Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen

Transkript

1 Dansk Folkeoplysnings Samråd Rapport over udviklingspuljen Dansk Folkeoplysnings Samråd fik i 2009 i alt kr. til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning blandt Samrådets medlemsorganisationer med undtagelse af Folkehøjskolernes forening, Forening af Husholdnings- og håndarbejdsskoler samt Efterskoleforeningen. Udviklingsarbejdet skulle afvikles i perioden juli juli Dansk Folkeoplysnings Samråd valgte at lave en pulje, hvortil der kunne ansøges om at få tilskud til projekter. Vi stillede krav om, at projekterne skulle indeholde et udviklingsperspektiv for folkeoplysningen, og projekterne måtte gerne dreje sig om indhold, værdigrundlag, tilrettelæggelsesformer og organiseringsformer. Dansk Folkeoplysnings Samråd fik 17 ansøgninger for et samlet beløb på kr. Det var et udtryk for en stor lyst til at udvikle virksomheden, men også et stort behov for penge til at gøre det for. Dansk Folkeoplysnings Samråds bestyrelse nedsatte et bevillingsudvalg, der behandlede ansøgningerne og stod for bevillingen. I udvælgelsen af projekterne, blev der lagt særligt vægt på de projekter, der havde et udviklingsperspektiv for andre end bare den ansøgende organisation. Der blev givet tilskud til følgende projekter: Atlantsammenslutningen Projekttitel: Medlems- og målgruppeundersøgelse Daghøjskoleforeningen Projekttitel: Tilbud til personer med ADHD i daghøjskoler og folkeoplysning NETOP og LOF Projekttitel: Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og virtuelt læringsrum for særlige målgrupper AOF / LOF Projekttitel: Demokrati og medborgerskab i aftenskolen NETOP og LOF Projekttitel: Klimavenlig folkeoplysning Ishøj Daghøjskole og DOF Projekttitel: At ville viden SFOF Projekttitel: Unge, sociale medier og folkeoplysning. Alle projekter er blevet gennemført med interessante og brugbare erfaringer for folkeoplysningen. Nedenfor følger en kort afrapportering fra hvert projekt. Denne afrapportering lægges ud på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside De komplette rapporter vil kunne rekvireres af dem, der ønsker det. Konklusion Udviklingsarbejdet er både nyttigt og effektivt og der er et massivt behov for og lyst til udvikling af folkeoplysningen. Emnerne rækker bredt og der er kommet konkrete resultater ud af mange

2 projekter. Udgangspunktet er den lokale folkeoplysning og erfaringerne herfra. Samtidig har der i en række projekter været samarbejde mellem flere forskellige medlemsorganisationer. Vi arbejder løbende med at sprede erfaringerne fra udviklingsprojekterne. De færdige rapporter vil nu blive lagt ud på DFS hjemmeside og vi vil gøre opmærksom på dem gennem vores Netavis. Den 15. juli 2010 Flemming Gjedde Organisationskonsulent

3 Rapport fra enkeltprojekterne: Atlantsammenslutningen: Medlems- og målgruppeundersøgelse Atlantsammenslutningen har gennem en længere periode haft et ønske om at udvikle nye former for medlemskaber, etablere nye former for netværk og samarbejder og nå ud til nye målgrupper. Ønsket er et resultat af to ting: Dels en erkendelse af, at det bliver sværere og sværere at nå ud med folkeoplysning i lokalområderne samt mere generelt at engagere medlemmer i folkeoplysning. Man ser i højere grad en flygtighed i foreningskulturen og en faldende interesse for foreningsmedlemskab, hvilket naturligvis også rammer en organisation som Atlantsammenslutningen. Baggrunden for ønsket er en længere intern proces i Atlantsammenslutningen, hvor vi har forsøgt at udvikle os organisatorisk for at sikre effektivitet, kvalitet og økonomisk dækning for Atlantsammenslutningens arbejde. Som en lille organisation, der arbejder indenfor en niche af folkeoplysningen, har vi et stort behov for at kende vores medlemsbase og målgrupper, både for at kunne udvide disse og dermed sprede folkeoplysning om international sikkerhedspolitik til et bredere publikum ikke mindst i lokalområderne men især for at kunne tilbyde medlemmer såvel som bredere målgrupper netop de former for folkeoplysning, de efterspørger. I forhold til andre institutioner har formålet primært været at komme i kontakt med nye medlemmer samt at danne grundlag for et eventuelt samarbejde. Som det fremgår i det nedenstående, har dette arbejde åbnet op for en lang række muligheder, som også vil kunne bruges af andre folkeoplysende organisationer. Atlantsammenslutningen gennemførte i efteråret 2009 en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt vore medlemmer. Undersøgelsen har været opdelt i to medlemsgrupper, Atlantsammenslutningens medlemmer og ungdomsudvalgets YATA medlemmer. Begge undersøgelsers formål har været at klarlægge, hvorvidt de eksisterende medlemmer er tilfredse med de ydelser, Atlantsammenslutningen leverer. Den kvalitative del af undersøgelsen er blevet gennemført med det formål at kortlægge mulighederne for samarbejde mellem Atlantsammenslutningen og andre organisationer, institutioner og virksomheder, for derigennem at drage nytte af i forvejen etablerede netværk og forretningsgange. Atlantsammenslutningen har gennem tiden set folkeoplysning som organisationens kerneopgave, men i takt med at det er blevet enklere at finde og tilegne sig den viden som vi leverer, er det også blevet sværere at tjene penge på det. Vi stiler ikke efter en forretningsmodel, der skal genere overskud, men vi er samtidigt nødt til at få dækket de udgifter, der er forbundet med at udgive publikationer, arrangere debatmøder og afholde konferencer. Derfor er det interessant at høre, hvordan man håndterer denne udfordring i andre organisationer og forhåbentlig vil det lede til en model, der kan tilpasses Atlantsammenslutningens medlemmer. På baggrund af undersøgelsens besvarelser og 10 møder med andre organisationer, institutioner og virksomheder er vi kommet frem til 10 konklusioner og anbefalinger som kan bidrage til at udvikle organisationen og samtidigt inspirere andre folkeoplysende organisationer og NGO er. Blandt de vigtigste konklusioner er følgende: - Atlantsammenslutningen begynder at opkræve kontingent hos organisationens Repræsentantskab - Der arbejdes målrettet på at indføre medlemskontingent hos de øvrige medlemmer - Mere fokus på samarbejde med andre organisationer, institutioner og virksomheder for dermed at nå bredere ud blandt befolkningen - Styrkelse af den elektroniske platform

4 - Bevare fokus på den menneskelige kontakt, folkeoplysningens store styrke - Øget fokus på fundraising og samarbejde med økonomisk afkast. Disse punkter er Atlantsammenslutningen begyndt at implementere, nogle har vi arbejdet med gennem længere tid og andre er i opstartsfasen. Med resultaterne af denne undersøgelse vi overbevidste om at Atlantsammenslutningen er rustet til at sikre organisationens og folkeoplysningens fremtidige overlevelse. Daghøjskoleforeningen: Tilbud til personer med ADHD i daghøjskoler og folkeoplysning Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund de lever i. Dette er en særlig udfordring når det handler om mennesker, der har mere end almindelige problemer med at fokusere, koncentrere sig, planlægge, huske, lære, holde ved/ud, sidde stille, styre temperamentet og overskue konsekvenserne af sine handlinger. et med projektet har været at bidrage til, at flere folkeoplysende aktører udvikler relevante og kvalificerede tilbud til personer med ADHD og at afdække behov for yderligere udviklingsarbejde. Projektet har taget udgangspunkt i en dialog om praksis på tre daghøjskoler, der har udviklet særlige tilbud til deltagere med ADHD. Frederiksberg Daghøjskole og Kursuscenter (FDCK) Skolen tilbyder kurser indenfor bl.a. bevægelse og sundhed, kreativitet, IT, jobsøgning og har desuden en særlig ADHD-linje AOF Randers Daghøjskole Her tilbydes bl.a. ordblindeundervisning, PC-kørekort og FVU-forløb, men daghøjskolen har desuden erfaring med ADHD-forløb, der sigter på overskridende læring. Daghøjskolen FOKUS i Aalborg Her driver man en café Kaffé Fair, der fungerer som en socialøkonomisk virksomhed. Der er tale om et kombineret arbejdstrænings- og uddannelsestilbud for aktiverede. Kernegruppen er unge under 30 år med misbrugsproblemer, heraf mange med ADHD. Relevante medarbejdere fra de tre skoler har på et seminar forsøgt at indkredse, hvad der er de særlige kvaliteter ved daghøjskolernes læringsmiljø og pædagogik i forhold til unge og voksne med ADHD. Daghøjskoleforeningen har med projektet udviklet et materiale med inspiration til folkeoplysende aktører, som ønsker at udvikle relevante og kvalificerede tilbud til unge og voksne med ADHD. I materialet konkluderes det at et folkeoplysende læringsmiljø er en velegnet ramme for tilbud, der kan rumme mennesker med ADHD og imødekomme deres særlige behov. Materialet indeholder: en introduktion til hvad det indebærer at have ADHD konkrete råd til pædagogikken, de fysiske rammer osv. refleksioner over behov og muligheder for overskridende (kompenserende) og tilføjende (hensyntagende) læringstilbud

5 cases fra de tre daghøjskoler, til inspiration praktiske oplysninger, herunder bl.a. finansieringsmuligheder, kontaktoplysninger, efteruddannelsestilbud, links og relevant litteratur. Materialet kan ses og downloades fra Daghøjskoleforeningens hjemmeside: NETOP og LOF: Udvikling af virtuelt møderum for deltagere i folkeoplysning og virtuelt læringsrum for særlige målgrupper et var at undersøge mulighederne for at udvikle et virtuelt mødested for deltagere og deres undervisere i folkeoplysningen. Hvordan skal et virtuelt mødested laves, så det tager hensyn til deltagerens og undervisernes behov, de teknologiske muligheder og de ressourcemæssige begrænsninger (tid, færdigheder og økonomi). Ud fra undersøgelsens erfaringer og konklusioner skulle der udvikles et virtuelt mødested og det skulle testes i praksis. Projektet har haft 3 overordnede faser. Undersøgelsesfasen, hvor vi undersøgte, hvad der var behov for. Dels praktiske behov i form af forskellige funktionaliteter, dels pædagogiske behov i forhold til at understøtte både det faglige og det sociale. Udviklingsfasen, hvor resultatet af undersøgelsen blev omsat til et konkret produkt et netbaseret virtuelt mødested der kan benyttes af skolerne og deltagerne. Det var vigtigt, at brugen af mødestedet skulle være let at gå til ikke kun for deltagerne, men også for undervisere og skoleledere. Mødestedets succes ville i høj grad afhænge af, at det for skoleledere og undervisere er nemt og hurtigt at gå til. Testfasen, hvor vi testede, om det virtuelle mødested levede op til forventningerne om brugbarhed og appel til deltagerne. Testfasen blev afsluttet af en evaluering, der efterfølgende krævede lidt tilretninger af systemet. Projektet forløb i det store og hele planmæssigt. En stærkt medvirkende faktor var sandsynligvis vores åbne tilgang med indledende undersøgelsesfase. Vi traf ingen beslutninger før vi havde input fra eksperterne i baggrundsgrupperne og vi undersøgte en række forskellige tekniske løsninger, før vi lagde os fast på et system. Nu står vi med et godt produkt Elevnet som kan anvendes i praksis. Erfaringen viser dog, at systemet vil have større gennemslagskraft, hvis det bliver nemmere at administrere at oprette kurser og deltagere i. Dette kan sikres gennem en integration med et givent kursusadministrationsprogram, hvilket vi derfor har forberedt Elevnet til at kunne samarbejde med. Det kræver yderligere udvikling, men ikke mere, end det bør være overkommeligt for de fleste at klare. Næste trin for NETOPs og LOFs vedkommende vil derfor være at integrere Elevnet med administrationsprogrammet DOFO, så oprettelse af kurser sker automatisk. Herefter vil der forestå

6 en informationsindsats, så vi får bredt Elevnet ud til vore aftenskoler. De skoler, der har deltaget i baggrundsgruppen er allerede meget interesserede i at benytte Elevnet. LOF: Demokrati og medborgerskab i aftenskolen AOF søgte og fik oprindelig bevilling til dette projekt, men måtte opgive undervejs p.g.a. personalenedskæringer. AOF foreslog, at LOF overtog projektet og dette blev godkendt af DFS bevillingsudvalg. Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati og medborgerskab. Rationalet bag projektet er, at sammenhængen mellem aftenskoleundervisning samt demokrati og medborgerskab er central i diskursen om folkeoplysningens funktion og berettigelse. Der manglede dog dokumentation for, hvordan sammenhængen faktisk er, og derfor har det i projektet været søgt at få sammenhængen belyst, både i en historisk artikel og i en undersøgelse med deltagerperspektiv Projektet har bestået af 3 delelementer: 1: En udredning om demokrati og medborgerskab i et aftenskoleperspektiv skrevet af Ove Korsgaard 2: En uddybende redegørelse for sammenhængen mellem social tillid samt demokrati og medborgerskab (i kombination med ovenstående) skrevet af Ove Korsgaard 3: En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af aftenskolens bidrag til demokrati og medborgerskab set fra et deltagerperspektiv. Undersøgelsen er baseret på 102 kvantitative samt 9 kvalitative interviews og er foretaget af et analyseinstitut. Projektet er blevet gennemført under ledelse af LOF men med meget aktiv deltagelse af DOF og NETOP. Nogle foreløbige konklusioner fra undersøgelsen: Undersøgelsen og rapporten er lavet på forholdsvis kort tid og med et forholdsvist smalt empirisk grundlag. Dog kan der på baggrund af undersøgelsen peges på nogle tendenser, der peger på bestemte sammenhænge mellem demokrati, medborgerskab og undervisning i aftenskolen. Undervisning i aftenskolen bidrager ikke væsentligt til demokrati og medborgerskab i en minimal og formel forståelse af begreberne, da man ikke lærer om sine rettigheder og pligter som borger i Danmark ved at gå i aftenskole. Mødet mellem deltagerne på holdet formodes dog at bidrage til identitetsskabelse: Mange møder andre typer mennesker end de normalt omgås, og dette møde antages at styrke deltagernes identitet og tilhørsforhold. Nogle af deltagerne fortæller også om politiske diskussioner, som også må formodes at aktivere følelser og personlige tilhørsforhold. Aftenskolen bidrager til medborgerskab i en udvidet (maksimal) betydning af ordet. Det er især den funktionelle dimension aftenskolen som model for det gode samfund hvor aftenskolen scorer højt: Der er en høj grad af tillid mellem deltagerne i aftenskolen. Der er ligeledes et stort engagement, og en stor indbyrdes forventning om seriøsitet: Folk går i aftenskolen frivilligt og

7 betaler oven i købet penge for det. Dette giver et læringsmiljø præget af engagement og motivation. Deltagerne lægger vægt på samtalen og på det at møde nye mennesker i aftenskolen. Det fremgik ligeledes at deltagerne i nogen grad vurderer, at de opøver handlekompetence som medborgere ved at gå i aftenskolen. NETOP og LOF: Klimavenlig folkeoplysning Projektets formål var at generere idéer og give inspiration til videreudvikling og implementering af klimavenlig folkeoplysning. Baggrunden for projektet var at arbejde på at sikre, at klimaspørgsmål kom til at indgå som en naturlig del af folkeoplysningen, også efter COP 15. Projektet var inddelt i fire faser: - Fase 1: Erfaringsindsamling og detailplanlægning af fase Fase 2: Afvikling af konference med workshopdel. - Fase 3: Bearbejdelse af de konkrete resultater fra fase 2. - Fase 4: Opfølgende indsats over for lokalafdelingerne. Fase 1 Det var interessant at se, at en enkelt lokalafdeling tilbød en række foredrag med en etisk og kirkelig indfaldsvinkel i forhold til de mere sædvanlige emner; dog trak foredragene ikke deltagere. I detailplanlægningen indgik overvejelser om at sætte projektet ind i en sammenhæng, der kunne give synergieffekt. Følgende blev besluttet: Klima stod på programmet en hel dag på LOF s Idétræf i februar 2010 og afvikling af konferencen skulle ske i forlængelse af LOF s Skoleledertræf og forud for en klimakonference i Förbundet Nordisk Vuxenupplysning. Fase 2 Afviklingen af konferencen forløb tilfredsstillende. Det var positivt med deltagere fra to forbund. På konferencen blev der givet oplæg på baggrund af erfaringsindsamlingen fra fase 1. Idéer til aktiviteter blev udviklet i workshopdelen. Fase 3 En oversigt med forslag til aktiviteter blev sendt til deltagerne i konferencen samt til NETOP s landsorganisation; oversigten blev også lagt ind på LOF s elektroniske skoleledernetværk. En oversigt med mulige samarbejdspartnere, inspiration til aktiviteter og støttemuligheder blev ligeledes sendt til målgruppen. Fase 4 Afdækning af klimavenlige aktiviteter lokalt til sæson pågår, herunder opfølgning over for deltagerne. et blev opfyldt, hvad angår idéer og inspiration på baggrund af fase 1 og 2. Klimaspørgsmål er kommet højere på dagsordenen i den lokale folkeoplysning. Det ses, at der i vil blive udbudt klimaaktiviteter, men ikke i et omfang, som projektet lagde op til. Interessen for klimaspørgsmål synes at være meget personafhængig. Har en skoleleder interesse i emnet, er der gode muligheder for at få det sat ind i et sæsonprogram. Når emnet ikke er så

8 højaktuelt, men skal glide ind i en hverdag, synes interessen for at fastholde det som led i den folkeoplysende virksomhed at forsvinde. Ishøj Daghøjskole og DOF: At ville viden Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Daghøjskole har i samarbejde med Fellov Consult ApS arbejdet med en metode og et konkret kursusforløb (Miljøambassadører og Miljøformidlere), der er egnet til at motivere og fastholde den del af lokalbefolkningen i undervisningen, der stort set aldrig benytter sig af folkeoplysningens tilbud. Målgruppen i Ishøj har været ikke skolevante indvandrerkvinder, indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Undervisningen foregik dels i aftentimerne (aftenskole) og dels i dagtimerne (daghøjskole). et med dette projekt handler om vidensdeling, og var at udarbejde en drejebog for, hvordan man etablerer og gennemfører miljøambassadørkurser. ( Emnet miljø kan naturligvis erstattes med sundhed, demokrati, kultur, motion, kost efter det lokale behov). I dette projekt er der udarbejdet en drejebog, der beskriver et koncept for kurser, der kan inddrage grupper, der generelt står svagt i samfundet og som giver dem redskaber til at forbedre deres eget liv og til at gore sig gældende i samfundet. Første del af drejebogen retter sig især til ledere i folkeoplysningen og sigter på at inspirere til at udvikle nye tilbud i eget regi. Der argumenteres for, hvorfor det kan være interessant for folkeoplysende aktører at tage konceptet op. Der leveres desuden argumenter, der skal overbevise de potentielle deltagere om fordelene ved at deltage, samt argumenter, der skal overbevise kommuner o.a. om, at de har interesse i at gå ind og (med)finansiere tilbuddet. Anden del er især tænkt som inspiration til de undervisere/tovholdere, der skal varetage den praktiske gennemførelse af tilbuddet. Det indeholder en oversigt med gode råd. Tredje del er Bettina Fellovs fortælling om egne erfaringer med emner, materialer og metoder samt afslutningsarrangement. Endelig er der et bilag i form af en præsentation, der angiver struktur og indhold i kursusforløbet. Drejebogen kan fungere som inspiration for skoler, daginstitutioner, aktiveringsprojekter og integrationsindsatser. Konkret handler det om miljøambassadørkurser, men konceptet kan anvendes på andre kampagneemner, f.eks. sundhed og emner, der i øvrigt har væsentlig betydning for både deltagernes eget liv og samfundet. Drejebogen er lavet med henblik på at inspirere andre folkeoplysende aktører til at udvikle og gennemføre miljøambassadørkurser i eget lokalområde eller til at bruge varianter af konceptet i forhold til andre emner. et med drejebogen er at inspirere andre folkeoplysende aktører til at udvikle og gennemføre miljøambassadørkurser i eget lokalområde og eller til at bruge metoden i konceptet i forhold til andre emner (eks. Sundhed) og at gøre metoden anvendelig i et samarbejde mellem folkeoplysende aktører og kommuner. Målgrupper for drejebogen er: primært: folkeoplysningen

9 sekundært: kommuner og boligforeninger Materialet er blevet præsenteret på fire regionale inspirationsseminarer, der afholdtes rundt i regionerne for aftenskoler, daghøjskoler, kommuneansætte, jobcentermedarbejdere m.m. SFOF: Unge, sociale medier og folkeoplysning I folkeoplysningsorganisationerne mærkes det tydeligt, at det bliver sværere og sværere at tiltrække de unge. De unge tiltrækkes af andre tilbud fra forskellig side, og derfor er det i folkeoplysningssammenhæng oplagt at se på, om de medier, der optager ungdommen mest, de sociale, kan bruges som indgangsportal til og som værktøj i folkeoplysningsaktiviteter. De såkaldte sociale medier, ex. facebook, Twitter og YouTube, har fået en enorm udbredelse i den danske befolkning, først og fremmest blandt ungdommen, hvor det er allemandseje. Disse medier bruges i stigende grad til at kommunikere forskellige budskaber og meddelelser, og derfor ville det være relevant at se på, hvorledes denne populære kommunikationsform kan finde anvendelse i en praktisk undervisningssammenhæng, herunder specielt folkeoplysning. SFOF ville derfor afvikle et pilotprojekt, hvor sociale medier var omdrejningspunktet i hele forløbet. Med udgangspunkt i en nærmere analyse af, hvorledes det i dag anvendes i andre oplysningssammenhænge, f.eks. politisk og i nyhedsformidlingen, var det hensigten ved arbejde med konkrete emner, at afvikle et forløb, der kunne udvikles som model for, hvorledes folkeoplysningen kan inddrage disse kommunikationsformer. Endvidere var det ambitionen gennem pilotprojekter at udvikle kommunikationsformer og redskaber, der kan finde anvendelse bredt set i folkeoplysningen. Til det formål blev der afholdt et opstarts- og et opfølgningsseminar, hvor der deltog en bred kreds af oplægsholdere med viden og erfaringer om nettet og de sociale medier. Oplægsholderne havde baggrund i bevægelser, musiklivet/underholdningssektoren, journalistik, universitetet, partierne og marketing. Med udgangspunkt i disse oplæg, blev der via opstartsseminaret ultimo januar 2010 igangsat nogle selvstyrende grupper, der via facebook-grupper skulle arbejde med forskellige selvvalgte emner af egen og almen interesse. Via disse grupper skulle der køres såvel oplysning som debat. I første omgang indenfor gruppen og senere evt. i åbent/offentligt regi. Igangsættelsen og forløbet af dette er nærmere beskrevet i selve rapporten. er Med hensyn til de unge, må man konstatere, at selv om man appellerer til deltagelse med spændende oplægsholdere (om f.eks. Roskildefestivalen) og aktiv brug af et populært medie, facebook, så er det i sig selv ikke tilstrækkeligt til at få gruppen af unge under 25 til at deltage. De var stort set fraværende. De unge, vi har talt med, anså det for at være et kursus i facebook, som de ikke havde brug for. Projektet gik derfor væsentligst på at afprøve om de sociale medier, i dette tilfælde primært facebook, som er langt det mest anvendte, er anvendelige i folkeoplysningssammenhæng. Til det må man sige, at det kan kun bruges, hvis forløbet er håndholdt, forstået på den måde, at de grupper der skal arbejde med konkrete emner via facebook til stadighed skal have en aktiv supervisor/projektleder, der løbende skal komme med input, være med til at styre processerne. Ellers løber det ud i sandet. I dette udviklingsprojekt har der ikke været ressourcer/manpower til at udføre denne håndholdte funktion. Derfor har udbyttet af gruppearbejderne været begrænset med undtagelse af den gruppe, der uafhængigt af projektet fortsætter deres blogvirksomhed efter sommerferien.

10 Selv om det på forhånd blev annonceret og løbende understreget, at der var tale om et samlet forløb, hvor deltagerne mod en beskeden betaling køber en samlet pakke og samtidig forpligter sig til at følge projektet hele vejen, således at der fremkommer et anvendeligt slutprodukt til videreformidling, har det ikke været med de forudsætninger, at deltagerne har meldt sig, og deraf følger resultatet. Det største udbytte har været det, som deltagerne fik ud af de mange kvalificerede oplæg, der blev givet på de to afholdte seminarer, og som der er givet korte resuméer af med links som bilag til denne rapport. Disse resuméer og links kan til gengæld finde anvendelse i mange sammenhænge såvel indenfor folkeoplysningen som i mange andre. Som en sidegevinst gav det et boost til opstarten af en lokalafdeling af SFOF i Odense.