GRØNBOG. Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNBOG. Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2013) 231 final GRØNBOG Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Vækst og innovation Markedsforhold Finansieringsmodeller Interoperabilitet inden for forbundet TV Infrastruktur og frekvenser Værdier Lovgivningsmæssige rammer Mediefrihed og -pluralisme Kommerciel kommunikation Beskyttelse af mindreårige Tilgængelighed for personer med handicap Næste skridt DA 2 DA

3 GRØNBOG Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier 1. INDLEDNING 1 Formålet med denne grønbog er at sætte gang i en bred, offentlig debat om konsekvenserne af den stadige udvikling af det audiovisuelle medielandskab, der karakteriseres ved en støt stigende konvergens mellem medietjenester, og måden hvorpå disse tjenester bliver leveret og forbrugt. Konvergens kan forstås som den løbende integrering af traditionelle TV-tjenester med internettet. Dette resulterer i forbrugsmuligheder lige fra TV-apparater med internetforbindelse over set-top-bokse, der kan levere videoindhold "over-the-top" (OTT) 2, til audiovisuelle medietjenester, der leveres via pc'er, laptops, tablets og andre mobile enheder. Forbrugerne anvender tablets eller smartphones, samtidig med at de ser TV, f.eks. for at finde ud af mere om det, de ser, eller for at kommunikere med deres venner eller med selve TVprogrammet. Grænserne udviskes hurtigt mellem de velkendte forbrugsmønstre fra det 20. århundrede med lineær transmission til TV-apparater og på den anden side on-demand-tjenester, der leveres til computere. For hver eneste smartphone, der byder på muligheder for konvergens både inden for produktion og forbrug, bevæger vi os desuden potentielt hen imod et skift fra tilbagelænet forbrug til aktiv deltagelse. Det forventes, at TV-apparater med internetforbindelse vil gå fra et antal på 40,4 mio. enheder i slutningen af til at være det fremherskende i EU's husstande i Hvad angår forbrug af de funktioner, der er mulige med det tilføjede internet, lå tallet i Det Forenede Kongerige i 2012 det højeste i EU - på 11 % af det installerede grundlag, mens tallet for Kina lå på 44 %, Korea lå på 18 % og Indien på 17 % 5. I USA forventes antallet af husstande med internetforbundet TV, herunder OTT-forbindelser og spillekonsoller, at stige fra de nuværende 22,5 % til 43,1 % i Mens man stadig generelt i EU ser lineært tv omkring fire timer om dagen 7, bliver de konvergerede oplevelser i stigende grad en realitet, og markedets aktører udvikler og tilpasser deres forretningsmodeller. Teknologien gør det allerede muligt for brugeren at skabe, udbrede og tilgå alle former for indhold når som helst, hvor som helst og ved hjælp af hvilken som helst enhed. Kommissionens vision er at gribe den mulighed, som dette teknologiske miljø under forandring giver for at sikre adgang til mest muligt forskelligt europæisk indhold for alle europæere og det bredeste udvalg af tilbud af høj kvalitet. Den teknologiske mulighed for at levere indhold, der er lovligt tilgængeligt i hele EU, kunne ligeledes tilskynde markedsaktørerne til at skabe nye former for indhold Se for en liste over relevante termer. "Over the top"-afspillere leverer audiovisuelt indhold online, uden selv at være elektroniske kommunikationstjenester og netudbydere. IHS Screen Digest. IHS Screen Digest. Kilde: e-marketer. Kilde: e-marketer. Yearbook of the European Audiovisual Observatory, Bind II, side 171. DA 3 DA

4 Der er behov for, at private økonomiske aktører fortsat skaber nyt og for, at politikerne sikrer de rette rammevilkår og overvejer mulige forvaltningspolitiske reaktioner, og det resulterer i følgende spørgsmål: - Hvordan omdanner vi visionen om konvergens på et stort europæisk marked til økonomisk vækst og forretningsinnovation i Europa (kapitel 2)? - Hvad er konvergensens konsekvenser for værdier såsom mediepluralisme, kulturel mangfoldighed og forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af specifikke grupper såsom mindreårige (kapitel 3)? Eftersom konvergensen vil blive mere og mere håndgribelig i løbet af de næste ti år, kan det i fremtiden få indflydelse på en række retlige instrumenter, herunder direktivet om audiovisuelle medietjenester 8, der omhandler fokusområdet i denne grønbog, e- handelsdirektivet 9 og regelsættet for elektronisk kommunikation. 10. Der forventes ikke et bestemt resultat af høringen. Ikke desto mindre kan den bane vejen hen imod langsigtede retlige og andre politiske reaktioner, der især har til formål at forbinde initiativer fra Kommissionen såsom koalitionen om et bedre internet for børn 11, mulige aktiviteter, der skal følge op på rapporten fra den højtstående gruppe for mediefrihed og -pluralisme 12 og arbejdet med selvregulerende initiativer. 2. VÆKST OG INNOVATION I 2012 anvendte 22 % af EU's borgere en mobil enhed til at gå på internettet 13. Når vi når 2016, forventes det, at størstedelen af forbrugerinternettrafikken vil bestå af video og størstedelen af IP-trafikken vil blive kanaliseret gennem wi-fi og mobile enheder 14. Nøgletal forbruget af audiovisuelt indhold bliver online-baseret Forbruget af digital video (film og TV-serier, der leveres over internettet) nåede op på 364,4 mio. EUR i 2011 (en stigning på 41,8 % i forhold til 2010) på det europæiske marked for fysisk og digital video, der lå på 9 493,8 mio. (et fald på 4,6 % i forhold til 2010) 15. Den uopfyldte efterspørgsel efter video-on-demand-tjenester fra betalings-tv-operatører fra andre medlemsstater anslås at ligge mellem 760 mio. EUR og mio. EUR om året 16. Det globale antal videobrugere på internettet forventes at stige fra 792 mio. i 2011 til 1,5 mia. i I tredje kvartal af 2012 fandtes der 306 video-on-demand-tjenester i EU 18. Der uploades 72 timers video til Youtube hvert minut Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EUT L 95 af , s Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af , s. 1-16). F.eks. artikel 31 i forsyningspligtdirektivet, frekvenspolitikken og artikel 6 i adgangsdirektivet. Eurostat 2012 Individuals - Mobile Internet access (isoc_ci_im_i). International Video Federation Yearbook DA 4 DA

