Niels Ejersbo. Evaluering af Innovationspraktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Ejersbo. Evaluering af Innovationspraktik"

Transkript

1 Niels Ejersbo Evaluering af Innovationspraktik

2 Evaluering af Innovationspraktik Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Indhold Resumé Introduktion Om evalueringen Generel oplevelse af Innovationspraktikken Innovationspraktikken Deltagerne Før Innovationspraktikken Under praktikken Efter praktikken Innovationer efter praktikken Spredning af løsninger og ideer Konklusion og opmærksomhedspunkter for den fremtidige Innovationspraktik Bilag 1 Deltagende arbejdspladser... 24

4 Resumé Innovationspraktikken 2015 involverede 146 deltagere fordelt på 91 praktikanter og 55 praktikværter. Deltagerne kom fra staten, kommuner, regioner og faglige organisationer bredt fordelt i hele landet. De krydsede sektor-, fag- og geografiske grænser under praktikken. Den generelle tilfredshed med Innovationspraktikken blandt deltagerne var meget høj eksempelvis var 89 % af praktikanterne enten i høj grad eller meget høj grad tilfredse med Innovationspraktikken. De 91 praktikanter blev efter en grundig proces matchet med en praktikvært. Både praktikanter og værter fandt matchingen meget succesfuld. Begrundelsen for at deltage var primært at få og give et indblik i metoderne på en anden arbejdsplads metoder samt at vende tilbage med nye input. Forud for praktikken fik deltagerne tilsendt materiale, som kunne forberede dem og sikre en frugtbar praktik. Derudover blev der afholdt fem forberedende workshops. Der er eksempler på, at deltagerne i Innovationspraktikken fik konkrete løsninger og metoder med fra praktikken, som er blevet implementeret i deres egen organisation. Hovedparten af deltagerne kom dog ikke så langt op på innovationsstigen, hvor udbyttet primært var nye refleksioner over eksisterede opgaveløsning, faglig og personlig udvikling samt opbygning af netværk. Det er tydeligt, at Innovationspraktikken gav anledning til inspiration og refleksion over egen opgavevaretagelse som på sigt kan udmønte sig i konkrete innovationer. Efter Innovationspraktikken blev erfaringer delt på arbejdspladsen gennem drøftelser med kolleger og ledere. Deltagerne pegede på tid som den væsentligste hindring for spredning og indoptagelse af ideer og løsninger fra Innovationspraktikken. Derudover var der kendetegn ved praktikanten, organisationen og løsningen, som indvirkede på spredningen. Der var større interesse for at være praktikant, end Center for Offentlig Innovation (COI) kunne imødekomme. Efter en succesfuld Innovationspraktik 2015 kan det forventes, at der vil være endnu større interesse for at være praktikant. Derfor står COI over for en stor udfordring med at finde et tilstrækkeligt antal værter. Derudover peger evalueringen på, at de forberedende workshops skal fokusere på at skabe kontakt mellem praktikanten og værten. Endelig fremhæves det, at der er behov for en tydeligere kommunikation om formålet med Innovationspraktikken. Samlet set viser evalueringen, at Innovationspraktik 2015 er særdeles succesfuld med rigtig mange tilfredse deltagere. Der er fortsat udfordringer med at sikre spredning af konkrete innovative løsninger. 4

5 1 Introduktion Den offentlige sektor er i stigende grad afhængig af udviklingen af nye metoder, løsninger, arbejdsgange og procedurer, der kan skabe værdi i forhold til borgere og brugere. Derfor har Center for Offentlig Innovation (COI) udviklet ideen med innovationspraktik. Innovationspraktik er et forsøg på at fremme innovation og spredning af gode løsninger og derigennem bidrage til værdiforøgelsen i den offentlige sektor. Innovation og læring sker i mødet med andre, hvor man får lejlighed til at opleve nye måder at løse opgaver på samt vurdere egen praksis og efterfølgende lave tilpasninger og ændringer, der giver øget værdi. I innovationspraktikken får medarbejdere lejlighed til at opholde sig på en anden arbejdsplads i 2-5 dage og opleve andre måder at gøre tingene på. Praktikken kan være på arbejdspladser inden for eget område, eller man kan vælge at besøge andre sektorer eller fagområder. Der indgår tre parter i innovationspraktikken: den afgivende arbejdsplads, praktikanten og praktikværten. Alle tre parter er afgørende for muligheden for læring og spredning af nye metoder, og alle har ligeledes mulighed for at drage nytte af praktikken. Som afsæt for innovationspraktikken er der udviklet en læringsramme, som opdeler processen i tre faser: Forberedelse/før praktikken: skabe forståelse for processen hos alle parter, tydeliggøre egne mål Fordybelse/under praktikken: være åben over for andre løsninger, udfordre egen praksis Feedback/efter praktikken: hvordan indarbejdes nye løsninger? Spredning af løsninger og læring i organisationer sker gennem individet. Det er med andre ord praktikanten, der skal overføre sine erfaringer fra praktikken til egen arbejdsplads og dermed påvirke arbejdsformer, procedurer, strukturer m.m. Praktikanten har ligeledes mulighed for under praktikken at komme med forslag til nye løsninger hos praktikværten. Derfor bliver samspillet mellem praktikanten og arbejdspladsen afgørende for mulighederne for spredning af løsninger og arbejdsformer. Dette samspil er dels bestemt af nogle kendetegn ved praktikanten og dels forhold på arbejdspladsen. Praktikanten kan eksempelvis være mere eller mindre modtagelig for nye løsninger, ligesom vedkommende kan have større eller mindre gennemslagskraft på arbejdspladsen. Tilsvarende kan arbejdspladsen eksempelvis være mere eller mindre omstillingsparat, der kan være variation i ledelsens opbakning til nye løsninger, eller der kan være konflikter eller usund konkurrence mellem afdelinger. Alle nævnte forhold vil have betydning for spredningen af nye løsninger og dermed mulighederne for, at erfaringer fra innovationspraktikken kan påvirke praktikantens arbejdsplads var et pilot-år for innovationspraktikken. Den er et tilbud til alle offentlige ansatte og arbejdspladser. Tanken er, at innovationspraktikken fremadrettet skal gennemføres hvert år i uge 37. Der er opstillet fire modeller for praktikken, som varierer med hensyn til længde og sektorsammenfald. 5

6 1.1 Om evalueringen Evalueringen tager afsæt i ovenstående læringsramme for Innovationspraktikken og er struktureret i forhold til denne. Det er evalueringens sigte dels at kunne sige noget om de generelle erfaringer med Innovationspraktikken og dels pege på faktorer, som har betydning for spredningen af innovative løsninger. Derudover er det et selvstændigt mål, at evalueringen afdækker forhold og rummer anbefalinger, der kan medtages i tilrettelæggelsen af Innovationspraktikken i Evalueringen omfatter hovedaktørerne i innovationspraktikken: den afgivende arbejdsplads, praktikanten og praktikværten. Derudover er de fire regionale partnere (Idéklinikken, Spinderihallerne, University College Sjælland, Region Midtjylland) også inddraget. Der er indsamlet følgende data: Baggrundsoplysninger om praktikanter. Første runde spørgeskemaundersøgelse udsendt d. 2. november 2015 til praktikanter, værter samt afgivende arbejdsplads. Dette spørgeskema afdækkede forberedelse, forløb af praktikken, aktiviteter efter Innovationspraktikken, den generelle oplevelse af Innovationspraktikken samt forhold, der påvirker spredning af løsninger og ideer. Efter rykkerprocedure gav det følgende svarprocenter: o Praktikanter: 85 % o Værter: 54 % o Afgivende arbejdsplads: 33 %. Anden runde spørgeskemaundersøgelse udsendt d. 9. februar 2016 til praktikanter og værter med fokus på nytten af Innovationspraktikken. Efter rykkerprocedure gav det følgende svarprocenter: o Praktikanter: 63 % o Værter: 56 %. Kvalitative interview med de fire regionale partnere. Sigtet var at få de regionale partneres vurdering af Innovationspraktikken. 9 Kvalitative interview praktikanter, kolleger, værter og ledere. Fokus var på de forhold, der påvirkede optagelse af nye løsninger og ideer på arbejdspladsen. Observation af forberedende workshop og opfølgende workshop. Spørgeskemaundersøgelserne gav tilfredsstillende svarprocenter for praktikanter og værter i begge runder. På trods af rykkerprocedure var det ikke muligt at få trukket svarprocenten for de afgivende arbejdspladser op på et tilfredsstillende niveau. Det skyldes formentlig, at de var henvendt til praktikanternes leder. Erfaringsmæssigt er det generelt en udfordring af opnå tilfredsstillende svarprocenter i leder-surveys. Det er dog fortsat KORAs vurdering, at spørgeskemaundersøgelserne giver et solidt grundlag for evalueringen. Respondenterne til de kvalitative interview med praktikanter, kolleger, værter og ledere blev udvalgt således, at der var arbejdspladser, hvor erfaringer fra Innovationspraktikken i høj grad var blevet anvendt og arbejdspladser, hvor de var blevet anvendt i mindre grad. Også her var det en udfordring af få lederne i tale. Det lykkedes dog at få lavet et interview med en enkelt leder (var både vært og leder). På trods af denne begrænsning giver de kvalitative interviews grundlag for at uddybe og kvalificere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, ligesom de giver eksempler på konkrete løsninger, som er implementeret, samt hvilke forhold der har fremmet implementeringen. 6

7 2 Generel oplevelse af Innovationspraktikken Jeg har været meget glad for at have haft muligheden for at blive udvekslet. Det har betydet en meget større viden om det arbejde, jeg udfører. Jeg har fået mulighed for at arbejde sammen med andre myndigheder, nu hvor jeg ved, hvad de kan i forhold til mit arbejde (praktikant, Innovationspraktikken 2015). Innovationspraktikken er blevet godt modtaget at praktikanter, værter og afgivende arbejdspladser. Den bliver omtalt som en fremragende idé og et godt initiativ, der giver mulighed for at få indblik i andre dele af den offentlige sektor. Som det fremgår af tabel 1, er en overvældende andel i alle tre grupper i høj grad eller meget høj grad tilfredse med Innovationspraktikken. For praktikanternes vedkommende er det næsten 9 ud af 10, som krydser af i de to mest positive kategorier. For værter og afgivende arbejdsplader gælder det, at omkring 75 % i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med Innovationspraktikken. Samlet set må den generelle vurdering af Innovationspraktikken betegnes som meget positiv. For praktikanternes vedkommende varierer tilfredsheden med deres opfattelse af praktikstedets relevans og oplevelsen af, at værten har forberedt sig. Ligeledes er der en tendens til, at tilfredshed, og hvorvidt praktikanten har anvendt noget af det, de har lært fra Innovationspraktikken, når de er tilbage i deres hjeminstitution, samvarierer. Derimod ser det ikke ud til at den overordnede tilfredshed hænger sammen med længden af praktikopholdet, praktikantens uddannelsesniveau, eller hvorvidt man krydser fag-/sektorgrænser. Det peger på, at man kan få god innovationspraktik uanset uddannelsesniveau, eller om man krydser grænser eller vælger en kort eller længere praktikperiode. For værternes vedkommende er der ikke sammenhæng mellem deres tilfredshed med Innovationspraktikken og faktorer, såsom hvorvidt praktikanten var velforberedt, eller længden af praktikopholdet. Tilfredsheden med Innovationspraktikken kommer både til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interview. I sidstnævnte fremhæver flere betydningen af matchet mellem praktikant og praktiksted som værende væsentlig for den positive oplevelse af praktikken. I tabel 1 ses spørgeskemaundersøgelsens resultat af tilfredshed med innovationspraktikken. Tabel 1. Hvor tilfreds er du/i samlet set med Innovationspraktikken? Praktikanter (N: 78) Værter (N: 47) Afgivende arbejdsplads (N: 29) I meget høj grad 54 % 13 % 21 % I høj grad 35 % 62 % 52 % I nogen grad 10 % 19 % 21 % I ringe grad 1 % 2 % 3 % Slet ikke 0 % 0 % 0 % Ved ikke 0 % 4 % 1 % Der er også spurgt til, hvordan deltagerne vurderer Innovationspraktikken i sammenligning med et kursus af tilsvarende varighed. Her er det halvdelen, der vurderer, at Innovationspraktikken giver et højere udbytte end et kursus af tilsvarende varighed, mens det kun er 4 7

8 %, som mener, det giver et lavere udbytte. Ligeledes er det næsten 9 ud af 10, som vil anbefale andre at tage i Innovationspraktik. Vurderet på grundlag af deltagernes tilfredshed har innovationspraktikken tydeligvis været en succes. 8

9 3 Innovationspraktikken 3.1 Deltagerne Innovationspraktikken retter sig mod alle dele af den offentlige sektor, hvilket også afspejles i fordelingen af deltagere i Innovationspraktikken Der var i alt 146 deltagere fordelt på 91 praktikanter og 55 praktikværter. Som det fremgår af figur 1, kom hovedparten af deltagerne fra kommuner og staten, mens der var meget få fra regionerne. Deltagere uden for den offentlige sektor kom primært fra faglige organisationer. Figur 1. Deltagere fordelt på kommune, stat, region og anden Kommune stat Region Anden Selv om godt halvdelen af deltagerne kom fra kommunerne, var det under en tredjedel af kommunerne (29), som deltog. Derimod var 10 ud af 17 ministerområder og fire ud af fem regioner repræsenteret. Der var i alt 81 forskellige arbejdspladser, som deltog i Innovationspraktikken. En oversigt over de deltagende arbejdspladser fremgår af bilag 1. Praktikanterne kunne i forbindelse med tilmeldingen til Innovationspraktikken give udtryk for ønsker i relation til en række forhold bl.a. hvorvidt praktikken skulle foregå inden for egen sektor (stat, kommune, region) eller geografisk region, eller om man ønskede at krydse grænser. Resultatet af fordelingen af praktikanter blev, at der blev krydset både sektor og geografiske grænser. 71 % af praktikanterne krydsede geografisk region og/eller sektorgrænse. Den geografiske fordeling af de kommunale deltagere er illustreret i figur 2. 9

10 Figur 2. Den geografiske fordeling af de kommunale deltagere i Innovationspraktik Kendskabet til Innovationspraktikken kom næsten udelukkende fra to kilder. For alle tre deltagergrupper pegede den langt overvejende del på kolleger/ledere på arbejdspladsen eller på Center for Offentlig Innovation (COI) som kilden til viden om Innovationspraktikken. Motivationen for at deltage i Innovationspraktikken drejede sig for praktikanternes vedkommende primært om at få indblik i andre arbejdsgange og metoder, mens det for værter og afgivende arbejdsplads primært var ud fra ønsket om at få og give input til arbejdspladsen. Mange af praktikanterne pegede ligeledes på ønsket om at lære noget nyt fagligt. For godt halvdelen af alle tre grupper blev deltagelse i Innovationspraktikken begrundet med en interesse for innovation. Fordelingen af begrundelser for deltagelse i Innovationspraktikken fremgår af tabel 2. 1 Alle deltagende arbejdspladser fremgår af bilag 1. 10

11 Tabel 2. Hvorfor valgte du/din arbejdsplads at deltage i Innovationspraktikken? (Muligt at sætte flere kryds) Praktikanter (N: 78) For at få muligheden for at lære fagligt nyt 58 % Fordi jeg er interesseret i innovation 52 % For at på indblik i en anden arbejdsplads metoder og arbejdsgange 86 % For at bidrage med egne erfaringer og perspektiver over for praktikværten 35 % For at udvikle mig personligt 39 % Praktikvært (N: 49) Fordi vi er interesseret i innovation 52 % For at få nye input til arbejdspladsen 64 % For at bidrage med arbejdspladsens erfaringer og perspektiver over for praktikanten og dennes arbejdsplads 68 % Afgivende arbejdsplads (N: 29) Fordi vi er interesseret i innovation 57 % For at vores udsendte innovationspraktikant kan vende hjem med nyt input til arbejdspladsen For at bidrage med arbejdspladsens erfaringer og perspektiver over for praktikværten For at tilbyde vores udsendte innovationspraktikant faglig/personlig udvikling Da vi selv er innovationspraktikvært, synes vi også, at vi ville sende en praktikant ud For at stille vores egen arbejdsplads erfaringer og perspektiver til rådighed over for andre 90 % 37 % 50 % 13 % 20 % Deltagerne i Innovationspraktikken kan opdeles i tre grupper: praktikanter, værter og afgivende arbejdsplads. I det følgende gives eksempler på, hvordan repræsentanter fra de tre grupper har oplevet Innovationspraktikken. Praktikanter Om Innovationspraktikken: Det er grundlæggende en fremragende idé og skaber en større følelse af fællesskab blandt offentlige arbejdspladser vi har meget at lære af hinanden. Workshoppen forud for praktikken bør i højere grad fokusere på de konkrete praktikaftaler altså mere tid til møde/samtale mellem praktikant og praktikvært. Om spredning og hindringer: Jeg har flere gode ting med hjem, men timingen med, hvad der ellers foregår i min organisation, skal også passe. De løsninger, jeg synes, var interessante, er desværre ikke umiddelbart lette at overføre direkte. 11

12 Vi er midt i organisationsændring, så det er druknet! Men der var ellers lydhørhed og velvillighed. Det har ikke rigtig givet mening endnu, men kan komme til det. Værter Om Innovationspraktikken: Jeg er meget tiltalt af ideen med Innovationspraktik særligt det at kunne gå på tværs af sektorer, fagområder og stat/kommune. Super oplevelse. Det er virkeligt berigende. Om forberedelse og arbejdsbelastningen ved at være vært: Jeg ville gerne have haft et møde med praktikanterne på forhånd. Hvis jeg skal være vært igen, vil jeg tage et virtuelt møde. Mere tid inden praktikugen træder i kraft. Vi er døgninstitution, så det kan være svært at planlægge med 14 dages varsel. Vi fik et match sent i forløbet. Klarere rammer for, hvad ideen bag projektet "ipraktik" er, og hvad man skal have ud af det. Det er vigtigt, at der er tid til diskussion, så der behøver ikke at være et program hele tiden Vi sendte to praktikanter ud i praktik og var praktikværter for to. Det var meget givtigt for både os og praktikanterne, at de var to sammen. Det giver ekstra perspektiver, uden at det kræver nævneværdigt ekstra arbejde. Om nytten ved Innovationspraktikken: Vi har fået meget ud af praktikanternes besøg, men burde have sat mere tid af til at arbejde med læring. Praktikanterne påpegede nogle grundlæggende problemer omkring forankring af projekter og udviklingsmuligheder i forhold til at "sælge" vores arbejde noget bedre, og det tager tid at få rykket på det. Men vi er meget enige og vil gerne, men står p.t. med mange andre udfordringer også. Det, der blev konstateret, kendte vi til i forvejen og det er noget der løbende arbejdes med. Men det er godt med en bekræftelse fra praktikanten. Det er i sagens natur supergodt at få de konkrete resultater synliggjort, men den værdi, der ligger i at "mærke" en anderledes kultur og tilgang på egen krop er vanskelig at sætte på skema. Afgivende arbejdsplads Om Innovationspraktikken: Dette er et rigtig godt initiativ for tværgående videndeling og innovation. 12

13 Godt begyndt er halvt fuldendt, så fortsæt endelig i samme bane. Om optagelse af nye løsninger: Inspirationen skal omsættes til forholdene på vores arbejdsplads, idet rammebetingelserne er andre. For tidligt at vurdere, idet ideerne indgår i igangværende innovationsprojekter og -processer. Gode input, men ikke nye deciderede løsninger. Bruges primært som refleksion over egen praksis. Om fremtidig praktikvært: Vi overvejede ikke selv at være praktikværter, men måske kan I formidle erfaringer fra første runde, så det er mere klart, hvad der forventes, og hvor meget/lidt indsats, det kræver. 3.2 Før Innovationspraktikken Efter at praktikant og praktikvært var blevet matchet, afholdt COI forberedende workshops fem forskellige steder i landet, hvor i alt 157 deltog. Formålet med de forberedende workshops var at klæde praktikanter og værter på til den forestående praktik. Det skete dels gennem oplæg om Innovationspraktikken, og hvad praktikanter og værter med fordel kunne gøre før, under og efter praktikken, og dels gennem gruppediskussioner. I såvel de kvalitative interviews som kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen er der kritiske kommentarer i forhold til de forberedende workshops. To kommentarer går igen. For det første skal kontakten mellem praktikant og vært være i fokus. Der peges på, at forventningsafstemningen mellem praktikant og vært er helt afgørende, og at de forberedende workshops bør fokusere på netop det møde. For det andet kritiseres de for primært at gennemgå allerede udsendt materiale. Alle værter og praktikanter havde fået udleveret et hæfte med råd og tips til, hvordan de kunne få det bedste ud af Innovationspraktikken. Oplevelsen blandt deltagerne var, at workshoppen var en gentagelse af det, som de havde læst i forvejen. Der var stor variation med hensyn til deltagerantal, og hvorvidt både praktikant og praktikvært var til stede på workshoppen. For praktikanterne er der særligt to ting, som understøtter forberedelserne. Vigtigst er kontakten med praktikværten forud for praktikken. Det er 63 % af praktikanterne, som i høj eller meget høj grad finder kontakten med værten understøttende for praktikken. For det andet finder mere end halvdelen, at COI s praktikguide hjalp dem forud for praktikken. For værterne gælder det ligeledes, at kontakten med praktikanten vurderes som vigtigst. Derudover peger både værter og den afgivende arbejdsplads på dialogen på arbejdspladsen forud for praktikken som væsentlig. Sammenholdes resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med casestudierne, tegner der sig et tydeligt billede. Det vigtigste er, at der skabes kontakt mellem praktikant og praktikvært forud for praktikken. Kontakten skal bruges til at klargøre forventninger til såvel indhold som udbytte. I forlængelse heraf peges der også på, at matchingen mellem praktikant og praktikvært med fordel kan være på plads tidligere, så der kan laves aftaler og udveksles forventninger i god tid før praktikken. 13

14 I interviewene peges der tillige på vigtigheden af, at praktikant, vært og afgivende arbejdsplads opstillede klare målsætninger for praktikken. Det er afgørende, at alle parter har en klar forestilling om, hvad der skal komme ud af praktikken. En vært nævner, at de på forhånd havde lavet aftale om et fælles produkt (der ganske vist aldrig blev realiseret), men at det havde alligevel en retningsgivende effekt på praktikopholdet. Praktikværterne giver udtryk for, at der er et stort arbejde med udarbejdelse af program for praktikforløbet. Flere af respondenterne giver udtryk for, at de i forbindelse med sammensætningen af programmet for praktikken var meget ambitiøse og lavede et meget omfattende program. Det giver sig også udslag i stor tilfredshed blandt praktikanterne, jf. nedenstående, men som nævnt også i en oplevelse af en stor arbejdsbyrde for værterne. Som et led i den kvalitative del af evalueringen blev værterne bedt om at forholde sig til forskellige måder, arbejdsbyrden kunne reduceres. Der var overvejende støtte til, at COI præsenterede forskellige modeller for programmer, som kommende værter kan lade sig inspirere af. Programmerne kan med fordel tage afsæt i konkrete programmer fra Innovationspraktik Det blev ligeledes påpeget, at hele dagen ikke nødvendigvis skal være fyldt med møder og aktiviteter, men at der også skal være plads til refleksion. Her blev det nævnt, at det i den forbindelse kunne være en fordel med to praktikanter på samme praktiksted (men ikke fra samme afgivende arbejdsplads), da de så kunne bruge hinanden i forbindelse med refleksion over oplevelser og observationer. 3.3 Under praktikken Deltagernes oplevelse af selve praktikken følger den positive vurdering af Innovationspraktikken generelt, hvilket fremgår af tabel 3. Den positive vurdering af relevansen af praktiksted/praktikant viser, at COI har haft succes med at matche praktikant og praktiksted. I flere af interviewene nævner såvel praktikanter som værter, hvor vigtig det rette match mellem praktikant og praktiksted er for en succesfuld praktik. De ressourcer, som er gået til den faglige vurdering af hvert eneste match, er tydeligvis givet godt ud. Det er ligeledes tydeligt, at deltagerne var velforberedte og bidrog til, at alle fik udbytte af praktikopholdet. En række andre forhold kan være med til at forklare den positive vurdering af selve praktikken. Her vil det være relevant at pege på det grundlæggende arbejde omkring læringsrammen, som dannede baggrund for guiden til praktikanter og værter, samt kontrakten mellem praktikant og værter, der opfordrede til tidlig kontakt mellem parterne. Tabel 3. I hvilken grad oplevede du følgende? Andel, som svarede I meget høj grad eller I høj grad Udsagn Praktikanter (N: 78) Værter (N: 49) Praktikstedet/praktikanten som relevant for dig At praktikstedet/praktikanten havde forberedt opholdet At praktikstedet/praktikanten bidrog til, at du/i fik udbytte af praktikken At praktikstedet/praktikanten var parat til at modtage input fra dig 81 % 76 % 95 % 78 % 95 % 84 % 86 % 90 % 14

15 COI havde udviklet forskelligt materiale, som praktikanter og værter kunne bruge under selve praktikopholdet. Der var en guide med gode råde til bl.a. fastholdelse af indtryk fra praktikken og måder at få input fra praktikanten til problemstillinger, som værten fandt relevant. Alle fik ligeledes udleveret en logbog, hvor indtryk og observationer kunne blive nedskrevet. Evalueringen viser, at materialerne kun er blevet brugt i begrænset omfang. For praktikanternes vedkommende har godt en tredjedel brugt logbogen i høj eller meget høj grad, men det er knapt hver femte, der i høj eller meget høj grad har brug guiden under deres praktikophold. For værternes vedkommende er det guiden, som har været brugt mest (31 % har i høj eller meget høj grad brugt den), mens logbogen kun har været brugt af ganske få. Evalueringen viser, at materialet er blevet brugt i varierende grad af de forskellige grupper. Deltagelse i Innovationspraktikken betyder, at praktikanterne ikke er til stede på deres normale arbejdsplads i det tidsrum, som praktikken foregår. Man kunne frygte, at de havde svært ved ikke at kontakte egen arbejdsplads, eller at arbejdspladsen fandt det vanskeligt ikke at kontakte praktikanten. Besvarelserne fra henholdsvis praktikanter og afgivende arbejdsplads viser tydeligt, at det ikke har været et problem. Med andre ord har praktikanten haft mulighed for at deltage i praktikken uden at blive forstyrret af egen arbejdsplads eller føle et behov for selv at tage kontakt. 3.4 Efter praktikken Efter afslutningen af Innovationspraktikken blev der afholdt en række opfølgningsworkshop. De var ikke så velbesøgte som de forberedende workshops. Formålet var bl.a. at dele konkrete løsninger og generelle erfaringer fra Innovationspraktikken. I umiddelbar forlængelse af praktikken var det mere end 80 % af praktikanterne, der havde haft kontakt til praktikstedet. Efter godt fem måneder var det fortsat 48 %, der havde fastholdt kontakten. Vi har også spurgt til, hvad kontakten mellem praktikant og praktiksted handlede om (se tabel 4). Tabel 4. Hvad handlede kontakten om? Praktikanter. (Muligt at sætte flere kryds) Tema Umiddelbart efter praktikken (N: 64) Fem måneder efter praktikken (N: 28) Evaluering af opholdet 50 % Brugen af en konkret løsning 22 % 11 % Sparring generelt 41 % 61 % Et nyt fælles projekt 5 % 4 % Primært muligheden for at vedligeholde relationen Besøg på hinandens arbejdspladser 50 % 14 % Der er ikke overraskende et fald i kontakten mellem praktikant og praktiksted over tid, men det er knap halvdelen, som fortsat har kontakt. Indholdsmæssigt er det over tid generel sparring, som fylder mest, mens evaluering af opholdet var dominerende umiddelbart efter praktikken, og vedligeholdelse af kontakten også fylder efter noget tid. Derimod er drøftelse af konkrete løsninger og nye fælles projekter ikke en del af kontakten. 15

16 I den første spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget syv uger efter Innovationspraktikken, spurgte vi til, hvorvidt arbejdspladsen har anvendt noget fra praktikken. Det er 33 % af praktikanterne, som i høj eller meget høj grad har anvendt noget fra praktikken. Det gælder i betydeligt mindre omfang for værterne. Vi spurgte også til, hvorvidt man forventede at anvende noget man lærte under praktikken på et senere tidspunkt. Her var billedet, at mere end halvdelen af praktikanter og godt en tredjedel af værterne forventede at bruge noget fra Innovationspraktikken på et senere tidspunkt. Tolkningen af disse tal kan være vanskelig, da der ikke er et sammenligningsgrundlag eller er opstillet en målsætning for effekten af Innovationspraktikken. Det er med andre ord svært at vurdere, hvorvidt anvendelsen er høj eller lav. Vi kan dog konstatere, at erfaringer fra praktikken anvendes i større eller mindre omfang på arbejdspladserne forholdsvis kort tid efter praktikken, og at der også er en forventning om, at der vil blive anvendt noget i fremtiden. Tabel 5. I hvilken grad har din arbejdsplads anvendt noget, du/i lærte under praktikken? Praktikanter (N:78) Værter (N: 48) Afgivende arbejdsplads (N: 29) I meget høj grad 14 % 0 % 3 % I høj grad 19 % 15 % 17 % I nogen grad 40 % 45 % 35 % I ringe grad 19 % 15 % 24 % Slet ikke 6 % 15 % 7 % Ved ikke 1 % 10 % 14 % Den første måling siger ikke noget om indholdet, ligesom den er begrænset af den korte tidsperiode, der er mellem afviklingen af praktikken og målingen. Fem måneder efter Innovationspraktikken gennemførte vi en opfølgende spørgeskemaundersøgelse med praktikanter og værter. Her spurgte vi nærmere til, hvordan erfaringer fra praktikken har påvirket arbejdspladsen. Denne del af evalueringen kan give et mere dækkende billede af, hvordan Innovationspraktikken har sat sine spor på arbejdspladsen. Hvis vi spørger praktikanter og værter generelt til nytten af Innovationspraktikken, svarer næsten tre ud af fire, at deres arbejdsplads i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har haft nytte af Innovationspraktikken med hovedparten i kategorien i nogen grad. Hvilken form denne nytte har, fremgår af tabel 6. Tabel 6. Hvilken form for nytte har din arbejdsplads opnået? (Mulighed for sætte flere kryds) Type af nytte Praktikanter (N: 42) Værter (N: 29) Vi kan bruge en konkret, ny løsning på en opgave eller et problem i afdelingen/organisationen Vi har kunnet justere en eksisterende opgaveløsning i afdelingen/organisationen Jeg har fået nye refleksioner over vores eksisterende opgaveløsning, der er delt med afdelingen/organisationen 10 % 14 % 14 % 10 % 71 % 55 % 16

17 Type af nytte Praktikanter (N: 42) Værter (N: 29) Vi har etableret en relation med en anden offentlig arbejdsplads 41 % 48 % Personlig udvikling for mig 62 % 21 % Faglig udvikling for mig 64 % 31 % Jeg har forøget min værdi for arbejdspladsen 21 % For praktikanterne gælder det, at nytten for deres arbejdsplads særligt viser sig i form af refleksioner over eksisterende opgaveløsning samt faglig og personlig udvikling. For værterne er der generelt en lavere andel, som krydser af i de forskellige typer af nytte. På linje med praktikanterne er det særligt muligheden for refleksioner over opgaveløsning, som værterne finder nyttig. De peger også på nytten at relationer til andre offentlige arbejdspladser. Vi har også spurgt til værdien af praktikken. Her er der stor overensstemmelse mellem praktikanter og værter, hvor over halvdelen i begge grupper peger på, at arbejdspladsen har fået tilført værdi i form af netværk og for en tredjedels vedkommende i form af forbedret kvalitet i opgaveløsningen. Nytten af det netværk, som kan etableres i forbindelse med Innovationspraktikken, fremgår flere steder i undersøgelsen. I interviewene nævnes det eksempelvis, at det at have en personlig kontakt med beslægtede opgaver i en anden organisation gør det meget lettere at tage kontakt, hvis der skal arbejdes videre med en idé fra praktikken. Vi har kigget efter sammenhænge mellem, hvad man har fået ud af praktikken, og kendetegn ved praktikanten/praktikken, såsom uddannelsesniveau hos praktikanten, hvorvidt der blev krydset faglige/sektorgrænser, eller længden af praktikken. Det har dog ikke været muligt at afdække systematiske sammenhænge. Forskellen mellem praktikanternes oplevelse af anvendelse og den afgivende arbejdsplads oplevelse af samme (tabel 5) siger noget om, i hvilken udstrækning det, som praktikanten lærte under praktikken, har sat sig så tydelige spor, at den umiddelbare leder (som er den, der har svaret for den afgivende arbejdsplads) har bemærket dette. Som det fremgår af tabel 5, er der en markant forskel mellem praktikanternes oplevelse af, at arbejdspladsen har anvendt noget fra praktikken, og det, den afgivende arbejdsplads angiver. Det peger på en række interessante forhold. For det første at Innovationspraktikken ikke kun resulterer i konkrete løsninger, som umiddelbart kan igangsættes på arbejdspladsen. Tværtimod og som drøftet i ovenstående skal effekten af Innovationspraktikken lige så meget ses i forekomsten af inspiration, refleksion og nye ideer. Nye ideer, som ikke på kort sigt skaber nye løsninger eller andre synlige resultater. Innovationspraktikken påvirker mest markant praktikanten og dennes udvikling. Det er ikke kun en personlig udvikling men også en faglig udvikling. 17

18 4 Innovationer efter praktikken For at kvalificere spørgeskemaundersøgelserne har vi også foretaget en række kvalitative interview med praktikanter, værter og afgivende arbejdspladser. I disse interview har vi haft særlig fokus på, hvad der er kommet ud af innovationspraktikken, og hvilke forhold som har fremmet henholdsvis hæmmet overførslen af løsninger og ideer i forbindelse med Innovationspraktikken. Som beskrevet i ovenstående er det forskelligt hvor langt deltagerne i Innovationspraktikken er kommet op af innovationsstigen. Nogle har haft lejlighed til at reflektere over den måde, de løser deres egne opgaver på, og se dem i en anden sammenhæng. Andre har fået en god idé, som måske i fremtiden kan bruges i deres egen organisation. Andre igen har fået en konkret løsning eller metode, som kan løfte deres egen opgaveløsning. Den kræver dog lidt justering eller tilpasning før den kan bruges, og der har måske heller ikke været mulighed for at få den iværksat. Endelig er der dem, som allerede har fået implementeret den gode løsning, som de så under Innovationspraktikken, og som allerede har sat sine spor i organisationen. I det nedenstående vil vi komme med et par eksempler på innovationer, som springer ud af Innovationspraktikken. Tavlemøder En deltager fra en kommune var i praktik i en statslig styrelse. Praktikanten kom fra udviklingsafdelingen i en mindre kommune og arbejder til daglig med forskellige vækst- og udviklingsopgaver i kommunen. Hun var i praktik i tre dage og havde et meget positivt forløb. I interviewet nævner hun flere ting, som kan være nyttige for hendes eget arbejde, bl.a. det at arbejde med værdier gennem fortællinger. Én erfaring fra Innovationspraktikken har haft en særlig indvirkning. I den statslige styrelse, hvor hun var i praktik, brugte man tavlemøder til at sikre vidensdeling i organisationen. Denne metode var digitalt understøttet, hvilket gav nogle særlige muligheder for udnyttelse på tværs i organisationen. Praktikanten så, at denne metode til vidensdeling ville være oplagt at bruge i egen afdeling. Hun var samtidig opmærksom på, at det på grund af størrelsesforskellen mellem den statslige styrelse og hendes egen afdeling ikke var realistisk med digital understøttelse. Der var behov for en justering af løsningen tilpasset en mindre afdeling og organisation. Efter en vedholdende og målrettet indsats fra praktikantens side blev tavlemøder indført i hendes afdeling i kommunen. Metoden med tavlemøder blevet godt modtaget i afdelingen, og den tilpassede løsning bidrager til vidensdelingen i afdelingen. Praktikantens Innovationspraktik hos den statslige styrelse satte også spor i andre dele af den kommunale organisation. I Borgerservice havde man igennem noget tid arbejdet med etablering af et kontaktcenter. De havde været på besøg i andre kommuner for at indsamle erfaringer. Ifølge medarbejderen i Borgerservice var det lidt at en tilfældighed, at de hørte om erfaringerne fra Innovationspraktikken, men det var tydeligt, at det også ville være relevant i Borgerservice. Efter yderligere erfaringsudveksling og dialog mellem Borgerservice og praktikanten, blev det aftalt, at praktikanten skulle bruge sine forbindelser i den statslige styrelse til at arrangere et møde mellem Borgerservice og styrelsen. Mødet var meget udbytterigt og efterfølgende blev metoden med tavlemøder anvendt i forbindelse med etableringen af Kontaktcentret under Borgerservice. Igen var der tale om et tilpasset variant af tavlemøder, som imødekom behovet i Borgerservice. Medarbejderen i Borgerservice påpeger, at implementeringen af tavlemøder var efter inspiration fra Innovationspraktikken, men også et resultat at timing og god støtte fra ledelsen. Ovenstående eksempel viser, at løsninger og ideer fra Innovationspraktikken ikke nødvendigvis begrænser sig til praktikantens del af organisationen, men har muligheden for at sprede sig til andre dele af organisationen. 18

19 Udviklingsarbejde Innovationspraktikken gav sig også udslag i mindre håndgribelige tiltag end ovenstående eksempel. En praktikant fra en kommune krydsede sektorgrænser og besøgte en statslig styrelse, men var i en del af styrelsen, som matchede hende opgavemæssigt og fagligt. Under praktikken blev praktikanten præsenteret for en innovationsmodel med særligt fokus på dataindsamling og idégenerering. For praktikanten var det tydeligt, at innovationsmodellen havde elementer, som var relevante for hendes eget arbejde. Hun hæftede sig særligt ved de dele, som drejede sig om opstilling af mål og spørgeteknik i forbindelse med målformulering. Modellen havde muligheden for at give nye bud på problemforståelse og mulige løsninger. På det tidspunkt, hvor interviewet blev foretaget, havde hun ikke haft lejlighed til at bruge modellen i sin helhed. Hun havde ladet sig inspirere af tilgangen i forbindelse med et strategioplæg på frivillighedsområdet, men så store muligheder for at bruge elementer fra innovationsmodellen i fremtiden. Samtidig påpegede hun, at det kunne være svært at implementere en omfattende model med et forholdsvis begrænset kendskab til modellen. Igennem Innovationspraktikken var hun blevet introduceret til ideen i modellen, men hun følte ikke selv, at hun havde tilstrækkeligt kendskab til at bruge modellen i fuld skala. Det ville kræve et bedre kendskab og fortsat kontakt til praktikstedet. Eksemplet med innovationsmodellen viser, hvordan modeller og løsninger fra Innovationspraktikken ikke nødvendigvis gør nyttig umiddelbart, men alligevel har et potentiale til at ændre og forbedre opgaveløsning og arbejdsgange i praktikantens organisation. På tværs af interviewene med praktikanter og værter var det dominerede billede, at Innovationspraktikken har givet et andet blik på eget arbejde, været en inspirationskilde og givet anledning til refleksion. Der er eksempler på konkrete løsninger, som umiddelbart eller efter små justeringer lader sig overføre, men Innovationspraktikken har hovedsageligt givet anledning til refleksion samt gode ideer, der endnu ikke har materialiseret sig i konkrete løsninger. 19

20 5 Spredning af løsninger og ideer Innovationspraktikken har resulteret i megen inspiration og refleksion, og i mindre omfang spredning af konkrete løsninger. Det rejser naturligt spørgsmålet om, hvilke forhold der påvirker spredningen af konkrete løsninger. Der kan peges på en lang række forhold, der kan tænkes at påvirke spredningen. En første forudsætning er, at der sker en vidensdeling med kolleger og ledere på arbejdspladsen. Her viser spørgeskemaundersøgelsen, at omtrent tre ud af fire praktikanter har drøftet erfaringer fra praktikken med deres kolleger og deres leder. For værter er andelen lidt mindre, men det er forsat 65 %, der har drøftet erfaringer fra praktikken med deres kolleger. Det er tydeligt, at erfaringer fra praktikken er blevet delt med en stor del af organisationen. Spredning af løsninger er ikke kun et spørgsmål om information. Der kan være forhold i og omkring organisationen, kendetegn ved den konkrete løsning eller forhold knyttet til praktikanten, som kan have afgørende betydning. I spørgeskemaet spurgte vi til forhindringer for anvendelse af løsninger fra praktikken se tabel 7. Der var mange, som ikke oplevede forhindringer. Blandt dem, som angav forhindringer, var den mest fremtrædende forhindring tid. En vært skrev bl.a. Vi har fået noget ud af praktikanternes besøg, men burde have sat mere tid af til at arbejde med læring Det understøttes også af interviewene, hvor respondenterne ligeledes fremhævede tid som den helt afgørende faktor. De pegede også på, at det var svært at få tid til at skabe begejstring for ændringer eller overbevise ledelsen. En praktikant udtalte Jeg var super inspireret, men det kræver tid at modne og implementere I de tilfælde, hvor det lykkedes at få overført en konkret løsning, spillede praktikantens begejstring tydeligvis en afgørende rolle. Det blev også fremhævet, at praktikanterne havde vanskeligt ved at få et så tilbundsgående kendskab til relevante løsninger, at det var muligt umiddelbart at overføre den til egen organisation. Tabel 7. Hvad har været de afgørende forhindringer for at anvende noget på din arbejdsplads, som du lærte under praktikopholdet? (Muligt at sætte flere kryds) Forhindringer Praktikanter (N: 78) Værter (N: 47) Der er reelle problemer ved at anvende løsningen på min arbejdsplads Jeg er selv kommet i tvivl om, hvorvidt løsningen kan bruges 5 % 4 % 1 % 0 % Der har ikke været tid 22 % 17 % Der er bare ikke interesse for nye løsninger Læsningen kræver for mange ressourcer 4 % 0 % 6 % 0 % Kolleger er imod 0 % 0 % Min nærmeste leder er imod 3 % 0 % Der har ikke været noget, jeg umiddelbart kunne bruge 17 % 26 % Der har ikke været forhindringer 35 % 45 % 20

21 I kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen samt i interviewene blev faktorer som igangværende organisationsændringer, manglende tid hos ledelsen og generel modstand mod forandringer nævnt. En praktikant skriver Desuden vil det fremme omsætningen af erfaringer, hvis også praktikantens leder bliver forpligtet på noget opfølgning af en mere konkret karakter Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at praktikant og vært afklarer forventninger og målsætninger for praktikopholdet. Der skal også ske en kobling til praktikantens egen arbejdsplads, herunder med ledelsen, hvor der ligeledes bør ske en afstemning af målsætninger og efterfølgende brug af erfaringer. Mulighederne for spredning kan også være en funktion af den konkrete løsning eller idé, som forsøges indarbejdet på egen arbejdsplads. Her peges der særligt på tre forhold. For det første at det mere er en refleksion end en egentlig løsning. For det andet at løsningen er ganske konkret, men at den ikke passer til organisationen her fremhæves bl.a. betydningen af forskelle i organisationernes størrelse. Og for det tredje at løsningen ikke kan finde anvendelse på nuværende tidspunkt, men at den vil være relevant på et senere tidspunkt. 21

22 6 Konklusion og opmærksomhedspunkter for den fremtidige Innovationspraktik Deltagerne i Innovationspraktikken 2015 udtrykker en høj grad af tilfredshed. Det gælder praktikanter, værter og repræsentanten for den afgivende arbejdsplads. Der er stor opbakning til Innovationspraktikken som idé og initiativ. I forberedelsen til praktikken fremhæves vigtigheden af tydelige målsætninger hos såvel praktikant som vært. Disse målsætninger kan med fordel afstemmes forud for praktikken. Det er en generel pointe, at perioden forud for praktikken skal bruges til at skabe kontakt mellem praktikant og vært. Det betyder bl.a., at eksempelvis den forberedende workshop bør fokusere på netop denne relation. Selve praktikopholdet vurderes også positivt, hvor både praktikanter og værter vurderes som velforberedte. Det er dog også tydeligt, at materialet til brug under praktikken ikke anvendes i særlig stor udstrækning. Efter praktikopholdet er der fortsat kontakt mellem praktikant og vært. Denne kontakt aftager ikke overraskende over tid. Der er eksempler på konkrete løsninger, som er blevet overført praktikstedet til praktikantens egen arbejdsplads i forbindelse med Innovationspraktikken, men det er ikke den dominerende form for nytte. Det er refleksion over egen opgaveløsning, personlig og faglig udvikling samt etablering af netværk. Spredningen af løsninger og ideer afhænger af kendetegn ved løsningen, praktikantens evner til at skabe opbakning og begejstring samt kendetegn ved organisationen. Det er dog tydeligt, at tid og særligt begrænsninger i tid er den væsentligste hindring for spredning og optagelse af konkrete løsninger og ideer. Den samlede vurdering er, at der er interesse og begejstring for Innovationspraktik 2015 og dennes fokus på innovation og spredning af nye løsninger og ideer. Samtidig er det dog tydeligt, at udbyttet af innovationspraktikken primært tegner sig i form af refleksion, personlig og faglig udvikling samt netværksdannelse. Det er relevant at fremhæve en række forhold, der tydeligvis har været medvirkende til Innovationspraktikkens succes og som bør fastholdes. For det første har kvaliteten af matching-processen været med til at sikre gode praktikforløb. For det andet er det vigtigt, at deltagerne fortsat opfordres til en grundig forberedelse og afklaring af målsætninger i forbindelse med Innovationspraktikken det gælder for både praktikanter, værter og afgivende arbejdspladser. For det tredje skal der fastholdes en høj andel af værter, som selv henvender sig til COI for at deltage som vært. Evalueringen af Innovationspraktikken 2015 giver anledning til at rejse en række opmærksomhedspunkter. Nogle af punkterne er behandlet direkte i evalueringen mens andre går mere på tværs. Det første punkt vedrører antallet af værter. I forbindelse med Innovationspraktik 2015 var der 187, som ønskede at komme i praktik, men det lykkedes kun at finde praktiksteder til i alt 91. På trods af et stort arbejde fra COI s side var det ikke muligt at få tilstrækkelig med praktiksteder. Baseret på den meget positive vurdering af Innovationspraktik 2015 kan det forventes, at der vil være behov for et meget større antal praktiksteder, selv hvis blot andelen 22

23 af ansøgninger, som imødekommes, skal fastholdes. Vi har således spurgt til dette i både spørgeskemaer og interview. Kommentarerne kan sammenfattes i følgende punkter: Start i god tid så undgår man også, at en del af matchingen kommer til at foregå henover sommerperioden Brug referencer, testimonials og gode historier til at fortælle om fordele og gevinster ved at være vært. En vært skriver: o Vi fik sat et spejl op for egen praksis. Det var meget givende at diskutere tilgange til vores emne, metodedrøftelser, drøftelser af organisering af arbejdsopgaver samt hele tilgangen til, hvordan vi arbejder med området Lav materiale, som let kan spredes internt i organisationen og deles på sociale medier Brug mellemlederen som indgang til organisationen Reducer omkostningerne ved at lave eksempler på programmer for praktikophold; nedton forventninger til planlægning og omfang. Det andet punkt vedrører den forberedende workshop og den opfølgende workshop. Der er tidligere knyttet kommentarer til formål og indhold af workshops. Der er dog grund til også at fremhæve det i denne forbindelse, da kommentarerne også adresserede forhold vedrørende nytten af praktikken og mulighederne for at sprede løsninger og ideer. Den forberedende workshop skal handle om at etablere kontakten mellem praktikant og vært, afklaring af gensidige forventninger samt aftale om eventuelt fælles produkt i forlængelse af praktikken. Det vil ifølge respondenterne øge nytten af Innovationspraktikken. Der peges ligeledes på, at man skal have mere fokus på fremadrettede aktiviteter. Nogle peger på fastholdelse og udvikling af kontakten mellem praktikant og vært. Andre kommer med forslag om temabaserede netværk, der kan arbejde med fortsat innovation. Det tredje punkt drejer sig om formålet med Innovationspraktikken, og hvordan der kommunikeres om forventningerne til Innovationspraktikken. Der peges blandt respondenterne på, at det skal fremgå tydeligere, at Innovationspraktikken handler om at se andre måder at løse opgaver og gøre tingene på og ikke kun aktiviteten eller processen omkring innovation. En deltager udtalte, Vi var i tvivl om, hvorvidt det, vi lavede, var innovation/innovativt, og om det så var relevant at være vært. Begrebet innovation sætter mange og forskelligartede associationer i gang hos modtagere, hvorfor det er afgørende at være meget præcis i betydningen i denne sammenhæng. 23

24 Bilag 1 Deltagende arbejdspladser Regioner: Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Ministerområder: Beskæftigelsesministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Skatteministeriet Social- og Indenrigsministeriet Transport- og Bygningsministeriet Uddannelses- og forskningsministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Kommuner: Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Furesø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gribskov kommune Halsnæs Kommune Hedensted Kommune Herlev Kommune Herning Kommune Hjørring Kommune Holbæk Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Middelfart Kommune Næstved Kommune Odense Kommune Randers Kommune Roskilde Kommune Silkeborg Kommune Slagelse Kommune Tønder Kommune Vejle Kommune Viborg Kommune Aalborg Kommune 24

81 arbejdspladser deltog i COI s innovationspraktik

81 arbejdspladser deltog i COI s innovationspraktik 8 deltog i COI s innovationspraktik Se hvilke der deltog og hvor de tog hen i uge 37 I uge 37 var 9 offentligt ansatte medarbejdere og ledere i innovationspraktik, hvor de i 2- dage arbejdede på en helt

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads Hvorfor tage i innovationspraktik? #ipraktik Innovationspraktik er en genvej til innovation, for når offentlige arbejdspladser bytter medarbejdere, vil værdifuld viden vandre fra ét sted til et andet.

Læs mere

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK UGE 37. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK UGE 37. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads Hvorfor tage i innovationspraktik? #ipraktik Innovationspraktik er en genvej til innovation, for når offentlige arbejdspladser bytter medarbejdere, vil værdifuld viden vandre fra ét sted til et andet.

Læs mere

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre #ipraktik Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre Brug nogle dage i uge 37 12.-16. september på at berige dig selv og din arbejdsplads INNOVATIONSPRAKTIK Hvorfor deltage i Innovationspraktikken?

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Rejs ud eller få besøg og lær noget nyt om dig selv og andre

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Rejs ud eller få besøg og lær noget nyt om dig selv og andre Hvorfor tage i innovationspraktik? #ipraktik Innovationspraktik er en genvej til innovation, for når offentlige arbejdspladser bytter medarbejdere, vil værdifuld viden vandre fra ét sted til et andet.

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger:

I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer og om baggrundsoplysninger: Spørgeskema til evaluering af din praktik på Administrationsbacheloruddannelsen ved UCL Dette er en spørgeskemaevaluering af den gennemførte praktik. I spørgeskemaet stilles der spørgsmål til seks temaer

Læs mere

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Bilag 1 Evalueringens resultater

Bilag 1 Evalueringens resultater Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Evaluering af MEDgrunduddannelsen En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen Formål: Formålet med denne rapport er at evaluere MED-grunduddannelsen. MED

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD

BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019 SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Evaluering af akkreditering. Radiologispecialet

Evaluering af akkreditering. Radiologispecialet Evaluering af akkreditering Radiologispecialet Maj 8 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion : Udbytte af akkreditering... 6 Sektion : Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering...

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Sjælland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region Hovedstaden,

Læs mere

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015

Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold og opbygning... 2.0 Elevernes valg af Tech College...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Syddanmark Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere