Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Transkript

1 Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter fra det sidste møde den 13.november Bioøkonomisk camp, hvor man skal opnå et større kendskab til emnet og derved skabet et større fokus. En camp hvor man samler og inddrager en masse viden fra forskellige kilder. 2. Afgrøder cluster, hvor man skal finde ud af hvad der er i biomasse, og hvordan man får indholdet op på et højre niveau. Hvilke faciliteter findes der, så man kan få den rette viden, på det rette sted og rette tidspunkt. Hvor er styrke områderne, og hvor skal man gå hen får at få hjælp og viden. 3. Demoprojekter; hvordan man får sat et projekt i gang. Hvor kan man teste sine ideer. Hjælpe med at påvirke projekterne i den rigtige retning. Hvor skal man gå hen får at få den rigtige viden samt få den politiske påvirkning. Deltagere Kort indspil fra hver deltager: Særlige interesser og hvad de kan bidrage med. 9 deltager var til stede ved workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, biog restprodukt. Anne Marie Hansen, innovations chef på teknologisk institut. Er med til at løfte det bioøkonomiske område. Med fokus på forskellige værdikæder, hvor man ser på hvad man kan tage fat på i værdikæden og derved løftet det op, så det skabe den ønskede værdi. Deres rolle er at hjælpe små og mellemstore virksomheder, hvis de har ideer som de ønsker at få afprøvet, så har teknologisk institut relevante faciliteter til forsøget. Arbejder med side strømme fra f.eks. fødevare industrien. Har en særlig interesse i at arbejde med insekter til at omdanne biomasse til noget protein eller en hver form for udvikling af en råvare. Vil gerne have adgang til svære tilgængelig biomasse. Bjarne Rasmussen fra region sjælland. Arbejder med det systematiske niveau. Er i gang med fire projekter med; Inbiom, nøgle aktører som arbejder med ressource anvendelse og planlægning af de fire største strømme, bio teknologisk projekt med bl.a. Dong Energy, DTU, KBH U og Novo Science og fase 2 af bio energi. Samt et rebus, hvor man skal prøve at integrer bioøkonomi og få det mere i spil. Har et fokus på at etablere nye virksomheder. Lisbet Ankersen indehaver af Innovaconsult i Agro Business Park. Har en baggrund som kemiker, produkt udvikling, hvor fokus har været på at fremme smag (hvordan man kan optimere smagen). Har haft et særligt fokus på sundhed. Hun er tilstede ved arrangementet for at suge viden til sig, for at se hvordan producenternes virkelighed er, for beder at kunne udvikle produkter samt for at styrke sit netværk. Hendes kompetencer findes inden for det praktiske med produktudvikling. Marianne Madsen kommer fra Triple A, hvor hun arbejder med tabilske proteiner især med soja. Arbejder meget med bel planter i Danmark, hvor der bliver arbejdet med frø kvaliteten. Har brug for hjælp til sidestrømme, hvad kan man bruge råvarerne og sidestrømmen til for at skabe en forretning ud af det. Peter Didriksen kommer fra Horsens kommune. Arbejder med, at starte samarbejder op mellem Horsens kommune og ingeniør højskolen. Har haft erfaring med biomasse fra hans tidligere arbejde hvor han sad i Brande Kommune. Er med til arrangementet for at mærke efter hvad der er på området og få mere viden.

2 Tanja Elisabeth Erbs arbejder i tværsekretariatet. Hendes særlig interesse er at få kendskab til de gode cases der er i regionerne, forskningsprojekter, reguleringer og anbefalinger der kan være med til at forhindre at man kan komme videre med projekter. De cases som hun er interesseret i, skal være business cases, hvor der er skitseret en ide, økonomiske og miljø effekter af projektet samt potentialer der er tilstede. Keld Anders fra Aarhus Universitet. Har en særlig interesse i PhD bio teknologi sammen med Novo Science. Interesseret i konvertering af biomasser til nye produkter. Mads Helleberg Dorff Christiansen fra landbrug & fødevare. Har et fokus på mange forskellige biomasse områder. Kan bidrage med hans organisatoriske og politiske forståelse. Ole Bandsholm Sørensen fra KMC. Arbejder med fraktionering af kartofler og derved anvende dem på den bedst mulige måde. Der er især et fokus på kartoffel fiber. Kan bidrage med viden omkring kartofler og dens produkter. KMC har produktionsanlæg som står stille, og derfor ville være muligt at stille til rådighed. KMC har ekspertise indenfor at vaske stoffer, så de bliver helt rene og tørre. Kan flytte vand på en billig måde samt har gode tørrerier til fiber og proteiner. Workshop session 2: Videreudvikling af samarbejdsprojekter Gyda bad deltagerne om at komme op med ideer til demo projekter, hvor deltagerne hver især bød ind med deres egne erfaringer, som kunne anvendes som baggrund til et mere konkret projekt. Flere områder blev bragt på banen. Der var især fokus på sidestrømme på ressourcerne; fiber, soja, ærter, kartofler og mineraler. Der blev snakket om hvilke fraktioner man skulle tage først; fiber, proteiner, mineraler, oligosakkarider, og er det nok kun at trække proteiner ud eller skal proteinerne fraktioneres mere. Der var også et fokus på slutkunden, hvor man kunne lave en analyse af slutkunden og se på hvad de efterspørger og hvilke potentialer har de produkter vi kommer med, med henblik på slutkunden. Litteratur studierne blev der også snakket om, at dette kunne være et perspektiv, hvor man laver et litteratur studie og derved bygger videre på det, så det kan bliver til noget mere end bare litteratur. Litteratur studiet kan anvendes som en trædesten til videreførelse af et konkret projekt. Produktion af bioplast var et fokus blandt deltagerne, hvor man har et fokus på værdikæden. Fokus er på anvendelsen af spildevand som en ressource. Bioplast kan anvendes på mange forskellige markeder, så det har et stort potentiale. Mulighed for at lave en business case, for at finde ud af hvor meget bioplast der er mulighed for at producere. Det ville være et projekt med et tidshorisont på 2 3 år før man kunne begynde at se resultater. Det er et område som der allerede har fungeret i Holland. Der blev talt om proteiner, som man kunne være en erstatning for importeret soja. AU arbejder med græsser og får proteiner ud af dette. Det kan være et tiltag, som kan virke på lang sigt, men måske ikke på den korte sigt.

3 Det blev synliggjort at man skal samlet proteiner op, og derved forsøge at få rest produkterne op i værdikæden og derved få mest ud af proteinerne. Man skal presse værdi ud af de sidestrømme som er til stede. Deltagerne snakkede om KU Protein of the future. Hestebønner, hvor man tager rødder og forsker for derved at trække proteiner ud og omdanne det til nye fødevarer. Koblingen ud til slutbrugeren sker gennem stakeholders, som har et forhold til slutbrugeren. Dette er et projekt som første lige er påbegyndt. Konkret projekt: Deltagerne kom frem til et konkret projekt, hvor der skal være et fokus på sidestrømme og ressourcen kartofler med et fokus på fiber og oligosakkarider. Projektet hører til den funktionelle del af biomassen. Man er nød til at koncentrer sig om fiber fraktion og se hvad de kan. Der skal være et fokus på slutbrugeren, og man skal se på hvilke behov der ville være i fremtiden. Dette kan man gøre ved at kontakte store virksomheder. Dette projekt skal strække sig ud over de danske grænser, da det ikke er muligt kun at sælge speciale produkter i Danmark. Deltagerne blev enige om at projektet skal deles op i tre faser. Den første fase skal bestå af et litteratur studie. Hvor skal man foretage en masse research for at finde ud af om der er patenter, for derved at finde ud af hvilke virksomheder der har patenter og hvilke retning området er på vej hen mod. Undersøge hvad mulige slutbrugere vil anvende fiber til, og hvem der kunne være interesseret i at få fiber. Ved at lave et litteratur studie opnår man en dokumentation for den eksisterende viden samt man skaber et fokus mod mulige samarbejdspartnere. I den anden fase skal der laves en business case. Deltagerne blev enige om, at hvis man skal kigge på sidestrømme og de forretningsmuligheder der er til stede, så kunne man lave en business case for at se om der er et potentiel forretningsområde at gå efter. Man skal kigge på hvem der har arbejdet inden for området i forvejen og derved kan bidrage med viden samt søge efter ingredienser via den global produkt database for at opnå en større viden. Man skal finde ud af om dette perspektiv til et projekt virker eller ej ud fra det litteratur studie man lavede i første fase. Rammer man det behov som der bliver efterspurgt af slutbrugeren. Den sidste fase er metode udvikling, hvor der skal laves forsøg, for at se om det mulige projekt er klart og hvad det skal omhandle. Der er behov for at man har en metode før man kan lave en demonstration af projektet. Når man har fået de tre faser op at kører som de skal, skal der søges efter midler til projektet. Deltagerne blev enige om, at midler helst ikke skulle komme fra EU, da det er en meget besværlig proces. Søgning efter midler skal ske så simpelt og enkelt som muligt. Deltagerne snakkede om at mulige midler kunne søges hos GOP, innovations fonden og Inspire. Anne Marie Hansen fra teknologisk institut kommer til at sidde i skrive gruppen for Inspire, og derved har indsigt i de projekter som søger fundings. Midler fra Fiber of the future er også en mulighed. Mulig partnere til projektet kunne være; KMC, Triple A, teknologisk institut (som har ressourcer inden for folk som har kendskab til området, og ved hvordan de forskellige ting skal håndteres med hensyn til hvilke fiber man skal kigge på), Innovaconsult og muligvis KU med henblik på viden om litteratur studiet. Mads Helleberg Dorff Christiansen havde mulighed for at tale for et projekt og derved bidrage til den politiske påvirkning. Med hensyn til litteratur studiet blev deltagerne enige om, at det vil gå hurtigere, hvis det er en person som har forstand på fiber, så personen eller personerne ved hvad de skal undersøge/lede efter. Man kunne få

4 nogle studerende til det, som har den viden der er krævet. Teknologisk Institut vil undersøger, som de kunne have nogle potentielle kandidater til opgaven. Der blev snakket om, at man kunne købe nogen ind som kunne arbejder på litteratur studiet i en måned eller to. Men man skal også have en person, som er mere garvet og som kan have det overordnede overblik over litteratur studiet. Marianne Madsen have måske kendskab til en, som har viden omkring fiber og ved hvor man skal starte, som kunne være en mulig kandidat til litteratur studiet. Skulle projektet blive en realitet, så er der to virksomheder som efterfølgende vil implementere den viden der skulle komme fra projektet; Triple A og KMC, som begge har deltaget i workshop 3. Workshoppen blev afsluttet med at Marianne Madsen og Ole Bandsholm vil påtog sig opgaven, at skrive om projektet så det kan blive sendt ind. Marianne Madsen har allerede fra hendes arbejde fra Triple A materiale der kan videreføres til dette projekt.

5 Oversigt/tanker over det konkrete projekt