CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE"

Transkript

1 Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 20/ Revisions dato: 1/ Ophørs dato: 19/9 2013

2 Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Søgeord Hovedsøgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord: Mundpleje, speciel mundpleje Arbejdsgruppe Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Cand.Cur. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Sygehus Nord. (Kontaktperson). Mail: Jette Buchardt Falk-Sørensen, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk sygepleje, Urologisk Afdeling Holbæk Sygehus Kristina Petersen, klinisk sygeplejespecialist, Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Cecilia Rimmer, klinisk udviklingssygeplejerske, Master i Gerontologi, Geriatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Indledningsvist deltog: Mette Skattum, sygeplejerske, Intensiv Afdeling, Holbæk Sygehus. Lotte Stenz, specialsygeplejerske med ledelse, Børneambulatoriet, Holbæk Sygehus. Susan Andreasen, udviklings- og uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Holbæk Sygehus. Desuden var Dorthe Overgaard, sygeplejeforsker, Hjertecentret, Rigshospitalet og UCSF., Ph.d., Cand.Cur., indledningsvis vejleder. Side 1

3 Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Godkendt dato: 20. september 2010 Revisions dato: 1. februar 2013 Ophørs dato: 19. september 2013 Side 2

4 Målgruppe Plejepersonale der vurderer voksne hospitalsindlagte patienters behov for mundpleje og assisterer patienter med tandbørstning. Resumé Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2. Resumé Baggrund Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommerne. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. De mest anerkendte screeningsredskaber til vurdering af mundens status anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion(roag og BOHSE). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelsesprogrammer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder også på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse. Resumé Formål Formålet er at sikre, at voksne, hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Resumé Anbefalinger 1: ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for Side 3

5 mundpleje (23)(B). 2: Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3: Den systematiske intervention bør indeholde anvisninger om: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende swabs med klorhexidin (7,35)(A). og kan indeholde anvisning om anvendelse af: Elektrisk tandbørstning (9)(B). 4: Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Resumé Indikatorer Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Side 4

6 Baggrund Termer og begreber Definition: Mundpleje defineres som evidensbaseret pleje af tænder og mund (Mouth care (oral hygiene) is defined as the scientific care of the teeth and mouth (1)). Patientgruppe: Denne retningslinje omhandler dels identifikation af behov for mundpleje, samt udførelse af tandbørstning. Den del som omhandler identifikation af behov for mundpleje kan bruges til alle voksne hospitalsindlagte patienter. Den del som omhandler udførelse af mundpleje retter sig mod voksne hospitalsindlagte patienter, som er indlagt på medicinske og kirurgiske afdelinger og som ikke selv kan varetage tandbørstning. Patienter med kæbefraktur, patienter i kemoterapi, med kognitive deficit, der forhindre patienten i at samarbejde om tandbørstning, patienter med synkebesvær, patienter der modtager strålebehandling i hoved og halsregionen eller bevidstløse patienter er ikke inkluderet, men man kan med fordel tage afsæt i den til udarbejdelse af retningslinjer for udførelse af tandbørstning til disse patienter. Formålet med mundpleje er: - at holde mundhulens slimhinder rene, fugtige, bløde og hele for at forebygge infektion, såsom at forebygge paradentose og tandkødsbetændelse. - holde tænderne rene for at forebygge caries - holde læberne rene, fugtige, bløde og hele. - fjerne madrester og belægninger uden at beskadige mundhulens slimhinde og tandkød. - lindre smerter og ubehag og øge oral indtagelse. - at patienten føler sig velsoigneret, og at patientens protese eller tænder er rene, fugtige og funktionsdygtige (2,3,4). Problemstilling Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommer. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis (5-9). Tandbørstning efter hvert måltid forventes at kunne reducere antallet af bakterier i mundhulen og derved nedsætte risikoen for aspirations pneumoni (10). Blandt patienter indlagt til operation for spiserørs kræft er det således vist at tandbørstning 5 gang dagligt dagen før operation, reducerede forekomst af postoperative pneumoni fra 32% til 9%, Side 5

7 forekomsten af patienter der havde behov for postoperativ tracheostomi blev reduceret fra 12% til 0% (11). En klinisk retningslinje der anbefalede hoste- og vejrtrækningsøvelser, daglig rensning af mund med swabs med klorhexidin og elevation af hovedgærde til 300 under måltiderne, reducerede forekomsten af postoperativ pneumoni fra 0,78% til 0,18% blandet kirurgiske patienter. Der indgik ca patienter i undersøgelsen (12). En systematisk litteraturgennemgang viser at tandbørstning kan reducere dødelighed efter pneumoni og forekomsten af ikke-fatal pneumoni hos patienter på sygehus og beboere på plejehjem. Det anslås at hvert 10. dødsfald på plejehjem forårsaget af pneumoni kan undgås med forbedret mundhygiejne (13). Flere undersøgelser påpeger, at plejepersonale mangler viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand (7, 14-18). Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt (4,8,17). Ofte er mundhygiejne det sidste, der udføres i plejen til patientens personlige hygiejne, og det er en af de opgaver, der først udelades ved travlhed (7). Blandt patienter indlagt til rehabilitering havde 71% problemer relateret til mundhulen (19), af patienter indlagt på geriatrisk afdeling havde op til 86% behov for mundpleje af større eller mindre art (20). Blandt beboere på svenske plejehjem havde 77,5% behov for hjælp til mund hygiejne, men kun 6,9% modtog denne hjælp (21) Valg af midler og redskaber til mundpleje er afhængig af, hvilken viden og holdning det enkelte plejepersonale har i situationen (8,12). En af årsagerne kan være, at der ikke anvendes retningslinjer for, hvordan man undersøger munden systematisk, og hvordan mundpleje udføres (14). Tre uger efter deltagelse i et undervisningsprogram om mundhygiejne for ansatte på plejehjem, havde beboerne mindre blødning fra tandkød og mindre plak dannelser (22) Der er udviklet en del screeningsredskaber til vurdering af mundens status (6,14,17,18, 23-25). De mest anerkendte /validerede er ROAG (Revised Oral Assessment Guide) (17,18,23) (Se Bilag 1) og BOHSE (The Kayser-Jones Brief Oral Health Status Examination) som er specifikt til den demente borger (26,27). Begge systemer anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion. Begge instrumenter er brugbare ved vurdering af patientens mundstatus, dog har ingen Side 6

8 af dem knyttet handlingsanvisninger til scoringen. I et studie omfattende 133 patienter blev ROAG testet, for at sikre at det var anvendeligt på ældre patienter. For at teste redskabet blev patienternes mund først undersøgt af en uddannet sygeplejerske og efterfølgende af en tandplejer. Der var god overensstemmelse mellem vurderingerne foretaget af tandplejer og sygeplejersker(23). De endelig resultater blev sidenhen sammenlignet med et andet studie af scoringsredskabet BOHSE, hvoraf flere af scoringskategorierne er enslydende med ROAG. BOHSE er mere detaljeret og kappa coefficient blev signifikant lavere, dvs. at ROAG er et mere robust redskab end BOHSE (23). I lyset af denne undersøgelse og i forhold til afgrænsning af patientgruppen i denne retningslinje, vil det være ROAG der danner udgangspunkt for de fokuserede spørgsmål. ROAG beskriver de forskellige områder af munden der skal vurderes, hvordan vurderingen skal foregå samt graduering af mundstatus. Stemme, læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, proteser, spytafsondring og synkefunktion undersøges med anvendelse af mundspejl og lille lygte. Mundstatus registreres udfra kriterier i en gradskala med 1 som betyder frisk eller normal, 2 betyder let til moderate forandringer og 3 indebærer alvorlige problemer. Resultatet af vurderingen skal dokumenteres for at kunne planlægge og evaluere opfølgende tiltag. ROAG er en videreudvikling af OAG, hvor formålet var at udvikle et redskab til måling af mundhulens tilstand under cancerbehandling med stråle- og kemoterapi ved knoglemarvstransplantering (18). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelses- programmer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse (28,29). I et interventionsstudie, hvor det blev undersøgt, om viden og færdigheder i mundhygiejne øges gennem undervisning, indgik en øvelse, hvor studerende skulle børste tænder på hinanden. Denne øvelse ændrede de studerendes attitude i forbindelse med at bistå patienter med mundpleje, således at de blev mere bevidste om, at tandbørstning på et andet menneske bør foretages med respekt og forståelse for den enkeltes integritet (24). Patientperspektiv: Tænder og mundhulens tilstand er for de fleste mennesker en væsentlig del af deres personlige velbefindende og har betydning for indtagelse af ernæring, fysisk og psykisk velvære og det sociale liv. At få udført mundpleje har væsentlig indflydelse på den enkelte patients velvære (30,31). I et studie, hvor formålet var at klarlægge sammenhængen mellem lavt selvværd og patienter, der modtog mundpleje og behandling i et sundhedscenter, blev sygeplejerskerne opmærksomme på, at patienter med ringe mundstatus havde følgende Side 7

9 adfærd: De talte ofte med hånden dækkende over munden, så ned, når de talte og udviste forlegenhed i forhold til, hvordan deres tænder så ud (31). Andre studier viste, at tandbørstning er den hyppigst praktiserede mundhygiejne-vane (30). Selvom der ikke er en intervention, der passer til alle patienter, foretrækker alle dog tandbørste, tandpasta og vand, idet det er en kendt procedure (32). Mundpleje har således stor betydning for den enkeltes patients velvære og selvværd og bør derfor være en væsentlig indikator, når kvaliteten i sygeplejen skal vurderes. Formål Formålet er at sikre, at voksne hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Metode Fokuserede spørgsmål - Hvilken betydning har det for vurdering af mundstatus, at der anvendes et screeningsredskab, ROAG, til at vurdere mundstatus sammenlignet med, at der ikke anvendes ROAG? - Er der evidens for, at systematisk intervention udført på baggrund af screening og scoring af mundstatus medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion, forebygger sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, sammenlignet med usystematisk intervention? - Hvilke mundplejemidler er der evidens for, forebygger og bevare mundhulens normale funktion? - Er der evidens for, at undervisning af plejepersonale, i udførelse af mundpleje, kan øge kvaliteten af den mundpleje der udføres, i forhold til hvis plejepersonalet ikke modtog undervisning? Litteratursøgning og strategi Der er udført systematisk litteratursøgning for perioden fra 1. januar 1987 august Der blev søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline) EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, PsychINFO samt netpunkt.dk/ danbib.: Dansk, norsk og svensk faglitteratur om emnet. Derudover er der foretaget kædesøgning. Søgeord er afgrænset i samarbejde med vejleder og bibliotekar på Roskilde Sygehus. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH- termer fra Pub Med databasen. Søgning i Side 8

10 øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH- termerne. MESH Term Definition; Oral Hygiene: The practice of personal hygiene of the mouth. It includes the maintenance of oral cleanliness, tissue tone, and general preservation of oral health (1). De anvendte søgeord er: Oral hygiene, Mouth hygiene, Oral care, Nursing, Assessment, Tool, Hospital, Score, Guidelines. Søgeord i Danbib./Netpunkt: Oral helse, Sygeplejeprocedurer, Munnstell, Mundvård. Følgende afgrænsninger har været anvendt: Humans AND language: English OR Danish OR Norwegian OR Swedish AND all adult NOT Dental Devices NOT Home Care. Udvælgelse og vurdering af litteratur I søgestrategien er der primært søgt litteratur efter bedste evidensniveau, dvs. metaanalyser, randomiserede kontrollerede undersøgelser og systematiske review. De fleste artikler der fremkom ved søgningen, bestod dog overvejende af kontrollerede, ikke - randomiserede undersøgelser samt ekspertvurderinger og oversigtsartikler af varierende evidensniveau. Efter søgeprocessen blev de enkelte databasers søgelister med abstracts/resumeer udskrevet. Udvælgelsen af fuldtekstartikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstracts. Der er inkluderet skandinaviske og engelske artikler. Artiklerne er vurderet af gruppens medlemmer og vejleder, og anvendelsen af artikler er opnået ved konsensus. Formulering af anbefalinger og udvælgelse af indikatorer og standarder er opnået ved konsensus i gruppen på baggrund af litteraturen. Indholdet i denne kliniske retningslinje er præsenteret for - og godkendt af sundhedsudvalget i Tandlægeforeningen. Ifølge, odontologisk konsulent, tandlæge MPH, Birthe Cortsen i dansk tandlægeforening, er der behov for en systematisk indsats i relation til opretholdelse af en optimal mundhygiejne også under hospitalsindlæggelser. Flere bevarede tænder vil forventelig resultere i et øget behov for sygeplejefaglig indsats i forbindelse med hospitalisering af voksenbefolkningen, herunder i særlig grad ældre patienter. Der ses flere bevarede tænder højt op i alderen hos en støt voksende ældregeneration, som igennem et langt liv er restaureret med omfattende og dyre tandbehandlinger. Selv kortvarige perioder med kompromitteret mundhygiejne, kan have alvorlige konsekvenser for indlagte patienters orale sundhed. Ydermere kan tandproblemer påvirke en persons velbefindende, selvrespekt og relationer til omgivelserne. Side 9

11 Litteratur gennemgang Hvilken betydning har det for vurdering af mundstatus, at der anvendes et screeningsredskab, ROAG, til at vurdere mundstatus sammenlignet med, at der ikke anvendes ROAG? En svensk kontrolleret, ikke-randomiseret, undersøgelse viste, at ROAG er et klinisk anvendeligt screeningsredskab i forhold til at vurdere mundstatus hos indlagte patienter(17)(iiic),(23)(iia). I et prospektivt sammenlignende studie på patienter fra fire hospitaler i Sverige, fik 152 patienter, indlagt på medicinsk afdeling med cancer eller anden alvorlig sygdom, en baseline vurdering af mundstatus ved indlæggelsen. Herefter blev disse patienters mundstatus dagligt vurderet af såvel sygeplejersken, ved hjælp af ROAG skema, som af patienten selv. Der var høj grad af enighed mellem sygeplejerskens vurdering af mundstatus og patientens egenvurdering. Hvor der var uenighed, vurderede sygeplejersken patientens mundstatus til at være dårligere sammenlignet med patienten (17). Studiet viser, at ROAG kan være brugbart for plejepersonalet til at synliggøre patienters individuelle mundstatus, idet skemaet anviser hvilke områder af munden der skal vurderes, hvordan vurderingen skal foregå samt graduering af mundstatus. Er der evidens for, at systematisk intervention udført på baggrund af screening og scoring af mundstatus medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion, forebygger sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, sammenlignet med usystematisk intervention? Litteraturgennemgangen viser, at litteratur om mundpleje og mundplejeprocedurer generelt er baseret på tradition og subjektive vurderinger. Evidens for bedste praksis fra randomiserede studier er begrænset, men vigtigheden i anvendelse af evidensbaseret intervention fremhæves (7)(Ia), (32)(IV), (33)(Ib), (34)(1b). Hvilke mundplejemidler er der evidens for, forebygger og bevare mundhulens normale funktion? En effektiv daglig pleje af tænder og mundhule medvirker til at bevare tænder og mundhules normale funktion samt forebygger sygdomstilstande. Regelmæssig tandbørstning med fluor anses som den bedste metode til at fjerne plak og madrester, stimulere spytsekretionen samt forebygge luftvejsinfektioner (34)(1b), (14)(IV), 25(IV), (32)(IV),. Elektriske tandbørster er mest effektive og har et lille børstehoved som er tilpasset pladsforholdene. Fluor styrker tandemaljen og hæmmer syreproduktionen ved at Side 10

12 lægge et depot af kalciumklorid, som frigøres ved lav ph i plakket ved kariesangreb(9)(iia). For patienter, der har meget sart mund, er speciel mundpleje med anvendelse af svabs med klorhexidin mundskyl/mundgel, det mest effektive til at reducere en kolonisering af gram-negative bakterier og forbygge tandkødsbetændelse, når sufficient konventionel tandbørstning ikke er mulig (7)(Ia), 35(Ib)). Det skal bemærkes, at fluortandpasta ophæver klorhexidins virkning, og disse produkter skal derfor ikke bruges samtidig, men med en halv times mellemrum. Klorhexidin kan give overflademisfarvning af tænderne (gule, brune, sorte), men i forhold til at det kan reducere kolonisering af gramnegative bakterier og dermed fremme overlevelse og forebygge pneumoni, bør anvendelse af klorhexidin ikke fravælges til patienter. I øvrigt kan misfarvningerne fjernes ved en tandrensning. Tænderne bliver ikke permanent misfarvede (35)(Ib). En systematisk oversigt over RCT viser desuden at øget mundhygiejne forebygger luftvejsinfektioner og død på grund af pneumoni hos indlagte ældre på sygehus og på plejehjem (5)(1a). I litteratursøgningen findes yderligere anbefalinger fra eksperter på området, i forhold til pleje af læber, mundslimhinde, tunge, tandkød, tænder, proteser, spytafsondring og synkefunktion. Disse er overvejende baseret på bedst mulige ekspertvurderinger samt ikke randomiserede undersøgelser. På Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, vil vi supplere ROAG med interventionsforslag og handleanvisninger. Disse er, undtaget brug af regelmæssig tandbørstning med fluor, elektriske tandbørster samt anvendelse af klorhexidin mundskyl/mundgel, baseret på bedst mulige ekspertvurderinger samt ikke-randomiserede undersøgelser (bilag 4). Er der evidens for, at undervisning af sundhedsprofessionelle i udførelse af mundpleje kan øge kvaliteten af den mundpleje, der udføres? Litteraturen viser, at valg af midler og redskaber til mundpleje samt hyppigheden af udført mundpleje, er afhængig af viden og holdninger hos den enkelte sundhedsfaglige person (18)(IIa),(29)(Ia)). Studier viser, at kvaliteten øges, når det sundhedsfaglige personale opkvalificeres på området gennem praktisk erfaringsbaseret undervisning sammen med teoretisk traditionel uddannelse (24IIIc) (28,29)(Ia). Side 11

13 Anbefalinger 1. ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for mundpleje (23)(B). 2. Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3. Den systematiske intervention bør indeholde anvisninger om: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende svabs med klorhexidin (7,35)(A). og kan indeholde anvisning om anvendelse af: Elektrisk tandbørstning (9)(B). 4. Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Monitorering Indikatorskema Der er nedsat en gruppe med ansvar for den kliniske retningslinje til - Vedligeholdelse af den kliniske retningslinje. - Vejledning og undervisning i forbindelse med anvendelse af anbefaling. I gruppen indgår de fire førstnævnte personer fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ser ingen organisatoriske hindringer ved brug af anbefalingerne. Der er ingen økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med at følge anbefalingerne. Der er igangsat et pilotprojekt på Medicinsk afdeling B 92, Roskilde Sygehus, mhp. implementering af retningslinjen. Indledningsvist er der i foråret 2010 foretaget en baselineregistrering af gener/helbredsproblemer hos Side 12

14 patienter indlagt i afdelingen. Erfaringerne fra implementeringen vil indgå i første revision af retningslinjen mhp. anbefalinger for implementering af retningslinje for mundpleje. Ansvarlig for gruppens arbejde, implementering og opdatering af retningslinjen: Klinisk udviklingssygeplejerske Jeannette Borchersen. Kvalitetsenheden, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Sygehus Nord. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte, og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interesse konflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede kliniske retningslinje. Side 13

15 Referencer 1. Mesh Term Definition. Oral Hygiene: wiley.com/cochrane/meshsearch?meshtxt_oral%20hygiene &mode- Definition; Dougherty L, Lister S. The Royal Marsden Hospital Manual of Clinical Nursing Procedures. Personal hygiene: mouth care. Oslo: Blackwell Publishing; : Skov M, Langballe G: Mundpleje, hvor der er specielt behov. I: Klinisk Sygepleje 2000; 14 (6): Jenkins D. Oral care in the ICU. An important nursing role. Nursing Standard 1989; 4 (7): Sjögren P, Nilsson E, Forsell M, Johansson O, Hoogstraate J. Systematic Review of the preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of Randomized Controlled Trials. Journal of American Geriatrics Society (11): Xavier G. The importance of mouth care in Preventing Infection. Nursing Standard 2000; 14 (18): Berry A, Davidson P, Masters J, Rolls K. Systematic Literature Review of Oral Hygiene practices for Intensive Care Patients Receiving Mechanical Ventilation. AJCC American Journal of Critical Care 2007;16(6): White R. Nurses assessment of oral health: a review of practice and education. British journal of nursing 2000;9(5): Strand GV, Wolden H, Rykkje L. Munnstell når livet er på hell. I: Tidsskrift for den norske legeforening. 2005;11(125): Eisenstadt E.S. Dysphagia and aspiration pneumonia in older adults. Journal of the American academy of Nurse Practitioners 2010;22: Akutsu Y, Matsubara H, et al. Pre-operative dentalbrushing can reduce the risk of postoperative pneumonia in esophageal cancer patients. Surgery 2010; 147(4): Wren S, Martin M, Yoon J, Bech F. Postoperative Pneumonia- prevention program for the Inpatient Surgical Ward 2010; 210(4): Sjögren P, Nilsson E, Forsell M, Johansson O, Hoogstraate J. A Systematic review of the preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing homes: Effect Estimates and Methodological Quality of randomized Controlled Trials. The Jounal of the American Geriatrics Society 2008;56: Evans G. A rationale for oral care. Art & Science. Nursing Standard 2001;15(43): Adams R. Qualified nurses lack adequate knowledge related to oral health, resulting in inadequate oral care of patients on medical wards. Journal of Advanced Nursing 1996;24: ostello, o ne urses kno ledge o mouth are ra tices. British Side 14

16 Journal 2008;17(4): Paulsson G, Anderson P, Wårdh I, Öhrn K. Comparison of oral health assessments between nursing staff and patients on medical wards. European Journal of Cancer care 2008;17: Eilers J, Berger A, Petersen M. Development, Testing and Application of the oral Assessment Guide. Oncology Nursing Forum 1988;15(3): Andersson P, Halleberg IR, Lorefält B, Unosson M, Renvert S. Oral health problems in elderly rehabilitation patients. Int. Journal Dent Hygiene 2004;2: Andersson P, Hallberg IR, Renvert S. Comparison of oral health status on admission and at discharge in a group of geriatric rehabilitation paients. Oral Health Prev Dent. 2003;1(3): Forsell M, Sjögren P, Johansson O. Need of Assistance with daily Oral Hygiene measures Among nursing Home resident Elderly versus the Actual assistance received from the Staff. The open dentistry Journal 2009;3: Kullberg E, Sjögren P, Forsell M et. al. Dental hygiene education for nursing staff in a nursing home for older people. Journal of Advanced Nursing (6): Andersson P, Hallberg I, Renvert S. Inter-rater reliability of an oral assessment guide for elderly patients residing in a Rehabiltition ward. Special Care Dentist 2002;22(5): ott ng, ank, l levens, onnell, heo van hter erg rov d ng oral are n haematolog al on olog at ents urses kno ledge and sk lls European journal of Oncology Nursing 2008:12; Rattenburry N, Mooney G, Bowen J. Oral assessment and care for inpatients. Nursing Times 1999;95(49): Kayser-Jones J, Bird F, Paul S, Long L, Schell S. An Instrument to Assess the Oral Health Status of Nursing Home Residents. The gerontologist 1995;35(6): Chia-Hui Chen C.The Kayser-Jones Brief Oral Health Status Examintion (BOHSE). A single-item approach to screening elders for oral health assessment. Nursing research 2007; 56(5): Wårdh I, Berggren B, Andersson L, Sörensen S. Assessment of oral health in dependent older persons in nursing facilities. Acta Odontol Scand 2002;60: Petteri P, Vehkalahti M, Simoila R. Effect of 11-month interventions on oral cleanliness among the long-term hospitalised elderly. Gerontology 2007;24: Cohen-Mansfield J, Jensen B. The preference and Importance of Bathing, toileting and Mouth Care Habits in Older Persons. Gerontology 2005; 51: Huff M, Kinion E, Kendra MA, Klecan T. Self-Esteem: A Hidden Concern in Oral Health. Journal of community health nursing 2006;23(4): Robert J. Developing an oral assessment and intervention tool for older people:2. British Journal of Nursing 2000;9(18): Side 15

17 33. Chalmers J, Pearson P. Integrative literature reviews and meta-analyses: Oral hygiene care for residents with dementia: a literature review. Journal of Advances Nursing 2005;52(4): Pearson L, Hutton JL. A controlled trial to compare the ability of foam swabs and toothbrushes to remove dental plaque. Blackwell science Ltd, Journal of advanced Nursing 2002; 39(5): Ciancio Sebastian G. Mouth Rinses and Their Impact on Oral Hygiene. Access. May-Jun 2008: Dansk Patient Sikkerhedsdatabase DSPD Side 16

18 Bilag Bilag 1 - Revised Oral Assesment Guide, ROAG: Andersson P, Öhrn K, (red.): Munnvård inom vård och omsorg (2006:28) Bilag 2 - Resume Bilag 3 - Eksempel på screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt et interventionsskema med handlingsanvisninger til udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Region Sjælland: Skema 1. Skema til vurdering af mundstatus. Skema 2. Skema til screening og scoring af mundstatus. Skema 3. Metode til screening af mundstatus. Skema 4. Interventionsskema Side 17

19 Bilag 1 ROAG Andersson P, Öhrn K, (red.): Munnvård inom vård och omsorg (2006:28)Revised Oral Assessment Guide Side 18

20 Bilag 2 RESUME Evidensbaseret klinisk retningslinje til identifikation af behov for og udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Arbejdsgruppe Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Sygehus Nord. (Kontaktperson). Mail: Jette Buchardt Falk- Sørensen, kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Master i Klinisk sygepleje, Urologisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Kristina Petersen, klinisk sygeplejespecialist, Cand.mag. i Pædagogik og Psykologi, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Cecilia Rimmer, klinisk udviklingssygeplejerske, Master i Gerontologi, Geriatrisk Afdeling. Roskilde Sygehus. Indledningsvist deltog: Mette Skattum, sygeplejerske, Intensiv Afdeling, Holbæk Sygehus. Lotte Stenz, specialsygeplejerske med ledelse, Børneambulatoriet, Holbæk Sygehus Susan Andreasen, udviklings- og uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Holbæk Sygehus. Desuden var Dorthe Overgaard, sygeplejeforsker. Hjertecentret, Rigshospitalet og UCSF., Ph.d., Cand. Cur., indledningsvis vejleder. Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Antallet af patienter, der har deres egne tænder op i årene, er stigende. Der findes ca. 500 forskellige bakterier i mundhulen, hvoraf de 400 findes i tandkød/tandkødslommerne. Dette øger risikoen for større eller mindre helbredsproblemer i munden, luftvejsinfektioner og endokarditis. Mundpleje er en basal sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særlig højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden indenfor midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. De mest anerkendte screeningsredskaber til vurdering af mundens status anbefaler vurdering og scoring af følgende områder: Læber, tunge, Side 19

21 slimhinder og tandkød, tænder, spytsekretion, gane, stemme og synkefunktion(roag og BOHSE). Litteraturstudier viser, at målrettede og systematiske uddannelsesprogrammer om mundpleje fremmer kvaliteten af den udførte mundpleje. Studier tyder også på, at der er brug for praktisk, erfaringsbaseret undervisning mere end teoretisk, traditionel uddannelse. Formål Formålet er at sikre, at voksne, hospitalsindlagte patienter bevarer deres tænders og mundhules normale funktion, at forebygge sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundhygiejne, samt at øge patientens velvære. Anbefalinger 1: ROAG kan anvendes som screeningsredskab til identifikation af behov for mundpleje (23)(B). 2: Den enkelte afdeling kan, når ROAG anvendes, udarbejde interventionsforslag og handleanvisninger for systematisk intervention i forhold til udførelse af mundpleje (7)(A). 3: Den systematiske intervention kan indeholde anvisninger som: Regelmæssig tandbørstning med fluor (34)(A) Elektriske tandbøster (9)(B). For patienter med sart mundhule kan det anbefales at anvende svabs med klorhexidin (7,35)(A). 4: Der bør igangsættes og gennemføres praktisk, erfaringsbaseret undervisning suppleret med teoretisk undervisning af det sundhedsfaglige personale (28,29) (A). Monitorering Indikatorskema Side 20

22 Referencer 7. Berry A, Davidson P, Masters J, Rolls K. Systematic Literature Review of Oral Hygiene practices for Intensive Care Patients Receiving Mechanical Ventilation. AJCC American Journal of Critical Care 2007;16 (6): Strand GV, Wolden H, Rykkje L. Munnstell når livet er på hell. I: Tidsskrift for den norske legeforening. 2005; 11 (125): Andersson P, Hallberg I, Renvert S. Inter-rater reliability of an oral assessment guide for elderly patients residing in a Rehabilitation ward. Special Care Dentist 2002; 22(5): Wårdh I, Berggren B, Andersson L, Sörensen S. Assessment of oral health in dependent older persons in nursing facilities. Acta Odontol Scand 2002; 60: Petteri P, Vehkalahti M, Simoila R. Effect of 11-month interventions on oral cleanliness among the long-term hospitalised elderly. Gerontology 2007;24: Pearson L, Hutton JL. A controlled trial to compare the ability of foam swabs and toothbrushes to remove dental plaque. Blackwell science Ltd, Journal of advanced Nursing 2002; 39(5): Ciancio Sebastian G. Mouth Rinses and Their Impact on Oral Hygiene. Access. May- Jun 2008: Side 21

23 Bilag 3 Eksempel på screeningsredskab til vurdering af mundstatus samt et interventionsskema med handlingsanvisninger til udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Region Sjælland: Skema 1. Skema til vurdering af mundstatus. Skema 2. Skema til screening og scoring af mundstatus. Skema 3. Metode til screening af mundstatus. Skema 4. Interventionsskema Side 22

24 Side 23

25 Side 24

26 Side 25

27 Skema 4. Interventionsskema Side 26

Søgeord. Arbejdsgruppe

Søgeord. Arbejdsgruppe Titel Søgeord Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømt af Målgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for og udførelse af mundpleje hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud

Læs mere

Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2.

Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 2. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Hovedsøgeord: Hud og slimhinder Andre søgeord:

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER WWW.CFKR.DK

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER WWW.CFKR.DK Kliniske retningslinjer kan være med til at initiere relevante forskningsprojekter i klinisk praksis. Ingelise Trosborg, klinisk sygeplejespecialist MVO, Linda Christensen klinisk udviklingssygeplejerske

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth

Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen. Kære Jesper og Lisbeth Til 26. juni 2013 Formand for Sundheds- og Velfærdsudvalget Jesper Hammer Sundhedschef Lisbeth Pedersen Kære Jesper og Lisbeth Den kommunale tandpleje har valgt at deltage i projektet Hvorfor skal Bedste

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Klinisk retningslinje Mundhygiejne til voksne borgere og patienter

Klinisk retningslinje Mundhygiejne til voksne borgere og patienter Klinisk retningslinje Mundhygiejne til voksne borgere og patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: HØRINGSVERSION Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk retningslinje Mundhygiejne

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Kliniske retningslinjer for mundpleje

Kliniske retningslinjer for mundpleje KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Mundpleje under og efter strålebehandling

Mundpleje under og efter strålebehandling Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på. akutte medicinske afdelinger. medical wards. Bacheloropgave. Freja Eggeling Jensen-Fangel

Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på. akutte medicinske afdelinger. medical wards. Bacheloropgave. Freja Eggeling Jensen-Fangel Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på akutte medicinske afdelinger The effect of oral health care education for nurses at acute medical wards Bacheloropgave Modul 14 Freja Eggeling

Læs mere

Forebyggelse og reducering af oral mucositis hos den børneonkologiske patient

Forebyggelse og reducering af oral mucositis hos den børneonkologiske patient Forebyggelse og reducering af oral mucositis hos den børneonkologiske patient Prevention and reducion of oral mucositis in pediatric oncology Bachelorprojekt af: Gerd Aanestad 671405 & Helle Sanne Pedersen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1- RESUME Afvask af meatusområdet, valg af transuretrale, permanente katetertyper (kateter à demeure/kad) og ballonvæske hos voksne (> 18 år) indlagte eller ambulante patienter. Arbejdsgruppe Brigitta

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Program 14.00-14.15 Velkomst ved Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 14.15-15.00 Tiltrædelsesforelæsning Center

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Fag og profession. Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Peter Birk Nielsen Modul 1. Sygeplejerskeuddannelsen.

Fag og profession. Sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi og biofysik. Peter Birk Nielsen Modul 1. Sygeplejerskeuddannelsen. Peter Birk Nielsen Modul 1 Sygeplejerskeuddannelsen November 2013 12.000 anslag Vejleder: Merete G. Laursen University College Lillebælt Opgaven må udlånes Fag og profession Sygepleje, anatomi og fysiologi,

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1

Litteratursøgning. Litteratursøgning 1 Litteratursøgning Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus Litteratursøgning

Læs mere