Udbygning af M11, Fløng Roskilde Vest Jordarbejder SAB 2 Entreprise Revision 1

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE SAB 2 JORDARBEJDER 2 1 ALMENT 2 2 FORBEREDENDE ARBEJDER 8 3 MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER 4 TØRHOLDELSE 5 RÅJORDSARBEJDER 6 GRÆSSÅNING BILAG Bilag 2.1 Bilag 2.2 Jordhåndteringsplan Beskedseddel 1

2 SAB 2 JORDARBEJDER 1. ALMENT Særlig arbejdsbeskrivelse for jordarbejder er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for jordarbejder". 1.1 Beskrivelse af arbejderne Lokalisering Omfang Udvidelse af motorvej ca. st (symmetrisk udvidelse ca. st og asymmetrisk udvidelse ca. st ), dog er følgende strækninger indeholdt i entreprise : mhs. og mvs. og følgende strækninger er indeholdt i entreprise mhs. og mvs. Nye ramper ved TSA 9 Hedelandsvej. Pæledæk på rampe fra Holbæk ca. st Støttevæg syd øst for Marbjergvej Støttevæg under OF af Hedelandsvej nordlige vederlag Nyt regnvandsbassin J ved Hedelandsvej., ekskl. grovudgravning foretaget under anden entreprise. Etablering af adgangsvej til regnvandsbassin. Regulering af forside af eksisterende jordvold, nord for motorvejen ca. st Borede pæle til støjskærme Afrømning af overjord og rabatjord til mellemdeponering i arbejdsdepot ved Lindenborgvej Afrømning af muld fra områdeklassificerede byzoner til mellemdeponering i arbejdsdepot ved Lindenborgvej Afrømning af muld uden for områdeklassificerede byzoner til mellemdeponering i arbejdsdepot ved Lindenborgvej Afgravning af eksisterende grusbærelag fra vej- og sti-anlæg Afgravning af vej- og råjord for nye anlæg. Afhentning og indbygning af råjord fra arbejdsdepot ved Lindenborgvej. Udlægning af rabat- og overjord inkl. græssåning, gødskning mv. Kalkstabilisering af råjord in-situ Indbygning af ikke indbygningsegnet råjord langs rampe TSA 9 fra Holbæk ved Hedelandsvej. Indbygning af ikke indbygningsegnet råjord samt overskudsmuld i genplaceringslokalitet. Indbygning af graderet sand-/grusfyld og bundsikringsgrus, BL II bag støttevægge. Afgravning ved borede pæle for støjskærme. Blødbundsudskiftning med friktionsmaterialer. Blødbundsafgravning i forbindelse med etablering af pæledæk. Levering af blødbundsmaterialer til genplaceringslokalitet TR VIII ved Køgevej Genplaceringslokaliteter mv. Jf. tegning er følgende områder udset for genplacering og deponering af jord: 2

3 TR V ved Hedelandsvej (permanent genplacering). TR VIII ved Køgevej (permanent genplacering). Arbejdsdepot ved Lindenborgvej (midlertidig deponering) 1.2 Håndtering af forurenet jord Af bilag 2.1 Jordhåndteringsplan fremgår de beregnede afgravnings- og påfyldningsmængder, ligesom det er beskrevet hvor den afgravede jord skal indbygges i det færdige anlæg, mellemdeponeres, indbygges i genplaceringslokaliteterne eller bortskaffes til godkendt modtageanlæg. Entreprisens arbejder, på strækningen fra Marbjergvej til entreprisegrænsen i st , ligger indenfor Roskilde Kommunes områdeklassificering, et forhold som betyder, at al muldholdig jord som udgangspunkt er klassificeret som værende let forurenet. Herudover findes inden for entrepriseområdet en række områder med punktkildeforurening. Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis velafgrænset forurening på arealer, hvor der er konstateret højere forureningskoncentrationer, som f.eks. kan stamme fra et spild af forurenende stoffer eller deponeret affald i jorden Jord fra områder uden punktkildeforurening Generelt Nødvendig og kortvarig mellemdeponering af let forurenet jord må kun foretages på nuværende og fremtidige vejarealer. På områder uden punktkildeforurening afgraves og sorteres de ubunde lag i henhold til nedenstående definitioner og krav. Med mindre andet er beskrevet, må de forskellige jordtyper ikke blandes Definition af og krav til muldholdige jordtyper Jordtypens navn Beskrivelse Opgravningsareal Opgravnings-dybde Forureningsklasse Rabatjord Overjord Muld I områdeklassificer ede byzoner Muld udenfor områdeklassificer ede byzoner Muldholdig jord mv. Muldholdig jord mv. Muldholdig jord mv. Muldholdig jord 0 1,5 m fra belægningskant Fra 1,5 m fra belægningskant ud til eksisterende vejskel Mellem eksisterende vejskel og fremtidigt vejskel Mellem eksisterende vejskel og fremtidigt vejskel Ned til laggrænse for råjord, dog min. 0,3 m Ned til laggrænse for råjord, dog min. 0,3 m Ned til laggrænse for råjord, dog min. 0,3 m Ned til laggrænse for råjord Let forurenet jord (klasse 2 efter Jordplan Sjælland) Let forurenet jord (klasse 2 efter Jordplan Sjælland) Formodentlig klasse 1 jord, men det håndteres for en sikkerheds skyld som klasse 2 jord efter Jordplan Sjælland Ren jord (klasse 1 efter Jordplan Sjælland) Note: Placering af muld indenfor områdeklassificerede byzoner fremgår af opbrydningsplanerne, områdeklassificerede byzoner fremgår af kortbilag til miljørapporten Undersøgelse af områdeklassificerede byzoner. Muldholdige jordtyper håndteres iht. Afsnit 3.1 Muldarbejder 3

4 Overjord og muld i områdeklassificerede byzoner må blandes Definition af og krav til råjordstyper. Jordtypen vejjord omfatter råjord ud til eksisterende vejskel samt ubundne materialer i vejkassen. Råjord fra eksproprierede arealer samt vejjord håndteres og sorteres som angivet nedenfor: Ikke indbygningsegnede materialer udsættes i genplaceringslokaliteterne Blødbund håndteres som blødbundsarbejder Eksisterende grusbærelag afgraves og genindbygges som BL II Indbygningsegnet kohæsionsjord indbygges i vejdæmningerne. Afhængig af logistikken kan dette ske umiddelbart efter afgravning eller efter mellemdeponering på arbejdsdepotet ved Lindenborgvej Overskydende indbygningsegnet kohæsionsjord afgraves og køres med mindre andet fremgår af bilag 2.1 Jordhåndteringsplan - til arbejdsdepot ved Lindenborgvej eller til entreprenørens godkendte midlertidige depoter. Friktionsmaterialer indbygges som råjord. For definition af begreberne indbygningsegnet og ikke-indbygningsegnet henvises til afsnit Partier af råjord og vejjord med ens geotekniske egenskaber må gerne blandes sammen. Ved kørsel til arbejdsdepotet ved Lindenborgvej, skal materialerne af geotekniske årsager opdeles i hhv. friktionsjord og indbygningsegnet kohæsionsjord (typisk moræneaflejringer) Jordtyper og jordpartier i forhold til områdeklassificerede byzoner Figur a: Jordtyper og jordpartier ved afgravning 4

5 Figur b: Jordtyper og jordpartier ved indbygning Deponering i genplaceringslokaliteter Genplaceringslokaliteter kan være enten Type I eller Type II. Overskydende jord indbygges i genplaceringslokaliteterne efter principperne som vist i Figur nedenfor: Figur Princip for opbygning af genplaceringslokalitet efter type For Type I lokaliteter gælder at evt. let forurenet råjord fra forurenede grunde kun må indbygges efter tilsynets anvisning. Genplaceringslokalitet TR V ved Hedelandsvej Genplaceringslokalitet TR V ved Hedelandsvej er Type II jf. figur TR V administreres af nærværende entreprenør. 5

6 I TR V indbygges overskudsmuld fra ikke områdeklassificerede zoner, ikke-indbygningsegnet råjord samt flisede træstød fra rydning. Som afsluttende arbejder tildækkes lokaliteten med 30cm muld fra ikke områdeklassificerede zoner. Genplaceringslokalitet TR VIII ved Køgevej Genplaceringslokalitet TR VIII ved Køgevej er Type I jf. figur TR VIII administreres af entreprenøren for entreprise Til TR VIII leveres blødbundsmaterialer fra blødbundsudskiftning. Administration af genplaceringslokaliteterne Administratorens opgave vil være at: - Sikre at materialer indbygges på arealet iht. de beskrevne principper - Udlægge markeringsnet på arealer før indbygning af let forurenede materialer finder sted (gælder kun for Type I lokaliteter) - Foretage et nivellement af overside færdig råjord/vejjord i et net på 5 x 5 m inden udlægning af muld (gælder kun Type II lokaliteter) - Regulere og indbygge den jord som leveres til lokaliteten - Dokumentere den håndterede jord ved brug af logbog og beskedsedler som anført i afsnit Bidrage til den tids- og mængdemæssige koordinering som anført i afsnit 1.3 Såfremt indkørsel til genplaceringslokaliteterne ikke sker fra eget arbejdsområde skal administratoren udforme adgangsvejen med port/låge, bom eller tilsvarende således at uvedkommende tilkørsel af materialer forhindres. For indbygning og regulering af genplaceringslokaliteterne gælder følgende: Indbygning af råjord tilrettelægges, så kørsel med hjulkøretøjer på allerede udsat jord og underlaget herfor reduceres til det strengt nødvendige. Regulering skal foretages således at jorden reguleres med mindst muligt vandindhold, og reguleringen afsluttes som angivet i pkt Der må ikke indbygges større sten i de øverste 2,0 m under færdigreguleret råjordsoverflade Områder med punktkildeforurening Generelt Håndtering af jord fra punktkildeforureninger, omfatter jord fra eksproprierede arealer og fra eksisterende vejareal Procedure ved kendt og ukendt forurening I det omfang, der påtræffes kendt og ukendt forurenet jord under arbejderne, skal følgende procedure følges: Tilsynet udarbejder nødvendige transportanmeldelser til myndighederne efter reglerne i Jordforureningsloven Forurenet jord må ikke sammenblandes med anden jord fra vejarealer Tilsynet sørger for alle aftaler med myndigheder og jordmodtagere vedr. jord, der skal afleveres til godkendt modtageanlæg 6

7 Entreprenøren bortkører forurenet jord til godkendt modtageanlæg, som anvises af tilsynet Forurenet jord, der bortkøres til godkendt modtageanlæg, dokumenteres ved vejesedler fra jordmodtageren. Mængden angives i ton Kendte forureninger Bygherren har kendskab til, at der er forurening af nedenstående arealer indenfor entreprisen. Rapporter over de udførte undersøgelser indgår i udbudsmaterialet. Tilsynet udpeger disse arealer for entreprenøren. M11 vejareal: Der er påvist et forhøjet indhold af olie (klasse 4) på delstrækningen st m.h.s. Den særligt forurenede rabatjord er beliggende fra belægningskant til 1,0 m fra belægningskant ned til en dybde på ca. 0,3 m. Jorden afgraves separat og køres til godkendt modtageanlæg. Navervej 17-25, Roskilde (Stena Jern og Metal), matr. nr. 22i, 22k, 22n, 22o, Vindinge Lillevang, Vindinge: Placering er vist på tegning Der er påvist let forurening med bly og cadmium i jorden på det areal der skal afgraves. Da der er tale om lave koncentrationer af immobile komponenter, kan jorden indbygges i vejprojektet som øvrige let forurenede materialer.. Gammel Marbjergvej 20, Roskilde (tidl. udendørs oplag), matr. nr. 60e, 60f, 60g St. Hede, Roskilde Jorder: Placering er vist på tegning Ved undersøgelsen er der udelukkende påvist meget lave indhold af cadmium i jorden, kan jorden indbygges i vejprojektet som øvrige let forurenede materialer.. Eksisterende regnvandsbassin K: Sedimentet håndteres som beskrevet under blødbundsarbejder og køres til godkendt modtageanlæg For de kendte forureninger skal entreprenøren i sit tilbud have indregnet ventetid pga. miljømyndighederne, tilsynets prøvetagning og udførelse af kemiske analyser Dokumentation af jordhåndteringen Logbog og beskedsedler Under arbejdets udførelse skal såvel administratoren af en genplaceringslokalitet som de entreprenører der leverer jord til en genplaceringslokalitet eller leverer jord til / afhenter jord fra arbejdsdepotet ved Lindenborgvej føre en logbog, hvori der noteres de faktisk håndterede jordmængder. Som grundlag for logbogen skal der benyttes de af bygherren udarbejdede beskedsedler jf. bilag 2.2. Beskedsedlerne skal benyttes for den jord, der køres til arbejdsdepotet ved Lindenborgvej hentes fra arbejdsdepotet ved Lindenborgvej køres til genplaceringslokaliteterne køres mellem to entrepriser bortskaffes til godkendt modtageanlæg Beskedsedlerne skal indeholde oplysninger om entreprise nr., jordtype og -mængde. For arbejdsdepotet ved Lindenborgvej gælder det, at for jordtyperne råjord fra eksproprierede arealer samt vejjord skal det yderligere oplyses hvorvidt der er tale om friktionsjord, 7

8 indbygningsegnet kohæsionsjord (typisk moræneaflejringer) eller ikke-indbygningsegnet kohæsionsjord. Logbogen skal føres i et regneark, som skal opdateres dagligt. Bygherren skal til enhver tid have adgang til logbogen. Entreprenøren skal inden jordkørsel påbegyndes forevise tilsynet systemet for logbog til godkendelse. 1.3 Tids- og mængdemæssig koordinering med genplaceringslokaliteter mv. Som udgangspunkt er arbejdsdepotet og genplaceringslokaliteterne åbne mellem kl og på hverdage. Ønsker om ændringer skal fremsættes overfor tilsynet med et varsel på mindst 5 arbejdsdage. Entreprenøren skal løbende udarbejde en mængdeplan der skal bruges som grundlag for tilrettelæggelsen af aktiviteterne på såvel arbejdsdepotet ved Lindenborgvej som på genplaceringslokaliteterne. Planen skal godkendes af tilsynet. Planen skal redegøre for de materialer, der forventes kørt til arbejdsdepotet hhv. genplaceringslokaliteterne i den kommende måned. Planen skal indeholde oplysninger om entreprisenr., jordtype og -mængde. Planen skal desuden redegøre for hvilke dage i hvilke tidsrum arbejdsdepotet ønskes benyttet. Planen for den kommende måned skal fremsendes til tilsynet senest i starten af den 2. uge i hver måned. 2. FORBEREDENDE ARBEJDER 2.1 Kontrolplan Entreprisen opdeles mindst i følgende kontrolafsnit: Rabatjordsafrømning Overjordsafrømning Muldafrømning Motorvejens venstre side, st Motorvejens højre side, st Motorvejens venstre side, st Københavnsvej. Motorvejens højre side, st Københavnsvej. Motorvejens venstre side, Københavnsvej ca. st Motorvejens højre side, Københavnsvej ca. st Rampe TSA 9 fra Holbæk (ved Hedelandsvej). Rampe TSA 9 til Holbæk. (ved Hedelandsvej) Regnvandsbassin J. Regnvandsbassin K Pæledæk og blødbundsarbejder på rampe fra Holbæk ca. st Blødbundsarbejder ca mvs Regulering af eksisterende jordvold, nord for motorvejen ca. st Støttevægge Borede pæle for støjskærme For støttevægge og borede pæle for støjskærme udgør et kontrolafsnit maksimum en dags produktion, dog minimum et kontrolafsnit pr. støttevæg / støjskærm. 8

9 2.2 Rydning Rydning foretages på fremtidigt vejareal og arbejdsareal for udførelse. Eksisterende vejudstyr omfatter hegn, kantpæle, skilte og autoværn. Vedhængende overjord og råjord fjernes så godt som muligt og efterlades på rydningsområdet. Ryddede materialer tilfalder entreprenøren og bortskaffes fra entrepriseområdet. På rydningsarealer kan tilsynet forlange enkelte buske og træer bevaret, hvor det efter tilsynets skøn ikke er til gene for det øvrige arbejdes udførelse Midlertidigt eksproprierede arealer skal frigives af tilsynet og ryddes først, når arbejdets fremdrift kræver det. Træstød og større rødder, der ikke oparbejdes til træflis, bortskaffes til godkendt modtageplads. 2.4 Opbrydning og optagning af belægninger Alment Arbejdet omfatter: Opbrydning af asfaltbelægninger. Fjernelse af afstribning Asfaltfræsning Affræsning af eksisterende ABÅ og ABS på de blivende belægninger på motorvejen. Asfaltskæring Opbrydning af kantsten Opbrydning af fortov Udførelse Eksisterende asfaltbelægning kan opbrydes ved fræsning og det affræsede materiale kan indbygges i entreprisen som BL II. Affræsning skal ske således at indbygningen af det affræsede materiale kan ske iht. principper jf. Ubundne bærelag af knust asfalt. Rapport 132, Vejteknisk Institut, Hvor der udføres opbrydning af eksisterende asfaltbefæstelser skal der inden opbrydning foretages skæring mod blivende belægning i dennes fulde tykkelse. Asfaltkanter skal fremstå lige, skarpe og rengjorte. På følgende vej- og stiarealer skal asfaltbelægningen opbrydes som angivet i nedenstående skema: Strækning Nødspor mvs samt mhs ca. st eksklusiv delstrækninger som er indeholdt i entreprise hhv. entreprise Interimsbelægninger udlagt i eksisterende midterrabat Kørebane mvs for etablering af ny midterrabat, ca. st Gennemsnitlig asfalt tykkelse (ca.) 0,20 m 0,7 m 0,15 m 0,7 m 0,20 m 0,7 m Gennemsnitlig tykkelse af ubundne bærelag (ca.) 9

10 Opbrydning i forbindelse med nye ledninger i eksisterende befæstelser der bevares er ikke medtaget i ovenstående liste. Efter opbrydning af asfaltbelægninger på motorvej og ramper skal entreprenøren verificere den eksisterende koblingshøjde ved udførelse af prøvegravninger. Gravningerne foretages med en afstand på 50 m eller som aftalt med tilsynet. De målte lagtykkelser rapporteres til tilsynet. Ubundne bærelag fjernes kun i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med indbygning af nye bærelag og/eller muld jf. tegningsmaterialet. På eksisterende kørebaner og nødspor hvor der skal etableres nye belægninger afgraves eksisterende grusbærelag til underside af fremtidige ubundne SG-bærelag. De afgravede materialer håndteres separat for indbygning som BL II i indeværende entreprise Annullerede ledninger og kabler frasorteres de ubundne lag og bortskaffes til godkendt modtageplads. Afstribning Fjernelse af afstribning på MV inklusive ramper og på veje, hvor der ikke skal pålægges nyt slidlag, skal udføres med planfræser, så overfladen beskadiges mindst muligt. Asfaltfræsning Ved tilslutning af nye belægninger til eksisterende belægninger skal der udføres fræsning som fortanding. På de blivende belægninger på den eksisterende motorvej affræses fra 40 til 65 mm af det eksisterende slidlag bestående af ABå eller ABS, jf. tegning Det skal her sikres, at affræsningen sker således, at den fremtidige belægningsoverflade kan udføres med et tværfald på minimum 25. Den eksisterende motorvej er udført med et minimumsfald på 20. Det skal påregnes, at det i isolerede områder kan være nødvendigt at affræse i varierende dybde fra mm af den eksisterende motorvejsbelægning (ABå) for at opnå det krævede minimumstværfald på 25. Affræsningen foretages endvidere således, at de nye asfaltbelægninger, eksklusiv slidlag, kan udføres i niveau med eksisterende tilstødende belægninger. Asfaltskæring Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer, og tilslutning til eksisterende belægninger. Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger skal kantskæres. 3 MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER Arbejdet omfatter afrømning af rabat- og overjord på følgende vejarealer: Langs motorvejen ca. st (eksklusive mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise , samt mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise ) Afrømning af muld i områdeklassificerede byzoner på følgende strækninger udenfor eksisterende vejskel: 10

11 3.1 Muldjord Alment Afrømning Langs motorvejen ca. st mhs (eksklusive ca. st som er indeholdt i entreprise , samt ca. st som er indeholdt i entreprise ) Langs motorvejen ca. st mvs (eksklusive ca. st som er indeholdt i entreprise , samt ca. st som er indeholdt i entreprise ) Afrømning af muld udenfor områdeklassificerede byzoner på følgende strækninger udenfor eksisterende vejskel: Langs motorvejen ca. st mhs (eksklusive ca. st som er indeholdt i entreprise ) Afrømning af muld langs eksisterende vold ved Trekroner Allé på følgende strækninger udenfor eksisterende vejskel: Langs motorvejen mhs. ca. st (eksklusive ca. st som er indeholdt i entreprise ). Rabatjord skal udlægges på følgende arealer: Langs motorvejen ca. st (eksklusive mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise , samt mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise ) Overjord skal udlægges på følgende arealer: Langs motorvejen ca. st (eksklusive mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise , samt mhs ca. st og mvs ca. st som er indeholdt i entreprise ) Ren Muldjord skal udlægges på følgende arealer: Genplaceringslokalitet TR V ved Hedelandsvej. Arbejdet omfatter afrømning af rabat- og overjord på arealer indenfor eksisterende vejskel samt muldjord på arealer udenfor eksisterende vejskel samt fra eksproprierede arealer. Al overjord og rabatjord mellemdeponeres i arbejdsdepotet ved Lindenborgvej. Hvor der afrømmes muldjord på midlertidigt eksproprierede arealer, skal jorden mellemdeponeres på samme ejendom til senere genudlægning på samme ejendom. Der regnes med en gennemsnitlig tykkelse af rabat- over og muldjord på 0,30 m, men hvor der lokalt forekommer muldholdig overjord eller muld i større lagtykkelse skal der afrømmes til laggrænsen Tørvepræget overjord samt tynde blødbundslag udsættes i nærmeste genplaceringslokalitet, type I. Udsætning af øvrig ikke genanvendelig overjord skal ske til de beskrevne genplaceringslokaliteter type I. Udlægning Rabatjord udlægges i 0,3 m tykkelse på rabatter og trug, herunder grusrabatter, indenfor 1,5 m fra asfaltkile samt som rabat mellem asfaltkile og støjskærme. 11

12 Overjord og muld udlægges i 0,3 m tykkelse på påfyldningsskråninger og øvrige arealer herunder dyrkningsarealer indenfor fremtidigt vejskel (Anvendes ikke) Udførelse Udlægningsarealer og depoter holdes fri for flyvehavre og bjørneklo ved bortlugning. Før udlægning af overjord på dyrkningsarealer (arealer inden for vejskel, der senere skal beplantes med andet end græs) grubes disse til en dybde af 0,60 m og med en afstand af maks. 0,60 m samt i to retninger vinkelret på hinanden. Udlægning af muld og overjord på dyrkningsarealer udføres i en tykkelse jf. ovenstående og udføres af køretøjer med lavt fladetryk. Der udlægges generelt i et jævnt lag med en vis overhøjde. På udlagte arealer tilvejebringes en sund struktur ved gentagne kultiveringer ved hjælp af harve eller kultivator. Under kultiveringen opsamles og bortskaffes sten > 60 mm, rødder, affald mv Kontrol Entreprenøren afleverer efter færdigregulering af udlægningsområdet, nivellement af udlægning i et net på 5 x 5 m. Entreprenøren skal udlevere 3 strukturanalyser af muld, der leveres. Strukturanalyserne skal omfatte: 3.2 Blødbundsarbejder Arbejdet omfatter: Metodenavn Standard Sigteanalyse DS/EN Hydrometeranalyse DS Kalkindhold DS/EN afsnit 18.4 Humusindhold DS/EN Etablering af spredt pæledæk Afgravning af blødbund på strækningen ca. st til mvs. Oprensning af regnvandsbassin K nord for motorvejen for forurenede sedimenter Spredt pæledæk Alment Blødbundsarbejderne beskrevet i det følgende omhandler den sydlige udvidelse af motorvejen som beskrevet på tegningerne og Det omhandler et spredt pæleværk og indbygning af geonet herover. Geonetsforstærkningen fortsætter 20,0 m mod henholdsvis vest og øst i forhold til første og sidste pælerække. Planlægning Ved konstruktion af spredt pæledæk, indbygning af geonet og tilhørende sand/gruslag, drænledning incl. brønde samt pladefundamenter for støjskærme, skal entreprenøren redegøre for rækkefølgen af de forskellige aktiviteter med henblik på at tilsigte mindst muligt gravearbejde efter udlægning af geonet. 12

13 Herunder skal det understreges, at udskæringer i geonet med tilhørende forstærkninger skal udføres inden udlægning af overliggende gruslag. Materialer Pæle For pæle og betonarbejder henvises der til SAB 9. Til asfaltering af pæle benyttes asfaltbitumen med penetration , i henhold til DS/EN Den øverste del af pæl, der indstøbes i pælehat asfalteres ikke, asfaltering af pæle fremgår af tegning Geonet Geonet dimensioneres under forudsætning af følgende styrke og deformationsegenskaber: Langtidsbrudstyrke 60 % af korttidsstyrke (langtidsstyrker svarende til 60 % af geonettets ultimale trækstyrke) Korttidstøjning for brudkraft svarende til 8-10 % Langtidstøjning (svarende til 10 år) for belastning svarende til 50 % af korttidsstyrke skal være under 6 %. Styrkekrav brugt i design: Type A: Tværgående geonet: Korttidsstyrke 250 kn/m i længderetningen, 30 kn/m i tværretningen. Type B: Langsgående geonet: Korttidsstyrke 110 kn/m i længderetningen, 30 kn/m i tværretningen. Indbygnignsmaterialer For indbygningsmaterialer henvises til SAB 5 og SAB 6. Der indbygges BL II som friktionsmaterialer. Udførelse Nødvendig afrømning fastlægges af entreprenøren, men det antages at pæleramning (delvis dykket) foretages inden yderligere afrømning af hensyn til fremkommelighed for entreprenørens rammegrej, idet der må antages reduceret bæreevne over gytje-området. Arbejdet kan udføres som følger: Udgravning af eksisterende vejdæmning indenfor det på tegning viste udgravningsprofil og etablering af arbejdsvej for rammemaskine på eksisterende nødspor og skråning. Udgravning af blødbund til overside pælehatte. Ramning af ydre pælerækker Udgravning til pælehatte. Det må forventes at ramning skal ske med fri mægler. Efter ramning af prøvepæle fastlægges længder af de resterende pæle af tilsynet og disse rammes. Afgravningen omfatter hele den eksisterende vejdæmning indenfor det på tegningerne viste areal for ny vejdæmning. Afretning af planum uden for eks. dæmning foretages med tilsvarende materialer. 13

14 Alt efterfyldningsmateriale skal opfylde kravene for de respektive materialer jf. SAB 5 og SAB 6. Kontrol: Pæle: Kontrol af pæleværk inkl. beton, jf. SAB 9 Geonet: Der skal for hver leveret geonetrulle foreligge et laboratoriecertifikat fra fabrikken, hvor trækstyrken og brudforlængelsen samt tykkelsen er anført. Der udføres geometrisk kontrol som for råjordsarbejder. Der udføres kontrol af tilfyldningsmaterialer og komprimering som for råjordsarbejder Blødbundsudskiftning ved Hedelandsvej Der er fundet blødbundsforekomster på strækningen ca. st til mvs. Såfremt der under arbejdets udførelse findes yderligere lokale blødbundsforekomster, skal tilsynet straks tilkaldes. Blødbundsforekomsterne består af blød bund og ukontrolleret fyld, som skal udskiftes. På længdeprofilerne er vist det forventede omfang til udskiftning under planum. Efter afgravning til fast bund foretages en visuel inspektion med tilsynet, hvor omfanget af eventuel yderligere udskiftning aftales. Ved udskiftning fjernes al blød bund inkl. nedskredet materiale inden for de af tilsynet angivne grænser. Det skal til et hvert tidspunkt sikres, at stabiliteten af det eksisterende vejanlæg bevares. Gravning af blød bund udføres i et tempo og omfang, der svarer til tilførsel af fornødne fyldmængder. Tilfyldning under grundvandsspejlet skal ske med friktionsmaterialer, tilfyldning herover udføres med egnet jord, der indbygges iht. bestemmelser i afsnit råjordsarbejder. Kontrol: Der udføres geometrisk kontrol som for råjordsarbejder. Der udføres kontrol af tilfyldningsmaterialer og komprimering som for råjordsarbejder Regnvandsbassin Det eksisterende regnvandsbassin K nord for motorvejen skal oprenses og størrelsen af regnvandsbassinet reduceres for etablering af ny sløjferampe. Entreprenøren indsamler evt. affald i bassinet, inden oprensningen påbegyndes. Inden arbejdet igangsættes kontrollerer entreprenøren, om der er oliefilm på vandet. Hvis det er tilfældet, ledes det oppumpede vand gennem en mobil olieudskiller, inden udledning til vandløbet. Efter opgravning af sediment og inden der foretages tilfyldning af regnvandsbassinet, skal bygherrens tilsyn foretage inspektion af bassinbunden. De opgravede materialer skal uden mellemdeponering læsses og bortkøres i lukkede containere. Der må ikke ske sammenblanding af de opgravede fraktioner. 14

15 Entreprenøren opgraver og sorterer plantedele og sediment i to adskilte fraktioner. Tilsynet kan dog beslutte, at materialerne i særlige tilfælde skal opgraves og håndteres som én samlet fraktion. De opgravede materialer placeres i tætte containere og må ikke placeres på arealerne ved siden af bassinet. Containerne overdækkes udenfor arbejdstid og under transport. Entreprenøren bortskaffer de to opgravede fraktioner fra bassinerne hver for sig. Tilfyldning under grundvandsspejlet skal ske med friktionsmaterialer og tilfyldning herover udføres med egnet jord, der indbygges iht. bestemmelser i afsnit råjordsarbejder. Kontrol: Der udføres geometrisk kontrol som for råjordsarbejder. Der udføres kontrol af tilfyldningsmaterialer og komprimering som for råjordsarbejder. 4 TØRHOLDELSE 4.1 Alment 4.2 Udførelse Tørholdelse af såvel påfyldningsområders råjordsplanum og skråninger som udgravninger, afgravninger og byggegruber påhviler entreprenøren. Tørholdelse omfatter bortledning eller bortpumpning og udledning af overfladevand, sekundært grundvand samt primært grundvand. Fra arbejdsområder ved eksisterende vej omfatter arbejdet også håndtering af overfladevand, der strømmer naturligt til recipient/nedløbsbrønd i arbejdsområdet. Ved det primære grundvand forstås den sammenhængende forekomst af grundvand under terræn. Ved sekundært grundvand forstås forekomster af vand i højere liggende permeable lag. Disse kan have et trykniveau, der er afvigende fra det primære grundvands trykniveau. Tørholdelse omfatter vandafledning langs afgravningsområdets kanter, afvanding og dræning af råjordsplanum i påfyldningsområder og skråninger, midlertidig afvanding af bygværker (brodæk, brofundamenter, fløjvægge, støttemure m.v.) indtil permanent afvandingssystem er operationelt Påfyldninger Under arbejdet og ved midlertidig standsning af arbejdet holdes jordoverfladerne regulerede og komprimerede således, at vand løber af, og fylden ikke bliver opblødt. Den færdige råjordsoverflade reguleres og afglattes til en sådan jævnhed, at der ikke kan forekomme vandansamlinger Afgravninger, udgravninger og byggegruber Der skelnes mellem 3 former for tørholdelse: simpel tørholdelse dræning grundvandssænkning. Simpel tørholdelse opnås ved, at bunden gives passende fald, så vandet kan løbe til recipient eller pumpesump, evt. gennem åbne render eller dræn af enkel konstruktion. 15

16 Dræning kan være midlertidig eller permanent og kan efter omstændighederne f.eks. omfatte et system af netdræn eller tæppedræn med fald til recipient eller pumpesump/-brønd. Grundvandssænkning kan være midlertidig eller permanent og opnås ved filterboringer, sugespidsanlæg, større drænanlæg eller en kombination af disse. Udførelsen skal i de enkelte tilfælde være som angivet i projektet eller aftalt med tilsynet. Overfladevand bortledes ved simpel tørholdelse eller dræning. Pumpesumpe anbringes fortrinsvis uden for konturer af fremtidige fundamenter o.l. Midlertidige skråninger inkl. tilstødende arealer beskyttes mod erosion fra overfladevand eller dræn, eventuelt ved afskærende dræn/grøft langs top af skråning. Tørholdelsesforanstaltninger mod primært grundvand tilrettelægges, så vandtilstrømning afskæres uden for fundamenternes konturer eller under funderingsniveau. Tørholdelsesforanstaltninger mod sekundært grundvand foretages evt. med sugespidsanlæg, alt efter beliggenheden af det sekundære grundvandsspejl, og eventuelle vandmængder i dette. Tørholdelse udføres, så jordlagenes stabilitet, styrke- og deformationsegenskaber ikke forringes. Den udføres endvidere, så den lodrette stabilitet af udgravningens bund til enhver tid er tilstrækkelig. Såfremt der sker opblødning eller løsning af udgravningens bund, meddeles dette straks til tilsynet, som kan forlange den opblødte eller løsnede jord erstattet med komprimeret sand/grusfyld af en af tilsynet accepteret kvalitet. Såfremt dette skyldes uagtsomhed fra entreprenørens side skal entreprenøren selv afholde omkostninger for denne erstatning. Entreprenøren sikrer og dokumenterer, at den nødvendige pumpekapacitet er til rådighed inkl. reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art. Bortledt eller oppumpet vand ledes til recipient (grøfter eller eksisterende afvandingsanlæg). Inden arbejdet påbegyndes besigtiges recipienten af entreprenør og tilsyn. Bortledning udføres, så mudder, slam, sand og andre urenheder ikke ledes til permanente ledningsnet eller recipient. Ved tørholdelse af udgravning ved pæledæk, MVS st , forventes det, at der ved blotlægning af jernholdige jordlag sker en iltning, og dermed frigivelse af okker. Vandet fra dette område skal derfor iltes og bundfældes før udledning til recipient. Iltningen skal ske på iltningstrappe med samlet fald på min. 1,0 m og 4 trapper (vandret bredde min. 0,2 m) med Thomson-overfald. Vandet skal herefter bundfældes i en tank med et vandvolumen svarende til en opholdstid på 8 timer. Udledning skal ske til den rørlagte Marbjergbæk og bygherren indhenter udledningstilladelse hertil. Entreprenøren skal drive bundfældningsanlægget, herunder tømme tanken efter behov. Entreprenøren skal søge at begrænse overfladeafstrømningen til udgravningen ved pæledækket. Udover evt. overfladevand forventes det, at der tilstrømmer ca. 4 m3/h fra de jernholdige jordlag og som overfladevand i udgravningsområdet. I tanken skal der 1 gang dagligt i de første 4 uger tages ph-analyser for vurdering af evt. supplerende tilsætning af hydratkalk eller tilsvarende. Målinger kan foretages med ph-sticks beregnet til ph-området 6-8 og med en graduering på max. 0,5 ph. 16

17 4.3 Kontrol Kontrol af tørholdelsesforanstaltninger omfatter nedennævnte punkter i den udstrækning, disse er relevante for de iværksatte foranstaltninger. Udledningskontrol der sikrer, at der ikke sker aflejringer/erosion i recipient Vandspejlsænkning. Kontrolpejlinger i pejleboringer, filterboringer eller frakoblede sugespidser samt trykmålinger. Kontrol af erosion i udgravninger. Driftsforhold. Kontrol af anlæggets komponenter, måling af vakuum, afprøvning af nødstrøms- og alarmanlæg, afgangsvands mængde og karakter. De installerede anlæg indrettes, så ovennævnte kontroller kan udføres på rationel og ensartet vis uden betydende indgreb i anlæggets funktion. 5 RÅJORDSARBEJDER Ved råjord forstås mineraljord uorganiske jordarter der efter nødvendig sortering og udluftning er anvendelig til indbygning i veldefinerede jordbygværker. Overskudsjord fra afvandings- og ledningsarbejder på vejarealer indbygges i entreprisen som del af projektets jorddisponering. Arbejdet omfatter: Afgravning for motorvejsudvidelse Afgravning for regnvandsbassin J. Grovudgravning er udført under anden entreprise. Indbygning af råjord i motorvejsudvidelse. Indbygning af ikke genindbygningsegnet råjord i skråning langs rampe TSA 9 fra Holbæk. Indbygning til planum for nye ramper ved Hedelandsvej. Levering og indbygning af graderet sand-/grusfyld og bundsikringsgrus, BL II ved konstruktioner. Forbedring af planum. Afgravning ved nye støttevægge og støjskærme. Overskud af afgravede kohæsionsmaterialer køres til arbejdsdepot ved Lindenborgvej. 5.1 Afgravning Alment Afgravning og udgravning omfatter løsning og sortering, læsning, transport og aflæsning af råjord samt regulering af afgravningsstedet. Desuden omfatter arbejdet tørholdelse og nødvendig afmærkning, afspærring og afstivning Udførelse Med afgravning menes fjernelse af materialer i lille dybde fra et stort areal, mens der med udgravning menes fjernelse af materialer i stor dybde fra et lille areal. Entreprenøren skal planlægge sit råjordsarbejde, så den størst mulige mængde råjord i afgravningsområder kan indbygges direkte i vejdæmninger. Afhængig af jordarter og lagtykkelser i ud- og afgravningsområderne foretages en sortering af jorden. Ledninger og ledningsmaterialer, der er beliggende i ud- og afgravninger og som ikke skal bevares herunder omlægges, frasorteres fra jorden og bortskaffes. Afpropning af 17

18 ledningsender udføres som angivet for pågældende type i SAB 3 Afvandings- og afløbsarbejder. Træffes under arbejdet vandførende lag, kilder eller lignende, eller strømmer overfladevand fra det omgivende terræn mod anlægsområdet, meddeles dette straks tilsynet, som sammen med entreprenøren beslutter, hvilke afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikringsmaterialer udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Afgravninger udføres til en dybde, der ligger så højt over det endelige niveau (mindst 0,20 m), at der kan etableres en profileret og velafvandet bund, uden at de underliggende, intakte aflejringer forstyrres Planum i afgravningsområder reguleres og komprimeres i fuld bredde som anført i AAB for indbygning. 5.2 Indbygning Alment Materialer Råjord Der foretages komprimering af planum i udgravningsområder. Tørholdelse af indbygningsområder er omfattet af indbygningsarbejdet. Overskud af jord fra afvandings- og ledningsarbejder må anvendes til indbygning i det omfang de er egnede. Arbejdet omfatter indbygning af afgravet råjord fra denne entreprise samt råjord afhentet i arbejdsdepot ved Lindenborgvej. For støttevægge og støjskærme omfatter arbejdet levering og indbygning af graderet sand- /grusfyld samt BL II. Råjord skal være anvendelig til den aktuelle indbygning. Eventuelle sten skal være mindre end halvdelen af lagtykkelsen. Indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til følgende glødetab (reduceret for kalk, VD611): Kohæsionsjord 1 % og friktionsjord 1 % Friktionsfyld Friktionsfyld skal være drænende og må ikke indeholde større klumper, der ikke straks opløses i vand, og skal opfylde nedennævnte krav til kornkurven: Uensformighedstallet U 2 Gennemfald på 0,063 mm sigte < 10 % Glødetab (reduceret for kalk) 1 % Groft materiale med maksimal kornstørrelse på halvdelen af indbygningslagtykkelsen i en koncentration, der ikke medfører hulrum og materialetransport gennem fylden Bundsikringsgrus, BL II Der henvises til SAB 5. 18

19 Graderet sand-grusfyld Udførelse Materialet skal være drænende og velgraderet, det må ikke indeholde ler- eller siltklumper og indholdet af organisk materiale skal være mindre end 1 % (reduceret for kalkindhold, VD611). Sandfyld, der opfylder nedennævnte krav til kornkurven, accepteres: Middelkornstørrelse (d50) 0,4 mm Uensformighedstal 3,5 Gennemfald på 0,063 mm sigte 7 % Gennemfald på 16 mm sigte 95 % Maks. kornstørrelse 32 mm Før indbygningen påbegyndes skal der ske en afrømning af muldjord i indbygningsområdet. Endvidere skal udgravninger og terræn i påfyldningsområder oprenses for byggeaffald, udblødt jord, sne, is mv. inden indbygning påbegyndes. Konstruktioner må ikke beskadiges under indbygningen af den omgivende fyld. Ensidig ikke projekteret tilfyldning må ikke finde sted. Komprimeringsenergien skal begrænses så der ikke sker utilsigtede horisontale deformationer. Foranstaltninger mod for højt vandindhold aftales med tilsynet. Hvor der påfyldes mod en eksisterende skråning udføres trapper i takt med påfyldningen for at opnå bedst mulig sammenhæng. I påfyldningen tilstræbes en så ensartet indbygning som muligt, hvorfor færdsel fordeles jævnt over arealet under opbygning. 19

20 5.2.4 Kontrol Eksisterende jordbundsforhold Kendte mægtigheder og egenskaber af de aktuelle jordarter fremgår af de geotekniske rapporter. Entreprenøren vurderer selv i fornødent omfang jorden, herunder foretager bestemmelser af naturligt og optimalt vandindhold på repræsentative prøver. Komprimering Komprimeringskontrollen skal udføres fortløbende og for hvert kontrolafsnit og baseres på en stikprøve. Komprimeringskontrollen n skal bestå af 5 tæthedsbestemmelser og 1 bestemmelse af referencedensiteten pr m 3 indbygget jord. For konstruktioner udgør et kontrolafsnit maksimalt en dags produktion. Graderet sand-/grusfyld og BL II indbygges til 95 % af referencedensiteten (vibrationsforsøg). 5.3 Opfyldning under vandspejl Ved opfyldning under vandspejl fortsættes med friktionsjord til 0,30 m over vandspejlet. 5.4 Udsætning Alment Arbejdet omfatter udsætning i genplaceringslokaliteten af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet Udførelse Jorden skal leveres til genplaceringslokaliteten. De anvisninger som administratoren angiver for placering skal følges. 5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger Alment Befæstelsen på motorvejen er dimensioneret på basis af et overflademodul på underbunden på 45 MPa. Såfremt der ikke kan opnås en tilstrækkelig styrke i råjordsplanum i afgravning eller påfyldning, skal der udføres en forbedring af planum. Forbedring af planum skal normalt foretages ved kalkstabilisering. I denne forbindelse henvises der til Geoteknisk Datarapport, Mv. st , September 2008 Kalkstabiliseringsarbejderne er udbudt med: Arbejder i forbindelse med tilsætning af ca. 2 % kalk (vægtprocent af jordens tørrumvægt), udlægning, fræsning, komprimering, afretning mv. Særskilt betaling af den tilsatte kalkmængde. Ved tilsætning af større kalkprocenter kan det blive nødvendigt med ekstra fræsning for at sikre den fornødne ensartethed i fordelingen af kalk. Ekstra fræsning nødvendiggjort af 20

21 væsentlig forøget kalktilsætning kan instrueres af tilsynet og afregnes efter den relevante post i TBL HP 13. Kun såfremt det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende kalkstabilisering - f.eks. over højtbeliggende ledninger og kabler - foretages forbedring af planum ved udskiftning af øverste 200mm råjord med BL II jf. afsnit Forbedring af planum ved brug af BL II må kun foretages efter forudgående aftale med tilsynet Materialer Brændt kalk skal være af kvalitet som Faxe kalk, Proviacal RD eller tilsvarende. Der lægges vægt på, at kalken har mindst samme støvreducerende egenskaber som den anførte Udførelse: Kalkstabilisering af råjordsplanum in-situ Der foretages kalkstabilisering in-situ til 400mm under det teoretiske råjordsplanum. Før start af kalkstabilisering skal der udføres en prøvestrækning med kalkstabilisering. Prøvestrækningen skal have et areal på min. 150 m 2 og strækningen kan efter godkendelse indgå i det færdige anlæg. For prøvestrækningen gælder specielt, at bygherren vil registrere arbejdsprocedurer og gennemføre målinger af kalktilsætning, fordelingen af kalk, komprimering samt bæreevne. Entreprenøren skal påregne en periode på 10 arbejdsdage til bygherrens kontrol af prøvestrækningen. Der skal anvendes en speciel spreder til udlægning af kalken, konstrueret således at støvgener minimeres. Entreprenøren skal påregne nedfræsningen / miksningen udført med specialfræser, der skal kunne fræse til en dybde af 400mm. Spreder og fræser skal godkendes af tilsynet i forbindelse med udførelse af prøvestrækningen. Råjorden færdiggøres til kalkstabilisering således, at den er i overensstemmelse med de krav til koter, der er gældende. Synlige sten med diameter >125 mm skal fjernes fra jordoverfladen inden, under og efter stabiliseringsarbejdet. Eventuelle meget bløde områder udskiftes efter aftale med tilsynet. Entreprenøren udfører vandindholdsbestemmelse af materialet på det klargjorte planum. Ud fra det aktuelle materiale og vandindhold vurderer entreprenøren i samråd med tilsynet hvilken kalkprocent, der skal anvendes samt om strækningen skal opdeles i sektioner med varierende kalktilsætning. Kalken spredes og det påses, at der ikke sker ophvirvlen af pulver. Der fræses umiddelbart efter udlægning af kalk og det påses at en homogen fordeling af kalken opnås. Der må ikke udlægges mere kalk end at dette kan nedfræses indenfor en time. Der udføres fræsning i baner med en bredde som den valgte kalkspreders bredde. Fræsningen skal udføres til en dybde af 400mm. Der udføres komprimering af laget hurtigst muligt efter fræsning, og komprimeringen skal være afsluttet samme arbejdsdag. Entreprenøren skal forvente at det er nødvendigt at både grovafrette og finafrette arealet for at overholde krav til geometri af overflade. Ved passage af krydsende ledninger, der ligger med mindre afstand end 1.0 meter fra top rør til overside planum, påvises ledningen ved gravning og det vurderes i samråd med tilsynet om ledningen er i stand til at modstå fræsning og komprimering i forbindelse med 21

22 kalkstabiliseringen. Hvis dette ikke er tilfældet, afgør entreprenør og tilsyn i samråd om der skal foretages udskiftning med BL II jf. afsnit Dumpertransport eller transport med andet gummihjulsmateriel må ikke ske på afgravningsplanum, der ikke er stabiliseret. Der må ikke udføres transporter på det kalkstabiliserede materiale, såfremt det i regnperioder vurderes, at dette kan skade laget. Bundsikring skal indbygges umiddelbart efter tilsynets accept af råjordsplanum. Komprimering Entreprenøren skal forvente at skulle benytte både fårefodstromle og glatvalset vibrationstromle eller gummihjulstromle for at komprimere laget. Kalkstabiliseret jord skal komprimeres som beskrevet i AAB for påfyldning til 96 % standard proctor. Se endvidere AAB for råjordsarbejder. Såfremt det kalkstabiliserede lag udsættes for frost skal laget betragtes som ikke kontrolleret og fornyet komprimering og kontrol af komprimering skal foretages Udskiftning af øverste 200mm med BLII Efter forudgående aftale med tilsynet kan forbedring af planum i afgravning foretages ved udgravning af råjord til 200 mm under det teoretiske råjordsplanum, hvorefter der foretages komprimering af planum i udgravningsområdet som beskrevet i nærværende SAB. Herefter indbygges 200 mm BL ll til teoretisk råjordsplanum. Arbejdet udføres som beskrevet i SAB 5 og AAB for Bundsikring af sand og grus. Komprimering Kontrol BL II indbygget til forbedring af planum komprimeres som angivet i SAB 5 og AAB for Bundsikring af sand og grus. Kontrol af arbejder udføres i henhold til AAB for råjordsarbejder Tilsætningen af kalk vurderes og dokumenteres ved vejesedler. Komprimeringskontrol udføres med isotopsonde. Da der er bundet krystalvand i materialet skal der foretages vandindholdskorrektion baseret på ovntørring. Eftervisning af det kalkstabiliserede lags tykkelse foretages ved én opgravning pr. 150 m 2 kalkstabiliseret planum. Bygherren forestår kontrol af overflademodulet på planum, der udføres af Vejteknisk Institut med minifaldlod. Resultatet af prøvningen og godkendelse af planum, eller instruktion om yderligere foranstaltninger, foreligger senest 5 arbejdsdage efter entreprenørens færdigmelding af jordarbejdet til tilsynet. 5.6 Planum og skråninger Hvor bund af udgravninger eller påfyldningsplanum ligger mindre end 2 m under færdig vejoverflade komprimeres bund eller planum til en dybde af mindst 0,20 m iht. kravene for den øvrige til- og påfyldning. 22

23 Det enkelte lag komprimeres overalt i påfyldningens fulde teoretiske bredde, hvilket ved skråninger nødvendiggør påfyldning med overbredde svarende til lagtykkelse og påfølgende afgravning af overbredden. Koter Kotekravet anses for opfyldt, når der blandt n repræsentative målinger højst er c, der afviger mere end 40 mm fra det specificerede planum. Acceptabelt c er anført i nedenstående tabel: n c GRÆSSÅNING 6.1 Alment Udover arealer udlagt til grusrabat skal alle ikke asfalterede vejrabatter og trug tilsås med græs. Derudover tilsås skråninger og andre vejarealer, som vist på tegninger. 6.2 Materialer Midlertidigt eksproprierede arealer skal tilsås med græs. Der skal anvendes en frøblanding bestående af: Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 50 % Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 10 % Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 15 % Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 % Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 % Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 %. Fåresvingel (Festuca ovina) 5 %. I ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs og fåresvingel anerkendes kun græssorter, som af Plantedirektoratet afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug. 6.3 Udførelse For alm. hvene, italiensk rajgræs og fåresvingel gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU s officielle sortliste. Græssåning udføres under gunstige vejrforhold, afsnitsvis og hurtigst muligt efter at arealer er klargjort, dog fortrinsvis i april-maj eller august-september måned. Forinden græssåningen udføres, foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05-0,10 m slås af og fjernes før græssåning. Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m². Sammen med udsåning skal der tilføres 50 kg NPK gødning pr. ha. For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget, skal der ved sprøjtesåning endvidere tilsættes cellulose/papir. 23

24 6.4 Kontrol Vedligeholdelse af græsarealer frem til 1 år efter aflevering - 1-års eftersyn - påhviler entreprenøren. Frøblanding dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold. 24

25 Bilag 2.1 Jordhåndteringsplan 25

26 , revision 1 Entreprise Bilag 2.1 Jordhåndteringsplan Bilag 2.1 Jordhåndteringsplan INDHOLDSFORTEGNELSE Side GENERELT...2 MULDAFRØMNING OG UDLÆGNING...2 Rabatjord...2 Overjord...3 Muldjord...3 BLØDBUNDSARBEJDER...4 RÅJORDSARBEJDER...4 Jord afgravning til mellemdeponering...4 Jord afgravning til direkte indbygning...5 Jord afgravning til udsætning...5 Jord til indbygning afhentet fra arbejdsdepot ved Lindenborgvej...6 Friktionsmaterialer...6 Note: Stationeringer angivet i notatet er ca. stationeringer. 1

27 , revision 1 Entreprise Bilag 2.1 Jordhåndteringsplan GENERELT Med hensyn afgrænsning af de enkelte afgravnings- og påfyldningsområder, henvises der til hhv. opbrydningsplaner, tegn. nr og Jordhåndteringsplaner, tegn nr Det skal bemærkes at jordarbejdet på strækningen st st mhs og ca. st st mvs. udføres i Entreprise , og at jordarbejdet på strækningen st st mhs og ca. st ca. st mvs. udføres i Entreprise MULDAFRØMNING OG UDLÆGNING Rabatjord Rabatjord langs motorvej afrømmes og deponeres i arbejdsdepotet ved Lindenborgvej: Motorvejen, mhs.: St : 600 m² á 0,30m total 180 m³ St : 1800 m² á 0,30m total 540 m³ Motorvejen, mvs.: St : 3600 m² á 0,30m total 1100 m³ Motorvejen, midterrabat: St : 1150 m² á 0,30m total 350 m³ Afrømning af rabatjord (post ): 2170 m³ Rabatjord langs motorvej afrømmes og bortskaffes til deponi (post ). Motorvejen, mhs.: St : 1200 m² á 0,30m total 350 m³ Rabatjord afhentes i arbejdsdepotet ved Lindenborgvej og genudlægges langs motorvejen inden for 1,5 m fra fremtidig kørebanekant, herunder udlægges rabatjord som grusrabat foran støjskærme: Motorvejen, mhs.: St : 3600 m² á 0,30m total 1100 m³ Motorvejen, mvs.: St : 3600 m² á 0,30m total 1100 m³ Motorvejen, midterrabat: St : 9000 m² 1500 m³ Total m² 3700 m³ Genudlægning af rabatjord afregnes som areal (post ) 2