5 Teknologiudviklere og fabrikanter af udstyr har mulighed for at forsyne et voksende marked med innovative enheder, herunder brugervenlige grænseflader og tilgængelighedsløsninger. Netoperatørerne vil opleve en stigende efterspørgsel på båndbredde, hvilket vil få en positiv indvirkning på investeringer i højhastighedsnet. Skaberne af indhold kan finde nye måder at maksimere deres publikum på, slå mønt af deres værker og eksperimentere med nye måder at producere og tilbyde indhold på. TV-spredningsforetagenderne kan finde flere platforme 19, hvor de kan formidle deres indhold og udvide deres interaktive tilbud. De vigtigste faktorer, der skal til, for at dette potentiale kan udfolde sig, er velkendte: Et marked, der er stort nok til, at det kan vokse, et konkurrencedygtigt miljø, viljen til at ændre på forretningsmodeller, interoperabilitet og en passende infrastruktur. For at skabe en fremtid, hvor internettet driver medierne, må Europa bringe disse faktorer i spil og samtidig fremme de værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester Markedsforhold EU er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed, hvilket kan være en konkurrencemæssig fordel på det globale marked, men det er også blevet anset for at være en udfordring i et miljø, der er kendetegnet ved netværkseffekter. Netværkseffekterne inden for medier og internet kan give omfattende komparative fordele til operatører og udbydere, der opererer lovligt på et marked uden grænser, hvilket giver dem mulighed for at rejse budgetter af betydelig størrelse og udnytte stordriftsfordelene. Nye aktører, der kan tilbyde audiovisuelt indhold online uden geografisk betingede adgangsrestriktioner, kan gøre de mere end 368 millioner internetbrugere 20 i EU til potentielle seere og således udfordre de traditionelle spilleres position. Dette forekommer ofte med aktører fra USA, der med held henvender sig til EU s fragmenterede marked. I Europa oplever forbrugere, der anvender audiovisuelle medietjenester, som leveres online, stadig ofte, at udvalget er begrænset, og at de bliver hindret adgang, ofte på grund af geografiske begrænsninger. Applikationerne i smart-tv-apparater begrænses ofte af nationale indstillinger og af fabrikanternes forvalg, og adgang til indhold fra andre EU-lande er ofte blokeret 21. Teknologien vil bidrage til, at vi overvinder disse vanskeligheder. Producenter af indhold, leverandører af undertekster og forskere er begyndt at alliere sig for at dele de sprogressourcer (f.eks. de undertekstkorpusser 22, som leverandørerne råder over) og værktøjer 23, der findes European Audiovisual Observatory. Alle platforme er taget i betragtning: Rent internet, download af indhold (electronic sell-through), videospillekonsoller, kabel, IPTV, dedikerede set-top-bokse, smartphones, smart-tv, push video-on-demand (satellit, DTT) undtagen apps fra itunes og Google play App Store. Omfatter ikke: Arkiver, trailere, TV-serier, indhold for voksne, undervisning, filmkanalers catch-up-kataloger. Fabrikanterne kan integrere platformene i enhederne, eller de kan udbydes af andre aktører, såsom operatører inden for kabel eller elektronisk kommunikation, OTT-aktører eller medietjenesteudbydere. The economic potential of cross-border pay-to-view audiovisual media services, TNS opinion, Plum, the futures company undersøgelse foretaget på vegne af Europa-Kommissionen, januar 2012: Producenter af undertekster eller filmproducenter/distributører ligger inde med omfattende undertekstkorpusser (databaser), ofte på mange forskellige parallelle sprog. Dette yderst værdifulde råmateriale kan bruges til udvikling af skræddersyede maskinoversættelsessystemer. F.eks. SUMAT (www.sumat-project.eu) og SAVAS (www.fp7-savas.eu) IKT-arbejdsprogrammet 2013, s. 47 DA 5 DA

6 Fremtidens forbrugeroplevelser a) En polsk studerende, der tilbringer sit Erasmus-år i London, kan tilgå alle de audiovisuelle tilbud fra polske operatører med sit polske kreditkort, ligesom hun kunne i Kraków, eftersom der bliver udbudt polske tjenesteydelser i London. b) Hendes bofælle kommer fra Det Forenede Kongerige og er i gang med en afhandling om værker af portugisiske instruktører. Han har let adgang til materiale fra portugisiske udbydere af audiovisuelt indhold. De to bofæller ser tit sportsbegivenheder sammen fra forskellige EUlande. Grønbogen om onlinedistribution af audiovisuelle værker søgte at kaste mere lys over emner, der hovedsagelig vedrører copyright 24. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne høring i I december bekræftede Kommissionen, at den vil arbejde for en moderne ophavsretsramme, og vedtog at arbejde på to parallelle tiltag: En struktureret interessentdialog i 2013, der skal behandle en række spørgsmål (herunder indholdsportabilitet og adgang til audiovisuelle værker), hvor der er brug for hurtig fremgang. Og færdiggørelse af markedsundersøgelser, konsekvensanalyser og udarbejdelse af retsakter med henblik på en afgørelse i 2014 om fremsættelse af de deraf følgende lovgivningsmæssige forslag 26. Ophavsretlige emner vil derfor ikke blive behandlet dybdegående i denne grønbog. Fra udbydernes synspunkt er den medieverden, vi kender i dag, præget af konkurrence om forbrugernes opmærksomhed. Markedets aktører (f.eks. betalings-tv-operatører, offentlige og kommercielle TV-spredningsforetagender, udbydere af video-on-demand og fabrikanter af enheder) forsøger at variere deres tilbud ved at udbyde attraktivt indhold af høj kvalitet, herunder på et eksklusivt grundlag, eller en brugervenlig grænseflade. Det øgede udbud af indhold, hvad angår kvantitet og mangfoldighed, ændrer på underholdningslandskabet. I investerede EU s TV-spredningsforetagender omkring en tredjedel af deres indtægter i indhold. Ud af de 34,5 mia. EUR, som medietjenesteudbyderne brugte på programmer i EU, anvendte de ca. 15,6 mia. EUR til erhvervelse af rettigheder, ud af hvilke 5,8 mia. EUR blev brugt på sport, og 9,8 mia. blev brugt på film- og tv-rettigheder 28. "Premium content" (populært programindhold såsom store sportsbegivenheder og nyligt udkomne succesfilm, såkaldte blockbusters) genererer en stor efterspørgsel og høje indtægter inden for den audiovisuelle sektor. BT s deltagelse i Premier League s udbud af tv-rettigheder til fodboldkampene i de 3 sæsoner, der begynder i , resulterede i en rekord på 3 mia. GBP, en stigning på 71 % 29 i forhold til aftalen for de forrige sæsoner. I USA brugte Netflix i 2011/12 omkring 4,8 mia. USD på indkøb af streaming-indhold Grønbog om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked, KOM(2011) 427 endelig. Meddelelse fra Kommissionen om indhold på det digitale indre marked, KOM(2012), 789 endelig. Der vil blive set på følgende elementer: Territorialitet i det indre marked, harmonisering, begrænsninger og undtagelser for ophavsret i den digitale tidsalder, fragmentering på EU s ophavsretsmarked, og hvordan effektiviteten af håndhævelsen kan forbedres, samtidig med at dens legitimitet understøttes i den bredere sammenhæng af en reform af ophavsretten. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Første rapport om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU for perioden : Fremme af europæiske programmer i europæiske programlagte og on-demand audiovisuelle medietjenester, COM (2012) 522. Endelig undersøgelse om gennemførelse af bestemmelserne i direktivet om audiovisuelle medietjenester vedrørende fremme af europæiske værker i audiovisuelle medietjenester, 13. december DA 6 DA

7 Succesen kan afhænge af evnen til konsekvent at tilbyde denne form for indhold til seerne. Samtidig med at eksklusivaftaler mellem platformsoperatører og indholdsudbydere har dannet grundlag for, at indholdsproducenterne kan afskrive deres investeringer, kan de også begrænse mulighederne for, at tredjeparter kan udbyde denne slags indhold til deres publikum. Disse aftaler kan udgøre barrierer for nye aktører på markedet. Når platformene desuden bliver meget populære blandt brugerne og bliver en vigtig kanal, igennem hvilken udbyderne af indhold kan nå deres publikum, kan det blive et problem, at disse platforme potentielt vil favorisere visse virksomheder eller deres egne tjenester, i tilfælde, hvor det drejer sig om vertikalt integrerede selskaber. Desuden kan platformenes adgang til store mængder brugerdata give dem en yderligere konkurrencemæssig fordel 30. Visse medlemsstater, såsom Det Forenede Kongerige, har vurderet behovet for forudgående at frigive adgang på engrosniveau til attraktive live-sportsbegivenheder og premierefilm fra Hollywood, som er altafgørende for, at konkurrenterne kan klare sig på markedet. EU s konkurrenceregler anvendes på nationalt plan og EU-niveau til at tage hånd om muligt misbrug af en stærk markedsposition i tilfælde, hvor et selskab har en dominerende stilling på et relevant marked. I den forbindelse er det vigtigt at sikre muligheden for et hurtigt og effektivt marked i en verden, der oplever en stigende grad af konvergens. Kommissionen har grebet ind i adskillige tilfælde for at sikre konkurrencen i det fælles salg af rettigheder vedrørende sportsmediebegivenheder 31. Kommissionen har accepteret afhjælpende foranstaltninger i fusionssager for at sikre, at populært film- og sportsindhold forbliver tilgængeligt 32. I denne forbindelse henvises der til EU-domstolens retspraksis om licensnægtelser 33. Hvis en rettighedshaver med en dominerende stilling nægter at give adgang til et produkt eller en tjenesteydelse, der er uundværlig for udførelsen af en bestemt virksomhed, kan der være tale om misbrug, hvis nægtelsen hindrer indførelsen af et nyt produkt, som der er potentiel forbrugerefterspørgsel efter, hvis nægtelsen er uberettiget og af en sådan art, at det udelukker konkurrence på et sekundært marked. Endelig fastslog EUdomstolen i Premier League-sagen, at mens EU s konkurrencelovgivning ikke udelukker en rettighedshaver fra at give en enkelt licensindehaver eneret til at udsende en sportsbegivenhed i en eller flere medlemsstater, kan en rettighedshaver ikke forbyde licensindehaveren med eneret at udbyde grænseoverskridende tjenester, der relaterer til udsendelse af en sådan sportsbegivenhed 34. Dette skyldes, at et sådant forbud ville sætte licensindehaveren i stand til at opnå absolut geografisk eksklusivitet i det område, som er omfattet af licensen, hvilket ville fjerne al konkurrence mellem TV-spredningsforetagenderne og opsplitte det indre marked i overensstemmelse med udsendelsesrettighederne. Der rejser sig ligeledes konkurrencerelaterede spørgsmål i forbindelse med finansieringen af public service-tv-spredningsforetagender. Disse udvider ofte deres aktiviteter til også at omfatte applikationer og websider fra online-verdenen. Mens nogle aktører hilser denne udvidelse velkommen, ser andre den som direkte konkurrence med deres kommercielle tilbud, Se også afsnit 3.1 om databeskyttelse. Sag COMP/ Fælles salg af medierettighederne til Premier League-kampene, sag COMP/ Fælles salg af medierettighederne til den tyske Bundesliga og sag COMP/ Fælles salg af tvrettighederne til UEFA Champions League. Sag COMP/M.2876 Newscorp//Telepiù. Sag C-418/01 IMS Health GmbH & Co. OHG mod NDC Health GmbH & Co. KG [2004] ECR I Forenede sager C-403/08 og C-429/08 Football Association Premier League Ltd & Others v QC Leisure & Others - Karen Murphy v Media Protection Services Ltd, dom af 4. oktober Se også meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester, 11. januar 2012, s. 7. DA 7 DA

8 der ikke nyder fordel af offentlige midler. I 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om anvendelse af statsstøtteregler på public service-radio- og TV-virksomhed i lyset af den nye teknologiske udvikling, herunder de mange distributionsplatforme og teknologier, der er opstået. Meddelelsen kræver, at der bliver indført en forudgående prøvning. Dette indbefatter en offentlig høring vedrørende omfattende nye tjenesteydelser, der bliver lanceret af public service-tv-spredningsforetagender, og den vil sætte medlemsstaterne i stand til at vurdere den indvirkning, en ny tjeneste har på markedet, og afveje den i forhold til den værdi, tjenesten har for samfundet. (1) Hvad er det for nogle faktorer, der sætter amerikanske virksomheder i stand til at etablere sig solidt på det fragmenterede europæiske marked på trods af sproglige og kulturelle barrierer, mens mange europæiske virksomheder kæmper en hård kamp? Hvilke faktorer står i vejen for EU-virksomhederne? (2) Hvad er det for nogle faktorer, der har indflydelse på udvalget af populært indhold? Bliver der på nuværende tidspunkt anvendt fremgangsmåder vedrørende populært indhold på engrosniveau, der har følger for markedsadgangen og bæredygtig forretningsvirksomhed? Hvis det er tilfældet, hvilke konsekvenser har det så for forbrugerne? Er det nødvendigt med regulering ud over anvendelse af de allerede eksisterende konkurrenceregler? (3) Er der forhindringer, der kræver regulering, når det gælder adgang til platforme? 2.2. Finansieringsmodeller Tiltagende konvergens, ændringer i forbrugernes adfærd 35 og nye forretningsmodeller har indflydelse på finansieringen af audiovisuel produktion. TV-programmernes og -seriernes format 36 bliver i stigende grad forhandlet i Europa - og nogle gange tilpasset den lokale smag - og desuden eksporteret til andre dele af verden 37. Der ser ud til at være potentiale for yderligere samarbejde på produktioner, hvor sprogbarriererne er knap så høje, f.eks. børneprogrammer og dokumentarprogrammer. Ud over tv-shows, der er udviklet af professionelle producenter, kan brugergenereret indhold også nå et stort publikum, og TV-spredningsforetagenderne kan muligvis integrere det i deres lineære sendeplaner. Desuden kan OTT-aktører tilbyde deres egne serier og live-tv-shows og opnå rettigheder til populært indhold. Medlemsstaterne har udviklet forskellige måder at fremme europæiske programmer på, herunder forskellige metoder til at lette produktionen, finansieringen og udbredelsen til et bredere publikum. Medietjenestedirektivet fastsætter obligatoriske procentsatser for, hvor mange europæiske programmer og hvor mange uafhængige programmer, EU s TVspredningsforetagender skal sende. Forpligtelsen til at fremme europæiske programmer er Nedgang i forbruget af DVD er på 7,7 % fra 2010 til 2011 samtidig med en stigning i forbruget af video-on-demand med 20,1 % til i alt 1,2 mia. The European Video Yearbook, 2012, s. 7. Mellem 2008 og 2010 blev den tid, der blev brugt på at se onlinevideo, mere end fordoblet til 31 minutter pr. dag. I Frankrig steg den med 104 % til 24 minutter pr. dag. Kilde: Cimscore. Se fodnote 28: Ifølge undersøgelsen om gennemførelsen af medietjenestedirektivet om fremme af europæiske programmer udgjorde eksport af formater fra Europa til Nordamerika, Sydamerika og Asien udsendelsestimer i perioden , og handel med formater inden for Europa nåede op på udsendelsestimer. Eksporten af formater fra Europa til Nordamerika lå på timer sammenlignet med de timer, der blev eksporteret fra Nordamerika til Europa. Eksempler på formater, der er blevet eksporteret globalt og tilpasset lokale forhold, omfatter programmer som Hvem Vil Være Millionær? og Deal/No Deal samt serierne Forbrydelsen og Broen. DA 8 DA

