Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning"

Transkript

1 G E U S Grundvandskortlægning Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning Introduktion Nærværende inspirationspapir er tænkt som oplæg til udarbejdelse af udbudsmateriale for trin 1 af grundvandskortlægningen. Dette trin af kortlægningen omfatter eksisterende datamateriale. I papiret er det forsøgt medtaget alle relevante datatyper og fagområder, som skal inddrages i en Trin 1 - kortlægning. Papiret skal ikke omfattes som en færdig skabelon, fordi omfanget og den faglige vægtning af delemnerne i Trin 1 kortlægninger varierer meget efter det foreliggende datagrundlag og problemstillingerne i de enkelte områder. Det er ordregivers rolle selv at vurdere i hvilket omfang, der skal laves bevidste fravalg og/eller evt. tilvalg. Overordnet er det dog vigtigt at en Trin 1 kortlægning under alle omstændigheder resulterer i en problemformulering for grundvandsressourcerne i området samt at afrapporteringen indeholder konkrete forslag til den videre kortlægning i Trin 2, både med hensyn til metodevalg og omfang. Det anbefales, at der afholdes et indlendende møde med den/de berørte kommuner forinden at udbudsmaterialet laves færdigt. Formålet med et sådant møde kan bl.a. være at orientere kommunen om hvordan Miljøcenteret indledede opfatter grundvandsforholdene i området samt at diskutere vandforsyningsstrukturen og eventuelle kommende revisioner af vandforsyningsplanerne. Dette skal bl.a. sikre at miljøcenterets kortlægning kommer til at dække alle relevante arealer for den fremtidige vandindvinding i området, samt at Miljøcenteret får kendskab til relavent, kommunalt datamateriale. De i papiret skitserede fremgangsmåder har ikke fundet deres endelige form, men forventes løbende at blive udviklet yderligere i de relevante ERFA-grupper. På denne måde kan notatet også opfattes om et diskussionsoplæg. En opdateret version af notatet vil altid være tilgængeligt via grundvandskortlægning.dk Inspirationspapiret indeholder Opgavens indhold - kravsspecifikationer...2 Data og datakvalitet generelt Vandindvinding Geofysik Geologisk tolkning Kemisk tilstand af grundvandsressourcen Hydrologi Punktkilder til forurening Konklusion og anbefalinger...8 Bilag: 1. Kortlægningsområdet 2. Forslag til kvalitetssætning af boredata GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud

2 Udbud vedr. indsamling og tolkning af eksisterende data i XXX Indsatsområde Opgavens indhold - kravsspecifikationer Indsamlingen og tolkningen af eksisterende data skal overordnet resultere i en præcis formulering af de grundvandsmæssige problemstillinger i området. Videre skal problemformuleringen og kendskabet til de eksisterende data, benyttes til at komme med forslag til den videre kortlægning i trin 2 både hvad angår metoder og omfang. Data og datakvalitet generelt Udbuddet er opdelt i fagafsnit, der beskriver problemstillinger og ønskede ydelser indenfor kortlægningens faglige discipliner. Foruden de beskrevne ydelser under hvert afsnit, skal rådgiver for hvert afsnit foretage en vurdering af kvaliteten af de eksisterende data i området. Data skal beskrives i forhold til følgende: Datatæthed Kvalitet af de enkelte data, eksempelvis vandanalyser der kan være fejlbehæftede eller har meget høje detektionsgrænser i forhold til tolkning, geofysiske data med en kvalitet i rådata eller tolkninger, der vurderes for ringe til at kunne bidrage med relevant geologisk information. Boredata kan f.eks. kvalitetssættes i henhold til vedlagte skema, bilag 2, (Mielby og Ditlefsen 2008). Forekommende tidsserier af pejlinger og for forskellige kemiske parametre i vandanalyserne. Alder- og aldersfordeling af data beskrives og kommenteres, hvor det er relevant for vurderingen af dataenes troværdighed. Andre relevante forhold vedrørende datakvaliteten beskrives ligeledes efter rådgivers vurdering. Oplysningerne sammenstilles på kort, der viser kvaliteten af de enkelte data. Endvidere angives det, hvor der behov for flere, nye eller bedre data. Beskrivelsen af data og datakvalitet skal indgå i de enkelte fagafsnit samt i konklusionen. Ud over grunddata listet i de enkelte fagafsnit skal rådgiver forholde sig til, og i relevant omfang inddrage materiale, der er udarbejdet i forbindelse med vandplanerne. Det er ordergivers opgave at præcisere omfanget af dette. 1. Vandindvinding På baggrund af eksisterende data beskriver rådgiver vandforsyningsstrukturen, grundvandsindvindingen og drikkevandskvaliteten på de aktive kommunale og private almene vandværker i kortlægningsområdet. Vandindvindingen skal både beskrives for kortlægningsområdet som helhed og for de enkelte vandværker. Formålet er at identificere vandkvalitetsproblemer GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 2

3 (f.eks. nitrat, brunt vand, pesticider etc.), der giver behov for målrettet kortlægning under trin 2. Arbejdet skal også kunne danne grundlag for efterfølgende vandværksbesøg og boringsregistrering i området under trin 2. Ud over at give et overblik over vandindvindingen i området som led i grundvandskortlægningen, skal vandværksbeskrivelserne udformes så de også kan forstås og anvendes af vandværkerne i området. Eksisterende data indsamles fra: 1. Den nationale boredatabase, Jupiter 2. Miljøcentret: gamle arkiv data. 3. Kommunen: ikke indberettede data, oplysninger om igangværende og afsluttede projekter på vandværkerne, vandforsyningsplaner, besigtigelsesrapporter etc. For hvert af de aktive almene vandværker laves en vandværksbeskrivelse som inkluderer: 1. GIS-temaer / kort over vandværksboringernes placering med angivelse af geologisk profilsnit 2. Geologisk profilsnit ved kildepladsen 3. Beskrivelse af indvindingsforhold (tilladelse, aktuel indvinding, historisk udvikling i indvindingen) 4. Kortfattet beskrivelse af de geologiske forhold 5. Beskrivelse af evt. igangværende og afsluttede projekter ved kontakt til kommunen 6. Fremstilling af tidsserier, der viser udviklingen i drikkevandskvaliteten og evt. også råvandskvaliteten for udvalgte betydende kemiske stoffer (hovedbestanddele og evt. problemstoffer) 7. Tabel med oversigt over aktive indvindingsboringer (etableringsår, terrænkote, boringsdybde, filterkoter, grundvandsspejl, spændte/frie forhold, magasinbjerart (evt. grundvandsforekomst), redoxforhold, vandtype, evt. overskridelser af grænseværdier, evt. fund af miljøfremmede stoffer, evt. fund af naturlige problematiske stoffer, kalkmætning, ionbytning og forvitringsgrad) 8. Kortfattet beskrivelse af evt. forureningstrusler på kildepladsen og i oplandet 9. Kortfattet vurdering af råvands- og drikkevandskvaliteten ved vandværket samt grundvandsbeskyttelsen For kortlægningsområdet som helhed beskrives og fremstilles: 1. GIS-temaer / kort over aktive almene vandværker, enkeltindvindere, markvandere og industri i området 2. Tabel med oplysninger om anlægstype, indvindingstilladelse og aktuel indvinding 3. Tabel med oversigt over vandkvaliteten på hvert af de almene vandværk i området med angivelse af vandtype og vurdering af drikkevandskvaliteten 4. Et antal GIStemaer / kort, der viser koncentrationen af udvalgte betydende kemiske stoffer i drikkevand fra vandværkerne i området. Tilsvarende kort for råvandet udarbejdes under punkt 4. GIS-temaerne / kortene over kemiske stoffer i drikkevandet fremstilles med 4-5 klasser under hensyntagen til gældende grænseværdier for drikkevand GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 3

4 5. Evt. et GIS-tema / kort over lukkede vandværker klassificeret efter årsagen til lukningen. 2. Geofysik Rådgiver udarbejder et kort over al kendt geofysik på baggrund af udtræk fra GERDA, og kommenterer på tætheden og arten af udført geofysik. Miljøcentret stiller alle kendte geofysiske baggrundsrapporter til rådighed. Ældre DC-sonderinger vil ikke altid være lagret i GERDA. Tilsvarende er f.eks. seismiske profiler, tyngdemålinger og EM38 målinger ikke lagret i GERDA. Rådgiver kontakter landbrugskonsulenter (angående EM38) og andre der eventuelt måtte have geofysiske målinger som ikke er i GERDA. Dette aftales konkret med miljøcentret. Der ønskes en kvalitativ vurdering (alder, måle- og tolkningsmetode, fladedækning/spredning etc.) af de foreliggende datas anvendelighed i det fortsatte kortlægningsarbejde Med baggrund i nedenstående geologiske forståelsesmodel for området vurderer rådgiver de anvendte metoders egnethed til kortlægning af væsentlige lag af hydrogeologisk betydning, og det vurderes om andre metoder vil være mere velegnede. Endvidere inddrages de geofysiske tolkninger i den foreløbige geologiske fortolkning af området, jf. følgende afsnit. 3. Geologisk tolkning Den geologiske sammenstilling og tolkning har til formål at opstille en geologisk forståelsesmodel for området. Der skal tages udgangspunkt i eksisterende geologiske modeller herunder NOVANA-modellen. Desuden skal tidligere tolkninger og dannelsesteorier inddrages. Den geologiske tolkning skal udføres i henhold til Geo-vejledningen for opstilling af geologiske modeller /1/. Desuden skal der udarbejdes en række profilsnit med udvalgte boringer som illustrerer tykkelse- og kotevariationerne for de væsentligste lag i området. Indledende skal boredata kvalitetssættes f.eks. iht. Mielby og Ditlefsen 2008 (bilag 2). Rådgiver udarbejder et kort over samtlige boringer i området, der viser boretætheden, boredybden og filterintervallerne i de enkelte boringer. Boringer uden geologisk beskrivelse mærkes. Datadækningen og dens betydning for den geologiske forståelsesmodel kommenteres. Arbejdet skal omfatte følgende elementer: 1. En beskrivelse af landskabet og dets dannelse ud fra eksisterende geomorfologiske kort og analyser. Det geologiske jordartskort og landbrugets jordklassificeringskort inddrages heri. GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 4

5 2. I det omfang Miljøcenteret råder over lertykkelseskort eller kort over magasinudbredelser inddrages disse. (Det præciseres i det enkelte udbud hvad MC råder over) 3. Rådgiver gennemgår eksisterende geologiske undersøgelser herunder artikler, specialeopgaver og råstofrapporter mm. Herfra inddrages relevante resultater i den geologiske forståelsesmodel. Miljøcentret stiller en liste med kendt litteratur til rådighed. 4. Geologiske tolkninger fremkommet ved tolkning af geofysiske data inddrages. 5. Samtlige boringer fra Jupiter med geologiske oplysninger og brøndborerbeskrivelser inddrages. Hvis det er relevant for problemstillingen i det aktuelle område, kan der evt. også inddrages kendte geotekniske boringer og jordforureningsboringer, der ikke er i Jupiter. Miljøcentret skaffer eventuelle jordforureningsboringer fra Region XXX. Hvis der er tvivl om tolkningen af en boring sammenholdes prøvebeskrivelsen i Jupiter med brøndborerbeskrivelserne, og det mest troværdige datasæt vælges. 6. Eksisterende geologiske kort, som f.eks. prækvartærets højdeforhold og kort over begravede dale inddrages. 7. Rådgiver udarbejder en række profilsnit, med udvalgte boringer, der overordnet illustrerer lagtykkelser og koteforhold for de væsentligste lag i området samt et mindre antal tolkede profilskitser der overordnet illustrerer den geologiske forståelse af lagserien. 8. På baggrund heraf foretages en kort sammenfattende beskrivelse af områdets forventede opbygning og geologiske dannelseshistorie. Herunder beskrives bl.a. prækvartæroverfladens højdeforhold og lithologi, samt hvor man kan forvente randmoræner, begravede dale, flageopskydninger, smeltevandssletter, og - dale. Opbygning og dannelseshistorien illustreres ved de udarbejdede geologiske profilskitser. Miljøcentret stiller alle tidligere udførte korttemaer, relevante GIS-temaer og flyfotos til rådighed. 4. Kemisk tilstand af grundvandsressourcen Rådgivers beskrivelse af den kemiske tilstand af grundvandsressourcen under trin 1 skal ske på baggrund af eksisterende data. Formålet er at målrette dataindsamlingen og lægge op til den mere dybtgående analyse af den kemiske tilstand, der senere skal foregå under trin 2 kortlægningen. En integreret beskrivelse af den kemiske tilstand af grundvandsressourcen forudsætter at de kemiske data sammenholdes med de geofysiske, geologiske og hydrologiske data. Eksisterende data indsamles fra: GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 5

6 1. GEUS: databasen, Jupiter, vandkemiske data og farveskrivelser fra boringer 2. Miljøcentrene og kommunerne: Opsøgning af grundvandskemiske data, der ikke er indberettet til Jupiter Beskrivelsen af den kemiske tilstand af grundvandsressourcen under trin 1 inkluderer: Grundvandskvalitet og nitratsårbarhed 1. GIS-tema / kort over nitratfrontens beliggenhed i området anslået ud fra farve af jordprøver. 2. GIS-tema / kort over indholdet af nitrat og sulfat samt øvrige relevante, kemiske kvalitetsparametre. 3. GIS-tema /kort med første bud på vurderingen af nitratsårbarheden af grundvandsmagasinerne i området. 4. GIS-tema / kort der viser fund af miljøfremmede stoffer samt øvrige analyserede boringer, hvor der ikke er gjort fund. Om muligt skitseres delområder, hvor der er tegn på sårbarhed over for pesticider. Vurdering af datatæthed og databehov for trin 2 kortlægningen: 1. Datatætheden vurderes på baggrund af allerede fremstillede GIStemaer /kort over kemiske stoffer i grundvandet i området. 2. Der foretages en udpegning af områder/geologiske enheder, hvor der er behov for yderligere vandkemiske data under trin 2 kortlægningen 3. Der foretages en udpegning af sediment-enheder, hvorfra det vil være relavant at foretage sedimentkemiske målinger af nitratreduktionskapaciteten under trin 2 af kortlægningen. Vurdering af analyseprogram for miljøfremmede stoffer Der foretages en vurdering og gives forslag til analyseprogram for miljøfremmede stoffer i nye boringer, som skal udføres under trin 2 kortlægningen på baggrund af: 1. en analyse af tidligere fund i grundvandet i området 2. en analyse af det historiske forbrug af miljøfremmede stoffer i området GIS-temaer / kortene over kemiske stoffer i grundvandet inddeles i 4-5 koncentrations intervaller under hensyntagen til gældende grænseværdier for drikkevand. 5. Hydrologi I gennemgangen af eksisterende hydrologiske data beskrives udbredelse og kvalitet af følgende data: enkeltpejlinger pejletidsserier vandløbshydrofgrafer, og øvrige vandføringsdata prøvepumpningsforsøg og beregnede hydrauliske parametre udarbejdede potentialekort GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 6

7 vandbalanceberegninger beregnede oplande til kildepladser (analytiske / numeriske) tidligere opstillede hydrologiske modeller herunder NOVANAmodellen. Ud fra de eksisterende data bedes rådgiver udføre nedenstående konkrete tolkninger / vurderinger: 1. Med støtte fra den geologiske forståelsesmodel foretages der en overordnet beskrivelse af magasinforholdene i området: Forventede magasintyper (frie eller artesiske), magasiner i begravede dale, dybe miocære magasiner. Hydraulisk kontakt imellem primære og sekundære magasiner (lækagelag). (I det enkelte udbud præciseres om der findes potentialekort eller og om der skal laves et foreløbigt kort ud fra eksisterende pejledata. ) 2. Hvis datadækningen er tilstrækkelig, kan der evt. udarbejdes foreløbige magasinspecifikke potentialekort. Ud fra potentialekortet tolkes og beskrives strømningsretninger, kurvetæthed, toppunkter og gradienter. Overordnede magasinafgrænsninger og grundvandsskel angives om muligt på kortet. Endvidere vurderes det om der er behov for at udføre synkronpejlinger i trin 2 og i givet fald omfanget af disse. 3. Hvis data tillader det beskrives magasinernes hydrauliske egenskaber ud fra T- og S-værdier fra Jupiter samt resultater fra kortog langtids-prøvepumpningsforsøg. Data fra eventuelle langtidsprøvepumpninger kommenteres særskilt. Hvis der er datadækning til det, skal rådgiver udarbejde foreløbige T-kort for primære og sekundære magasiner. 4. Der gives et overblik over tilgængelighed og omfang af nedbørsdata i området. I nogle tilfælde kan man med henblik på betragtninger af oplandsstørrelser give et groft skøn over nettonedbøren samt nedsivningen / grundvandsdannelsen til det øvre magasin. Man kan anvende DMI s nedbørsdata eller tilsvarende data, der evt. foreligger for området. 5. Vandløb og deres oplande skal beskrives ved en sammenstilling af eksisterende viden, bl.a. ud fra tidsserier med middel- og medianminimumsvandføringer. Der skal lægges vægt på vandføringer, oplandsstørrelse, oplandsgrænser og kontakt til grundvandsmagasiner. 6. Eksisterende viden vedrørende vandbalancer skal sammenstilles for hele kortlægningsområdet og for vigtige vandløbsoplande. 7. Hvis der foreligger analytisk beregnede indvindingsoplande gennemgås og sammenlignes med nyeste eksisterende potentialekort. Hvis der desuden findes numeriske oplande gives en vurdering af om de analytiske oplande eller de numeriske oplande er bedst egnende til at beskrive oplandenes udbredelse her læg- GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 7

8 ges især vægt på størrelse af indvinding, geologi, hydrologi, datatyper og datatæthed mm. 8. På baggrund af ovenstående gennemgang af data, gives der forslag til evt. placering af supplerende pejleboringer. 9. For områder med kalkmagasiner, hvor der kan være særlige strømningsforhold pga. sprækketransport og evt. anisotropi, undersøges dette om muligt ud fra eksisterende prøvepumpningsdata. Miljøcentret stiller alle tidligere udførte korttemaer og relevante GIS-temaer til rådighed. 6. Punktkilder til forurening Eksisterende rapporter over kortlægning af punktkilder i området (V1 og V2) indsamles / rekvireres fra Regionen. De enkelte kilders potentielle trusel mod grundvandet vurderes under hensyntagen til: Stoffernes mobilitet Evt. kendt kildestyrke Dæklagsforhold Potentialeforhold Vurderet udstrækning af indvindingsoplande Evt. fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet Vandløb og andre forhold af lokal betydning Vurderingerne beskrives kortfattet og illustreres med GIS-temaer / kort med relevante temaer. 7. Konklusion og anbefalinger Rådgiver samler alle udredninger til en kort, fælles konklusion for hele indsatsområdet. På baggrund af udredningerne laves en problemformulering for det konkrete indsatsområde. Rådgiver leverer en kort beskrivelse af mulige sårbare områder overfor nitrat og pesticider. Problemformuleringen skal endvidere bruges af rådgiver til at foreslå en etapeopdelt Trin 2 -kortlægning, det vil sige forslag til kommende feltaktiviteter (metoder og måletæthed og afgrænsning) og udredningsarbejde. Projekt vedr. standarder og datamodeller for GIS forventes i gang sat i løbet af efteråret Standarder og afrapportering for GIS-temaer / kort og - data aftales derfor med Miljøcenteret. GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 8

9 Efter Miljøcenteret har godkendt den udførte rapport, indlæser rådgiveren rapporten på pdf-format i rapportdatabase hos GEUS, se Øvrige anvendte rapporter om grundvandskortlægning, som ikke findes i rapportdatabasen indlæses ligeledes efter nærmere aftale med Miljøcenteret. /1/ Geo-vejledning 2008, Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering, Bilag: 1. Kortlægningsområdet 2. Forslag til kvalitetssætning af boredata Fra Mielby og Ditlefsen, Meeting the future demands for boreholedata and hydraulic heads. I Calibration and Reliability in Groundwater Modelling: Credibility of Modelling (IAHS Publ. 320, 2008) Table 1 Rating of borehole data. In the rating, knowledge about the position of screens is regarded as the most important parameter and is required for quality A, B and in most cases for quality C. Known position(s) of screen(s) Samples are described by geologist Samples are described by contractor Precise reference level (+- 1cm) Yes Yes Yes A Yes No Yes Yes B Yes Yes No B Yes No Yes No C Yes No No Yes C No Yes or No Yes Yes C Yes No No No D No Yes or No Yes No D No No No Yes or No E Data rating GEUS Grundvandskortlægning Inspirationspapir for trin1 udbud 9

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Claus Holst Iversen, Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Thomas

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra

Læs mere

God praksis i hydrologisk modellering

God praksis i hydrologisk modellering God praksis i hydrologisk modellering Jens Christian Refsgaard, Lars Troldborg, Hans Jørgen Henriksen, Anker Lajer Højberg, Rasmus Rønde Møller, Anne Mette Nielsen GEO-VEJLEDNING 7 G E U S God praksis

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding

Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 74 Implementering af modeller til brug for vandforvaltning. Delprojekt: Effekt af vandindvinding Konceptuel tilgang og validering samt tilstandsvurdering

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013 Skelnen mellem pesticidkilder Miljøprojekt nr. 152, 213 Titel: Skelnen mellem pesticidkilder Redaktion: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Læs mere

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Udgivet af: Amtsrådsforeningen, Dampfærgevej 22

Læs mere

Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand. Teknik og Administration Nr. 3 2003 Hovedrapport

Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand. Teknik og Administration Nr. 3 2003 Hovedrapport Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand Teknik og Administration Nr. 3 2003 Hovedrapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...1 1.1 Baggrund...1 1.2 Formål...1 1.3 Håndbogens opbygning...2 1.4 Håndbogens

Læs mere

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne

Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide til kvalitative og kvantitative brugerunder søgelser i sundhedsvæsenet Enheden for Brugerundersøgelser Spørg brugerne - en guide

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Undersøgelse af forhold i det almene. nøgletalssystem Undersøgelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter forhold i det Undersøgelse af forhold i det almene nøgletalssystem almene nøgletalssystem December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Til samspil mellem standardkontrakter og den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 LÆSEVEJLEDNING... 1 1.3 SAMMENHÆNG TIL DEN FÆLLESSTATSLIGE

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder

Vejledning i placering. af konstruerede minivådområder Vejledning i placering af konstruerede minivådområder Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 3 Konstruerede minivådområder 4 Formål 5 Egnede lokaliteter Relevante parametre 6 Dyrket jord 7 Drænoplysninger

Læs mere

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0

Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Model for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer Metodehåndbogen version 2.0 Sundhedsstyrelsen, 2014.

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING

ANALYSE. EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING ANALYSE EFFEKTERne AF KONKURRENCE OM KOMMUNAL RENGØRING 2012 Titel: Analyse af effekterne af konkurrence om kommunal rengøring Kapitel 1 er udarbejdet af sekretariatet for Udbudsrådet. Kapitel 2-5 og bilagene

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Miljøvurdering og miljørapport

Miljøvurdering og miljørapport Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 Udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk Thisted Kommune Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport

Læs mere

Evaluering af brøndboreruddannelserne

Evaluering af brøndboreruddannelserne TEKNOLOGISK INSTITUT Evaluering af brøndboreruddannelserne Jeg er blevet klogere, mere opmærksom, men ikke bedre til at bore (Erfaren boreleder om udbyttet af efteruddannelsen) Projektnummer: AMU2241BAI

Læs mere