ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
|
|
- Alma Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTERAKTION MELLEM TCE OG 1,1,1-TCA FORURENET GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND ET INTEGRERET STUDIE AF STRØMNINGS- OG NEDBRYDNINGSFORHOLD I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Forskningsassistent Ida Damgaard DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Civilingeniør Anne Gammeltoft GEO, Lyngby ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 28
2
3 RESUMÉ Indførelsen af Vandrammedirektivet i 2 har skabt fokus på at vurdere tilstanden for vores vandressourcer for at opretholde og udvikle vandmiljøet. I nærværende projekt er der sat fokus på interaktionen mellem grundvand og overfladevand med henblik på at undersøge strømningsveje, samt nedbrydningsforhold i et ånært grundvandsmagasin. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et tidligere kemikalieaffaldsdepot hvor en forurening med klorerede opløsningsmidler transporteres mod et nærliggende vandløb, Jernhyt Bæk. I undersøgelsen er flowmodellering benyttet til analyse af strømningsveje i det regionale og lokale grundvandsopland. Endvidere er feltunder-søgelser udført på detail niveau for at undersøge strømningsveje i det ånære magasin. Resultater-ne har vist at forureningsfanen transporteres med grundvandet mod Jernhyt Bæk, hvor det strøm-mer ud i bækvandet. Der er fundet indikationer på at der sker en nedbrydning af de klorerede opløsningsmidler i det øvre grundvanmagasin, hvorefter nedbrydningsprodukterne transpor-teres til Jernhyt Bæk. Ved transporten i det ånære magasin findes det sandsynligt, at der sker en nedbrydning af 1,1-diklorethan (1,1- DCA) til klorethan (CA) ved anaerob deklorering. Ud fra de målte koncentrationer i Jernhyt Bæk forventes der ikke at ske forureningsspredning til den regio-nale influente zone 17 km nedstrøms. Dog kan der ske spredning via lokale influente zoner. BAGGRUND I oktober 2 blev Vandrammedirektivet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet /2/. Formålet med direktivet er at udbedre det stigende pres på vandressourcerne, grundet stigende vandind-vinding og forurening af den tilgængelige vandressource. Dette gøres ved at sætte fokus på både kvantitet og kvalitet af de hydrologiske enheder. Ved indførelsen af direktivet er der kommet fokus på sammenspillet mellem overfladevand og grundvand, som er to sammenhængende hydrologiske enheder, der påvirker hinanden kvaltativt og kvantitativt. På flere lokaliteter i Danmark (for eksempel Skensved Å /3/ og Damvad Å /4/) er det påvist, at punktkildeforurenet grundvand ved interaktion med overfladevand påvirker over-fladevandets kvalitet. En af de hyppigst forekommende forureningskomponenter i grundvandet i Danmark er klorerede opløsningsmidler /5/. De klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er ikke ønskelige i hverken drikkevand eller overfladevand, da flere af forbindelserne er fundet kræft-fremkaldende /5/. Ved flere studier er der fundet potentiale for, at klorerede opløsningsmidler kan blive nedbrudt ved grundvandstransporten gennem bundsedimentet til en overfladevandsrecipient /3,6/. Der er dog ikke fundet nogen generelle tendenser for denne nedbrydning, hvorfor mere viden inden for området er nødvendig. Arbejdet er udført som eksamensprojekt ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU /1/. FORMÅL Formålet med projektet er at undersøge punktkildeforurenet grundvands interaktion med overfladevand, med henblik på at belyse transport og nedbrydning af klorerede opløsningsmidler
4 gennem et ånært magasin. Endvidere vurderes risikoen for at en forureningsspredning til andre hydrologiske enheder kan finde sted. En punktkildeforurening med klorerede opløsningsmidler ved Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot er valgt som udgangspunkt for undersøgelserne. FELTLOKALITET Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot (reg. nr ) var i brug fra cirka 1963 til 1974, hvor diverse gamle malingsrester, olietønder, køleskabe osv. blev deponeret. Depotet var placeret 2-3 meter over grundvandsspejlet og havde et areal på 7. m 2. I 1986 blev 18 tons kemikalieaffald fjernet fra depotet. Det er estimeret, at cirka 24 tons klorerede opløsningsmidler er sivet ud i det øvre grundvandsmagasin /7/. Der har tidligere været installeret en afværgepumpning med efterfølgende moniteringsprogram. På figur 1 ses området, placeringen af det tidligere kemikalie-affaldsdepot, forureningsfanens udbredelse og det nærliggende vandløbssystem. Figur 1. Feltlokaliteten ved Skrydstrup syd for Vojens. Det tidligere Kemikalieaffaldsdepot (firkantet område), forureningsfanens udbredelse (skraverede område) og vandløbssystemet, forureningen har spredt sig mod, er vist. Linjen mellem kemikalieaffaldsdepotet og Jernhyt Bæk viser, hvor det geologiske tværsnit (Figur 2) er lavet. Ved tolkning af geoelektrisk kortlægning /8/ og den geologiske lagfølge i 8 boringer /9/ (figur 2), er det fundet, at det øvre magasin har en mægtighed på ca. 3 m. Aflejringerne er domineret af højpermeable smeltevandsaflejringer med lavpermeable linser indtil hovedopholdslinien. Under de sandede sedimenter danner et morænelerlag bunden for det øvre magasin. Øst for hovedopholdslinien findes der flere lavpermeable silt og lerlag, der er svære at genkende i nærliggende boringer på grund af den komplekse geologi. Forureningsfanens udbredelse Ved det tidligere kemikalieaffaldsdepot blev der målt TCE koncentrationer på op til 1.5 μg/l og μg/l 1,1,1-TCA i en dybde på 12 meter under terræn (m.u.t.) /8/. Disse
5 koncentrationer blev fundet lige inden en afværgepumpning blev sat i gang i De højt målte koncentrationer i 1991 og (resultater fra moniteringsprogrammet) er præsenteret i tabel 1. Endvidere er områderne skraveret i figur 2. Tabel 1. De målte koncentrationer af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Kildeområde Ånære magasin µg/l µg/l µg/l Afstand til kilde (m) 35 Ca. 1 Ca TCE ,2cis-DCE ,2trans-DCE 5 VC,9,3 1,1,1-TCA ,1-DCE ,1-DCA CA 5 29 I Jernhyt Bæk blev der i 1997 målt koncentrationer af TCE og 1,1,1-TCA samt nedbrydningsprodukterne 1,1-DCA, 1,1-DCE og CA i Det vides dog ikke hvor meget der stammer fra udsivning med grundvandet, da Køleskabsfabrikken Brødrene Gram og Vojens renseanlæg Syd havde udløb i bækken længere opstrøms med indhold af klorerede opløsningsmidler SV Jernhyt Bæk Hovedopholdslinje NØ Kote (m over DNN) Ler Sand Afstand (m) Silt Sand og Grus Grus Grundvandsspejl Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot Forureningsudbredelse Høje koncentrationer af TCE og TCA Område hvor nedbrydningsprodukterne af TCE og TCA er fundet Figur 2. Geologisk længdeprofil fra Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot til Jernhyt Bæk, samt trykniveauet målt i det frie grundvandsmagasin i november 26. Endvidere er forureningsspredningen vist som den var i 1991 (modificeret fra /8/). RESULTATER OG DISKUSSION I det følgende diskuteres resultaterne fra modellering i Sydjyllandsmodellen /1/ og feltundersøgelser på lokaliteten. Analysen tager udgangspunkt i en regional strømningsundersøgelse, hvorefter strømningen i det lokale grundvandsopland til Jernhyt Bæk er undersøgt. Til sidst laves er en analyse på detail niveau. Analysen laves med henblik på at kvantificere strøm-