9 formuleret mere fleksibelt for ikke-lineære audiovisuelle medietjenester, der har mulighed for at kræve økonomiske bidrag fra TV-spredningsforetagender og on-demand-tjenesteudbydere med det formål at støtte produktionen af europæiske programmer. Mens medlemsstaterne i det store hele opfylder de nuværende lovgivningsmæssige krav, koncentrerer de indsatsen om nationale produktioner. Udenlandske produktioner udgør kun 8,1 % 38 af sendetiden i EU. Tendensen til, at video-on-demand-platforme investerer i originalt indhold viser, at disse nye aktører er nye potentielle investorer i audiovisuelt indhold. Med baggrund i den dynamiske stigning i video-on-demand-tjenester og TV-spredningsforetagendernes nuværende bidrag til produktionen af europæiske programmer, drøfter man i visse medlemsstater bidrag til finansiering af indhold fra nye, internetbaserede aktører, der er direkte involveret i udnyttelsen af indholdet. Dette vil kunne rejse specifikke spørgsmål om bidrag fra ikkeeuropæiske aktører. (4) Udgør de nuværende krav i medietjenestedirektivet den bedste måde til at fremme skabelsen, udbredelsen, rådigheden og populariteten på markedet af europæiske programmer? (5) Hvordan vil konvergens og ændringer i forbrugernes adfærd påvirke det nuværende indholdsfinansieringssystem? Hvordan bidrager de forskellige aktører i den ny værdikæde til finansieringen? 2.3. Interoperabilitet inden for internetforbundet TV Internetforbundne TV-apparater og -tjenester er afhængige af en række standarder inden for udsendelses, IT- og telesektorerne 39. Konvergensen rejser atter spørgsmålet om, hvilken tilgang til standardisering der bør følges, idet der både tages højde for fordelene (mulighed for stordriftsfordele og interoperabilitet) og ulemperne (risikoen for fastfrysning af innovationen). HbbTV er en ETSI-standard, der anvendes af adskillige TV-spredningsforetagender, udbydere af indhold, net og forbrugerudstyrsfabrikanter i Europa 40, og som har til formål at forbinde TV-spredning og bredbåndsindhold. En 41 af HbbTV s funktionaliteter er, at man kan aktivere bredbåndsindhold via TV-signalet. En anden tilgang er en fuldstændig platformsløsning, hvor TV-spredningsforetagenderne og netoperatørerne samarbejder, som det er tilfældet med YouView 42 fra Det Forenede Kongerige. I Italien anvender man, mest af historiske årsager, MHP-standarden 43 til forbundet TV Se fodnote 28. Disse indeholder DVB-udsendelsesstandarderne og internet-protokollen til levering af indhold. I fremtiden kan andre standarder såsom MPEG 25 og HTML 5 til præsentation af indhold komme til at spille en stadigt større rolle. Ifølge de oplysninger, der var til rådighed i skrivende stund, bruges HbbTV allerede som normal standard i Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Polen, Spanien og Schweiz. Østrig, Finland, Norge, Sverige og Tyrkiet har enten offentliggjort planer om at introducere HbbTV eller er i færd med at udføre prøver. Der er også interesse uden for Europa. Der er også netoperatørportaler og fabrikantportaler baseret på HbbTV såvel som uafhængige applikationer. YouView blev lanceret i juli 2012 med sit eget økosystem bestående af adskillige virksomheder, der arbejder sammen. Som det gælder for andre vertikale markedsaktører, har den ikke en fuldt ud standardiseret arkitektur. MPH, eller Multimedia Home Platform, kan beskrives som en række instruktioner, der fortæller operativsystemet i en digital TV-modtager, hvordan den skal håndtere en interaktiv TV-applikation, som den har modtaget. DA 9 DA

10 Det lader til, at indstillingerne i et internetforbundet TV-apparat, der er indkøbt i én medlemsstat, ofte ikke kan tilpasses, så det kan modtage tjenester fra andre medlemsstater 44, og ikke kan reagere på aktiveringen af et TV-signal, der transmitteres lovligt fra en anden medlemsstat. Visse fabrikanter konfigurerer muligvis deres enheder, så de begrænser udvalget af tjenester og applikationer, der er adgang til. Nogle medlemsstater har udviklet nationale specifikationer, der er baseret på HbbTV. I visse tilfælde er de applikationer, der overholder de nationale specifikationer, ikke fuldt ud kompatible med apparaterne i andre lande. Desuden er specifikke mekanismer (såsom forvaltning af digitale rettigheder) i visse tilfælde indarbejdet i enhederne for at opfylde de nationale aktørers forventninger. For udviklerne af applikationer betyder de forskellige standarder, at de er nødt til at omskrive deres produkter til forskellige typer udstyr 45. (6) Er det nødvendigt, at EU griber ind for at overvinde faktisk eller potentiel fragmentering og for at sikre interoperabilitet på tværs af grænserne? Er der brug for at udvikle nye eller opdaterede standarder på markedet? 2.4. Infrastruktur og frekvenser Det forventes, at levering af streaming af mange former for audiovisuelt indhold med ultrahøj opløsning, herunder til parallelt brug og i 3D, vil øge den båndbredde, der skal til for at se indhold over internettet, op til 100 mbps og mere, selv med forbedret komprimeringsteknologi. Kommissionen har udarbejdet en omfattende politik, der skal fremme udviklingen af bredbånd i den digitale dagsorden for Europa 46, og foreslået Connecting Europe-faciliteten for at fremme målrettede investeringer i infrastruktur på EUplan 47. Desuden gennemførte Kommissionen for nylig en offentlig høring vedrørende gennemsigtighed, trafikstyring og udbyderskifte i et åbent internet 48, og den har til hensigt at give yderligere vejledning på dette område. Dedikerede frekvenser udgør en værdifuld offentlig ressource for TVspredningsforetagenderne, der gør det muligt for dem at fremme både deres egne og andres programproduktionsaktiviteter. Der kunne dog konstateres en betragtelig nettofortjeneste som følge af omfordeling af en del af de frekvensressourcer, der blev frigjort, efter at der blev slukket for analog signaltransmission 800 MHz-båndet for at udvikle bredbåndsadgang i yderregionerne. Dette blev bekræftet af radiofrekvenspolitikprogrammet 49, der satte et frekvensmål på 1200 MHz for trådløst bredbånd, hvilket lagde et endnu større pres på de frekvensressourcer, der var til rådighed. Frekvensressourcer kan lette jord- og satellitbaseret levering af audiovisuelt indhold og den interaktive funktionalitet, der er nødvendig for at kunne levere indhold og supplerende tjenesteydelser. Konvergensen rejser spørgsmålet om den fremtidige rolle, som jordbaseret TV-spredning spiller i udbuddet af denne form for tjenesteydelser. Aktørerne i branchen undersøger i stigende grad hybridmodeller, der kombinerer fordelene ved bredbånd, når det gælder levering af on-demand-indhold, med Drøftet på møder med interessenter. Der er adskillige aktører, der stiler mod at gøre noget ved dette spørgsmål: Åbent IPTV-forum. https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/connecting-europe-facility. https://ec.europa.eu/digital-agenda/node/118. DA 10 DA

11 effektiviteten ved TV-spredning, når der er tale om at stille indhold (f.eks. større sportsbegivenheder eller underholdningsbegivenheder) til rådighed på samme tid for et stort publikum. (7) Hvor relevante er forskellene mellem de individuelle platforme, der leverer indhold, (f.eks. jord- og satellitbaseret udsendelse, trådbaseret bredbånd, herunder kabel, mobilt bredbånd) i forhold til forbrugernes erfaringer og hensynet til offentlighedens interesser? (8) Hvilke frekvensallokerings- og frekvensdelingsmodeller kan fremme udviklingsmulighederne for TV-spredning, mobilt bredbånd og andre applikationer (såsom programproduktionsudstyr), der benytter samme frekvensbånd? (9) Hvilke specifikke forskningsbehov vedrørende frekvenser skal der tages hånd om for at fremme denne udvikling? 3. VÆRDIER De værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester i Europa, har afstedkommet regler, der understøtter ytringsfrihed og mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed 50, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere, herunder sårbare grupper såsom mindreårige og personer med handicap. Udfordringen er at fremme disse værdier i et konvergerende miljø ved hjælp af passende politiske valg Lovgivningsmæssige rammer Den vigtigste begrundelse for regulering af audiovisuelle medietjenester på EU-niveau har været det indre marked med oprindelseslandsprincippet i centrum. Dette "indre europæiske TV-marked" indebærer et minimum af fælles regler vedrørende aspekter som reklame, beskyttelse af mindreårige og fremme af europæiske audiovisuelle programmer. Den teknologineutrale tilgang i medietjenestedirektivet betyder, at de samme tjenesteydelser bliver reguleret på samme måde, uanset hvilket udstyr, de anvendes på. Medietjenestedirektivet skelner dog mellem lineære tjenester (TV-spredning) og ikke-lineære (on-demand)-tjenester 51 på grund af den langt højere grad af brugerkontrol i on-demandtjenester, der retfærdiggør mindre streng regulering på visse områder. Reglerne i medietjenestedirektivet gælder kun for medietjenesteudbydere. Definitionen på dette bygger på begrebet redaktionelt ansvar 52. Så længe en udbyder har ansvaret for valget af indhold og bestemmer, hvordan det skal tilrettelægges, er udbyderens tjenesteydelser underlagt medietjenestedirektivet, og selv om indholdet leveres over internettet Dette er en særlig værdi, der skal sikres i overensstemmelse med artikel 167 i TEUF. Direktivet om audiovisuelle medietjenester, artikel 1, stk. 1, litra g),: "on-demand audiovisuel medietjeneste" (det vil sige en ikke-lineær audiovisuel medietjeneste) en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen. "Medietjenesteudbyder" : den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i den audiovisuelle medietjeneste og bestemmer, hvordan det tilrettelægges (artikel 1, stk. 1, litra d), I medietjenestedirektivet). Dette udelukker fysiske eller juridiske personer, der blot transmitterer programmer, for hvilke det redaktionelle ansvar ligger hos tredjemand. DA 11 DA

12 Lineære og ikke-lineære tjenester vil i stigende grad konkurrere om den samme sendeflade og oven i købet tilbyde det same indhold via to leveringskanaler rettet mod det samme publikum. Med nye former for on-demand-indhold, der mere ligner "tilbagelænet" lineært indhold, kan forskellen fra brugernes synspunkt mellem lineære og ikke-lineære tjenester blive sløret. Hvis lineært og ikke-lineært udbud i en konvergerende verden skulle behandles, som om de konkurrerede med hinanden, kunne forskellene mellem systemerne klart forvride forholdet. Hvis graden af kundekontrol på den anden side forbliver en vigtig egenskab for brugerne, ville differentieret regulering i en vis udstrækning stadig være logisk. Dette kræver, at politikerne overvejer, hvordan disse ændringer kan påvirke både forbrugernes opfattelse af den tjenesteydelse, de har modtaget, og de nuværende værktøjers effektivitet. Medietjenestedirektivet gælder kun for udbydere, der er underlagt EU's jurisdiktion. Når en audiovisuel medietjeneste leverer via satellit, falder den ind under jurisdiktionen i en medlemsstat, hvis satellit-uplinket befinder sig i medlemsstaten, eller hvis den satellitkapacitet, der anvendes, "tilhører denne medlemsstat" 53. Disse regler dækker ikke indhold, der er rettet mod EU, og som leveres over internettet fra lande uden for EU. I og med at medietjenester uden for EU i stigende grad bliver tilgængelige via internettet og satellit, vil indsatsen vedrørende etablering af jurisdiktion indebære en vurdering af behovet for at løse spørgsmålet om overlappende jurisdiktion. Lignende spørgsmål bliver drøftet inden for databeskyttelse. Udbud af ikke-lineære tjenesteydelser er også underlagt e-handelsdirektivet. Forholdet mellem dette direktiv og e-handelsdirektivet bliver mere synligt 54 i et konvergerende miljø. Dette gælder også for databeskyttelseslovgivning, eftersom bearbejdning af persondata ofte er en forudsætning for, at nye tjenesteydelser kan fungere, selv om den enkelte person ofte ikke er helt opmærksom på indsamlingen og behandlingen af personoplysninger. I det øjeblik hvor data, der er genereret under forbrug af audiovisuelle medietjenester, relaterer til en fysisk person, der er identificeret eller som kan identificeres, drejer det sig om personoplysninger, og som konsekvens heraf falder de ind under EU s databeskyttelsesdirektiv(95/46/ef) 55. Et andet relevant lovgivningsmæssigt område er forbrugerbeskyttelse 56. Da internettet er globalt og meget komplekst, ser selvregulering ud til at være et passende supplement til den lovgivningsmæssige tilgang. I 2012 lancerede Kommissionen en proces 57 i samarbejde med erhvervslivet og andre aktører for at formulere en adfærdskodeks for Artikel 2, stk. 4, i medietjenestedirektivet. Se især indremarkedsklausulen i artikel 3, og artikel 4, og 6-8. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af , s ). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis beskytter forbrugerne mod misvisende og aggressiv markedsføring og sikrer, at alle påstande fremført af erhvervsdrivende i EU er klare, sande og underbyggede, og direktiv 20011/83/EU om forbrugerrettigheder regulerer adskillige områder inden for forbrugerrettigheder og harmoniserer visse af dem. Information om digitale produkter, der skal downloades eller ses online, skal indeholde klare oplysninger om interoperabilitet og funktionalitet. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og regionsudvalget En ny EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar KOM(2011) 681 endelig, DA 12 DA

13 selvregulerings- og samreguleringsordninger. Dette har ført til udarbejdelsen af principper for bedre selv- og samregulering med det formål at sikre en højere grad af effektivitet 58. Disse skal betragtes som en målestok for selv- og samreguleringsprocesserne, der allerede er nævnt i medietjenestedirektivet 59. I en verden, der konvergerer mere og mere, bliver mediekendskab også nødvendigt for publikum, uanset deres alder. Kommissionen har udviklet adskillige politikområder for mediekendskab, ud over dem, der findes i medietjenestedirektivet 60. Mediekendskab vedrører evnen til at få adgang til medierne, at forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt skabe kommunikation i forskellige sammenhænge 61. (10) Er der i betragtning af konvergensen mellem medierne tegn på fordrejning af markedet, der skyldes den lovgivningsmæssige skelnen mellem lineære og ikkelineære tjenester? Hvis ja, hvad er så den bedste måde at takle disse fordrejninger på, samtidig med at vi beskytter de værdier, der understøtter EU's lovgivningsmæssige ramme for audiovisuelle medietjenester? (11) Er der behov for at tilpasse definitionen af medietjenesteudbydere og/eller medietjenestedirektivets anvendelsesområde, således at de, der ikke er omfattet i øjeblikket, helt eller delvis skal opfylde medietjenestedirektivets bestemmelser, eller findes der andre måder at beskytte værdierne på? På hvilke områder kunne der lægges vægt på selv- og samregulering? (12) Hvordan ville en ændring af den lovgivningsmæssige tilgang på det audiovisuelle område påvirke oprindelseslandsprincippet, og således også det indre marked? (13) Sætter den øgede konvergens i det audiovisuelle landskab forholdet mellem bestemmelserne i medietjenestedirektivet og e-handelsdirektivet på prøve på nye måder, og på hvilke områder sker det? Kan der gives praktiske eksempler på dette? (14) Hvilke initiativer på EU-plan kunne bidrage til at forbedre mediekendskabsniveauet i hele Europa? 3.2. Mediefrihed og -pluralisme 62 Prindippet om mediefrihed og pluralisme er knæsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Medietjenestedirektivet 63 og konkurrencereglerne bidrager, både på EU-niveau og nationalt plan, til at understøtte mediepluralisme. Via internettet har borgerne adgang til en enestående mængde af information og indhold ud over de nationale tilbud, og de kan deltage i meningsdannelsen. Dette fremmer ytringsfriheden og øger meningspluralismen https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/principles-better-self-and-co-regulation-and-establishmentcommunity-practice. Artikel 4, stk. 7. Artikel 33. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø, KOM (2007) 833, endelig. Se også de offentlige høringer om mediefrihed og -pluralisme Medietjenestedirektivet understøtter mediepluralisme ved at gøre det muligt for audiovisuelle medietjenester at cirkulere frit i det indre marked på baggrund af oprindelseslandsprincippet og f.eks. ved hjælp af artikel 14. Sammen med de specifikke regler om fremme af europæiske programmer understøtter dette mediepluralisme. DA 13 DA

14 Samtidig ændres de måder, som mennesker forholder sig til information på. Filtermekanismer, herunder personaliserede søgeresultater, gør det mere sandsynligt, at folk modtager nyheder inden for deres interesseområder og fra en synsvinkel, som de kan tilslutte sig. På den ene side har sådanne filter- og personaliseringsmekanismer et klart potentiale for at styrke borgerne ved at gøre det muligt for dem at navigere effektivt gennem de enorme mængder information, som kendetegner det digitale miljø, og modtage skræddersyede tjenesteydelser, der svarer til deres individuelle behov. Dette kan dog på den anden side mindske mediernes rolle som redaktører i det offentlige rum og styrke platformsudbydernes, for eksempel onlinevirksomhedernes, rolle. Ikke alene kan sidstnævnte afgøre, hvilket indhold der skal være tilgængeligt, men de kan også påvirke brugernes valg, f.eks. ved at variere den hyppighed, hvormed visse former for indhold bliver præsenteret, og således begrænse borgernes mulighed for at ændre menuen eller begrænse visse applikationer. Dette kunne påvirke borgernes faktiske udvalg af medietilbud, der repræsenterer en bred vifte af holdninger, og kan føre til en situation, hvor borgerne potentielt kan befinde sig i en sårbar situation, uden at de er klar over det. De mange forskellige platforme, der udbyder værdifuldt indhold til brugerne, samt disse platformes åbenhed er en vigtig betingelse for et blomstrende medielandskab. Medlemsstaterne kan pålægge netoperatørerne rimelige must-carry-forpligtelser, når det gælder transmission af bestemte kanaler til offentligheden, hvis et betydeligt antal slutbrugere af sådanne net anvender dem som deres primære adgang til modtagelse af disse kanaler 64. I tilfælde, hvor mulighederne for at nå publikum afhænger af begrænsede transmissionsressourcer, er dette en måde at sikre udbuddet af bestemte kanaler på, når medlemsstaterne vurderer, at dette indhold er nødvendigt for at opfylde målsætninger i almenhedens interesse. I bredbåndsmiljøet er transmissionskapaciteten i mindre grad en begrænsning for det udvalg af indhold, der er til rådighed for seerne. Det indhold af almen interesse, der er til rådighed, herunder i onlinemiljøet, begrænses muligvis i praksis af virksomhedsbeslutninger, såsom dem, der tages af udstyrsfabrikanter og/eller operatører af platforme, der kan tilgås via dette udstyr, eller endda af indholdsudbyderne selv 65. Medlemsstaterne kan også udpege digitale TV-tjenester, til hvilke der skal sikres adgang, og de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge operatørerne forpligtelser til at give adgang til elektroniske programoversigter 66. Selv om indholdet er tilgængeligt, kan det være en udfordring for seerne at finde frem til "indhold af almen interesse" i et udvidet miljø, der består af mange kanaler. Derfor har medlemsstaterne også mulighed for at pålægge pålægge forpligtelser om, hvordan elektroniske programoversigter og lignende oversigts- og navigationsfaciliteter skal udformes 67. (15) Bør muligheden for forvalg ved hjælp af filtreringsmekanismer, herunder i søgefaciliteter, være genstand for et offentligt indgreb på EU-niveau? Artikel 31 i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF. I tilfældet med digitalt TV-udstyr kunne artikel 24 i forsyningspligtdirektivet anvendes for at sikre interoperabilitet. På nuværende tidspunkt sikrer bilag VI f.eks., at signaler, der transmitteres ukrypteret, vises på udstyr, der er i stand til at afkryptere krypterede udsendelser. Artikel 5, stk. 1, litra b), i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF. Artikel 6, stk. 4, i adgangsdirektivet 2002/19/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF. DA 14 DA

15 (16) Hvad bør anvendelsesområdet for de eksisterende regler om adgang (artikel 6 i adgangsdirektivet) og forsyningspligt (artikel 31 i forsyningspligtdirektivet), set på baggrund af den øgede konvergens mellem lineære og ikke-lineære tjenesteydelser på fælles platforme? Er der et særligt behov for at sikre tilgængelighed til og bekvemmeligheden ved at finde og nyde "indhold af almen interesse" i et konvergerende TV-sprednings-/bredbåndsmiljø? 3.3. Kommerciel kommunikation Medietjenestedirektivet sætter grænser i sendetiden for TV-reklamer, f.eks. 12 minutter pr. time, og opstiller kriterier for reklamer for visse produkter og reklame rettet mod mindreårige. Kvalitative regler gælder på lignende vis for både lineære og ikke-lineære tjenester, mens de kvantitative regler kun gælder for lineære tjenester. Som følge af den stigende konkurrence mellem lineære og ikke-lineære tjenester og det faktum, at ikke-lineære tjenester muligvis leveres af udbydere, der ikke er underlagt EU's jurisdiktion, frygter europæiske TVspredningsforetagender, at denne asymmetri kan stille dem dårligt. I forbindelse med konvergens er der visse innovative reklameteknikker, der sætter de eksisterende regler på prøve. Kommissionen blev gjort opmærksom på bekymringer vedrørende reklame-overlay 68 oven i TV-spredningsforetagendernes lineære tjenester, og om hvorvidt dette potentielt kan udfordre reklamelovgivningens grundlæggende formål, og især om disse overlays kan vises med eller uden brugernes og TV-spredningsforetagendernes accept. Skjult reklame på nettet kan også være en udfordring. Udbud af individuelt tilpasset indhold kan gavne forbrugerne og annoncørerne, men det kan være afhængigt af værktøjer, der udgør en udfordring for beskyttelsen af personoplysninger. De europæiske databeskyttelsesregler 69 kan højne forbrugernes tillid til innovative forretningsmodeller, hvilket er det mål, der fremgår af Kommissionens forslag til en reform af EU s lovgivningsmæssige ramme, der blev forelagt i januar Reklamebranchen har indført et selvreguleringssystem 71 for adfærdsbetinget onlinereklame, som i fremtiden kan udvides til at dække videoreklamer ud over display-reklamer. Der bør også tages højde for branchestandardiseringsinitiativer såsom Do Not Track (DNT) 72. (17) Vil de nuværende regler i medietjenestedirektivet om kommerciel kommunikation stadig være relevante, når en konvergeret oplevelse i stigende grad bliver en realitet? Kan der gives konkrete eksempler? (18) Hvilke retlige instrumenter ville være mest egnede til at takle de hurtigt skiftende reklameteknikker? Er der yderligere mulighed for selv- og samregulering? (19) Hvem skal have det sidste ord om hvorvidt vi skal, eller ikke skal, acceptere reklame-overlay eller andre nye reklameringsteknikker på skærmen? Visuelle elementer, der kommer frem på skærmen i løbet af en udsendelse. Direktivet om privatlivets fred og den foreslåede databeskyttelsesforordning, der ændrer det nuværende databeskyttelsesdirektiv. KOM(2012) 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse). En tværeuropæisk selvregulerende ramme for adfærdsbetinget onlinereklame: En global DNT-standard ville beskrive de tekniske detaljer i et signal, som brugerne kan sende til udbyderne via deres online-udstyr, også deres browser. Signalet indikerer deres præferencer angående tracking. DA 15 DA

16 3.4. Beskyttelse af mindreårige Den samlede mængde indhold, der udsendes ved hjælp af de forskellige transmissionskanaler, der reguleres på forskellig vis, svækker virkningen af den nuværende lineære lovgivningsmæssige ordning om børns adgang til indhold. Effektiv aldersverifikation, også for teenageres adgang til indhold, er stadig en udfordring. Forskelle i de lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende forskellige typer indhold, der vises på skærmen, kan desuden gøre det vanskeligt for brugerne at afgøre, hvilke myndigheder, de skal klage til 73. I den europæiske strategi for et bedre internet for børn, der blev lanceret i maj , taler Kommissionen for, at der skal udvikles mere kvalitetsindhold for børn, og at børnene også bør beskyttes, når de går på internettet. 31 førende virksomheder på tværs af værdikæden har meldt sig til en koalition, der gennem en selvregulerende proces skal udvikle relevante foranstaltninger inden for fem kerneaktioner: i) enkle og velfungerende anmeldelsesværktøjer til brugerne; ii) alderssvarende indstillinger til beskyttelse af personoplysninger; iii) øget brug af indholdsklassifikation; iv) større udbredelse og anvendelse af forældrekontrol; og v) effektiv fjernelse af materiale om misbrug af børn. Nogle af disse aktioner relaterer til medietjenestedirektivet og kunne understøttes ved hjælp af ændringer i lovgivningen. De samlede resultater og forpligtelser er offentliggjort, herunder anbefalinger til bedste praksis. Virksomhederne har udarbejdet individuelle erklæringer vedrørende gennemførelsen af disse anbefalinger. Kommissionen vil fortsætte med at inddrage koalitionen som en platform for drøftelser af det videre forløb i (20) Er medietjenestedirektivets nuværende regler hensigtsmæssige, når det gælder om at løfte udfordringerne ved at beskytte mindreårige i en konvergerende medieverden? (21) Selv om forældrekontrolværktøjer i stigende grad er til rådighed på udstyr og platforme, der anvendes til at tilgå indhold, lader brugen af disse værktøjer indtil videre til at være begrænset. Hvilke midler kunne være gode til at gøre forældrene opmærksomme på disse værktøjer? (22) Hvilke foranstaltninger ville være passende til effektiv aldersverificering af brugere af audiovisuelt online-indhold? (23) Bør medietjenestedirektivet tilpasses for i særlig grad at tage hånd om indholdsklassificering og forældrekontrol på tværs af transmissionskanalerne? (24) Bør borgerne styrkes og informeres bedre om, hvor og hvordan de kan kommentere og klage over forskellige typer indhold? Er de nuværende mekanismer til behandling af klager passende? (25) Er de midler, der bruges til klagebehandling (finansiering, lovgivningsmæssige foranstaltninger og andre midler), tilstrækkelige til at give passende feedback som opfølgning på anmeldelser af skadeligt eller ulovligt indhold, særligt vedrørende børn? Hvilken rolle og hvilket ansvar bør henholdsvis offentlige myndigheder, NGO'er og udbydere af produkter og tjenesteydelser have, når det gælder om at sikre, at der bliver givet relevant feedback på passende vis til mennesker, der har anmeldt skadeligt og ulovligt indhold og indgivet klager? ParentPort indeholder et eksempel på dette. DA 16 DA

17 3.5. Tilgængelighed for personer med handicap Teknologien byder på flere muligheder end nogensinde for at hjælpe mennesker med kognitive, syns- og hørehandicap. Disse muligheder kan dog gå tabt, hvis der ikke produceres tilgængeligt indhold såsom undertekster, tegnsprog og synstolkning, eller det ikke gøres tilgængeligt for slutbrugerne. Medietjenestedirektivet forpligter allerede medlemsstaterne til at opfordre medietjenesteudbyderne til hen ad vejen at gøre deres tjenesteydelser tilgængelige for personer med syns- eller hørehandicap. Det varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af denne bestemmelse. Tilgængelighedstjenester kan inkluderes i de must carry - forpligtelser, som medlemsstaterne pålægger. Kommissionen har præsenteret et forslag til et direktiv om webtilgængelighed 75 og er i færd med at undersøge, hvordan situationen kan forbedres endnu mere, hvad angår varer og tjenesteydelser på EU's marked, samtidig med, at der fastsættes generelle tilgængelighedskrav i det forestående forslag til en lov om tilgængelighed. Det forventes, at der bliver vedtaget en europæisk standard, der omfatter alle audiovisuelle spørgsmål, der vedrører tilgængelighed, i slutningen af (26) Er der brug for en yderligere standardiseringsindsats på dette område? (27) Hvilke incitamenter kan der tilbydes for at sætte skub i investeringerne i innovative tjenesteydelser for personer med handicap? 4. NÆSTE SKRIDT Alle interesserede parter opfordres til at komme med kommentarer til de ideer, der rejses i denne grønbog, bl.a. ved at svare på de stillede spørgsmål og sende svarene til følgende adresse: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi Afdeling G1 Kontor: BU25 05/181 B-1049 Bruxelles I denne forbindelse kan Kommissionen organisere eller deltage i møder med interessenterne, herunder branchen, forbrugerne, investorerne, medlemmer af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommentarer skal vær½1e Kommissionen i hænde senest den 31. august De modtagne bidrag vil blive offentliggjort på DG CONNECT s hjemmeside, medmindre bidragyderen anmoder om andet. De opfordres til at læse den særlige erklæring om databeskyttelse, der er vedlagt dette høringsoplæg, og som forklarer, hvordan Deres personoplysninger og bidrag vil blive behandlet. 75 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder, COM/2012/721 final. DA 17 DA

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

under henvisning til udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2010/13/EU, og

under henvisning til udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2010/13/EU, og 3.2.2015 L 27/37 KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/163 af 21. november 2014 om foreneligheden med EU-retten af foranstaltninger truffet af Polen i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.7.2007 SEK(2007) 981 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser Europaudvalget, Kulturudvalget EU-note - E 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 18. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Resultatet

Læs mere

I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten herunder ved at besvare de stillede spørgsmål.

I afsnit fire opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i debatten herunder ved at besvare de stillede spørgsmål. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0231 Bilag 2 Offentligt Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens grønbog Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2015 COM(2015) 627 final 2015/0284 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikring af grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.9.2005 KOM(2005) 461 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv

Henvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0615 Bilag 3 Offentligt Til medlemmerne af Europaudvalget Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. maj 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 9565/16 ADD 3 FORSLAG fra: modtaget: 26. maj 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CONSOM 126 MI 393

Læs mere

+YRUGDQ VNDO (8V DYSROLWLN VH XG L IUHPWLGHQ" $UEHMGVSURJUDP YHGU UHQGH UHYLVLRQ DI GLUHNWLYHW )MHUQV\QXGHQJU QVHU

+YRUGDQ VNDO (8V DYSROLWLN VH XG L IUHPWLGHQ $UEHMGVSURJUDP YHGU UHQGH UHYLVLRQ DI GLUHNWLYHW )MHUQV\QXGHQJU QVHU ,3 Bruxelles, 7 janvier 2003 +YRUGDQ VNDO (8V DYSROLWLN VH XG L IUHPWLGHQ" $UEHMGVSURJUDP YHGU UHQGH UHYLVLRQ DI GLUHNWLYHW )MHUQV\QXGHQJU QVHU 3n IRUVODJ DI NRPPLVVLRQVPHGOHP 9LYLDQH 5HGLQJ GHU KDU DQVYDUHW

Læs mere

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I RADIO- OG FJERNSYNSLOVGIVNINGEN OM AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER

OVERSIGT OVER REGLER I RADIO- OG FJERNSYNSLOVGIVNINGEN OM AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER OVERSIGT OVER REGLER I RADIO- OG FJERNSYNSLOVGIVNINGEN OM AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER AUDIOVISUELLE MEDIETJENESTER Oversigten handler om on-demand audiovisuel programvirksomhed, hvis hovedformål er at

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag 22. november 2011 TV-RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED SPORTSBEGIVEN- HEDER Der er den 4. oktober 2011 afsagt dom ved EU-domstolen i en sag vedrørende salget af rettigheder til transmission af engelske fodboldkampe.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.1.2006 KOM(2006) 31 endelig 2004/0117 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 31.1.2013 2012/2300(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Connected (hybrid) TV (2012/2300(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Petra Kammerevert

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2014 SWD(2014) 233 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om principper

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 102 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse

Læs mere

2009/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016. Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016. Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-20399 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0045/2011 af Christian Frener, østrigsk statsborger, om manglende overholdelse af EU's udbudsprocedure

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 12. november 2012 Sagsnr: 2012-012574 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Almindelige betingelser for fotokonkurrencen»hvad betyder naturfag for dig?«

Almindelige betingelser for fotokonkurrencen»hvad betyder naturfag for dig?« Almindelige betingelser for fotokonkurrencen»hvad betyder naturfag for dig?«1. MÅLSÆTNINGER I fotokonkurrencen»hvad betyder naturfag for dig?«kan hold på tre unge fra EU indsende deres bud på et svar på

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0546 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2015 COM(2015) 546 final 2015/0254 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Letland til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt

Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt Kulturudvalget, Europaudvalget 2005 KUU Alm.del Bilag 123, KOM (2005) 0204 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING *** KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.8.2003 KOM(2003) 525 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 527/2003 om tilladelse til udbud og levering

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE. Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE. Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse ARTIKEL 29 -GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 5058/00/DA/endelig WP 33 Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Udtalelse 5/2000 om Brugen af offentlige registre til reverse- eller flerkriterie-søgetjenester

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere