Mariehjemmenes historie
|
|
- Charlotte Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre forholdene for gamle mennesker. Det er imidlertid også en historie om en organisation, der altid har været i bevægelse. Nye tilbud er udviklet og oprettet, og utidssvarende tilbud er nedlagt, hvis de ikke længere kunne leve op til de behov og de krav, der stilles fra borgere og myndigheder
2 Indhold Starten på Mariehjemmene i Mariehjemmenes stifter... 2 Familiens hjem var også beboernes hjem... 3 Udviklingen i 1960 og 70 erne... 3 Snævert samarbejder med kommunerne... 4 Flere plejehjem for ældre kommer til... 4 Det spanske eventyr... 5 Residencia Marie og Centro de Termalismo... 5 Mariehjemmenes fokus udvides... 6 Socialpsykiatrien... 6 Konsolidering og organisationstilpasninger i 1980 erne... 6 Fru Rørdam Holm træder i baggrunden... 7 Organisationen tilpasses... 7 Organisationen samles... 8 Strukturen forenkles... 8 Hovedkontoret... 8 Henningsens Allé 23 i Hellerup... 9 Onsgårdsvej 35 i Hellerup... 9 Virumgårdsvej 18 i Virum... 9 De farlige 90 ere Stramninger og nye tider Reformer og omstillinger Driftsoverenskomster opsiges De overenskomstfrie boligers indtogsmarch Mariehjemmene bygger Mange nye Mariehjem kommer til Friplejeboliger De første erfaringer Status Bilag 1: Mariehjem: Hvor og hvornår: Bilag 2: Formænd for Fonden Mariehjemmene: Bilag 3: Direktører for Fonden Mariehjemmene Bilag 4: Tidslinie Side 1
3 Starten på Mariehjemmene i 1958 Historien startede den 16. oktober 1958 med åbningen af Rose Mariehjemmet i Hellerup i en ejendom, der tidligere havde været anvendt til ambassade. Mariehjemmenes stifter Kvinden stifteren af Mariehjemmene hed Rose Marie Jenny Elfrida Rørdam Holm Hun var sygeplejerske på Rigshospitalets afdeling O den lukkede psykiatriske afdeling. Det konkrete startskud til hendes beslutning var dog, at den afdeling hun senere arbejdede på Øjenafdelingen på Finsen Hospitalet skulle lukke. Der er mange, der har spurgt, hvordan det kan være, at Mariehjemmene i det hele taget kom op at stå. Det gjorde de, fordi fru Rørdam i sin karriere som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling oplevede hvordan mange kom for at få familiens gamle forældre og bedsteforældre indlagt op til jul. Det udløste en enorm vrede og bitterhed hos hende at se alle disse gamle, som sad og græd bitre tårer ved tanken om f.eks. den julefest de andre holdt derhjemme. Denne vrede fik hende til at love sig selv, at hun en dag ville tage sig af gamle og ensomme mennesker, så også de kunne få en værdig og levende tilværelse. Fru Rørdam Holm hævede sin opsparing, supplerede den med et lån, som gode kolleger kautionerede for og benyttede pengene til udbetalingen til ejendommen på Brodersens Allé 16 i Hellerup. Her flyttede hun ind i kælderen med familien. Side 2
4 Familiens hjem var også beboernes hjem Fru Rørdam Holm var yderst aktiv som; madmor, altmuligmand, sygeplejerske, med alt hvad deraf følger, pleje, medicinuddeling, forbindskiftning og meget mere, og hertil kom så administrationen af hjemmene. Og som fru Rørdams datter Else Marie siger, så fik jeg 25 bedsteforældre, lærte at spille klaver, skak og kort samt male akvarel. Det var virkelig en storfamilie, der blev etableret i den tidligere ambassadebygning. Ret meget, ud over kost og logi, blev der ikke tilovers til egen familie, der gik fire år, før fru Rørdam Holm fik råd til en hårdt tiltrængt ny frakke, den gamle cottoncoat havde måttet holde for i alt slags vejr. Da fru Rørdam Holm endelig trådte ind ad døren i nyerhvervelsen, lidt betænkelig ved hvilken reaktion der måtte komme fra beboerne ved en sådan udfoldelse af luksus, var der en, der slog hænderne sammen og sagde: Nå, nu kan vi endelig være Dem bekendt. Som privat hjem var vilkårene ikke så stabile på dette tidspunkt, som de senere blev. Det var Forsorgsloven, der gav kommunen mulighed for og pligt til at støtte hjemmet, så beboerne i det mindste havde det, der dengang blev kaldt lommepenge. Til gengæld var tiden karakteriseret ved en kraftig vækst i velfærdsstatens udvikling med de typer service og støtte, som i dag karakteriserer den. Udviklingen i 1960 og 70 erne Fru Rørdam Holm fik således mulighed for at udvide sin virksomhed. Og i løbet af 1960 erne fik hun i samarbejde med Københavns Kommune etableret 3 nye plejehjem (Ellen, Jenny og Dorthe) og et rekreationshjem (Hanne). Side 3
5 I dag eksisterer kun et enkelt af disse hjem Else Mariehjemmet, der ligger i Humlebæk. Snævert samarbejder med kommunerne De nye hjem blev indrettet i tidligere hoteller, patricierejendomme og ejendomme, der i forvejen havde været anvendt til institutioner. Else Mariehjemmet havde f.eks. tidligere været et hvilehjem for kvinder, men kunne umiddelbart anvendes som plejehjem efter en renovering. Udviklingen fortsatte i 1970 erne. Men medens de første Mariehjem alle var fru Rørdam Holms ejendom, så havde ny lovgivning fastsat, at der i fremtiden kun fra kommunernes side kunne indgås driftsoverenskomster med selvejende institutioner, der selv skulle eje ejendommen. Det typiske for udviklingen var, at den foregik i et snævert samarbejde med Gentofte og ikke mindst Københavns kommuner. Socialborgmesteren i Københavns Kommune havde bl.a. foreslået at ændre hidtidige hoteller til plejehjem. Flere plejehjem for ældre kommer til Disse år blev derfor præget af, at Ellen Mariehjemmet i Gilleleje, Jenny Mariehjemmet i Jyderup og Dorthe Mariehjemmet i Rødovre blev etableret som en fælles selvejende institution SIM (Selvejende Institutioner Mariehjemmene), der fik overenskomst med Københavns Kommune. Senere kom også Rikke Mariehjemmet til i det tidligere berømte badehotel (Skodsborg Søbad) i Skodsborg. Her var det Gentofte Kommuner, der ejede ejendommen, hvor så den selvejende institution lejede sig ind. Rikke Mariehjemmet blev imidlertid nedlagt i 2007, fordi det ikke var økonomisk muligt at ombygge det, så det kunne leve op de aktuelle indretningsstandarder. Side 4
6 Det spanske eventyr Samarbejdet med Københavns Kommune inspirerede i 1970 til starten på det, der blev kaldt Mariehjemmenes spanske eventyr. Tanken var, at det ville være sundt at oprette nogle rekreationshjem med pleje og genoptræning i sydens sol for syge ældre. Denne tanke deltes af både Mariehjemmene og af det offentlige. Der var således en vilje til at prøve nyt. Efter at have turet rundt på den Iberiske halvø og fundet det enten for varmt, uden vand eller med dårlige flyforbindelser, virkede oprettelsen af Mariehjem i sydens sol for urealistisk. Men hjælpen kom i form af direktøren for det spanske flyselskab Iberia, der havde hørt, at fru Rørdam Holm søgte et egnet sted til sine latinske hjem. Residencia Marie og Centro de Termalismo Dermed kunne Residencia Marie og Centro de Termalismo i Benicasim nord for Valencia åbne henholdsvis den 18. marts 1970 og den 5. april Residencia Marie var kun beregnet for københavnere og gentofteborgere på 6 ugers ophold, hvorimod Centro tog imod fra hele kongeriget på op til 3 måneders ophold. Hjemmene i Benicasim fik dog en kort levetid. Med Bistandslovens ikrafttræden i 1975 forsvandt kommunernes økonomiske adgang til 75 % statsfinansiering af opholdene og dermed også grundlaget for Mariehjemmenes virke i Spanien. Så den 31. marts 1976 kom det sidste hold pensionister hjem fra syden, og det endte derfor med, at Mariehjemmene i Spanien lukkede i Side 5
7 Mariehjemmenes fokus udvides Mens Mariehjemmenes tilbud hidtil havde drejet sig om ældre med somatiske handicaps, så ændrede man fokus i slutningen af 1970 erne efter at Rose Mariehjemmet i nogen tid også havde optaget psykisk syge personer. Socialpsykiatrien Det var tilsyneladende gået godt med gradvist at integrere sindslidende personer med Rose Mariehjemmets plejehjemsbeboere. I samklang med Kirsten Thyregod, der var formand for den nyoprettede bestyrelse på Rose Mariehjemmet, blev fokus nu rettet tilbage mod det, fru Rørdam Holm var kommet fra som sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling. Så selv om der måtte lukkes Mariehjem i Spanien, blev der stadig gået nye veje. At Mariehjemmene på den måde fik et udvidet erfaringsfelt har betydet meget for den senere udvikling. En udvikling, der blev efterfulgt af en indskrænkningsperiode i 1980 erne. I forbindelse med 20 årsjubilæet i 1978 skænkede fru Rørdam Holm Rose Mariehjemmet til Mariehjemmene. Denne kvitterede ved at købe Else Mariehjemmet af fru Rørdam Holm og få billedhugger Knud Nellemose til at lave et portrætrelief af fru Rørdam Holm til hendes 70 årsdag året efter. Relieffet hænger stadig i hallen på Rose Mariehjemmet. Konsolidering og organisationstilpasninger i 1980 erne Mariehjemmene blev på mange måder mærket af den opbremsning, der var i samfundet i 1980 erne. Ligeledes var der et behov for at få pusten oven på de store organisatoriske ændringer, man havde været igennem i starten af årtiet og stadig var midt i erne blev således på mange måder en stille periode, hvor de strukturelle ændringer skulle konsolideres, og hvor livremmen skulle til at spændes ind. Dette førte til, at man på de enkelte hjem måtte tænke alternativt for at Side 6
8 få pengene til at slå til. Sine steder blev dette frugtbart, men det skabte ligeledes utryghed om, hvordan det dog skulle gå. Fru Rørdam Holm træder i baggrunden Fru Rørdam Holm trådte i 1980 i baggrunden i forhold til det daglige arbejde i Mariehjemmene. I den forbindelse blev varemærkerettigheden til navnet Mariehjemmene overdraget til Fonden Mariehjemmene. Disse ændringer var et led i en række års bestræbelser på at tilpasse strukturen til den nye bistandslovs bestemmelser om, at der ikke længere kunne være overenskomster med lederejede institutioner, ligesom fælles organisationer for flere institutioner ønskedes ophævet. Der måtte nu kun indgås overenskomster med institutioner med egen bestyrelse. Organisationen tilpasses For bedre at kunne håndtere de nødvendige organisatoriske ændringer blev der i oprettet tre beslutningsniveauer bygget op om et repræsentantskab, der stiftede Fonden Mariehjemmene den 21. september Ud fra dette repræsentantskab blev der stiftet en hovedbestyrelse, der bestyrede den nyoprettede fond fra 1978, hvis formål bl.a. var (og er), at yde støtte til de enkelte Mariehjem og til at arbejde for at oprette nye. Derudover blev der i 1978 ligeledes nedsat et forretningsudvalg. Foreningen af SIM hjem bestod endnu, og på de enkelte Mariehjem begyndte en proces med at sammensætte bestyrelser på de hjem, der ikke allerede havde en sådan. Der var således et utal af beslutningsniveauer, hvilket ikke overraskende førte til vanskeligheder mht. placering af beslutningskompetencer. Repræsentantskabet, der var nedsat i 1977 for at have et fælles forum mellem hovedbestyrelsen og SIM hjemmene, mistede sin betydning og opløste sig selv i juni Side 7
9 Organisationen samles I 1981, efter opløsningen af både SIM og repræsentantskabet, blev det vedtaget, at hovedbestyrelsen skulle bestå af formændene for de enkelte hjems bestyrelser samt tre supplerende medlemmer. Med ganske få ændringer er det stadig sådan grundstrukturen i Mariehjemmene er i dag. Efterhånden som hovedbestyrelsen fik konsolideret sig efter 1981, blev Forretningsudvalget ikke længere fundet nødvendigt. Forretningsudvalget holdt sit sidste møde i april Mariehjemmenes langvarige vej mod en enkel og gennemskuelig struktur med en bestyrelse bestående af formændene for hvert enkelt hjem samt nogle få supplerende medlemmer var således til ende. Hovedbestyrelsen skiftede i 1986 over til at blive Fonden Mariehjemmenes Bestyrelse. Dette skete, fordi Mariehjemmene var og er en erhvervsdrivende fond. Navnet stemmer således overens med, hvad det dækker over. Strukturen forenkles Fra at have mange besluttende led havde organisationen fundet et fornuftigt enstrenget system, der stadig er den struktur, der bliver brugt i 2011 hvor det enkelt Mariehjem hver især er en selvejende institution med egen bestyrelse med selvstændigt ansvar for institutionen og hvor formændene for de enkelte Mariehjems bestyrelserne danner fondens bestyrelse sammen med et par eksterne medlemmer samt to repræsentanter fra forstanderne og to repræsentanter fra medarbejderne. Hovedkontoret I begyndelsen, da fru Rørdam Holm stadig boede på Rose Mariehjemmet, var det hende, der styrede administrationen. Side 8
10 Henningsens Allé 23 i Hellerup Efterhånden kom der flere hjem til og hun flyttede til Henningsens Allé 23. Her holdt hovedkontoret til i mange år. I begyndelsen var der blot to ansatte. Der blev dog ansat flere og en overgang deltes kontoret, så pleje og socialrådgiverfunktionerne blev på Henningsens Allé og bogholderiet flyttede til Helleruplund Allé. I 1976 blev socialrådgiverne afskediget i forbindelse med lukningen af hjemmene i Spanien, da de havde været deres primære arbejdsopgave. Dermed blev hele kontoret i nogle år frem igen samlet på Henningsens Allé. En flytning var dog under optræk. Fru Rørdam Holm trak sig i 1980 tilbage fra det daglige administrative arbejde. Dette skulle nu varetages af en anden. En overgang var der en tredelt struktur, hvor fru Rørdam Holm var ansat som konsulent, Arne Skovgaard Nielsen som plejehjemsinspektør og derudover en administrationschef. Dette var en yderst midlertidig løsning, der varede fra august 1980 til Arne Skovgaard Nielsen i december 1981 blev ansat som forstander for Mariehjemmene. Dermed overtog han alle de funktioner, der tidligere var delt mellem tre. Onsgårdsvej 35 i Hellerup Placeringen af administrationen i fru Rørdam Holms hus på Henningsens Allé blev i stigende grad uhensigtsmæssig. I 1983 fandt hovedkontoret sit eget sted og havde indtil 2010 adresse i lokalerne på Onsgårdsvej 35 i Hellerup. Med denne flytning forsvandt fru Rørdam Holms helt tætte tilknytning til det daglige arbejde. Virumgårdsvej 18 i Virum Med Mariehjemmenes voldsomme ekspansion 00 erne med en gennemsnitlig tilvækst på ét nyt Mariehjem om året blev pladsforholdene for trange på Onsgårdsvej og Hovedkontoret flyttede i 2010 til Virumgårdsvej 18 i Virum og med Arne Skovgaard Nielsen stadig ansat som direktør. Side 9
11 I 2011 er der ansat 12 medarbejdere, der arbejder med regnskab, løn, bogholderi, og udviklings og konsulentarbejde samt ejendomsvedligeholdelse og IT. Kontoret sælger disse ydelser til de forskellige Mariehjem og fritager dem dermed for en masse administrative opgaver, samt skaber rammen for det fællesskab, der er med til at holde Mariehjemmene sammen. I 2011 gik Arne Skovgaard Nielsen efter 40 års ansættelse på pension og som ny i direktørstolen fik Mariehjemmene Bo Kristiansen. De farlige 90 ere Mens 1980 erne var relativt stille med koncentration om konsolideringen af strukturen og tillige et skifte, hvor Mariehjemmenes stifter trak sig helt tilbage, var der dog en forsmag på de økonomiske opstramninger kommunerne foretog i 1990 erne. Stramninger og nye tider For Mariehjemmene bestod 80 ernes ændringer i, at et rekreationshjem (Anne Mariehjemmet) måtte lukke i 1985, men også som et varsel om nye tider, så blev Skovridergaarden der nu hedder Bostedet Karen Marie af familien Skovgaard Nielsen overført til Mariehjemmene. Karen Marie, der ligger i Nyrup på Sydvest sjælland, var det første botilbud, Mariehjemmene fik til psykisk udviklingshæmmede og således et nyt eksempel på, at Mariehjemmene udvidede sit arbejdsområde erne blev imidlertid den periode, der satte Mariehjemmenes omstillingsparathed på en prøve. Reformer og omstillinger På den ene side var kommunernes krav til besparelser markant, og på den anden side blev der stillet krav om en massiv højnelse af plejeboligernes kvalitet, idet de skulle leve op til standarderne for de ældre og plejeboliger, der Side 10
12 var afløserne for de hidtidige plejehjem. Den klassiske plejehjemsbolig med ét værelse pr. beboer og helst et badeværelse med toilet i tilknytning til værelset, var ikke længere nok ernes og 90 ernes reformer betød, at plejehjemsbeboere nu tydeligere skulle råde over deres egen bolig. Det startede med ændringen om, at alle beboere skulle have udbetalt deres pension, hvoraf de skulle afholde udgifter til husleje, mad og vask mm. Der suppleredes med krav om en højere kvalitet af boligerne og ønske om, at de hidtidige plejehjem efterhånden blev moderniseret, så de kunne leve op til de nye krav. Udviklingen i ældrebefolkningen var ikke så gunstig for de, der drev plejehjem for især Københavns Kommune, idet de enorme udflytninger fra Københavns Kommune i forbindelse med udviklingen af forstadskommunerne betød, at der efterhånden kom et kraftigt fald i den københavnske ældrebefolkningen. Driftsoverenskomster opsiges På den baggrund vedtog man i Københavns Kommune at opsige overenskomsterne med de mindre og umoderne plejehjem først og fremmest dem der lå udenfor selve kommunen og Mariehjemmene mærkede det hurtigt. Også Gentofte Kommune så vanskelighederne i de små plejehjem, så i løbet af 1990 erne blev overenskomsterne med Inger Mariehjemmet i Hellerup, Jenny Mariehjemmet i Jyderup og Berthe Mariehjemmet i Hellerup opsagt og institutionerne nedlagt. I forbindelse med sådanne opsigelser af overenskomster søger man naturligvis, om man kan fortsætte med nye opgaver eller i nye rammer, men man fandt ikke løsninger herpå ved de nævnte institutioner. Det gjorde man imidlertid senere, da man fik en opsigelse af overenskomsterne med Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, Ellen Mariehjemmet i Gilleleje og Else Mariehjemmet i Humlebæk. Side 11
13 Dels fik man med Rødovre Kommune en aftale om, at kommunen indtrådte som overenskomstpart i stedet for Københavns Kommune og dels undlod man simpelthen at nedlægge Ellen og Else. Derved blev kimen lagt til den friplejeboliglov der blev vedtaget i De overenskomstfrie boligers indtogsmarch Mariehjemmene benyttede sig af, at der ikke længere i lovgivningen var et krav om, at plejehjem skulle have en overenskomst med en bestemt kommune. Bestyrelsesformanden for Mariehjemmene John Lange Jacobsen beskrev situationen således: For Ellen og Elses vedkommende betyder det, at ingen kommune automatisk visiterer til de 2 hjem, men at de plejekrævende ældre selv skal vælge ophold på disse hjem. Vi skal altså nu konkurrere på kvalitet på den særligt kvalitative måde, at de ældre selv er og forbliver tilfredse med kvaliteten. Med denne driftsform sker der en markant understregning af de plejekrævende ældres eget frie valg af opholdsstedet. Det er en nyskabelse! Der var således en stolthed over at være med i den forfront, der ganske i tidsånden satte individet og individets frie valg i centrum. Mariehjemmene havde sat sig foran udviklingen i stedet for blot at tilpasse sig den. Det betød, at Mariehjemmene ved udviklingen af tilbud prioriterede de overenskomstfrie institutioner højest, men på den anden side var der sideløbende en udvikling, der illustrerede, at Mariehjemmenes lyst og evne til at kaste sig over nye områder eller løse massive problemer ikke blot var bundet af en bestemt løsningsmåde. Side 12
14 Mariehjemmene bygger Et helt privat botilbud i Lyngby Taarbæk Kommune for psykisk syge kom i fokus. Der blev i pressen beskrevet nogle afskrækkende eksempler på, hvordan forholdene var. Kommunen ønskede hurtigt at få ændret situationen og kontaktede bl.a. Mariehjemmene. I løbet af meget kort tid overtog Mariehjemmene i 1995 botilbuddet og indgik en normal driftsoverenskomst med kommunen. I 1999 flyttede botilbuddet til det nyopførte Mariehjem i nabolaget og det blev starten for det nuværende Bofællesskabet Kirsten Marie. I Roskilde hjalp Mariehjemmene et projekt Kvindely, for misbrugende prostituerede i gang ved at købe en ejendom og ombygge det til projektet. Sigtet var dog, at det skulle udvikles til et varigt tilbud, og i dag står det som Hanne Mariehjemmet, der har driftsoverenskomst med Region Sjælland. Mange nye Mariehjem kommer til Resten af de nye tilbud er overenskomstfrie. Det drejer sig om: Pensionatet Mette Marie i Vanløse, der er et social psykiatrisk botilbud for sindslidende med misbrugsproblemer, Boenheden Line Marie i Slangerup, der er et botilbud for senhjerneskadede, Bofællesskabet Birthe Marie i Tåstrup, der er et botilbud for psykisk udviklingshæmmede, Plejehjemmet Louise Mariehjemmet i Brønshøj, der er et somatisk plejehjem. Bofællesskabet Inge Marie i Ringsted, der er et botilbud for blinde og svagtseende yngre udviklingshæmmede, Bofællesskabet Sofie Marie i Ringsted, der er et botilbud for yngre autister og endelig Bostedet Caroline Marie i hjertet af København, der er et botilbud for unge med psykiske problemer der har behov for støtte, rehabilitering og omsorg. Side 13
15 Friplejeboliger Mariehjemmenes udvikling af botilbud uden driftsoverenskomst med en kommune har bl.a. været inspirerende for Folketingets vedtagelse i 2006 af en lov om friplejeboliger. Umiddelbart set har loven ikke skabt forenklinger, men forhåbentlig tryghed ved anvendelsen af tilbud, der ikke har den normale tilknytning til en bestemt kommune. Mariehjemmene har endnu ikke mange erfaringer med anvendelsen af loven, der først i de senere år er blevet færdigimplementeret. De første erfaringer Mariehjemmene har imidlertid i 2010 fået tilknyttet Liselund i Vodskov, der er friplejeboliger for ældre. Endvidere er der 3 Mariehjem under etablering: Plejehjemmet Meta Mariehjemmet i Gadbjerg, der skal være friplejeboliger for ældre, Botilbuddet Åse Marie i Bjæverskov, der skal være botilbud for psykisk syge misbrugere etableres efter loven om friplejeboliger og Bofællesskabet Lykke Marie i Slangerup, der skal være et botilbud for multihandicappede yngre mennesker og som også etableres efter loven om friplejeboliger. Mariehjemmene søger således at videreudvikle den faglige bredde i sine tilbud ved anvendelsen af friplejeboligloven. Med de nogle gange ret små klientgrupper søger man samtidig at løse nogle af de problemer, kommunerne står med efter amternes nedlæggelse. Om det lykkes vil fremtidens historieskrivere kunne berette om! Side 14
16 Status Kernen i alle de nævnte tilbud er boligerne. De følger de nye indretningskrav og de, der ikke oprindeligt har gjort det, er alle blevet ombygget. De er alle drevet som selvstændige selvejende institutioner, og som det ses, så spænder virksomhedsområdet vidt, idet der ikke længere er tale om somatiske plejehjem som det dominerende tilbud, men derimod om et mangefold af forskellige tilbud. Tilbuddene er hver for sig etableret på baggrund af henvendelser fra borgere eller deres pårørende, hvorefter der er involveret kommuner og særligt sagkyndige, hvorved behov og indhold har kunnet matches. Flere tilbud er på den måde blevet banebrydende helt i Fonden Mariehjemmenes vedtægters ånd og bogstav. Mariehjemmenes stifter havde næppe forudset en udvikling som den skete bl.a. har mange af tilbuddene været totalt ukendte, da Mariehjemmene blev startet i 1958 men der er næppe tvivl om, at hun ville være stolt af udviklingen, hvis hun havde kendt den. Side 15
17 Bilag 1: Mariehjem: Hvor og hvornår: Rose Mariehjemmet 1958 Hellerup Berthe Mariehjemmet Hellerup Anne Mariehjemmet Ruds Vedby Inger Mariehjemmet Charlottenlund Else Mariehjemmet 1966 Humlebæk Dorthe Mariehjemmet 1969 Rødovre Jenny Mariehjemmet Jyderup Residencia Marie Benicasim Centro de Termalismo Benicasim Ellen Mariehjemmet 1972 Gilleleje Rikke Mariehjemmet Skodsborg Karen Marie (1987 ) 1999 Nyrup Kirsten Marie (1995 ) 1999 Kgs. Lyngby Mette Marie 2001 Vanløse Louise Mariehjemmet 2002 Brønshøj Hanne Mariehjemmet Kvindely 2003 Roskilde Line Marie 2004 Slangerup Birthe Marie 2006 Høje Taastrup Sofie Marie 2008 Ringsted Inge Marie 2009 Ringsted Caroline Marie 2009 København Liselund 2010 Vodskov Åse Marie 2012 Bjæverskov Meta Marie 2012 Gadbjerg Lykke Marie 2013 Slangerup Mariehjem i alt 25 Nuværende Mariehjem: 18 Side 16
18 Bilag 2: Formænd for Fonden Mariehjemmene: 1977: Otto Westergaard 1985: Bent Kristensen 1989: Åse Schelbeck 1997: John Lange Jacobsen 2005: Jesper Maarbjerg Bilag 3: Direktører for Fonden Mariehjemmene 1958: Rose Marie Rørdam Holm 1981: Arne Skovgaard Nielsen 2011: Bo Kristiansen Side 17
19 Bilag 4: Tidslinie 1958: Rose Mariehjemmet oprettes. 1963: Berthe Mariehjemmet oprettes. 1965: Anne Mariehjemmet oprettes. 1966: Inger Mariehjemmet oprettes. Else Mariehjemmet oprettes. 1969: Dorthe Mariehjemmet oprettes. 1970: Jenny Mariehjemmet oprettes. Residencia Marie og Centro de Termalismo oprettes i Spanien. 1971: SIM bestyrelse dannes. Arne Skovgaard Nielsen ansættes. 1972: Ellen Mariehjemmet oprettes. 1973: Første nr. af Mariehønen udkommer. 1974: Rikke Mariehjemmet oprettes. 1976: Bistandsloven vedtages. Residencia Marie og Centro lukker. 1977: Repræsentantskab, hovedbestyrelse og fond dannes. Rose Mariehjemmet bliver plejehjem for psykisk syge. 1978: Forretningsudvalg nedsættes. 1980: SIM bestyrelse opløses. 1981: Repræsentantskab opløses. 1983: Hovedkontoret flytter til Onsgårdsvej 35, 2900 Hellerup 1985: Forretningsudvalg opløses. 1987: Samarbejde med Skovridergården, det senere Karen Marie. 1990: Rose Mariehjemmet bliver bofællesskab for psykisk syge. Den syvplettede Mariehøne bliver patenteret som Mariehjemmenes logo. 1992: Inger Mariehjemmet siger farvel til de sidste beboere. Side 18
20 Jenny Mariehjemmet siger farvel til de sidste beboere. 1993: Inger Mariehjemmets bestyrelse opløses. 1995: Jenny Mariehjemmets bestyrelse opløses. 1999: Berthe Mariehjemmet lukker. Københavns Kommune opsiger driftsoverenskomst med Dorthe, Ellen og Else Mariehjemmet. Dorthe Mariehjemmet indgår driftsoverenskomst med Rødovre Kommune. Ellen og Else Mariehjemmet bliver plejehjem på markedsvilkår. Kirsten Marie nybyggeri tages i brug Kvindely indgår samarbejdsaftale med Mariehjemmene. Skovridergaarden (Karen Marie) bliver del af Mariehjemmene. 2000: Skovridergaarden ændrer navn til Bostedet Karen Marie. 2001: Mette Marie oprettes. 2002: Plejehjemmet Degnemosegård overtages og omdøbes til Louise Mariehjemmet. 2003: Hanne Marie Kvindely oprettes. 2004: Line Marie oprettes. 2006: Birthe Marie oprettes. 2008: Sofie Marie oprettes. 2009: Inge Marie oprettes. Caroline Marie oprettes. 2010: Liselund bliver en del af Mariehjemmene. Hovedkontoret flytter til Virumgårdsvej 18, 2830 Virum. 2011: Arne Skovgaard Nielsen fratræder som direktør Bo Kristiansen ansættes som direktør Side 19
Mariehjemmenes historie
42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede
Læs mereMariehjemmenes historie
Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede at forbedre forholdene for hjemløse,
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse
Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereVirksomhedsplan 2008
Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven
Læs mereDet skal gi` mening for Kristian
Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Jonstrupvang- Bebyggelsen
Læs mereMarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet
MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet 50 år og i voksealder Mariehjemmene runder et skarpt hjørne Vold og trusler en del af virkeligheden
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs merePlejehjemmet Bøgemarkscentret
Plejehjemmet Bøgemarkscentret Bøgemarksvej 3 9230 Svenstrup J Velkommen til Bøgemarkscentret Bøgemarkscentret er et specialplejehjem for yngre senhjerneskadede og misbrugere mellem 18 og 60 år. Centret
Læs mereKære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem
Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes
Læs mereVedtægter. for. Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab
Vedtægter for Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab Fonden er etableret i henhold til lov om social service Fondens navn er Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab
Læs mereVEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013
VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens
Læs mereVedtægter for den selvejende institution
Vedtægter for den selvejende institution Strandlyst Boliger, Lundeborg. 1. Strandlyst Boliger, Lundeborg er en selvejende institution, der drives i lejede plejeboliger og servicearealer beliggende Strandstien
Læs mereTjenestemandspensionister i Frankrig
- 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.
Læs mereVedtægt for. Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård
Vedtægt for Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård 1 Tilbuddet Stk. 1. Den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård (herefter Svendebjerggård) er tilknyttet
Læs mereBotilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning
Botilbud i Ringsted til blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Egnede botilbud til voksne blinde eller svagsynede mennesker med udviklingshæmning findes kun i begrænset omfang. Mennesker
Læs mere1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.
Gladsaxe Kommune Oktober 2005 Institution 11 Sindslidende Nybrogård Nybrovej 333 2800 Lyngby kan institution 1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.
Læs mereRummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier
Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.
Læs merePå børnehjem i Uganda
På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereForstanderens funktioner er blandt andet:
Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende
Læs mereUddrag af serviceloven:
NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereJeg vil i dag sige et par ord i forbindelse med min fratræden som formand for Fonden.
Jeg vil i dag sige et par ord i forbindelse med min fratræden som formand for Fonden. Det at have med Mariehjemmene at gøre har været lidt af et privilegium mange har undret sig over mit engagement, hvilket
Læs mereBrev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital
Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten
Læs merePårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.
09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereMedio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning
Læs mereET PLEJEHJEM i Københavns Kommune
ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner 2 Fotos: Alexandra Emilia Kida og Louise Fuhr. Forside foto COLOURBOX. Velkommen Velkommen til Slottet vi
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereDer var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet
Læs mereKIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL
KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom
Læs mereCenter for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.
Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....
Læs merePraktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.
Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid
Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE
Læs mereBOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE
Budget- og regnskabssystem 4.5.4 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004/Budget 2005 BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Udgifter og indtægter vedrørende personlig
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereGjerndrup Friskoles historie
Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereStiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A.
Stiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A. Ib Holm og J. E. Busch Borupvej 33 4140 Borup har dags dato besluttet at stifte et selskab med begrænset ansvar med navnet VAREINFO S.M.B.A. Der skal både ved stiftelsen
Læs mereKvalitetsstandard for visitation til plejebolig og ældrebolig
Kvalitetsstandard for visitation til plejebolig og ældrebolig Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereVirksomhedsplan 2010
Louise Mariehjemmet * Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...
Læs mereHøringssvar vedr. budget 2015-18 HØRINGSSVAR:
Dato: Af medarbejdersiden i socialpsykiatriens MED-udvalg Ny beslutning om, at lederen(formanden) for det lokale MED-udvalg ikke længere er en del af udfærdigelsen af høringssvar 22/9-2014 Dok. Id. Medarbejdersiden
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereReferat. Fælles Pårørenderådsmøde. Bostøtte og Botilbud Handicap/ Aktivitet, Uddannelse og Job. Favrskov Kommune. 8. september 2015.
Referat Fælles Pårørenderådsmøde Bostøtte og Botilbud Handicap/ Aktivitet, Uddannelse og Job Favrskov Kommune 8. september 2015 Til stede: Jytte B. Sørensen Henny Rasmussen Anders Munk Nielsen Lisy Munk
Læs mereVejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19
Vejledende serviceniveau for ophold i midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau for midlertidige botilbud på handicap- og psykiatriområdet.
Læs mereDer er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Handicapydelser efter borgeren fylder 65 år NOTAT Dato: 02.10.2007 Af: Birgitte Hebo Schmidt Bilag a Dette notat beskriver
Læs merePROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 1. april 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri. for. (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod
PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 1. april 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0161): CO-industri for A (juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I for Nordisk Wavin A/S (advokat Morten
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereI RKSK regnskab 2014 vedr. friplejehjemmene har der været et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr.
N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Marie Christiansen Emne Visitation til friplejebolig 2015 Afdeling Sundhed og Omsorg Administrationen Telefon 9974 1013 E-post marie.christiansen@rksk.dk
Læs mereHOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf. 65 93 18 80
HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf. 65 93 18 80 Referat fra hovedgeneralforsamling Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 19.00 i klubhuset Dagsorden:
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet
KEN nr 10332 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2126-01628 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereMidlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 4 Sølund Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk
Læs mereVelkommen til Plejehjemmet Hassinghave. Kirkevej 50 9310 Vodskov
Velkommen til Plejehjemmet Hassinghave Kirkevej 50 9310 Vodskov Velkommen til Hassinghave Jeg og personalet på Hassinghave Plejehjem vil gerne byde dig velkommen. Vi håber, at du og dine pårørende vil
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rødovre Kommune
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rødovre Kommune Kontaktperson Christian Hjorth Tlf. nr. 36377549 Mail.: rk@rk.dk (att. Christian Hjorth) Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse
Læs mereOpfølgning på hjemtagelser
Hedensted den 6. august 2014 Opfølgning på hjemtagelser Anders Kirkedal Nielsen Løsningvej 30 8722 Hedensted T: 79755000 1 Resumé Siden kommunesammenlægningen har Hedensted Kommune hjemtaget borgere på
Læs mereNyhedsbrev. uge 49 2014
Nyhedsbrev uge 49 2014 Så blev det december, der er ingen sne men vejret er blevet koldere, og den første nattefrost har vist sig. Jeg er sikker på, at en del af os håber der kommer lidt sne, mens andre
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
Læs mereFLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND
FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært
Læs mereQ MARKEDSUPDATE PULS. Colliers International Danmark SENIOR
SENIOR Begrebet senior living omfatter boliger til ældre med vidt forskellige boligbehov og -præferencer. For socialt anlagte personer kunne det være seniorbofællesskaber, en boligform der kombinerer muligheden
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om mellemkommunal refusion - skånejob - støttetimer
KEN nr 9707 af 02/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Journalnummer: 5500007-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereDocumentID: DocumentIsArchived: 0 FileUpdateStatus: 1
From: Lotte Rørtoft-Madsen Sent: 10. februar 2017 10:17 To: SOFDL Udvalgsteamet Subject: Til orientering af SUD - sagsnr. 2017-0074767 Attachments: om 108 att. Jesper Christensen.pdf; budgetudmelding 2014.pdf;
Læs mereVedtægter for Den Selvejende Institution Hjertebo Foreningen Hjertebos venner Boligafdelingen på Hjertebo
Vedtægter for Den Selvejende Institution Hjertebo Foreningen Hjertebos venner Boligafdelingen på Hjertebo Bofællesskabet Hjertebo, herefter kaldet Hjertebo, er oprettet i overensstemmelse med og skal til
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereKonvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og
Læs mere2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 - Arbejdsmarkedsforvaltningen
2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr.: 00.01.00.Ø09 Sagsnr.: 10/37002 BESLUTNING I SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Fraværende: Ingen. Udvalget godkendte indstillingen.
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merePlejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem
Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af
Læs mereVi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer
Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer Vi fik ikke nedbragt udgifterne! Vi fik socialpædagogisk støtte i fagligt samarbejde med pleje og sundhedsydelser Vi har fået
Læs mereVedtægter Landsforeningen Autisme Juni Vedtægter
Vedtægter Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens formål er at skabe de bedst
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereNotat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013
Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Kommunen kan yde fleksjob til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Der er tale om en
Læs mereGenhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken
Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mereTak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).
Oversigt over høringssvar modtaget af Ældre- og Sundhed. 1. Hanne Davidsen 2. Ældre Sagen Allerød 3. Venstre Allerød 4. Elsie W. Andersen Kære Dorthe Jay Allerød den 10. marts 2016 Tak for det tilsendte
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereMere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER
Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring 70 20 13 25 PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER OPNÅ TRYGHED GENNEM KVALITET OG FASTE HJEMMEHJÆLPERE er en privat hjemmehjælpsvirksomhed.
Læs mereServicedeklaration. Palleshave Bo- og Aktivitetscenter
BILAG 3 Servicedeklaration Palleshave Bo- og Aktivitetscenter 1. Beskrivelse af tilbud Palleshave Bo- og Aktivitetscenter er beliggende på en grund (ca. fem tdr. land) i skønne landlige omgivelser. På
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereDriftsoverenskomst. mellem. Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg. Den selvejende institution Center for Døve Generatorvej 2A 2730 Herlev
Driftsoverenskomst mellem Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg og Den selvejende institution Center for Døve Generatorvej 2A 2730 Herlev Den selvejende institution Center for Døve 1. Center for Døve
Læs mereØkonomitilpasning, socialudvalgets område. Endelig udgave, HHJ/- Helårseffekt. Nr. Forslag Konsekvens. Bemærkninger. Kalundborg komm.
Økonomitilpasning, socialudvalgets område Endelig udgave, 30.8.2010 HHJ/- Nr. Forslag Konsekvens Del I, Direktionens forslag Helårseffekt Andre Kalundborg komm.* Bemærkninger 43 Socialpsykiatri og Misbrug:
Læs mereVelkommen til Ronald McDonald Hus
Velkommen til Ronald McDonald Hus Huset Hvert år bliver mange danske børn alvorligt syge. De er eksempelvis født for tidligt, har en hjertefejl, bliver pludselig ramt af kræft eller har brug for at få
Læs mere