6 ninger i systemet, hvorved kontakttid og mulige spredningsveje af forureningskomponenterne kan identificeres. Det regionale grundvandsopland Det regionale grundvandsopland til Haderslev Dam, som Jernhyt bæk har udløb i, er afgrænset ved brug af Sydjyllandsmodellen. Arealet af grundvandsoplandet er 355 km 2. Ved analyse af vandbalancen for den mættede zone findes det, at grundvandsafstrømningen til vandløb at være væsentlig større end overfladevandstilstrømningen til grundvandet: af de 433 mm/år der forlader den mættede zone, afstrømmer 29% til vandløb, mens kun,1% af de 446 mm/år der strømmer til den mættede zone, kommer fra vandløb. Det vurderes derfor, at størstedelen af vandløbene i Haderslev Dam vandløbssystem er effluente (modtager vand fra grund-vandet). Ved analyse af vandføringen igennem systemet ses samme tendens med overvejende effluente vandløb. Der findes en influent zone opstrøms Jernhyt Bæk, hvorefter der først findes en influent zone 17 km nedstrøms Jernhyt Bæk. Det lokale grundvandsopland til Jernhyt Bæk Det lokale grundvandsopland til Jernhyt Bæk er 9,14 km 2. Ud fra grundvandets trykniveau målt i 15 boringer i 26 er der fundet en nordøstlig strømningsretning med et trykniveau gradient fra depotet til Jernhyt Bæk på cirka 3 (figur 3). Dette er i samme størrelsesorden som i 1991, hvorfor der ikke forventes at være sket de store ændringer i grundvandets strømning. Den resterende forurening forventes derfor stadig at blive transporteret mod Jernhyt Bæk. Strømningen i det lokale grundvandsopland fra skel til Jernhyt Bæk er undersøgt ved simpel modellering i MODFLOW. Grundvandsdannelsen i det lokale grundvandsopland er beregnet til 492,5 mm/år ved brug af Sydjyllandsmodellen. Den hydrauliske konduktivitet i magasinet blev fundet til m/s, hvilket stemmer godt overens med tidligere målte horisontale ledningsevner på 6, m/s /11/. Ud fra den fundne hydrauliske konduktivitet er grundvandets strømnings-hastighed mellem forureningskilden og Jernhyt Bæk beregnet til 189 m/år. Det modellerede trykniveau i akviferen mellem vandskellet og Jernhyt Bæk viste, at trykket falder fra skellet mod Jernhyt Bæk, det vil sige, at der er en opadrettet strømning mod bækken. Strømningslinjerne er nedadrettede ved vandskellet, horisontale i magasinet, og til slut ses en opadrettet gradient mod Jernhyt Bæk. Modellen anslår, at alt dannet grundvand afstrømmer til Jernhyt Bæk, hvorfor Jernhyt Bæk fungerer som grundvandsskel for oplandet. Forureningen, der transporteres med grundvandet i sandmagasinet, forventes derfor at have udløb i Jernhyt Bæk. Strømningen i det ånære grundvandsmagasin Ved temperaturmålinger af bækkens vandmasse og bundsedimentet af bækken i begge brinker og midten i udsivningsområdet, blev der fundet varierende temperaturforskelle (,7-1,7 C) alle med højere temperaturer i sedimentet. Dette indikerer, at der i de målte områder er en grundvands-afstrømning fra det ånære magasin til Jernhyt Bæk både fra brinkerne og bunden. Variationerne indikerer lokale forskelle i afstrømningen.
7 Grundvandsafstrømningen er endvidere bekræftet af trykniveaumålinger i det ånære magasin. Trykniveauet blev målt i 3 tværsnit (figur 3) bestående af 3-5 boringer vinkelret på strømningsretningen i bækken (tværsnit 3 ses i figur 4). Tilsvarende strømningsmønstre blev fundet i alle tværsnit. Trykmålingerne tyder på, at afstrømningen midt i bækken er størst. Grundvandsafstrømningen er kvantificeret 4 steder over en strækning på ca. 45 m i Jernhyt Bæk ved at lave fluxmålinger. Gennemsnitsgrundvandsafstrømning er målt om vinteren, og er fundet at være m 3 /år. Til sammenligning er medianminimumsafstrømningen 881 m 3 /år. N Jernhyt Bæk Figur 3. Potentialelinjer indtegnet efter måling af det fri vand spejls trykniveau i 15 boringer. Tallene i cirkler markerer, hvor de tre tværsnit var placeret. Redoxforhold I det øvre lokale grundvandsmagasin til Jernhyt Bæk er der ved analyse af tidligere målte redoxparametre fundet en ca. 2 m tyk aerob zone efterfulgt af en ca. 15 m dyb nitratreducerende zone med en underliggende jernreducerende zone /1/. I det ånære område blev der udtaget vandprøver til måling af redoxparametrene i tværsnit 3. Vandprøverne blev udtaget gennem en nylonslange sluttet til en 12 volt peristaltisk pumpe. Vandprøvetagningsdybderne er markeret i figur 4. Ud fra resultaterne findes en aerob zone på cirka 1 m der bliver tyndere mod bækken, med underliggende jernreducerende forhold. Under bækken findes der også jernreducerende forhold (Figur 4).
8 NØ 1 Jernhyt Bæk 3H 3G 3F SV -1 3M Umættet zone Piezometerboring Relativkote(m) Aerob zone Forureningsfane Grundvandsspejl Equipotentiallinjer Strømningsretning -5 Jernreducerende forhold Vandprøvetagningsdybde Meter Figur 4. Equipotentialelinjer hvorfra strømningsmønstret er vurderet samt en konceptuel optegnelse af redoxzoneringen i det ånære magasin ved tværsnit 3. Endvidere er vandprøvetagningsdybderne markeret. Nedbrydning af klorerede ethener og ethaner i magasinet En analyse af målinger fra 1996 og 1997 af de klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter /12/ viser tegn på, at der sker anaerob deklorering af TCE til 1,2cis-DCE og VC i den jernreducerede zone i det øvre grundvandsmagasin mellem det tidligere depot og Jernhyt Bæk, hvorved der især ses en ophobning af 1,2cis-DCE i de mindre reducerede zoner /1/. For at undersøge om der sker nedbrydning af klorerede opløsningsmidler ved transporten gennem det ånære magasin, er koncentrationen af de klorerede opløsningsmidler TCE og 1,1- TCA og deres nedbrydningsprodukter målt i tværsnit 3. Vandprøverne er udtaget i samme dybder som redoxparametrene med samme prøveudtagningsmetode. Der er ikke fundet tegn på nedbrydning af klorerede ethener i der ånære magasin /1/. Spor af VC i den aerobe zone kan dog indikere, at der er sket aerob oxidation af 1,2cis-DCE. Der er kun målt nedbrydningsprodukter fra 1,1,1-TCA i det ånære område, hvorfor det forventes, at den primære nedbrydning sker i magasinet, hvorefter nedbrydningsprodukterne transporteres til det ånære område. Sammensætning i det ånære område indikerer, at nedbrydningen sker ved abiotisk dehydrohalogenering til 1,1-DCE og ved anaerob deklorering til 1,1- DCA og CA. I det ånære område findes der indikationer på, at der sker en nedbrydning af 1,1-DCA til CA ved anaerob deklorering (figur 5), da den molære andel af 1,1-DCA bliver mindre i de dybere lag. Der ses en klar tendens til, at summen af de klorerede ethener og ethaner er højest tæt på den aerobe zone, hvorefter summen falder med dybden /1/ (figur 5). Dette kan indikere, at nedbrydningen er størst i de dybere og mere reducerede lag.
9 Relativ kote (m) NØ Jernhyt Bæk 3M 3G 3H 3 5 1% 5 1% 63,77 55,41 15,23 1,8 1,47 SV 3F % 59,86 94,24 76,57 15,39 17,92 8,8 5,41 Piezometerboring Grundvandsspejl Equipotentiallinjer Strømningsretning 1,1,1-TCA 1,1-DCE -5 1,1-DCA -6 CA Meter Figur 5. Molfraktioner af klorerede ethaner målt i det ånære grundvandsmagasin. Ud for hver søjle er summen af klorerede ethaner i den givne dybde givet. Bemærk forskellige y-akser. I boringen midt i bækken er der kun fundet spor af klorerede opløsningsmidler. Dette kan skyldes, at der i dette område er en stor udstrømning, hvorved fortyndingen øges. Det vides ikke, om der sker en omsætning af klorerede opløsningsmidler i den hyporheiske zone. Den hyporheiske zone forventes dog ikke at være særlig stor på grund af den forholdsvis kraftige grundvandsafstrømning. Nedbrydningen i denne zone forventes derfor ikke at have den store betydning. De målte koncentrationer i Jernhyt Bæk (Tabel 2) indikerer, at forureningsudsivningen fra det tidligere depot om vinteren ikke får koncentrationsniveauet af klorerede opløsningsmidler i bækvandet over grænseværdien for overfladevand (1 µg/l). Sammenholdes de målte koncentrationer i bækvandet med afstanden på 17 km til den influente zone, forventes det, at fortynding og fordampning betyder, at der ikke vil ske en spredning til nedstrøms grundvands-magasiner. Det kan dog ikke udelukkes, at der findes lokale influente zoner, hvor der kan ske en forureningsspredning. Hvis det tages i betragtning, at koncentrationsniveauet i bækvandet kan være højere om sommeren, hvor fortyndingen er mindre, kan der sandsynligvis være en spredning af forureningskomponenterne i højere koncentrationer om sommeren end om vinteren. Det kunne derfor være interessant at udføre tilsvarende undersøgelser i denne periode. Tabel 2: Målte klorerede opløsningsmidler i Jernhyt Bæk. 1,2cis-DCE 1,1-DCE 1,1-DCA CA µg/l µg/l µg/l µg/l Koncentration i Jernhyt Bæk 1,71,69,92,79 I det øvre grundvandsmagasin i det ånære område er der målt koncentrationer af klorerede opløsningsmidler, der ligger over grænseværdien for grundvand på 1 µg/l. Dette betyder, at grundvandsmagasinet til Jernhyt Bæk vil blive betegnet med ringe kemisk tilstand /2/. Da Jernhyt Bæk er i direkte kontakt med grundvandsmagasinet, kan den ikke leve op til miljøålene om god kemisk tilstand.
10 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Det tidligere Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot ligger i et større regionalt grundvandsopland til Haderslev Dam på 355 km 2. Forureningsfanen fra det tidligere depot har spredt sig i et lokalt grundvandsmagasin, hvor forureningskomponenterne transporteres mod Jernhyt Bæk. Jernhyt Bæk fungerer som grundvandsskel for det lokale opland. Der er grundvandsafstrømning til Jernhyt Bæk hele året. Vinter-gennemsnitsafstrømningen er m 3 /år og medianminimumafstrømningen er 881 m 3 /år. Der findes variationer i grundvandsafstrømningen gennem de første 5 m af Jernhyt Bæk. Der er ikke fundet direkte tegn på lokale influente zoner i udsivningsområdet, hvor forurenet vand fra bækken geninfiltrerer til grundvandet. Den primære nedbrydning af TCE og 1,1,1-TCA sker i magasinet mellem det tidligere depot og Jernyt Bæk, hvorefter nedbrydningsprodukterne transporteres til det ånære område. I det ånære område er der ingen indikationer på, at der sker nedbrydning af klorerede ethener. Der ses tegn på, at der sker anaerob deklorering af 1,1-DCA til CA i det ånære magasin. Der er målt nedbrydningsprodukter fra både TCE og TCA i Jernhyt Bæk under grænseværdien for overfladevand. Der forventes ikke at ske en forureningsspredning med overfladevandet til nedstrøms grund-vandsmagasiner, da der er 17 km til nærmeste regionale influente zone. Det kan dog ikke udelukkes, at der længere nedstrøms forureningsudsivningen, via mere lokale influente zoner, sker en forureningsspredning. De målte koncentrationer af klorerede opløsningsmidler over grænseværdien for grundvand på 1 µg/l i grundvandsmagasinet betyder, at det øvre grundvandsmagasin og Jernhyt Bæk vil blive betegnet med ringe kemisk tilstand ifølge Vandrammedirektivet. I fremtidige studier vil det være interessant at kombinere nærværende feltundersøgelser med feltundersøgelser udført i sommermånederne, hvor den lavere fortynding i bækvandet forventes at øge risikoen for en forureningsspredning via influente zoner. Endvidere vil det være interessant at kombinere feltundersøgelserne med modellering af transporten gennem det ånære magasin, hvor interaktionen finder sted. Vi vil gerne sige tak til Region Syddanmark og Bertel Nilsson, GEUS, for et rigtig godt samarbejde. REFERENCER /1/ Interaktion mellem TCE og 1,1,1-TCA forurenet grundvand og overfladevand, Integreret studie af strømnings- og nedbrydningsforhold i grundvand og overfladevand, Gammeltoft, A. og Damgaard, I., 27, Eksamensprojekt ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU /2/ Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2/6/EF af 23. oktober 2 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, , Europa-Parlamentet og Rådet, De europæiske tidender
11 /3/ Udsivning af punktkildeforurenet grundvand til overfladevand i et Vandrammeperspektiv, Christensen S. B. og Raun K. D., 25, Eksamensprojekt ved Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby /4/ Påvirkning af vandløb fra lossepladsforurenet grundvand, Bruun S. og Rose J., 26, Eksamensprojekt ved Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby /5/ Projekt om jord og grundvand fra miljøstyrelsen Nr 2, Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand, bind 2., Af Kjeldsen P. og Christensen T. H, 1996, Miljøstyrelsen /6/ Sediment Biobarriers for Chlorinated Aliphaticc Hydrocarbons in Groundwater Reaching Surface Water. Hamonts K., Maesen M., Ryngaert A., Bastiaens L., Dejonghe W., Dijk J., Springgael D., Sturme M., Smidt H., Kuhn T., Meckenstock R., Peters N-H. og Kalka H., 26, In: Sass B. M., 26, Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, Proceedings of the Fifth International Conference on Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds /7/ Oprensning af forurenet grundvand en velbevaret illusion?, Madsen B. og Refsgaard A., 1995, ATV møde, Vintermøde om grundvandsforurening, Vingstedcentret 7.-8.marts /8/ Skrydstrup kemikalieaffaldsdepot kortlægning af forureningsfanens udbredelse, Nilsson B., 1991, DGU kunderapport nr. 12 /9/ Jupiter-database, GEUS, 27, /1/ National Vandressource Model, 27, jylland_3_.pdf /11/ 3D-modellering af forureningsudbredelsen fra Skrydstrup depot Revurdering af den igangværende afværgepumpning, Nilsson B., Refsgaard A., Hvilshøj S. og Nyegaard P., 1993, DGU kunderapport nr. 15 /12/ Overvågningsrapport Skrydstrup Kemikalieaffaldsdepot, Anden tilstandsrapport (sommeren 1996 foråret 1997), Nilsson B. og Aamand J., 1997, Udarbejdet for Sønderjyllands Amtskommune, Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelse rapport 1997/95
JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs merepå 3 danske lokaliteter
Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereInformationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket
Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Lone
Læs mereStatus for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs merePrimære re aktiviteter i REMTEC
Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereSamtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering
Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereVURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereVURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING
VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende
Læs mereVandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
Læs mereIndledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereBASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42
BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereUDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT
UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereDen sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereDANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
DANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Geolog Anne Mette Lindof, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Civilingeniør Jette Kjøge Olsen, NIRAS Agenda Formål og udfordringer
Læs mereNaturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?
Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs merePFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse
PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING Geolog Anne Mette Lindof Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse Civilingeniør Jette Kjøge Olsen NIRAS Vintermøde tirsdag d. 5. marts 2019 Baggrund hvorfor
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereVadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen
Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler
Læs mere15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler
15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereMette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark
Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereKvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin
Læs mereBrug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager
Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereJordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereRISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE
RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereGRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET
GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Rambøll Vandkvalitet i grundvand/overfladevand - hvordan griber vi det an? Møde 29. november 2011 1
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereVARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereEr vejsalt en trussel for grundvandet?
Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07
ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mere