KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Politiske visioner for skolevæsnet SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Det faglige niveau, særligt de nationale mål i dansk og matematik Arbejdet med målstyret undervisning Elevernes trivsel Inklusionsindsatsen Øvrige sammenfatninger RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER

3 1 FORORD Denne kvalitetsrapport for skolevæsenet i Mariagerfjord Kommune er udarbejdet primo 2016 og omhandler skoleåret 2014/ altså det første skoleår efter den nye folkeskolelov. Der er tale om en ekstraordinær statusrapport - på baggrund af den nye folkeskolelov - som er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige data, der er tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) på folkeskoleområdet i december Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem politikere, den kommunale administration, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens pædagogiske personale. På baggrund af dialogen kan der udarbejdes handleplaner, hvis der er behov for at særlige indsatser - generelt eller specifikt på enkelte skoler eller vedrørende enkelte indsatsområder. De enkelte skolers kvalitetsrapporter er desuden grundlag for skolebestyrelsernes tilsyn med skolens virksomhed. Derudover skal kvalitetsrapporten give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunens folkeskoler, så der skabes mulighed for en offentlig debat om dette. 2

4 2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal: være et mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling have fokus på de fremadrettede tiltag udarbejdes hvert andet år fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal understøttes digitalt I forbindelse med folkeskolereformen blev også bekendtgørelse om kvalitetsrapport for folkeskolen revideret. Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De fire resultatmål er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Nationale test og trivselsmåling De første tre af de fire resultatmål skal måles ved hjælp af data vedr. resultater af nationale tests. Med de nationale tests er det blevet muligt at få et bredere blik på elevernes resultater end ved udelukkende at se på resultatet af folkeskolens afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. Der er nationale test i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse. De nationale test er blevet kriteriebaserede i stedet for 3

5 normbaserede og retter sig mod de nye fælles mål, og elevernes præstation ved de nationale test vurderes og placeres i en af følgende seks kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation For at en skole eller kommune opfylder det første af de nationale mål, skal 80 % af eleverne placere sig i de øverste tre kategorier. For at opfylde det andet nationale mål skal der være en årlig stigning i den andel af eleverne, som placerer sig i kategorien "fremragende". For at opfylde det tredje nationale mål skal der være et årligt fald i den andel af eleverne, som placerer sig i de to nederste kategorier "mangelfuld præstation" eller "ikke tilstrækkelig præstation". Det nye måleredskab til det fjerde og sidste resultatmål om, at elevernes trivsel skal øges, måles via "Den årlige nationale trivselsmåling", som er obligatorisk og skal gennemføres årligt blandt eleverne i børnehaveklassen og på klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Kvalitetsrapporten følger også elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen samt overgangen til ungdomsuddannelse. Derudover følger kvalitetsrapporten op på sprogudvikling, trivsel, de kommunale indsatsområder samt oplysninger om faglig og organisatorisk kvalitet. I forhold til tidligere kvalitetsrapporter er det væsentligt at hæfte sig ved følgende for nærværende og sidste års rapports vedkommende: Øget fokus på output/resultater i forhold til elevernes læring og trivsel Mindre fokus på input/rammebetingelser for skolernes drift Folkeskolereformens tre overordnede mål påvirker kvalitetsrapporten Indsamling af data forgå nu via statens ledelsesinformation (LIS), som varetages af staten via Styrelsen for It og Læring Der er med reformen øget fokus på dansk og matematik. Dette afspejler sig i de grafer der er obligatoriske i rapporten Socioøkonomiske referencer bliver anvendt i forbindelse med afgangsprøveresultater En stor del af oplysningerne hentes fra de nationale test. Disse oplysninger behandles mellem forvaltningen og det politiske niveau. Samtidig behandles de mellem forvaltning og skole. De nationale test er underlagt bekendtgørelse 55 i forhold til offentliggørelse og må ikke offentliggøres. 4

6 2.2 Rapportens opbygning Nærværende kvalitetsrapport skal læses som en afrapportering og en samlet vurdering af Mariagerfjord Kommunes skolevæsens indfrielse af de obligatoriske nationale mål og resultatindikatorer samt en samlet vurdering af de kommunalt fastsatte mål. I følge bekendtgørelsen for kvalitetsrapport for folkeskolen skal kvalitetsrapporten indeholde resultater og kvalitetsoplysninger om folkeskolen, en sammenfattende helhedsvurdering, evt. handleplaner for at forbedre resultaterne og evt. opfølgning på handleplan fra sidste kvalitetsrapport. Denne kvalitetsrapport er opbygget således: Resultater Nationale test Afgangsprøver Overgang til ungdomsuddannelse Sprog Trivsel Elevernes trivsel Elevernes fravær Inklusion Inklusionsprocenter Kvalitetsoplysninger Kompetencedækning Elevtal Økonomi Medarbejdernes trivsel 5

7 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Der er i alt ni folkeskoler, et 10. klassecenter og en specialskole i Mariagerfjord Kommune, hvor ca børn undervises efter folkeskoleloven. En række skoler varetager undervisning i klasse, mens enkelte skoler varetager undervisning i indskolingen og på mellemtrinet, Søndre Skole varetager undervisning på klassetrin, mens 10. klassecentret varetager al undervisning i 10. klasse. Specialundervisningen varetages på syv af kommunens ni folkeskoler og på specialskolen i Astrup. 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet De politiske mål og visioner for skolevæsenet er bl.a. formuleret i Mariagerfjord Kommunes Børnepolitik og Skolepolitik. Vision: Alle børn lærer mest muligt. Det er Mariagerfjord Kommunes vision, at alle børn lærer mest muligt således, at deres muligheder for at klare sig i fremtidens samfund understøttes bedst muligt. Mariagerfjord Kommune vil sammen med forældrene udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer således, at børnene kan vokse op som livsduelige borgere i et demokratisk samfund. Mariagerfjord Kommune vil gennemføre sin vision ved at: 1. Alle børn udvikler kompetencer til fremtidens globale samfund. Det er kompetencer i forhold til videre uddannelse og arbejdsmarked. Børnene skal udvikle innovative og kreative færdigheder. Børnene skal som aktive deltagere i mangeartede fællesskaber udvikle sociale kompetencer. 2. Alle børn skal mødes med passende faglige udfordringer, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og stiller krav til alle om at yde sit bedste. Børnene skal møde en mangfoldighed af faglige udfordringer. 3. Børnenes trivsel og faglige udvikling er to sider af den samme sag. Vi skal i skolen respektere børnenes forskelligheder, samtidig med at alle oplever sig som en del af et forpligtigende fællesskab. 4. Børnenes skoledag skal være spændende og alsidig, så den udfordrer alle elever. Vi vil en skole med humor, livsglæde og bevægelse. Skoledagens organisering skal understøtte, at børnene lærer mest muligt. Skolernes fysiske rammer skal muliggøre en sådan skoledag. 5. Det er børnenes læring, der er i centrum i skolen, og derfor skal mål og evalueringer tage udgangspunkt i elevernes læring. Elevernes trivsel indgår ligeledes i denne evaluering. Evalueringerne skal give mulighed for, at de professionelle hele tiden kan tilpasse deres undervisning og aktiviteter. Evalueringerne skal give forældrene redskaber til at understøtte 6

8 elevens fortsatte udvikling. Evalueringerne skal give politikerne muligheder for at sætte rammer og krav til skolerne. 6. Mariagerfjord kommune har med vedtagelsen af en inklusionspolitik, gjort almenområdet til udgangspunkt for elevernes fællesskab og læring. 7. Anerkendelse af lærere og pædagogers professionalisme er afgørende for skolens udvikling. Skolen anvender forskningsbaserede resultater. Løbende kompetenceudvikling er en væsentlig del af skolens udvikling. Skolen har en tydelig ledelse, der angiver retning for skolen og som følger op på skolens indsatser. 8. Der er tydelige gensidige forventninger til skolens og forældrenes opgave. 9. Skolen er en del af det omgivende samfund og inddrager lokalsamfundet i undervisningen. Skolen har partnerskaber med andre lokale institutioner. 7

9 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING I de efterfølgende afsnit samles der op på resultaterne i kvalitetsrapporten, og der gives en sammenfattende vurdering af Mariagerfjord Kommunes ståsted og mulige udviklingsområder. 4.1 Det faglige niveau, særligt de nationale mål i dansk og matematik Det overordnede billede af det faglige niveau er, at det kommunale skolevæsen i Mariagerfjord Kommune har et solidt fundament, som danner grobund for det videre arbejde med at opnå de nationale målsætninger i dansk og matematik på sigt. Det fremgår af denne kvalitetsrapport, at Mariagerfjord Kommune samlet set ikke opfylder den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik i de nationale test på alle niveauer. Resultaterne er dog i overensstemmelse med resultaterne på landsplan. Det står klart, at eleverne overordnet set er gået tilbage i forhold til læsning i Mariagerfjord Kommune, mens der ses klar fremgang i matematik, Dansk/læsning Mariagerfjord Kommune opfylder som sagt ikke på alle klassetrin målsætningen om, at 80 % af eleverne samlet set i kommunen skal være gode til dansk/læsning, dog med undtagelse af 2. klassetrin. Det er derfor positivt, at der i indskolingen ses fremskridt i forhold til elevernes færdigheder i læsning. Anderledes ser det ud på mellemtrinnet, hvor der på 4. klassetrin ikke er nogle skoler, hvor målsætningen indfries. Der ses i den forbindelse ligeledes en tendens til, at andelen af de dårligste elever stiger fra 2. til 4. klassetrin samtidig med, at andelen af de allerdygtigste elever falder fra 2. til 4. klassetrin. Derfor vil det fremadrettet være vigtigt at overvåge elevernes udvikling specielt fra 2. til 4. klasse. På 6. klassetrin er niveauet i læsning status quo i forhold til det foregående skoleår, mens der på 8. klassetrin ses en tilbagegang i forhold til det foregående år. Matematik I forhold til matematik fremgår det af rapporten, at eleverne i Mariagerfjord Kommune samlet set er inde i en meget positiv udvikling, hvor 80 % af eleverne på 6. klassetrin er gode til matematik i henhold til de nationale tests. Der er i forhold til sidste år sket en stor udvikling i matematik på 3. klassetrin. Det er desuden værd at bemærke, at der foregår en positiv udvikling, når eleverne bevæger sig fra 3. til 6. klassetrin. At der foregår en positiv udvikling i matematik understreges af, at andelen af de allerdygtigste elever er stigende, og andelen af de dårligste elever er faldende i matematik. Afgangskarakterer I forhold til elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve ligger Mariagerfjord Kommune samlet set på niveau eller lidt over landstallet i dansk og matematik og de bundne prøvefag i alt. Overordnet set ligger skolerne i Mariagerfjord Kommune tæt på et fælles niveau rent karaktermæssigt. Dog ligger Assens Skole under landstallet og de andre skoler i kommunen generelt - og i henhold til den socioøkonomiske reference ligger Assens Skole ligeledes under. I modsatte ende af skalaen ligger Rosendalskolen, som opnår de højeste karakterer i kommunen, og 8

10 som ligger et pænt stykke over landstallet. I rapporten fremgår det endvidere, at drengene klarer sig betydeligt dårligere end pigerne i dansk, hvor forskellen er større end på landsplan, hvor pigerne også dominerer. Det samme gør sig gældende i forhold til matematik, hvilket ellers ikke har været billedet de foregående år, hvor drengene har klaret sig bedst. På landsplan klarer drengene sig fortsat bedre end pigerne i matematik, men ikke i Mariagerfjord Kommune. I matematik og de bundne prøvefag i alt klarer drengene sig således dårlige end landsgennemsnittet, hvorfor der fremadrettet er behov for ekstra opmærksomhed på drengene i Mariagerfjord Kommune. I tillæg til dansk og matematik skal det nævnes, at gennemsnittet i engelsk og fysik/kemi ligger under landstallet i Mariagerfjord Kommune. Der er en høj andel elever, som aflægger alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i Mariagerfjord Kommune. I skoleåret var andelen således på 94 % i kommunen mod 92 % på landsplan. Skolerne ligger igen jævnt fordelt i forhold til andelen af elever, der har aflagt alle prøver. Dog har Havbakkeskolen og Rosendalskolen haft samtlige elever oppe til afgangsprøve i alle fag. 4.2 Arbejdet med målstyret undervisning Skolerne er godt i gang med implementeringen af den nye folkeskolelov. I den forbindelse er der i skoleåret gennemført et kompetenceudviklingsprojekt for lærerne i Mariagerfjord Kommune, som opkvalificerer og understøtter lærernes daglige praksis i forhold til en mere målstyret undervisning. I Mariagerfjord Kommune er der med støtte fra Maersk-fonden igangsat et fireårigt forløb med fokus på målstyret undervisning, hvor temaet i skoleåret var implementering af Mariagerfjord Kommunes undervisnings-differentieringsmodel. De efterfølgende skoleår er temaerne: fælles forenklede mål, evaluering og tværfagligt samarbejde. Der afholdes seminarer og temadage, som støtter op om arbejdet med målstyret undervisning, og hvor der er fokus på udnyttelse i praksis af kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål. Til at IT-understøtte arbejdet med målstyret undervisning har Mariagerfjord Kommune indkøbt en læringsplatform "Min Uddannelse", som implementeres på skolerne. Sideløbende udarbejdes der en evalueringspipeline, som omfatter politisk niveau, forvaltningsniveau, skoleledelserne, lærerne og eleverne med henblik på at skabe en sammenhængende evalueringssystematik på tværs af de organisatoriske niveauer. 4.3 Elevernes trivsel Fraværsprocenten hos eleverne i Mariagerfjord Kommune ligger i skoleåret en smule under landsgennemsnittet. Trivselsundersøgelsen, der er foretaget blandt eleverne fra januar til marts 2015, er den første undersøgelse med den nye obligatoriske trivselsmåling, som er indført på baggrund af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges. Undersøgelsen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.), mens elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. For klasses (indskoling) vedkommende viser trivselsundersøgelsen, at eleverne generelt trives fint - og bedre end landsgennemsnittet, men der bør være særligt fokus på den sociale dimension af trivslen, idet en vis andel af eleverne føler sig alene og/eller drillet i skolen. 9

11 For klasses (mellemtrin og udskoling) vedkommende viser trivselsundersøgelsen, at eleverne ligger på samme niveau som landsgennemsnittet i forhold til alle dimensionerne: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Den sociale trivsel ligger højt, mens den faglige trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden kræver en større indsats fremadrettet, 10. klassecentret har ikke haft mulighed for at deltage i den nationale trivselsmåling, men har i stedet anvendt DCUMs trivselsmåling, som ligeledes viser et højere niveau for den sociale trivsel end den faglige trivsel. Med dette udgangspunkt er niveauet for elevernes trivsel generelt på et udmærket niveau - der er dog udsving skolernes resultater imellem - og der skal fortsat være fokus på alle fire trivselsdimensioner. 4.4 Inklusionsindsatsen Mariagerfjord Kommune lever i skoleåret samlet set ikke op til den nationale målsætning vedr. inklusion om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i almentilbud. Der ses en tilbagegang på 1 % i forhold til det forrige skoleår. Der er flere skoler, som inkluderer mere end 96 % af eleverne, mens andre skoler er længere fra at nå målsætningen. Mariagerfjord Kommune har desuden selv vedtaget en inklusionspolitik, hvor et af målene er, at antallet af elever, der ekskluderes fra almenmiljøet, inden 2015 er på 4 % og i 2020 på 3 %; denne målsætning er endnu ikke opnået og bl.a. på den baggrund er der i januar 2016 besluttet en ny specialundervisningsstruktur, som bl.a. skal være med til at øge antallet af inkluderede elever i Mariagerfjord Kommune. På skolerne arbejdes der med en bred vifte af inkluderende tiltag; eksempelvis arbejder Havbakkeskolen med familieklasser, Arden Skole har hjemtaget elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som undervises med ekstra støttet, og Bymarkskolen har etableret tolærerordning i dansk og matematik. Eksemplerne er på ingen måde udtømmende for inklusionsinitiativerne på skolerne, og der arbejdes stabilt på alle skolerne med inklusionsarbejdet - der er bl.a. uddannet inklusionsvejledere på alle skolerne. 4.5 Øvrige sammenfatninger Overgang til ungdomsuddannelse Overgangen til ungdomsuddannelserne ligger nogenlunde stabilt i Mariagerfjord Kommune og er på den positive side af 80 % ni måneder efter afsluttet 9. klasses afgangseksamen, og andelen er for kommunen en anelse højere end landstallet. Det samme gør sig gældende i overgangen fra 10. klasse, hvor andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet eksamen, ligger en anelse højere end på landsplan. Hvad angår fastholdelse af eleverne i ungdomsuddannelserne er andelen af drenge og piger, der fastholdes, på stort set samme niveau. I modsætning til de foregående år, er andelen af drenge, der fastholdes i ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet 9. klasse 1 % højere end pigerne. Det samme er tilfældet for eleverne, der har afsluttet 10. klasse, hvor drengene i højere grad fastholdes i ungdomsuddannelse end pigerne. I forhold til de enkelte typer ungdomsuddannelser ses der er en klar stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser i forhold det foregående år. I henhold til den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er der et stykke vej endnu i 10

12 Mariagerfjord Kommune, hvor andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, ligger på 91,4 %. Der vil fortsat være behov for at arbejde med at motivere de ældste elever ude på skolerne til at tage en ungdomsuddannelse. Af rapporten fremgår det, at 98 % af kommunens elever i 9. klasse er vurderet til at være uddannelsesparate, hvorfor der er et solidt grundlag for at nå den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. 11

13 5 RESULTATER Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus i højere grad skal flyttes hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapporten skal understøtte denne intention ved at fokus er på de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i tidligere kvalitetsrapporter. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i Mariagerfjord Kommune. Resultaterne i det efterfølgende forholder sig til de nationale mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges. 5.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Tabellerne og graferne på de kommende sider viser Mariagerfjord Kommunens skolevæsens niveau i skoleåret i forhold til måltallet om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 12

14 5.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80 %,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Arden Skole Ja Nej Ja Ja Nej Nej Assens Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Astrup Skole Bymarkskolen Nej Nej Nej - Nej Ja Hadsund Skole Nej Nej Nej Ja Nej Ja Havbakkeskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Hobro Søndre Skole Nej - - Mariager Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Rosendalskolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Valsgaard Skole Ja Nej Nej - Ja Ja Kommunen, Ja Nej Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 %, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) "Mindst 80 % af eleverne skal være "gode "til læsning og matematik i de nationale test" Ovenstående tabel viser, hvorvidt 80 % af eleverne i Mariagerfjord Kommune er "gode" til læsning/matematik ud fra de nationale tests, fordelt på de enkelte skoler samt på kommuneniveau. Overordnet set viser tabellen, at Mariagerfjord Kommune samlet set på flere niveauer ikke opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være "gode" til læsning og matematik, hvilket svarer til landstallene. Dog skal det ses som et positivt tegn, at eleverne i 2. klasse overordnet klarer sig godt i læsning, mens eleverne i 6. klasse klarer sig godt i matematik, hvor mindst 80 % af eleverne kan karakteriseres som "gode" i henhold til de nationale tests. Tabellen viser, at der fortsat skal arbejdes på at forbedre eleverne i matematik og læsning, hvilket ligeledes er billedet på landsplan. Læsning Tabel viser, at Mariagerfjord Kommune samlet set ikke opfylder den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne er gode til læsning på nær på 2. klassetrin. I den forbindelse er det positivt at bemærke, at kommunen samlet set på 2. klassetrin opfylder målsætningen, hvor kommunen er forbedret i forhold til de foregående år på netop 2. klassetrin. Det ses endvidere, at flere skoler opfylder målsætningen på et eller flere klassetrin, bl.a. Arden Skole som opfylder målsætningen på tre ud af fire klassetrin. På Mariager Skole, Havbakkeskolen og Bymarkskolen er målsætningen ikke opnået på nogle af klassetrinene i forhold til læsning. 13

15 Det skal bemærkes, at der særligt på 4. klassetrin er behov for et større fokus på elevernes færdigheder i læsning, da ingen af skolerne opfylder måltallet. Matematik Det fremgår af tabellen, at Mariagerfjord Kommune samlet set på 3. klassetrin ikke opfylder, at 80 % af eleverne er gode til matematik. Det er til gengæld tilfældet på 6. klassetrin, hvilket ses som yderst positivt, hvor antallet skoler med 80 % gode elever i matematik på dette klassetrin, er fordoblet i forhold til skoleåret Hvad angår matematik på 3. klassetrin, skal det bemærkes, at der på tre skoler er mindst 80 % af eleverne, som er gode til matematik. Sammenlignet med skoleåret , hvor ingen skoler opfyldte målsætningen, er det positivt, at der sker fremgang på 3. klassetrin. Særligt Rosendahlskolen og Valsgaard Skole klarer sig godt på begge klassetrin, mens Arden, Assens og Mariager Skole ikke opfylder målsætninger på nogen klassetrin Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren ovenfor illustrerer udviklingen for de enkelte årgange i forhold til læsning, hvor den enkelte årgangs udvikling kan sammenholdes med den generelle udvikling på landsplan i den givne årgang. 14

16 Udviklingen i dansk læsning fra 6. klassetrin til 8. klassetrin Ovenstående figur viser, at der er sket en positiv udvikling i andelen af elever, der er gode til læsning fra 6. klasse til 8. klasse på 2,8 procentpoint. I forhold til landstallet ses der en større fremgang, end der ses i Mariagerfjord kommune. Dette sammenholdt med, at tabellen på forrige side viser, at Mariagerfjord Kommune samlet i 8. klasse endnu ikke opfylder måltallet om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning, indikerer, at der fortsat skal være et stort fokus på læsning; men som nævnt er det væsentligt at bemærke, at der ses en positiv udvikling i forhold til læsning i 8. klasse. Det skal yderligere bemærkes, at tallene i figuren ikke fortæller noget om mængden af gode læsere på de forskellige klassetrin, men udviklingen i de givne årgange. Udviklingen i dansk læsning fra 4. klassetrin til 6. klassetrin Figuren ovenover viser, at andelen af elever, som er gode til læsning, er steget med 3,1 procentpoint i perioden, hvor eleverne er gået fra 4. klasse til 6. klasse. Samme tendens ses på landsplan, hvor årgangen samlet set er steget med 2,0 procentpoint. Mariagerfjord Kommunes fremgang ligger således over landstallet fra 4. klasse til 6. klasse. Det er således et positivt, at flere eleverne udvikles til at være gode til læsning fra 4. klasse til 6. klasse. Når dette sammenholdes med tabellen på forrige side, ses det, at Mariagerfjord Kommune samlet i 6. klasse endnu ikke opfylder måltallet om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning, hvilket indikerer, at der fortsat skal være et stort fokus på læsning, men som nævnt er det væsentligt at bemærke, at der ses en positiv udvikling i forhold til læsning i 6. klasse. Udviklingen i dansk læsning fra 2. klassetrin til 4. klassetrin Det fremgår af ovenstående figur, at antallet af elever på 4. klassetrin i Mariagerfjord Kommune, som er gode til læsning, er faldet siden eleverne gik i 2. klasse i skoleåret Der ses således samme tendens på landsplan, hvor der samlet ses en tilbagegang på 6,3 procentpoint i andelen af elever, som er gode til læsning. I Mariagerfjord Kommune er tilbagegangen på 8,4 procentpoint, hvilket altså ligger over landstallet. Tabellen illustrerer, at der i Mariagerfjord Kommune er behov for en større indsats, således at andelen af elever, der er gode til læsning, ikke fremover falder fra 2. klassetrin til 4. klassetrin. Tendensen ses ligeledes i tabel , hvor ingen skoler opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode til læsning på 4. klassetrin. 15

17 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevernes udvikling i matematik Tabellen ovenover viser udviklingen i andelen af elever, der er gode til matematik, hvor udviklingen måles fra 3. klasse til 6. klasse. Det fremgår, at der er sket en positiv udvikling fra 3. klasse til 6. klasse, hvilket ses som et positivt tegn. Det fremgår, at udviklingen i andelen af elever i Mariagerfjord Kommune, der er gode til matematik er øget med 9,5 procentpoint, mens der på landsplan ses en fremgang på 11 procentpoint. Der ses således en stor positiv udvikling for eleverne i matematik fra 3. klasse til 6. klasse, dog ligger den positive udvikling i Mariagerfjord Kommune under den positive udvikling i matematik, som ses på landsplan. Men da Mariagerfjord Kommune samlet opfylder målsætningen om, at 80 % af eleverne i 6. klasse skal være gode til matematik, så ses udviklingen og det samlede resultat som et godt resultat i matematik i 6. klasse. Det viser, at der generelt sker en positiv udvikling i elevernes færdigheder i matematik. Man skal være opmærksom på, at figuren ikke siger noget om antallet af elever, der er gode til matematik, men blot udviklingen. 16

18 5.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Arden Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Assens Skole Nej Nej Ja Nej Nej Nej Astrup Skole Bymarkskolen Nej Ja Nej - Ja Nej Hadsund Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Havbakkeskolen Nej Ja Nej Ja Nej Nej Hobro Søndre Skole Nej - - Mariager Skole Nej Nej Nej Nej Ja Ja Rosendalskolen Nej Nej Ja Ja Ja Ja Valsgaard Skole Nej Nej Ja - Nej Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Landstal, ift. Nej Ja Nej Ja Ja Ja 2013/14 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det næste måltal, der vurderes på i forhold til, om alle elever bliver så dygtige, som de kan, er måltallet: "andelen af de allerdygtigste elever i matematik og dansk/læsning skal stige år for år". Ovenstående tabel viser, om andelen af de allerdygtigste elever er steget de seneste to skoleår i forhold til de nationale tests. Det fremgår, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning ikke er steget samlet set på kommunalt plan på nogen klassetrin fra skoleåret til På landsplan er andelen af de allerdygtigste elever øget på 4. og 8. klassetrin i forhold til dansk/læsning. I Mariagerfjord Kommune bemærkes det særligt, at der på 2. klassetrin ikke er nogen skoler, som har løftet andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning, hvilket er svarende til landstallet. Men da Mariagerfjord Kommune her samlet opfylder måltallet om, at mindst 80 % skal være gode til at læse i 2. klasse, så anses det alligevel som et fint samlet resultat. Generelt ser det anderledes positivt ud i henhold til matematik, hvor andelen af de allerdygtigste elever samlet set i Mariagerfjord Kommune er steget på både 3. og 6. klassetrin, hvilket er den samme tendens, som ses på landsplan. Det skal gøres opmærksom på, at tabellen ovenfor ikke siger noget om, hvor stor andelen af de allerdygtigste elever er, men blot om udviklingen i andelen. Jævnfør tabel , opfylder Mariagerfjord Kommune samlet set ikke, at 80 % af eleverne er gode til dansk/læsning på nær på 17

19 2. klassetrin. Derfor kan ovenstående tabel ses som en indikation på, at det fremadrettet bør være et fokusområde for skolerne, netop at øge andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk/læsning Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udvikling i andelen af de "allerdygtigste elever" i dansk/læsning Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i dansk/læsning for den samme årgang over tid. Udviklingen på 8. klassetrin ser positiv ud, hvor der både på landsplan og i Mariagerfjord Kommune ses en fremgang i andelen af de allerdygtigste elever i læsning. Dog er fremgangen i procentpoint på kommunalt plan under fremgangen, som ses på landsplan. Det fremgår, at der i Mariagerfjord Kommune samlet set på 4. klassetrin ses en tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever på 2,7 procentpoint, i forhold til de samme målinger i for årgangen. På landsplan ses der til gengæld en fremgang på 1,2 procentpoint, og derfor bør det fremover være et fokuspunkt for kommunen, at løfte andelen af de allerdygtigste elever i læsning i indskolingen. Som nævnt tidligere fremgår det samtidig af tabel , at ingen skoler i kommunen opfylder kravet om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning på 4. klassetrin, hvorimod halvdelen af skolerne opfylder kravet på 2. klassetrin. Det underbygger således, at der er en udfordring i forhold til elevernes udvikling i læsning fra 2. til 4. klassetrin. 18

20 Samme tendens ses på 6. klassetrin, hvor der ligeledes ses en tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever i læsning i forhold til skoleåret , hvor eleverne gik i 4. klasse. Der ses også på landsplan et tilbagefald i andelen, dog kun på 1,4 procentpoint, hvor Mariagerfjord Kommune ligger på 2,6 procentpoint. For alle klassetrin skal det gøres opmærksom på, at figuren ikke viser noget om antallet af de allerdygtigste elever, men illustrerer udviklingen i andelen Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Elevernes udvikling i matematik Figuren ovenover viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, hvor udviklingen måles fra 3. klasse til 6. klasse. Det fremgår, at der i Mariagerfjord Kommune ses en fremgang på 6,7 procentpoint i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, hvilket understreger den positive udvikling, der ses i forhold til faget, hvor der på kommunalt plan er mindst 80 % af eleverne på 6. klassetrin, der er gode til matematik jvf. tabel

21 5.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Arden Skole Ja Nej Ja Nej Nej Ja Assens Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Astrup Skole Bymarkskolen Ja Nej Ja - Ja Ja Hadsund Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Havbakkeskolen Ja Nej Ja Ja Ja Ja Hobro Søndre Skole Nej - - Mariager Skole Ja Nej Ja Nej Ja Ja Rosendalskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Valsgaard Skole Nej Ja Ja - Ja Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Landstal, ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andelen af elever med dårlige resultater skal falde fra år til år Det næste måltal, der vurderes på i forhold til, om alle elever bliver så dygtige, som de kan, er, om andelen af elever med dårlige resultater falder fra år til år i dansk/læsning og matematik. Tabellen herover viser, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests i læsning er faldet på 2. og 6. klassetrin, mens andelen ikke er faldet på 4. og 8. klassetrin. Derudover fremgår af tabellen, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet på både 3. og 6. klassetrin. Sammenholdt med tabel som viste, at andelen af de allerdygtigste elever ligeledes er steget i matematik på begge klassetrin, understreger tabellen ovenfor den positive udvikling, der er i Mariagerfjord Kommune i matematik. Specielt er det positivt at se udviklingen på 3. klassetrin, hvor der i skoleåret 2013/14 ikke var nogle skoler, hvor antallet af elever med dårlige resultater var faldet. I forhold til dansk/læsning er der fortsat behov for at arbejde på at nedbringe antallet af elever med dårlige resultater, specielt på 4. og 8. klassetrin. Det er dog på landsplan heller ikke lykkedes at nedbringe antallet af dårlige elever i læsning på hverken 2., 4. eller 8. klassetrin. 20

22 Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk/læsning Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests i læsning for den samme årgang over tid. Trods målet om at nedbringe andelen af elever med dårlige læsefærdigheder ses det i ovenstående figurer, at antallet af dårlige elever i Mariagerfjord Kommune er steget markant på 4. klassetrin i forhold til, da eleverne gik i 2. klasse. På landsplan er antallet ligeledes steget med 3,4 procentpoint, mens det i Mariagerfjord Kommune er steget med 6,2 procentpoint. På 6. klassetrin er antallet af dårlige elever faldet med 1,0 procentpoint, hvilket er positivt. På 8. klassetrin er antallet dog steget med 1,7 procentpoint, mens der på landsplan ses en tilbagegang i antal dårlige elever på 1,2 procentpoint. 21

23 Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik Ovenstående figur viser udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale tests, hvor udviklingen ses fra eleverne gik i 3. klasse til 6 klasse. Som det fremgår af figuren, er antallet bragt ned med 3,3 procentpoint, mens antallet på landsplan er nedbragt med 1,5 procentpoint. Det er således positivt, at det i Mariagerfjord Kommune er lykkedes både at nedbringe antallet af de dårlige elever i matematik, samtidig med at andelen af de allerdygtigste elever ligeledes er steget jvf. figur

24 5.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen I det følgende redegøres for andelen af elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve, karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne samt andelen af elever, som får 2 eller derover i dansk og matematik ved afgangsprøverne i Mariagerfjord Kommune. Resultaterne skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og målet om, at andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Elevernes afgang fra folkeskolen Ovenstående graf viser, at 94 % af 9. klasses eleverne i Mariagerfjord Kommune i skoleåret aflagde alle prøver, hvilket ligger 2 % over landstallet. Der ses endvidere en svag tilbagegang i forhold til tallet fra skoleåret på 1 % Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse i, skoleniveau Note: Specialklasser er ikke indeholdt i tallene. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Elever, som ikke indberettes, indgår ikke i beregningerne. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 23

25 Elevernes afgang fra folkeskolen Ovenstående graf viser andelen elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse på skoleniveau. Havbakkeskolen og Rosendahlskolen udmærker sig ved at være de eneste skoler, hvor samtlige 9. klasses elever aflagde alle prøver i skoleåret Arden og Assens Skole ligger på 93 %, hvilket er lige under det kommunale gennemsnit Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 7,0 7,0 7,2 6,4 7,6 Dansk orden Kommunen, 2013/14 6,9 6,8 7,1 6,6 7,4 Kommunen, 2012/13 6,6 6,6 6,7 6,7 7,1 Landstal, 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 7,2 6,8 7,0 7,4 7,6 6,0 Kommunen, 2013/14 6,5 6,7 6,8 7,3 7,6 6,7 Kommunen, 2012/13 6,4 6,2 6,3 7,1 7,6 6,0 Landstal, ,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve Ovenstående tabel viser, at eleverne i Mariagerfjord Kommune gennemsnitligt klarer sig pænt. Ses der eksempelvis på "dansk samlet", ligger karaktergennemsnittet på 7,0, og dermed er snittet nu over landsgennemsnittet på 6,9 - i modsætning til de foregående år. Det samme gør sig gældende i forhold til "matematik samlet", hvor gennemsnittet på 7,2 ligger lige over landstallet. Hvad angår karaktergennemsnittet i "dansk samlet", fremgår det af tabellen, at den mundtlige del trækker op i gennemsnittet, mens læsning trækker ned. Som nævnt tidligere er der på flere niveauer udfordringer i forhold til dansk læsning, hvilket også ses ved karaktergennemsnittet ved elevernes afslutning af 9. klasse. Til gengæld ligger niveauet i dansk mundtligt på et tilfredsstillende niveau med et snit på 7,6. Ydermere fremgår det af tabellen, at karaktergennemsnittet i engelsk ligger på 7,6, hvilket er lige under landstallet på 7,7. I henhold til fysik/kemi ligger gennemsnittet på 6,0, hvilket er noget lavere end landstallet på 6,7. Overordnet set kan det ud af tabellen udledes, at eleverne i Mariagerfjord Kommune klarer sig pænt, hvis man ser på karaktergennemsnittet for de "bundne prøvefag i alt". Gennemsnittet på 7,0 svarer således til landstallet for skoleåret

26 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 6,3 7,9 7,1 7,4 6,5 7,6 Kommunen, 2013/14 6,1 7,8 7,3 7,1 6,5 7,5 Kommunen, 2012/13 5,9 7,4 6,9 6,8 6,3 7,1 Landstal, 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på drenge og piger (dansk) Som det ses i ovenstående tabel, er der stor forskel på karaktergennemsnittet i dansk målt på køn. Pigerne opnår således et væsentligt højere snit i dansk end drengene, hvilket er den samme tendens, som ses på landsplan - dog med en anelse større forskel i Mariagerfjord Kommune. Ser man på udviklingen over de seneste år, har forskellen været stigende, hvorfor det bør være et fokuspunkt fremadrettet. Karaktergennemsnittet for drengene ligger på samme niveau som på landsplan, mens det for pigerne ligger en smule højere. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på drenge og piger (matematik) I forhold til karaktergennemsnittet i matematik ligger pigerne også højere end drengene i Mariagerfjord Kommune. Ser man på tabellen har tendensen de foregående skoleår været omvendt, hvor drengene havde et højere gennemsnit end pigerne i matematik. Set i forhold til landstallet for skoleåret ligger drengene i Mariagerfjord Kommune lige under, mens pigerne ligger højere end landstallet. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på drenge og piger (bundne fag - engelsk og fysik/kemi) Tabellen viser endvidere karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag, hvor drengene ligeledes opnår et lavere gennemsnit end pigerne. Sammenlignet med landstallet er forskellen mellem drengene og pigerne en anelse højere i Mariagerfjord Kommune Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Arden Skole 6,9 6,9 6,6 Assens Skole 5,5 6,4 5,7 Hadsund Skole 6,8 7,1 6,9 Havbakkeskolen 6,8 6,3 6,6 Hobro Søndre Skole 7,0 7,1 7,1 Mariager Skole 7,6 7,8 7,6 Rosendalskolen 8,0 8,4 7,8 Kommunen, 7,0 7,2 7,0 Landstal, 6,9 7,0 7,0 25

27 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeholdt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på skoler På kommunalt plan ligger karaktererne i dansk og matematik lige over landstallet, mens gennemsnittet i de bundne prøvefag ligger på samme niveau som på landsplan. Dansk Ved afgangsprøven i dansk er der flere af kommunens skoler, som klarer sig bedre end landstallet, hvor særligt Rosendalskolen udmærker sig med et karaktergennemsnit på 8,0. Matematik Ved afgangsprøven i matematik er der ligeledes flere af kommunens skoler, som klarer sig bedre end landstallet. Igen er Rosendalskolen i top med et gennemsnit på 8,4. Bundne prøvefag Ved afgangsprøverne i de bundne fag er der også flere skoler, som ligger pænt over landsgennemsnittet på 7,0. Samlet set er der tre skoler, som skiller sig positivt ud i alle tre eksaminer i forhold til de resterende skoler: Hobro Søndre Skole, Mariager Skole og Rosendalskolen Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/ /13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Arden Skole 6,6 6,9 6,9 6,5 5,7 5,9 Assens Skole 5,7 6,2 5,4 5,7 6,2 6,2 Hadsund Skole 6,9 6,8 6,9 6,4 6,5 6,6 Havbakkeskolen 6,6 6,6 6,5 6,4 7,1 6,8 Hobro Søndre Skole 7,1 6,9 7,2 6,8* 6,5 6,6 Mariager Skole 7,6 7,4 7,1 7,1 7,6 7,2 Rosendalskolen 7,8 7,5 7,7 7,0 7,4 6,6* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk reference Et af de nationale mål for folkeskolen er, at betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, skal mindskes. Ovenstående tabel har til formål at give et retvisende billede af, hvordan 26

28 den enkelte skole klarer sig i forhold til elever med samme baggrundsforhold på landsplan. Det fremgår af tabellen, at hovedparten af skolerne i Mariagerfjord Kommune klarer sig tilsvarende eller bedre end eleverne med samme baggrundsforhold. På Arden og Assens Skole ligger karaktergennemsnittet en anelse lavere end den socioøkonomiske reference, hvorfor der her fortsat bør arbejdes på at mindske forskellen Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik - fordelt på køn Af ovenstående tabel kan det udledes, at andelen af elever i 9. klasse, der har fået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik er den samme hos både drengene og pigerne; nemlig på 94 %. I forhold til sidste år skoleår er drengene gået frem med 1 %, mens pigerne er gået tilbage med 1 %. Andelen for både drenge og piger i skoleåret ligger således 1 % højere end landstallet Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 27

29 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på skoler Ovenstående tabel viser, at andelen af elever med 02 eller derover samlet set i Mariagerfjord Kommune ligger på 94 %. Bemærkelsesværdigt er det, at samtlige elever på Rosendalskolen har opnået karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. I den anden ende af skalaen ligger Assens Skole, hvor 86 % af eleverne fik karakteren 02 eller derover. Sammen med Assens Skole ligger Arden Skole og Hadsund Skole under landstallet jvf. tabel (foregående side), mens de resterende skoler ligger over landsgennemsnittet Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Mariagerfjord 10. klassecenter 6,2 5,7 5,9 5,9 Kilde: Kommunens egen indberetning. I tabellen herover ses karaktergennemsnittet for Mariagerfjord Kommunes 10. klassecenter. I forhold til skoleåret klarer eleverne i 10. klasse sig bedre i dansk, matematik og fysik/kemi, mens der er et lille fald i karaktergennemsnittet i engelsk. 28

30 5.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Til gavn for den enkelte og for at ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi er det regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsuddannelse som gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt STU. Resultaterne i det følgende kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. En ungdomsårgang defineres som en 9. årgang. Det vil sige, at årgang 2014 er de unge, som påbegyndte 9. klasse i skoleåret Uddannelsesparathed Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Tabellen ovenfor illustrerer, hvor stor en procentdel af eleverne i 9. klasse i Mariagerfjord Kommune, der vurderes at være uddannelsesparate til deres 1. prioritetsvalg. Samlet i kommunen ligger andelen på 98 % for skoleåret, hvilket er 3 % mere end på landsplan. Andelen af uddannelsesparate samlet set har ligget forholdsvist stabil over de seneste skoleår, som tabellen viser. Det ses endvidere, at andelen af uddannelsesparate piger ligger 1 % over drengene, hvilket ligeledes er tendensen på landsplan. 29

31 Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn, kommuneniveau Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn Ovenstående tabel viser, at andelen af elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate i forhold til deres 1. prioritetsvalg, ligger noget lavere end for 9. klasses eleverne jvf. tabel (foregående side). Den samlede andel i kommunen på 83 % ligger endvidere 6 % lavere en tallet på landsplan. Både i Mariagerfjord Kommune og på landsplan er andelen af uddannelsesparate piger størst Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn,, skoleniveau 9. Klasse 10. Klasse Drenge Piger Drenge Piger Arden Skole 100% 100% Assens Skole 100% Hadsund Skole 96% 100% Havbakkeskolen 75% 100% Hobro Søndre Skole 97% 93% Mariager Skole 100% 100% Mariagerfjord 10. klassecenter 81% 84% Rosendalskolen 100% 100% Kommunen, 97% 98% 82% 84% Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på klassetrin og køn Tabellen ovenfor viser andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate fordelt på skolerne i kommunen. Det fremgår, at der på Arden Skole, Mariager Skole og Rosendalskolen ikke er nogle 30

32 elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate. Samtidig illustrerer tabellen, at pigerne i højere grad er vurderet uddannelsesparate end drengene samlet set i Mariagerfjord Kommune. Det fremgår ligeledes af tabellen, at der på Havbakkeskolen kun er 75 % af drengene, som vurderes uddannelsesparate, hvilket er den laveste andel i kommunen Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10 klasse og ungdomsuddannelse Tabellen ovenfor illustrerer, hvor mange elever i 9. klasse, som har søgt videre til 10. klasse og ungdomsuddannelse i Mariagerfjord Kommune. I skoleåret var der samlet set i kommunen 49 % af eleverne, der søgte ind på henholdsvis 10. klasse og en ungdomsuddannelse. Fordelingen af drenge og piger ligger endvidere stabilt, hvor der er 1 % flere drenge, som har søgt ind på en ungdomsuddannelse, mens 1 % flere piger har søgt ind på 10. klasse. Samtidig ligger Mariagerfjord Kommune samlet set 1 % over landstallet både i forhold til ungdomsuddannelse og 10. klasse. 31

33 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn, kommuneniveau Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse Tabellen ovenfor viser, hvor stor en andel af eleverne i 10. klasse, som har søgt ind på enten en ungdomsuddannelse eller søgt 10. klasse igen. Som det fremgår, har ingen elever i kommunen søgt ind på 10. klasse igen, hvorimod 90 % af eleverne har søgt ind på en ungdomsuddannelse. 32

34 Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på klassetrin og køn,, skoleniveau 9.klasse, 10. klasse, Ungdomsuddann else 10. Klasse Øvrige Ungdomsuddannelse Øvrige Arden Skole 40,0% 58,2% Assens Skole 56,3% 37,5% Hadsund Skole 68,7% 31,3% Havbakkeskolen 43,3% 53,3% Hobro Søndre Skole 50,0% 47,6% 2,4% Mariager Skole 39,1% 56,5% 42,9% 57,1% Mariagerfjord 10. klassecenter 96,8% Rosendalskolen 43,3% 55,2% Kommunen, 49,3% 48,5% 2,2% 89,7% 9,3% Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel elever, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse - skoleniveau Det fremgår af ovenstående tabel, at den samlede andel elever i Mariagerfjord Kommune, som har søgt ind på en ungdomsuddannelse udgør 49,3 %, mens andelen af elever der har søgt ind på 10. klasse udgør 48,5 % Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 33

35 Uddannelsesstatus ni måneder efter afsluttet 9. klasse Ovenstående tabel viser, at 83,5 % af eleverne i Mariagerfjord Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet 9. klasse ( ), mens 12,6 % endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. 3,9 % har således afbrudt deres ungdomsuddannelse. Sammenlignet med landstallet for ligger Mariagerfjord Kommune således en anelse højere, hvilket er positivt. Dog er der stadig et stykke vej i forhold til at opnå den nationale målsætning om, at 95 % af en af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesstatus ni måneder efter afsluttet 10. klasse Ovenstående tabel viser, at procentdelen der er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter endt 10. klasse er på 74,4 %. Derfor er der her også et stykke vej til målsætningen om at 95 % af eleverne skal have en ungdomsuddannelse i hver årgang. Dog ligger kommunen over landstallet, som er på 73,7 % Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau 34

36 Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse af elever i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de forlader 9. klasse Af tabellen ovenfor ses det, at fastholdelsesprocenten er faldet en anelse for i forhold til året før. Det samlede kommunale niveau svarer dog til landstallet, hvor pigerne dog ligger 1 % lavere i Mariagerfjord Kommune i forhold til landstallet Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fastholdelse af elever i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de forlader 10. klasse Det fremgår af tabellen ovenfor, at fastholdelsesprocenten for elever ni måneder efter afsluttet 10. klasse er på 93 % samlet set i kommunen, hvilket ligger 2 % højere end landstallet. Det ses i samme omgang, at fastholdelsesprocenten ligger 3 % højere for pigerne end for drengene. 35

37 5.3.4 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre mdr. og forventes, at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor seks år efter afsluttet 9. klasse I forhold til målsætningen om, at 95 % af alle elever skal have en ungdomsuddannelse, er der som nævnt opsat en række nationale indikatorer for, om det lykkes at opnå målsætningen. De næste indikatorer, der undersøges er: Andel af elever, der tre mdr. efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afsluttet 9. klasse Disse indikatorer ses i ovenstående figurer, som viser, at andelen af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, har været forholdsvist stabilt de seneste år, dog ses der en lille opadgående tendens efter 3 måneder og 15 måneder. Det kommunale niveau i 2014 ligger over landstallet. Andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for seks år, har ligeledes ligget stabilt over de seneste år, og procentdelen ligger lige over landstallet. 36

38 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overgang til ungdomsuddannelse fordelt på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser efter 9. klasse - tre mdr. Ovenstående figur viser fordelingen af, hvilken type ungdomsuddannelse eleverne går på 3 måneder efter, de har afsluttet deres 9. klasses afgangseksamen. Som det ses, er de gymnasiale uddannelser elevernes foretrukne ungdomsuddannelse, omend tilgangen er faldet en anelse i forhold til år Til gengæld ses der en stor fremgang i tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser i forhold til Set i forhold til landstallet er der i Mariagerfjord Kommune større tilgang til både de gymnasiale- og erhvervsfaglige uddannelser, hvor forskellen imidlertid er størst ved de erhvervsfaglige uddannelser Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overgang til ungdomsuddannelse fordelt på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser efter 9. klasse - tre mdr. Ovenstående figur viser fordelingen af, hvilken type ungdomsuddannelse eleverne går på 15 måneder efter, de har afsluttet deres 9. klasses afgangseksamen. Som det fremgår, er antallet, der går på de gymnasiale uddannelser, 15 måneder efter de har afsluttet deres 9. klasses 37

39 afgangseksamen, opadgående. Efter at der i 2012 skete et fald i antallet, er det i 2013 steget med 6,8 procentpoint, og antallet af elever på de gymnasiale uddannelser er nu over landstallet. Omvendt ses der et fald i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser i 2013 i forhold til Antallet ligger stadig over landstallet Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Arden Skole 56,5% 87,8% Assens Skole 51,9% 100,0% Hadsund Skole 68,1% 94,7% Havbakkeskolen 40,5% 97,1% Hobro Søndre Skole 40,1% 92,9% Mariager Skole 39,1% 86,5% Rosendalskolen 41,1% 94,8% Kommunen 46,6% 91,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overgang til ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse på skoleniveau I forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse, skal ovenstående tabel ses som en status for skolerne. Det skal bemærkes, at eleverne, som dataene er beregnet på baggrund af, endnu ikke har gennemført en 38

40 ungdomsuddannelse. Ser man på status 15 måneder efter, at eleverne har dimitteret fra 9. eller 10. klasse, ligger det samlede procenttal på 91,4 for eleverne i Mariagerfjord Kommune. Det er stadig ikke på niveau med målsætningen om de 95 %, men det ses at på flere af kommunens skoler, er 95 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Særligt er det at bemærke, at 100 % af eleverne fra Assens Skole 15 måneder efter 9. klasses afslutning er i gang med en ungdomsuddannelse. 39

41 5.4 Sprog Siden 2009 har det været obligatorisk, at alle børn skal sprogvurderes i starten af børnehaveklassen. Formålet er, at undervisningen i børnehaveklassen fra starten bringer børnene sikkert videre i deres tale og skriftsproglige udvikling. I Mariagerfjord Kommune er der mulighed for at anvende Rambølls værktøj i Hjernen og Hjertet til at foretage sprogvurderinger. I de følgende tabeller ses resultaterne af de foretagne sprogvurderinger i skoleåret Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse, kommuneniveau 2013/ /13 Kommunen Kilde: Rambøll Sprog Sprogvurdering i 0. klasse Der gennemføres en obligatorisk sprogvurdering af alle børn i starten af børnehaveklassen, så undervisningen fra skoleårets start kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger (jf. bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen 3). Der foretages en vurdering af ét- og tosprogede børns sprog i begyndelsen af 0. klasse. Der er inden skolestart også foretaget sprogvurdering i børnehaverne for den aktuelle aldersgruppe, som indgår i kvalitetsrapporten fra dagtilbud. Ovenstående tabel viser, at der i skoleåret blev foretaget 381 sprogvurderinger på kommunalt plan, hvilket er i overensstemmelse med, at der blev foretaget sprogvurdering af alle børn, som var indskrevet i 0. klasse på en skole i Mariagerfjord Kommune. 40

42 Fordeling på indsatsgrupper i procent, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog Børnenes kompetencer er vurderet inden for fire sproglige dimensioner: Produktivt talesprog (omfatter bl.a. ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier samt barnets forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger) Receptivt talesprog (den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords betydning i sig selv og i forskellige sammenhænge) Lydige kompetencer (omfatter barnets færdigheder i at bearbejde lyde og genkende og benævne bogstavnavnene) Kommunikative kompetencer (hvordan barnet bruger sproget i forskellige kommunikative situationer) På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. Via sprogvurderingen indplaceres de sprogvurderende børn i følgende tre kategorier: Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog og har en god forståelse for sproget Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats medfører ofte en indstilling til PPR. 41

43 Ovenstående tabel viser, hvordan 0. klasses eleverne i Mariagerfjord Kommune vurderes rent sprogligt, fordelt på køn. Øverst ses normfordelingen, som viser, hvordan børn på landsplan klarer sig i sprogvurderingen. Ser man på skoleåret er 84 % af eleverne i 0. klasse inden for den "generelle indsats", mens 10 % er i en "fokuseret indsats" og slutteligt 6 % i en "særlig indsats" - på kommunalt plan. I forhold til normfordelingen klarer eleverne i Mariagerfjord Kommune sig en smule dårlige, og der ses da også en tilbagegang i forhold til skoleåret Fordelingen i forhold til drenge og piger ligger rimelig stabilt for skoleåret , dog modtager lidt flere piger en "fokuseret indsats" Fordeling på indsatsgrupper i procent, skoleniveau Kilde: Rambøll Sprog Fordelingen i indsatsgrupper på skoleniveau I ovenstående tabel ses det, at flere af skolerne i Mariagerfjord Kommune ligger over normtallet på landsplan og dermed altså også over gennemsnittet kommunalt set. Det er positivt at bemærke, at Assens Skole ikke har nogle elever, som er vurderet til at skulle modtage en "særlig" eller "fokuseret" indsats. Til gengæld er der også skoler i kommunen, hvor eleverne er dårligere sprogligt i forhold til landstallet. Særligt på Hadsund Skole, hvor 18 % (tre gange så mange som på landsplan) vurderes til at skulle have en "særlig" indsats, og derfor bør der her sættes ind på at forbedre eleverne og fortsat følge udviklingen tæt fremadrettet. 42

44 6 TRIVSEL Et af skolereformens tre nationale mål er at styrke elevernes trivsel. På den baggrund har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indført den første nationale obligatoriske trivselsmåling blandt elever i klasse. Undersøgelsen blev gennemført elektronisk af TNS Gallup i perioden 26. januar til 20. marts 2015, og alle folkeskoler i Mariagerfjord Kommune deltog i undersøgelsen. Trivselsmålingen viser et øjebliksbillede af elevernes egen opfattelse af deres trivsel i skolen på baggrund af en standardiseret spørgeramme. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (0.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene fordeler sig under fire temaer: Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration til undervisningen Ro og orden Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet den obligatoriske spørgeramme for den obligatoriske trivselsmåling. Det er desuden besluttet, at Mariagerfjord Kommune fremover skal indsamle egne sundhedsprofildata hos eleverne, som fremadrettet kan indgå i kvalitetsrapporten. 6.1 Elevernes trivsel Det er kun obligatorisk at inddrage resultater fra undersøgelsen for elever i klasse i kvalitetsrapporten, men i Mariagerfjord Kommunes kvalitetsrapport indgår også klasses resultater, samt resultater fra 10. klasses trivselsmåling, som dog er foretaget i DCUMs værktøj. Nogle af tabellerne viser trivslen via procentsatser. For andre tabellers vedkommende, er der for hver elev beregnet et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabellerne viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser tabellerne fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0 andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0 andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. 43

45 6.1.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 44

46 Elevernes trivsel vurderet på syv udvalgte spørgsmål klasse Ovenstående tabel/grafer viser syv udvalgte spørgsmål, som danner pejlemærker for trivslen blandt eleverne i 0. til 3. klasse på kommunalt niveau. Alle spørgsmålene/resultaterne ses i relation til landstallet. Overordnet set kan det udledes, at eleverne i Mariagerfjord Kommune trives pænt sammenlignet med landstallene. På stort set alle spørgsmål er eleverne mere positivt indstillet end det gennemsnitligt er tilfældet på landsplan. Det drejer sig bl.a. om at være glad for sin klasse, sine lærere, mobning og om ikke at føle sig alene Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Arden Skole 4,1% 4,7% 9,1% 2,6% 3,6% 5,2% 55% Assens Skole 2,5% 10,1% 19,0% 3,8% 7,6% 20,0% 52% Astrup Skole 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0% Bymarkskolen 3,3% 10,2% 10,1% 4,2% 3,4% 8,4% 64% Hadsund Skole 0,8% 4,9% 4,9% 1,2% 0,8% 3,7% 42% Havbakkeskolen 3,9% 7,1% 7,8% 2,3% 2,3% 6,9% 55% Mariager Skole 0,0% 2,8% 1,7% 1,1% 1,7% 4,5% 41% Rosendalskolen 0,7% 3,6% 5,3% 0,7% 1,4% 2,4% 38% Valsgaard Skole 2,2% 7,8% 7,2% 1,1% 2,2% 5,0% 44% Kommunen 2,1% 6,1% 7,2% 2,0% 2,4% 5,8% 48% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Elevernes trivsel fordelt på skoleniveau fra 0. til 3. klasse Tabellen ovenover viser, hvor stor en procentdel af eleverne på de respektive skoler i Mariagerfjord Kommune, der har angivet den "ringest mulige trivsel". Det fremgår, at der er flere skoler, hvor meget få procent har angivet den "ringest mulige trivsel", hvilket bl.a. tæller Mariager Skole og Valsgaard Skole. I den modsatte ende trækker Assens Skole gennemsnittet betydeligt op på kommunalt niveau, hvor der eksempelvis er 19 %, der har svarer "Ja, tit" til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen, der driller barnet i en sådan grad, at han/hun bliver ked af det. I samme omgang svarer 20 % af eleverne "nej" til, at de lærer noget spændende i skolen. Der bør fremadrettet rettes et særligt fokus på Assens Skole i forhold til at sikre en bedre trivsel på skolen, hvor mobning/motivation for læring er tæt forbundet. 45

47 6.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Elevernes trivsel fra klasse - vurderet på en række spørgsmål, som er opdelt på fire temaer Ud fra den samlede indikator for trivsel ses det i figuren ovenover, at Mariagerfjord Kommune ligger på samme niveau som landstallet. Dette gør sig ligeledes gældende, når man ser på de fire temaer enkeltvis: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration samt Ro og orden. Elevernes trivsel i Mariagerfjord Kommune samlet set, vurderes derfor til at være på et pænt niveau, nemlig på højde med landstallet. I forhold til den sociale og faglige trivsel kan det ud fra ovenstående udledes, at der fortsat bør holdes fokus på især at øge den faglige trivsel. 46

48 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, klasse - kommuneniveau Det fremgik af den seneste tabel, at elevernes trivsel i Mariagerfjord Kommune samlet set ligger på niveau med gennemsnittet på landsplan. Ovenfor ses fordelingen af elevernes svar fordelt på de fire temaer. Det fremgår, at "social trivsel" er det parameter, hvor eleverne angiver den "bedst mulige trivsel". I den modsatte ende ses det, at eleverne i henhold til "støtte og inspiration" ikke angiver så højt på skalaen. 47

49 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Arden Skole 4,0 3,6 3,1 3,6 Assens Skole 4,1 3,7 3,3 3,7 Astrup Skole 4,5 4,0 4,0 4,5 Bymarkskolen 4,1 3,8 3,4 3,7 Hadsund Skole 4,2 3,8 3,3 3,7 Havbakkeskolen 4,1 3,6 3,2 3,7 Hobro Søndre Skole 4,1 3,6 3,1 3,7 Mariager Skole 4,1 3,8 3,4 3,9 Rosendalskolen 4,1 3,7 3,3 3,7 Valsgaard Skole 4,4 4,0 3,7 4,0 Kommunen 4,2 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel for klasse fordelt på skoleniveau Kigger man nærmere på de enkelte skoler i Mariagerfjord Kommune, står det klart, at alle skolerne ligger på stort set samme niveau inden for alle fire temaer. Dog ligger Astrup Skole i den høje ende på alle fire parametre og er dermed med til at "trække" det kommunale gennemsnit i vejret Trivsel i 10. klasse Resultater for trivsel,, kommuneniveau Gennemsnit Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Trivsel total 4,2 49% 32% 14% 2% 2% Er du glad for at gå i skole 4,1 26% 56% 17% 0% 0% Klassen og venskaber 4,0 28% 46% 20% 5% 0% Tryghed 4,6 72% 16% 9% 2% 0% Mobning og alvorligt drilleri 4,5 77% 11% 5% 0% 6% Lærer-elev relationer 4,1 43% 30% 21% 2% 4% Note: Tabellen viser de kommunale resultater for temaet trivsel. Kilde: Kommunens egen indberetning Resultater for elevernes trivsel - kommuneniveau (sociale parametre) Ovenstående tabel kan ses som en indikator på trivsel blandt eleverne i Mariagerfjord Kommune. Den samlede trivsel ligger som bekendt på 4,2, og det er glædeligt, at eleverne specielt i forhold til mobning og alvorligt drilleri er meget positive generelt set. Dog er der i den kategori 6 %, som svarer "negativ", hvilket naturligvis er et område, hvor der fortsat bør være opmærksomhed omkring Resultater for fagligt læringsmiljø,, kommuneniveau 48

50 Gennemsnit Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Fagligt læringsmiljø total 3,4 12% 38% 34% 11% 5% Motivation 3,6 16% 37% 36% 10% 0% Lektier og forberedelse 3,8 15% 55% 23% 5% 2% Timerne og undervisning 3,2 9% 27% 40% 17% 6% Faglig læring 3,2 16% 33% 19% 18% 14% Faglig evaluering og vejledning 3,4 5% 39% 51% 5% 0% Note: Tabellen viser de kommunale resultater for temaet fagligt læringsmiljø. Kilde: Kommunens egen indberetning Resultater for elevernes trivsel - kommuneniveau (faglige parametre) Ovenstående tabel indikerer, hvordan eleverne oplever det faglige læringsmiljø. Overordnet set er eleverne ikke i samme grad positive, som ved de sociale parametre. Som det ses, er "timerne og undervisning" samt "faglig læring" de to parametre, som scorer de laveste gennemsnit. Således er det ved "faglig læring" 32 % som svarer "mindre positivt" eller "negativt", hvilket indikerer, at der her bør være særlig bevågenhed fremadrettet. At eleverne oplever et dårligt fagligt læringsmiljø, har i høj grad betydning for elevernes samlede trivsel, heriblandt også indvirkning på de sociale parametre, hvilket understreger vigtigheden af at sætte ind på at forbedre det faglige læringsmiljø fremadrettet. 6.2 Fravær De efterfølgende tabeller viser fraværet, som ligeledes er en relevant del af trivslen i folkeskolen. Det er vigtigt at have øje for skolernes målgruppe, når der ses på fraværet. Eksempelvis vil 10. klassecentret og Søndre Skole, som kun har elever i overbygningen sammen med Astrup Specialskole naturligt have en højere fraværsprocent Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Elevernes trivsel - Fravær En indikator på elevernes trivsel, er fraværet. Det fremgår af ovenstående tabel at eleverne i Mariagerfjord Kommune har en fraværsprocent, der ligger nogenlunde på niveau med landstallet for skoleåret Hvad angår det ulovlige fravær, ligger Mariagerfjord Kommune under 49

51 landstallet, men der ses dog en stigning i kommunen i forhold til skoleåret på 0,2 procentpoint. Der har igennem en årrække været fokus på elevernes fravær ude på skolerne, og fremadrettet er det også vigtigt, at dette fokus bevares, således fraværet hele tiden holdes på et minimum Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværstype,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommune- og landsopgørelsen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning samt kommunens indberetning, november 2015 Elevernes fraværsprocenter fordelt på skoleniveau Som beskrevet i det indledende afsnit til afsnittet omkring trivsel, er der nogle skoler, hvor fraværsprocenten naturligt vil ligge højere end de resterende. Ser man på ovenstående figur, er det derfor heller ikke unaturligt, at Mariagerfjord 10. klassecenter ligger væsentligt højere i fraværsprocenter end de resterende skoler, hvilket ligeledes er tilfældet for Hobro Søndre Skole og Astrup Skole. 50

52 7 INKLUSION I 2012 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om skolernes specialundervisning. Elevers udvikling og læring skal i videst mulig omfang finde sted i den almindelige undervisning. Målet er, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har en målsætning om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal være 96 % af eleverne i Desuden har Mariagerfjord Kommune en inklusionspolitik, hvor målet er, at 97 % er inkluderet i For at alle elever kan trives og lære, betyder det, at læringsmiljøet skal udvikles. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på: Undervisningsdifferentiering Elevens kompetencer og potentialer Forskellige måder at lære på Indretning af læringsmiljøerne Relationsarbejde Klasserumsledelse Didaktiske overvejelser Opstilling af læringsmål med inddragelse af eleven Arbejdet med udviklingen af sociale kompetencer og rammerne for et godt læringsfællesskab Støtte til elever med faglige udfordringer Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående graf viser inklusionsgraden i Mariagerfjord Kommunes skolevæsen ifølge tal fra LIS, som i skoleåret er faldende i forhold til tidligere, og Mariagerfjord Kommune lever ikke i skoleåret op til den nationale eller den lokale inklusionsmålsætning. Der er i den forbindelse besluttet en ny specialundervisningsstruktur, som implementeres i skoleåret

53 Herunder ses en oversigt over, antallet af elever, som ekskluderes pr. 5/ fordelt på skoler: Ekskluderede elever Eksklusionsprocent Arden Skole 33 6,11 % Assens Skole 22 10,73 % Bymarkskolen 24 4,49 % Hadsund Skole 18 2,62 % Havbakkeskolen 12 3,32 % Mariager Skole 4 0,93 % Rosendalskolen 27 3,29 % Søndre Skole 12 2,97 % Valsgaard Skole 17 4,40 % 10. klasse 14 Anbragte børn 28 Andre tilbud (private, andre kommuner mm.) 81 Kommunen samlet 6,36 % Note: Tallene er trukket i Calibra pr. 5/9 2014, og tallene indeholder for skolernes vedkommende elever, der er ekskluderet til kommunens egne specialundervisningstilbud. 10. klasse, anbragte børn samt elever i private tilbud eller andre kommuner fremgår selvstændigt. Ovenstående viser, at der er stor forskel på inklusionen skolerne imellem. Særligt Mariager Skole har en høj inklusionsprocent, mens også Søndre Skole og Hadsund Skole inkluderer mere end 97 %. Assens Skole har den laveste inklusionsprocent Antal elever der modtager specialundervisning,, skoleniveau Antal elever Procent Arden Skole 52 9,4% Assens Skole 49 21,1% Astrup Skole 30 Bymarkskolen 15 2,9% Hadsund Skole 13 1,9% Mariager Skole 47 10,0% Rosendalskolen 27 3,3% Valsgaard Skole 15 3,9% Kommunen, 267 5,9% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovenstående tabel siger ikke noget om inklusion i forhold til målsætningen om at inkludere 96 % af eleverne. 52

54 Tabellen forholder sig til de elever, der får et tilbud i et af Mariagerfjord Kommunes specialundervisningstilbud og indeholder dermed elever fra andre kommuner, mens den ikke indeholder MFK-elever, der får et specialundervisningstilbud i andre kommuner. Til eksempel er 21,1 % af eleverne på Assens Skole specialklasseelever, hvilket kun viser, at Assens Skole har en stor specialundervisningsafdeling Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/ /13 Kilde: Kommunens egen indberetning Ligesom de foregående år har Mariagerfjord Kommune ikke haft klager til Klagenævnet for Specialundervisning. 53

55 8 KVALITETSOPLYSNINGER De efterfølgende afsnit beskæftiger sig med Mariagerfjord Kommunes skolevæsens kvalitetsoplysninger, som er en række data, der har til formål at belyse rammerne for den faglige kvalitetsudvikling. 8.1 Kompetencedækning Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Målet om "fuld kompetencedækning" i 2020 defineres mere præcist som, at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller kompetence svarende hertil. Det fremgår af Kommuneaftalen, at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen øges løbende. Målet er et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i opgjort på kommuneniveau. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning. Kravet om fuld kompetencedækning gælder alle fag, alle klassetrin og på kommuneniveau Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det ses af ovenstående graf har Mariagerfjord Kommunes skolevæsen i forhold til landsgennemsnittet en høj kompetencedækningsgrad i skoleåret , selvom den er faldet i forhold til skoleåret Med en kompetencedækningsgrad på 84 % er Mariagerfjord Kommune allerede meget tæt på at opnå målet på 85 %, som er opstillet for Årsagerne til faldet i forhold til skoleåret kan bl.a. være afskedigelser og ansættelser, et mindre rekrutteringsgrundlag og samlede prioriteringer. Mariagerfjord Kommune har i samarbejde med otte andre nordjyske kommuner planlagt et stort kompetenceudviklingsprojekt, som har til formål at sikre, at alle kommuner i Region Nord kan nå målet om fuld kompetencedækning i 2020, og at det foregår gennem et skræddersyet praksisnært kompetenceløft, der er designet således, at det: understøtter den enkelte læreres kompetenceudvikling (formel undervisningskompetence i faget) og professionalisering gennem tæt tilknytning til egen praksis videreudvikler og styrker et professionelt læringsfællesskab baseret på fagteams med udgangspunkt i kompetenceudvikling i læringsfællesskaber 54

56 understøtter den kollektive kapacitet ved etablering af samarbejder på tværs af kommuner og dermed sikrer tilstrækkelig kapacitet til, at alle fag tilgodeses i et større fagligt fællesskab sikrer individuel og organisatorisk effekt af uddannelsesforløbene gennem fokus på transfer Forløbet igangsættes i skoleåret Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Mariagerfjord Kommune er i alle fag, bortset fra dansk og idræt, på højde med eller overstiger kompetencedækningen på landsplan. De bedst dækkede fag er dansk, tysk, fysik/kemi, musik samt håndværk og design, som alle har en kompetencedækningsgrad på over 90 %. Det dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, som har en kompetencedækningsgrad på under 60 %. 55

57 Kompetencedækning opdelt på klassetrin,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Mariagerfjord Kommune har en høj kompetencedækning på alle klassetrin, men kompetencedækningen er generelt set højere i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinene, hvilket ligeledes gør sig gældende på landsplan Samlet kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Der er i ovenstående graf ikke en stringens i forhold til, at størrelsen på skolerne har afgørende betydning for kompetencedækningsgraden. Til gengæld fremgår det tydeligt, at de to skoler, der udelukkende beskæftiger sig med udskoling - Søndre Skole og 10. klassecentret - har en meget høj kompetencedækningsgrad. 56