Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010"

Transkript

1 Grøn Viden Vejret i vækståret September August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010

2 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt. Der faldt 46 mm mere nedbør end normalt, og fordampningen var 8% højere end normalt. Strålingen var 6% højere end normalt og middeltemperaturen var lig med normalen for vækståret. Året var præget af kraftige nedbørshændelser i efteråret 2009 og sidst på vækstsæsonen 2010, hvorimod det tidlige forår var meget tørt. Middeltemperaturen i efteråret 2009 var høj, og igen i juli 2010 var middeltemperaturen meget høj. Foreløbige månedsværdier for temperatur, nedbør, potentiel fordampning og globalstråling er vist i tabel 1. Månedsværdierne er i tabellen sammenlignet med de normale værdier for perioden Tabel 1. Foreløbige månedsværdier for temperatur, nedbør, potentiel fordampning og globalstråling for Danmark (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut) Temperatur ( C) Nedbør (mm) Potentiel fordampning (mm) Globalstråling (MJ/m²) Middel Normal Absolut Aktuel Normal Aktuel Normal Aktuel Normal Min. Maks. September 14,1 12,7 0,4 28, Oktober 7,9 9,1-4,9 17, November 7,3 4,7-3,0 14, December 0,8 1,6-19,0 9, Januar -3,2 0,0-18,0 4, Februar -2,2 0,0-16,5 7, Marts 2,8 2,1-19,1 17, April 7,0 5,7-4,5 22, Maj 9,4 10,8-3,1 24, Juni 13,9 14,3 2,2 28, Juli 18,7 15,6 5,6 34, August 16,2 15,6 3,6 26, Året 7,7 7,7-19,1 34,

3 det jordbrugsvidenskabelige 3 Frugtsætningen ved mange bærbuske og -træer blev dårlig på grund af frost under blomstringen i maj. Figur 1 viser minimum- og maksimumtemperaturen (gennemsnit for hele Danmark) pr. døgn i forhold til normalen ( ). Figur 2 viser nedbøren i de gamle amter fordelt på efterårs- og vinterperioden samt forårs- og sommerperioden sammenlignet med normalen. I figurerne 3-7 vises vandbalancen for månederne april til august (dagligt summeret nedbør minus potentiel fordampning, hvor vandbalancen for måneden sættes til 0, hvis den bliver negativ). Figur 8 viser den summerede vandbalance for perioden april til og med august. Figur 1. Minimum- og maksimumtemperatur , som gennemsnit for Danmark i forhold til normalen

4 4 det jordbrugsvidenskabelige Efterår Efteråret 2009 som helhed var lunt, solrigt og vådt. Middeltemperaturen var 0,9 C over normalen, og der faldt 22 mm mere nedbør end normalt. Strålingen var 12% over normalen. September var tør og solrig. Der faldt 28 mm mindre nedbør end normalt og strålingen var 19% lavere end normalt. Middeltemperaturen var 1,4 C højere end normalt og fordampningen var 8 mm højere end normalt. Oktober blev kold og med overskud af sol. Middeltemperaturen var 1,2 C lavere end normalt, første frostdag faldt midt i måneden i Midtjylland, og strålingen var 19% højere end normalt. Der faldt nedbør næsten som normalt, nemlig kun 3 mm mere. Novembers klima var meget varmt, meget vådt og meget solfattigt. Middeltemperaturen var 2,6 C højere end normalt, der faldt 59% mere nedbør end normalt og strålingen var 36% lavere end normalt. Antallet af nedbørdøgn i november blev 27, hvilket er rekord for perioden, hvor DMI har registreret. Vinter Vinteren var kold og med underskud af nedbør. Middeltemperaturen var 2,1 C under normalen, og der faldt 21 mm mindre nedbør end normalt. Meget af den nedbør, der faldt, kom i form af sne. December var kold. Middeltemperaturen var 0,8 C under normalen, der blev registreret helt ned til -19 C ved Horsens. Nedbøren og strålingen var lidt højere end normalt. Januar blev meget kold og med overskud af sol og underskud af nedbør. Middeltemperaturen var 3,2 C under normalen. Der faldt 49% mindre nedbør end normalt, og strålingen var 21% højere end normalt. Februar blev endnu en kold måned. Middeltemperaturen var 2,2 C under normalen, mens nedbør og stråling var tæt ved normalen. Efterårsarbejdet i marken blev i efteråret 2009 stillet over for forskellige udfordringer alt efter lokalitet. I Jylland og på Fyn faldt store mængder nedbør først i september, mens der på Sjælland var så tørt, at jorden var svær at komme i. Sidst i september var størstedelen af vintersæden dog sået. Majshøsten startede i slutningen af september, og midt i oktober kom der udbredt nattefrost, som gjorde, at majsen stort set var høstet i slutningen af oktober. På trods af sommerens massive angreb af bladlus blev der kun registreret ganske få angreb af bladlus i hvede i løbet af efteråret. Figur 2. Nedbør for amterne fordelt på efterårs- og vinterperioden samt forårs- og sommerperioden sammenlignet med normalen for

5 det jordbrugsvidenskabelige 5 Den megen sne og de lave temperaturer var skyld i, at specielt vinterhveden ikke klarede sig godt, Mange vintersædsmarker fik angreb af sneskimmel, især hvor der var et tykt snedække. Specielt i det nordøstlige Jylland måtte hele marker eller store områder i markerne sås om med vårsæd. Nogle græsmarker blev også ramt af sneskimmel, hvilket gjorde, at de måtte nyetableres. Sneen og den frosne jord var også grunden til, at gylleudkørslen måtte udsættes på grund af risiko for, at gyllen løb væk i forbindelse med tøbrud. Kvælstofprognosen endte med at være næsten neutral, primært som følge af vintervejret. Forår Foråret 2010 som helhed var tørt. Der faldt 12 mm mindre nedbør end normalt. Fordampningen var 13 mm højere end normalt, middeltemperaturen og strålingen var lidt over normalen. Marts blev tør og solrig. Der faldt 13 mm mindre nedbør end normalt, og strålingen var 16% højere end normalt. Selv om middeltemperaturen var lidt højere end normalt, havde den store udsving fra starten af måneden, hvor vinteren stadig huserede og temperaturen var nede på -19,1 C i Østjylland, til slutningen af måneden, hvor højeste temperatur var 17,7 C, som blev registreret i Nordsjælland. 10% under normalen og fordampningen tæt ved normalen. På grund af det kolde vintervejr var jorden ikke klar til såning før i starten af april, og bygevejret i april generede såningen. I Nordjylland, hvor meget skulle sås om på grund af udvintring, var man især længe om at få markerne sået til. På grund af tørke havde det sent såede korn i Nordjylland svært ved at spire frem. Tørken gjorde, at der tidligt kom gang i vandingsmaskinerne, men store nedbørsmængder i maj satte igen gang i væksten. Den kolde jord gjorde, at lægningen af kartofler først gik i gang medio april, og afgrøden fik en dårlig start på grund af det kolde vejr i maj. Også majsen blev sået senere end normalt og havde en svær start i det kolde vejr. Det kolde vejr i maj gjorde, at der i foråret var færre skadedyr. Den megen nedbør i maj satte gang i angrebene af fugtelskende svampe som septoria i hvede og skoldplet i byg, men det efterfølgende tørre sommervejr mindskede dog angrebene, således at de forblev relativt moderate. Den strenge vinter medvirkede til at begrænse overvintringen af rustsygdomme. Kun i triticale kunne man i modtagelige sorter se betydelige angreb. Frugttræer og lignende, som blomstrer i maj tog skade af nattefrosten. Kulden sved blomsterknopperne, så de faldt af. Det kolde vejr gjorde også, at bierne ikke var særligt aktive, og derfor var bestøvningen dårlig. April var varm, solrig og forholdsvis tør. Middeltemperaturen var 1,3 C over normalen, og strålingen var 19% højere end normalt. Der faldt 37% mindre nedbør, men der var forskelle landet over. Fordampningen var 23% højere end normalt. Maj blev kold med overskud af nedbør og underskud af sol. Middeltemperaturen var 1,4 C under normalen og vækstårets sidste frostdag blev registreret så sent som den 11. maj, men også senere var der på udsatte steder morgener med frost. Der faldt 33% mere nedbør end normalt. Strålingen var

6 6 det jordbrugsvidenskabelige Sommer Sommeren 2010 var våd og lun. Der faldt 30% mere nedbør end normalt, som dog primært faldt i august, og middeltemperaturen var 1,1 C over normalen. Fordampningen var 8% højere end normalt, og strålingen var 5% højere end normalt. Juni var kold og med overskud af sol. Middeltemperaturen var 0,4 C under normalen, og strålingen var 12% over normalen. Nedbøren var 5% under normalen, og fordampningen 10% over normalen. Juli var varm, solrig og med høj fordampning. Middeltemperaturen var 3,1 C højere end normalt, og strålingen var 8% højere end normalt. Der faldt 5% mere nedbør end normalt, og fordampningen var 21% højere end normalt. Figur 3. Vandbalance, april 2010 Figur 4. Vandbalance, maj 2010 Figur 5. Vandbalance, juni 2010 Figur 6. Vandbalance, juli 2010 Figur 7. Vandbalance, august 2010 Figur 8. Vandbalance, april-august 2010

7 det jordbrugsvidenskabelige 7 August blev meget våd og solfattig. Der faldt 85% mere nedbør end normalt og måneden var præget af flere kraftige nedbørhændelser, specielt i det østlige Danmark. Fordampningen var 10% under normalen, og strålingen var 8% under normalen. Middeltemperaturen var 0,5 C over normalen. Frugtsætningen af bl.a. kirsebær blev skadet af den sene nattefrost, og senere køligt og vådt vejr gjorde, at der stort set ingen bær var at høste. Jordbærhøsten var også mærket af vejret, men ikke i så høj grad som andre frugtarter. Roer og majs havde begge en dårlig start. Efter fremspiring stod deres vækst stort set stille på grund af den kølige forsommer, Senere kom der dog god vækst i afgrøderne. Indtil slutningen af juli var majsvarmeenhederne under normalen. Midt i juni blev den første kartoffelskimmel konstateret på Samsø og i Nordjylland, og det fugtige vejr i løbet af sommeren gjorde, at sprøjtebehovet var stort. Den lange vinter og det efterfølgende varme og tørre forår (specielt i Nord- og Vestjylland) betød, at der var store forskelle på høstudbyttet rundt om i landet. Høsten af frøgræs og vinterbyg gik i gang medio juli, og derefter fulgte høsten af fx raps og vårbyg. I starten af august gik høsten af vinterhvede i gang, men det var dog nogle steder lidt besværligt at høste på grund af huller i afgrøden tilsået med andre kornsorter. Det meget ustadige vejr i første halvdel af august satte en midlertidig stopper for høsten, da der flere steder kom så meget vand, at det var umuligt at køre med de tunge maskiner, ligesom der i mange marker var problemer med spirende kerner i aksene. Sidst i august kom der dog en periode med blæst og tørke, som gjorde, at markerne tørrede så der igen kunne komme gang i mejetærskerne. En del korn blev høstet med en høj vandprocent og nedsat spireevne, ligesom blæsten i sidste fase af høsten gav anledning til spild af kerner eller aks fra de overmodne afgrøder. Med udgangen af august var ca. 90% af kornet høstet med rimelige udbytter, dog under gennemsnittet. Den megen nedbør gjorde også, at man kunne søge om dispensation til udsættelse af såningen af efterafgrøder. Konklusioner Den megen sne og de lave temperaturer var skyld i, at specielt vinterhveden ikke klarede sig godt, Mange vintersædsmarker fik angreb af sneskimmel, især hvor der var tykt snedække Den kolde jord og senere tørke gjorde mange steder at forårsafgrøderne havde svært ved at etablere sig Frugtsætningen ved mange bærbuske og træer blev dårlig på grund af frost under blomstring i maj Ustadigt vejr i august gav problemer med høsten

8 Resume Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt. Der faldt 46 mm mere nedbør end normalt, og fordampningen var 8% højere end normalt. Strålingen var 6% højere end normalt og middeltemperaturen var lig med normalen for vækståret. Året var præget af kraftige nedbørshændelser i efteråret 2009 og sidst på vækstsæsonen 2010, hvorimod det tidlige forår var meget tørt. Middeltemperaturen i efteråret 2009 var høj, og igen i juli 2010 var middeltemperaturen meget høj. Nogle af vejrets påvirkninger af vækstårets gang: Den megen sne og de lave temperaturer var skyld i, at specielt vinterhveden ikke klarede sig godt, Mange vintersædsmarker fik angreb af sneskimmel, især hvor der var tykt snedække Den kolde jord og senere tørke gjorde mange steder, at forårsafgrøderne havde svært ved at etablere sig Frugtsætningen ved mange bærbuske og træer blev dårlig på grund af frost under blomstring i maj Ustadigt vejr i august gav problemer med høsten Forfattere Birgit Sørensen Lise Nistrup Jørgensen FOTO Birgit Sørensen, forside Lise Nistrup Jørgensen, side 7 Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyrog en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Grøn Viden kan downloades som pdf-fil fra Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk DigiSource Danmark A/S ISSN X

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Af Michael Stoltze & John Cappelen

Af Michael Stoltze & John Cappelen VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Vanding. Vandingsregnskab

Vanding. Vandingsregnskab Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Tælleområde Bredsten Bredsten

Tælleområde Bredsten Bredsten Tælleområde Bredsten. 7182 Bredsten Optalt 10. 15. september Arealstørrelse: ca. 475 ha. Optalt 68 høns. Svarende til 14,3/100 ha. Gode vejrforhold under tælling. Tælleansvarlig: Knud Hansen. Tlf. 75 88

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg John Jensen

LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg John Jensen LMO SvineRådgivning Fodermøde Viborg 25-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings produkter

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

,* j.{' F,q;' &,.r,.,

,* j.{' F,q;' &,.r,., ,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018 Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen

Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Grøn Viden Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr. 329 September 2 8 Markbrug nr. 329 September 28

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår

Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vækståret 29 til 21 vil blive husket for to ting. For det første en meget nedbørsrig og kold vinter, hvor sneen blev liggende i en meget lang periode. Specielt i Nordjylland

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Kender du årstiderne?

Kender du årstiderne? Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere