PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Katrinehaven Syd, Klynge 6 Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Daglig leder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Katrinehaven Katrinevænget Viborg , , Under udarbejdelse Tove Gejl Døgninstitution Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed 2

3 Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat Hjemkommune: Viborg Kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, downs syndrom, autisme, aspergers syndrom, ADHD, turner syndrom. Udviklingstrin fra under 1 år til 6 år. Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN 3

4 Institutionstype/ foranstaltning: Antal voksne Antal afdelinger Katrinehaven er opdelt i to afdelinger (Nord og Syd) med hver tre klynger a 10 personer. I Nord bor der mennesker med generel udviklingshæmning, mens der i Syd bor mennesker med primært med autisme og andre sammenlignelige behov. Der er tilknyttet et dagcenter til Syd, hvilket betyder at beboerne i Syd er omfattet af et helhedstilbud. Der er tilknyttet en studerende i hver klynge (4, 5 og 6). Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger Pædagogmedhjælpere Social- og sundhedsassistenter Ergoterapeuter Pædagogstuderende Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Vejledernes navn(e) Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Marian Stensgaard (klynge 6) Se ovenstående. Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Formål: Serviceloven 108 kommunalbestyrelsen 4

5 jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den aktuelle brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. På Katrinehaven - Syd bor der 30 beboere i alderen år. Alle har en varig fysiskog psykisk funktionsevne. De fleste beboere har handicaps indenfor autismespekter området. Øvrige beboere har sammenlignelige behov. Udviklingsalderen ligger fra under 1 år til 6 år. Vi arbejder med struktureret pædagogik og en anerkendende tilgang til beboerne. En del af pædagogikken tager udgangspunkt i Plan 98. Endvidere tager det pædagogiske arbejde afsæt i det enkelte menneskes ressourcer. Kommunikationen foregår blandt andet ved hjælp af tegn til tale, dagstavler og piktogrammer, Memo Planner mm. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Pædagoger Læger Psykiatere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Socialrådgivere Psykologer Psykiatere Massører Fodterapeuter Teknisk servicepersonale Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Den studerende har både morgen- og aftenvagter. Desuden kan der påregnes at man vil skulle arbejde på helligdage og weekender. Timerne ligger både i klyngerne og i aktivitetsdelen. I starten af praktikken vil den studerende 5

6 følge det faste personale i følvagter. Den studerende arbejder ikke alene, der vil altid være andre personaler til stede. Under indkøringen vil: det være muligt at lære beboerne at kende. der blive givet en grundig indføring i det daglige arbejde. der være mulighed for at fornemme kulturen i huset. Derefter vil den studerende indgå i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde på lige fod med resten af medarbejderne. Arbejdstiden er tilrettelagt efter en rulleplan. Det ugentlige timetal er på 32,5 timer. Øvrige oplysninger: Det er et krav, at den studerende har kørekort. Der afholdes ansættelsessamtale inden påbegyndelse af praktikken. Den studerende bedes til samtalen; Medbringe tidligere praktikudtalelser og andre relevante udtalelser. Medbringe opgaver udarbejdet i tidligere praktikker samt i studietiden på skolen. Gøre sig tanker om eventuelle mål samt forventninger til praktikken. Oplyse om eventuelle personlige hensyn. Katrinevænget kan hvis det vurderes fravælge den studerende, dette er gensidigt. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder 6

7 Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 7

8 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? a) Det forventes, at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd. 8

9 b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte Samtidig forventes det, at den studerende er i stand til at tage ansvar for egen læring. Desuden er det nødvendigt, at den studerende forholder sig kritisk og reflekterende overfor stedets pædagogiske tilgang. b) Den studerende skal være i stand til at kunne redegøre for egne tanker og refleksioner bag en given indsats i forhold til målgruppens behov. c) Det forventes, at den studerende kan redegøre for teori og iagttagelser og sammenholde disse med hinanden. d) e) Den studerende forventes, at kunne forholde sig til professionsidentitetens udvikling. Dette gøres ved hjælp af relevant litteratur samt videns opsamling hos erfarne kollegaer. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? a) Den studerende skal kunne arbejde på lige fod med øvrige kollegaer uden forbehold. b) Den studerende skal være i stand til tage udgangspunkt i beboernes ressourcer og handicaps når der opstilles konkrete pædagogiske handlemuligheder. c) Den studerende er i stand til at reflektere over den pædagogiske praksis og sætte dette i forhold til den for brugergruppen relevante teori. d) Tilegne sig teoretisk og 9

10 professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. medmenneskelig forståelse for det pædagogiske arbejde på Kathrinehaven Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? a) Voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, med udgangs punkt i den enkeltes liv og dennes specielle behov. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? b) Vi arbejder struktureret pædagogisk med en anerkendende tilgang omkring den enkelte borger. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, vidensbasering, udviklingsarbejde etc. c) Den studerende får indblik i, hvorledes pædagogikken i institutionen tager afsæt i den viden vi har om den enkelte beboers diagnose, samt fysiske og psykiske formåen. De erfaringer der gøres i dette arbejde er afsættet for udviklingsarbejdet med den enkelte beboer. 10

11 d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? d) Den studerende får indblik igennem vejledning og litteratur til den historiske udvikling. Brugeren skal have frihed og ret til at leve et så normalt liv som muligt i Det normale samfund. Hvor der pædagogisk ses på den enkelte bruger medindflydelse på eget liv. e) Vi arbejder med vores faglighed, gennem kurser, efteruddannelse, klyngemøder. Igennem dokumentation og evaluering tydeliggør vi den pædagogiske profession. f) Den studerende kan få mulighed for at opleve den tværprofessionelle opgave igennem p-møder og handleplansmøder samt gennem det daglige arbejde. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Vi forventer af den studerende; At man har sat sig ind i praktiskstedet og har forberedt læringsmål og studiejournal. At man har en interesse og lyst til at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne og autisme. At man er i stand til at arbejde struktureret. At man er i besiddelse af en stor grad af fleksibilitet og omstillingsparathed. At man evner at samarbejde med kollegaer i hele organisationen. At man har lyst og mod til at afprøve sig selv og overskride 11

12 Den studerendes arbejdsplan: grænser. At man tager ansvar i det daglige pædagogiske arbejde. At der udvises initiativ og kan arbejdes selvstændigt. At man kan arbejde skriftligt med studiejournalen og fremlægge noget fra denne for resten af personalegruppen. At der udvises forståelse for husets pædagogiske principper og holdninger samtidigt med at man forholder sig undrende til samme. At man kan arbejde med analyse og forholde sig konfliktanalytisk på flere planer. At man er psykisk robust og kan arbejde med mennesker der kan have en udad reagerende adfærd. I forhold til mødeaktivitet, skal den studerende foruden klyngemøder deltage i handleplansmøder. Derudover skal den studerende deltage i relevante kurser, temadage og andre arrangementer på lige fod med øvrige kollegaer. Med hensyn til arbejdsplanen, se almene oplysninger om praktikinstitutionen. Angivelse af relevant litteratur: Tony Attwood Én fod ude én fod inde Jenny Green Etik i pædagogens arbejde Anne Saabers & Mogens Dam Tæt på epilepsi Göran Annerén mfl. Problematisk adfærd og autisme Francesca Happé Autisme Irma Toft Fra sovesal til egen bolig H. C. Hansen mfl. På besøg i konvolutternes land Mona Burgdorf Herskind Udviklingshæmning og 12

13 brugerinddragelse Der forefindes et mindre bibliotek på praktikstedet. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der gives to timers vejledning hver anden uge. Det forventes, at den studerende afleverer dagsorden og tager referat af vejledningen. Den studerende skal udarbejde studiejournal for alle sine vagter, hvori der nedskrives refleksioner og iagttagelser på det daglige arbejde. Dette er et vigtigt udgangspunkt for vejledningen. Vejledningen foregår på flere niveauer og i forskellige sammenhænge. Foruden den planlagte vejledning foregår det daglige arbejde. Vi melder klart ud i forbindelse med vejledningen, hvis der er bekymringer i forhold til praktikken. Er der forhold der gør sig gældende for, om praktikken kan gennemføres eller bestås, drøftes dette i samarbejde med den studerende, seminariet og praktikinstitutionen. CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 13

14 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Der tages udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og handicap i det daglige pædagogiske arbejde. Dette arbejde tager afsæt i tests (neuro pædagogiske screeninger, Kuno Bellar, ABC modellen, assesements skemaer, Plan 98 etc.) med udgangspunkt i beboerens udviklingsniveau. Nogle af institutionens beboeres handlemåder og habitus skal man forstå på ændringen af levevilkår og på baggrund af boformen. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Beboernes funktionsnedsættelse kan give sig til udtryk ved, at de er afskåret fra at have samme livsmuligheder som vi andre. Det er derfor pædagogens opgave at kompensere for dette ved at skabe alternativer samt tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Der arbejdes med beboerne ud fra det differentierede fællesskab. Dette ved at støtte den enkelte beboer til at kunne deltage i fællesskabet og kunne trække sig fra det. Denne støtte tager således afsæt i den enkelte beboers ressourcer. e) Omsorg, magt og I arbejdet med beboerne på 14

15 relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for institutionen skal man være opmærksom på, at der kan opstå etiske dilemmaer, som man skal forholde sig til. Det er nødvendigt, at man skelner mellem hvad der i dette arbejde er magt og hvad der er omsorg. Det kan være nødvendigt at udøve magt overfor beboeren for at kunne drage omsorg overfor denne eksempelvis i form af, at man definerer nogle retningslinier og betingelser i hverdagen overfor beboeren. Dette sker ud fra servicelovens retningslinier. På institutionen er der et samarbejde med de pårørende. Dette samarbejde giver sig til udtryk igennem handleplansmøder samt den daglige kommunikation med de pårørende. Beboerne på institutionen deltager i fritidsaktiviteter. Dette sker eksternt i samarbejde med aftenskole (SOF) og idrætsklub (VHIF). Derudover deltager beboerne i festivaler, koncerter og andet. Der tages udgangspunkt i beboernes ønsker til hvordan deres hverdag skal stykkes sammen. Pædagogens arbejde med beboerne på institutionen er underlagt servicelovens bestemmelser, som definerer handlemuligheder. Institutionen er underlagt servicelovens 108. Der kompenseres for beboernes funktionsnedsættelse ved hjælp af en 15

16 funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? genkendelig hverdag med en fast struktur. Enkelte beboere bruger dagstavler, Memo Planner, og nogle benytter dagsrytmer som blot er nedskrevet mens andre bruger dagsrytmer der figurerer som billeder eller piktogrammer. Desuden bruger enkelte beboere tegn til tale, som et supplement/erstatning til den verbale kommunikation. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Viborg den 22. november