DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr BIBLIOTEKET I HERNING: RENDYRKET NEWYORKER-STIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS BIBLIOTEKER. Nr 6. 2014 BIBLIOTEKET I HERNING: RENDYRKET NEWYORKER-STIL"

Transkript

1 Nr DANMARKS BIBLIOTEKER BIBLIOTEKET I HERNING: RENDYRKET NEWYORKER-STIL Budget 2015: To ud af tre kommuner sparer BogForum 2014: Nu med biblioteker Det frie ord under pres bibliotekernes rolle Folkebiblioteket kan det betale sig? Silkeborg: Campus Bindslev enestående læringsmiljø Hjørring laver sprogcafé Leder: Bibliotekerne og de digitale bøger

2 Forside: Herning viser med det nye hovedbibliotek, hvordan man med enkle midler kan revitalisere bygninger og skabe et fristed med appel til alle aldre. Foto: Thomas Mølvig. LEDER BIBLIOTEKERNE OG DE DIGITALE BØGER Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 6 december 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 14. februar 2015 Tidligere numre og artikler Se Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse. Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus. I Danmarks Biblioteksforening er vi i gang med at skabe en helt ny vision og strategi for fremtiden. En proces hvor vi involverer kommunerne og alle vore medlemmer, så Danmark også på sigt kan give borgerne en ordentlig biblioteksservice. En af de kerneopgaver, vi har fokus på, er bibliotekernes rolle i forhold til fortsat at give fri og lige adgang til information. En opgave som er kraftigt udfordret på flere niveauer i et stadig mere digitalt samfund, hvor bibliotekernes lovsikrede ret til at købe og udlåne materialer ikke gælder, f.eks. når den fysiske bog bliver digital. Et eksempel der i de sidste år har ført til, at ikke alle kommuner giver deres borgere adgang til ebøger, fordi ikke alle forlag hidtil har ønsket at deltage i bibliotekernes netservice ereolen.dk. Grundlæggende arbejder DB på at sikre bibliotekerne muligheden for at stille alle materialer til rådighed, og specielt litteraturen er vigtig. På den lange bane kæmper vi for at få de nødvendige undtagelser i forhold til ophavsretten, så bibliotekerne har ret til at stille e-litteraturen til rådighed. Sådan er det ikke i dag, og deri adskiller ebogen sig fra den fysiske. Heldigvis har vi i Danmark en unik tradition for samarbejde og forhandlingsløsninger, så selvom bibliotekerne ikke har ret til at udlåne e-bøgerne, så får de nu igen mulighed for det. Der er netop lavet en ny aftale omkring ereolen. Detaljer foreligger endnu ikke, men alle forlag kommer nu med, og kommunerne har igen mulighed for at udlåne alle de udgivne ebøger til borgerne. Jeg synes, at man skal tage det resultat som et godt eksempel på, hvad det samarbejdende biblioteksvæsen efter mange møder på kryds og tværs i sektoren og med forlagenes repræsentanter samt grundige forhandlinger partnerne imellem kan drive det til. At vi med ereolen sammen med alle landets kommuner i Danskernes Digitale Bibliotek har fundet styrke som fælles forhandlingspart. I Danmarks Biblioteksforening er vi glade for den ny aftale med forfattere og forlag om at levere til ereolen. Men vi må dog også gøre opmærksom på, at prisen for bibliotekernes udlån af ebøgerne stadig er noget af en udfordring. Et ebogsudlån koster væsentlig mere end det fysiske udlån. Blev alle fysiske udlån digitale i morgen, ville det koste tre gange så meget som i dag. Det er en endog meget stor udfordring for de kommunale budgetter. Som formand for DB vil jeg arbejde for, at vi i fremtiden kommer til at se andre forretningsmodeller i takt med, at e-markedet modnes, så kommunerne kan finansiere behovet for både ebogsadgang og for fysiske bøger. Lige nu er der dog grund til glæde sig over udviklingen og aftalen! Den er første seriøse skridt til at sikre kommende generationer digital adgang til litteraturen og til at sikre lige så gode biblioteker, som vi har haft til i dag, og dermed et afgørende bidrag til den fortsatte udvikling af videnssamfundet. Alt det som DB arbejder på i foreningens nye strategi 2020.

3 INDHOLD Bibliotekerne er en vigtig del af bogbranchen. For første gang nogensinde havde Danmarks Biblioteker egen stand på BogForum. Med stor publikumsinteresse blev der på forskellig vis demonstreret, hvad det moderne folkebibliotek er og kan. Via opsang til og debat om biblioteket, litterær quiz alle dage, forfattersamtaler og oplæsning, se reportagen fra BogForum DB Budget 2015 Tendensundersøgelse er afsluttet. To ud af tre kommuner sparer på biblioteket. Læs hvilke områder, der må holde for, og hvordan det går på anlægssiden. Herning har fået nyt hovedbibliotek. Midt i byen og i New Yorker-stil. Arkitekt Thomas Mølvig og redaktøren kigger nærmere på byggeri og biblioteksservice i det nye hus. God læselyst. Foreningens sekretariat ønsker læserne en smuk december og et godt 2015! Hellen Niegaard, redaktør 2 Bibliotekerne og de digitale bøger 4 Campus Bindslevs Plads - hvad går den ud på? 4 Nyhedsflow 5 DB undersøgelse: To ud af tre kommuner sparer på biblioteket i Bibliotekernes anlægsbudgetter New York i Herning, hvad går det ud på? Hellen Niegaard 12 Urban transformation Biblioteket i Herning Thomas Mølvig Trængsel på folkebibliotekernes egen stand på BogForum Bogforum 2014 og Danmarks Biblioteker Hellen Niegaard 16 Hvordan har det frie ord det? BogForum-debat Hellen Niegaard 18 Folkebiblioteket - kan det betale sig? August Becker 19 Ny Fiktion på Kulturværftet Simon Brørup 20 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 22 Så vi lyset? Lys- og lyd i biblioteket Mogens Larsen Fiktionsetagen på Kulturværftet genopstået med oase Veje til Viden - bibliotekssamarbejde i 75 år 24 Statsligt biblioteksengagement på vågeblus Per Nyeng 25 Livligt Repræsentantskab med visioner for 2020 Michel Steen-Hansen 26 Farvel og goddag: Ny formand for DB Kulturudvalg 27 Sprogcafé på Hjørring Bibliotek Lone Due Bak og Tone Lunden 28 Campus Bindslevs Plads i Silkeborg Lars Bornæs 30 Australsk vinder af Kulturstyrelsens bibliotekspris Jens Lauridsen Velkvalificeret vinder af Kulturstyrelsens Public Library of the Year Stjerner til Europas biblioteker 32 DB Årsmøde 2015 i Aarhus 32 Ansøgningsfrist til Danmarks Biblioteksforenings Fond

4 AKTUELT Projektforslag til Campus Bindslevs Plads udarbejdet af arkitektstuderende Signe Torlop Carlsen CAMPUS BINDSLEVS PLADS - HVAD GÅR DEN UD PÅ? Alle taler om læring og biblioteker for tiden. I Silkeborg har de gang i et fuldkomment enestående læringsinitiativ. Et projekt fremhævet og rost af undervisningsminister Christine Antorini (A) bl.a. for dets høje ambitionsniveau og dets måde at skabe et helt nyt attraktivt uddannelsesmiljø på. Hvad handler det om? Fællesskab, samspil og læring på tværs af traditionelle læringsinstitutioner, læringsprocesser og kulturtilbud. Et ny læringsrum med aktiviteter baseret bl.a. på sociale relationer og udveksling fra menneske til menneske og på tværs af aldre. Bygget på en vision om læringsglæde og på aktiv inddragelse af kreativitet og kultur, en ny mulighed for studerende og andre borgere og en kilde til ny udvikling for de deltagende parter. Konkret i form af nye byrum inde og ude mellem de gammelkendte. Og med biblioteket som vært. På Brug biblioteket som dynamisk læringsrum, DBs interaktive temadage i september, arrangeret i samarbejde med den inter- nationalt kendte designer Rosan Bosch i København og Aarhus, blev to projekter udvalgt til præsentation i bladet. Danmarks Biblioteker nr. 5 introducerede Allerød Biblioteks idé om læringstilbud i fællesskab med brugerne; et projekt, som biblioteker af alle størrelser kan lade sig inspirere af. I dette nummer er turen kommet til Silkeborgs store læringsprojekt omfattende både biblioteket og fem læringsinstitutioner i kommunen. Læs om initiativet, som andre kommuner også burde kunne hente nye idéer fra. Se side /HN NYHEDSKLIP... Ny direktør for Kulturstyrelsen: Jesper Hermansen, 54 år, uddannet cand.jur. i 1989 fra Københavns Universitet suppleret med bifag i tysk sprog og litteratur. Ansat som afdelingschef i Kulturministeriets departement i dag. De store forlag vender tilbage til ereolen. Nye ebogs-udlånsaftaler er netop kommet på plads og træder i kraft i januar ebib lukker og borgernes adgang til lån af ebøger sker fremover fra én netservice. Samtidig næsten fordobles antallet af ebøger til omkring titler. Trick or Treat - Folkebibliotekets rolle i Folkeskolereformen, strategier og praksiserfaring debatteres på konference 23. februar Oplæg af bl.a. kulturminister Marianne Jelved (B) og undervisningsminister Christine Antorini (A). Arrangører: DB, Bibliotekschefforeningen og Kulturstyrelsen. Program og tilmelding senere på Børn læser mere i fritiden. Selv om børn og unge i dag bruger meget tid på Facebook og sms'er, læser børn flere gange om ugen i fritiden. Undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at tallet for 10 år siden var 56 procent mod nu 61 procent. Fællesråd. Bl.a. for de mange tilbud og muligheder, som Gentofte Bibliotek tilbyder i et samarbejde med de unge selv. Tæt løb om formandspost i Bibliotekarforbundet. Tine Jørgensen slår nuværende formand Søren Kløjgaard med bare ni stemmer og afløser dermed Kløjgaard på posten fra årsskiftet. Den nye formand er 33 år og ansat som projektleder i IBM. 4 Gentofte Kommune kåret som Årets Ungdomskommune 2015 af Dansk Ungdoms /HN

5 DB TENDENSUNDERSØGELSE: BUDGET 2015 TO UD AF TRE KOMMUNER SPARER PÅ BIBLIOTEKET To ud af tre kommuner sparer på biblioteket i Igen bliver det først og fremmest på personale, fulgt af materialer og åbningstider. Der er desuden tale om lukning af filialer i fem kommuner samt nedlæggelse af bogbus i tre. Samtidig angiver flere dog, at man vil øge åbningstimetallet; hvilket stort set alene sker i form af timer med selvbetjening. Undersøgelsen, en rundspørge til alle kommunernes bibliotekschefer, er gennemført i oktober måned. Enkelte svar er dog først indkommet i november. Samlet har 94 af 98 kommuner besvaret undersøgelsen; Esbjerg for sig selv og Fanø Kommune, som man har overenskomst med. To kommuner, Furesø og Vejle, oplyser, at man endnu ikke har det helt endelige budget. Der arbejdes således med et samlet antal svar fra 91 kommuner. Følgende kommuner har ikke svaret: Hvidovre, Læsø, Ringsted og Syddjurs. Hvor mange skal spare og på hvad? To ud af tre (61 kommuner) angiver reduktioner i Budget 2015 svarende til ca. 67% af de kommuner, som har besvaret undersøgelsen. Det er en stigning set i sammenhæng med sidste års undersøgelse, hvor 52% angav, at budgettet reduceredes. Der er i 2015 desuden tale om, at lidt flere får større reduktioner, som grafikken viser. Otte kommuner skal spare mere end 5%. Fem biblioteker, svarende til 8% af alle kommunerne, skal spare mellem 5% og 8%. I tre kommuner, svarende til 5% af alle kommuner, spares mere på driftsbudget 2015, nemlig over 8% sammenlignet med Budget Her oplyser den ene kommune dog, at det ikke kan tages helt entydigt og ikke er endelig afklaret, idet det også handler om en strukturomlægning. Besparelsesmønstret fra sidste år går igen. Det handler først og fremmest om reduktion af personalekontoen, dernæst om materialerne og ellers om åbningstiden. Af de kommuner, der skal spare, oplyser eksempelvis 62%, svarende til 38 af de 61 kommuner, at der skal spares på personale. Mens 26%, svarende til 16 kommuner af disse 61 kommuner, sparer på materialerne. I forhold til sidste års tendensundersøgelse er filiallukning og bogbusnedlæggelse i let stigning. I år oplyser man fra fem kommuner, at det nye budget betyder filiallukning og tre, at der nedlægges bogbusser. Én ud af fire holder skansen I omkring hver fjerde kommune er der tale om status quo-budgetter for af de 91 kommuner angiver, at budgetniveauet holdes, og at budgettet alene er øget med KL s fremskrivningsprocent. Status quo er dog ikke altid til at gennemskue. Bag tallene skjuler sig forskelligartede situationer. Således oplyser f.eks. Tårnby: Det er Andelen af lidt større budgetreduktioner er voksende set i forhold til sidste års tendensundersøgelse. Besparelse * 2013 Op til 1% 24,5 38% 40% 1% - 3% 47,5 43% 43% 3% - 5% 15% 9% 6% 5% - 8% 8% 6% 8% Mere end 8% 5% 2% 3% * 2014: Plus 2% Ved ikke ved undersøgelsens afslutning meget tæt på status quo. Fremskrivning er taget ud, dog ikke på løn og fast ejendom til gengæld har vi fået +1/2 stilling. Syv får mere I syv af de 91 kommuner øges budgettet i 2015 ifølge tendensundersøgelsen. Der er dog ikke tale om reel budgetforøgelse i alle syv. Således oplyser f.eks. Assens, at der er tale om en teknisk opjustering. Andre steder er der tale om mindre øgninger, bl.a. i Glostrup. Her tilføres midler til det fælles bibliotekssystem/ddb (Danskernes Digitale Bibliotek), mens Solrød får en øgning til en serverudskiftning placeret på driftsbudgettet. Frederiksberg oplyser, at biblioteket er tilført penge til drift af et medborgercenter, men at der derudover er mindre besparelser. For Kalundborg er der tale om en ekstrabevilling på en ½ mio. kroner til en særlig udviklingspulje, som man er ved at lave oplæg til med henblik på politisk godkendelse i januar. I Aarhus Kommune ses en reel øgning. Det drejer sig om øget drift til Dokk1, det nye hovedbibliotek på havnen, med 4 mio. Danmarks Biblioteker nr. 6 5

6 DB TENDENSUNDERSØGELSE: BUDGET 2015 kroner; indbygget i driftsbudgettet er dog også en besparelse på administrative udgifter svarende til 0,5 % af lønbudgettet. Hver fjerde kommune øger åbningstiden I alt 23 af de 91 kommuner, som har svaret, angiver, at åbningstiden øges i forbindelse med Budget For 15 kommuners vedkommende sker det på hovedbiblioteket alle steder med såkaldt differentieret bemanding, dvs. som selvbetjeningstimer. I 12 andre tilfælde sker det i filialer/lokalbiblioteker også her i form af selvbetjening. Nogle steder handler det om både hovedbibliotek og filialer. Ganske enkelte steder handler øget åbningstid om andet f.eks. udvidet søndagsåbning. Bortset fra et par steder angiver hovedparten, at det sker som led i arbejdet for bedre service og ikke skal ses som en besparelsesforanstaltning. Budgetundersøgelsen og den enkelte kommuner DBs landsdækkende budgetundersøgelse laves hvert år i oktober-november og er en tendensundersøgelse. Tendensundersøgelsen giver et fingerpeg om og løfter sløret for det kommende års udvikling i bibliotekernes service. Se niveau for de enkelte kommuner på Danmarkskortet I mange kommuner udmøntes de nye budgetter først i december-januar. For endelige oplysninger om budgetterne i 2015 henvises til kommende numre af kulturtidsskriftet Søndag Aften, som hvert år i februar bringer en kommentar om udviklingen i de kommunale budgettal på kulturområdet indmeldt til Danmarks Statistik. /HN ÆRGERLIG NEDSKÆRING Jeg er glad for at se, at så mange kommuner har deltaget i undersøgelsen. At stadig flere biblioteker øger åbningstiden, så borgerne kan bruge dem længere om aftenen og tidligere om morgenen. Men jeg bestemt ikke glad for, at tendensen i år er, at to ud af tre kommuner sparer på biblioteksområdet. ANLÆGSBUDG Historien om Budget 2015 er ikke kun neg har svaret, angiver et rundt 0 på anlægs kender anlægsbudgettet, så får kommun en tredjedel tilført anlægsmidler. Blandt de 31 biblioteker som oplyser, at der er tale om en anlægsbevilling i 2015, fordeler beløbsrammerne sig ret forskelligt. 10 får under kroner, mens 12 kommuner får mellem ½ og 2 mio. kroner. Fem får mellem 2 og 5 mio. kroner, to får mellem 5 og 6, og to får 6. mio. kroner. Hvad skal pengene bruges til? Først og fremmest til IT og selvbetjening, til bibliotekssystem o.l. og til ombygning men der ligger også andre nye initiativer bag anlægsbudgetterne. I Norddjurs, som får mellem og kroner, handler det om IT og selvbetjening samt renovering lige som man i Faaborg-Midtfyn skal bruge et lignende beløb på at etablere åbent selvbetjent bibliotek i Ringe, så man har det tilbud i alle kommunens lokalbiblioteker. Flere i denne gruppe oplyser desuden, at der skal etableres selvbetjent hovedbibliotek f.eks. i Guldborgsund og i Viborg Kommuner. I Varde har man sat kryds i rubrikken Andet. Her skal mellem 1 og 2 mio. kroner bruges til arbejdet med etablering af Fremtidens Bibliotek i forlængelse af dette års visionsarbejde. I Tårnby får man mellem 2 og 3 mio. kroner til at etablere en café tilkoblet hovedbiblioteket, mens man i København får mellem 3 og 4 mio. kroner til at etablere ubemandet adgang og mulighed for skærmbetjening i biblioteket; der er ikke penge til hovedbib- Det er oprigtigt talt ærgerligt, at man i mange kommuner ikke er mere bevidste om, hvor vigtige opgaver biblioteket løser for vores samfund i tillæg til den klassiske biblioteksservice. Vi vil derfor i Danmarks Biblioteksforening næste år gøre endnu mere opmærksom på, at vi her har en kulturinstitution som faktisk gør en forskel. Jeg anbefaler alle at være opmærksomme på den undersøgelse som Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør om bibliotekets værdi i januar og håber, at den bl.a. kan bidrage til en øget debat og forståelse af bibliotekets rolle i vores samfund. Man skal gøre sig klart i kommunerne, at nedskæring af antallet i personalet står i stærk modsætning til ønsket om at sikre et udadvendt og aktivt bibliotek, som kan sikre borgene indsigt og viden samt et sted med plads til kultur og foreningsliv og den demokratiske samtale. Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening 6

7 ET 2015 DB TENDENSUNDERSØGELSE: BUDGET 2015 ativ. Selv om 55 af de 91 kommuner, der budgettet, og yderligere fem endnu ikke ernes biblioteker i 31 kommuner godt liotekets flerårige modernisering i denne omgang. I Frederiksberg skal mellem 4 og 5 mio. kroner bruges til et Medborgercenter. To kommuner får mellem 5 og 6 mio. kroner, og to får mere. Høje-Taastrup og Billund får hver især mellem 5 og 6 mio. kroner. I Billund Kommune skal midlerne bl.a. anvendes til modernisering af Billund Bibliotek. I forbindelse med Lego samarbejdspartnerens projekt Børnenes Hovedstad skal også biblioteket udvikles, så det bedre stimulerer børns fantasi, kreativitet og læring. Nye superbiblioteker på vej To kommuner får mere end 6 mio. kroner. Nemlig de to tidligere Kulturby 2017-kombattanter: Sønderborg og Aarhus. I Sønderborg er anlægsbudgettet for 2015 på over 6 mio. kroner. Det drejer sig om et nyt bibliotek på havnefronten, hvor anlægsbudgettet på 100 mio. er fordelt i perioden 2015, 2016 og Det nye bibliotek skal indvies og være klar til august I Aarhus skal anlægsmidlerne fortrinsvis anvendes til færdiggørelsen af det nye hovedbibliotek, Dokk1 på havnen; biblioteket åbner i Et nul er ikke lig med nul udvikling DBs store budgetundersøgelse er en tendensundersøgelse, og den skal derfor alene tages som et fingerpeg om den kommen- de udvikling. At det kan være svært at aflæse sådanne undersøgelser ses bl.a. af Horsens og Thisted Kommuners svar i forbindelse med anlægsbudgettet, hvor begge angiver 0 kroner. Kommunernes biblioteker er dog begge i gang med store planer for deres hovedbiblioteker. Thisted oplyser, at kommunens bibliotek indgår i udviklingen af KulturRummet, som består af tre kommunale institutioner og en park, Christiansgave. Det er Thisted Musikskole, medborgerhuset Plantagehuset, det unge musikmiljø URT-huset og Thisted Bibliotek. Der er i alt afsat 23 mio. kroner på anlægssiden til projektet, som omfatter bygning af ny musikskole, som bygges sammen med Thisted Bibliotek, klimarenovering af Thisted Bibliotek (beløbet står på klimaafdelingens anlægsbudget) og mindre beløb til renovering af park. Udgifterne beløber sig til det dobbelte. De resterende millioner skal rejses via fondsfinansiering. For Thisted Bibliotek selv indebærer projektet en indvendig modernisering. Også i Horsens står der 0 på anlægsbudgettet. Men det betyder ikke, oplyser biblioteket, at kommunen har droppet sine store planer for byens havn inklusive et nyt hovedbibliotek. Sagen er, at byggeriet her skal opføres af en ekstern bygherre, og man lejer sig ind. Hellen Niegaard Sønderborgs Multikulturhus og bibliotek. Illustration:JUUL FROST By-, Bygnings- og Landskabsarkitekter. Dokk1-14. juni 2014 Foto: Aarhus Kommune Danmarks Biblioteker nr. 6 7

8 NEW YORK I HERNING HEDELANDETS HOVEDSTAD SKABER NYT HOVEDBIBLIOTEK PÅ REKORDTID 8 Kasper Sonne har lavet bibliotekets frise og er ophavsmand til FORDYBET, som ses over trappen.bibliotekets overordnede biblioteksindretning har Lammhults Biblioteksindretning stået for inkl. de galvaniserede BCI-stålreoler. Eksponeringsmøblerne kommer fra New Store Europe.

9 BIBLIOTEKSUDVIKLING På knap to år er det lykkedes Herning Kommune og dens biblioteksvæsen at skabe et helt nyt hovedbibliotek. Fra budgetforlig 2013 i september 2012 til indvielsen i august i år. Opgaven: Ny byudvikling med bibliotek. Danmarks Biblioteker ser her nærmere på, hvordan man har tacklet opgaven i forhold til biblioteksservicen og i forhold til biblioteket som bygning. I Herning går de ikke i små sko: New York i Herning, siger de lokale selv om dette nye bud på udformning af et hovedbibliotek. Det er ikke det eneste internationale islæt i biblioteket. Også konceptet for de faglige områder har fået engelske betegnelser. Her afvikles husets store publikumsområder i dag af fire teams: EXPO, EVENT, EDU og FLOW. Rent krukkeri? Eller er der mening med galskaben? Ja, det tegner det bestemt til. Byudvikling i bymidten På byens gågade i Østergade nummer 8, et stenkast fra Torvet og rådhuset, har man målrettet arbejdet med en lokal version af det fremtidens bibliotek, der er blevet talt om i snart mange år, og hvis forløbere bl.a. findes i Næstved fra 2004, Hjørring fra 2008 og i Kulturværftet i Helsingør fra oktober Alle tre steder, hvor biblioteket er tænkt ind som aktivt byudviklingselement. Det samme er tilfældet i Østergade. Herning stod med en hendøende gågade-del og stadig flere tomme butiksvinduer. Et nedslidt supermarked blev totalt tømt for indmad, og et moderne hovedbibliotek født. Med det gør Herning Kommune for alvor op med det sidste århundredes velkendte danske folkebibliotekstilbud, dét man kom fra, nemlig hovedbiblioteket på Brændgårdvej tegnet af arkitekt Flemming Lassen. Det trængte stærkt til en renovering. Et stort og karakteristisk 1970 er-byggeri i ét plan bygget op om to fløje og et gårdmiljø. Og derfor også placeret, hvor der den gang var god plads, i Hernings udkant i et område præget af store boligblokke og let erhverv. Nu er biblioteket i stedet rykket ind i bykernen ovenikøbet til samme gade, hvor man for 110 år siden åbnede Herning Folkebibliotekssamling. Og alt er forandret. Hvad og hvordan? Med over fire etager, én under og tre over jorden læs mere i Thomas Mølvigs artikel side 12 har Herning gjort op med det lette lyse, nordiske biblioteksbillede. Gennem et bevidst farveog materialevalg er man gået efter at skabe essensen af et hipt, råt new-yorker loft- og industrilignende, åbent bymiljø. Tricket er: Omkring genbrugstegl, masser af industrilamper, ca meter ventilationsrør, en kæmpe vindeltrappe i beton og træ op i huset og en gigantisk opholdstrappe ned i Dybet, hvor 90% af bibliotekets samlinger befinder sig på stålreoler. Prikken over i et: Et gennemgående farvevalg i gråt og stål. Også i det nye BøH-landet for de mindre børn, deres forældre og børnehaver. Suppleret af møbler og tekstilvalg i douce retro-blågrågrønne farvenuancer brudt af orange/gyldent f.eks. med metalstole. Lyder det mørkt og dystert? Det er det ikke! Med sine store glaspartier mod gadeplan både foran ud til gågaden og bagud til parkering og vejen til stationen og med ovenlys fremstår hele stueetagen som et stort attraktivt være- og mødested, kultur- og mediehus. Grebene er mange. Jeg vil især fremhæve tre: Kultur- og forsamlingshus med trædesti Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt. Helhed og overskuelige tilbud Det andet greb: Oplevelsen af helhed, når det gælder hele gadeplanet på ca m 2. Op til etagens gennemgående åbne gangareal ligger åbne tilbud. Man mødes af Café Aroma på 200 m 2, en professionel café, som drives af eksterne partnere. Fulgt af små 100m 2 Platform med aviser og tidsskrifter, en levende væg, et flygel og sceneplads for mindre arrangementer til den ene side. Til den anden side et stort åbent loungelignende opholdsområde, hvorfra der er adgang til både BøH-landet, diverse IT-faciliteter og stillepladser samt til trappe op til møderum og lektiecafé m.v. på 1. sal samt administration o.l. på 2. sal. Eller til en trappe ned til Dybet. Et eldorado på fem kilometer bogreoler fyldt op af bibliotekets samlinger ( enheder) på over m 2 her findes romaner, faglitteratur, musik, børnebøger og lydbøger. En sorteringsrobot på hver af etagerne klarer afleveringerne. Udlån sker ved høflig selvbetjening og er derfor også mulig i de mange timer, hvor der nu er åbent uden bibliotekarisk service. Hver morgen fra 8 til 10 og hver aften fra 19 til 21, dog ikke fredag. Lørdag lidt færre timer, men søndag fra kl. 8 til 17. Kundefokus, værtskab og eksponering Det tredje greb: En ny organisation og nye formidlingsrammer. Man har videreudviklet den tidligere projektorienterede organisation hen imod en kundefokuseret model. De tre nye områder EDU, EVENT og EXPO står for formidlingen, når det gælder læring og viden, oplevelser og arrangementer. Danmarks Biblioteker nr. 6 9

10 HERNING Man kan spadsere lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti. Hvert områdeteam består af omkring 10 medarbejdere. 30% af al deres tid bruges i dag til hhv. skabelse af kulturelle events, læringsaktiviteter og eksponering/formidling af den fysiske og digitale samling. Takket være disse mange timer og denne prioritering er det muligt for biblioteket rent faktisk at skabe et stadigt attraktivt og nyredigeret gadeplan. Derudover har man naturligvis publikumsbetjening; fire er på vagt sammen i de bemandede timer. Én er simpelthen værten og træffes lige ved siden af caféen. Én passer Book-en-bibliotekar servicen, én BøHlandet og én Info-bordet. Alle på vagt er i øvrigt lette at kontakte, for nu bærer alle en særlig sort vest. Formidlingen i gadeplan sker på flere måder fysisk og digitalt ud over i det særlige BøH-land for de små ikke som i traditionelle afdelinger, men via 10 eksponeringssteder. Disse kan rumme fra 30 til 200 materialeenheder og redigeres løbende. Fire er for både voksne og børn i alderen 7 til 14. Én er for børn fra 7 til 14 år, mens de øvrige er et MIX bl.a. findes en for nye bøger. 9skærmsvæg o.l. skal sikre borgerne Danmarks Bedste Digitale Biblioteks oplevelse. Her er det digitale tilbud ligestillet med det fysiske. Hvad siger borgerne og byen? Tallene taler næsten for sig selv. Mange flere besøgende på halvanden måned flere udlånte materialer end i samme periode sidste år og nye aktive brugere på halvanden måned. Hvor man kunne være bekymret og frygte, at færre ville finde frem til materialerne, nu de er placeret i kælderplanet, så tyder tallene på det modsatte. Eller også er det måske bare sådan, at det nye newyorkerhus har tiltrukket flere selvhjulpne og stærke borgere. Det kan ikke aflæses af tallene, og det kan kun fremtiden vise. På et spørgsmål om de gamle Brændgårdsbrugere også er rykket 10

11 BIBLIOTEKSUDVIKLING med ind i bymidten, nikker bibliotekschef Pernille Schaltz bekræftende. Men, røber hun, det er da klart, at en proces som denne, gennemført på ganske kort tid sammenlignet med de fleste andre hovedbiblioteksbyggerier, har trukket på alles ressourcer i huset. Dertil kommer, at man i forbindelse med de nye områder også skulle gennem en fase med ansøgning om arbejdsområder. Vel at mærke samtidig med at biblioteket blev beskåret med seks stillinger, hvoraf to dog hørte til den nu nedlukkede tidligere midtby-filial. Men, tilføjer hun med et stort smil, alle virker glade over flytningen. Og ikke mindst møder vi megen begejstring for det nye hus blandt borgerne såvel som i byrådet og hos vore mange samarbejdspartnere, hvilket for mig klart viser, at det var den helt rigtige løsning at rykke ind i bymidten. Den novemberdag, hvor jeg var forbi det nye hovedbibliotek, oplevede jeg det som imødekommende, fyldt med liv og med mange besøgende. Kun på ét område fandt jeg det nye bibliotek overraskende og problematisk. Nemlig den beskedne plads, som er målrettet de lidt større børn; om det holder, vil fremtiden vise. En ting er sikkert. Biblioteket i Herning er helt klart et spændende bud på fremtidens bibliotek og et besøg kan varmt anbefales til alle, fagfolk som kulturpolitikere. Tillykke til Herning! Hellen Niegaard Fotos: Thomas Mølvig Biblioteksfornyelse med udviklingsperspektiv Jeg er glad for, at vi i Herning har kunnet give borgerne et rigtigt flot bibliotek midt i byen. Vi har skabt en nyt mødested centralt i Herning et moderne forsamlingshus, hvor borgerne frit kan forsamles, lære, opleve og erkende med kulturen, og blive klogere med både fysiske og digitale medier. Et hus, som er fuld af god service og ikke mindst et væld af kulturelle aktiviteter og læringstilbud. Og det har herningenserne taget rigtigt godt imod. Når jeg går igennem biblioteket ser jeg studiegrupper sidde omkring de runde arbejdsborde, mødregrupper drikke kaffe i caféen, jeg hører børnene lege i børnebiblioteket og ser mange læseentusiaster fordybe sig i tidsskrifter og bøger. Det er her, man orienterer sig om nyt på litteratur- og medieområdet og her, man kan følge med i, hvad der sker i byen. Endnu en gang har Herning skabt et nyt byrum, hvor arkitekturen er nytænkt og supermoderne. Arkitektonisk har vi bragt et lille stykke New York til Herning og tilføjet det et nordisk twist. Det nye bibliotek er en trafikskaber i Herning C. Her knyttes trafikknudepunkterne, banegården og busstationen, med gågadeområdet og byens mange uddannelsesinstitutioner. Og så er biblioteket med til at slå Herning fast som en fantastisk studieby, hvor de studerende får plads til at tilegne sig ny viden. Det kvalificerer og gør Herning attraktiv. Jeg synes, biblioteket bidrager til, at Herning Kommune bliver et bedre sted at drive virksomhed, arbejde, studere alt i alt et godt sted at LEVE! Johs Poulsen (B) formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning Danmarks Biblioteker nr. 6 11

12 BIBLIOTEKSARKITEKTUR URBAN TRANSFORMATION BIBLIOTEKET I HERNING Det nye hovedbibliotek viser hvordan man - med enkle midler - kan revitalisere bygninger og skabe et mentalt åndehul med appel til alle aldersgrupper. Herning er på mange måder en herlig by, men på en råkold vinterdag kan man som besøgende godt føle sig en smule hjemløs. Bykernen er jo relativt ung, og der er ikke et malerisk latinerkvarter med bugtede gader omkring en domkirke. Man skal lede lidt længere for at finde de hyggelige steder. Derfor er det utrolig positivt at opleve, hvordan det nye bibliotek med ét slag har forandret Østergade fra at være et almindeligt butiksstrøg til at være hjemsted for et visionært kulturhus. Førhen lå biblioteket i den nordvestlige del af Herning, og var dermed ikke særlig synligt i borgernes dagligliv. Det var derfor oplagt at flytte alle aktiviteterne ind i centrum og samtidig gentænke bibliotekets funktioner. Muligheden opstod, da en tidligere erhvervsejendom blev ledig i Østergade overfor Domhuset. Byrådet handlede hurtigt, og processen gik i gang. Fra SuperBest til SuperBib Bygningen blev oprindelig opført i 1968 i en stilart, som vel bedst kan beskrives som ucharmerende brutalisme, det var med andre ord: et hæsligt skrummel i beton og bølgeplader. Huset fungerede i de senere år som supermarked, og det lukkede først i 2011, da der var planer om et egentligt Bycenter på stedet. Et projekt der imidlertid gik i stå, og så var vejen banet for et hovedbibliotek i bymidten. Rent arkitektonisk er der tale om en rendyrket transformation fra nedslidt erhvervsejendom til attraktivt kulturmiljø. Den oprindelige bygning blev strippet for alt overflødigt, og kun de bærende betonkonstruktioner samt etagedækkene blev bevaret. Samtidig blev der udskåret nogle store firkantede huller mellem stueetagen og kælderen for at bringe mere lys og volumen ind i rummene. I dag fremtræder bygningen i en hel ny skikkelse. Facaderne er lukket op mod omverdenen med glas i store mængder. Sammen med horisontale bånd i rustrød cortenstål er det med til at give huset en stærk visuel identitet. Foran indgangsfacaden er der en mindre pladsdannelse, hvor der ofte er marked og masser af liv. Et levende byrum Hovedindgangen er fra Østergade, men i princippet kan man spadsere tværs gennem huset i et gadeforløb, hvor der også er indgang fra parkeringsarealerne mod vest. Dermed er der skabt en direkte forbindelse til banegården og busterminalen. Her i bibliotekets gadeplan er der et væld af funktioner, som er samlet på et åbent torv. Det første man møder inde i huset er Café Aroma, som ligger til venstre for indgangen. Dernæst et podium for aviser og tidsskrifter, der kan omdannes til en scene for mindre arrangementer. Børnebiblioteket kaldet BøH-landet er placeret som en mere selvstændig enhed, men dog stadig i tæt kontakt med torvet. Der- udover er der studiepladser, afleveringsautomater, et stillerum med arbejdspladser og opholdsgrupper med sofaer. Stemningen i huset er præget af den uformelle indretning og husets robuste ud- 12

13 tryk. Der er ingen stive skranker og krav om dæmpet tale. Gadeplanet er som et offentligt rum i byen, hvor alt kan ske, og hvor alle skal føle sig velkomne. Husets oprindelige betonstruktur er fuldt synlig og skillevæggene er opmuret i rustikke mursten. Dermed har arkitekterne opnået, at bygningen har bevaret sin fortælleværdi og samtidig giver mindelser om industrielle anlæg á la Nordkraft i Aalborg. Arkitekturen er blevet en blanding af rå konstruktion og raffineret indretning. Et stort ovenlys giver masser af fint dagslys i det indre af huset og skaber på denne måde en form for centrum. Her er etableret en bred siddetrappe til ophold, og den fører også ned til Dybet, hvor 90 procent af bibliotekets materialer er placeret. Her står bøgerne tæt opmagasineret på blanke stålreoler række efter række. Huset har i alt fire etager, der bindes smukt sammen af en cirkulær trappe med en elegant finish i træ. På førstesalen er der indrettet en række fleksible rum af forskellig størrelse, der kan anvendes til mødelokaler, studierum og foredrag. Indretningen er smagfuld, og tæpperne er designet af billedkunstneren John Kørner. På anden sal er bibliotekets administration placeret. Herfra er der en rigtig flot udsigt over byens tage, og arbejdspladserne er fordelt i mindre sektioner, så de typiske gener fra storrumskontorer begrænses. Refleksioner Der er ingen tvivl om at biblioteket i Herning er et fremragende bud på et levende medie- og kulturhus. At placere det i bymidten er også en klog beslutning, men det har givet nogle bindinger at anvende en eksisterende bygning til et nyt og helt anderledes formål. Måske er der blevet for stor afstand mellem administrationen og husets øvrige liv. I en nybygning ville man have kunnet koble funktionerne bedre sammen og skabe større visuel forbindelse mellem etagerne. Bøgerne er kommet i skammekrogen, og det er tilsyneladende en tendens, som vi kommer til at se meget mere til i de kommende år. Det er en naturlig udvikling som kan opleves som en art afvikling der har store konsekvenser for, hvordan bibliotekerne skal udformes. Det er et stort tab rent æstetisk, da bøger har stoflighed, farver og ofte er udformet med stor omhu i deres grafiske layout. Derigennem er de med til at skabe det helt særlige biblioteksrum, som der findes mange fantastiske eksempler på i arkitekturhistorien. Tekst & fotos: Thomas Mølvig Arkitekt m.a.a. Fakta Bygherre: Herning Kommune Arkitekter: Arkitektfirma Kristian H. Nielsen i samarbejde med GPP Arkitekter Ingeniør: Rambøll Herning Hovedentreprenør: CC Contractor a/s Areal: Ca m 2 til bibliotek, ca m 2 til kontor og administration Byggeår: Pris: Ca. 80 mio. kr. (ekskl. moms) Indbyggere Indbyggere: hvoraf omkring bor i byen. Danmarks Biblioteker nr. 6 13

14 BOGFORUM 2014 STOR TILSTRØMNING TIL STANDEN DANMARKS BIBLIOTEKER Efter mere end 20 år som informationsstand for BogForum tog bibliotekerne denne gang skeen i den anden hånd. I et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og med støtte fra DBC og andre centrale aktører slog en gruppe biblioteker, her af flere fra det gamle informationshold, et gedigent slag for landets folkebiblioteker med egen stand inde på selve bogmessen på dette års BogForum i Bella Center. Opsang til biblioteket Med et anderledes og et endog særdeles velbesøgt debat- og arrangementsprogram i dagene 7. til 9. november kom aktuelle biblioteksspørgsmål og kulturpolitik på dagsordenen. På en helt anden måde end man ellers ser. Hver morgen indledtes med en opsang til biblioteket. Her mødtes kulturminister Marianne Jelved og andre politikere, biblioteksfolk og biblioteksbrugere, forlag og forfattere, anmeldere, læsere og andre bogfolk for at drøfte bibliotekets rolle, kvalitet og mulighed for at nå alle borgere. Og som det helt store tilløbsstykke kunne man her overvære mange af dem dyste på litteraturviden i en klassiker-quiz med kulturekvilibristen Adrian Hughes i spidsen. Endvidere kunne man træffe et af landets yngste lyrikerhåb, Caspar Eric, ligesom man kunne høre forfatteren Lone Aburas og litteraturmanden Henrik Ljungberg diskutere, hvorfor Gustav Wied stadig er interessant læsning. Jesper Stein, krimiforfatter, fortalte, hvad det er ved krimier, som gør, at vi alle læser dem i hobetal. Samt høre, hvorfor forfatter og overlæge Steffen Jacobsen betragter biblioteket som livsreddende for mønsterbrydere og andre trængte børn og unge. Og meget mere og helt i tråd med bibliotekernes egne debat- og forfatteraftener. Hvad så nu? Alle involverede har udtrykt stor entusiasme og opfordret til gentagelse i Om det sker, står endnu åbent og besluttes først i det nye år. Store dele af konceptet er lige til at videreføre, mens enkelte skal videreudvikles; programmæssigt er det helt klart mest interessant for messens tusindvis af besøgende, når biblioteksindslagene på standen kobles sammen med live-besøg af forfattere og andre kulturfolk på loungescenen. Et samarbejde med BogForum ved udstillingsleder Stinne Hjortlund Kristoffersen gjorde det sammen med sponsorernes støtte muligt for bibliotekerne og for Danmarks Biblioteksforening som projektansvarlig at skabe den ca. 90 m 2 store stand. Opdelt i en debatlounge med lille scene og i en udstillingsdel omfattende mindre øer med deltagere som PallesGavebod og Borgerservice fra København samt udstyret med sidste skrig i dejlige biblioteksstole fra BCI og nye interaktive formidlingsskærme fra Systematic. Derudover var også bibliotek.dk/forfatterweb ved DBC samt ereolen inviteret med på et hjørne. 14

15 BOGFORUM 2014 DE VAR OGSÅ MED PÅ DANMARKS BIBLIOTEKERS STAND Lone Kühlmann Carl Christian Ebbesen Jakob Vedelsby Adrian Hughes JESPER STEIN Søren Kassebeer KNUD ROMER LONE ABURAS Steffen Jacobsen Mona Madsen Signe Langtved Pallisgaard Christine Bødtcher-Hansen Marianne Jelved får ny taske af Naja Bjørn Skou Troels Ravn Steen B. Andersen Claus Mørkbak Højrup Lise Bidstrup Merete Pryds Helle Rikke Rottensten Kirsten Boelt Henrik Ljungberg Mattias Tesfaye Lotte Hviid Dhyrbye CASPAR ERIC Lars Bukdahl Erland Kolding Nielsen Anne-Sophie Lunding-Sørensen Karen-Margrethe Revsbæk Martin Lundsgaard-Leth DB & BogForum Danmarks Biblioteksforening har i år lagt både midler og arbejde i BogForum. Sidste år valgte tre regionale biblioteksforeninger at ophøre, og i dag er det hovedforeningen, som laver regionale arrangementer i de områder, det vil sige i Nordjylland, på Sjælland og i Storkøbenhavn. Det var derfor helt oplagt for os at gå aktivt med i BogForum, i øvrigt i lighed med vores deltagelse i henholdsvis Folkemødet på Bornholm i juni og på Mors Kulturmøde i august, forklarer DBs direktør Michel Steen-Hansen om biblioteksforeningens engagement i initiativet i år. Om det gentages i 2015 afhænger af mange ting. Ikke mindst selvfølgelig af opbakningen fra bibliotekerne og fra vores sponsorer DBC, Systematic m.fl. Standens program bidrog aktivt og på flot vis til bogmessens nye FagligeFredag den 7. november. Samme dag, hvor vi i DB i øvrigt havde valgt at lægge Repræsentantskabets møde i Bella Center, så alle kunne deltage i standens første og sidste debatter!, fortæller Michel Steen-Hansen. Andre biblioteksstande var: Det Kgl. Bibliotek, Litteratursiden.dk og Bogbidder. Aldrig har der været flere forfattere, flere udstillere og flere arrangementer, og besøgstallet var med pænt højere end sidste års BogForum 2015 afholdes fra 6. til 8. november. Hellen Niegaard Fotos: Michael Hartz Larsen og Mogens Nielsen Danmarks Biblioteker nr. 6 15

16 BOGFORUM 2014 HVORDAN HAR DET FRIE ORD DET? Og hvad kan bibliotekerne På en messe for bogen og det skrevne ord, er det oplagt at se på retten til ytringsfrihed og fri meningsdannelse. Under en paneldebat fredag den 7. november på standen Danmarks Biblioteker i BogForum, med Anders Jerichow, Dansk Pens præsident, forsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for menneskerettigheder og Amnesty International ved vicegeneralsekretær Trine Christensen, kom der flere idéer til, hvad der kan gøres for at styrke det frie ord og bibliotekets rolle i den sammenhæng. Det frie ord er under pres Debatten kom vidt omkring og rundede også armslængde-princippet og bibliotekernes muligheder for lokalt at holde udstillinger og møder om kontroversielle spørgsmål og f.eks. menneskerettigheder. De tre debattører var ikke i tvivl, men pegede alle på samme tendenser: Ikke alene er det frie ord og retten til fri meningsdannelse under pres politisk set i rigtigt mange dele af verden. Det er retten til privatliv også. Ikke mindst på grund af udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologien, en industri som stort set er privat, og som ikke tøver med viderelevering/-salg af brugernes mange data til både kommercielle og andre aftagere. Faktisk bidrager vi som enkeltpersoner på eksempelvis de sociale medier og i vores søgning på og brug af Internettet selv til overvågningen. Ligesom vi gør det let for andre instanser og firmaer som vi ikke selv har givet tilladelse til at følge alle vore handlinger, uden at vi overhovedet er bevidste om det. Noget andet er, at de, der er bevidste herom, ofte begynder at censurere sig selv eller nu vælger at melde sig ud af f.eks. Google hvilket også vil skade vores historieskrivning og adgang til viden. PANELDEBAT: YTRINGSFRIHED OG FRI MENINGSDANNELSE Anders Jerichow Rikke Frank Jørgensen Trine Christensen 16

17 DANMARKS BIBLIOTEKERS STAND BIBLIOTEKERNES STAND gøre? I Danmark tager vi ikke altid denne udvikling og disse spørgsmål alvorligt, hvilket på sigt kan være med til at kortslutte ordentlige demokratiske processer. F.eks. hvis man i terrorbekæmpelsens navn er med til at skabe en unødvendig offentlig overvågning af alle i vores samfund. Det handler i høj grad i første runde om at sikre kendskab til problemer og muligheder for at håndtere eksempelvis ens egne dataspor. De tre paneldebattører inviterede til et øget samarbejde med bibliotekerne og deres organisationer. Forslagene fra de tre omfattede først og fremmest oplysningskampagner og debatinitiativer. Konkret vil Danmarks Biblioteksforening mødes med menneskerettighedsinstituttet og de to organisationer i 2015, lovede Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening. Bag den store stand, Danmarks Biblioteker, stod sammen med Danmarks Biblioteksforening: Ballerup Bibliotekerne, Frederikssund Bibliotekerne, Herlev Bibliotek, Hillerød Bibliotekerne, Holbæk Bibliotek, Københavns Biblioteker, Odense Centralbibliotek, Roskilde Bibliotekerne, Solrød Bibliotek, Tårnby Kommunebiblioteker og Vejle Bibliotekerne, BF, HK Kommunal/Fagområdet; Skole, Bibliotek & Kultur, DBC, Systematic samt BCI. Standens værter Hans Henrik Francke, Hanne Meden, Trine Marie Ulleriks, Rikke Klæsøe, Jacob Meerwald Jensen, Anja Rasmussen, Christine Banke, Dynke K. Jeppesen, Maria Orup Kristensen, Jeanette V. W. Andersen, Naja Bjørn Skou, Peter Gether Lauritzen, Anders Frankær Olsen, Camilla Damsbo, Susan Broager og Ditte Krogh. Menneskerettigheder og lovgivningen Efterfølgende har den danske regering, ifølge justitsminister Mette Frederiksen (A), droppet at indskrive en række FN-konventioner, inkl. menneskerettighederne i dansk lov, oplyser Berlingske søndag den 23. november i år. Det sker, efter at et ekspertudvalg i næsten to år har set på, om de gældende FN-konventioner bør opgraderes. Et flertal af udvalgets eksperter har anbefalet, at regeringen indskriver konventionerne i dansk lovgivning, men regeringen følger altså mindretallets anbefaling. Antagelig fordi man frygter, at indarbejdelse af internationale konventioner vil kunne forskyde magt fra Folketinget til domstolene. Det gør jo bare et øget samarbejde mellem NGO erne og en øget oplysningsindsats i biblioteksregi endnu mere relevant og påkrævet. Der er her tale om konventioner, som Danmark i øvrigt har støttet, og som man, bl.a. fra regeringens side løbende opmuntrer f.eks. udviklingslande til at tilslutte sig som en vej til reelt demokrati og sikring af menneskerettigheder. Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker nr. 6 17

18 KONFERENCE FOLKEBIBLIOTEKET - KAN DET BETALE SIG? At folkebibliotekerne løfter en stor samfundsopgave, er ikke til diskussion. I takt med at folkebibliotekernes rolle og budgetter presses, er der et stigende behov for at demonstrere deres værdi for samfundet. I den forbindelse lancerer Tænketanken Fremtidens Biblioteker analysen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, der er udarbejdet af Copenhagen Economics. Rapportens resultater bliver præsenteret for første gang på en konference den 20. januar 2015 i Industriens Hus. Bibliotekets værdi og samfundseffekt Analysen peger på tre væsentlige områder, hvor folkebiblioteket bidrager og har en direkte samfundsøkonomisk værdi og effekt. Nemlig som kulturel og social institution. En værdi gennem læsning hvilket helt konkret påvirker BNP, og hvorved folkebibliotekerne bidrager til at øge velstanden i samfundet. Og endelig tilfører bibliotekerne værdi gennem digital omstilling, idet bibliotekerne er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi dels gennem offentlige besparelser og dels private gevinster for borgerne selv. Folkebiblioteket bryder den sociale arv En delanalyse til rapporten, udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse, viser endvidere signifikant effekt på uddannelsesniveau ved biblioteksbrug. Undersøgelsen, der er lavet på baggrund af respondenter, fastslår, at der ved øget biblioteksbrug i barn- og ungdommen er en markant effekt på sandsynlighed for, at man tager en uddannelse uanset forældres uddannelsesniveau. Denne delanalyse påviser, at folkebibliotekerne også spiller en væsentlig rolle for mønsterbrydere, og når det gælder muligheden for at bryde den sociale arv. På konferencen den 20. januar 2015 præsenteres og diskuteres resultaterne. Her vil der blive stillet skarpt på og gået mere i dybden med hensyn til folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Og på den betydning det kan have i relation til hvilke roller og opgaver, som bibliotekerne skal spille og påtage sig i fremtiden. Både i forhold til uddannelsesperspektivet, men også i forhold til digitalisering, videnstruktur og fremtidens kompetencebehov. Alle emnerne, som behandles i rapporten, der offentliggøres på konferencen, vil blive drøftet i Industriens Hus! August Becker Tænketanken Fremtidens Biblioteker 18

19 NY FIKTION PÅ KULTURVÆRFTET Kulturudvalgsformand Henrik Møller (A) holder åbningstale til Fiktions åbning d på Dækket. Etagens nyindrettede område, der tager afsæt i det performative bibliotek. Et udsnit af Anslaget lavet af Christine Bechameil. De hvidmalede træforme kommer fra Hundested Propeller og har bl.a. været brugt til at bygge færgedele efter. Anslaget er en introducerende installation, der inspirerer til etagens mange emner, værker og visioner. Etagens Oase til at dase i og til at orientere sig i tidsskrifter online og fysisk. På væggen hænger en af propel-formene som reference til Anslaget. FAKTA om FIKTION Ansatte i teamet: 8 Bibliotekarborde: 2 Infoskærme: 3 Materialer: ca Spilstationer: 2 Workshopstation: 1 ipads: 2 Print: 1 Publikumspc er: 15 Lyttestationer: 7 Udlånsstation: 1 Saxofonkvartet indvier Vinklen som udover fleksibel formidlingsbase for musik og skønlitteratur også fungerer som plakatvæg. Den 11. november 2014 genåbnede Fiktionsetagen på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør. Forud var gået et halvt år med tilrettelæggelse af en ny etage, der skulle imødekomme en række krav om at optimere betingelserne for arrangementer, komfort og øge inspirationen for etagens lånere og besøgende. På Fiktionsetagens m 2 kan man finde musik, skønlitteratur, film, tegneserier, graphic novels, spil, tidsskrifter og tre studierum samt en række tekniske faciliteter samt det nye område Dækket dedikeret til arrangementer og performativitet. Etagen kan besøges hver dag fra klokken 10 til 21 på hverdage og fra 10 til 16 i weekenden. Simon Brørup Teamkoordinator - Fiktion Biblioteket Kulturværftet Helsingør Fotos: Majken Jørgensen 19

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Ny politik for perioden 2015-18

Ny politik for perioden 2015-18 Ny politik for perioden 2015-18 X Kulturudvalgets hovedtemaer for politikken Digitalisering og kanalstrategi Lokale tilbud medborgercentre Læring, viden, dannelse, medborgerskab og demokrati E-materialer

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012

Pressemeddelelse. Den 12. oktober 2012 Pressemeddelelse Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Dokk1 Husets navn er Dokk1 Dokk1. Det er navnet for det nye Hovedbibliotek og Borgerservice, som Aarhus Kommune sammen med Realdania er i fuld gang

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Q1 Hvilken kommune bor du i?

Q1 Hvilken kommune bor du i? Q1 Hvilken kommune bor du i? Aabenraa Aalborg Aarhus Ærø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faaborg-Midtf yn Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER Bibliotekets stand ved Højskoledagen for ældre Forsidefoto: Carl nielsens fødseldag fejres med elever fra Musikskolen Horsens

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Biblioteks- og Kulturforeningen for Region Midtjylland. Fredag den 21. august 2015 14:00-16:00

Bestyrelsesmøde i Biblioteks- og Kulturforeningen for Region Midtjylland. Fredag den 21. august 2015 14:00-16:00 BIBLIOTEKS- OG KULTURFORENINGEN I REGION MIDTJYLLAND Rådhuset, Aarhus Tlf. 89409310 CVR. nr. 30167139 www.dbf.dk/midtjylland Formand: Steen B. Andersen sba@aarhus.dk Næstformand: Britta Thuun-Petersen

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter.

Vi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter. Dit Studievalg 2014 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen Dit studievalg 2014. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Aarhus Universitet ønsker at give den bedst mulige uddannelsesinformation

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere