Hold fast i intimiteten. En sand ven side 10 Livskvalitet side 14 Kræft og depression side 20. Side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hold fast i intimiteten. En sand ven side 10 Livskvalitet side 14 Kræft og depression side 20. Side 6"

Transkript

1 Nr. 4 November årgang Kræftens Bekæmpelse Side 6 Hold fast i intimiteten En sand ven side 10 Livskvalitet side 14 Kræft og depression side 20

2 Forside: Seksuallivet ændrede sig radikalt, efter at Henrik Hartmann blev behandlet for prostatakræft. Men der er fortsat masser af kys og kærtegn i Elin og Henrik Hartmanns ægteskab. 08 indhold Hold fast i kropsligheden Sexlivet har stor betydning for menneskets fysiske ve og vel, også når man har kræft. 10 Han har reddet min forstand Torben Skinbjerg har haft kræft to gange. Hans ven Thomas Qvist Nielsen har været med hele vejen. 14 Øget livskvalitet via cyberspace Et forskerteam på Roskilde Sygehus har opbygget en internetbaseret livskvalitetsdatabase. 18 Tag sundhedsråd med et gran salt Man skal ikke tro på alt, hvad man hører eller læser. Der er mange myter, mirakelkure og halve sandheder Når grundfarven bliver grå For mange kræftpatienter er kræften kun en belastning. De bliver nedtrykte, og en del når derud, hvor det bliver til en depression. Leder Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Af hjertet tak Denne leder er skrevet med stor taknemmelighed over for alle jer, der ud over at være medlemmer af Kræftens Bekæmpelse, også støttede os under årets Knæk Cancer-indsamling. Danmarks største indsats mod kræft førte til, at TV2 i uge 43 indsamlede 100 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse og til kampen mod kræft. Mange tak for jeres opbakning og støtte. Vi er nu i fuldt gang med at konkretisere, hvordan pengene skal bruges og til hvad. For jeg kan garantere, at der er hårdt brug for dem. Det, som ligger helt fast, er et projekt, som forskerne kalder for tredje generation af Kost, Kræft og Helbred befolkningsundersøgelsen, hvor vi blandt andet vil bede om blod-, vævsog fedtprøver fra danskere (2. generation) og fra yderligere af de deltagende børns børn (3. generation). Kost, Kræft og Helbred (1. generation) har allerede givet os stor viden om sammenhængen mellem blandt andet kostvaner og kræft og dannet grundlag for både rådgivning om sund levevis og forebyggelse af kræft herhjemme og i udlandet. En befolkningsundersøgelse, hvor flere generationer deltager, vil give os særdeles gode muligheder for at undersøge risikoen for kræft, herunder arveanlæg og de miljø- og vanemæssige påvirkninger, vi hver især lever under. Et andet indsatsområde bliver forskning i mere sikker diagnose af prostatakræft. Prostatakræft er med nye tilfælde om året den mest almindelige kræftform hos mænd. På side 6 kan du læse om de konsekvenser, sygdommen har haft for Henrik Hartmann. Og vi glemmer ikke patientstøtten. Vi skal endnu bredere ud med vores støtte til kræftramte. Kræft er desværre en sygdom, der ikke uden videre kan udryddes. Det ved vi alt for godt. Derfor arbejder vi målrettet for, at hvis man ikke kan få et liv uden kræft, skal man i hvert fald have mulighed for at have et godt liv med kræft. Vores mål er, at kræft ikke skal være en sygdom, man dør af, men en sygdom, man kan leve med. På den måde knækker vi også cancer. 2 tæt på kræft November 2012

3 Dallunds tilbud er landsdækkende Rehabiliteringscenter Dallund er kommet på finansloven. Det betyder, at kræftramte fra hele landet har mulighed for gratis at få et rehabiliteringsophold, hvis det skønnes, at man har behov for det. Rent organisatorisk bliver centret en del af Region Syddanmark. Af JyTTE Dreier Foto Tomas Bertelsen Rehabiliteringscenter Dallund er det eneste sted i landet, hvor kræftpatienter tilbydes et rehabiliteringsophold af en uges varighed sammen med andre kræftramte et tilbud, som flere end kræftramte har deltaget i, siden centret åbnede i Det er Kræftens Bekæmpelse, som i sin tid tog initiativ til at etablere Dallund, og foreningen overdrager nu nøglen til det offentlige forstået på den måde, at Dallund er kommet på finansloven. Dermed kan kræftramte fra hele landet søge om et gratis ophold. Forskning dokumenterer behov for rehabilitering Kræftens Bekæmpelse har høstet stor viden, erfaringer og værdifulde forskningsresultater gennem de 10 år, hvor man har drevet stedet. Forskningen har vist, at kræftpatienter har et stort behov for rehabilitering, og at næsten alle kræftpatienter har problemer og senfølger, efter at behandlingen er afsluttet. Det er både vemodigt og glædeligt, at vi nu giver stafetten videre. Vi har fået sat kræftrehabilitering på dagsordenen og dokumenteret, at behovet er der, men det er ikke Kræftens Bekæmpelses opgave at drive et kræftrehabiliteringscenter. Det er en offentlig opgave, som politikerne har sagt ja tak til at løse, siger Laila Walther, chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse. Forskning og udvikling Dallund bliver fremover et forsknings- og udviklingscenter. Det vil sige, at det bliver forskning, der kommer til at styre de aktiviteter/kurser, som fremover vil blive tilbudt. Kurserne bliver således målrettet i forhold til de beskrevne forskningsprojekter, som man ønsker at sætte i gang, siger centerchef på Dallund, Susanne Juul. Hvilke kurser, der bliver udbudt, er endnu ikke på plads, men Susanne Juul peger på muligheder som forskning i screeningsværktøjer til eksempelvis at komme tættere på, hvilke behov for rehabilitering de enkelte kræftdiagnoser har. Forskningsansvarlige er Syddansk Universitet, så det er i tæt samarbejde med dem, at forskningsprojekterne bliver udformet. Vi på Dallund bliver dem, der skal gennemføre kurserne, hvilket vi ser frem til, siger Susanne Juul. Kurser på baggrund af behov og ønsker Indtil det nye Dallund er klar til at slå dørene op, er der tilrettelagt ugekurser til og med første halvår af Kurser, som alle er tilrettelagt efter behov og ønsker. Kurserne er gratis og henvender sig primært til kræftramte, som ikke tidligere har været på Dallund. Man skal fortsat henvises fra egen læge eller en læge på hospitalet. n Rehabiliteringscenter Dallund på Fyn bliver fremover et forskningsog udviklingscenter. Forskning kommer til at styre de aktiviteter/ kurser, som vil blive tilbudt. November 2012 tæt på kræft 3

4 kort nyt Motion giver kræftpatienter mere livskvalitet Bedre søvn og mere overskud. Mindre angst og færre bivirkninger af behandlingen. Det er blot nogle af de positive effekter, som motion kan have på kræftpatienter. Det viser en Cochrane oversigt, der er en gennemgang af al den bedste forskning på området. Der er mange gode grunde til at dyrke motion som kræftpatient. Og det ser ud til, at det hellere må være med moderat end lav intensitet, selv om mild motion også har en effekt. Først og fremmest skal det være det, man har lyst til og kan magte. Men man skal i hvert fald ikke være bange for at gå til den, med mindre man får noget andet vide af sin læge, siger projektleder Christine Paludan Müller fra Kræftens Bekæmpelse. Flere børn overlever leukæmi For 50 år siden så det sort ud for de børn, der blev ramt af leukæmi. Dødeligheden var høj og behandlingen eksperimentel. I dag er situationen heldigvis en helt anden. Behandlingen af børnekræft er blevet en succeshistorie. År efter år har lægerne forbedret overlevelseschancerne, og i dag overlever 85 procent af alle børn med leukæmi. Den positive udvikling skyldes i høj grad bedre kemoterapi. Tidligere havde man ingen fornemmelse af, hvordan man skulle styre behandlingen af kræftramte børn, hvornår behandlingen skulle intensiveres, hvilke stoffer, der ikke måtte kombineres med hvilke stoffer og så videre. Når vi i dag helbreder så mange flere børn, skyldes det ikke, at der er opfundet nye magic bullets. Det skyldes derimod en langt mere rationel og videnskabelig funderet anvendelse af de lægemidler, vi har, siger Kjeld Schmiegelow, professor og overlæge på Rigshospitalet. Leukæmi er den almindeligste kræftform hos børn. Sygdommen rammer hvert år børn. Ny kræftmedicin på vej På kan du læse om, hvordan ny kræftmedicin bliver indført til behandling af danske kræftpatienter, men også om nye kræftlægemidler, der netop er blevet godkendt i EU, eller som forventes at blive det. Du kan også læse om dine muligheder for at få adgang til kræftlægemidler, der endnu ikke er godkendt eller taget i brug som standardbehandling på danske hospitaler. Alle lægemidler skal godkendes af European Medicines Agency (EMA), før de må bruges til europæiske patienter. Når et lægemiddel godkendes af EMA, er det godkendt i samtlige EU-lande, herunder Danmark. Selve godkendelsesproceduren kan tage flere måneder (eventuelt år), men særligt lovende lægemidler kan behandles hurtigere via en såkaldt fast track ordning. Er et lægemiddel ikke godkendt af EMA, kan europæiske læger i princippet ikke bruge lægemidlet. Men som patient kan du få adgang til ny kræftmedicin, hvis du deltager i forsøgsbehandling. Og det er muligt at få adgang til ikke-godkendte lægemidler gennem særlige programmer. Læs mere på Kræft får mænd til at leve sundere Mange mænd, der får kræft, ændrer livsstil og begynder at leve sundere. De stopper oftere med at ryge og er mere flittige til at smide de overflødige kilo end mænd uden kræft. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne har undersøgt ændringer i forbruget af tobak og alkohol og bodymass indeks (sammenhæng mellem højde og vægt) fra i alt mænd i alderen år. 4 tæt på kræft November 2012

5 Golfglade kvinder har indsamlet rekordbeløb til brystkræftsagen Pink Cup Danmarks største golfturnering for kvinder har i år samlet over 3,1 millioner kroner til brystkræftsagen. Formålet med turneringen er, at kvinder får mulighed for at dyrke deres hobby, sætte fokus på brystkræft og samle penge ind. Siden sin start i 2003 har Pink Cup turneringen indsamlet 20,8 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft. HPV-vaccinen er uden alvorlige bivirkninger Man løber ingen risiko ved at lade sig vaccinere mod HPV. Det viser en amerikansk undersøgelse blandt kvinder, der har fået HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Kun besvimelse på selve vaccinationsdagen og hudinfektioner ved stikket ugerne efter blev vurderet til at være bivirkninger ved vaccinen. Det er samme bivirkninger, som generelt kan opstå ved alle andre typer vaccinationer også. HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet, men lige nu har piger født i også mulighed for at blive vaccineret gratis. Tilbuddet gælder frem til udgangen af Inden da skal man altså have fået de tre stik, som det tager ca. et halvt år at få. Syv nye kræftrådgivninger på vej Kræftens Bekæmpelse og Realdania bygger syv nye kræftrådgivninger tæt på de store kræftbehandlende sygehuse i byerne Næstved, Vejle, Aalborg, Odense, Roskilde, Herning og Herlev. Projektet hedder Livsrum. Nøgleordene for de nye rådgivninger er tryghed, åbenhed og nærvær. Her kan patienter og pårørende kommer for at få rådgivning, deltage i forskellige aktiviteter både fysiske og kreative eller møde andre, der også har kræft tæt inde på livet. Byggerierne i Næstved, Vejle og Aalborg er allerede godt i gang. Husene skal ligge på hospitalets grund, men skal arkitektonisk adskille sig fra sygehuset. Den første rådgivning, der står klar, er huset i Næstved, der forventes at kunne slå dørene op i maj Huset er nomineret til en international pris for verdens bedste sundhedsbyggeri. I Odense er vinderen af arkitektkonkurrencen netop fundet, og hvem der skal tegne de nye Livsrum i Roskilde og Herning, vil bliver afsløret i uge 2 i Kun i Herlev er der endnu ikke noget konkret i gang. Du kan følge projektet på Visualisering lavet af Hoffmann, EFFEKT og Lyngkilde. Rygeforbud på efterskoler virker Rygeforbud virker. På efterskoler, hvor rygning er helt forbudt, begynder færre elever at ryge, og flere skodder smøgerne, hvis de var rygere ved skolestart. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Rygning smitter. Det ved vi fra masser af undersøgelser. Jo mere synlig og normaliseret rygning er i et miljø, jo flere bliver inspireret til at være med i fællesskabet af rygere, siger Per Kim Nielsen, projektchef i Projekt Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse. Især i teenageårene bliver unge let påvirket af deres kammerater og miljø. Fire ud af fem unge begynder at ryge, inden den fylder 18 år. November 2012 tæt på kræft 5

6 Giv ikke op Lysten er intakt, men det kniber med at få rejsning. Seksuallivet ændrede sig radikalt, efter at Henrik Hartmann blev behandlet for prostatakræft og blev impotent. Det ville have været rart, hvis han og hustruen havde fået tilbudt hjælp og vejledning på det behandlende hospital. De bad om hjælp, men har måttet klare skærene selv. Af JyTTE Dreier Foto Tomas Bertelsen Aftenen før, den nu 67-årige Henrik Hartmann skulle opereres for prostatakræft, havde han samleje med sin hustru gennem snart 40 år, Elin. At det skulle blive deres sidste velkendte samleje sammen, skænkede han ikke en tanke. Han tænkte heller ikke på sex de næste tre-fire måneder. Der tissede han stort set konstant, men pludselig virkede vandværket som tidligere. Det var en stor befrielse at smide bleen, og jeg opdagede, at min seksuelle lyst var fuldstændig intakt. Hvad værre var: Den rejsning, som det kunne blive til, var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Jeg var sat skakmat, fortæller Henrik Hartmann. Det blev tid til første kontrol på hospitalet. Henrik Hartmann bad om hjælp og vejledning omkring sine rejsningsproblemer, men fik blot en recept på otte piller. Jeg tog en pille. Der skete intet. Heller ikke pille nr. to gjorde noget som helst godt. Det var svært. Jeg begærer og elsker min kone, men der skete intet, siger han. Seks måneder senere måtte han og Elin konstatere, at pillerne ikke virkede. De fik en ny tid på hospitalet. På sprøjten Da vi kom ind til lægen, bad han min kone sætte sig hen i et hjørne. Og jeg fik udleveret en sprøjte og en brugsanvisning, og så fortalte han ganske kort, hvor i penis jeg skulle sprøjte. Jeg tænkte: Tør jeg det her? Jeg fik det gjort i en fart, for tiden var knap. Lægen nåede ikke at se resultatet, men der var nu heller ikke meget at prale af. Der var da en vis virkning, penis svulmede lidt op, men ikke til noget, der kunne bruges til et samleje, siger han. Henrik prøvede efterfølgende at tage en lidt større dosis, hvilket resulterede i, at han fik en rejsning, der varede i tre timer. Det gjorde bare så ondt, så sex var det sidste, jeg tænkte på. Gang i sexlivet igen Langt om længe har ægteparret fundet opskriften. Det går bedre nu, for det er sådan, at nogle af nerverne i penis er vågnet op igen og kombineret med piller, indsprøjtninger og uartige tanker kan vi have normal samleje. Det er ikke som før. Slet ikke. Fornemmelsen er der, men rejsningen holder ikke så længe. Og noget, som jeg også har haft svært ved at vænne mig til, er, at jeg ved udløsning ikke får sædafgang. I starten gav det kramper og smerter, men det har 6 tæt på kræft November 2012

7 jeg heldigvis lært at tøjle, forklarer han. Henrik og Elin har også måttet finde andre måder at være sammen på. Vi har ikke tidligere som sådan diskuteret vores sexliv. Det fungerede jo ganske udmærket, men da jeg blev syg, fik vi virkelig snakket med hinanden om alt mellem himmel og jord, herunder om vores nye seksualliv. Det har været en fantastisk styrke, at vi kan snakke sammen og har humor. Og sidst men ikke mindst, at vi kan bevare gnisten og tilfredsstille hinanden, også uden egentligt samleje. Hvor er hjælpen henne? Henrik ventede 110 dage, inden han kom i behandling for sin kræftsygdom. Han ville rigtig gerne, at han og Elin var blevet indkaldt til en samtale på hospitalet inden operationen, så de kunne få at vide, hvad de kunne forvente. Det er altså barske løjer at miste sin potens, skulle jeg hilse og sige. Noget helt andet er, at de oplevede, at Elin var fuldstændig ikke eksisterende, når Henrik forsøgte at få lægerne i tale omkring seksuelle problemer. Min kone blev ikke hørt eller set, men vi er da to, der har brug for hjælp og vejledning, siger han. Giv ikke op Henrik Hartmann har talt med andre i samme situation. Det er så vigtigt ikke at give op og lade sig slå til tåls med, at man har haft sin tid, for så vidt angår det seksuelle. Man får parforholdet sat på prøve. Vi er jo hver især blufærdige, selv om vi er hinandens nærmeste. Men prøv at gå i gang og vær opmærksom på hinandens reaktioner. Stil krav om hjælp og vejledning fra de professionelle. I må ikke give op, siger Henrik Hartmann. Henrik Hartmanns føler sig fuldstændig rask, men får han et tilbagefald, er døden ikke den første tanke, der vil strejfe ham. Nej, det er, at jeg ved, at jeg så skal i hormonbehandling, og at jeg dermed bliver medicinsk kastreret, siger han. Men tanken fylder heldigvis ikke så meget. Han nyder livet med sin kone og jobbet på DMI. De tanker, som ligger nærmest lige nu, er overvejelser om, hvorvidt han skal gå på pension eller tage endnu et år på arbejdsmarkedet. n November 2012 tæt på kræft 7

8 Hold fast i kropsligheden Sexlivet har stor betydning for menneskets fysiske og psykiske ve og vel, også når man har kræft. Derfor skal læger og sygeplejersker blive langt bedre til at tale med kræftramte om eventuelle seksuelle problemer. Indtil det sker, så vær modig og spørg selv. Det er din ret, lyder det fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Af JyTTE Dreier foto tomas bertelsen Seksualitet er noget, vi hver især har med os gennem hele livet fra vugge til grav. De samme følelser er der hele livet, og det gælder også, hvis man vælger seksualiteten fra. Seksualitet fylder meget hos unge og midaldrende, men bestemt også blandt ældre mennesker. Mange tænker, at den nok stopper eller går over med alderen. Det gør den ikke, fastslår overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Ellids Kristensen. Når man bliver ældre, ændrer synet sig. Det kniber måske med hørelsen, nogen får måske lidt problemer med hjertet og andre skavanker. Alting kommer til at tage lidt mere tid. Det samme gælder, når der skal stå sex på programmet. For kvinder efter overgangsalderen kan det handle om manglende østrogen. Slimhinderne bliver tyndere, og mange får derved problemer med at blive ophidset. Mænds driftspres forandrer sig også. Tidligere kunne man få rejsning efter rejsning, nu kan der måske gå en uge imellem, inden det sker. Mænd og kvinders seksualitet kommer til at ligne hinandens med årene. Man skal have god tid til at have sex, og det Kropslighed, nærhed og kærtegn er vigtige redskaber for at blive rask. Ellids Kristensen På kan du læse om seksuelle problemer hos mænd og kvinder. Du kan blandt andet også få idéer til, hvad du selv kan gøre for at få et godt sexliv, hvis kræften har givet dig problemer. 8 tæt på kræft November 2012

9 kommer meget mere til at handle om ømhed, nærhed og kropslighed. Det samme kan komme til at gælde, hvis en af parterne får kræft, forklarer Ellids Kristensen. Sex er tabu Ifølge Ellids Kristensen har vi opfattelsen af, at vi lever i en kultur, der er præget af frisind, og at seksualitet er noget, vi taler åbent og frit om. Sådan er virkeligheden ikke. Og slet ikke, når vi taler om seksuelle problemer. Så bliver vi berøringsangste og konfronteret med vores egen blufærdighed. Det gælder også for læger og sygeplejersker. De venter på, at patienten tager emnet om, og patienten venter på, at behandleren gør det. I sidste ende går det ud over patienten, siger Ellids Kristensen. På Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er man i kontakt med mange patienter og pårørende, der bliver hjulpet godt videre efter et par samtaler. Der er ingen tvivl om, at hvis problemerne var blevet taget op langt tidligere, kunne man have forebygget en del, som efterfølgende skal behandles. Jeg mener, at seksualitet burde være en integreret del af et kræftpakkeforløb. På den måde bliver det de professionelles ansvar at tage fat på det svære emne, siger hun. Kropslighed er alfa omega i et sygdomsforløb En kræftsygdom påvirker en både fysisk og psykisk. Man er måske træt, har vejrtrækningsproblemer, mistet et bryst eller fået stomi. Alt sammen noget, som kan påvirke seksualiteten. Men Ellids Kristensen angiver, at det er så fantastisk vigtigt, at man bevarer kropsligheden under et sygdomsforløb. For det er den, der er med til at få gang i sexlivet igen. Mange tænker, at jeg ikke vil lægge op til noget, der plejer at ende med samleje, for min mand kan jo ikke. Så lader man være. Det er noget rigtig skidt, for kropsligheden er med til, at man bevarer nærheden, siger Ellids Kristensen. Ellids Kristensen medgiver, at det kan være svært at tænke på sex, når man er syg, for der er så meget andet, man skal forholde sig til. Man må ikke give op. Det er ikke et nederlag, hvis det ikke ender med samleje. Man kan i stedet skærpe sin opmærksomhed på at få lyst. Vi er jo ret gode til at få lyst i andre sammenhænge, eksempelvis hvis man ikke har nogen appetit, kan man gøre maden lækker, bruge gode råvarer og dække et pænt bord. Det samme kan man gøre for sig selv. Prøv at skemalægge, at I kropsligt er sammen, som når man sætter sig til et veldækket bord. Kærtegn og nærhed er særdeles vigtige redskaber. Det giver kræfter til både patient og partner, siger hun. Partneren kan også have brug for hjælp Undersøgelser viser, at partneren kan have lige så store seksuelle problemer, som den syge. Begge skal have tid til at sørge over det tabte, og partneren skal have tid til at vænne sig til, at den syge er anderledes. Ellids Kristensen præciserer, at det er vigtigt, at man støtter hinanden i at komme videre. Hvad må jeg gøre? Og hvad må jeg ikke? Man tager jo hensyn til hinanden. Er kvinden blevet behandlet for kræft i underlivet, kan det påvirke manden så meget, at han har svært ved at holde sin rejsning, fordi han er bange for, at det gør ondt på hende. Nogle partnere bakker ud, fordi det er svært at have med det at gøre. Men som partner har man rent faktisk også ret til at få hjælp, for begge har lidt tab, og det er min erfaring, at der er stor risiko for, at forholdet ikke holder, hvis man ikke sammen kan tage fat i nældens rod, siger Ellids Kristensen. Kræftpatienter efterlyser hjælp og vejledning Kræftpatienter og pårørende kan henvende sig til Kræftens Bekæmpelses gratis Alene og kræftramt ny partner? Ellids Kristensen, overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Foto: Linda Hansen telefonrådgivning, Kræftlinjen, for blandt andet at få hjælp omkring rehabilitering, herunder eventuelle seksuelle problemer i forbindelse med kræftbehandlingen. Vi oplever, at de efterlyser hjælp og vejledning. De er måske blevet spurgt til seksuelle problemer tidligt i forløbet og sagt nej, fordi man på det tidspunkt overhovedet ikke havde overskud til at tænke på sex. Men oftest handler det om, at de aldrig er blevet spurgt og ikke selv har turdet bringe det på banen over for de behandlende læger og sygeplejersker, siger Mogens Munch Nielsen, som er læge og rådgiver på Kræftlinjen. En anden grund til, at folk henvender sig på Kræftlinjen med seksuelle problemer, kan ifølge Mogens Munch Nielsen også skyldes, at man ikke mødes ansigt til ansigt, og at man kan være anonym. Det kan være svært at tale om seksuelle problemer, og det kan være sårbart. Derfor tror jeg, at det er lettere for mange, at man kan have en dialog om det på telefonen, siger han. n Det kan være svært for et ældre menneske, der får kræft, at finde en partner, fordi mange kun har seksuelle erfaringer med én person og kun kender til deres måde at være seksuelle sammen. For yngre kræftpatienter, som er singler, gælder andre problemstillinger som ikke at kunne gennemføre samleje eller få børn. Men uanset alder, sygdom og seksuelle erfaringer er det vigtigste, at du er tro mod dig selv. Finder du en potentiel kæreste, så tag den tid, det tager, inden du går i gang med den seksuelle del. Det skader ikke, at et forhold udvikler sig over tid. Sådan har mange det rent faktisk. Man må ikke lade sig forblænde af det, vi ser på tv eller i bladene. Virkeligheden er ikke så poleret som på film. I den virkelige verden er der deller, safte og lugte. Det gælder for os alle raske som syge. Det er en prøvelse at komme i gang igen, men giv ikke op. Sex er lig med livskvalitet. Prøv eventuelt med sensualitetstræning eller legetøj. Erotisk litteratur er godt og meget accepteret pt. og en fantastisk måde at få fat på sin lyst. Eller snak med din læge eller sygeplejerske og inviter dem til at tale om det. De burde tage initiativet. Indtil det sker vær modig og spørg selv. Kilde: Ellids Kristensen, overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. November 2012 tæt på kræft 9

10 Han har forstand reddet min 10 tæt på kræft November 2012

11 Torben Skinbjerg har haft kræft to gange. For fire år siden blev han ramt af testikelkræft, og to år senere fik han konstateret hoved-halskræft. Thomas Qvist Nielsen har været med hele vejen. Af RASMus P.V. Jakobsen Foto Tomas Bertelsen og RASMus P.V. Jakobsen Torben Det fjernede frygten Jeg ringede til Thomas kort tid efter, at jeg havde fået at vide, at jeg havde kræft. Panikken, angsten og det uvisse fyldte alt. Thomas var rolig. Han virkede ikke nervøs, og han lyttede meget. Det var måske det, han gjorde mest. Og så blev han i det. Han begyndte ikke at tale om alt muligt andet, hvilket han sagtens kunne have gjort, fordi det var så svært. Han var med til at holde mig oven vande. Det betød helt utroligt meget for mig at få det sagt. Det fjernede frygten. Thomas kom ikke med nogen floskler eller klichéer. Han sagde, at uanset hvornår jeg havde brug for det, skulle jeg ringe til ham. Også om natten. Jeg skulle ikke være alene med frygten. Kynisme kan godt være noget af fundamentet i et venskab. At man kan lytte uden med det samme at føle behov for at skulle trøste. Omsorgen er der naturligvis hele tiden, men den behøver ikke konstant at være udtalt, siger 42-årige Thomas Qvist Nielsen. Thomas Kræft, syg, død Jeg kunne med det samme høre, at der var noget galt. Efter så mange års venskab kan man høre det på tonefaldet. Torben havde brug for at tale om den frygtelige angst, der havde plantet sig i ham, og så var min opgave selvfølgelig at lytte. Han fortalte meget detaljeret om, hvad der var sket, og hvad der skulle ske. Jeg lyttede og kunne ikke rigtig sige så meget. Og det tror jeg sådan set heller ikke, at han havde forventet. Han havde bare brug for et lyttende øre. Et øre, der kunne lytte uden at dømme. Han havde ikke behov for en omklamrende omsorgstale. Det eneste, jeg sagde til ham, var, at jeg selvfølgelig ville være der for ham. Og at han kunne ringe til mig når som helst, og så ville jeg køre over til ham. Men jeg havde jo sådan set ikke noget beredskab til at håndtere det. Jeg havde aldrig tænkt over, hvordan jeg skulle reagere, hvis min bedste ven blev alvorligt syg, så jeg blev virkelig taget med bukserne nede. Jeg havde en fornemmelse af, at mit blod frøs til is i et kort øjeblik. Kræft er jo så stigmatiseret, at tankerækken var meget kort: Kræft, syg, død. Det var stort set dét, der fløj gennem hovedet på mig. Torben At ødelægge det, man har Når jeg står med malerrullen i hånden eller løfter havefliser, kan jeg godt lide at gøre tingene selv. Det er ikke, fordi at jeg ikke stoler på andre, men jeg er for beskeden eller ydmyg til at bede om hjælp. Det har jeg altid været. Da jeg lå på hospitalet, var jeg indlagt med 10 andre mænd. Jeg var sammen med dem, når de forsøgte at få lidt mad ned, og jeg hørte dem, når de kastede op. Flere af dem var helt alene med deres sygdom. Én af mændene løj konsekvent, når konen og familien var på besøg. I tre uger lå jeg November 2012 tæt på kræft 11

12 Hvis ikke jeg havde haft en bedste ven at tale med under mit sygdomsforløb, ville jeg jo stadig være rask i dag. Og tankerne om sygdommen fylder helt sikkert noget en gang imellem. Men det er ikke frygt nærmere en praktisk instans, som jeg er i stand til at forholde mig til, siger 41-årige Torben Skinbjerg. på stue med ham. Tre uger, hvor jeg kunne høre læger og sygeplejersker fortælle, at hans immunforsvar var sat helt ud. Og alligevel fik han det over for konen og familien til at lyde, som om at han var okay. Det her med at belemre andre med ens problemer er nok ikke noget, der ligger til os mænd. Det handler måske om frygten for at ødelægge det, man har at noget andet skal tage over. Så selvom jeg altid har jagtet sandheden og det inderste i mine venskaber, var det ikke en let beslutning for mig at ringe til Thomas. Thomas Vi vidste, at det ville blive en lorteperiode Når ens ven er i nød, så dukker man op. Om han har fået bank eller ligger syg på et hospital, så er man der. Og min vigtigste rolle var at være der for Torben. Når han havde brug for at tale, ville jeg være der. Det var min vigtigste funktion at gøre det klart for ham. Vi har aldrig snakket om, hvad der skulle ske, hvis ikke det gik den rigtige vej med ham. Der har vi nok begge været kuet af en benhård optimisme i kraft af den styrke, han gik ind til forløbet med og i kraft af den tro, vi begge havde. Vi vidste, at det ville blive en lorteperiode, men hvordan takler vi det, og hvad kan vi selv gøre? Det var med den på. Torben Jeg skånede ham ikke Familien er trøst, og en kæreste er, hvad en kæreste er, men det stærkeste er faktisk den gode ven. Han træder ud over noget dna. Vi deler ikke blod, og vi skal ikke koncentrere os om, hvordan livet mellem os ser ud om 10 år. Selv hvis jeg skulle have haft hormonindsprøjtninger eller ikke ville kunne få børn, ville Thomas stadig være Thomas. Så han fik hele historien. Jeg skånede ham ikke for noget. Og det var tydeligt at mærke, at han kunne bære det. Thomas Stå imod slagene Vi var tre af de allernærmeste, der havde taget bilen fra Århus for at besøge ham. Da jeg kom ind og så ham ligge i strålekammeret med den der maske, de havde støbt til ham Og der blev spillet blues i rummet, for det kan Torben godt li. Det var svært Men han var bare så cool. Efter strålebehandlingen tog han sit almindelige tøj på, sukkerdroppet i næsen, og så skulle vi på cafe og have kaffe. Det var hårdt, rørende og så vildt fedt at se ham på det tidspunkt i forløbet have så mange kræfter. Det var stort for os alle sammen. Hans styrke har til stadighed overrasket mig. Det mod, han viste, var overvældende. Hans kropsvægt var på det tidspunkt meget kritisk, og alligevel kunne han stå imod slagene. Det var imponerende. Og den styrke var jo med til at give mig en tro på, at han nok skulle komme igennem det her. Torben Bedre end kemo og stråler Om aftenen sendte de sms er til mig om, hvor stærk de syntes, jeg var. At få sådan nogle beskeder på det tidspunkt fungerer bedre end kemo og stråler. Det rammer, når ens bedste venner gennem utallige år trykker på de der følelsesknapper. Og det skrev jeg også til dem 12 tæt på kræft November 2012

13 fordi jeg havde brug for at fortælle dem, hvor ekstremt meget de betød for mig. Meget mere end de nogensinde selv kunne forestille sig. Thomas I yderste potens Jeg er glad for, at jeg har kunnet bevaret roen i de situationer, hvor det har set allersortest ud på trods af, at jeg har været dødsensangst. Hvor ville det have været nemt at tale udenom eller bevæge sig et andet sted hen. En relation, der har så dybe rødder, kan meget vel være stærkere end familierelationer. Når man bliver konfronteret med, at ens bedste ven er dødssyg, ryger venskabet jo ud i yderste potens. Dér lærte jeg at træde et skridt væk fra mig selv og min egen elendighed. Sådan en omgang sætter selvfølgelig nogle spor i underbevidstheden. Så når vi mødes i dag, sikrer vi os lige, at vi begge er ok. Bare et hurtigt tjek. Og så går vi ud og gi r den gas bagefter. Torben Forbundet på et højere plan Hver gang Thomas sagde, at jeg kan være hos dig om tre timer, overraskede han mig. Hans besøg gjorde, at jeg virkelig følte mig som noget særligt og betydningsfuldt. Hver eneste gang, jeg havde talt i telefon med ham, var jeg en lille smule mindre bange. Vi er kommet tættere på hinanden. Når man har kastet sig ud i sådan noget sammen og givet så meget af sig selv, som vi har, og han har taget imod og støttet op, og vi er kommet igennem det, så er man forbundet på et højere plan. Forløbet har ikke ændret vores samvær, men vi er blevet knyttet stærkere sammen. Han har besteget et bjerg sammen med mig. Han har været min local guide. Han har måske ikke reddet mit liv, men han har reddet min forstand. n Torben Skinbjerg og Thomas Qvist Nielsen har været venner siden De mødtes i børnehaven i Hadsten, spillede håndbold i samme klub og dannede i 80' erne det eneste band i Hadsten og omegn. Siden har de været hinandens bedste venner. Torben er i dag musiklærer og SFO-leder, og Thomas turnerer landet rundt som lydtekniker. Fisketuren kan også være en vej ud af krisen Af RASMus P.V. Jakobsen Der findes mange måder at forholde sig til en kræftsygdom på. Nogle foretrækker lange koncentrerede samtaler i sofaen, mens andre maler et stakit sammen i det fri. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, så længe man ikke distancerer sig fra sygdommen og undertrykker de følelser, der måtte melde sig undervejs. Det fortæller Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet. Hvor kvinder typisk går ind og bliver kræftpatienter med hud og hår forholder sig til sygdommen og behandlingsforløbet, er kritiske og sætter spørgsmålstegn har mændene en anden strategi, når de er patienter: Nemlig at gøre patientrollen til så lille en del af identiteten som muligt. Kvinder er kræftpatienter, mens mænd i højere grad er en smed med kræft, en journalist med kræft eller en skolelærer med kræft. Deres raske identitet er den, de hæfter sig ved. Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet i København har i mere end 10 år forsket i mænds sundhed og sygdomme. Han understreger, at selvom der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd typisk forholder sig til en krisesituation som for eksempel en kræftsygdom, skal vi ikke nødvendigvis være særligt bekymrede for det maskuline køn: Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Det er bare to forskellige måder at håndtere en krise på. Men man Jeg tror ikke, at man kan sige, at der er nogle ting, man SKAL tale om. Men jeg tror, at mænd har et lige så stort udbytte som kvinder af at få talt om de svære ting, siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet i København. Foto: Lisbeth Westergaard kan godt konstatere, at mænd har et lige så stort udbytte af at få talt om de lidt svære ting, siger Svend Aage Madsen. Derfor har vi en opgave, der går ud på, hvordan vi kan få organiseret noget for mænd, som de rent faktisk vil bruge på deres egne betingelser. Når man har krisesamtaler om for eksempel en kræftsygdom, behøver man jo ikke nødvendigvis gå hen til en psykolog og sidde intensivt i 60 minutter og kigge hinanden i øjnene og tale om følelser. Der kan sagtens være nogle andre måder at bearbejde tingene på. Man kan godt tage ud og fiske med en ven og holde mund i tre kvarter og så sige, at det er også noget skidt med den sygdom, og så går der et kvarter igen, og så siger den anden, ja, det er sgu noget lort. På den måde kan man også få bearbejdet nogle ting. Det er bare meget sværere at indkredse, fordi vi har billedet af, at man skal udtrykke følelser meget intenst og omfattende. n November 2012 tæt på kræft 13

14 Øget livskvalitet via cyberspace Det er pærenemt, og jeg har aldrig før følt mig i så trygge hænder, siger den 73-årige blodkræftpatient Henning Holst Larsen. Han er en af deltagerne i nyt projekt på Roskilde Sygehus, hvor et forskerteam har opbygget en internetbaseret livskvalitetsdatabase. Håbet er at udbrede systemet til kræftafdelinger over hele landet. Af Lone Zilstorff Foto Tomas Bertelsen Når man som Henning Holst Larsen siden ungdommen har sejlet verdenshavene tynde, kan man stå selv de værste strabadser igennem uden et kny. Men da en uhelbredelig blodkræftsygdom ramte, milten voksede til megastørrelse, og kiloene raslede af, var han på nippet til at opgive ævred. For bare 10 måneder siden var jeg overbevist om, at mit liv var ved at rinde ud, siger han og smiler lidt af sig selv. Men kombinationen af et nyt lægemiddel (Jakavi ) og intens lægelig overvågning via en internetbaseret livskvalitetsdatabase har givet den ældre søulk fornyet mod på livet og den gamle livsgnist tilbage. De månedlige blodtransfusioner slipper han ikke for, og den medicinske behandling bliver livslang, men når 'åle-feberen' melder sig, tøffer han som tidligere fluks ud med sin lille kutter. Øboens pc-logbog For nu bliver der virkelig taget hånd om mig, siger han. Og for en alvorligt syg kræftpatient, der bor helt nede på sydspidsen af Agersø i Storebælt, er det ekstra værdifuldt, at han bare kan sætte sig ned ved computeren hjemme på slægtsgården og minutiøst rapportere til lægerne, hvordan han har det. Vel vidende, at det bliver nærlæst og konstant sammenholdt med de seneste svar på de undersøgelser, han jævnligt tager færgen over for at få foretaget. Også teknisk assistent Pia Karen Andersen fra Lundby på Sydsjælland oplever med livskvalitetsdatabasen en stor omsorg ikke alene for hendes fysiske, men også psykiske tilstand som aldrig før. Jeg blev syg for 15 år siden, og de seneste år har været et sandt mareridt med blandt andet ulidelig træthed, svimmelhed, nedsat kraft i venstre side, alt imens min milt voksede med et smertehelvede til følge, beretter Pia Karen Andersen, der efter få måneders deltagelse i projektet med den nye medicin og samtidig tætte overvågning via databasen, føler sig som født på ny. Effekt af ny medicin Det er professor på Hæmatologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus, Hans Hasselbalch, og lægerne Christen Lykkegaard Andersen og Nana Brochmann, der har kørt den nye livskvalitetsdatabase i stilling. I første omgang for minutiøst at følge de alvorligt syge patienter med kræft i blod og knoglemarv for at sikre, at de trives. Men systemet har samtidig vist sig ideelt til at vurdere effekten af ny medicin og registrere eventuelle bivirkninger. Livskvalitetsdatabasen kan ydermere bidrage til tidligere diagnosticering af de mange andre alvorlige kroniske sygdomme, masser af kræftpatienter må døje med. Det være sig hjerte- karsygdomme, sukkersyge eller lidelser i bevægeapparatet. Selve systemet, der er udviklet i samarbejde med Dansk Telemedicin, giver et unikt overblik over den aktuelle helbredstilstand for den enkelte patient. Alt bliver skrevet ind i 'logbogen', så den hele tiden er ført ajour. Samtidig er systemet opbygget så simpelt, at også patienter uden stor pc-erfaring kan deltage. Adgangskode på sms Vi har da patienter helt op i 80'erne, der sagtens kan klare det selv. Nogle gange må en nabo måske træde til, men det er sjældent, siger læge Nana Brochmann, der hver morgen starter arbejdsdagen med at Jakavi Det nye lægemiddel Jakavi har givet nyt håb for patienter med livstruende knoglemarvskræft, den såkaldte Myelofibrose. Sygdommen kan udvikle sig til akut myeloid leukæmi. De europæiske lægemiddelmyndigheder godkendte for nylig lægemidlet, og herhjemme er medicinen afprøvet på flere hospitaler med gode resultater. 14 tæt på kræft November 2012

15 Hvis jeg havde været på arbejdsmarkedet, ville jeg da være blevet fyret for længst. Henning Holst Larsen November 2012 tæt på kræft 15

16 læse de nyindkomne svar på de 10 siders spørgeskemaer, patienterne taster ind i databasen. Forud har den enkelte patient modtaget en sms med en fortrolig adgangskode (og den udskiftes fra gang til gang) for at kunne logge sig ind på sit eget skema. Her spørges ind til alle tænkelige fysiske symptomer, psykiske tilstand, arbejdsevne samt omfanget af samvær med andre, for eksempel venner og slægtninge. Skræddersyet behandling Spørgsmålene er detaljerede og går meget tæt på den enkelte, men det generer hverken Henning Holst Larsen eller Pia Karen Andersen. Det her er jo en skræddersyet behandlingsmåde, som ud over at overvåge mig medicinsk også hjælper mig med at tackle et liv med en meget alvorlig sygdom, uddyber Pia Karen Andersen. Begge bruger minutter på at udfylde skemaet, som de udfylder en gang om måneden. Andre patienter følges hyppigere. Også adgang for praksislæger Professor Hans Hasselbalch håber, at livskvalitetsdatabasen i løbet af næste år kan eksporteres til brug på de hæmatologiske afdelinger i resten af landet. Vi kan nu garantere, at systemet fungerer, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne bruges på samtlige kræftafdelinger til gavn for patienterne, siger Hans Hasselbalch. Kollegaen Christen Lykkegaard Andersen ser heller ingen hindringer for, at også de praktiserende læger kan få adgang til systemet, så de løbende kan få følge udviklingen for deres patienter på livskvalitetsdatabasen, ganske som det nu er tilfældet i ambulatoriet i Roskilde. n Pia Karen Andersen, der efter få måneders deltagelse i projektet, føler sig som født på ny. Hent gratis app Kræftens Bekæmpelses nye mobil-app 'Liv med Kræft', der netop har vundet en pris i World Summit Award under FN, hjælper kræftpatienter og deres pårørende med at holde styr på sygdomsforløbet. Appen indeholder blandt andet en logbog, hvor patienter kan gemme oplysninger om deres behandlingsforløb. Det er også muligt at se videoer om undersøgelser og behandlinger samt læse om sygdommen. Vær opmærksom på, at anvendelse af 2D-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. Læge Nana Brochmann sætter Henning Holst Larsen ind i systemet. Hvis patienterne ikke reagerer på deres sms inden for 24 timer, får de en rykker. Og giver den heller ikke bonus, bliver de kontaktet på anden vis. Professor på Hæmatologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus, Hans Hasselbalch. I baggrunden læge Christen Lykkegaard Andersen. 16 tæt på kræft November 2012

17 spørg Kræftens Bekæmpelse Skriv dine spørgsmål til brevkassen på Hvis du ikke benytter , bedes du sende et brev til Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, att. Jytte Dreier eller Sidse Hertz Larsen.?! Brevkasseredaktør, sygeplejerske Sidse Hertz Larsen udarbejder alle svar i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses rådgivere og eksperter på kræftområdet. Denne gang med hjælp fra blandt andre seniorforsker Anja Olsen, forskningsleder Anne Tjønneland og gruppeleder Ole Raaschou-Nielsen. Alle får direkte svar. Spørgsmål af almen interesse bliver bragt i bladet. De bringes anonymt. Fuldkorns- og plantebaseret kost og undgå kræft??jeg har set et program, som handlede om, hvordan man kan undgå kræft og blodpropper ved at spise en fuldkorns- og plantebaseret diæt, det vil sige uden mælkeprodukter og kød overhovedet. Deres hovedargument var, at folk i fattige egne af verden, som ikke spiser kød og mælkeprodukter, næsten aldrig blev ramt af hverken kræft eller blodpropper. Men er det sandt? Har I videnskabeligt data, der bekræfter den påstand? I dokumentaren optrådte sågar en kvinde, der var blevet kureret for brystkræft udelukkende ved at stoppe med at spise kød og mælkeprodukter. Kan det virkelig passe?!der er desværre en uheldig tendens til, at nogle fremstiller kostens rolle i forhold til kræft og andre sygdomme på en meget kategorisk måde. Og du har helt ret i, at disse fortolkninger stort set aldrig er i overensstemmelse med, hvad forskningen fortæller os. At basere sin kost på planter giver dog god mening. Fuldkorn, grøntsager og frugt er der meget bred enighed om, er sunde for os og hjælper med at forebygge sygdomme som kræft og blodpropper. Særlig i forhold til den sundhedsmæssige betydning af fuldkorn kommer der mere og mere forskning, der styrker dette. Plantebaserede fødevarer indeholder en lang række vitaminer, mineraler og andre stoffer, der er sunde for os. Desuden er de rige på kostfibre, som er meget vigtige. Stort set alle disse gode stoffer forsvinder, når fuldkornet raffineres til det, vi kender som hvidt mel. Kød fra okse, svin og lam bør man derimod begrænse. Anbefalingen er, at man spiser mindre end 500 gram om ugen. Vi ved, at folk, der spiser meget kød fra okse, svin og lam, har en forøget risiko for tarmkræft. Mælk er en meget debatteret fødevare, men også her handler det mere om formodninger end fakta. Vi ved, at mænd, der drikker meget mælk, har en lille forøget risiko for at udvikle kræft i prostata. Omvendt har mælkedrikkere en nedsat risiko for kræft i tarmen. I begge tilfælde kan effekten sandsynligvis tilskrives mælkens indhold af calcium. Overordnet set kan mælk regnes som en neutral fødevare i forhold til kræft. Vi fraråder ikke, at man drikker mælk, men vi anbefaler det heller ikke. Du skriver, at hovedargumentet i udsendelsen var, at folk i fattige egne af verden har en mindre forekomst af kræft og blodpropper. Dette er i et vist omfang rigtigt. Men den vigtigste årsag til dette er utvivlsomt, at de spiser mindre, end vi gør. Man har vidst i mange år, at underernæring faktisk forebygger kræft. Det er set i mange dyreforsøg, ligesom man har studeret folkeslag, der har været ramt af midlertidig hungersnød. Direkte underernæring er svært at anbefale, da det også har negative effekter, men overernæring er værd at holde fokus på. Vi ved, at overvægt er langt det største problem for folkesundheden i vores del af verden. Det gælder i forhold til kræft, hjertesygdom og diabetes, men også en lang række andre helbredsproblemer. Der er altså en del, man kan gøre selv i forhold til kosten for at forbedre sin sundhed. Men sammenhængene er slet ikke så stærke, som du har set beskrevet i udsendelsen. Man kan ikke sikre sig mod at udvikle kræft, men man kan nedsætte sin risiko. Radon og lungekræft?i oktober 2010 fik jeg konstateret (småcellet) lungekræft, som siden med et godt resultat er blevet behandlet på Rigshospitalet. Jeg var ryger, og i min journal står der 50 pakkeår. Over et halvt år i 2011 fik jeg foretaget en radonmåling i vort hus, og resultatet er 170 Bg pr. kvm- +/- 20 Bq pr. kvm. Er det sandsynligt, at der nogen sammenhæng mellem disse faktorer?!rygning er årsagen til langt de fleste tilfælde af lungekræft. Radon i hjem er årsagen til meget færre tilfælde. Det er derfor mest sandsynligt, at din sygdom skyldes rygning. Man kan dog ikke udelukke radon som medvirkende årsag. 170 Bq/m3 er et relativt højt radon niveau, hvor myndighederne anbefaler tiltag, der kan nedbringe niveauet. Rødvinspiller eller ej??har hørt og læst om rødvinspiller dels i forebyggelse, dels i behandling af kræft. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil skade eller gavne mig under min kemobehandling. Har Kræftens Bekæmpelse et synspunkt på dette?!der er på nuværende tidspunkt ingen studier på mennesker, som kan godtgøre, om de effekter, man har fundet i nogle dyreforsøg, skulle kunne genfindes hos mennesker. Når det handler om brystkræft, er der, så vidt vi er bekendte med, lavet fire dyreforsøg, hvoraf et viste øget antal svulster hos mus, mens tre studier viste en nedsat frekvens af svulster i et meget eksperimentelt studiedesign. Men altså endnu ingen forsøg på mennesker, og derfor kan vi ikke anbefale, at man indtager rødvinspiller, før der foreligger en bedre dokumentation af en eventuel effekt. Læs flere spørgsmål og svar på November 2012 tæt på kræft 17

18 Tag sundhedsråd med et gran salt Man skal ikke tro på alt, hvad man hører eller læser. Aviser og ugeblade, tv og radio oversvømmes dagligt med artikler om forskning i sygdom og sundhed. Det er godt læsestof, og vi har brug for ny viden. Men der er mange myter, mirakelkure og halve sandheder også om kræft. tæt på kræft har bedt professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, som forsker i kost, gener og livsstil, om en forklaring. Af Bodil Kofoed Foto Tomas Bertelsen Hvad skal man tro, når forskerne den ene dag siger ét og næste dag det modsatte? Jeg ved godt, at det ikke er let, men det sker desværre, hvis forskerne går ud med én enkelt undersøgelse, som kun bygger på et meget lille antal deltagere og ikke tager højde for alle de elementer i folks livsstil, som måske kan spille ind og forvride en undersøgelse. Derfor er det ofte nødvendigt at samle resultater fra mange undersøgelser, før vi offentliggør resultatet. Vi leder altid efter sammenhænge. Er der en sammenhæng mellem kost og kræft? Er der en sammenhæng mellem D-vitamin og livsstilssygdomme? Er der en sammenhæng mellem kræft og mangel på motion? Hvis vi for eksempel undersøger, om der er en sammenhæng mellem kræft og gulerødder, skal vi jo også tage højde for, at dem, der spiser mange gulerødder, også på andre områder afviger fra gennemsnittet. Måske dyrker de mere motion. Måske ryger de ikke. Er der andre ting i folks livsstil, som betyder noget for kræft? Derfor skal vi vurdere flere undersøgelser og se på tendensen for at kunne få et rimeligt sikkert resultat. Test din viden om kræft og helbred 1 Vin er sundere end øl 2 Frugt og grønt beskytter ikke mod brystkræft 3 Stress giver kræft 4 Kaffe er godt for helbredet 5 Kræft er din egen skyld 6 En stram bh giver brystkræft 7 Cykelbukser giver testikelkræft 8 Man kan blive forbrændt gennem en rude 9 Mobiltelefoner er kræftfremkaldende 10 Kræft smitter 11 Deodorant giver kræft 12 Man kan få kræft af at barbere sig under armene 13 Man må gerne træne hårdt under kræftbehandling 14 Mange problemer i hverdagen øger risikoen for at få kræft 15 Alkohol giver dårlig søvn 16 Massage kan få kræft til sprede sig 17 Rug og motion er godt mod prostatakræft 18 Negative tanker kan forværre kræft 19 Mælk giver kræft 20 Vandpiberygning er skadeligt Rigtigt Forkert Men hvad skal vi almindelige mennesker gøre? Man skal kigge efter, om det er en troværdig kilde og et respekteret medie. Er der tale om en enkeltstående eller ganske få undersøgelser? Hvis det er tilfældet, bør man læse undersøgelserne med et gran salt. Man skal også tænke på, at de fleste resultater ikke er 100 procent entydige. Det er sjældent helt sort eller hvidt. Der er næsten altid nuancer og forbehold. Men forskerne bliver vel også klogere hen ad vejen. Hvad gør I så? Eksempelvis troede vi for 20 år siden, at frugt og grønt kunne beskytte mod blandt andet brystkræft. Men så lavede vi nye undersøgelser, som var mere detaljerede og bedre designede med et større antal deltagere. Og de nye undersøgelser viste faktisk, at vi havde taget fejl. Vi kunne stort set ikke finde bevis for, at frugt og grønt beskytter mod kræft. Og det gik vi selvfølgelig ud og fortalte. Vi bliver jo heldigvis også klogere ligesom folk i alle andre brancher. Derfor er vi heller ikke bange for at gå ud med et nyt resultat, selvom det korrigerer en tidligere undersøgelse. Det er efter min mening det bedste, vi kan gøre og er også et spørgsmål om vores troværdighed som forskere. n I denne video på cancer.dk fortæller professor Anne Tjønneland om myter og sundhedsråd. Vær opmærksom på, at anvendelse af 2D-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. Se svarene side 30. Læs mere uddybende om svarene på 18 tæt på kræft November 2012

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere