller vi forslag om, at beslutningen skal frem i lyset, så offentligheden får at vide, hvordan og hvorfor de øvrige partier vil spendere 30 milliarder skattekroner på kampfly. Skriv under imod køb af nye kampfly på enhedslisten.dk/kampfly. Ø forhindrer tvangsprivatisering af DSB Enhedslisten, regeringen og SF har indgået en DSB-aftale, der rummer markante forbedringer for mennesker med handicap, flere tog og flere siddepladser. Enhedslisten fik sløjfet de borgerliges besparelser på 313 millioner årligt og sat en stopper for yderligere tvangsprivatisering af DSB. I forhandlingerne om togaftalen har det været afgørende for Enhedslisten, at DSB skærmes mod mere hovedløs privatisering. Alle husker de mislykkede erfaringer fra kystbanen, som skabte kaos for togpassagerer og store omkostninger. Højrefløjens ønske om mere tvangsprivatisering af togstrækninger er helt væk i den nye aftale, forklarer transportordfører Henning Hyllested. Arbejdsforholdene for de ansatte har også været vigtige for Enhedslisten. Vi vil for alt i verden undgå en situation, hvor private leverandører trækker profit ud af vores togdrift ved at presse løn og arbejdsvilkår, som vi har set det på f.eks. metrobyggeriet. Vi skal ikke have et Ryanair på skinner. Det har regeringen heldigvis imødekommet, siger Enhedslistens transportordfører. Kollektiv transport uanset handicap Henning Hyllested glæder sig også over, at flere tog bliver sat ind, og at det samtidig lykkedes at sætte handicaptilgængelighed på dagsordenen. Vores kollektive transport skal være for alle. Og her halter Danmark i praksis bagefter mange andre europæiske lande, siger han og fortsætter: Hidtil har kørestolsbrugere skullet booke hjælp til at komme med toget med mindst 48 timers varsel, og så er den kollektive trafik jo reelt ubrugelig. Det varsel får vi reduceret til 24 timer efter sommerferien, og på længere sigt skal varslet ned på to timer. Med DSB-aftalen har Enhedslisten bremset for yderligere privatisering af togdriften i de næste ti år. Foto: Comrade Foot (CC BY-SA 2.0) Rød+Grøn April

6 Nyt fra Folketinget Vores frihed er atter i skudlinjen Ukrænkelige frihedsrettigheder er en grundpille i et demokrati. Desværre har vi gang på gang siden angrebene på World Trade Center set en uhyggelig vilje til at forringe de frihedsrettigheder, vi er så stolte af. Retssikkerhed Pernille Skipper, retsordfører Terrorangrebet den 11. september 2001 afslørede en uhyggelig vilje til at gøre store indhug i det demokrati, man satte sig for at forsvare. Også i Danmark. Vi kæmper stadig med overvågning, hemmelige retssager og meget andet, som blev indført i den nærmest panikagtige tilstand, der opstod. Historien risikerer nu at gentage sig, idet et stort flertal i Folketinget herunder de radikale og SF, som historisk har stået vagt om retsstaten er parate til at droppe noget så grundlæggende som kravet om en retskendelse. Grundlovsfæstede rettigheder I et demokrati er det helt grundlæggende, at frihedsrettighederne er ukrænkelige. Staten må ikke gøre indgreb i dem uden en meget god grund, og staten skal beskytte os, hvis andre forsøger at krænke vores rettigheder. Derfor må politiet kun anholde og frihedsberøve os, hvis de har begrundet mistanke, og en dommer har sagt god for det. De må kun fængsle os, hvis vi er dømt ved en domstol. Og de må kun aflytte os, hvis de tror, at vi har begået kriminalitet, og en dommer har anerkendt, at mistanken er bestyrket i tilstrækkelig grad. Med andre ord, så bestemmer politiet ikke selv, hvornår de vil gribe ind i retten til privatliv og personlig frihed. Det er kravene om begrundet mistanke og dommerkendelse, der gør forskellen på en retsstat og en politistat. Derfor er kravet om en dommerkendelse også skrevet sort på hvidt i Grundlovens 72. Stopper vores rettigheder i Kruså? I dag må Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ikke målrettet overvåge danske statsborgere i udlandet. Det må kun Politiets Efterretningstjeneste (PET), som skal indhente en dommerkendelse, hvis de ønsker at iværksætte en overvåg-»når vi beskytter vores samfund mod terror, beskytter vi vores retsstat. Terroristerne kan angribe vores demokrati, vores ytringsfrihed, vores retsstat, men kun vi selv kan ændre på rammerne, kun vi selv kan indskrænke det.«pernille Skipper ning eller aflytning. Men nu vil regeringen ændre loven, så FE kan overvåge danske borgere, der rejser ud af landet. FE er ikke omfattet af krav om retskendelse, og det betyder, at overvågningen vil foregå uden en dommers godkendelse. Dermed foreslår regeringen, at kravene om begrundet mistanke og dommerkendelse fjernes, hvis man rejser ud af Danmark. Det vil betyde, at vores borgerrettigheder på dette område stopper den dag, vi kører over grænsen i Kruså. Det er ikke uden grund, at et hav af eksperter har ladet kritikken regne ned over forslaget. Begyndelsen til en politistat Så længe, der er en dommerkendelse, må PET gerne overvåge danskere i udlandet. Hvis PET har meget travlt, må den endda gerne gå i gang med overvågningen, for senere at gå til en domstol og få en godkendelse. Så hvad er problemet egentlig? Thomas Ahrenkiel, chefen for FE, har sagt det ligeud. Der har været situationer, hvor PET ikke har kunnet overvåge personer, fordi efterretningstjenesten ikke kunne få en dommerkendelse. Der har nem- 6 Rød+Grøn April 2014

7 Et flertal i Folketinget vil droppe det fundamentale krav om en retskendelse, før efterretningstjenesterne må overvåge danskere i udlandet. Det kritiseres i skarpe vendinger af både Enhedslisten og et hav af eksperter. Foto: Mark Knudsen Foto: Sakena/Flickr Giv dem håb om en bedre fremtid lig ikke været et tilstrækkeligt mistankegrundlag. Forsvarsminister Nicolaj Wammen mener imidlertid, at den kontrol, som domstolene udfører, fint kan varetages af efterretningstjenesterne selv. Men som professor Eva Smith siger: Hvis man som politiker mener, at en efterretningschef kan være lige så god en garant for retssikkerheden som en dommer, så har vi begyndelsen til en politistat. Kun vi kan indskrænke demokratiet Når vi beskytter vores samfund mod terror, beskytter vi vores retsstat. Terroristerne kan angribe vores demokrati, vores ytringsfrihed, vores retsstat, men kun vi selv kan ændre på rammerne, kun vi selv kan indskrænke det. Det er jeg bange for, at et flertal i Folketinget er i færd med lige nu. Jeg blev også chokeret og frygtede det værste efter skuddrabene i København. Jeg ser også verden lidt anderledes nu. Men jeg forsøger at holde hovedet koldt og hjertet varmt, og jeg forsøger at huske, hvad det er, vi ønsker at beskytte. At lede efter årsager og forklaringer afvises som en undskyldning og relativering af skyderierne i København. Ærgerligt, mener sociolog Aydin Soei, der finder en social og uddannelsesmæssig indsats nødvendig, særligt i de udsatte boligområder. Socialpolitik Lole Møller, Rød+Grøn Som sociolog har Aydin Soei i mange år beskæftiget sig med de vrede unge mænd, der tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. Og han bliver træt, når man fra politisk hold afviser at drøfte årsager og samtidig påduttes den opfattelse, at det alene er samfundet, der bærer skylden for udåden. Naturligvis bærer Omar el-hussein ansvaret for skuddrabene i København. Men det udelukker ikke, at andre faktorer har spillet en rolle, påpeger Aydin Soei. Modborgerskab og modkultur Ligesom andre vrede unge mænd var Omar el-hussein en del af en hardcore subkultur, hvor man er i opposition og opfatter sig som modborger med en kultur præget af vold og kriminalitet. De opfatter sig som dem, de andre ikke vil lege med. Men i de subkulturelle miljøer opnår de anerkendelse her og nu, og det kompenserer for oplevelsen af manglende ligeværd. Subkulturerne giver identitet og et socialt ståsted, konstaterer Aydin Soei og uddyber: De har på mange måder overtaget kendte underklasseværdier, hvor unge mænd altid har klaret sig ved at vise maskulinitet, fysisk råstyrke og total loyalitet over for gruppen. Man vender ikke den anden kind til oplevede uretfærdigheder, forklarer han. Fejlslagen boligpolitik At regeringen afsætter 1 mia. kr. til en terrorpakke vil sikkert berolige store vælgergrupper. Men det vil på ingen måde påvirke unge mænd som Omar, mener Aydin Soei. Vi er i stedet nødt til at sætte ind over for de sociale og uddannelsesmæssige problemer, der eksisterer i de udsatte boligområder, opfordrer han. Ifølge Aydin Soei betaler vi i øjeblikket prisen for årtiers fejlslagne boligpolitik, hvor mennesker med få ressourcer i stort antal er blevet henvist til bestemte boligområder. Risikoen for at havne i kriminalitet og ekstremistiske miljøer øges, Fakta om Aydin Soei når man vokser op i et område, hvor mange familier har svag tilknytning til arbejdsmarkedet, sproglige udfordringer, psykiske problemer og utilstrækkelig uddannelse. Hertil kommer, at både bopæl og den offentlige retorik stempler indvandrere og deres efterkommere som religiøse, muslimske fundamentalister alle til hobe. En ny fortælling Aydin Soei har set mange unge mennesker, der dyrker fortællingen om, at de er dømt til at ende på samfundets bund. Det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Vi er nødt til at give de unge håb om en bedre fremtid. Uddannelse er alfa og omega, for mange tabes allerede i folkeskolen. Skolekundskaber er nøglen til at få brudt med dårlige sociale odds, siger han. Derudover vil Aydin Soei bringe allerede kendte virkemidler i spil, heriblandt flere ungdomsklubber med fokus på job, uddannelse, idrætstilbud og lommepengeprojekter. Der kan unge lære at blive en del af fællesskabet. Og med det følger respekt og ansvar, slutter han. Aydin Soei er sociolog, journalist og forfatter til bogen De vrede unge mænd. Han har beskæftiget sig indgående med unge i udsatte boligområder og deres risiko for at havne i kriminalitet og ekstremistiske miljøer. Aydin Soei har været tilknyttet Information, Danmarks Radio og Radio24syv. Han har undervist på Krogerup Højskole og er tilknyttet C:NTACT på Betty Nansen Teatret. Han har stiftet foreningen Ansvarlig Presse, der landet over holder workshops om medier og minoriteter. Rød+Grøn April

8 Internationalt Kampen om Grækenlands fremtid fortsætter Med forlængelsen af den græske låneaftale måtte Syriza-regeringen acceptere en fastholdelse af EU s bidske betingelser. Samtidig gav aftalen ikke den arbejdsro, grækerne havde håbet på, og i skrivende stund er forholdet mellem Grækenland og resten af regeringerne i eurozonen så ophedet, at et græsk euro-exit stadig lurer i horisonten. Grækenland Mikael Hertoft, Internationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen Syrizas politik har hele tiden været, at der skulle findes et kompromis med EU. Kompromisset skulle bestå i, at en stor del af Grækenlands gæld blev afskrevet og lånebetingelserne mildnet så der blev råd til at bekæmpe fattigdom og få gang i økonomien. Disse krav har de europæiske partnere (EU-Kommissionen, ECB og IMF) imidlertid afvist kategorisk. Samtidig måtte Grækenland aflevere en liste af reformer til godkendelse hos partnerne, da 8 Rød+Grøn April 2014 låneaftalen blev forlænget i slutningen af februar. Privatiseringer gennemføres De nye lån fjerner Grækenlands umiddelbare risiko for statsbankerot. Til gengæld har Syriza-regeringen måttet acceptere, at Grækenland skal betale hele statsgælden på i alt 317 milliarder euro. Mindstelønnen bliver på kort sigt ikke forhøjet, og afhjælpningen af den sociale katastrofe må ikke koste noget. Regeringen får mulighed for at sætte statsligt arbejde i gang for arbejdsløse men programmerne skal godkendes af partnerne. En anden betingelse for forlængelsen af låneaftalen er, at den græske regering ikke må rulle planlagte privatiseringer tilbage. Aktuelt drejer det sig om salget af Grækenlands største havn i Piræus (med kinesiske statskapitalister eller Mærsk som mulige købere) og salg af regionale lufthavne og elselskaber. Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis mener, at der i aftaleteksten er tilstrækkelig meget kreativ tvetydighed i formuleringerne til, at den græske regering kan stoppe privatiseringerne. Problemet er imidlertid, at den græske regering skal fortolke aftalen i samarbejde med partnerne, som i øjeblikket står stærkest. Kritisk bagland Blot et par måneder efter det græske valg er Syriza-regeringen således i overhængende fare for at blive bundet på hænder og fødder af EU og har indtil videre måttet give køb på mange valgløfter. Det har derfor heller ikke været nemt for regeringen at få godkendt aftalen i Syrizas parlamentarikergruppe, der brugte timer på at diskutere sig frem til et grønt lys. Også i partiets centralkomité er der stærkt kritiske røster, mens der i Athens gader har været demonstrationer mod aftalen med partnerne. Foreløbig lader det dog til, at den græske befolkning vil give sin nye regering tid til at bevise, at den er anderledes end dens forgængere. Det var formentlig også den voksende støtte fra befolkningen, der inden et møde i eurogruppen fik den græske finansminister til at advare om, at regeringen kan vælge at udskrive folkeafstemning eller valg om den græske linje, hvis ikke EU accepterer regeringens reformer. En lignende melding kom fra den græske regeringsleder: Hvis vi afholder en folkeafstemning i morgen med spørgsmålet: Vil du bevare din værdighed eller fortsætte med denne uværdige politik?, så ville alle vælge værdigheden uanset de problemer, der vil

9 Foto: alexcoitus] (CC BY-NC 2.0 Collage: R+G En privatisering og fordyrelse af vandforsyningen har fået irerne op i det røde felt. Foto: William Murphy] (CC BY-SA 2.0) følge med den beslutning, lød det fra Alexis Tsipras. Kriser rummer muligheder Om en folkeafstemning ville ændre på EU s linje er imidlertid mere end tvivlsomt. Og hvad er Syrizas plan B i så fald? Hvis Grækenland bryder med partnernes krav, kan Grækenland hurtigt blive tømt for euro og smidt ud af eurozonen. Det vil i første omgang kaste Grækenland ud i en samfundsmæssig krise af dimensioner. Men en sådan krise rummer også muligheder, heriblandt etableringen af en helt ny type økonomi og kollektiv overtagelse af produktionen af fødevarer og distributionen af disse. Der er flere eksempler på, at lande oplever hurtig økonomisk fremgang efter en statsbankerot. At sige nej til EU s betingelser og afvise at betale hele gælden er derfor hverken umuligt eller nødvendigvis en dårlig løsning for Grækenland. Foreløbig er det dog ikke den vej, Syriza er slået ind på. Privatisering af vand møder modstand Irerne har fået nok af privatiseringer og sparepolitik. Det kommer til udtryk i en folkelig mobilisering, hvor hundredtusindvis protesterer over regeringens privatisering af vandforsyningen. Rød+Grøn har kigget nærmere på vandkampen i Irland. Irland Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Vand er en menneskeret Op gennem 00 erne blev Irland kendt som EU s duks. Det ry kunne landet få, fordi Irland punktligt efterlevede den nyliberale doktrin om privatiseringer og sparepolitik. På trods af dukserollen blev Irland hårdt ramt, da den økonomiske krise indtraf i EU s løsning: mere af samme politik. I god tråd med dukserollen kunne den irske regering i begyndelsen af 2014 offentliggøre planerne for en delvis privatisering af Irlands vandforsyning. Regeringen oprettede det halvstatslige firma, Irish Water, der skulle opkræve de forhadte vandafgifter. Oprettelsen af firmaet skete som en forlængelse af de låneaftaler, Irland havde indgået med den såkaldte trojka (Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond). Førhen var det landets kommuner, der opkrævede betaling, og vandet blev finansieret via skatten. Store dele af befolkningen opfatter udviklingen som begyndelsen på endnu en privatiseringsbølge, og afgiften ses som en ekstra uretfærdig skat, der primært rammer lavindkomstgrupperne i samfundet. Det har fået irerne op af sofaen og ud på gaden i mangfoldige aktioner og demonstrationer. Blokerer for vandmålere Privatiseringen af vandet var dråben, der fik bægret til at flyde over. I det sidste års tid har Irland således været præget af massive protester mod privatiseringer, vandafgifter og EU s sparepolitik. Bag protesterne står bevægelsen Right2Water, som støttes af en lang række fagforeninger, venstrefløjspartier og civile organisationer. Det begyndte i det små med lokale protester, hvor beboere nægtede at lade installatører sætte vandmålere op i deres kvarterer. Aktionerne Du kan læse mere om Right2Water-kampagnen på hvor du også kan skrive under på, at vand er en menneskeret. og blokaderne mod installationen af vandmålere fortsætter dog mange steder og bliver ofte opretholdt på trods af politiets ankomst. Derudover har bevægelsen vist sin bredde og gennemslagskraft ved flere lejligheder, hvor man har fyldt de irske gader med tusindvis af demonstranter. Den første demonstration, der fandt sted i oktober sidste år, samlede omkring deltagere. Måneden efter var mennesker på gaden i hele landet, mens bevægelsen i december formåede at samle atter protesterende til en aktion, hvor det irske parlament blev omringet. Aktivister fængslet Det var planen, at Irish Water skulle kunne opkræve korrekte regninger allerede fra 1. oktober På grund af de omfattende protester og den civile ulydighed har Irish Water dog måttet udsætte disse opkrævninger til 1. april. Som en reaktion på aktionerne og blokaderne har politiet fængslet en håndfuld centrale aktivister. Det har fået bevægelsen til at anklage ordensmagten for political policing, mens tusindvis af irere har været på gaden i solidaritet med de fængslede. Den 9. marts afgjorde landets højesteret imidlertid, at fængslingen af fire aktivister var ulovlig, hvorfor de straks blev løsladt. Dermed slutter den irske vandkamp dog ikke; den næste protest mod vandafgiften løber af stablen den 21. marts. Rød+Grøn April

10 Klima og energi Virksomheder vil ikke bidrage til grøn omstilling Det er ikke kun finansverdenen, som har en grådig tilgang til deres samfundsdeltagelse. En række store danske virksomheder følger trop, når de jamrer over den såkaldte PSO-tarif, der udgør bidraget til den grønne omstilling. Grøn omstilling Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver Den stigende mængde vindenergi presser priserne på strømmen ned. Det mærker den enkelte forbruger ikke så meget til, fordi besparelsen drukner i afgifter og moms. Virksomhederne har til gengæld, gennem det ene tiltag efter det andet, stort set fået fjernet deres energiafgifter, og de betaler heller ikke moms af energien. Derfor får virksomhederne en klar økonomisk fordel, når elpriserne falder. Myter præger debatten De danske virksomheder betaler ikke den samme basispris for strøm, som du gør, og storforbrugende virksomheder får en klækkelig rabat. Og på trods af alle de brokkerier, man hører om den såkaldte PSO-tarif, som bidrager til den grønne omstilling af elområdet, ligger den samlede elpris for de danske virksomheder midt i det europæiske felt. Uden PSO har Danmark den tredje laveste elpris i Europa netop på grund af den grønne omstilling. Hidtil har virksomheder betalt samme PSO-bidrag per kwh som husholdninger. Med vækstpakkerne er virksomhedernes bidrag dog blevet sat ned, så husholdningerne fremover finansierer en større andel af den grønne omstilling. Men det er ikke nok for de grådige virksomheder. Solidt bakket op af højrefløjen kører erhvervslobbyerne derfor en massiv kampagne, hvor det foregøgles, at danske elpriser stadig er langt højere end hos konkurrenterne i EU. PSO-bidraget, der bl.a. går til vindmøllerne, svækker konkurrenceevnen og koster arbejdspladser, lyder det. Banedanmark forlader lobby Kæmper mod vindmøller I Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) drives der massiv lobbyvirksomhed mod PSO-bidraget. Foreningen rummer en række større industrivirksomheder, men også COOP og Banedanmark. COOP skriver ellers i deres formålserklæring, at de ønsker at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Også Danfoss, som nyder godt af den grønne omstilling, er at finde på medlemslisten. Danfoss havde i 2013 et overskud på 3,6 mia. kr. Det er vanskeligt at se, hvordan deres PSO-bidrag på 5-10 mio. kr. truer selskabets konkurrenceevne. Den helt store bannerfører mod PSO-bidraget er Aalborg Portland, der med et elforbrug på 242 mio. kwh er blandt landets største. Virksomheden har i medierne givet klart udtryk for, at deres PSO-bidrag forringer deres konkurrenceforhold, og at store udbudsopgaver kan tabes (og dermed koste danske arbejdspladser) på grund af PSO-bidraget. I 2013 producerede Aalborg Portland dog et overskud på 742 mio. kr., mens deres PSO-bidrag var på 26 mio. kr. blot 3,5 procent af overskuddet. Siden vækstpakkernes nedsættelse af virksomhedernes bidrag til PSO, har de fået blod på tanden og Efter at have set, at Banedanmark var medlem af FSE, der modarbejder grøn omstilling, sendte Enhedslisten spørgsmål til trafikministeren for at opklare, hvorfor et statsligt selskab bidrager til en lobbyorganisation, som modarbejder regeringens grønne politik. Ganske kort tid efter opsagde Banedanmark medlemskabet af FSE. 10 Rød+Grøn April 2014

11 Aalborg Portland fører an i kampen mod PSO-bidraget, der går til grøn omstilling. Cementgiganten nyder dog samtidig godt af de lave elpriser, som netop skyldes udviklingen i den grønne energisektor. Foto: Per Olesen (CC BY-SA 2.0) Klar med nye grønne initiativer Enhedslisten skruer op for mængden af grønne beslutningsforslag. Her kan du læse lidt om seks nye initiativer. Enhedslisten har fremsat forslag om at indføre et generelt forbud mod GMO-dyrkning i Danmark. Forslaget, der er udarbejdet i samarbejde med NOAH og Greenpeace, følger op på, at EU nu er blevet presset til at acceptere, at lande må forbyde GMO-afgrøder, selvom de er godkendt af EU. Vi har netop indleveret et forslag om at tillade, at kommuner må etablere flere solceller. I dag blokeres solcellerne af bureaukratiske og fordyrende regler. Finansministeriet vil nemlig ikke acceptere tab af energiafgifter, når kommuner (og andre) selv producerer deres strøm. Frankrig har for nylig gjort det lovpligtigt, at hvidevareproducenter og forhandlere skal oplyse deres kunder, hvor lang levetid, der er på et produkt. Målet er at gøre op med planlagt forældelse. Den idé har vi straks taget til os og fremsætter snarligt forslag herom. Enhedslisten har fremlagt forslag om afgift på brændefyr i huse, der ligger i kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas). Brændefyr forurener og forringer økonomien i kollektive anlæg. Vi er på vej med et forslag om at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler, en sag som regeringen forhaler. Vi vil speede op for grøn omstilling af bilerne. Endelig kan nævnes, at Enhedslisten har fået førstebehandlet vort forslag om CO2-regnskab for biomasse, der bruges til energi. Alle partier erkendte, at vi har ret i vores kritik af, at biomasse betragtes som CO2-neutral, men kun LA (!) støtter forslaget, som det foreligger. Vi går efter en såkaldt beretning, hvor vi kommer et skridt i den rigtige retning. Gennembrud i kampen mod farlig kemi fortsætter kampagnen for helt at eliminere erhvervslivets PSO-bidrag. De vil således nyde frugterne af den lukrative omstilling til vedvarende energi, men lade den almindelige forbruger betale hele gildet. PSO-bidraget Langt størstedelen af indtægterne fra PSO (Public Service Obligations) går til investeringer i vedvarende energi (en mindre del går bl.a. til forsyningssikkerhed, forskning og udvikling). Oprindeligt betalte borgere og virksomheder samme PSO-bidrag per kwh, men i forbindelse med forskellige vækstpakker har virksomhederne fået nedsat deres PSO-bidrag. Danmark ligger i midten af feltet, når det kommer til de europæiske landes samlede elpriser. Ser man bort fra PSO er Danmark det tredjebilligste land at købe strøm i, hvilket netop skyldes vores høje andel af vedvarende energi. Enhedslisten har i årevis arbejdet ihærdigt på at få en række hormonforstyrrende stoffer forbudt. Efter lang tids politisk modstand ser der nu ud til at være skred i tingene. Kemi Karl Vogt-Nielsen, miljøpolitisk rådgiver Tilbage i 2008 fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag om forbud mod stoffet Bisphenol-A i sutteflasker. Det samlede et flertal uden om regeringen, hvilket førte til et dansk forbud og på dansk initiativ også et forbud i EU. I 2009 tog vi initiativ til et nyt forslag om forbud mod fire ftalater (plastblødgørere) i produkter til børn. Det blev også vedtaget uden om regeringen, som efterfølgende klargjorde et dansk forbud fra Også her blev der parallelt arbejdet for et EU-forbud, men dette blev afvist af EU, hvilket medførte en massiv lobbyindsats fra industrien mod det danske forbud, der endnu ikke var trådt i kraft. Forbud på banen igen I december 2013 besluttede den daværende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) at udskyde forbuddet i to år, og i juli 2014 besluttede den nuværende miljøminister helt at trække forbuddet tilbage, med henvisning til EU s modstand. I januar 2015 fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag om at opretholde og implementere forbuddet. På et møde den 11. marts mellem Enhedslisten og Miljøministeriet oplyste ministeriet, at EU s kemikalieagentur netop havde erklæret sig enig i, at der er grund til at foreslå at begrænse de fire ftalater. Hormonforstyrrende synderegister Vi sigter nu efter, at vort nye beslutningsforslag skal fungere som en musefældeklausul, så der indføres et dansk forbud, hvis EU-tiltaget ikke er konkretiseret til januar 2016, hvad der er stillet i udsigt. Bispenol-A og de fire ftalater udgør kun fem ud af 564 potentielt hormonforstyrrende stoffer, der bl.a. mistænkes for at medvirke til, at piger går tidligere i pubertet, at unge kvinder går i overgangsalderen, at hvert tiende drengebarn bliver født med misdannede kønsorganer og at danske mænds sædkvalitet ligger helt i bund. Fostre er særligt følsomme over for hormonforstyrrende stoffer. Foto: Lunar Caustic/Flickr Rød+Grøn April

12 Tema Tema: Ræset mod bunden Foto: Kris Krüg (CC BY-SA 2.0) 12 Rød+Grøn April 2014

13 Arbejdsmarkedsparlør Arbejdsudbud Arbejdsudbuddet er udtryk for udbuddet af arbejdskraft ikke arbejdspladser. Det kan enten øges ved, at folk får en længere arbejdsuge, eller ved at flere er arbejdsløse. Politikere, der går ind for at øge arbejdsudbuddet, siger, at det vil få efterspørgslen på arbejdskraft til at stige. Den bagvedliggende (men næsten altid usagte) tanke er, at når der er flere arbejdsløse, så øger det jobkonkurrencen og presser lønningerne ned, hvormed virksomhederne får råd til at ansætte flere (hvis de da ikke bare stikker overskuddet i lommen). Vores løn, arbejdsforhold og sikkerhedsnet er under heftigt angreb fra både kapitalinteresser og politikere. I denne måneds tema ser Rød+Grøn nærmere på nogle af de centrale udfordringer, arbejderen står overfor. Simon Halskov, Rød+Grøn Det er op ad bakke i øjeblikket, når arbejderne skal forhandle om løn og arbejdsvilkår. Det ser man tydeligt på de netop overståede offentlige overenskomstforhandlinger. For på trods af, at vi befinder os i et valgår, nægtede den socialdemokratiske finansminister, der sad for bordenden, at efterkomme de faglige organisationers krav om mere i posen til de dårligst lønnede. Samtidig dikterede han et privatlønsværn, der betyder, at offentligt ansatte fremover kun vil få 80 procent af den lønstigning, som privatansatte får. Heller ikke den 17 procent store lønforskel mellem kvinder og mænd bliver der rokket ved. Tryner de ansatte Siden udbruddet af finanskrisen, der fik Europas arbejdsløshedskøer til at vokse, har også private arbejdsgivere haft de bedste kort på hånden. Et oplagt eksempel er flybranchen, der i lavprisraseriet giver de ansatte usikre arbejdsforhold og dårlig løn. Blandt de tarveligste bøller i klassen er Ryanair, hvis dogme er, at de ansatte ikke må organisere sig. Det gør det muligt for lavprisgiganten at fratage de ansatte alle rettigheder og betale en så ussel løn, at arbejderne i mange tilfælde reelt lever i fattigdom. Den 26. marts lander Ryanair i København, hvor de vil etablere en base og tryne den danske model. Fagbevægelsen, der har varslet storkonflikt, har meldt sig klar til en kamp, som kan blive en af de mest afgørende i mange år. Huller i sikkerhedsnettet I en tid, hvor arbejdsløsheden rammer vidt og bredt, skulle man tro, at tiden var inde til at gå sikkerhedsnettet igennem for huller. Det nyliberale Europa har dog valgt en ganske anden løsning: man har fundet lommekniven frem og gennemhullet det sociale sikkerhedsnet, der skulle samle arbejdsløse op og bringe dem igennem krisen. Herhjemme har tusinder af mennesker mistet deres dagpengeret, og der drives heksejagt på kontanthjælpsmodtagere. Heldigvis bliver højrefløjens hykleri og løgnagtighed ofte så tydelig, at selv dagspressen opdager det (med lidt hjælp fra Enhedslisten og de faglige organisationer). Til efteråret går de politiske forhandlinger om et nyt dagpengesystem i gang. Der er kun grund til at tro, at også denne kamp for arbejdstagernes rettigheder vil foregå op ad bakke. Men Enhedslisten vil i hvert fald gøre sit for at skabe et solidarisk dagpengesystem, der giver tryghed til alle. Working poor Med faldende lønninger vokser antallet af beskæftigede mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Disse kaldes ofte working poor ( arbejdende fattige ). Tendensen er meget udbredt i Tyskland, hvor de såkaldte Hartz-reformer har presset tyskernes lønninger ned, hvilket har medført en kolossal social slagside. Ryanair er et mønstereksempel på en virksomhed, der betaler en sulteløn. Lavprisselskabet har ansatte, der har en månedsløn på under kr. Hertil kommer utroligt ringe arbejdsvilkår og nærmest ingen rettigheder. Social dumping Begrebet social dumping bruges oftest om forhold, hvor udenlandske arbejdere accepterer løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Dermed forvrides konkurrencen, så det bliver mere attraktivt for danske arbejdsgivere at ansætte udlændinge, fordi de kan betale dem mindre i løn. Social dumping dækker også over situationer, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om skat, arbejdsmiljø eller social sikring. Dermed kan de underbyde virksomheder, der følger reglerne. Rød+Grøn April

14 Tema»Eksempler fra kontrakter viser, at Ryanair har kabinepersonale, som kun er sikret 11 måneders løn om året, de skal skifte arbejdsland med meget kort varsel, og selv betale deres uniformer og id-kort. Derfor gør vi det her for, at vores kommende kolleger i Danmark kan blive sikret rimelige vilkår.«thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personaleunion, FPU. Global luftkrig griber om sig Flybranchens selskaber kæmper i øjeblikket et heftigt slag om ruter og kunder. Det er et ræs mod bunden, hvor de ansatte bliver tabere i form af usikre arbejdsforhold og dårlig løn. Rød+Grøn ser nærmere på nogle af de selskaber, der presser citronen mest. Jakob Nerup og Karsten Ditlevsen, arbejdsmarkedspolitiske medarbejdere En gang var det fint at arbejde i et flyselskab. Det er det ikke længere. Lavprisselskabernes indtog har rettet skytset mod de ansattes lønog arbejdsvilkår, som flyselskaberne med alle midler forsøger at forringe. Flybranchens ansatte kæmper for at beholde overenskomster og faglig organisering. Det er en kamp, som Enhedslisten helhjertet støtter. Laveste fællesnævner Den 26. marts har det irske lavprisselskab Ryanair planlagt at starte med at flyve fra en ny base i København. Selskabet, der agter at gøre Københavns Lufthavn til deres nye afsæt for hele Norden, har allerede ansatte i Billund, hvor det flyver nogle få ruter uden overenskomst. Ryanair er ikke bare et flyselskab. Det er laveste fællesnævner på alle områder. Til trods for, at Ryanair netto fik 5,37 milliarder i overskud i 2014, betaler selskabet næsten ingen skat. De ansatte har lønninger på kr. om måneden, lange arbejdsuger uden hvile og skal selv betale for bl.a. uniformer og mad. Hele Ryanairs koncept bygger på, at de med alle midler forhindrer de ansatte i at organisere sig. I denne ånd har selskabet også pure afvist at forhandle overenskomst for deres kommende ansatte i København. Får Ryanair held med at udvide forretningen til København uden overenskomst, så vil de andre flyselskaber følge med i ræset mod bunden. Klar til konflikt Ryanairs afvisning af overenskomstforhandlinger har fået Flyvebranchens Personale Union til at varsle konflikt, hvor organiserede 14 Rød+Grøn April 2014

15 »30 fly aflyste so far. Vi er stadig på Hilton og holder fagligt møde. SAS har stadigt ikke udstedt en garanti om, at overenskomsten med CAU ikke vil blive fraskrevet i Cimber. Indtil denne garanti findes, er vi ALLE truede. Vi fortsætter sammen. En for alle, alle for samme overenskomst.«sms fra ansat til kolleger i SAS. Hvad kan du gøre? lønarbejdere ikke må udføre arbejde for Ryanair. Samtidig etableres der en sympatikonflikt, som betyder, at Ryanairs fly ikke kan blive tanket op, deres kufferter ikke kan blive bragt ud til flyet og passagererne ikke kan tjekkes ind i lufthavnen. Sympatikonflikterne skal primært drives af 3F, HK og Metal. Alle disse forbund er medlemmer af LO, som er det store fællesskab, der fører arbejdsretssagen juridisk. De konkrete kampskridt koordineres mellem de ansattes lokale fagforeninger (3F Kastrup, HK Service Hovedstaden og FPU). Arbejdsretten behandlede lovligheden af konflikten den 28. februar, og Ryanair har frem til 26. marts til at svare. Herefter kan LO skrive en replik til Ryanairs svar, og Ryanair kan svare igen. Først herefter fastsætter Arbejdsretten Skrækeksemplet: Qatar Airways en dato for et endeligt retsmøde. Denne proces kan trækkes i langdrag i flere måneder. Indtil da opbygger de ansatte og fagbevægelsen solidaritet og sammenhold til at konfrontere Ryanair. Hos Qatar Airways må de ansatte ikke blot leve med lav løn og usikre ansættelsesvilkår. De er også overvåget, og deres personlige liv kontrolleres af ledelsen. Bliver en ansat f.eks. gravid, har selskabet lov til at fyre hende øjeblikkeligt. For at støtte de ansattes fundamentale menneskerettigheder har det internationale transportarbejderforbund (ITF) iværksat en kampagne imod Qatar Airways. Det er nogle af de værste arbejdsforhold, vi har set. Flere ansatte har fortalt, at de fra kl. to om natten til syv om morgenen ifølge firmapolitikken skal befinde sig i deres lejlighed, forklarer Gabriel Mocho, formand for ITF s flyafdeling. Bliv en del af Facebookgruppen BeFairRyanair. Få din faglige klub til at opfordre jeres arbejdsgiver til ikke at bruge Ryanair og Norwegian, mens der er konflikt. Tag initiativ til en støtteudtalelse fra din faglige klub eller fagforening. Vær med til demonstrationer og kampagner mod social dumping Fra SAS til Cimber Det er ikke kun store udenlandske flyselskaber, der deltager i ræset mod bunden. I delvist danskejede SAS har ledelsen besluttet at overflytte 147 kabinefolk til deres datterselskab Cimber, fordi overenskomsten her er ringere end i SAS. De ansatte i SAS har i forvejen været igennem utallige sparerunder, hvor deres løn- og ansættelsesvilkår er blevet forringet. Denne gang fik de ansatte dog nok, bl.a. fordi ledelsen nægtede at forhandle. De ansatte startede derfor en spontan strejke, som varede i fire dage. I løbet af et enkelt døgn fik ledelsen dog kendt strejken overenskomststridig i Arbejdsretten, hvorefter SAS truede hver enkelt ansat med fyring, hvis arbejdet ikke blev genoptaget. Herefter valgte kabinefolkene i samlet flok at genoptage arbejdet. Under strejken holdt kollegerne gejsten oppe og mobiliserede hinanden f.eks. gennem sms er. Det brugte SAS ledelse til at suspendere 27 kabinefolk for trusler. Den 12. marts kunne kabineforeningen CAU dog melde ud, at de suspenderede kan vende tilbage. Det har været en fuldstændig uanstændig proces, hvor SAS-ledelsen har været ude i medierne og anklage disse kolleger for alt muligt. Nu har det vist sig, at der ikke er skyggen af beviser for noget som helst, lød det fra Jean Pierre Schomburg, næstformand i CAU. Piloter i strejke Nordens største lavprisselskab (og det næststørste i Københavns Lufthavn) hedder Norwegian. Selskabet har mange gange været på kollisionskurs med dets ansatte, fordi Norwegian vil spare på deres løn og forringe deres arbejdsvilkår. I begyndelsen af marts brød forhandlingerne om en ny overenskomst sammen, da Norwegians ledelse forlangte, at piloterne skal have længere arbejdstider og dårligere pension og forsikring. 700 af piloterne gik i strejke for at beholde deres nuværende vilkår. Et hovedkrav fra piloterne var, at de ansættes direkte af Norwegian og ikke gennem et datterselskab, som moderselskabet kan lade gå konkurs. Norwegian lagde ud med at hyre forskellige små selskaber til at flyve passagerer for at bryde strejken. Det fik selskabet imidlertid ikke held med, og efter 11 dages strejke, og et løfte om sympatistrejker fra de nordiske transportforeninger, lykkedes det piloterne at få en aftale på plads. Hermed sikres de jobgaranti i moderselskabet i tre år. Næste afgørende slag i luftkrigen sker, når Ryanair gør deres indtog i København. I skrivende stund er fronterne trukket hårdt op: På den ene side har syv LO-forbund varslet en omfattende sympatikonflikt med Ryanair. På den anden side har det irske lavprisselskab truet med at bringe selve den danske model for EU-domstolen. LO-forbundene er klar til en storstilet sympatikonflikt, når berygtede Ryanair lander i København. Foto: Ole Donbæk»Kapløbet mod bunden imellem luftfartsselskaber, for at fastsætte uholdbare ansættelsesvilkår, bør bekæmpes ved enhver lejlighed. Norwegians pilotforenings forsøg på at beskytte normale ansættelsesvilkår og arbejdsbetingelser fortjener maksimal støtte af alle arbejdere i Europa.«Ryanairs pilotforening. Rød+Grøn April

16 Tema Overenskomstforlig: Intet løft til de lavtlønnede De generelle overenskomstforlig på det offentlige område er på plads. På grund af det forestående folketingsvalg havde ingen af de centrale forhandlere den store interesse i et forhandlingssammenbrud. Enhedslisten finder det samlede resultat ringe og usolidarisk. Enhedslistens faglige landsudvalg Overordnet giver forligene for ansatte i kommuner, regioner og stat en beskeden lønfremgang i overenskomstperioden. Reallønnen sikres, men heller ikke mere end det. Arbejdsgivernes mere aggressive krav om forringelser af MED-systemet (der handler om de ansattes medbestemmelse og medindflydelse) og tillidsrepræsentanternes rolle er blevet sendt i udvalg, men ikke taget af bordet. Så de krav vil dukke op igen til overenskomstforhandlingerne i Privatlønsværn Mod forventning afviste den socialdemokratiske finansminister at imødekomme organisationernes krav om et lønløft for de lavtlønnede. Og da Forhandlingsfælleskabet i forvejen havde besluttet sig for ikke at fremsætte solidariske lønkrav, indeholder ingen af forligene særlige forbedringer for de lavtlønnede. Til gengæld dikterede finansministeren en forringelse af reguleringsordningen, hvilket indebærer, at stigninger i den private sektor kun opregulerer de offentliges lønninger med 80 procent, hvorimod fald reguleres med 100 procent. Det kaldes et privatlønsværn. I alle tre aftaler indgår en øget indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Nærmere betragtet er det gode hensigter og ikke meget andet. Især set i lyset af, at både regioner og kommuner hvert år i økonomiaftalerne presses til at gennemføre besparelser og nedskæringer, der øger arbejdsmængden og arbejdstempoet for den enkelte ansatte. Udrykningsenheder og forskningsaftaler løser ikke det problem, at færre ansatte skal løse stadigt flere opgaver. Kun radikale forbedringer af kommuneaftalerne vil kunne løse disse problemer, ligesom grønthøsterbesparelserne på statens budgetter må stoppes. Fagbevægelsen må stå sammen Ikke alle forhandlinger er afsluttet endnu, og det er nu op til de enkelte områder at afgøre, om resultaterne skal stemmes ned eller vedtages. Enhedslisten vil aktivt støtte de områder, der måtte beslutte sig til at konflikte sig til et bedre resultat, og opfordrer den samlede fagbevægelse til at være solidarisk. Fremadrettet vil Enhedslisten, sammen med partiets faglige tillidsfolk og repræsentanter i Folketinget, byråd og regionsråd, modarbejde alle tiltag i overenskomstperioden, der har til hensigt at forringe de ansattes løn- og arbejdsforhold, herunder arbejdstidsregler. Modarbejdes skal også de offentlige arbejdsgiveres forsøg på at begrænse de faglige organisationers forhandlings- og aftaleret på alle niveauer, og så skal lærerne støttes i at få nye arbejdstidsaftaler på plads. Læs mere om overenskomstforhandlingerne på 16 Rød+Grøn April 2014

17 Det blev ikke til nævneværdige forbedringer for de lavtlønnede, da det generelle overenskomstforlig på det offentlige område kom på plads.»det er kritiseret, at arbejdstidspapiret ikke er arbejdsretsligt bindende. Det er papiret dog i forhold til, at begge parter (LC og KL) forpligter sig til at samarbejde om projektet, som der er afsat 3 mio. til. I øvrigt har DLF dårlige erfaringer med at sende sager om arbejdstid til Arbejdsretten. Presset på arbejdsgiverne skal komme direkte fra kredsene og de faglige klubber på skolen.«henrik Poulsen, Enhedslisten Valby, medlem af hovedstyrelsen i DLF Fremtidens kampe Fordel arbejdet og hæv mindstelønnen Anders Olesen, faglig koordinator Udover sikring af reallønnen er det ikke lykkedes at få rejst fælleskrav på tværs af de forskellige områder op til overenskomstforhandlingerne i år. Det er vigtigt, at vi i Enhedslisten frem mod overenskomstforhandlingerne i 2017 og 2018 i god tid får taget hul på diskussioner af de største uløste problemer. Al erfaring viser, at hvis vi for alvor skal samle opbakning og begejstring, så er det spørgsmålene om arbejdstid og solidaritet, der kan samle bred tilslutning. Derfor skal vi arbejde målrettet mod at få rejst et krav om nedsat arbejdstid med fuld løn og personalekompensation ved de kommende forhandlinger. Det vil medvirke til at få fordelt arbejdet til gavn for de ledige, og vil nedbringe mængden af stress og nedslidning. Det er et solidarisk krav, som der også er råd til at gennemføre. Derudover skal vi arbejde for at få forhøjet mindstelønninger og sikre ligeløn, både i den private og den offentlige sektor, og for en massiv indsats mod social dumping. Vi vil i Fagligt Landsudvalg allerede nu gå i gang med disse diskussioner, således at vi kan medvirke til, at kravene bliver rejst af arbejdspladser og fagforeninger. Læs mere: enhedslisten.dk/fagligt-udvalg Et vigtigt skridt på vejen Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har enstemmigt vedtaget at anbefale medlemmerne at stemme ja til urafstemningen på det kommunale område. I skrivende stund er afstemningen i gang, og resultatet vil være kendt, når dette læses. Henrik Poulsen, Enhedslisten Valby, medlem af hovedstyrelsen i DLF Ved årets overenskomstforhandlinger lykkedes det ikke for Lærernes Centralorganisation (LC) at komme igennem med kravet om en arbejdstidsaftale, der kunne træde i stedet for den såkaldte lov 409 om lærernes arbejdstid. I 2013 blev loven, efter en lockout, tvunget ned over lærerne for bl.a. at finansiere en ny folkeskolereform til flere mia. kr. Loven blev gennemført uden skyldigt hensyn til DLF et forhold som FN s Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har kritiseret regeringen for. Ingen lappeløsninger loven skal væk I Danmarks Lærerforening måtte vi erkende, at vi ikke kunne komme af med loven i denne omgang. Vi kunne i stedet søge at lappe på nogle af paragrafferne i loven. Det ville vi under ingen omstændigheder. Det ville være at legitimere og cementere loven. Det er fortsat organisationens mål, at loven skal væk. Vi valgte i stedet at søge at forpligte kommunerne og skolelederne til at arbejde for at sikre lærerne bedre vilkår. Det lykkedes at vedtage et notat om arbejdstid, takket være bl.a. Forhandlingsfællesskabet (FF), der forhindrede, at den generelle overenskomst blev forhandlet, før lærerne var på plads med arbejdstiden. Derved fik FF øget presset på KL, idet der i FF var enighed om, at ingen må efterlades på perronen. Sporene fra overenskomstforhandlingerne i 2013 skræmmer. Med det aftalte papir om arbejdstid er der mulighed for, at den enkelte lærers arbejdssituation kan forbedres, bl.a. ved at der i forbindelse med lærerens opgaveoversigt skal drøftes det forventede tidsforbrug til forberedelse. Der skal desuden sikres fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse samt reel mulighed for at mødes med kollegerne, og så kan forberedelsestiden som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Vurdér styrkeforholdet De centrale parter (KL og LC) gør i fællesskab opmærksom på, at der er adgang til indgåelse af lokale aftaler, der fraviger eller supplerer de centrale arbejdstidsbestemmelser. Det er nye toner fra KL. Med aftalen får de lokale kredse og tillidsrepræsentanterne en helt anden tilgang til arbejdsgiverne. Tillidsrepræsentanten skal sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opgaven, der også indbefatter løbende dialog med lærerne og den lokale lærerkreds. Der skal løbende i perioden ske en fælles opfølgning og evaluering af effekten af både den centrale og lokale indsats. På baggrund af opfølgningen vurderer LC og KL behovet for andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger. Det er kritiseret, at arbejdstidspapiret ikke er arbejdsretsligt bindende. Det er papiret dog i forhold til, at begge parter (LC og KL) forpligter sig til at samarbejde om projektet, som der er afsat 3 mio. til. I øvrigt har DLF dårlige erfaringer med at sende sager om arbejdstid til Arbejdsretten. Presset på arbejdsgiverne skal komme direkte fra kredsene og de faglige klubber på skolen. Opfattelsen i DLF s hovedstyrelse er, at vi ved en konflikt ikke vil kunne opnå et bedre resultat end det indgåede kompromis. Man må vurdere styrkeforholdet, inden man kaster sig ud i en konflikt, og have et klart billede af, hvordan en konflikt kan stoppes med et godt resultat. Det er det samme folketingsflertal, der er i dag som i Ville dette flertal ved et indgreb mon stoppe en strejke og trække lov 409 tilbage til fordel for noget bedre? Rød+Grøn April

18 Tema I familien blev omsorgsopgaverne udført gratis af kvinder. Derfor har det været uhyre vanskeligt for kvinder at få ordentlig løn og anerkendelse for at påtage sig disse job udenfor hjemmet. Foto: Paul Townsend (CC BY-NC 2.0) Lønnen gaber stadig Hvad skyldes det markante løngab mellem kvinder og mænd? Og hvordan mindskes det? Rød+Grøn har bedt om en forklaring fra Jakob Sølvhøj, der som medlem af FOA s ledelse netop har arbejdet for ligeløn i de offentlige overenskomstforhandlinger. Anne Overgaard Jørgensen, Nørrebro Park Siden 2010 har kampagnen Kvindernes sidste arbejdsdag (iværksat af bl.a. FOA, HK og 3F) hvert år fra begyndelsen af november via en skingrende lyserød kampagne mindet om, at begyndelsen af november burde være årets sidste arbejdsdag for kvinder. Den 17 procent store lønforskel mellem kvinder og mænd, berettiger nemlig kvinder til næsten to måneders fri om året. 18 Rød+Grøn April 2014 Kvinders arbejde nedvurderes Den primære årsag til den kønsmæssige ulighed på det danske arbejdsmarked skyldes en nedvurdering af kvinders arbejde, slår Jakob Sølvhøj fast. Denne nedvurdering har eksisteret siden fagbevægelsens barndom, og det har resulteret i ringe opbakning til kvindefag fra de traditionelt stærke mandlige fagforeninger, forklarer han. Siden starten af 1960 erne har kvinder i stigende omfang været beskæftiget i den voksende offentlige sektor. Her har kvinder løst arbejdsopgaver, der tidligere lå i familien. Især er pasning af ældre og børn blevet til kvindefag. I familien blev omsorgsopgaverne jo udført gratis af kvinder. Derfor har det været uhyre vanskeligt for kvinder at få ordentlig løn og anerkendelse for at påtage sig disse job udenfor hjemmet, mener Jakob Sølvhøj. Arbejdsmarked stadig kønsopdelt I 1973 bliver ligeløn skrevet ind i overenskomsten, og med Ligelønsloven fra 1976 blev formel lønmæssig ligestilling sikret. Kvinder udgjorde dog stadig langt hovedparten af de ansatte i den offentlige sektor, mens mænd især var ansatte i den private sektor. Denne kønsfordeling er stadig en realitet, og det danske arbejdsmarked er i dag et af de mest kønsopdelte i Europa. Finanskrisens indhug i den private sektor har ikke ændret markant ved dette, forklarer Jakob Sølvhøj. Endnu en grund til kvinders lavere løn er, at de tager ti gange mere barselsorlov end mænd. FOA havde fokus på problemstillingen i årets offentlige overenskomstforhandlinger, hvor det også lykkedes at øremærke en uges barsel mere til mænd. Men det er fortsat nødvendigt med politiske indgreb for at komme skævheden til livs, mener Jakob Sølvhøj. Her har det været en skuffelse, at den nuværende regering har fravalgt at lovgive på området. Tre måneders øremærket barsel til mænd var ellers en del af regeringsgrundlaget, siger han og betoner, at hvis mænd skal tage mere barsel, skal de motiveres både ved hjælp af overenskomster og lovgivning. Deltid er for kvinder Tvunget deltidsarbejde i kvindefag bærer også sin del af ansvaret for løngabet. Hele 37 procent af offentlige ansatte kvinder er på deltid. FOA arbejder for at sikre fuldtidsstillinger til alle, der ønsker det, og stod det til Jakob Sølvhøj, satte den samlede fagbevægelse snart kurs efter en generel nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer. Lavere arbejdstid i alle fag vil samtidig mindske de ansattes stress og slid og ikke mindst skabe flere job, påpeger han. Trods de nedslående fakta, mener Jakob Sølvhøj, at ligeløn er muligt på den lange bane. Vejen til ligeløn skal banes i et samspil mellem lovgivning, overenskomster, kampagner og ikke mindst konflikter på arbejdsmarkedet, siger han og uddyber: Arbejdsmarkedskonflikten i 2008 fik betragtelig betydning, og satte i den grad den manglende ligeløn på den politiske dagsorden. Så forhåbentlig kan det glubske løngab lukkes på sigt.

19 Opgør med tre sejlivede myter Det offentlige er en byrde, der forsørges af den private sektor. Danmark kan slet ikke konkurrere med udlandet. Og så kan det overhovedet ikke betale sig at arbejde. Sådan lyder tre udbredte borgerlige myter. De skal lægges i graven, og det kan ikke gå hurtigt nok. Pelle Dragsted, politisk rådgiver Myte nr. 1: Det kan ikke betale sig at arbejde Når Venstre og resten af højrefløjen siger, at kontanthjælpen skal sættes ned, fordi den fjerner incitamentet til at arbejde, er det ikke alene et løgnagtigt angreb på arbejdsløse. Det er et angreb på os alle sammen, på vores tryghed og på vores fællesskab. 94 procent af kontanthjælpsmodtagerne tjener mere end kroner om måneden ved at gå fra ledighed til arbejde. Det lyder måske ikke af så meget for en vellønnet Cepos-økonom. Men for en kontanthjælpsmodtager er det en indkomstfremgang på hele 20 procent. I stedet for at se det som et problem, at der ikke altid er ekstremt Foto: Paul Townsend (CC BY-NC 2.0) langt mellem løn og understøttelse, bør vi se det som en fordel. For vi bliver næsten alle sammen ramt af arbejdsløshed på et tidspunkt i løbet af vores liv og har derfor fordel af en rimelig kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste, mens vi søger nyt job. En anden tilbagevendende frase er, at hvis overførselsindkomsterne er for høje, så vil flere vælge at ligge hjemme på sofaen med passiv forsørgelse. Men for at modtage dagpenge eller kontanthjælp skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage de job, du bliver tilbudt. Hvis du takker nej, lukker kassen. Foto: Brickset/ Flickr Myte nr. 2: Det private betaler det offentlige Såvel i den offentlige som i den private sektor skaber medarbejderne vate sektor. Det er offentlige børnedanner arbejdskraften til den pri- værdi med deres arbejde. haver og vuggestuer, der sikrer, at Det er korrekt, at det hovedsageligt er den private sektor, der ekstidig med at den reproducerer sig. arbejdskraften er tilgængelig, samporterer varer og ydelser til udlandet og dermed trækker fremmed handler de privatansatte, når de er Det er offentlige hospitaler, der be- valuta hjem til Danmark. Men det ramt af sygdom. Det er de offentlige pensions- og arbejdsløshedssy- skyldes kun en tradition for, at vareproduktionen primært foregår i stemer, der overtager, når de private virksomheder nedslider el- den private sektor. Virksomheder som DONG har bevist, at den offentlige sektor sagtens kan tjene penge kraft. Det er det offentlige politi, der ler skiller sig af med deres arbejds- hjem til Danmark, hvis vi lader ønsker det. der ikke frarøves deres værdier, og sørger for, at de private virksomhe- Samtidig er den private sektor på det er offentlige veje, broer og anden infrastruktur, som gør det mu- mange fronter helt afhængig af den offentlige. Det er offentlige skoler, ligt at transportere varer og værdier rundt i gymnasier og universiteter, der ud- landet. Myte nr. 3: Danmark har en dårlig konkurrenceevne En af de mest almindelige indika- handelsbalance. I de seneste år har 2013 slog EU-Kommissionen fast, at torer på dårlig konkurrenceevne er overskuddene ligefrem slået re- Danmark er blandt EU s mest kon- underskud på betalingsbalancen og korder. Succesen på de internatio- kurrencedygtige lande. Verdens- handelsbalancen. Lande får under- nale markeder afspejler sig i enor- banken placerer Danmark på en skud, fordi de ikke kan sælge deres me overskud hos de førende dan- femteplads, lige efter USA, på sin varer på det internationale marked. ske eksportvirksomheder. Samtidig liste over lande, hvor det er let at Modsat hvad man kunne tro, hvis flytter danske virksomheder færre drive forretning, mens det førende man lytter til erhvervstoppens job ud af landet end for ti år siden. erhvervsmagasin Forbes placerer grædekoner, har Danmark dog i en Et utal af undersøgelser place- Danmark som nummer to i verden lang årrække haft massive overskud på såvel betalingsbalance som rer således Danmark i toppen af international konkurrence. I oktober af lande med bedst investeringsklima. Foto: Comrade Foot/ Flickr Rød+Grøn April

20 Tema Vi har stadig en del småindustri i Silkeborg. Danfoss er her, og de har en del underleverandører. Men busfabrikken er væk. Det samme er papirfabrikken, som beskæftigede folk.«christian Juhl Da industrien forsvandt I de sidste mange år har Danmark mistet industriarbejdspladser i hobetal. Hvad har det betydet, og hvordan vender vi udviklingen og skaber rigtige job? De spørgsmål har Rød+Grøn vendt med arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl, der er tidligere formand for SID og 3F i Silkeborg. Mikael Hertoft, Rød+Grøn Hvad er der sket med arbejdspladserne de sidste tyve år, f.eks. i en by som Silkeborg? De er flyttet fra industri til service. Indbyggertallet er nogenlunde det samme, men antallet af industriarbejdspladser er faldet med cirka Samtidig er der opstået arbejdspladser indenfor service. Vi kan også se forandringen i fagforeningen, hvor industribranchen ikke længere er den største. Det er lager og service. I 50 erne og 60 erne var der tekstilarbejdere i Silkeborg de er stort set væk nu. En virksomhed som Maskot laver stadig tekstiler, men produktionen ligger i Vietnam og Laos. I de gode tider var der 300 fabriksarbejdere. De er væk nu. I stedet er der 60 lagerarbejdere, der står for distributionen, og lige så mange kontorfolk og designere. Vi har stadig en del småindustri i Silkeborg. Danfoss er her, og de har en del underleverandører. Men busfabrikken er væk. Det samme er papirfabrikken, som beskæftigede folk. I stedet er der midt i byen kommet biograf, hotel, restauranter og butikker, der i alt tæller cirka 100 arbejdspladser. Hvad betyder skiftet fra industri til service for arbejderklassens kampkraft og klassebevidsthed? Det betyder helt sikkert meget. Før havde vi de store arbejdspladser, der kunne gå i spidsen. Når deres ansatte sagde, de ville have to kroner mere i timen, så fik de det som regel og det smittede af på lønningerne i hele området. Men nu er de der ikke til at gå i spidsen. De store industriarbejdspladser var 100 procent organiserede. Det er slet ikke givet med de nye servicearbejdspladser. Her er kampen for organiseringen vigtig hver gang. Ligner Silkeborg resten af landet? Ja, det tror jeg. Afviklingen af industriarbejdspladser og udviklingen af service er den samme. Forskellen ligger måske i, hvordan fagforeningerne har reageret. I Silkeborg har vi arbejdet målrettet for at organisere servicefagene. Andre steder har man måske været mere passive, og så er det ikke gået så godt. Hvordan skal vi sikre rigtige arbejdspladser i fremtiden? Først og fremmest må vi kræve af kommunerne, at de ikke skærer så hårdt ned, som de gør. Vi har mistet kommunale arbejdspladser de seneste par år. Vi må føre en traditionel keynesiansk politik for at sætte arbejde i gang. Enhedslisten har mange jobskabende forslag, f.eks. i forhold til Her er vores dagpengeplan I forhandlingerne om et nyt dagpengesystem vil Enhedslisten slås for hver eneste forbedring, der kan skabe større tryghed for lønmodtagerne og bedre vilkår for dem, der er ramt af ledighed. Simon Halskov, Rød+Grøn Enhedslisten var stærk modstander af dagpengereformen og har kæmpet for at få et bedre dagpengesystem, lige siden reformen blev vedtaget. Det er flere gange lykkedes at presse regeringen til at kaste midlertidige økonomiske redningskranse ud til de hårdest ramte. Men dagpengereformens forringelser består. Titusinder af mennesker har mistet deres dagpengeret, og utrygheden er vokset for alle lønmodtagere. 20 Rød+Grøn April 2014 Regeringen har efter hårdt pres nedsat en dagpengekommission, der i slutningen af august vil komme med forslag til et nyt dagpengesystem. Så går de politiske forhandlinger i gang, og her vil Enhedslisten arbejde for et mere trygt og solidarisk dagpengesystem, der giver tryghed til alle. Lettere vej til dagpenge Enhedslisten mener, at det skal være lettere at få ret til dagpenge. Efter seks måneders arbejde (tre måneder for nyudlærte) skal retten opnås. Hvis man mister retten til dagpenge, bør den kunne genoptjenes efter tre måneders arbejde. Timer fra jobrotation, private og of- Jobskabelse er den bedste kur fentlige løntilskudsjob, nyttejob og virksomhedspraktik skal tælle med i genoptjeningen. Perioder med uddannelse skal ikke tælle med i dagpengeperioden. Forbruget af dagpenge skal tælles i timer og ikke i uger, så en enkelt dag med dagpenge ikke tæller som en hel uge. Enhedslistens mål er at opnå fuld beskæftigelse. Det kan vi gøre ved at skabe nye arbejdspladser, f.eks. gennem den nødvendige grønne omstilling. Samtidig kan vi blive bedre til at dele det arbejde, der er. Det kan bl.a. ske ved at nedsætte arbejdstiden eller ved at give forældre ret til børnepasningsorlov, som man gjorde i 90 erne.