CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Grethe Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 20/ Revisions dato: 1/ Ophørs dato: 19/9 2013
2 Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Søgeord Hovedsøgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord: Mundpleje, speciel mundpleje Arbejdsgruppe Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Cand.Cur. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Sygehus Nord. (Kontaktperson). Mail: Jette Buchardt Falk-Sørensen, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk sygepleje, Urologisk Afdeling Holbæk Sygehus Kristina Petersen, klinisk sygeplejespecialist, Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Cecilia Rimmer, klinisk udviklingssygeplejerske, Master i Gerontologi, Geriatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Indledningsvist deltog: Mette Skattum, sygeplejerske, Intensiv Afdeling, Holbæk Sygehus. Lotte Stenz, specialsygeplejerske med ledelse, Børneambulatoriet, Holbæk Sygehus. Susan Andreasen, udviklings- og uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Holbæk Sygehus. Desuden var Dorthe Overgaard, sygeplejeforsker, Hjertecentret, Rigshospitalet og UCSF., Ph.d., Cand.Cur., indledningsvis vejleder. Side 1
3 Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: 20. september 2010 Revisions dato: 1. februar 2013 Ophørs dato: 19. september 2013 Side 2
4 Målgruppe Plejepersonale der vurderer voksne hospitalsindlagte patienters behov for mundpleje og assisterer patienter med tandbørstning. Resumé Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2. Resumé Baggrund Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommerne. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. De mest anerkendte screeningsredskaber til vurdering af mundens status anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion(roag og BOHSE). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelsesprogrammer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder også på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse. Resumé Formål Formålet er at sikre, at voksne, hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Resumé Anbefalinger 1: ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for Side 3
5 mundpleje (23)(B). 2: Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3: Den systematiske intervention bør indeholde anvisninger om: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende swabs med klorhexidin (7,35)(A). og kan indeholde anvisning om anvendelse af: Elektrisk tandbørstning (9)(B). 4: Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Resumé Indikatorer Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Side 4
6 Baggrund Termer og begreber Definition: Mundpleje defineres som evidensbaseret pleje af tænder og mund (Mouth care (oral hygiene) is defined as the scientific care of the teeth and mouth (1)). Patientgruppe: Denne retningslinje omhandler dels identifikation af behov for mundpleje, samt udførelse af tandbørstning. Den del som omhandler identifikation af behov for mundpleje kan bruges til alle voksne hospitalsindlagte patienter. Den del som omhandler udførelse af mundpleje retter sig mod voksne hospitalsindlagte patienter, som er indlagt på medicinske og kirurgiske afdelinger og som ikke selv kan varetage tandbørstning. Patienter med kæbefraktur, patienter i kemoterapi, med kognitive deficit, der forhindre patienten i at samarbejde om tandbørstning, patienter med synkebesvær, patienter der modtager strålebehandling i hoved og halsregionen eller bevidstløse patienter er ikke inkluderet, men man kan med fordel tage afsæt i den til udarbejdelse af retningslinjer for udførelse af tandbørstning til disse patienter. Formålet med mundpleje er: - at holde mundhulens slimhinder rene, fugtige, bløde og hele for at forebygge infektion, såsom at forebygge paradentose og tandkødsbetændelse. - holde tænderne rene for at forebygge caries - holde læberne rene, fugtige, bløde og hele. - fjerne madrester og belægninger uden at beskadige mundhulens slimhinde og tandkød. - lindre smerter og ubehag og øge oral indtagelse. - at patienten føler sig velsoigneret, og at patientens protese eller tænder er rene, fugtige og funktionsdygtige (2,3,4). Problemstilling Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommer. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis (5-9). Tandbørstning efter hvert måltid forventes at kunne reducere antallet af bakterier i mundhulen og derved nedsætte risikoen for aspirations pneumoni (10). Blandt patienter indlagt til operation for spiserørs kræft er det således vist at tandbørstning 5 gang dagligt dagen før operation, reducerede forekomst af postoperative pneumoni fra 32% til 9%, Side 5
7 forekomsten af patienter der havde behov for postoperativ tracheostomi blev reduceret fra 12% til 0% (11). En klinisk retningslinje der anbefalede hoste- og vejrtrækningsøvelser, daglig rensning af mund med swabs med klorhexidin og elevation af hovedgærde til 300 under måltiderne, reducerede forekomsten af postoperativ pneumoni fra 0,78% til 0,18% blandet kirurgiske patienter. Der indgik ca patienter i undersøgelsen (12). En systematisk litteraturgennemgang viser at tandbørstning kan reducere dødelighed efter pneumoni og forekomsten af ikke-fatal pneumoni hos patienter på sygehus og beboere på plejehjem. Det anslås at hvert 10. dødsfald på plejehjem forårsaget af pneumoni kan undgås med forbedret mundhygiejne (13). Flere undersøgelser påpeger, at plejepersonale mangler viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand (7, 14-18). Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt (4,8,17). Ofte er mundhygiejne det sidste, der udføres i plejen til patientens personlige hygiejne, og det er en af de opgaver, der først udelades ved travlhed (7). Blandt patienter indlagt til rehabilitering havde 71% problemer relateret til mundhulen (19), af patienter indlagt på geriatrisk afdeling havde op til 86% behov for mundpleje af større eller mindre art (20). Blandt beboere på svenske plejehjem havde 77,5% behov for hjælp til mund hygiejne, men kun 6,9% modtog denne hjælp (21) Valg af midler og redskaber til mundpleje er afhængig af, hvilken viden og holdning det enkelte plejepersonale har i situationen (8,12). En af årsagerne kan være, at der ikke anvendes retningslinjer for, hvordan man undersøger munden systematisk, og hvordan mundpleje udføres (14). Tre uger efter deltagelse i et undervisningsprogram om mundhygiejne for ansatte på plejehjem, havde beboerne mindre blødning fra tandkød og mindre plak dannelser (22) Der er udviklet en del screeningsredskaber til vurdering af mundens status (6,14,17,18, 23-25). De mest anerkendte /validerede er ROAG (Revised Oral Assessment Guide) (17,18,23) (Se Bilag 1) og BOHSE (The Kayser-Jones Brief Oral Health Status Examination) som er specifikt til den demente borger (26,27). Begge systemer anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion. Begge instrumenter er brugbare ved vurdering af patientens mundstatus, dog har ingen Side 6
8 af dem knyttet handlingsanvisninger til scoringen. I et studie omfattende 133 patienter blev ROAG testet, for at sikre at det var anvendeligt på ældre patienter. For at teste redskabet blev patienternes mund først undersøgt af en uddannet sygeplejerske og efterfølgende af en tandplejer. Der var god overensstemmelse mellem vurderingerne foretaget af tandplejer og sygeplejersker(23). De endelig resultater blev sidenhen sammenlignet med et andet studie af scoringsredskabet BOHSE, hvoraf flere af scoringskategorierne er enslydende med ROAG. BOHSE er mere detaljeret og kappa coefficient blev signifikant lavere, dvs. at ROAG er et mere robust redskab end BOHSE (23). I lyset af denne undersøgelse og i forhold til afgrænsning af patientgruppen i denne retningslinje, vil det være ROAG der danner udgangspunkt for de fokuserede spørgsmål. ROAG beskriver de forskellige områder af munden der skal vurderes, hvordan vurderingen skal foregå samt graduering af mundstatus. Stemme, læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, proteser, spytafsondring og synkefunktion undersøges med anvendelse af mundspejl og lille lygte. Mundstatus registreres udfra kriterier i en gradskala med 1 som betyder frisk eller normal, 2 betyder let til moderate forandringer og 3 indebærer alvorlige problemer. Resultatet af vurderingen skal dokumenteres for at kunne planlægge og evaluere opfølgende tiltag. ROAG er en videreudvikling af OAG, hvor formålet var at udvikle et redskab til måling af mundhulens tilstand under cancerbehandling med stråle- og kemoterapi ved knoglemarvstransplantering (18). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelses- programmer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse (28,29). I et interventionsstudie, hvor det blev undersøgt, om viden og færdigheder i mundhygiejne øges gennem undervisning, indgik en øvelse, hvor studerende skulle børste tænder på hinanden. Denne øvelse ændrede de studerendes attitude i forbindelse med at bistå patienter med mundpleje, således at de blev mere bevidste om, at tandbørstning på et andet menneske bør foretages med respekt og forståelse for den enkeltes integritet (24). Patientperspektiv: Tænder og mundhulens tilstand er for de fleste mennesker en væsentlig del af deres personlige velbefindende og har betydning for indtagelse af ernæring, fysisk og psykisk velvære og det sociale liv. At få udført mundpleje har væsentlig indflydelse på den enkelte patients velvære (30,31). I et studie, hvor formålet var at klarlægge sammenhængen mellem lavt selvværd og patienter, der modtog mundpleje og behandling i et sundhedscenter, blev sygeplejerskerne opmærksomme på, at patienter med ringe mundstatus havde følgende Side 7
9 adfærd: De talte ofte med hånden dækkende over munden, så ned, når de talte og udviste forlegenhed i forhold til, hvordan deres tænder så ud (31). Andre studier viste, at tandbørstning er den hyppigst praktiserede mundhygiejne-vane (30). Selvom der ikke er en intervention, der passer til alle patienter, foretrækker alle dog tandbørste, tandpasta og vand, idet det er en kendt procedure (32). Mundpleje har således stor betydning for den enkeltes patients velvære og selvværd og bør derfor være en væsentlig indikator, når kvaliteten i sygeplejen skal vurderes. Formål Formålet er at sikre, at voksne hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Metode Fokuserede spørgsmål - Hvilken betydning har det for vurdering af mundstatus, at der anvendes et screeningsredskab, ROAG, til at vurdere mundstatus sammenlignet med, at der ikke anvendes ROAG? - Er der evidens for, at systematisk intervention udført på baggrund af screening og scoring af mundstatus medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion, forebygger sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, sammenlignet med usystematisk intervention? - Hvilke mundplejemidler er der evidens for, forebygger og bevare mundhulens normale funktion? - Er der evidens for, at undervisning af plejepersonale, i udførelse af mundpleje, kan øge kvaliteten af den mundpleje der udføres, i forhold til hvis plejepersonalet ikke modtog undervisning? Litteratursøgning og strategi Der er udført systematisk litteratursøgning for perioden fra 1. januar 1987 august Der blev søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline) EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, PsychINFO samt netpunkt.dk/ danbib.: Dansk, norsk og svensk faglitteratur om emnet. Derudover er der foretaget kædesøgning. Søgeord er afgrænset i samarbejde med vejleder og bibliotekar på Roskilde Sygehus. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH- termer fra Pub Med databasen. Søgning i Side 8
10 øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH- termerne. MESH Term Definition; Oral Hygiene: The practice of personal hygiene of the mouth. It includes the maintenance of oral cleanliness, tissue tone, and general preservation of oral health (1). De anvendte søgeord er: Oral hygiene, Mouth hygiene, Oral care, Nursing, Assessment, Tool, Hospital, Score, Guidelines. Søgeord i Danbib./Netpunkt: Oral helse, Sygeplejeprocedurer, Munnstell, Mundvård. Følgende afgrænsninger har været anvendt: Humans AND language: English OR Danish OR Norwegian OR Swedish AND all adult NOT Dental Devices NOT Home Care. Udvælgelse og vurdering af litteratur I søgestrategien er der primært søgt litteratur efter bedste evidensniveau, dvs. metaanalyser, randomiserede kontrollerede undersøgelser og systematiske review. De fleste artikler der fremkom ved søgningen, bestod dog overvejende af kontrollerede, ikke - randomiserede undersøgelser samt ekspertvurderinger og oversigtsartikler af varierende evidensniveau. Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstracts/resumeer udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekstartikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstracts. Der er inkluderet skandinaviske og engelske artikler. Artiklerne er vurderet af gruppens medlemmer og vejleder, og anvendelsen af artikler er opnået ved konsensus. Formulering af anbefalinger og udvælgelse af indikatorer og standarder er opnået ved konsensus i gruppen på baggrund af litteraturen. Indholdet i denne kliniske retningslinje er præsenteret for - og godkendt af sundhedsudvalget i Tandlægeforeningen. Ifølge, odontologisk konsulent, tandlæge MPH, Birthe Cortsen i dansk tandlægeforening, er der behov for en systematisk indsats i relation til opretholdelse af en optimal mundhygiejne også under hospitalsindlæggelser. Flere bevarede tænder vil forventelig resultere i et øget behov for sygeplejefaglig indsats i forbindelse med hospitalisering af voksenbefolkningen, herunder i særlig grad ældre patienter. Der ses flere bevarede tænder højt op i alderen hos en støt voksende ældregeneration, som igennem et langt liv er restaureret med omfattende og dyre tandbehandlinger. Selv kortvarige perioder med kompromitteret mundhygiejne, kan have alvorlige konsekvenser for indlagte patienters orale sundhed. Ydermere kan tandproblemer påvirke en persons velbefindende, selvrespekt og relationer til omgivelserne. Side 9
11 Litteratur gennemgang Hvilken betydning har det for vurdering af mundstatus, at der anvendes et screeningsredskab, ROAG, til at vurdere mundstatus sammenlignet med, at der ikke anvendes ROAG? En svensk kontrolleret, ikke-randomiseret, undersøgelse viste, at ROAG er et klinisk anvendeligt screeningsredskab i forhold til at vurdere mundstatus hos indlagte patienter(17)(iiic),(23)(iia). I et prospektivt sammenlignende studie på patienter fra fire hospitaler i Sverige, fik 152 patienter, indlagt på medicinsk afdeling med cancer eller anden alvorlig sygdom, en baseline vurdering af mundstatus ved indlæggelsen. Herefter blev disse patienters mundstatus dagligt vurderet af såvel sygeplejersken, ved hjælp af ROAG skema, som af patienten selv. Der var høj grad af enighed mellem sygeplejerskens vurdering af mundstatus og patientens egenvurdering. Hvor der var uenighed, vurderede sygeplejersken patientens mundstatus til at være dårligere sammenlignet med patienten (17). Studiet viser, at ROAG kan være brugbart for plejepersonalet til at synliggøre patienters individuelle mundstatus, idet skemaet anviser hvilke områder af munden der skal vurderes, hvordan vurderingen skal foregå samt graduering af mundstatus. Er der evidens for, at systematisk intervention udført på baggrund af screening og scoring af mundstatus medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion, forebygger sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, sammenlignet med usystematisk intervention? Litteraturgennemgangen viser, at litteratur om mundpleje og mundplejeprocedurer generelt er baseret på tradition og subjektive vurderinger. Evidens for bedste praksis fra randomiserede studier er begrænset, men vigtigheden i anvendelse af evidensbaseret intervention fremhæves (7)(Ia), (32)(IV), (33)(Ib), (34)(1b). Hvilke mundplejemidler er der evidens for, forebygger og bevare mundhulens normale funktion? En effektiv daglig pleje af tænder og mundhule medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion samt forebygger sygdomstilstande. Regelmæssig tandbørstning med fluor anses som den bedste metode til at fjerne plak og madrester, stimulere spytsekretionen samt forebygge luftvejsinfektioner (34)(1b), (14)(IV), 25(IV), (32)(IV),. Elektriske tandbørster er mest effektive og har et lille børstehoved som er tilpasset pladsforholdene. Fluor styrker tandemaljen og hæmmer syreproduktionen ved at Side 10
12 lægge et depot af kalciumklorid, som frigøres ved lav ph i plakket ved kariesangreb(9)(iia). For patienter, der har meget sart mund, er speciel mundpleje med anvendelse af svabs med klorhexidin mundskyl/mundgel, det mest effektive til at reducere en kolonisering af gram-negative bakterier og forbygge tandkødsbetændelse, når sufficient konventionel tandbørstning ikke er mulig (7)(Ia), 35(Ib)). Det skal bemærkes, at fluortandpasta ophæver klorhexidins virkning, og disse produkter skal derfor ikke bruges samtidig, men med en halv times mellemrum. Klorhexidin kan give overflademisfarvning af tænderne (gule, brune, sorte), men i forhold til at det kan reducere kolonisering af gramnegative bakterier og dermed fremme overlevelse og forebygge pneumoni, bør anvendelse af klorhexidin ikke fravælges til patienter. I øvrigt kan misfarvningerne fjernes ved en tandrensning. Tænderne bliver ikke permanent misfarvede (35)(Ib). En systematisk oversigt over RCT viser desuden at øget mundhygiejne forebygger luftvejsinfektioner og død på grund af pneumoni hos indlagte ældre på sygehus og på plejehjem (5)(1a). I litteratursøgningen findes yderligere anbefalinger fra eksperter på området, i forhold til pleje af læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, proteser, spytafsondring og synkefunktion. Disse er overvejende baseret på bedst mulige ekspertvurderinger samt ikke randomiserede undersøgelser. På Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, vil vi supplere ROAG med interventionsforslag og handleanvisninger. Disse er, undtaget brug af regelmæssig tandbørstning med fluor, elektriske tandbørster samt anvendelse af klorhexidin mundskyl/mundgel, baseret på bedst mulige ekspertvurderinger samt ikke-randomiserede undersøgelser (bilag 4). Er der evidens for, at undervisning af sundhedsprofessionelle i udførelse af mundpleje kan øge kvaliteten af den mundpleje, der udføres? Litteraturen viser, at valg af midler og redskaber til mundpleje samt hyppigheden af udført mundpleje, er afhængig af viden og holdninger hos den enkelte sundhedsfaglige person (18)(IIa),(29)(Ia)). Studier viser, at kvaliteten øges, når det sundhedsfaglige personale opkvalificeres på området gennem praktisk erfaringsbaseret undervisning sammen med teoretisk traditionel uddannelse (24IIIc) (28,29)(Ia). Side 11
13 Anbefalinger 1. ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for mundpleje (23)(B). 2. Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3. Den systematiske intervention bør indeholde anvisninger om: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende svabs med klorhexidin (7,35)(A). og kan indeholde anvisning om anvendelse af: Elektrisk tandbørstning (9)(B). 4. Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Monitorering Indikatorskema Der er nedsat en gruppe med ansvar for den kliniske retningslinje til - Vedligeholdelse af den kliniske retningslinje. - Vejledning og undervisning i forbindelse med anvendelse af anbefaling. I gruppen indgår de fire førstnævnte personer fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ser ingen organisatoriske hindringer ved brug af anbefalingerne. Der er ingen økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med at følge anbefalingerne. Der er igangsat et pilotprojekt på Medicinsk afdeling B 92, Roskilde Sygehus, mhp. implementering af retningslinjen. Indledningsvist er der i foråret 2010 foretaget en baselineregistrering af gener/helbredsproblemer hos Side 12
14 patienter indlagt i afdelingen. Erfaringerne fra implementeringen vil indgå i første revision af retningslinjen mhp. anbefalinger for implementering af retningslinje for mundpleje. Ansvarlig for gruppens arbejde, implementering og opdatering af retningslinjen: Klinisk udviklingssygeplejerske Jeannette Borchersen. Kvalitetsenheden, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Sygehus Nord. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte, og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interesse konflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede kliniske retningslinje. Side 13
15 Referencer 1. Mesh Term Definition. Oral Hygiene: wiley.com/cochrane/meshsearch?meshtxt_oral%20hygiene &mode- Definition; Dougherty L, Lister S. The Royal Marsden Hospital Manual of Clinical Nursing Procedures. Personal hygiene: mouth care. Oslo: Blackwell Publishing; : Skov M, Langballe G: Mundpleje, hvor der er specielt behov. I: Klinisk Sygepleje 2000; 14 (6): Jenkins D. Oral care in the ICU. An important nursing role. Nursing Standard 1989; 4 (7): Sjögren P, Nilsson E, Forsell M, Johansson O, Hoogstraate J. Systematic Review of the preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of Randomized Controlled Trials. Journal of American Geriatrics Society (11): Xavier G. The importance of mouth care in Preventing Infection. Nursing Standard 2000; 14 (18): Berry A, Davidson P, Masters J, Rolls K. Systematic Literature Review of Oral Hygiene practices for Intensive Care Patients Receiving Mechanical Ventilation. AJCC American Journal of Critical Care 2007;16(6): White R. Nurses assessment of oral health: a review of practice and education. British journal of nursing 2000;9(5): Strand GV, Wolden H, Rykkje L. Munnstell når livet er på hell. I: Tidsskrift for den norske legeforening. 2005;11(125): Eisenstadt E.S. Dysphagia and aspiration pneumonia in older adults. Journal of the American academy of Nurse Practitioners 2010;22: Akutsu Y, Matsubara H, et al. Pre-operative dentalbrushing can reduce the risk of postoperative pneumonia in esophageal cancer patients. Surgery 2010; 147(4): Wren S, Martin M, Yoon J, Bech F. Postoperative Pneumonia- prevention program for the Inpatient Surgical Ward 2010; 210(4): Sjögren P, Nilsson E, Forsell M, Johansson O, Hoogstraate J. A Systematic review of the preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing homes: Effect Estimates and Methodological Quality of randomized Controlled Trials. The Jounal of the American Geriatrics Society 2008;56: Evans G. A rationale for oral care. Art & Science. Nursing Standard 2001;15(43): Adams R. Qualified nurses lack adequate knowledge related to oral health, resulting in inadequate oral care of patients on medical wards. Journal of Advanced Nursing 1996;24: ostello, o ne urses kno ledge o mouth are ra tices. British Side 14
16 Journal 2008;17(4): Paulsson G, Anderson P, Wårdh I, Öhrn K. Comparison of oral health assessments between nursing staff and patients on medical wards. European Journal of Cancer care 2008;17: Eilers J, Berger A, Petersen M. Development, Testing and Application of the oral Assessment Guide. Oncology Nursing Forum 1988;15(3): Andersson P, Halleberg IR, Lorefält B, Unosson M, Renvert S. Oral health problems in elderly rehabilitation patients. Int. Journal Dent Hygiene 2004;2: Andersson P, Hallberg IR, Renvert S. Comparison of oral health status on admission and at discharge in a group of geriatric rehabilitation paients. Oral Health Prev Dent. 2003;1(3): Forsell M, Sjögren P, Johansson O. Need of Assistance with daily Oral Hygiene measures Among nursing Home resident Elderly versus the Actual assistance received from the Staff. The open dentistry Journal 2009;3: Kullberg E, Sjögren P, Forsell M et. al. Dental hygiene education for nursing staff in a nursing home for older people. Journal of Advanced Nursing (6): Andersson P, Hallberg I, Renvert S. Inter-rater reliability of an oral assessment guide for elderly patients residing in a Rehabiltition ward. Special Care Dentist 2002;22(5): ott ng, ank, l levens, onnell, heo van hter erg rov d ng oral are n haematolog al on olog at ents urses kno ledge and sk lls European journal of Oncology Nursing 2008:12; Rattenburry N, Mooney G, Bowen J. Oral assessment and care for inpatients. Nursing Times 1999;95(49): Kayser-Jones J, Bird F, Paul S, Long L, Schell S. An Instrument to Assess the Oral Health Status of Nursing Home Residents. The gerontologist 1995;35(6): Chia-Hui Chen C.The Kayser-Jones Brief Oral Health Status Examintion (BOHSE). A single-item approach to screening elders for oral health assessment. Nursing research 2007; 56(5): Wårdh I, Berggren B, Andersson L, Sörensen S. Assessment of oral health in dependent older persons in nursing facilities. Acta Odontol Scand 2002;60: Petteri P, Vehkalahti M, Simoila R. Effect of 11-month interventions on oral cleanliness among the long-term hospitalised elderly. Gerontology 2007;24: Cohen-Mansfield J, Jensen B. The preference and Importance of Bathing, toileting and Mouth Care Habits in Older Persons. Gerontology 2005; 51: Huff M, Kinion E, Kendra MA, Klecan T. Self-Esteem: A Hidden Concern in Oral Health. Journal of community health nursing 2006;23(4): Robert J. Developing an oral assessment and intervention tool for older people:2. British Journal of Nursing 2000;9(18): Side 15
17 33. Chalmers J, Pearson P. Integrative literature reviews and meta-analyses: Oral hygiene care for residents with dementia: a literature review. Journal of Advances Nursing 2005;52(4): Pearson L, Hutton JL. A controlled trial to compare the ability of foam swabs and toothbrushes to remove dental plaque. Blackwell science Ltd, Journal of advanced Nursing 2002; 39(5): Ciancio Sebastian G. Mouth Rinses and Their Impact on Oral Hygiene. Access. May-Jun 2008: Dansk Patient Sikkerhedsdatabase DSPD Side 16
18 Bilag Bilag 1 - Revised Oral Assesment Guide, ROAG: Andersson P, Öhrn K, (red.): Munnvård inom vård och omsorg (2006:28) Bilag 2 - Resume Bilag 3 - Eksempel på screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt et interventionsskema med handlingsanvisninger til udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Region Sjælland: Skema 1. Skema til vurdering af mundstatus. Skema 2. Skema til screening og scoring af mundstatus. Skema 3. Metode til screening af mundstatus. Skema 4. Interventionsskema Side 17
19 Bilag 1 ROAG Andersson P, Öhrn K, (red.): Munnvård inom vård och omsorg (2006:28)Revised Oral Assessment Guide Side 18
20 Bilag 2 RESUME Evidensbaseret klinisk retningslinje til identifikation af behov for og udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Arbejdsgruppe Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Sygehus Nord. (Kontaktperson). Mail: jbor@regionsjaelland.dk Jette Buchardt Falk- Sørensen, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk sygepleje, Urologisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Kristina Petersen, klinisk sygeplejespecialist, Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Cecilia Rimmer, klinisk udviklingssygeplejerske, Master i Gerontologi, Geriatrisk Afdeling. Roskilde Sygehus. Indledningsvist deltog: Mette Skattum, sygeplejerske, Intensiv Afdeling, Holbæk Sygehus. Lotte Stenz, specialsygeplejerske med ledelse, Børneambulatoriet, Holbæk Sygehus Susan Andreasen, udviklings- og uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Holbæk Sygehus. Desuden var Dorthe Overgaard, sygeplejeforsker. Hjertecentret, Rigshospitalet og UCSF., Ph.d., Cand. Cur., indledningsvis vejleder. Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommerne. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. De mest anerkendte screeningsredskaber til vurdering af mundens status anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, Side 19
21 slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion(roag og BOHSE). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelsesprogrammer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder også på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse. Formål Formålet er at sikre, at voksne, hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Anbefalinger 1: ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for mundpleje (23)(B). 2: Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3: Den systematiske intervention kan indeholde anvisninger som: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) Elektriske tandbøster (9)(B). For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende svabs med klorhexidin (7,35)(A). 4: Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Monitorering Indikatorskema Side 20
22 Referencer 7. Berry A, Davidson P, Masters J, Rolls K. Systematic Literature Review of Oral Hygiene practices for Intensive Care Patients Receiving Mechanical Ventilation. AJCC American Journal of Critical Care 2007;16 (6): Strand GV, Wolden H, Rykkje L. Munnstell når livet er på hell. I: Tidsskrift for den norske legeforening. 2005; 11 (125): Andersson P, Hallberg I, Renvert S. Inter-rater reliability of an oral assessment guide for elderly patients residing in a Rehabilitation ward. Special Care Dentist 2002; 22(5): Wårdh I, Berggren B, Andersson L, Sörensen S. Assessment of oral health in dependent older persons in nursing facilities. Acta Odontol Scand 2002; 60: Petteri P, Vehkalahti M, Simoila R. Effect of 11-month interventions on oral cleanliness among the long-term hospitalised elderly. Gerontology 2007;24: Pearson L, Hutton JL. A controlled trial to compare the ability of foam swabs and toothbrushes to remove dental plaque. Blackwell science Ltd, Journal of advanced Nursing 2002; 39(5): Ciancio Sebastian G. Mouth Rinses and Their Impact on Oral Hygiene. Access. May- Jun 2008: Side 21
23 Bilag 3 Eksempel på screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt et interventionsskema med handlingsanvisninger til udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Region Sjælland: Skema 1. Skema til vurdering af mundstatus. Skema 2. Skema til screening og scoring af mundstatus. Skema 3. Metode til screening af mundstatus. Skema 4. Interventionsskema Side 22
24 Side 23
25 Side 24
26 Side 25
27 Skema 4. Interventionsskema Side 26
Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for og udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud
Læs mereHer følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2.
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord:
Læs mereEn strategi til udvikling af kliniske retningslinjer
En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for
Læs merePROCEDURE (Mundpleje)
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER WWW.CFKR.DK
Kliniske retningslinjer kan være med til at initiere relevante forskningsprojekter i klinisk praksis. Ingelise Trosborg, klinisk sygeplejespecialist MVO, Linda Christensen klinisk udviklingssygeplejerske
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereTil 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth
Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen Kære Jesper og Lisbeth Den kommunale tandpleje har valgt at deltage i projektet Hvorfor skal Bedste
Læs mereTand- og Mundpleje af ældre borgere
Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereTANDPLEJEREN FEBRUAR 2015
SHARED ORA 18 TANDPLEJEREN FEBRUAR 2015 L CARE (SOC) Forebyggelsesprogrammet Shared Oral Care er et permanent mundplejeprogram i Københavns Kommune, der implementeres på samtlige plejecentre i kommunen
Læs mereGode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet
Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereMundpleje. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Mundpleje er vigtig Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov til at hjælpe med
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereKlinisk retningslinje Mundhygiejne til voksne borgere og patienter
Klinisk retningslinje Mundhygiejne til voksne borgere og patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: HØRINGSVERSION Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk retningslinje Mundhygiejne
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereKliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereTandpleje. Hund & Kat. Vi står sammen for dyrenes skyld
Tandpleje Hund & Kat Vi står sammen for dyrenes skyld Tandproblemer hos hunde og katte Vidste du, at over halvdelen af alle hunde og katte har problemer med tænderne? Heldigvis er der meget, du kan gøre
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 - CLEARINGHOUSE Bilag 1 - Resume Titel: Klinisk retningslinje mundhygiejne til voksne borgere og patienter Forfattergruppe! Frølund, Jannie Christina, Klinisk
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereOrdination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ
Ordination af sygepleje - dokumenteret i en EPJ v. Lise Margon Simonsen DASYS Dokumentationskonference 2018 1 Regionshospitalet Randers Udvikling af en IT løsning i MidtEPJ Den eksisterende løsning understøttede
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereKliniske retningslinjer for mundpleje
KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereDine tænder når du bruger psykofarmaka
Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereOMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E
OMSORGSTANDPLEJE Udgivet af Tandplejeinformation Solrød Strandvej 121 2680 Solrød Strand Telefon: 70 275 285 Email: info@tandplejeinformation.dk Fax: 70 275 295 SOC Shared Oral Care SOC SHARED ORAL CARE,
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta
Læs mereKost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV
Nyhedsbrev juli 2016 Fortolkning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer efter GRADE-metoden er en udfordring for både klinikere og forfattere af kliniske retningslinjer. For at kunne give bedste mulige
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mere