Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet?"

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006, forelæsning 3 Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 Menu 3. forelæsning 1. Systematik og forståelsesramme 2. Markedsgørelse, hvad er det? 3. Brugerbetaling? 4. Sygeforsikring? 5. Private sygehuse Er lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 To tilgange: ideologisk værdi halleluja-kor (Marked/privat Offentlig) JA! analytisk faglig forståelse (i princippet) ikke forudindtaget Mange misforståelser og fordomme i begge lejre Det er udvalgets opfattelse, at konkurrence og markedsmekanismer også giver mening på sundhedsområdet, men området afviger samtidig så meget fra et traditionelt marked, at man kan risikerer at drage forkerte konklusioner om muligheder og begrænsninger., p. 59 Sundhedsvæsenets Organisation, 2003

4 Hovedmålsætninger for sundhedsvæsenet Fri og lige adgang Frit valg (sygehus, almen prak. læge) Hensyntagen til differentierede patientkrav- og ønsker Demokratisk kontrol og nærhed Høj kvalitet i patientbehandlingen Sammenhængende patientforløb Effektiv ressourceudnyttelse Effektiv samlet udgiftsstyring OG spørgsmålet om privat-offentlig skal vurderes i dette lys: Hvad bidrager bedst til at opfylde målene

5 Fri og lige adgang en helt central værdi Adgang ikke bestemt af økonomisk formåen Fællesskabs-finansiering/solidarisk finansiering Siger ikke noget præcist om finansieringsform Siger ikke noget om produktionsform, fx offentligt ejede og drevne sygehuse, ansatte almen prak. læger ikke en forudsætning for fri og lige adgang, at produktionen sker på offentligt drevne og ejede sygehuse (p. 54, Sundhedsvæsenets Organisering) Fri og lige adgang kan forenes med rene private, nonprofit, offentlige eller blandede produktionsformer

6 De stereotype opfattelser 1. Sundhedsprofessionelle Et kald Drevet af ønsket om at hjælpe andre Altruister/uegennyttige Tillid driver forholdet til patienterne 2. Politikere Ønsket om det bedste for samfundet Med skelen til partiprogrammet Altruister 3. Private (erhvervsdrivende) Drevet af profitmotiv Egenyttige/Egoistiske

7 De stereotype opfattelser og virkeligheden 1. Sundhedsprofessionelle Et kald Drevet af ønsket om at hjælpe andre Altruister/uegennyttige 2. Politikere Ønsket om det bedste for samfundet Med skelen til partiprogrammet Altruister 3. Private (erhvervsdrivende) Drevet af profitmotiv Egenyttige/Egoistiske Løn og arbejdsforhold er nu og da vigtige(re) end patienter - Løn er en anden måde at inddrage økonomiske og egennyttige motiver på Skal genvælges. Kan handle opportunistisk Interesserer sig faktisk for kundernes vé og vel. Faglig stolthed Økonomien skal balancere - Men profit dominerer ikke (altid)

8 Seks ud af otte strålekanoner, der bruges til behandling af kræftpatienter, står stille fra klokken hver eftermiddag Nej til overarbejde sygeplejerskerne har sagt nej til et tilbud om 200 kroner ekstra per overarbejdstime, hvilket svarer til en overarbejdsbetaling på cirka 120 procent. Plus genetillæg. Vi ser det ikke som et specielt godt tilbud. Generelt synes sygeplejerskerne, at de arbejder for meget«, siger Lars Bernt Madsen, der er faglig sekretær. Frivillige vagter Sygehuset ønskede en rammeaftale, hvorefter det var frivilligt for de enkelte sygeplejersker at melde sig til vagter ved strålekanonerne i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekenden. Lars Bernt Madsen siger, at Dansk Sygeplejeråd gerne indgår en aftale, men sygeplejerskerne på sygehuset i Herlev»har sagt, at de ikke er interesserede«.»når skatten er trukket, synes de, at det er for lidt, der er tilbage. Så er det for surt«, siger den faglige sekretær. Politiken d

9 Systematik og forståelsesramme

10 Vigtig skelnen 1. Finansiering af sundhedsvæsenet 2. Produktion af sundhedsydelser og produktionsformer 3. Samspillet mellem finansiering og produktion(sformer)

11 Sundhedsvæsenets hus: de to søjler Ledelse (politisk og adm.) Regulering (love, tilsyn, styring mm) Finansiering Tilvejebringelse/ Produktion & levering af ydelser Værdier, etik og mål

12 Sundhedsvæsenets hus: de to søjler Ledelse (politisk og adm.) Regulering (love, tilsyn, styring mm) 1. Fællesskab & obligatorisk Skat Sygekasser ( social forsikring ) 2. Privat & frivilligt Forsikringer Brugerbetal. 3. Privat og fællesskab Bevilling Kontrakt/ overenskomst 1. Offentligt ejet og drevet 2. Privat ejet og drevet 3. Selvejende institutioner 4. Blandingsformer Værdier, etik og mål

13 Almen praksis Foreningsejede hospitaler, udliciterede funktioner (fx rengøring, vaskeri, mad) Ledelse & ejerskab 100% privat Falck/taxa Liggende/siddende Pt. transport Apoteker Finansiering Offenligt (skatter eller obligatorisk social forsikring) Privat-off. Virksomheder. Bl.a. catering, vaskeri Ca.?? % ca. 50% 100% ( gratis for bruger) ca. 70% Hospitaler Børnetandpl. Kom. brand/- ambulancevæs. Tandpleje, Psykisk handikappede & ældre 100% offentligt Voksen tandpleje Ca.. 80% 100% Privat (forsikring og/eller brugerbetaling) Offentlig-privat er relative begreber. OG det vigtigste er måske fællesskabsfinansieringen?

14 Ethvert sundhedsvæsen har tre nøgle-parter 1. Patienter Tandlæger. 2. Sundhedsvæsenet Befolkning 3. Finansiel trediepart a p o t e k e r Praktiserende Læger henvisning Sygehuse f y s i o t e r. Aktuarisk forsikring Non-profit, fx. sygekasser, eller offentlige ordninger (skat)

15 2. Sundhedsvæsenet 1. Patienter Tandlæger Befolkning 3. Finansiel trediepart Aktuarisk forsikring Forsikrings-. præmie Non-profit, fx. sygekasser, eller offentlige ordninger skat eller kontingent a p o t e k e r Praktiserende Læger henvisning Sygehuse Hvorfor en trediepart? usikkerhed (om at blive ramt af sygdom) aktuarisk (= kommerciel) forsikring men mange kan i realiteten ikke forsikre sig, fx. AIDS, blødere, kronikere derfor behov for (et betydeligt omfang af) kollektiv finansiering en værdidom/fx. Næstekærligsbuddet (værdidom) om omfordeling af den økonomiske byrde ved sygdom universalisme: alle bidrager efter evne og modtager efter behov (defineret som ) f y s i o t e r.

16 2. Sundhedsvæsenet 1. Patienter Tandlæger Befolkning 3. Finansiel trediepart Aktuarisk forsikring Forsikrings-. præmie Non-profit, fx. sygekasser, eller offentlige ordninger skat eller kontingent a p o t e k e r Praktiserende Læger henvisning Sygehuse Hvorfor offentligt eller privat ejede og drevne institutioner/virksomheder historie og sædvane, især for sygehuses vedkommende (kirken/klostre) overvågning af kvalitet og styring i almindelighed er alt andet lige lettere, hvis man selv ejer især hvis produktionen er kompleks kan der laves klare kontrakter mellem betaler (3.-parten) og producenten? varighed/investeringer (aktiv specificitet) mangfoldighed for at undgå monopoler uanset om de er private eller offentlige. f y s i o t e r.

17 3 parter (1-3) & 3 økonomiske mekanismer (A-C) 1. Patienter Befolkning 3. indkomstskatter- ejendoms- skatter A. finansieringssystem Finansieringssystem Offentligt Non-profit Sygekasser For-profit forsikring præmier B. C. 2. Sundhedsvæsenet a p o t e k e r Tandlæger Praktiserende Læger Sygehuse a-giver/ tager bidrag egenbetaling afregningssystem f ys i o t e r. budget eller konrakt aktivitets-baseret afregning, fx. per sengedag og DRG ydelses-baseret afregning per capita afregning

18 Finansieringssystemet medfører politisk inddragelse Befolkning 3. indkomstskatter- DET POLITISKE SYSTEM Offentligt Non-profit Sygekasser For-profit forsikring ejendoms- skatter præmier Politiskadministrative system finansieringssystem Finansieringssystem C. a p o t e k e r Praktiserende Læger Sygehuse B. a-giver/ tager bidrag egenbetaling Tandlæger 1. Patienter 2. A. afregningssystem f y s i o t e r.

19 HOVEDBEGRUNDELSER FOR ET POLITISK SYSTEM (her alene begrundet i sundhedsvæsenet) 1. (demokratisk) Legitimering af omfordeling 2. (demokratisk) Legitimering af finansiering, fx skatter 3. Ressourceallokering: politisk allokering ikke markedsallokering 4. (den præcise rolle vis-a-vis ejerskab og drift af institutioner er et særskilt spørgsmål)

20 GRAD AF POLITISK - POLITISK INDBLANDING/STYRING FINANSIERING OFFENTLIG (100% skat). sygekasse (obligatorisk). arbejdsgiverbetalt forsikring. forsikring (frivillig) PRIVAT INGEN/ NÆSTEN INGEN BETYDELIG HØJ GRAD/ TOTAL Marked og allokering af ressourcer via markedsmekanismen PRIVAT -Selvejende-non-profit m.m. OFFENTLIG (100%) GRAD AF POLITISK/ ADMINISTRATIV STYRING Politisk bestemt ressourceallokering DRIFT/EJERSKAB

21 Summa summarum 1. Kernepunktet er (nok?) spørgsmålet om finansiering og værdigrundlaget 2. Ejerskab og drift af sundhedsvæsenets institutioner er ikke nødvendigvis per definition offentlig eller privat eller selvejende institutioner 3. Det politiske element i sundhedsvæsenet hænger især sammen med finansieringsform

22 Hvad menes der med marked eller markedsgørelse i sundhedsvæsenet? Det nødvendige udgangspunkt er, at der ikke tidligere har været marked (= privat involvering) i sundhedsvæsenet. To former for privat : kommerciel og non-profit (selvejende institutioner)

23 Hvad er problemstillingen? (1) 1. Privat er godt/skidt? Grundlæggende ideologisk holdning Driftssiden? Hvis skidt: hvorfor har vi så altid haft (privat) praktiserende læger/tandlæger/fysioterapeuter? Må der ikke tjenes penge på sygdom? Men hvem gør ikke det? Finansieringssiden Hvis skidt: hvorfor har vi så brugerbetaling? 2. Alene den private indtrængen på sygehusområdet? Konkurrence/ skummer fløden /trækker personale væk/ ulige konkurrencebetingelser/urimelig betalingsordning for offentligt betalte patienter på privathospitalerne

24 Hvad er problemstillingen? (2) 3. Markedsgørelse og hvori består den? Relativt få privathospitaler? Stigende antal behandlingsforsikringer? Mere frit valg? Pengene følger patienterne (DRG)? Ok! men ikke til privathospitalerne? 4. Anvendelse af ledelsesmetoder og incitamentsformer kendt fra erhvervslivet er det markedsgørelse? (omtales ofte som new public management) 5. Fører tendensen mod markedsgørelse til Begyndende underminering af solidarisk finansiering? A og B-hold (øger) uligheden? To-delt sundhedsvæsen/sygehusvæsen? 6. I den absolutte ligheds navn: det alle ikke kan få, må ingen få? Med andre ord: et rent offentligt system skaber (mere) lighed?

25 Tingsliggørelse og kommercialisering: er det godt?

26 They argue that new strategies aiming to increase altruistic donation rates offer no incentive for people to become involved in the donation process. As a result, altruistic donations will fail to bridge the shortfall between organ availability and requirement. Their conclusion: the introduction of a market mechanism would provide incentive for donation resulting in greatly increased organ availability, possibly even in excess of that required.

27 Brugerbetaling

28 Hvorfor brugerbetaling? Der er altid tale om med-betaling, ikke fuld-betaling 1. Forbrugsdæmpende/adfærdspåvirkning/ ansvarliggørelse Én af økonomiens få lovmæssigheder: hvis prisen stiger/falder falder/øges den efterspurgte mængde MEN Går det ud over sundheden ( undlade brug, når påkrævet ) Giver det (øget) social/økonomisk ulighed? Fremmer det tegning af sygeforsikringer? 2. Som en del af finansieringen af sundhedsvæsenet ( provenu-funktionen Individualisering af (dele) af finansieringen Erstatter (øget) beskatning (?)

29 Brugerbetaling skal ses i sammenhæng med 1. Om adgangen til ydelserne er visiteret og visitationskriterierne Forskel på virkning ved visiteret/uvisiteret adgang 2. Om det kan administreres 3. Om det kan udformes fordelingsrigtigt /med hensigtsmæssige fordelingsvirkninger 4. Om det er en tilkøbsydelse Hvor der findes et (næsten) ligeværdigt gratis eller billigere alternativ Eks. på tilkøb: høreapparater, gruppe 2 under sygesikringen Medens tilkøb af enestue er første vs. fællesklasse Tilkøb giver mulighed for øget individualisering

30 1. Hvorfor har vi brugerbetaling? 2. Hvor? Når vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet Nogen steder Alle steder Hvor meget Mængde af ydelser ( adfærd / elasticitet) 3. Hvorfor? 4. Med hvilke virkninger? Brugere Off. kasser provenu Fordeling socio-øk. grupper tandsundhed Producenter? afhænger af omfang & karakter & overenskomsten samt regulering delvis modvirke udbyder-induceret efterspørgsel konkurrence og tilbøjelighed til nyetablering/nedsætte sig som tandlæge holdning til brugere

31 Omfang og fordeling af brugerbetaling

32 Udviklingen i brugerbetaling som procentdel af de samlede sundhedsudgifter 1980: 14,5 % 1988: 16,5% 1998: 19,4% 2000: 19,2% 2005: 19,6 Udgjorde i mia. kroner Årlig vækst i private sundhedsudgifter har været 3,3% (i faste priser) Mere end for offentlige sundhedsudgifter: 2,6%/år Private tandbehandlingsudgifter udgør 20-30% af de samlede private sundhedsudgifter, dvs. ca. 3-5 mia. kr Kilde: Sundhedsministeriet:

33 Brugerbetaling ifølge forbrugerundersøgelserne. Kr. angivet i søjlerne 100% % % 40% % % 1993: : : : : : : : : :2004 Medicin, vitamin mv. Briller & kontaktlinser Tandlæge Fysioterapeut, kiropraktor, naturlæge Diverse (hosp., læge, produkter) 1993: i alt kr ,3% af husstandsindkomsten 2004: i alt kr ,4% af husstandsindkomsten

34 1,8 2,0 2,0 2,2 2,2 2,7 2,8 2,9 3,1 3,5 2,6 2,3 1,7 1,7 1,9 1,7 1,9 1,8 1,8 1,8 1,1 1,1 1,3 1,4 1,3 1,3 1,3 1,4 1,7 1,8 1,1 1,0 1,0 1,1 1,1 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 0,8 0,7 0,7 0,8 0,9 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 1993: : : : : : : : : : Brugerbetaling som procentdel af husstandsindkomsten i forskellige indkomstintervaller Under kr kr kr kr kr. og derover

35 kroner Brugerbetaling per husstand og husstandsindkomst Medicin, briller m.v Læge, tandlæge ol. Hospitaler I alt Alle < >

36 International sammenligning af omfanget af privat betaling 35 %-del privat af samlede sundhedsudgifter Danmark Norge Sverige Finland UK Canada Kilde: OECD Health Data 2006

37 Begrundelser for brugerbetaling i en verden med næsten fri og lige adgang 1. Adfærdsregulering/hindre misbrug 2. I situationer med mulighed for betydelig udbyder-induceret efterspørgsel, kan det være en regulerende faktor 3. Ingen klar grænse mellem hvad der er faglig velbegrundet og hvad der fx er kosmetisk og behagligheds-begrundet Fx briller og brilleglas? Krone og broer? Høreapparater og hjælpemidler i øvrigt? 4. Fiskale/provenue-mæssige hensyn

