Syddjurs Kommune. Rosengården Tingvej 22, 8543 Hornslet Telefon: Servicefagligt tilsyn. 11. og 12. november 2015 UP-STAIRS

Transkript

1 Syddjurs Kommune Servicefagligt tilsyn 11. og 12. november 2015 Rosengården Tingvej 22, 8543 Hornslet Telefon: Områdeleder: Birgitte Anthonsen Teamleder for demensafdelingen: Gitte Vestergaard Povlsen Teamleder for øvrige afdelinger: Birgitte Rossing 1

2 Indhold Indledning 3 Beskrivelse af tilsynet (observation) 4 Refleksion med samlet personale ( interview) 6 Ledersamtale 7 Konklusion på tilsynet 9 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) 10 2

3 Indledning Servicefaglige tilsyn Syddjurs Kommune På byrådets vegne føres der et uanmeldt servicefagligt tilsyn på 6 plejeboligenheder, der er beliggende i Syddjurs Kommune. Søhusparken i Ebeltoft drives af Forenede Care. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 ud fra det kommunale serviceniveau. Siden 2007 har tilsynene været udført mest i dagvagt, men også et par gange i aftenvagten og over eftermiddagsvagtskiftet. Aldrig i nattevagt. Der har gennem årene været udvikling af tilsynsmetoden, bl.a. har det var muligt at have følgeskab på tilsynene af fra et af de andre plejehjem. De første gange med teamlederne, siden to år med udpegede social- og sundhedsassistenter. Metoden har været værdsat, da den har givet anledning til vidensdeling og læring blandt de involverede. Der har, udover de i bekendtgørelsen af 29.mmm 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v., fastsatte tilsynsområder, også altid været valgt et særligt fokusområde, til læring for personale. Der har bl.a. været fokus på samarbejdet med pårørende, på mad og ernæring, på udeliv, på træning og på kontaktpersonordningen. Der har i mange år været stabil teamledelse og gode tilsynsresultater. Tilsynet vil derfor i år gå nye veje med en ny metode til indsamling af tilsynsdata, der går mere i dybden. Tilsynet vil følge medarbejdere hos beboerne i deres faglige virke en formiddag, efterfølgende gennemse dokumentationen hos de tilsete beboere. Der vil blive afholde et dialogmøde med et udpluk af medarbejdere, hvor vi sammen reflekterer over flere faglige temaer, der udspringer af dagen tilsyn hos beboerne. Tilsynet vil prioritere, at følges med hjælperuddannede/servicefagligt personale, således at denne personalegruppe får fokus i år. Tilsynet afsluttes med møde med teamlederen. De 3 største plejehjem vil modtage tilsynet flere gange, for alligevel at få nogen bredde i tilsynet. Når alle tilsyn er udført, vil undertegnede og Birgitte Anthonsen afholde et møde med de hjælpere, der har stillet sig til rådighed for tilsynet, for at evaluere tilsynsmetoden. Metoden er ikke tidligere kendt på tilsynsområdet, men er i andre faglige sammenhænge beskrevet bl.a. af lektor Linda Kragelund, kaldet Obser-view -metoden. Metode genererer data for undersøger og læringsrum for deltagerne. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Beskrivelse af det servicefaglig tilsyn på Rosengården 2015: En stille og rolig vintermorgen begynder på Rosengården med at dag personalet sætter sig ind i rapporten fra aften og nattevagterne. Personale fordeler arbejdsopgaverne hos beboerne, en elev hjælpes i gang og tilsynsførendes dag planlægges i følgeskab med 3 hjælpere fra forskellige grupper i morgenplejen. Tilsynsførende præsenteres for den første beboer, der skal hjælpes. Hjælperen afdækker delvis. Der udføres nedre toilette, der observeres for tryk og udføres hudpleje af udsatte steder. Beboeren hjælpes i bukser inden der liftes over i kørestol og beboeren hjælpes med øvre toilette på badeværelset. Beboeren roses for selv at hjælpe til. Beboeren hjælpes korrekt med medicin. Døgnrytmeplanen blev fulgt og den beskriver pleje og praktisk hjælp, så en vikar ville kunne udføre hjælpen. Dernæst følges en hjælper på en anden afdeling. Beboeren er meget træt og modsætter sig at blive vasket og komme op. Der forsøges at motivere for at komme i bad, men efter et stykke tid får beboeren for dynen på igen og det aftales at komme igen lidt senere. Beboeren kommer senere op og tilsynsførende ser en helt ny beboer i tøjet. Tilsynsførende går på Bostedet, hvor en beboer hjælpes med bad, med påklædning samt med medicin og morgenmad. En af hjælperne er oplært til at give insulin. Der er korrekt uddelegeringsskema og der er signeret for at der er ført tilsyn med opgavevaretagelsen. I alle tre situationer hvor pleje og praktisk hjælp varetages er der yderst gode relationer. Der er stor indlevelse og beboerne gives tid og rum til at kunne følge med i morgenhjælpen. Dagens tema bliver forebyggelse af tryksår og mobilisering på baggrund af de plejesituationer, der er set på denne dag. Dag 2: Tilsynsførende starter dagen i demensafsnittet og følge en hjælper ind til en beboer, der har været på afdelingen i 3 uger. Tilsynsførende har læst døgnrytmen, der er sparsomt udarbejdet og den sygeplejefaglige udredning er nærmest fraværende. Beboeren starter med at klage over smerter og der måles et blodtryk, for at sikre, at dette ikke ligger højt. Hjælperen har en rigtig god relation til beboeren og formår at motivere til bad og negleklipning. Beboeren hjælpes i tøjet, der sidder meget stramt. Hjælperen trøster og opmuntrer, så beboeren er helt glad efter badet. Der afsluttes med morgenmad på stuen, da det er erfaringen er det bedste. Fortsættes. 4

5 Beskrivelse af det servicefaglig tilsyn på Rosengården 2015: Dag 2 fortsat.. Dernæst deltages i endnu et morgen toilettet hos en beboer i en ny gruppe. Hjælperen er ufaglært vikar, der har været på Rosengården i 2 måneder. Der er en rigtig god relation til beboeren, de kan åbenlyst lide hinanden. Beboeren vaskes for neden i sengen, før der liftes op og ud på badeværelset. Hjælperen fortæller, at hun ikke er helt rutineret endnu, hvilket er korrekt, men afløseren har en imødekommenhed og en ydmyghed for situationen, der gør det dejligt at være sammen med hende og beboeren. 5

6 Temaer fra tilsynet til efterfølgende refleksionsrum med personale: 1. Forebyggelse af tryksår og mobilisering. 2. Observation i dagligdagen ud fra de 12 problemområder. Tema 1: Inspireret af morgenens praktiske hjælp, bliver spørgsmålet om der kan gøres mere for at trykaflaste og for at mobilisere. Medarbejderne fortæller hvad der allerede er gjort og hvad der evt. kan motivere beboerne til at ville være mere aktive. Personale foreslår at aften og nattevagter skal inddrages i planerne med den ene beboer. I de to andre tilfælde er der nogle sygelige forandringer, på hver sin måde, der hindre ret meget mere mobilisering. Personale reflekterer over om beboerne ligger på de bedst mulige madrasser? Dette bliver undersøgt efterfølgende. Evt. kunne terapeuter inddrages, for at se om der er muligheder plejepersonalet ikke har tænkt på. Personale vil arbejde videre med udfordringen og præsentere temaet den 3.december på det fælles møde for alle de hjælpere der har deltaget direkte i tilsynet. Udover de servicefaglige problematikker, vendes også et sundhedsfagligt tema omkring uddelegering af insulin givning. Der er uddelegerings skemaer på ydelsen og der er kontrolleret om hjælperen kan give insulin efterfølgende til denne konkrete beboer. Beboeren havde haft opkastning og alligevel gives samme mængde insulin til morgen. Tilsynsførende spørge til dette og hjælperen svare, at lægen har bedt om at der altid gives samme mængde insulin om morgenen uanset hvad. Det virker underligt, men tilsynsførende beroliges af at der altid måles blodsukker til middag. Tema 2: I dagen to plejesituationer vil det i begge tilfælde fremme indsatsen, hvis der straks i forløbet blev observeret mere systematisk. I det ene tilfælde ville en ufaglært medarbejder have glæde af at få noget systematik indarbejdet og dermed blive mere faglig. I det andet tilfælde kunne der være afklaret f.eks. omkring ernæringssituationen og hvordan er væskebalancen? hænger det sammen med hovedpine og blodtryk? Der er rigtig mange forhold at undre sig over. Beboerne er så kompleks syge, at tilsynsførende anser det for nødvendigt at det servicefaglige personale også kan hjælpe med at yde systematiske sundhedsfaglige observationer, der vælges dette tema på kanten af sundhedslovgivningen, da det anses for et nødvendig læringsområde for hjælperne. Personale er vældig optaget af tanken om at observere og reflekterer ud fra de 12 punkter, de kan straks se meningen med denne faglige ramme og finder selv andre overvejelser omkring indsatsen. Personale opleves meget engageret og interesseret i ny viden og alternative løsninger. 6

7 Ledelse: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Teamledelsen er omlagt siden sidste tilsyn. Gitte Povlsen er fortsat teamleder for demensafsnittet, og Birgitte Rossing er teamleder for de øvrige grupper på Rosengården. Marie Friis er fratrådt som teamleder. I forbindelse med teamlederændringen er der ansat en administrativ medarbejder, en planlægger med plejefaglig baggrund. Vedkommende har netop sagt op og det er bestemt, at det administrative job foreløbigt løses af medarbejdere i de forskellige vagtlag. I demensafdelingen har teamlederen uddelegeret planlægnings opgaver til en af social og sundhedsassistenterne. Birgitte Rossing fortæller, at der har været en ekstrem udskiftning af medarbejdere. Årsagerne er mangeartet, bl.a. har tre hjælpere søgt på uddannelse til assistenter. En sygeplejerske er bevilget orlov i et ½ år, for at dygtiggøre sig i palliation. Anden sygeplejerske er ansat i vikarstilling. Der blev ved årsskiftet ansat yderligere en sygeplejerske. Musikterapeut bliver mere og mere brugt til beboere med demens og som værdifuld part ved konferencerne. Der er ansat en diætist. Der er øget i aftenbemandingen på demensafdelingen, så der nu er tre hjælpere i vagt, samt en køkkenvagt fra til Hvordan sikre teamlederen: at plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren og med respekt for individuelle ønsker og behov? at de samlede ressourcer fordeles internt i plejecentrene, så alle beboere i videst muligt omfang sikres en hverdag som beskrevet i serviceniveauet. at plejen som udgangspunkt udføres af medarbejdere, der har en social og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. (hjælpen kan dog leveres af ufaglærte medarbejdere, der som minimum er bekendt med kommunens målsætning, kvalitetsstandarder samt har fået oplæring svarende til procedurer for ældreplejen i Syddjurs.) at medarbejderne løbende modtager såvel faglig som personlig kompetenceudvikling? Teamlederne fortæller, at boerne generelt er mere syge/komplekse og på demensafdelingen har der været tilfælde med indlæggelse på røde papirer og med behov for politiets hjælp pga. voldelig adfærd. Birgitte Rossing møder ind hver morgen kl for at være tilstede ved planlægningen af dagen opgaver og for at lære de mange nye medarbejdere at kende. Gitte Povlsen kan ikke være dagligt i demensafdelingen, da hun også er leder på Frejasvænge. Begge teamledere faciliteter de faglige konferencer. De mange medarbejdede, der er rejst påvirker også økonomien, da de tager deres ferie penge med i indeværende år og derfor er teamledelsen tilbageholdende med at kalde vikarer ind ved sygdom. Disse forhold influerer ikke på demensafdelingen. I Birgitte Rossings grupper er personalefordelingen 50% hjælpere og 50% social og sundhedsassistenter. I demens afdelingen er der ca. 10 hjælpere i forhold til 5 assistenter. Begge teamledere har ansat sygeplejersker. 7

8 Hvordan sikre teamlederen: fortsat.. Alle medarbejdere er og har været på forflytningskursus i år. Sygeplejerskerne har undervist hjælperne i forskellige faglige emner. Sygefravær i medarbejdergruppen? Registrering af vold? Registrering ad magtanvendelse? I år har personalet arbejdet med at implementerer faglige konferencer, som en metode til at fremme den faglige indsats. Implementeringen sker efter der de foregående år har været deltaget på kurser målrettet udad reagerende demente borgere. Der er en mindre stigning i sygefraværet i Birgitte Rossings teams. Sygefraværet er nu 6,36 % og 7,24% i gennemsnitlig de første 9 måneder af Der afholdes fraværssamtaler ved to perioder sygefravær. Sygefraværet i demensafsnittet kan ses som en delmængde af Frejasvænge. Sygefraværet er her meget lavt på 4,53 % i gennemsnit. I Birgitte Rossings teams har der været en enkelt voldelig beboer, som efterfølgende er flyttet til demensafdelingen. Der har ikke været søgt om magtanvendelse og der har ikke været nogen magtanvendelser i indeværende år på Birgitte Rossings teams. På demens afdelingen er der registreret 25 voldsanmeldelser mod medarbejderne i 2015, og der har været 4 ansøgninger om magtanvendelse til personlig hygiejne. Utilfredshed siden sidste tilsyn? Klager (skriftlig fremsatte)? Der afholdes ind i mellem samtaler med pårørende for at forventningsafstemme og fremme det gode samarbejde, så utilfredshed forhindres. Der har været en skriftlig klage, der omhandlede en plejefaglig medarbejder. Områdelederen og teamleder har taget hånd om problemet og der er ikke længere noget problem. På demensafdelingen har der ikke været nogen klager siden sidste tilsyn. Opfølgning fra tilsyn 2014: Manglende APV udarbejdet i 2014 APV er udarbejdet i alle de sete tilfælde. Der arbejdes også med det psykiske arbejdsmiljø i flere af de sete APV er og altid på demens afdelingen. 8

9 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2015 Rosengården plejeboliger. Rosengårdens plejeboliger lever op til de kommunale kvalitetsmål. Der er rent og pænt hos beboerne og alle sete fællesarealer er renholdte. Beboerne er alle velplejede. Rosengårdens hjælper personale har stort kendskab til beboerne og de handler med indlevelse i relationerne. De sete beboere har alle en kontaktperson. Teamlederne er begge opmærksom på deres leder opgaver. Birgitte Rossing er opmærksom på at lære de nye afdelingers personale og beboere at kende. APV er udarbejdede hos alle sete beboere. Der er et højt aktivitets niveau på Rosengården og beboerne taler om hvad de skal med til, hvilke dage. Personale støtter op og husker beboerne på, at komme af sted til aktiviteterne. Fremadrettet udvikling og læring: Hjælperpersonale, der mødes under tilsynets to dage er servicefagligt kompetente, samt relationelle dygtige. De kan med fordel gives flere faglige udfordringer. Tilsynsførende vil anbefale at hjælperne oplæres i mere systematik i observation af beboerne. Så personale ikke alene er servicefaglig orienteret, men bliver endnu mere medvirkende i løsningen af de øgede sundhedsfaglige opgaver. Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 9

10 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. Hverdags rehabilitering I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? 10