Projektbeskrivelse. Hvordan kan samarbejde med frivillige i hjemmeplejen styrke ældres psykiske velbefindende og sociale deltagelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Hvordan kan samarbejde med frivillige i hjemmeplejen styrke ældres psykiske velbefindende og sociale deltagelse?"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Hvordan kan samarbejde med frivillige i hjemmeplejen styrke ældres psykiske velbefindende og sociale deltagelse? Projektnummer Februar 2014

2 PROJEKT udarbejdet af: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Købmagergade København K Telefon: Kontaktperson: Eigil Boll Hansen, docent Telefon:

3 Indhold Resumé Baggrund og formål Foreliggende viden og problemstillinger Problemstillinger Design, metode og materiale Udvælgelse af casekommuner Ældre borgere i rehabiliteringsforløb Udførende fagpersoner og ledere i hjemmeplejen Frivillige organisationer og foreninger Analyse, forventede resultater og formidling Tidsplan Organisation og bemanding Referencer... 19

4 Resumé Borgere, som henvender sig til deres kommune om praktisk hjælp eller personlig pleje, bliver stort set i alle kommuner i landet tilbudt rehabilitering til hverdagens aktiviteter (hverdagsrehabilitering) for at gøre dem mest muligt uafhængige af offentlig hjælp og for at styrke deres livskvalitet. Der er evidens for, at deltagelse i sociale aktiviteter og netværk har en positiv indflydelse på funktionsevne og livskvalitet. Der er imidlertid kun sporadisk viden om, hvordan kommunerne søger at styrke borgernes psykiske og sociale funktionsevne. Behovet og mulighederne for i hverdagsrehabilitering at styrke ældres velbefindende og sociale deltagelse har ikke tidligere været forskningsmæssigt belyst. Formålet med projektet er at afdække, hvordan frivillige kan styrke ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale aktiviteter i forbindelse med et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen (hverdagsrehabilitering). Projektet vil afdække ældre borgeres udtrykte behov for og ønsker om sociale aktiviteter og psykisk støtte i et hverdagsrehabiliteringsforløb. Projektet vil endvidere afdække, hvordan en styrkelse af ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale aktiviteter kan indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb, og hvordan en frivillig social indsats kan inddrages. Projektet gennemføres som et casestudie i tre kommuner, hvis indsats i hverdagsrehabilitering kan karakteriseres som helhedsorienteret og med inddragelse af frivillige. Der gennemføres interview af ca. 60 ældre, hvor fokus er på deres behov for og ønsker om sociale aktiviteter og psykisk støtte. Kommunale ledere og medarbejdere med tilknytning til hverdagsrehabilitering interviewes om, i hvilken udstrækning de har fokus på at tilbyde ældre sociale aktiviteter og psykisk støtte, og hvilke støttemuligheder og redskaber de eventuelt benytter sig af i denne henseende. Repræsentanter for frivillige interviewes om erfaringer, muligheder og udfordringer ved at inddrage frivillige i forbindelse med hverdagsrehabilitering. Projektet vil bidrage med viden om, hvordan ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale fællesskaber kan styrkes gennem hverdagsrehabilitering. Projektet vil endvidere bidrage med viden om, hvordan en frivillig indsats i forhold til støtte til psykisk velbefindende og social deltagelse kan styrkes, og hvordan et samarbejde mellem kommune og frivillige kan tilrettelægges. Projektets resultater vil med inddragelse af tidligere forskning og teori være funderet i en systematisk analyse af empiriske data om ældres ønsker og behov og om erfaringer fra praksis. Mere konkret vil projektet give indsigt i følgende forhold: Ældres ønsker til og behov for psykisk støtte og social deltagelse i forbindelse med et hverdagsrehabiliteringsforløb Hvordan faglige medarbejderes fokus på ældres behov for psykisk støtte og social deltagelse kan styrkes i forbindelse med hverdagsrehabilitering Kommunale og frivillige tiltag, som kan imødekomme ældres ønsker og behov Organisationsformer og tiltag, som kan understøtte et samarbejde mellem kommune og frivillige i forbindelse med hverdagsrehabilitering. 3

5 1 Baggrund og formål Borgere, som henvender sig til deres kommune om praktisk hjælp eller personlig pleje, bliver stort set i alle kommuner i landet tilbudt rehabilitering til hverdagens aktiviteter (også kaldet hverdagsrehabilitering, som anvendes i det følgende 1 ) for at gøre borgerne mest muligt uafhængige af offentlig hjælp og for at styrke deres livskvalitet. Dette berører et betydeligt antal borgere. I 2010 blev godt borgere på 65 år eller derover nyvisiteret til personlig pleje, mens ca blev nyvisiteret til praktisk hjælp (Hansen et al. 2013). Endvidere tilbydes i flere tilfælde hverdagsrehabilitering til borgere, som i forvejen modtager praktisk bistand eller personlig pleje fra kommunen (Kjellberg et al. 2013). Rehabilitering kan ifølge Socialstyrelsen defineres som et resultat, hvor en person i videst muligt omfang har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv (www.socialbegreber.dk). Hjemmehjælpskommissionen har anbefalet, at kommunerne arbejder med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår (Hjemmehjælpskommissionen 2013: 74). Der er evidens for, at deltagelse i sociale aktiviteter og netværk har en positiv indflydelse på funktionsevne og livskvalitet (fx Dahan-Oliel et al. 2008; Stav et al. 2012), og en helheldsorienteret rehabilitering har ikke kun fokus på borgernes fysiske funktionsevne, men inddrager også behov for og muligheder for at udvikle psykisk velbefindende og social deltagelse. Der er internationalt rapporteret om multikomponente rehabiliteringsprogrammer, hvor der er fokus på social deltagelse, men bidraget fra frivillige er sparsomt beskrevet (Ryburn et al. 2009; Socialstyrelsen 2013a). Det er ikke i Danmark systematisk blevet undersøgt, hvilket behov for rehabilitering af psykisk og social funktionsevne der knytter sig til borgere, som indgår i et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen. Der er i kommunerne et gennemgående fokus på at rehabilitere borgerne til at være mest muligt uafhængige i udførelsen af huslige opgaver og personlig pleje (Kjellberg et al. 2013). Det er imidlertid sparsomt belyst, hvordan kommunerne håndterer et behov for at udvikle ældre borgeres psykiske og sociale funktionsevne i et rehabiliteringsforløb. En indsats fra frivillige, som bidrager til at styrke den psykiske og sociale dimension, kunne være et relevant element i et rehabiliteringsforløb. Det er imidlertid heller ikke hidtil belyst, hvordan en frivillig social indsats kan inddrages under eller i forlængelse af et rehabiliteringsforløb (Socialstyrelsen 2013a). Det leder frem til formålet med dette projektforslag: - at afdække, hvordan frivillige kan styrke ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale aktiviteter i forbindelse med et rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen (hverdagsrehabilitering). Dette projektforslag er afgrænset til at belyse inddragelse af frivillige i forhold til ældre, der indgår i hverdagsrehabilitering, da en sådan indsats er en dominerende strategi til at styrke ældres uafhængighed og trivsel i de fleste kommuner. Projektet vil dermed kunne bidrage med innovativ viden til at udvikle den kommunale rehabiliteringsindsats med et øget udbytte for borgerne til følge. 1 Begrebet hverdagsrehabilitering blev introduceret af Fredericia Kommune (Kjellberg et al. 2011), men der findes ingen klar definition af hverdagsrehabilitering. Vi afgrænser det til den rehabiliteringsindsats, der foregår i og omkring hjemmet for borgere, der søger om eller modtager praktisk bistand eller personlig pleje, og som har til formål at styrke borgernes uafhængighed af andre ved udførelse af hverdagens rutiner. 4

6 2 Foreliggende viden og problemstillinger Psykisk og social funktionsevne blandt ældre med nedsat fysisk funktionsevne Relevansen af en helhedsorienteret tilgang i hverdagsrehabilitering kan begrundes i, at der er flere forhold, som peger på, at der er borgere, som under eller efter et rehabiliteringsforløb kan have brug for psykisk støtte eller støtte til at deltage i sociale aktiviteter i lokalsamfundet. En analyse for hjemmehjælpskommissionen (Rostgaard et al. 2013) viste, at 18 % af modtagere af hjemmehjælp havde nogle eller store uopfyldte behov for socialt kontakt, og 27 % havde nogle eller store uopfyldte behov for aktiviteter. Isolation og ensomhed viser sammenhæng med dårligt helbred, nedsat mobilitet og omfanget af kontakt med sundhedspersonale (Wenger et al. 1996). Erfaringer fra rehabilitering til hverdagens aktiviteter i England (reablement) peger på, at enlige, som har deltaget i et rehabiliteringsforløb, oplever betydelige uopfyldte behov med hensyn til sociale kontakter og muligheder for emotionel støtte. Ifølge deltagerne ville rehabiliteringen blive styrket med mere fysioterapi og ergoterapi, som forbedrer mobiliteten uden for hjemmet og social kontakt (Glendinning et al. 2010). En norsk undersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje rapporterer om behov for støtte til at komme ud og være aktive (Vik 2012). Borgere, som i Danmark har deltaget i et rehabiliteringsforløb, udtrykker ligeledes et ønske om at indgå i sociale relationer eller sociale aktiviteter og at kunne bevæge sig omkring i lokalmiljøet for at gøre indkøb eller deltage i forskellige arrangementer (Hansen et al. 2013; Beck et al. 2014). Der bliver imidlertid udtrykt usikkerhed og forbehold i forhold til at begive sig ud på egen hånd (Hansen et al. 2013). Nogle genvinder en mobilitet, så de på egen hånd kan komme omkring, mens andre er usikre på deres evne til selv at komme omkring og har i det mindste i en periode behov for støtte. Et behov for social kontakt kan endvidere tænkes at blive forstærket, i det omfang en modtager af hjemmehjælp rehabiliteres til at være uafhængig af hjælp og dermed ikke modtager besøg fra den kommunale hjemmepleje. En opfølgende indsats, hvor der er fokus på deltagernes sociale aktiviteter og psykiske velbefindende, kan endvidere bidrage til at fastholde de opnåede resultater gennem rehabiliteringen (Johannesen 2002). Der er altså et solidt grundlag for at formode, at der blandt ældre borgere, som gennemfører et rehabiliteringsforløb med fokus på fysisk funktionsevne, er et behov for støtte i forhold til psykisk velbefindende og social deltagelse. I forhold til disse behov kan en frivillig indsats i forbindelse med et rehabiliteringsforløb være særdeles relevant. Kommunernes hverdagsrehabilitering Mange kommuner tilbyder hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen med grundlag i Servicelovens 86 (Kjellberg et al. 2013) om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Denne genoptræning er defineret som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelle pårørende og personale, hvor formålet er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt (Vejledning om hjælp og støtte efter Serviceloven 2011). Der er altså i det lovgrundlag, som kommunerne opererer efter i rehabiliteringsindsatsen, fokus på såvel fysisk som psykisk og social funktionsevne. I vejledningen nævnes frivillige ikke direkte i forbindelse med genoptræning, men i beskrivelsen af kommunernes generelle tilbud med et aktiverende og forebyggende sigte nævnes, at disse tilbud kan overlades til frivillige sociale organisationer og foreninger. I regler og retningslinjer for kommunernes indsats fremgår altså, at hjælp og støtte (herunder rehabilitering) bør være helhedsorienteret og inddrage psykiske og sociale aspekter. Der er 5

7 imidlertid ingen undersøgelser, som belyser, hvordan dette sker i praksis. En norsk undersøgelse (Vik 2012) peger på, at ældres behov ofte bliver vurderet i forhold til de ydelser og tilbud, som findes i kommunen, og ikke på baggrund af ældres reelle behov. Det kan bevirke, at psykiske og sociale behov bliver overset i indsatsen. Evalueringer af hverdagsrehabilitering i Danmark viser, at bl.a. kontakt med andre indgår ved fastsættelsen af mål for rehabiliteringen, og at kommuner har som mål at være helhedsorienteret i indsatsen. Det er ikke belyst, hvordan psykisk støtte og social deltagelse konkret indgår i et rehabiliteringsforløb (Kjellberg 2012; Kjellberg et al. 2011; Madsen et al. 2014; Navne og Kjellberg 2013; Tonnesen et al. 2012). Det peger på et behov for at belyse, hvordan psykisk støtte og social deltagelse indgår i hverdagsrehabilitering, og hvordan en sådan indsats eventuelt kan styrkes. Frivillig social indsats over for hjemmeboende ældre Frivillig social indsats 2 udgør en betydelig andel af frivilligt arbejde i Danmark, og en del af den retter sig på forskellig måde mod ældre (Center for Frivilligt Socialt arbejde 2013). Frivillig social indsats over for ældre handler typisk om at støtte den ældre til at opretholde sin livsførelse med sociale kontakter og relationer, deltagelse i aktiviteter i eget nærmiljø eller i lokalsamfundet, eller at hjælpe med at overkomme en periode med svækkede ressourcer i forbindelse med sygdom, tab af pårørende eller lignende. 3 Eksempler på frivillige sociale aktiviteter er besøgsvennetjeneste, støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis, ledsagerordninger på frivillig basis, sociale caféer og andre samværsaktiviteter, foreninger der organiserer selvhjælpsgrupper og rådgivninger, fx telefonrådgivninger (BEK nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund 1998). På denne måde har frivillig indsats i høj grad en psykisk og social dimension, og dermed kommer indsatsen tæt på de aspekter, som indgår i et helhedsorienteret rehabiliteringsbegreb, jf. Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger (Hjemmehjælpskommissionen 2013: 15). 4 Frivillig social indsats udøves typisk af frivillige tilknyttet frivillige foreninger og non-profit organisationer eller af frivillige organiseret lokalt af en kommunal institution, men der findes kun meget begrænset dokumentation af frivillig social indsats bortset fra kortlægninger på et overordnet niveau (Frivilligrådet 2010; Center for Frivilligt Socialt Arbejde 2013). Tendensen på ældreområdet synes at være, at en betydelig del af den frivillige indsats foregår i plejeboliger og dagcentre. Der har på det seneste været fokus på at styrke ældres sociale kontakter og aktivitet i disse miljøer gennem frivillig indsats (Lundgaard Konsulenterne 2011; Ældrekommissionen 2012; Socialstyrelsen 2013b). Dette fokus udspringer bl.a. af analyser af omsorg og livskvalitet blandt ældre i plejeboliger, hvor der er påvist et behov for at forbedre beboernes dagligdag med hensyn til sociale kontakter og udbud af aktiviteter (Rostgaard et al. 2012). Hjemmehjælpskommissionen (2013) nævner frivillige som en betydelig ressource i indsatsen over for ældre i eget hjem og som et supplement til den offentlige indsats. Der er imidlertid meget lidt viden om den frivillige indsats, der foregår i ældres eget hjem og retter sig mod hjemmeboende ældre. I en sammenligning af Danmark med Norge, Sverige og Holland (Deloitte 2013) konkluderes, at der i alle lande ydes en frivillig indsats som supplement til den Frivillig social indsats defineres som handlinger, der sigter mod at give enkelte individer eller grupper en øget velfærd og omsorg eller mod at løse velfærdsproblemer. (BEK nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund 1998). Bygger information om aktiviteter og tilbud på hjemmesiderne for ÆldreSagen Røde Kors Samvirkende Menighedsplejer og Ældremobiliseringen Rehabilitering på hjemmehjælpsområdet bør tage afsæt i en bred og fælles forståelse af rehabiliteringsbegrebet. Det betyder bl.a., at rehabilitering ikke kun er rettet mod fysisk funktionsnedsættelse, men også omfatter indsatser rettet mod den psykiske og den sociale funktionsnedsættelse (Hjemmehjælpskommissionen 2013: 15). 6

8 visiterede indsats, mens Holland skiller sig ud ved, at frivillige i højere grad også udfører tildelte ydelser. Kommunerne har i de seneste år formuleret frivillighedspolitikker og oprettet nye organiseringer og funktioner såsom frivilligcentre og frivilligkonsulenter. Der er imidlertid meget begrænset viden om, hvilken betydning disse initiativer har haft for udbredelsen af den frivillige indsats i praksis hos hjemmeboende ældre. Selv om kommunerne i stigende grad ser frivillige som ressource og samarbejdspartner i løsningen af velfærdsopgaver (bl.a. Aarup 2010), er der kun meget sporadisk viden om kommunernes rolle med hensyn til at skabe forudsætninger for en frivillig indsats, og hvordan organisering og samarbejde mellem frivillige, frivillige organisationer og kommunerne foregår og fungerer i praksis. Hjemmehjælpskommissionen (2013 s. 105) anbefalede, at kommunerne løbende har fokus på at inddrage foreninger, organisationer og øvrige frivillige i indsatsen over for ældre borgere i eget hjem. Den seneste frivilligrapport fra Social- og Integrationsministeriet (Center for Frivilligt Socialt Arbejde 2013) dokumenterer interesse både i kommuner og i frivillige foreninger for at udvikle samarbejde omkring frivillig social indsats. Endvidere viser flere analyser, at der er en reserve af potentielle frivillige blandt ikke-frivillige, og at det sociale område er topscorer blandt borgere, som gerne vil i gang med frivillig indsats (Ibsen og Habermann 2006; Jørgensen 2012). Det at gøre en forskel fastholder og motiverer den enkelte frivillige, og de frivillige på det sociale område er mest interesseret i opgaver, hvor de har direkte kontakt med borgerne i målgruppen (Center for Frivilligt Socialt Arbejde 2013). Der synes således at være gode muligheder for at udvikle den frivillige sociale indsats over for hjemmeboende ældre. 2.1 Problemstillinger Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne foreliggende viden om rehabilitering af ældres psykiske og sociale funktionsevne skal det foreslåede projekt belyse behovet for at styrke ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale aktiviteter ved hverdagsrehabilitering, og hvordan en frivillig indsats kan bidrage til dette. Projekt vil belyse to hovedproblemstillinger, som uddybes i det følgende. Hvilke behov for og ønsker om sociale aktiviteter og psykisk støtte giver ældre borgere, som indgår i et hverdagsrehabiliteringsforløb, udtryk for? Vores analyser af ældre borgeres ønsker og behov tager udgangspunkt i, at deltagelse i en aktivitet, der af den enkelte betragtes som betydningsfuld, har positiv betydning for ældres velbefindende (Legarth 2003). Analyserne tager med afsæt i kontinuitetsteorien endvidere udgangspunkt i, at ældre for at opretholde en tilfredsstillende tilværelse bestræber sig på at opretholde de aktiviteter, en adfærd, personlighed og relationer, som de har været vante til tidligere i livet (Atchley 1989, 1999). I følge selektivitetsteorien bliver folk dog med alderen mere selektive i valget af aktiviteter og sociale relationer og koncentrerer sig om følelsesmæssigt meningsfulde mål og aktiviteter (Baltes and Baltes 1990; Carstensen et al. 2003) bl.a. som følge af reduceret funktionsevne. Vi antager på den baggrund, at ældres ønsker til art og omfang af sociale relationer og aktiviteter i forbindelse et hverdagsrehabiliteringsforløb varierer i forhold til tidligere livsførelse og aktuelt funktionsniveau. Vi vil i projektet have fokus på, hvilke aktiviteter og sociale relationer ældre har haft, før de blev udsat for en funktionsnedsættelse, og hvilke de tillægger stor betydning fortsat at kunne udføre eller deltage i. Vi vil endvidere have fokus på at afdække, hvordan forskelle i forudsætninger og livsførelse spiller ind på ældres ønsker og behov. 7

9 8

10 Hvordan kan en styrkelse af ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale aktiviteter indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb, og hvordan kan en frivillig social indsats inddrages? Der er redskaber til rådighed for at tilrettelægge et rehabiliteringsforløb, hvor der er fokus på borgernes deltagelse i sociale relationer og aktiviteter. I Fælles sprog II (KL 2004), som de fleste kommuner bygger funktionsvurderingen af borgerne på, når der visiteres til hjælp, herunder rehabilitering, indgår ud over en faglig vurdering af borgerens færdigheder i en række daglige aktiviteter også borgernes egen vurdering af deres hverdagsliv, herunder kontakt med familie og venner samt interesser og hobbyer (Sloth-Egholm 2011). I det omfang en kommune bruger fx COPM (Canadian Occupational Performance Measure) (Kjellberg m.fl. 2013; Sloth-Egholm 2011) ved fastsættelse af mål i et hverdagsrehabiliteringsforløb, kan der også inddrages mål i forhold til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Sloth-Egholm (2011) påviser, at der bliver fastsat flere mål pr. rehabiliteringsplan, når borgerne beslutter målene via en COPM-proces, men hun finder ikke, at der fastsættes flere mål vedrørende fritidsaktiviteter. Vi vil i projektet analysere, hvordan borgernes psykiske velbefindende og sociale deltagelse indgår ved tilrettelæggelsen af hverdagsrehabiliteringsforløb. De fleste kommuner har aktivitetstilbud til ældre i form af aktivitetscentre, ældrecentre mv., som i relevante tilfælde kan tænkes ind i et hverdagsrehabiliteringsforløb. Ældres ønsker, behov og ressourcer er imidlertid forskellige, så der dels kan være brug for støtte til at deltage i en aktivitet, dels være brug for supplerende aktiviteter. Frivillige organisationer og foreninger har, og har traditionelt haft, forskellige aktiviteter og tilbud til ældre. Det gælder sådanne landsdækkende organisationer som Røde Kors, ÆldreSagen, Ældremobiliseringen og Samvirkende Menighedsplejer, som gennem deres lokale afdelinger rekrutterer og formidler frivillige til forskellige sociale opgaver og aktiviteter. Frivillige tilbud i forhold til social deltagelse findes således i de fleste kommuner. Vi vil i projektet analysere, om de kommunale og frivillige tilbud om støtte til borgernes psykiske velbefindende og sociale deltagelse er dækkende i forhold til ønsker og behov blandt ældre, som indgår i et hverdagsrehabiliteringsforløb. Vi vil endvidere analysere, hvordan der kan etableres et samarbejde, som kan understøtte en kobling mellem den kommunale lovbundne indsats og en frivillig indsats. Kommunerne har i de seneste år intensiveret deres samarbejde med frivillige organisationer, og frivillige aktiviteter med kommunal støtte retter sig oftest mod ældre, som var målgruppen for indsatsen i 40 % af de frivillige sociale foreninger, kommunerne støttede i 2012 (Ankestyrelsen 2013). Der er især i de seneste år opstået diskussion om frivillige som uudnyttet ressource og et bidrag til at løse de udfordringer, som kommunerne står over for på det sociale område, men også om grænsefladen mellem de ansattes og de frivilliges opgaver og forpligtelser (FOA m.fl. 2014; Frivilligcharter 2013; Frivilligrådet 2010). Samarbejdet mellem kommune og frivillige kan principielt antage forskellige former. Det kan have en hierarkisk form, hvor kommunen står for at organisere frivillige til at udføre de relevante opgaver, eller være netværksbaseret, hvor samarbejdet i en vis udstrækning er uformelt og ustruktureret forstået på den måde, at samarbejdet ikke er lagt ind i faste, formelle organisatoriske rammer. En inddragelse af en frivillig indsats i et hverdagsrehabiliteringsforløb kan endvidere have form af partnerskaber mellem kommunen og relevante frivillige foreninger eller organisationer (Hjære 2005). Partnerskaber bygger på aftaler mellem de involverede parter, men der kan være forskellige grader af partnerskaber fra koordinering af opgaver i forhold til en fælles målgruppe til fælles drift af en opgaveudførelse. De principielt forskellige former for samarbejde vil være i spil i analysen af, hvilken form der 9

11 ved relevante rehabiliteringsforløb kan understøtte en inddragelse af frivillige tilbud om psykisk støtte og deltagelse i en social aktivitet. Udfordringer i samarbejdet mellem kommuner og frivillige synes primært at knytte sig til at skabe en fælles forståelse for, hvad der er det offentliges ansvar, og hvad der er en opgave for den frivillige sektor samt til ledelse og koordination af samarbejdet (Deloitte 2012; FOA m.fl. 2014; Lundgaard Konsulenterne 2011; Sloth-Egholm 2011). Det er således væsentligt at synliggøre, hvad der er formålet med at inddrage frivillige, afstemme forventninger og skabe klare rammer for samspillet (Deloitte 2012; Lundgaard Konsulenterne 2011). Et velfungerende samspil kræver en leder, der bakker synligt op om ideen, brænder for den og går foran i forhold til at skabe rammer, der gør det muligt at udvikle samarbejdet (Lundgaard Konsulenterne 2011). Teorien om interorganisatoriske netværk peger endvidere på, at en række forudsætninger skal være til stede for, at netværk fungerer, fx klarhed om roller og mål, en stærk koordination af indsatsen og gode kommunikationskanaler (Alter & Hage, 1993). Vi vil med udgangspunkt i teorier om partnerskaber og ledelse af interorganisatoriske netværk analysere, hvordan udfordringer forbundet med at inddrage frivillige i en indsats i forbindelse med et rehabiliteringsforløb kan håndteres i forhold til at sikre et velfungerende samspil mellem den kommunale indsats og en frivillig indsats. 10

12 3 Design, metode og materiale Der er betydelige forskelle mellem kommunerne med hensyn til, om de har taget konkrete initiativer til at inddrage frivillige for eksempel på linje med intentionerne i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger (2013). Der kan således også forventes lokale forskelle med hensyn til, om og eventuelt hvordan frivillige indgår som ressource i hverdagsrehabilitering. Vi vil gennemføre undersøgelsen som et casestudie i tre kommuner, som kan karakteriseres ved at have erfaringer med helhedsorienteret indsats og inddragelse af frivillige i hverdagsrehabilitering. Undersøgelsens overordnede design og dele fremgår af Figur 1 nedenfor. Undersøgelsen består af tre dele, som retter sig henholdsvis mod ældre hjemmehjælpsmodtagere, ledere og medarbejdere i hjemmeplejen og frivillige organisationers og foreningers indsats. Disse elementer indgår i dataindsamlingen i alle tre casekommuner, og den metodiske tilgang er ens i alle tre kommuner. Undersøgelsen vil primært bygge på interview med repræsentanter for de ovennævnte tre parter, men derudover vil vi bruge skriftligt materiale samt observation af rehabiliteringsteammøder. Figur 1 Undersøgelsens overordnede design og dele 3.1 Udvælgelse af casekommuner Ved udvælgelsen af de tre kommuner til undersøgelsen har vi lagt vægt på to aspekter: at inddragelse af frivillige indgår i kommunens udtrykte målsætninger på rehabiliteringsområdet, og/eller at det fremgår af kommunens kvalitetsstandarder for rehabilitering, at der bliver sat fokus på borgerens sociale og psykiske funktionsevne. Vi har med udgangspunkt i eksisterende rapporter (Hjemmehjælpskommissionen 2013), andet skriftligt materiale og eget netværk samt søgning på kommunernes hjemmesider undersøgt, hvilke kommuner der vil være potentielt relevante for undersøgelsen. På denne baggrund har vi i relation til de ovennævnte to 11

13 aspekter/kriterier indgået aftale med Gladsaxe, Greve og Vejen kommuner om, at de udgør det empiriske grundlag for projektet. 5 De tre kommuner vil supplere hinanden, fordi de arbejder forskelligt både med hensyn til inddragelse af frivillige og gennemførelse af hverdagsrehabilitering. I Greve Kommunes kvalitetsstandarder for hverdagsrehabilitering (2011) nævnes, at der i rehabiliteringsprocessen sættes fokus på borgerens hverdagsliv, personlige aktiviteter og deltagelse, og at rehabiliteringen uanset hvilken rehabiliteringspakke borgeren visiteres til indeholder fysisk, psykisk og social støtte. I en pjece med ofte stillede spørgsmål (Greve Kommune 2013) beskrives frivillig indsats (fx i form af besøgsven, indkøbsven, aktivitetscenter) som et redskab til at fortsætte med at arbejde mod de mål, som den ældre har sat sig, og som mulighed for at styrke sociale relationer især efter endt rehabiliteringsforløb. I Vejen Kommune er der fokus på en helhedsorienteret indsats, og det er en generel strategi at inddrage frivillige til at supplere professionelles indsats over for ældre med nedsat funktionsevne. Organisatorisk er hverdagsrehabilitering (Bevar en Aktiv og Selvstændig Hverdag (BASH)), frivillige og aktivitetscentre placeret under den samme leder. Konkret er det nævnt i kommunens kvalitetsstandard, at BASH efter behov suppleres med to andre tilbud, hvor frivillige er involveret: 1) aktiviteter på aktivitetscentre, hvor man kan give borgeren et løft i hverdagen fysisk, psykisk og socialt, eller 2) fysisk træning ved hjælp af træningshjælpeordning (Vejen Kommune: Kvalitetsstandarder, Social & Ældre 2013). I Gladsaxe Kommune lægges der i kvalitetsstandarderne vægt på en tværfaglig indsats, og der ydes hjælp med et aktiverende sigte om omsorg og hjælp til selvhjælp (Gladsaxe Kommune 2013a). Som formål med rehabilitering nævnes at udføre og deltage i aktiviteter, så borgerne har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Der er et særligt punkt om uvisiterede tilbud og aktiviteter med sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, som borgerne skal oplyses om, når de henvender sig i Trænings- og Plejeafdelingen. Endvidere præsenterer Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik høje ambitioner for styrket frivillig indsats (Gladsaxe Kommune 2013b). 3.2 Ældre borgere i rehabiliteringsforløb Hverdagsrehabilitering i kommunerne retter sig mod borgere, der forventes helt eller delvist at kunne genvinde deres funktionsevne og dermed opnå en mere selvstændig livsførelse. Ældre deltagere på 65+ år udvælges til projektet blandt borgere i eget hjem, der er blevet vurderet til at have gavn af hverdagsrehabilitering, og som har personlig erfaring med denne type indsats. I princippet omfatter hverdagsrehabilitering alle hjemmehjælpsmodtagere, men i praksis prioriterer kommunerne de borgere, som har oplevet et relativt pludseligt tab af funktionsevne: borgere der ikke tidligere har modtaget hjælp fra hjemmeplejen; borgere, der overgår fra praktisk til personlig hjælp, og borgere der udskrives fra sygehus (Hansen m.fl. 2013). Men også borgere i andre situationer kan være i målgruppen for rehabiliteringsløb, fx borgere der mister deres ægtefælle, eller borgere der reducerer aktiviteter i hverdagslivet. Vi vil ved udvælgelsen af ældre til interview tage udgangspunkt i ovennævnte kategorier af ældre, således at materialet vil repræsentere et bredt udsnit af ældre i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Vi vil i interviewene tage udgangspunkt i deltagernes hverdagsliv, social deltagelse og interesser og i deres livssituation i øvrigt. Interviewene vil fokusere på at afdække, hvilke behov for og ønsker om sociale aktiviteter og psykisk støtte borgerne udtrykker som vigtige ud 5 Der foreligger skriftligt tilsagn fra alle tre kommuner om at deltage i projektet. 12

14 over en fysisk træning i at udføre daglige aktiviteter. Interviewene vil omhandle følgende temaer: Hvilke forhindringer og aktivitetsbegrænsninger oplever de ældre, og hvad skal der til for, at de kan overvindes? Hvilke mål har der været sat for rehabiliteringen, og i hvilket omfang har de ældre opnået de mål og forventninger, de selv har haft? Har de ældre uopfyldte ønsker og behov med hensyn til omsorg og psykisk støtte eller social kontakt og deltagelse i sociale aktiviteter? Hvad vil denne type støtte betyde for deres hverdagsliv? Har de ældre udtrykt deres ønsker og behov til hjemmeplejens personale eller til deres pårørende eller andet netværk? Har de ældre erfaringer med frivillige gennem besøgsvenner eller deltagelse i netværk og forskellige gruppebaserede aktiviteter? Ud over disse temaer vil interviewene også handle om, hvilken indsats der er indgået i rehabiliteringen, i hvor høj grad de ældre er blevet uafhængige af hjælp, og om der er sket ændringer i den visiterede hjælp. Vi sigter mod at interviewe ca. 20 ældre i hver kommune. I undersøgelsesmaterialet inkluderes ældre, som i en given periode deltager i hverdagsrehabilitering. Interviewene gennemføres som individuelle interview hos de ældre i deres eget hjem. Interviewene gennemføres på et tidspunkt, hvor de ældre er i den sidste del af et rehabiliteringsforløb, så de har mulighed for at vurdere udbyttet af rehabiliteringsforløbet. Interviewmaterialet vil i analysen blive betragtet som et samlet materiale på tværs af de tre kommuner. Vi vil i analysen lægge vægt på at identificere kendetegn ved ældre, der udtrykker behov for og ønske om støtte til sociale kontakter, aktiviteter eller omsorg, og situationer hvor støtte og aktiviteter fra frivillige ville kunne være gavnlig enten under eller i forlængelse af gennemført hverdagsrehabilitering. 3.3 Udførende fagpersoner og ledere i hjemmeplejen Flere personalegrupper, som er tilknyttet hjemmeplejen, kan opspore ældre til et rehabiliteringsforløb. Det kan være en visitator, SOSU-personalet eller særlige forløbsansvarlige fagpersoner, som typisk er ergoterapeuter, fysioterapeuter eller sygeplejersker (Kjellberg m.fl. 2013). Sidstnævnte er ansvarlige for, at der gennemføres en systematisk udredning af borgerens hjælpe- og rehabiliteringsbehov, udarbejdes målsætning for rehabilitering og en individuel rehabiliteringsplan. Flere kommuner bruger COPM ved iværksættelsen af et rehabiliteringsforløb og fysiske funktionstest til at vurdere borgernes funktionsniveau før og efter et rehabiliteringsforløb (Rasmussen & Kjellberg 2013). Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan personalet i praksis vurderer borgernes sociale og psykiske funktionsevne i forbindelse med hverdagsrehabilitering, og hvordan eventuelle uopfyldte behov for social kontakt og sociale aktiviteter og behov for psykisk støtte og omsorg håndteres. Dataindsamlingen blandt personalet vil bestå af interview med de faglige nøglepersoner i rehabiliteringsforløbet og deres ledere samt observation af rehabiliteringsteamets møder, hvor indsatsen over for ældre deltagere planlægges og følges op, og hvor resultaterne vurderes. Gennem disse kilder vil vi afdække, i hvilken udstrækning personalet i kommunerne i forbindelse med gennemførelse af rehabiliteringsforløb har fokus på at tilbyde ældre at deltage i sociale aktiviteter og psykisk støtte, og hvilke støttemuligheder og redskaber de eventuelt 13

15 benytter sig af i denne henseende. Interviewene med medarbejdere og ledere vil omhandle følgende temaer: Hvordan vurderer personalet behovet for psykisk og social støtte og sociale aktiviteter hos de forskellige grupper af ældre, der er omfattet af hverdagsrehabilitering? I hvilken udstrækning er personalet opmærksom på disse behov, og hvordan handler de i konkrete tilfælde for at tilgodese sådanne behov? I hvilken udstrækning vurderer personalet, at der er behov for at inddrage frivillige, og hvordan vurderer de mulighederne for at inddrage frivillige? Har personalet erfaringer med at inddrage frivillige hvordan gør man det, og hvordan virker det? Hvilke retningslinjer og prioriteringer er der hos ledelsen for en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats og inddragelse af frivillige? Interviewene med personalet gennemføres som fokusgruppeinterview med en tværfagligt sammensat gruppe bestående af repræsentanter for visitation, SOSU-personale og de fagpersoner, som er ansvarlige for rehabiliteringsforløbet. Ledelsesinterviewene gennemføres separat som individuelle interview. Vi vil i interviewene med fagpersonale og ledere benytte anonymiserede case-eksempler fra individuelle interview med ældre. Ud over interview vil vi i det omfang rehabiliteringsplanerne behandles i teammøder deltage i rehabiliteringsteamets møder som observatør. Ved analyse af interview- og observationsmaterialet vil vi sigte mod at danne os et billede af ledelsens og fagpersonalets vurderinger af mulighederne for at omsætte et helhedsorienteret rehabiliteringsbegreb med fokus på såvel fysisk, psykisk som social funktionsevne til praksis samt mulighederne for at inddrage frivillige i indsatsen. 3.4 Frivillige organisationer og foreninger Frivillige organisationer og foreninger har forskellige sociale aktiviteter og tilbud til ældre. Indsatsen er traditionelt organiseret af disse foreninger og organisationer, som gennem deres lokale afdelinger rekrutterer og formidler frivillige til forskellige sociale opgaver uafhængigt af kommunerne. Sådanne landsdækkende organisationer som Røde Kors, Samvirkende Menighedspleje, ÆldreSagen og Ældremobiliseringen har mange frivillige, og en del af deres frivillige indsats retter sig mod ældre, dels i institutioner, dels i private hjem. Der er imidlertid meget begrænset viden om denne indsats, og hvordan den er indrettet over for hjemmeboende ældre, som indgår i et rehabiliteringsforløb. Vi vil i hver kommune sigte mod at inddrage frivillige organisationer og foreninger, som har tilbud og aktiviteter, der er relevante for hjemmeboende ældre i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Kontakten til relevante foreninger og organisationer etableres enten direkte (landsdækkende organisationer) eller gennem frivilligcentret i kommunen. Tilsvarende afklares det med frivilligkonsulenten/kontaktpersonen til frivilligt socialt arbejde i kommunen, om kommunen har sit eget korps af frivillige på ældreområdet. Det er vigtigt, at såvel de frivillige organisationer og foreninger som eventuelt kommunalt organiserede frivillige, som potentielt kan bidrage med omsorg, psykisk støtte og sociale aktiviteter til hjemmeboende ældre, deltager og bidrager i undersøgelsen. Interviewene med repræsentanter for frivillige organisationer mv. vil omhandle følgende temaer: 14

16 Hvilke muligheder og udfordringer ser frivillige organisationer og foreninger for inddragelse af frivillige i hverdagsrehabilitering? Hvad vurderer de frivillige, at de kan tilbyde i relation til den opgave og de forpligtelser, som kommunen har over for hjemmeboende ældre ved hverdagsrehabilitering? Hvilke erfaringer har de frivillige med at blive inddraget i et hverdagsrehabiliteringsforløb i praksis med henblik på at fastholde de opnåede resultater og/eller med henblik på at styrke ældres psykiske og sociale funktionsevne? Hvordan er samarbejdet mellem frivillige og kommunen blevet til og tilrettelagt? Vi sigter mod at interviewe repræsentanter for ca. fem forskellige frivillige organisationer/foreninger i hver kommune både organisationer, som har en samarbejdsaftale med eller en samarbejdsrelation til kommunen og andre, som ikke har indgået en samarbejdsaftale, eller som ikke har erfaringer med samarbejdet samt repræsentanter for et eventuelt kommunalt frivilligt korps. Repræsentanter for organisationer (formand, koordinator) og de frivillige i marken vil blive interviewet hver for sig i alle tilfælde. Vi vil i analysen fokusere på at identificere udfordringer og muligheder for øget inddragelse og samarbejde med kommunen om at tilbyde hjemmeboende ældre psykisk og social støtte og deltagelse i sociale fællesskaber i forbindelse med hverdagsrehabilitering. I Figur 2 er vist, hvordan de forskellige typer af interview og observationer er placeret i forhold ældres rehabiliteringsforløb. Figur 2 Tidsmæssig placering af interview og observation i forhold til ældres rehabiliteringsforløb Figuren illustrerer, at interview af kommunale ledere og medarbejdere samt af frivillige gennemføres efter, at der er gennemført interview af ældre i hverdagsrehabilitering. 15

17 4 Analyse, forventede resultater og formidling Interview- og observationsmaterialet vil blive transskriberet som fyldige referater baseret på lydoptagelser af interviewene og teammøderne. Dette materiale vil efterfølgende blive struktureret ved hjælp af det kvalitative analyseprogram NVivo med udgangspunkt i kodekategorier, som tilsammen dækker de overordnede spørgsmål, vi har stillet i relation til ældre, udførende fagpersoner og ledere samt repræsentanter for frivillige organisationer og foreninger (jf. afsnit ). På dette grundlag vil vi, med afsæt i vores teoretiske udgangspunkt henholdsvis i kontinuitets- og selektivitetsteorien og modeller for partnerskab og interorganisatoriske netværk (jf. afsnit 2.1), foretage en tematisk indholdsanalyse af materialet. For det første vil vi i analysen lægge vægt på at beskrive ældres forventninger til, behov for og ønsker om psykisk støtte og sociale aktiviteter under og efter afsluttet hverdagsrehabilitering samt identificere, hvad der karakteriserer ældre, som uden en sådan supplerende støtte ikke vil have fuldt udbytte af rehabiliteringsindsatsen. For det andet vil vi i analysen fokusere på at beskrive, hvordan kommunerne vurderer behovet for at tilbyde indsatser vedrørende psykisk støtte og sociale aktiviteter i relation til hverdagsrehabilitering, og om der i kommunalt regi eller hos frivillige findes sådanne indsatser, og hvor dækkende de er i forhold til ældres ønsker og behov. For det tredje vil vi beskrive, i hvilket omfang repræsentanter for henholdsvis hjemmeplejen og de frivillige opfatter den frivillige indsats som (uudnyttet) ressource i hverdagsrehabilitering, hvordan frivillige kan inddrages, og hvordan samarbejdet mellem de to parter kan tilrettelægges på en konstruktiv måde. En analyse, som kan pege på relevante indsatser, vil kombinere informationer fra ældre, udførende personale og frivillige, mens en analyse, som kan pege på relevante organisationsformer, vil kombinere informationer fra udførende personale, kommunale ledere og repræsentanter for frivillige organisationer. Samlet set vil vi gennem analysen give et bud på, hvordan en frivillig indsats kan bidrage til at styrke ældres psykiske velbefindende og deltagelse i sociale fællesskaber i forbindelse med hverdagsrehabilitering, og hvordan et samarbejde mellem kommune og frivillige kan tilrettelægges i hverdagsrehabilitering. Mere konkret vil projektet give viden om følgende forhold i forbindelse med hverdagsrehabilitering: Ældres ønsker til og behov for psykisk støtte og social deltagelse samt forskellighed i ønsker og behov Faglige medarbejderes fokus på ældres behov for psykisk støtte og social deltagelse, og hvordan det kan styrkes Kommunale og frivillige indsatser, som kan imødekomme ældres ønsker og behov for psykisk støtte og social deltagelse Organisationsformer og tiltag mellem kommune og frivillige, som kan understøtte et samarbejde. Projektets resultater formidles i en elektronisk rapport, som vil kunne downloades fra KORAs hjemmeside. Hovedresultaterne og de anbefalinger, som resultaterne leder frem til, vil endvidere blive formidlet i forskellige relevante fora, fx artikler i relevante tidsskrifter og fagblade, temamøder og nyhedsmail. Vi forventer, at projektets resultater vil kunne give grundlag for en artikel i et internationalt videnskabeligt tidsskrift, hvor der vil være fokus på, hvordan frivillige kan bidrage til at styrke psykisk støtte og social deltagelse ved rehabilitering af ældre i hjemmeplejen. 16

18 KORA har en fast procedure for kvalitetssikring, så alle publikationer lever op til høj faglig og metodisk kvalitet. Kvalitetssikringen af rapporter består af eksterne reviews kombineret med godkendelse af den ansvarlige analyse- og forskningschef. 5 Tidsplan Projektet gennemføres i henhold til nedenstående tidsplan: År Måned Opgaver Aftaler med projektkommuner om dataindsamling mv. Indsamle information om overordnet strategi i kommunerne Udarbejde interviewguides Interviewe borgere og udskrive interviewreferater Interviewe ledelse og medarbejdere samt udskrive interviewreferater Observere teammøder Interviewe frivillige og udskrive interviewreferater Strukturere analysemateriale Analysere og afrapportere Kvalitetssikring Revidere rapportudkast Korrektur og opsætning Endelig rapport foreligger Møder mv. Møder med følgegruppe * * * Projektet gennemføres således i en periode på 15 måneder. 17

19 6 Organisation og bemanding Projektet gennemføres af docent Eigil Boll Hansen og docent Leena Eskelinen, KORA, med bistand af studentermedarbejdere. Eigil Boll Hansen vil være projektleder. CV er er vedlagt som bilag. KORAs samarbejde med kommunerne vil ske gennem en kontaktperson, som hver af de deltagende kommuner udpeger. Til projektet etableres en følgegruppe med en repræsentant fra hver af de deltagende kommuner, en repræsentant fra Socialstyrelsen, en repræsentant fra KL og to forskere med indsigt i frivilligt socialt arbejde, gerontologisk forskning og hjemmepleje. Følgegruppen skal rådgive forskerne i forbindelse med projektets gennemførelse og bidrage til at sikre resultaternes anvendelighed. Følgegruppen mødes ved starten af projektet, når dataindsamling er afsluttet, og når udkast til rapport foreligger. 18

20 Referencer Alter C & Hage J (1993): Organizations Working Together. London: Sage. Ankestyrelsen (2013): 18-redegørelsen. Det kommunale samarbejde med frivillige sociale foreninger. En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af 18-midler. København: Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Atchley RC (1989): A continuity theory of normal aging. The Gerontologist, 29 (2): Atchley RC. (1999): Continuity and Adaptation in Aging: Creating Positive Experiences. Johns Hopkins University Press Baltes PB, Baltes MM (1990): Psychological perspectives on successful aging: The model of selective optimization with compensation, in PB Baltes and MM Baltes (eds.) Successful aging. Perspectives from the behavioral sciences. Cambridge: Cambridge University Press. Beck AM, Christensen AG, Hansen BS, Damsbo-Svendsen S, Møller TKS, Hansen EB & Keiding H (2014): Cost-effectiveness studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre. Odense: Socialstyrelsen BEK nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund, Carstensen LL, Fung HH, Charles ST (2003): Socioemotional Selectivity Theory and the Regul a- tion of Emotion in the Second Half of Life. Motivation and Emotion, 27(2): Center for Frivilligt Socialt Arbejde (2013): Den frivillige sociale indsats. Frivilligrapport København: Social- og Integrationsministeriet. Dahan-Oliel N, Gelinas I, M. B. (2008). Social participation in the elderly: What does the literature tell us? Critical Reviews in Physical and Rehabilitation Medicine, 20(2), Deloitte (2012): Barriere- og løsningskatalog for frivilligområdet. København: Social- og Integrationsministeriet. Deloitte (2013): Ældreområdet internationale perspektiver. København: Social- og Integrationsministeriet. FOA, HK Kommunal, Socialpædagogerne, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Frivilligt Forum, Faglige Seniorer, Danske Seniorer og Samvirkende Menighedsplejer. (2014): Aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor. Spilleregler januar (set ). Fridberg T, Henriksen LS & Qvist H-P (2013): Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser. (Arbejdspapir 04:2013). København: Socialforskningsinstituttet. Frivilligcharter Frivilligrådet (2010): Pilotundersøgelse af 4 kommuners inddragelse af frivillige. Frivilligrådet, juni Gladsaxe Kommune (2013a): Kvalitetsstandarder Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp. Gladsaxe Kommune, Social- og sundhedsforvaltningen, Trænings- og plejeafdelingen. December Gladsaxe Kommune (2013b): Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Marts

21 Glendinning C, Jones K, Baxter K, Rabiee P, Curtis LA, Wilde A, Arksey H & Forder JE (2010): Home Care Re-ablement Services: Investigating the longer-term impacts (prospective longitudinal study). Working Paper No. DHR York: Social Policy Research Unit, University of York. Greve Kommune (2011): Kvalitetsstandard: Hverdagsrehabilitering. Greve Kommune: Hjemmeplejen, april Greve Kommune (2013): Hverdagsrehabilitering: De ofte stillede spørgsmål. Hentet fra: kt%20i%20gang%20igen/ofte%20stillede%20sp%c3%b8rgsm%c3%a5l%20til%20hverdagsr ehabilitering.ashx Hansen EB, Kjellberg J, Eskelinen L, Ibsen R & Fuglsang T (2013): Målgruppen for rehabilitering til hverdagens aktiviteter. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? Odense: Socialstyrelsen Hjemmehjælpskommissionen (2013): Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. København: Social- og Integrationsministeriet, juli Hjære M (2005): Partnerskaber på vej mod en ny samarbejdskultur? Rapport fra et følgestudie af tre partnerskaber mellem offentlige og frivillige sociale organisationer. Odense: Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Ibsen B. & Habermann U. (2006): Definition af den frivillige sektor i Danmark. I: Boje, T., Fridberg, T. & Ibsen, B. (red.): Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning (06:19). København: Socialforskningsinstituttet. Johannesen A (2002): Aktiv udfoldelse, sundhed og velbefindende. I: Swane CE, Blaakilde AL & Amstrup K: Gerontologi. Livet som gammel. København: Munksgaard Jørgensen J. (2012): Stort potentiale for mere frivilligt arbejde. Momentum, nr. 8, Kjellberg P (2012): Træning som hjælp. Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune. København: KORA. Kjellberg PK, Hauge-Helgestad A, Madsen MH & Rasmussen SR (2013): Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet. Odense: Socialstyrelsen. Kjellberg PK, Ibsen R & Kjellberg J (2011): Fra pleje og omsorg til rehabilitering - erfaringer fra Fredericia Kommune. København: DSI. KL (2004): Fælles sprog II. Dokumentation af afgørelser på det kommunale ældre- og handicapområde. København: KL. Hentet fra: Legarth KH (2003): Den mest betydningsfulde aktivitet fra 75 til 80 år. Gerontologi og samfund 19(2): Lundgaard Konsulenterne (2011): Projekt Kommunen og civilsamfundet. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. København: Socialministeriet. Madsen MH, Christensen IE, Kjellberg PK, Kjellberg J & Ibsen R (2014): Gør borgeren til mester i Esbjerg Kommune. Organisations- og økonomianalyse. København: KORA. Navne LE & Kjellberg P (2013): Aktiv i din hverdag i Hillerød Kommune. En organisatorisk evaluering. København: KORA. 20

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version 16.12.14 Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, Danmark fremfaerd@fremfaerd.dk, http://fremfaerd.dk/ Tlf. +(45) 6172 2376 CVR-nr. 52592011 Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre Kulturændringer på ældreområdet Version

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år

- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Delprojektbeskrivelse Bevar dit aktive seniorliv - sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Baggrund: Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og der er

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen, Marie Ørts Rahbæk og Julie Nolsøe Helles. Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering

Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen, Marie Ørts Rahbæk og Julie Nolsøe Helles. Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen, Marie Ørts Rahbæk og Julie Nolsøe Helles Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere