Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: UngeCentret, Silkeborg Kommune Vestergade Silkeborg Anders.Ole.Andersen@Silkeborg.dk Anders Ole Andersen Mandag til torsdag , fredag indtil kl , samt døgnvagt (tlf.) + weekendtilsyn. Studerende deltager ikke i døgnvagt / weekend-tilsyn og står ikke til rådighed på tlf. i samme omfang som de fastansatte. Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge x Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de Børn og unge x Mennesker med nedsat funktions evne 2

3 enkelte praktikperioder) Evt. målgruppekarakteristika Mennesker med sociale problemer. Flygtninge/indvandrere Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede x Sociale vanskeligheder x Udviklingshæmmede Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Dagophold x Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Rådg./støtte og behandling Regional Kommunal Privat x Hjemkommune: Silkeborg Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Socialpædagogisk ambulant behandling af 15 til 23 årige, samt rusmiddelbehandling af unge under 18 år. 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger 95 2 Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: 18 socialpædagoger 2 afdelingsledere 1 forstander 1 deltids kontorass. (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: x Vejledernes navn(e) Navne: Vil være forskellige fra studerende til studerende. Kontaktperson(er) for 4

5 praktikuddannelsen Navne: Anders Ole Andersen Formål jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. De unge anbringes efter forskellige lovgrundlag. Hovedsagligt efter: og samt og Endvidere rusmiddelbehandling Unge, der aktuelt ikke kan bo hjemme, men har brug for støtte til at etablere en selvstændig tilværelse, samt unge hjemmeboende, hvor der er behov for en socialpædagogisk indsats eller / og rusmiddelbehandling. De unge er kendetegnede ved psykosociale problemstillinger. Der kan endvidere være unge tilknyttet, som er diagnosticerede f.eks. ADHD, Borderline, Ocd. De unge som er tilknyttet UngeCentret, er primært hjemmehørende i Silkeborg Kommune. De unge frekventere hovedsageligt uddannelsesinstitutioner i kommunen eller er beskæftigede gennem jobcenteret / UU. Praktikker eller aktivering. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Som i grupper som individuelt. På baggrund af den lovmæssige handleplan, planlægges det pædagogiske arbejde i forhold til middel og metoder. Grundlæggende arbejdes der ud fra kognitive og systemiske metoder. Det er dog op til den enkelte medarbejder, hvilke metoder der ønskes anvendt. Arbejdet er struktureret ved, at medarbejderne selv forestår planlægningen af det daglige arbejde. De unge er tilknyttet 2 socialpædagoger for at sikre kontinuitet, og en bæredygtig relation. Vi ser en fortrolig og tillidsfuld relation, som omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. I det pædagogiske 5

6 arbejde indgår desuden praktisk pædagogiske opgaver som f.eks. botræning, indkøb, økonomistyring etc. Der lægges vægt på et forældre samarbejde, så forældrene inddrages i det omfang det er muligt. De unge som er indskrevet i rusmiddelbehandling, bliver tilknyttet rusmiddelbehandlere og får her igennem en specifik indsats rettet mod denne problematik. Dette tager udgangspunkt i faserne afklaring af rusmiddelmønsteret, motivation, behandlingsindsats og tilbagefaldsforebyggelse. Der afholdes opfølgningsmøder første gang efter 3 måneder og efterfølgende hver 6. måned. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. UngeCentret samarbejder med kommunale sagsbehandlere, UU-vejledere, Uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, boligforeninger m.m. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende vil de første 14 dage deltage i det pædagogiske arbejde som føl. Herefter skal der forventes en del alene arbejde, dog med opbakning og feedback fra makkeren / kollegerne, primært vejlederen. Den studerende vil ikke blive sluppet før det er sikret, at den studerende er tryg ved dette. Arbejdstiden for den studerende er 32½ (31) timer pr. uge. I de 32½ (31) timer ligger der en opsparing til at den studerende er på indkald. Der ud over optjener den studerende afspadsering for aftenarbejde 1½ time pr. uge forudsat der 6

7 arbejdes 2 aftener om ugen. Øvrige oplysninger Den studerende skal være i besiddelse af en ren straffe- og børneattest og er omfattet af tavshedspligt. Den studerende skal desuden være i besiddelse af kørekort. Den studerende skal endvidere være i besiddelse af en hvis modenhed, for at kunne distancere sig fra målgruppen. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Uddannelsesmål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende 7

8 relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling 8

9 af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: 9

10 Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Uddannelsesmål Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og 10

11 organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Institutionen som praktiksted: 11

12 Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 12

13 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: x Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske Uddannelsesmål Hvordan kan en opfyldelse af målene komme til udtryk i institutionen? Den studerende er initiativrig i forhold til udvikling af bestående tiltag, samt nye, 13

14 praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, som kan benyttes i den fremtidige praksis. Det betyder, at den studerende forventes at stille spørgsmål til den daglige pædagogiske praksis, og komme med forslag til anden praksis. b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Den studerende vil få relevant viden om målgruppens problemstillinger, samt valg af metoder og redskaber til, at opfylde de mål, som er beskrevet i den lovmæssige handleplan. Det forventes, at den studerende er opsøgende og forberedt i forhold til, at indhente relevant viden om målgruppen, via litteratur og vejledere, samt institutionens ledelse. Den studerende skal være i stand til, at kunne koble teori og praksis, som kommer til udtryk i pædagogiske diskussioner og ved vejledning. Den studerende vil endvidere indgå i relevante kursustilbud, sammen med den øvrige personalegruppe. Med de mangeartede problemstillinger som målgruppen er kendetegnet ved, skal den studerende kontinuerligt reflektere over egen og andres praksis. Endvidere reflekterer over de videnskabsteoretiske tilgange og metoder der anvendes til løsning af de individuelle problemstillinger. Det forventes at den studerende, gennem diskussioner i vejledningstimerne samt den daglige pædagogiske praksis, vil opnå en bevidsthed om, hvilke faglige og personlige kompetencer denne besidder. Dette vil gennem praktikforløbet give den studerene et realistisk billede af egen professionsidentitet. Den studerendes kompetencemål vil blive bearbejdet og indgå som en fast del i vejledningen. 14

15 Den studerende skal kunne argumentere for sit valg af speciale, samt hvad der ligger til grund for, ønsket om at komme i praktik på UngeCentret. Opnå viden og forholde sig til den gældende lovgivning, herunder også andre politiske reformer, f.eks. Barnets Reform. Forventninger til den studerende: - At den studerende sætter sig ind i Familiesektionens arbejds- og værdigrundlag, samt menneskesyn. - At den studerende sætter sig ind i den daglige pædagogiske praksis, samt indgår aktivt i arbejdet på en positiv og engageret måde. - At den studerende er nysgerrig og reflekterende over egen og kollegaers praksis. - At den studerende er initiativrig i mødet med de unge, for derved at skabe en positiv og respektfuld relation. - At den studerende sætter sig ind i den enkelte unges livssituation gennem handleplaner og statusrapporter. - At den studerende er bekendt med, samt overholder tavshedspligten. - At den studerene formår at omsætte ny viden, fra blandt andet vejledning, til praksis. Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, Den studerende anvender den i de forrige praktikker opnåede viden, og gennem refleksioner, litteratur, vejledning og sparring med kollegerne, udfører sin pædagogiske praksis med den nye opnåede viden. 15

16 b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Den studerende skal kunne anvende metoder og motivere de unge ved, at tilegne sig indsigt i den enkelte unges forudsætninger og ressourcer. Den studerende skal tilegne sig overblik over de handlemuligheder der er realistiske, i forhold til den enkelte unge. I denne sammenhæng skal den studerende også tilegne sig erfaring omkring forskellen på teori / forskning og de muligheder som i praksis, lader sig realiserer. Når teori og praksis kan forenes, forventes det, at den studerende kan koble dette. Den studerende forventes at leve op til og har forudsætningerne for, at kunne leve op til de krav om etik og forståelse i indsatsen med de unge, på samme vis som den resterende personalegruppe. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Det er kendetegnet for UngeCentret at arbejdet indebærer støtte til: Botræning ( Bl.a. økonomistyring, rengøring, indkøb og madlavning), sociale kompetencer, konflikthåndtering, fastholdelse af beskæftigelse/uddannelse. Der arbejdes med rusmiddel problematikker såvel behandlings- som rådgivningsmæssigt. Der udover vægtes forældre- og tværfagligt samarbejde. Der arbejdes med dokumentation i form af statusrapporter. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i relationen, hvor der er en 16

17 c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. anerkendende tilgang. Der i indgår elementer af kognitive metoder og systemisk tænkning. Arbejdet i UngeCentret tager udgangspunkt i den enkelte unges handleplan, og dermed implicit den unges problematikker og ressourcer. Der arbejdes derfor ikke, generel ud fra centrale faglige kernebegreber, men ud fra forskellige behandlingsmetoder alt efter de specifikke behov. I dag er der sket en samfundsændring som gør, at vi i højere grad end tidligere, skal løse opgaverne lokalt. Evidens baserede undersøgelser har vist, at det ikke nytter, at ekskludere unge fra det nærmiljø de er født og opvokset i. Derfor tænkes der i dag mere i, hvordan vi kan arbejde inkluderende med de unge i deres eget nærmiljø. Dette har fået den betydning, at det har en afsmittende effekt i forhold til de krav og forventninger, som stilles til det omkring liggende samfund og dermed pædagogens opgave. I UngeCentret skabes der professionsbevidsthed og identitet ved dialog, diskussioner og refleksioner gennem det daglige arbejde. Desuden arbejdes der med dette i de møder, kurser og temadage, hvor medarbejderne deltager. Medarbejderne i UngeCentret har et tæt samarbejde med de øvrige instanser, som er en del af de unges professionelle netværk. Dette kan f.eks. være: uddannelses institutioner, uu vejledere, familierådgivere etc. Dette betyder en helhedsorienteret løsning af den unges problemstillinger, og optimal udvikling af den unges ressourcer. 17

18 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Den studerende forventes at: Besidde verbale og skriftlige egenskaber. Være afklaret på egen livshistorie. Tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger og handle der ud fra. Være i stand til, at bede om hjælp. Have kendskab til nærmiljøet. Være nærværende og autentisk. Være loyal overfor praksis og trufne beslutninger. Have kørekort og bil til rådighed. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i personalemøder, statusmøder, supervision og kurser. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Den studerendes arbejdsplan udarbejdes i samarbejde med den enkelte studerende. Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er afhængig af, hvilken studerende man er og hvilke mål den studerende har valgt at arbejde med. Ligeledes vil de unges problemstillinger i den pågældende periode, være medbestemmende for, hvilken litteratur som er relevant at sætte sig ind i. William R. Miller & Stephen Rollnick: 18

19 Motivations samtalen Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der afholdes vejledning med praktikvejleder, hvor den studerende er ansvarlig for, at udarbejde dagsorden og tage referat. Praktikvejlederen er ansvarlig for, at den studerendes målsætning tages op og at der findes relevant litteratur, som kan have betydning for, at den studerendes målsætning bliver opfyldt. Er der evt. tvivl i forhold til, om den studerende kan bestå sin praktik, er det vejlederens ansvar, at indkalde seminaret. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en handleplan, som gerne skulle ende ud i en bestået praktik. Vejledningen vil finde sted en gang om ugen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der skulle opstå bekymringer inddrages afdelingslederen og seminariet. 19

20 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Vi anskuer enhver ung som unik, med ressourcer og muligheder for, at forandre sin egen livssituation. Målet for vores pædagogiske indsats er, at støtte og guide den unge til, at skabe sig en selvstændig tilværelse. Vi fokuserer i samarbejde med den unge på, at skabe en sammenhæng i forhold til, hvilke muligheder og ansvar der ligger i et ungdoms / voksenliv. I dette ligger implicit de praktiske problemstillinger og følelsesmæssige udfordringer, som den unge har med sig. Vi møder grundlæggende og anerkendende mennesker i troen på, at det enkelte menneske udvikler sig i mødet med andre. Og gennem det verbale og nonverbale sprog er i stand til, at påvirke og dermed skabe mulighed for forandring. UngeCentret har det mål, at den unge skal inkluderes i det omkringliggende samfund, med de muligheder den enkelte har, frem for, at den unge ekskluderes på baggrund af det, som den unge ikke umiddelbart er i stand til. Gennem det samarbejde vi har med den enkelte unge, forsøges det, at bibringe den unge den viden og praktiske formåen, som kræves, for at kunne skabe en selvstændig tilværelse ved at vejlede, guide og være rollemodeller for den unge. Gennem relations arbejde skaber vi et fortroligt og tillidsfuldt samarbejde med den unge, som skaber grobund for de videre pædagogiske metoder som f.eks. elementer af den kognitive / systemiske tilgang. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? De unge som er indskrevet i UngeCentret er som oftest kendetegnet ved, at deres opvækst har været præget af problematiske familieforhold og problemstillinger, som har ekskluderet dem i en vis udstrækning. Vi arbejder med den unge og dennes specifikke livsbetingelser og ressourcer, til at udvikle konstruktive muligheder for forandring i deres tilværelse. Vi arbejder gruppe orienteret i de kontekst, det 20

21 giver mening, for den enkelte unge. Således at den unge har mulighed for, at udvikle sine sociale kompetencer og der igennem, at udvikle og vedligeholde sit netværk. c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Vi oplever den unge, som en del af det omkring liggende samfund. Vi oplever, at de unge til tider kan føle sig ekskludereret ved, at have påtaget sig en rolle, som ikke er forenelig med de gængse normer, eller de kan have påtaget sig en rolle, fordi de har følt sig ekskluderet fra nærmiljøet. I daglig pædagogisk praksis, arbejder vi på, at fastholde de unge i de eksisterende uddannelses tilbud eller anden beskæftigelse. Dette foregår i samarbejde med den unge og den pågældende uddannelsesinstitution / beskæftigelsesdel. I en anerkendende tilgang tilstræber vi, at den unge tilegner sig selvværd således, at den unge får en selvfølelse, som fortæller, at han / hun er god nok. d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Omsorg i UngeCentret ydes ved, at være anerkendende og nærværende i mødet med den unge. I mødet mellem den unge og kontaktpædagoger arbejdes der for, at der opstår en bæredygtig relation, som kan være medvirkende til, at skabe forandring hos den unge. Det er pædagogen som er ansvarlig for, at relationen kan udvikles / udbygges. I forhold til relations arbejde, kan det til tider opleves, som et dilemma, at skulle udfordre relationen, da den er det grundlæggende for al pædagogisk arbejde. Magt kan komme til udtryk, når den kommer i anvendelse, som udtryk for den voksnes afmagt. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og UngeCentret har til opgave at motivere / introducere de unge til eksisterende fritidstilbud i nærmiljøet. I specifikke sammenhænge tilbyder 21

22 ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? UngeCentret, deltagelse i forskellige alderssvarende aktiviteter. Den unge godkender sin handleplan for ud for opstartsmøde i UngeCentret. Ligeledes udarbejdes der mundtlige aftaler for samarbejdet med eksterne fagpersoner og pårørende. I daglig praksis, er det som udgangspunkt den unge, som er med til, at definere indholdet for samværet. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? I arbejdet med den unge tages der udgangspunkt i dennes handleplan og de pædagogiske metoder udvælges derefter. I særlige sager kan vi søge sparring hos en psykolog eller anden kollega, som har en særlig kompetence indenfor den unges udviklingspunkt. Ligeledes har vi de unge på til teammøder og der er sags supervision med henblik på, at få sparring i den konkrete sag. Vi er i det daglige udfordret af de unges fastholdelse i aktivering herunder uddannelse og anden beskæftigelse, manglende økonomiske muligheder, bolig situation, sociale kompetencer samt evt. misbrug og kriminalitet. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Opsøgende arbejde og interventionsformer er ikke vores opgave. Der interveneres selvfølgelig med de unge som er indskrevet i UngeCentret. Der er dog en specifik problemstilling, hvor der arbejdes opsøgende i UngeCentret, hvilket er rådgivning omkring rusmidler for unge under 18 år og deres pårørende. Barnets reform samt de pågældende paragraffer , , , , og 11 stk

23 Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Ej relevant. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Ej relevant. 23

24 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og 24

25 relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. Hvilke muligheder er der for at kompensere for 25

26 funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k)kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 26

27 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 27

28 Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 28

29 29