38 Logik? 1. Gratis at gå til læge, men mere en 50% går derfra med en recept og betaler selv en stor del af medicinen 2. Tandsygdomme betaler man selv andre sygdomme behandles gratis? 3. Fysioterapi? 4. Kiropraktik? 5. Psykolog-bistand? 6. Fødselsforberedelse på hospital gratis, betaling i oplysningsforbund

39 Udformning og virkning af brugerbetaling

40 To forskellige problemstillinger 1. Øget brugerbetaling 2. Omlægning af den eksisterende med henblik på Reducere manglende logik mere sundhed for pengene Mere retfærdig fordeling

41 HVOR 1. Front-line kontakten, dvs. ved selvvisitation HVORDAN 1. Af hensyn til fordelingseffekter Loft over samlet betaling per år, fx kr praktiserende læger Og/eller som procentdel af indkomsten, fx max 1 procent af skattepligtig indkomst Og/eller forbrugsbestemt, a la medicinområdet

42 Ved moderat og loft-belagt brugerbetaling 1. Tunge-ende-nedad? Millimeter-retfærdighed er det muligt Hvor er de sociale massegrave i Sverige, Norge, Finland. 2. Undlader at søge læge? Underforstået med betydelige helbredsmæssige konsekvenser Dokumentation De øvrige skandinaviske lande 3. Have råd versus prioritere (højt nok) 4. Øget forsikringstegning ( danmark Nedsætter den adfærdsregulerende effekt

43 2003 MÅL Adfærdspåvirkning Provenu-effekt

44 2006

45 Velfærdskommissionens forslag

46 Hvad er Deres syn på brugerbetaling, når det gælder. Kilde: Borgerne og den offentlige sektor, Finansministeriet 1998

47 En mulig omlægning af Sygesikringstilskuddet til voksentandplejen 1. Grundtænkning: hvordan får vi mest ud af den ca. 1 mia., ydes i tilskud? Vurderet ud fra et behovs-synspunkt & fordelingssynspunkt 2. Overføre tankerne bag medicintilskuddet til voksentandplejen 3. Ville betyde: At de første fx kr. 500 betaler brugerne selv Derefter sker der en forøgelse af tilskuddet, fx 50% for udgifter mellem kr % for udgifter mellem kr osv.. De præcise tilskudssatser vil afhænge af beregninger, så det samlede tilskud ikke overstiger det nuværende 4. Ville betyde At personer med egentlig sygdom og størst behov får det største tilskud At de billige forebyggende undersøgelser m.m. får 100% egenbetaling I lyset af det beskedne beløb ville det næppe ændre adfærden

48 Sygeforsikring Frivillig og supplerende Ikke som alternativ til skattefinansiering ville kræve, at det blev obligatorisk kunne så diskutere, hvad forskellen er mellem obligatorisk forsikring og skat

49 Hvorfor sygeforsikring? 1. For at mindske virkningen af brugerbetaling Strider lidt mod forsikrings-logikken, som drejer sig om store og uventede/forudsigelige udgifter 2. En option: kan søge privat behandling uden store éngangsudgifter Hvem betaler præmien: privat eller arbejsdgiver? Hvis privat: privat betalingsvilje > en politisk betalingsvilje Hvis arbejdsgiver: hvem siger nej til et gratis gode 3. Efterspørgslen efter sygeforsikring er påvirket af Omfanget af brugerbetaling Hvordan det offentlige sundhedsvæsen fungerer Individuelle præferencer og prioritering af anvendelsen af indkomst (private) arbejdsgiveres personalepolitik Skattesubsidieringen af virksomhedsbetalte forsikringer

50 Problemstillinger ved sygeforsikring 1. Ophæver delvist den forbrugsvirkende virkning Gør ydelsen billigere med forsikringens tilskud 2. Lighedsbetragtning: kan springe køen over, vælge bedre/anderlede ydelser, ikke alle kan tegne en forsikring (helbredsbetingelser) Men er det anderledes end på fx pensionsområdet? 3. Supplerende til pkt. 2: skaber det et A og B hold? 4. Har i dagens Danmark eksistensen af et privat alternativ eller brugerbetaling som forudsætning

51 Omfang og fordeling af sygeforsikring Ca. 2, 4 mio. danskere har en sygeforsikring

52 Sygeforsikringer Typer af forsikringer 1. bruger-betalings-forsikringer 2. Hospitalsforsikringer 3. Kritisk sygdom Forskellige Optagelsesbetingelser Dækkede aldersgrupper Formål Virkninger Frivillige supplerende forsikringer mere end 2 mio. dækket Mere en ulykkesforsikring, ofte del af overenskomst, ca. 1,5 dækket

53 Omfanget af private sygeforsikringer (1) Brugerbetalingsforsikring Behandlingsforsikringer Kombination danmark Indbygget 85% operationsdækning Kan tilkøbe operationsdækning 1. Medlemstallet er steget i takt med øget brugerbetaling 2. Reelt set den eneste individuelle forsikring Kilde: danmark - årsberetning

54 Omfanget af private sygeforsikringer (2) Kilde: Forsikringsoplysningen 1. Et marked, der er opdyrket fra ca Altovervejende virksomhedsfinansieret Og ophører derfor ved udtræden af virksomheden/arbejdsmarkedet Primært (?) et frynsegode ofte pakket med andre forsikringer 3. Reelt skattetilskud: virksomhederne kan trække præmien fra som driftsudgift (og mindsker selskabsskatten)

55 Medlemsskab af 'danmark' og erhvervsmæssig status Ikke-medlem Medlem Funktionær Faglært Ufaglært Lærling/elev/stud. husmoder/medhj. Pensionist Førtidspens. a-løs/bistand Orlov Andet Stillingskategori Selvstændig Procentdel

56 Medlemsskab af 'danmark' og erhvervsaktives månedlige indkomst før skat Ikke-medlem Medlem Procentdel op til kr Månedlig indkomst før skat

57 Medlemsskab af 'danmark' og selvvurderet helbred Ikke-medlem Medlem Procentdel Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Selvvurderet helbred

58 Konsekvenserne af sygeforsikring 1. Øget efterspørgsel 2. (delvis) forudsætning for privathospitaler 3. Svækker solidariteten 4. (øget) ulighed

59 Svækker det solidariteten viljen til at løfte i fællesskab? 1. Argument: stigende brug af sygeforsikringer svækker viljen og lysten til at medfinansiere det offentlige sundhedsvæsen For den enkle borger (og kommende patient) For politikerne, som ser andre finansieringskilder end skatterne og derfor udsulter det offentligt finansierede sundhedsvæsen 2. Modargument: Foreliggende undersøgelser og analyser peger ikke i den retning.

60 Ikke opfattelsen at man frygter forringelser PLUS: endelig synes den stigende udbredelse af private sygeforsikringer totalt set heller ikke at være forbundet med svækket vilje til at betale til det offentlige sundhedsvæsen, p. 12 Kilde: Notat fra Gallup til Ugebrevet A4, november 2002

61 Mere fra Gallup-notat Kilde: Notat fra Gallup til Ugebrevet A4, november 2002

62 Det (mere) forbrugerdrevne sundhedsvæsen er især til fordel for de ressourcestærke? 1. Der er social skævhed i udbredelsen af supplerende helbredsforsikringer - altovervejende de virksomhedsbetalte ordninger danmarks medlemmer spejler i betydelig grad befolkningens sammensætning MEN forbrugsvalg er næsten altid præget af skævheder Kilde: Gallup-notat til A4

63 Det (mere) forbrugerdrevne sundhedsvæsen er især til fordel for de ressourcestærke 1. Meget taler for, at de veluddannede de velartikulerede bedre kan udnytte det (mere) forbrugerdrevne sundhedsvæsen Nok rigtigt 2. Hvis det samtidig er den gruppe, som benytter privatmuligheden Klager de måske ikke så højlydt over standarden i det offentlige sundhedsvæsen Kan resultere i, at man får welfare for the poor som måske kan føre til poor welfare (Richard Timuss) For nærværende er der dog ikke meget, der peger i den retning, dvs. at det skulle være blevet forringet fra ultimo 90erne

64 Privatsygehuse 1. Foreningsejede/selvejende Gigt, sclerose, epilepsi, hospice 2. Kommercielle Egentlige sygehuse Senge, planlagt behandling, ikke akut Klinikker ofte på afgrænsede områder, fx øjen

65 Holdninger før og efter det første kommercielle privathospital For og imod oprettelse af privathospitaler Forbyde - ikke forbyde privathospitaler procent For Imod Ved ikke procent Forbydes Ikke forbydes Ved ikke Enkelte lande har i dag forbud mod kommercielle privat hospitaler: (Sverige), Holland, Canada

66 Historisk været svært at drive privathospitaler rentabelt 1. Mermaid Clinic åbnet 1. okt lukket 1. april 1994 samlet tab mio. kr 2. Privathospitalet i Borup åbnet 15. januar 1990 betalingsstandsning 11. sept samlet tab mindst 25 mio. kr 3. Privathospitalet Hamlet åbnet 15. marts kun ét år med balance, underskud i øvrige år, samlet tab mindst 125 mio. kr. 4. Skørping Privathospital åbnet lukket/åbnet flere gange, flere ejere fortsat åbent - samlet underskud i levetiden? 5. Copenhagen Heart Center åbnet 1992 lukket 1997 (senere overtaget af Hamlet) - underskud

67 Hvorfor privathospitaler? 1. Supplement eller alternativ til offentlige sygehuse? 2. Tilbyde behandlinger, som off. sygehuse ikke tilbyder, fx kosmetisk plastik-kirurgi, fedtsugning, (delvist) fertiltetsbeh osv. 3. Mulighed for at springe ventelisten over 3. Give konkurrence til et offentlig monopol Andet drifts- og servicekoncept 4. Læger, der ønsker at blive selvstændige og/eller er utilfredse med det offentlige system 5. God investering? 6. Ideologisk: privat er godt/bedre offentlig dårligt/uønsket

68 Privathospitaler og privatklinikker (1) - sengekapacitet 2002: 36 sygehuse/klinikker med i alt 312 sengepladser* 1,4% af de offentlige somatiske sengepladser 2003: 68 sygehuse/klinikker med i alt 371 sengepladser* 1,7% af de offentlige somatiske sengepladser : godt 100 sygehuse/kliniker med ca. 400 sengepladser** 1,9% af de offentlige somatiske sengepladser * Kilde: Sundhedsstyrelsens statistik ** kilde: gæt ud fra bl.a. antal aftaler med Amtsrådsforeningen

69 Privathospitaler og privatklinikker (2) - behandlingskapacitet Privat kommerciel som procent af offentlig Ambulant aktivitet sengedage indlæggelser ,2 0,6 0, ,9 1,0 0,9

70 Flere bruger det udvidede frie sygehusvalg Fra til patienter Fra 1,3% til 1,7 af alle behandlede En del af fundamentet for privathospitaler

71 Virkninger: Private sygehuse/klinikker Truer privat-hospitaler det offentlige sygehusvæsen trækker det personale væk fra det offentlige sygehusvæsen? Overtager de gradvist den elektive kirurgi? Er det kun de bedre stillede, der bruger privathospitalerne? Øget ulighed?

72 Afslutningsvis 1. På produktionssiden har det danske sundhedsvæsen altid været en blanding af offentlig-privat Ikke afgørende ændret i mange år Flere kommercielle mindre sygehuse, og færre non-profit selvejende sygehuse 2. På finansieringssiden er skatter altdominerende finansieringskilde 20% brugerbetaling og dertilhørende brugerbetalingsforsikringer Firmaforsikringer og offentlige garantiordninger grundlaget for privathospitaler og på enkle områder afledt af behandlingsbeslutninger i det offentlige (især fertilitetsklinikker) 3. Kan se nogle ordninger som markedslignende mekanismer : Frit/udvidet sygehusvalg (eller blot styrkelse af patientens stilling?) Offentliggørelse af sammenlignende information ( stjerner ) Såkaldt sammenligningskonkurrence (delvis) Aktivitetsbaseret afregning til sygehusene DRG-afregning (diagnose relateretede grupper, en pris per gruppe) MEN har været kendt i mange år, bl.a. afregning efter sengedage Moderne ledelsesmetoder, bl.a. inspireret af erhvervslivet

73 Nogle simple konstateringer (1) 1. Patienter er blevet forbrugere med forbrugerholdninger og vurderinger Hvad man ikke kan få det ene sted, kan man få andre steder Den private betalingsvilje > den politiske Skaber grobrund for private initiativer Frit (sygehus)valg, frit lægevalg osv. sætter patient-forbrugeren i centrum OG: det påvirker sygehusenes adfærd 2. Garanti-ordninger har grundlæggende ændret spillereglerne i sygehusvæsenet Har givet privathospitalerne offentligt finansierede patienter Kun i et vist omfang udløst merbevillinger til off. sygehuse

74 Nogle simple konstateringer 3. Privat : to dimensioner Producenter/leverandører Selvejende, fx epilepsihospitalet i Dianalund, hospicer Kommercielle hospitaler og klinikker Privatpraktiserende læger, fysioterapeuter m.fl. Finansiering: frivillige privattegnede forsikringer Enkelpersoner eller firmaer Kan aldrig blive et alternativ til offentlig finansiering 4. Private fertilitetsklinikker er (delvist) resultatet af behandlingsregler på offentlige sygehuse 5. En større privatsektor (udbydere og forsikringer) er lig med samlet set større sundhedsudgifter Naturligvis! Den logiske konsekvens af forbrugergørelsen Den individuelle betalingsvilje kan slå igennem Flere ydelser hvoraf nogle ikke udbydes i det offentlige eller er rationerede Uanset mulige konkurrencevirkninger

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Praksissektoren, (mere) marked, privat sygeforsikring, brugerbetaling og prioritering

Praksissektoren, (mere) marked, privat sygeforsikring, brugerbetaling og prioritering Folkeuniversitetet foråret 2008, forelæsning II Praksissektoren, (mere) marked, privat sygeforsikring, brugerbetaling og prioritering Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Praksissektoren (2. forelæsning)

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem?

Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem? BRAGT I Social Politik, nr. 3, 2007: 13-20 Juni 2007 Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem? Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi Syddansk Universitet At dømme efter den

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Hvad kan sundhedsøkonomi bruges til ved opdyrkning og indtrænging på markeder?

Hvad kan sundhedsøkonomi bruges til ved opdyrkning og indtrænging på markeder? Hvad kan sundhedsøkonomi bruges til ved opdyrkning og indtrænging på markeder? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Den danske sundhedsøkonomi :

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen.

Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

KIRO PRAKTIK. i kommunen

KIRO PRAKTIK. i kommunen KIRO PRAKTIK i kommunen Tænk kiropraktik ind i kommunens nye sundhedsprofil Allerede i dag har en lang række kommuner og praktiserende kiropraktorer et velfungerende samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Analysenotat Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Dansk Erhverv har i en række medlemsundersøgelser siden 2007 undersøgt de privathospitaler og klinikker,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske

Læs mere

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Introduktion Praktiserende øjenlæge i Fredericia siden 1996. Formand for Danske

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark Private helseforsikringer i Danmark Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling

Læs mere

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge) Politikområde Sundhed - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet Sundhed består af følgende delområder: Tandpleje Genoptræning Sundhedsfremme & forebyggelse Alkoholrådgivning Madservice Kommunikationsområdet

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11 Behandlings- og sundhedskompas...12

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Generelt om sundhedsforsikringen Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Økonomistyring og takststyring Indførelse af takststyringen indebærer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Sagsnr. 08/5078 Udbudsmateriale - Offentligt udbud Udbud af bleer og inkontinensprodukter. Indholdsfortegnelse 1

Sagsnr. 08/5078 Udbudsmateriale - Offentligt udbud Udbud af bleer og inkontinensprodukter. Indholdsfortegnelse 1 KRAVSPECIFIKATION Offentligt udbud til Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KRAVSPECIFIKATION... 2 1.1 Indledning... 2 1.2

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg. Att: Koncernøkonomi. Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi.

Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg. Att: Koncernøkonomi. Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Att: Koncernøkonomi Den 31. januar 2011 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0803-0175 Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi Region Midtjylland har sendt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere