dforsk TEMA: billeddiagnostik Røntgen, CT, MR, ultralyd, PET, SPECT... Hjulpet af nyeste forskning: Unik løsning afslører gigt i ryggen 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dforsk TEMA: billeddiagnostik Røntgen, CT, MR, ultralyd, PET, SPECT... Hjulpet af nyeste forskning: Unik løsning afslører gigt i ryggen 2."

Transkript

1 dforsk 2. halvår 2011 OM forskning på AArhus Universitetshospital TEMA: billeddiagnostik Røntgen, CT, MR, ultralyd, PET, SPECT... Hjulpet af nyeste forskning: Unik løsning afslører gigt i ryggen

2 udforsk Udforsk udgives i samarbejde mellem Aarhus Uni versi tet, Health og universitetshospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland: Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital, Riiskov Aalborg Sygehus Aalborg Psykiatriske Sygehus Den primære målgruppe er ledere, forskere og forskningsinteresserede på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg samt på Health, Aarhus Universitet. Desuden sendes magasinet til regionspolitikere, pressen og andre eksterne interessenter. Ole Thomsen Direktør med særligt ansvar for somatik, Region Midtjylland Allan Flyvbjerg Dekan Aarhus Universitet, Health Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland Redaktionsudvalg pr. 1. oktober 2011 Faglige redaktører: Cheflæge Claus Thomsen, (ansvarsh. i.h.t. presseloven) Prodekan Ole Steen Nielsen, Aarhus Universitet, Health Journalistisk redaktør: Kommunikationskonsulent Eva Bundegaard Seniorkonsulent, journalist, MSA Kirsten Olesen, Aarhus Universitet, Health AC-fuldmægtig Katrine Svane Jørgensen, Region Midtjylland Journalist Anne Westh, Aarhus Universitetshospital Journalist Anne-Mette Siem, Aarhus Universitetshospital Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll, Aarhus Universitetshospital, Risskov (børne- og ungdomspsykiatrien) Journalist Gudrun Haller, Aarhus Universitetshospital, Risskov (voksenpsykiatrien) Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, Aalborg Sygehus Læge Søren Østergaard, Aalborg Psykiatriske Sygehus Lay-out Birgit Stenou Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Forsidefoto Ole Hein Pedersen Kontakt redaktionen Tlf.: Udgiver Aarhus Universitetshospital Oplag Artikler må citeres med angivelse af kilde Tryk DeFacto Tryksagen kan genbruges ISSN: Titel: Udforsk: om forskning på Aarhus Universitetshospital Revolutionen i diagnostikken I dag tager patienterne det for givet, at man ikke blot skal kikkes på, men også ofte skal kikkes ind i, for at lægerne kan finde ud af, hvad man fejler. Den udvikling, der igennem et århundrede er sket inden for de billeddannende teknikker, har revolutioneret udredning og behandling af sygdomme. Røntgenundersøgelse, ultralyd, SPECT, CT-, PET- og MR-skanning samt de nye kombinationer af de forskellige teknikker har ført til et paradigmeskifte i forståelse af sygdomsprocesser og er nu uundværlige redskaber i moderne diagnostik. Tænk blot på, at man kan skanne et fosters hjerte ved mistanke om en hjertefejl, og så umiddelbart efter fødslen operere barnet, inden nyre, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel. Patienten med kræft får stillet diagnosen for sygdommens udbredelse og med de nye skanningsmetoder kan man tilrettelægge fx stråleterapeutisk behandling præcist. Andre eksempler er skanninger af hjernens anatomi og fysiologi nu også med mulighed for 3D-billeder der giver helt nye perspektiver for undersøgelse og præcis behandling af skader og sygdomme i hjernen herunder mulighed for såkaldt deep brain stimulering. Patienter med symptomer på dissemineret sclerose kan i dag få stillet en meget mere præcis og hurtig diagnose ved hjælp af en MR-skanning. Og billeder af biologiske og kemiske processer i forbindelse med en psykisk lidelse som depression er indenfor rækkevidde. Mulighederne for at få præcise og detaljerede billeder af menneskets indre er lige så væsentlige i forbindelse med forskning. Det er muligt at gå på opdagelse i menneskets indre, som man ikke havde drømt om for blot et par årtier siden. Ikke mindst de seneste årtiers forsøg med kombinationer af fx PET/CT og andre kombinationsteknikker er lovende. Udfordringen og muligheden er derfor som professor, overlæge Jørgen Frøkiær pointerer i dette nummers tema-indledning i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det problem, man står overfor. Med temaet Billeddiagnostik at se ind i kroppen tager vi en rejse gennem nogle af de nyeste teknikker indenfor billeddiagnostikken, hvor sygehusene i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme. Morgendagens billeddiagnostik baseres på nye skannere karakteriseret af teknologiske kvantespring, som indebærer at hastighed og opløselighed for billeddannelse nærmer sig det grænseløse. Funktionel billeddannelse fordrer udvikling af dedikerede sporstoffer og nano-partikler, som giver mere præcis diagnostik, og der opstår parallelt et voldsomt stigende behov for at teste, udvikle og validere nye metoder. På Aarhus Universitetshospital er vi godt rustet til at være med i denne spændende udvikling. Vi har personalet og infrastrukturen til i de kommende år at være krumtap på globalt niveau i dette hurtigt udviklende område. God læsning 2 udforsk

3 Indhold Fast indhold 6 Hjulpet af nyeste forskning 35 Udtrykt 43 Nye forskningsresultater 53 Forskning i gang 55 Nyt om navne Bagside: Aktuel forsker tema På opdagelse i fostrets hjerte side 13 Billede af en depression side 16 Depression og blodpropper side 19 Der er bid i 3D side 20 Skræddersyet ultralyd side 22 Hvor ondt gør det? side 26 MR afslører benæder side 29 Hjælp fra astronomien side 30 Et nyt kik ind i hjernen side 32 At se ind i kroppen At kunne se ind i mennesket krop er en vigtig forudsætning for at kunne stille mange diagnoser. I dag foretages sygdomsbestemmelse i høj grad ved at kombinere forskellige billedteknologier, der hver har deres fordele. 4 Nyrekontrast uden skaning Med baggrund i Omniscan-sagen forskes nu i at undersøge nyrepatienter uden brug af kontrastmiddel. Hjulpet af nyeste forskning Hjulpet af nyeste forskning 6 Av, min ryg Efter tre års smertehelvede er Søren Franck nu i effektiv behandling for rygsøjlegigt. 8 Unge mænd med mere end almindeligt ondt i hovedet Overlæge Anne Grethe Jurik har udviklet en unik løsning til at afsløre rygsøjlegigt tidligt. 34 Færre smerter efter knæoperation Forskere i Aalborg har fundet en ny teknik, som kan hjælpe patienterne til færre smerter efter en knæoperation. 36 hud fra grise hjælper brystopererede Aarhus Universitetshospital har succes med ny metode, hvor hud fra en gris indgår i brystrekonstruktioner. 38 Anne Mette har et lille stykke gris i kroppen Anne Mette Jensen fra Hjørring er en af de første patienter, der har fået et nyt bryst ved hjælp af kunstig hud, som er udviklet fra en gris. 40 søvn er en udfordring for børn med ADHD Børn med ADHD kan have svært ved at sove. Nu undersøger Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sammenhængen mellem sygdommen og søvnproblemer. 42 ny forskningsstrategi til psykiatrien Region Midtjylland har vedtaget en Forskningsstrategi indenfor det psykiatriske område. udforsk 3

4 Nyreskanning uden kontrast Et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital undersøger, hvordan man bedst muligt kan lave skanninger af nyresyge uden brug af kontraststoffer. Projektet tager sit udgangspunkt i Omniscan-sagen fra 2009, der trods sin triste baggrund på den måde er med til at give større viden og sikre bedre forhold for alle nyresyge patienter. Af Anne-Mette Siem foto Helene Bagger I januar 2009 offentliggjorde Aarhus Universitetshospital, at en række nyrepatienter, der var blevet MR-skannet med kontrastoffet Omniscan siden havde udviklet sygdommen nefrogen systemisk fibrose (NSF). Offentliggørelsen var baseret på et forskningsprojekt, der på baggrund af fund af NSF-patienter i Herlev havde undersøgt, om også patienter fra Aarhus Universitetshospital havde udviklet sygdommen efter at være blevet MRskannet med et gadoliniumholdigt kontraststof. Undersøgelsen fra Aarhus Universitetshospital slog fast, at fundene i Herlev ikke var en enlig svale, men at der var risiko for at nyresyge udviklede NSF efter brugen af kontraststoffer. Samtidigt satte Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital en stopper for brugen af kontraststoffer til nyrepatienter, der skulle udredes før nyretransplantation og gik over til CT-skanninger uden kontrast. På baggrund af erfaringerne i Aarhus søsatte hospitalet et forskningsprojekt, der udforsker hvilke undersøgelser der er bedst, når man skal lave billeddiagnostisk uden kontraststoffer. Undersøgelser uden kontrast Det er forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm der laver undersøgelsen som en del af sit ph.d.-projekt. Hun er den første radiograf på Aarhus Universitetshospital, der laver en ph.d, og resultatet af hendes undersøgelse forventes at få stor indflydelse på billeddiagnostiske undersøgelser til nyresyge. Forskningsprojektet inkluderer 50 nyrepatienter, der alle er kandidater til en nyretransplantation. Før en eventuel transplantation skal de igennem flere undersøgelser, der skal udrede hvor egnede de er til transplantation. Patienterne i projektet har alle fået foretaget en angiografi med brug af de tre billeddiagnostiske teknikker ultralyd, MR-skanning og CT-skanning alle sammen uden brug af de kontrastvæsker, man ellers normalt ville bruge for at sikre billedkvaliteten. Vi sammenligner de forskellige skanningsformer for at se på, hvad der giver den bedste undersøgelse. Men det er svært, for ingen af dem er i sig selv den gyldne standard, siger Anne Dorte 4 udforsk

5 MR-skanninger, kontraststoffer og nyrepatienter De kontraststoffer der kan anvendes i forbindelse med MR-skanning tilfører væv eller organer en kontrast i forhold til de omgivende væv, så man lettere kan stille en diagnose. Normalt bliver kontraststoffet udskilt igen gennem urinen, men hos svært nyresyge patienter er nyrefunktionen så dårlig, at stoffet i stedet for kan ophobe sig i kroppen og lagres i knoglerne. Hvis stoffet frigøres kan man risikere at udvikle NSF. Det er kun ved brug af gadoliniumholdige kontraststoffer, at nyrepatienter har udviklet NSF. Alle kontraststoffer der bliver brugt til MR-angiografier indeholder gadolinium, men det er ikke dem alle der er lige stabile. Man ved i dag, at der findes gadolinium baserede kontraststoffer, der er mere stabile end Omniscan, og derfor mindre farlige for nyrepatienter. På Aarhus Universitetshospital bruger man kun de mest stabile kontraststoffer. Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm forsker i, hvordan man bedst skanner nyresyge uden at bruge kontraststoffer Blankholm. Derfor bliver den gyldne standard i undersøgelsen operationsresultatet. Først der kan man se, hvilken undersøgelse der virkede bedst. Hensigten er at finde den bedste undersøgelse, der er så ufarlig, sikker og patientvenlig som muligt. Lang tid til resultat Det varer nok et par år endnu førend Anne Dorte Blankholm har materiale nok til at kunne konkludere på resultaterne. Hun må vente på, at der bliver fundet donorer til de undersøgte nyrepatienter, og det tager tid. Efter operationerne kan vi sige, hvad der er bedst; en af undersøgelserne eller en kombination. Målet er at finde frem til den bedste undersøgelsesform uden kontrast, siger Anne Dorte Blankholm. Perspektivet er, at vi fremover kan undersøge nyrepatienterne uden at udsætte dem for kontraststoffer og næsten uden at bruge røntgenstråler. Så har man en ufarlig undersøgelsesform, der er helt noninvasiv, siger hun. De forskellige metoder De tre billeddiagnostiske metoder har hver deres fordele. På CT-skanninger kan man se forkalkninger, på MR-skanninger flow i blodårene og på ultralyd begge dele. Ultralyd er en dynamisk undersøgelse, hvor man ser udsnit at kroppen undervejs, mens man skanner. Det stiller store krav til den læge, der laver undersøgelsen, da man ikke på samme måde som ved CT og MR kan se på billederne og lave rekonstruktioner efter undersøgelsen er afsluttet. CT- og MR-skanninger giver 3-dimensionelle billeder, som man kan se på bagefter, og det er en stor hjælp for kirurgerne, når de senere skal operere, fordi de kan se, hvordan karrene ser ud i hele deres forløb. Efter Omniscan-sagen har Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefalet ultralyd som den primære undersøgelse forud for nyretransplantation. Kontrast giver gode billeder MR-skanninger kom for alvor frem for ca. 20 år siden. Omkring 1997 begyndte man at bruge kontraststoffer til kar-undersøgelserne. Det gjorde billederne til glansbilleder. Det blev meget lettere at få gode billeder af karrene med MR-skanning, fortæller Anne Dorte Blankholm. Dengang var der ingen mistanke om, at stofferne kunne være skadelige. I stedet betød de langt bedre undersøgelsesmuligheder. Siden er der sket en teknologisk udvikling, der har givet skannerne bedre spoler, software og flere sekvenser, end da man begyndte med at bruge kontraststoffer. Derfor er gode undersøgelser uden brug af kontrast inden for rækkevidde. I sin ph.d. undersøger Anne Dorte Blankholm også forskellige metoder inden for MR-angiografi. Hun forsøger at finde frem til den bedste og mest robuste metode. Undersøgelser uden kontrast tager længere tid og kan være mere usikre. Derfor er tid og robusthed vigtige faktorer i at beskrive den bedst egnede undersøgelse uden kontrastmiddel. Bedre vilkår for nyrepatienter Omniscan-sagen var forfærdelig for de, der blev ramt af NSF. Men den har betydet, at vi har fået ny viden, og gjort vilkårene bedre for alle nyrepatienter, siger Anne Dorte Blankholm. Undersøgelser uden kontrast til alle os andre ligger til gengæld noget ude i fremtiden, tror hun. Nogle karundersøgelser ville man godt kunne lave helt uden kontrast. Men der skal stadig udvikles for at opnå den ønskede kvalitet og robusthed. Det skal virke hver gang og være hurtigt siger Anne Dorte Blankholm. Det mangler endnu, hvis man skal undersøge hele kroppen uden at bruge kontrast. udforsk 5

6 Hjulpet af nyeste forskning I flere år havde Søren Franck så stærke smerter, at han var parat til at dø. I dag kan den 34-årige førtidspensionist male sit og morens sommerhus på Djursland Av, min ryg Smerterne stak så voldsomt i nakke, brystkasse og hofter, at Søren Franck var parat til at dø. Både han selv og hans praktiserende læge troede, han havde kronisk ondt i ryggen, men efter tre års smertehelvede er han nu i behand ling for rygsøjlegigt. 6 udforsk

7 Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger Kroppens lidt kantede bevægelser afslører, at 34-årige Søren Franck ikke er i fuldt vigør, da han tager imod i sin lejlighed på 3. sal i det centrale Aarhus. Men han har haft det langt værre. Inden han kom i behandling for rygsøjlegigt, kunne han slet ikke rette sig op. Jeg gik nærmest og samlede mønter op. Smerterne strømmede fra hoften op i brystkassen, nakken og skuldrene og tvang kroppen til at bukke sig sammen, fortæller han. Det begyndte for 11 år siden med, at Søren Franck havde lidt ondt i ryggen, når han vågnede. Han var i lære som væksthusgartner og tænkte, at smerterne skyldtes fysisk arbejde. Men da de tog til, opsøgte han sin læge, der sendte ham til kiropraktor og fysioterapeut. Kiropraktoren var ren tortur, så efter to gange stoppede han. I stedet eksploderede hans forbrug af smertestillende piller, og et højt sygefravær kostede ham en ansættelse, da han var udlært. Til sidst havde jeg så ondt, at jeg besvimede, når jeg foretog en halvhurtig bevægelse. Jeg satte mig til at vente på, at smerterne enten skulle holde op eller slå mig ihjel. Jeg er ikke typen, der springer ud ad vinduet for at begå selvmord. Ja, jeg var slet ikke i stand til at kravle over gelænderet. Men jeg var sikker på, at smerterne måtte være en dødsdom. Sov i to døgn I løbet af et halvt år tabte Søren Franck næsten halvdelen af sine 110 kilo. Det voldsomme vægttab fik hans nye læge til at sende ham til undersøgelse for tarm- eller mavekræft. Det var der intet af, men lægerne på Gastoenterologisk Afdeling V mente ikke, at Søren Francks ryg var helt, som den skulle være, og overførte ham til Reumatologisk Afdeling U. Her afslørede en MR-skanning, at han har rygsøjlegigt. Det er en betændelsestilstand, der til sidst gør ryggen så stiv og krum, at man ikke kan se fremad. Lægen spurgte, om jeg ville prøve intravenøst medicin. Jeg havde ingen betænkning. Smerterne havde kostet mig min nattesøvn i et halvt år, og jeg var parat til at prøve alt for at få dem til at stoppe. Medicinen virkede med det samme, og jeg sov i to døgn. Jeg vågnede først, da en sygeplejerske ruskede halvvoldeligt i mig, fortæller Søren Franck. Medicinen virker Inden Søren Franck kom i behandling, var han tre timer om at komme ud af sengen. I dag klarer han det på minutter, og en halv time senere bevæger han sig uden ekstrem stivhed, selv om hans seks nederste ryghvirvler er groet helt sammen. Kun når han bukker sig, har han problemer med at komme op igen. Han får medicin hver ottende uge. Han har forsøgt at nøjes med hver tiende uge, men de to sidste uger viste sig at være et mareridt, fordi sygdommen igen blev aktiv. Medicinen virker ekstremt godt på mig. Den værste bivirkning er, at jeg hele tiden skal på hospitalet og stikkes i, siger Søren Franck, der igen har sin normale vægt. udforsk 7

8 Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau foto Helene Bagger Hjulpet af nyeste forskning Hjulpet af nyeste forskning Unge mænd med mere end Det er afgørende, at patienter med rygsøjlegigt får stillet diagnosen tidligt. Men det er svært, fordi sygdommen let forveksles med almindeligt ondt i ryggen. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling har udviklet en unik løsning med MR-skanninger. Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Helene Bagger Det begynder med ondt i ryggen. Med årene bliver smerterne kraftigere og kraftigere, og sygdommen ender med en ryg så stiv, krumbøjet og skrøbelig, at den i værste fald koster patienten livet. I gennemsnit går der otte-ti år, fra rygsøjlegigt bryder ud, til man finder ud af, hvad der er galt. Men skal man sikre patienten et acceptabelt liv, skal diagnosen stilles, inden rygsøjlen tager alvorligt skade. Der er forsket meget i leddegigt, mens rygsøjlegigt har levet et stille liv, selv om sygdommen er lige så hyppig. Forskellen er, at leddegigt får leddet til at hæve, så det er til at få øje på. Ved rygsøjlegigt har man ondt i led, der ligger skjult dybt inde i kroppen, siger overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik fra Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Rygsøjlegigt begynder typisk med betændelse i korsbensleddene, der sidder mellem korsbenet og hoftebenene. I mange år brugte man røntgen og CT-skanninger (computer tornografi) til at afdække lidelsen, men ingen af dem kan bruges til at stille en diagnose på et tidligt stadie, da de kun kan vise større skader i led og knoglevæv. Trafikofre hjalp forskningen I 1997 besluttede Anne Grethe Jurik at forsøge sig med MR-skanninger. Men først skulle hun vide, hvordan et sundt korsbensled ser ud. Vi fik lov at tage led ud af fem trafikdræbte, så vi kunne undersøge deres komplekse opbygning. Vi skal vide, hvordan et normalt led ser ud for at kunne stille en sikker diagnose. Vi har så bygget på med undersøgelser af, hvilke forandringer der er tale om ved rygsøjlegigt. En MR-skanning viser også eventuelle strukturelle skader og afslører sam- tidig, om betændelsestilstanden er aktiv. Derfor kan MR bruges til at diagnosticere lidelsen tidligt og til efterfølgende at overvåge, om behandlingen virker. Ideen til at bruge MR-skanning fik Anne Grethe Jurik fra et stort europæisk studie af CT-skanninger og strålehygiejne, hun er tilknyttet. Som radiolog fandt hun det naturligt at prøve en metode, som er uskadelig for patienten. At hendes forskning er unik, fik hun et fingerpeg om, da hun for nylig var inviteret til Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg for at fortælle, hvordan hun diagnosticerer rygsøjlegigt. Her bruger man stadig røntgen og CT, mens MRskanningerne nu bliver implementeret i en national standard i Danmark. Rygsøjlen knækker let Rygsøjlegigt rammer især unge mænd. Sygdommen er til en vis grad arvelig, så 8 udforsk

9 Man kender ikke årsagen til rygsøjlegigt, men op mod 95 procent af patienterne har en bestemt vævstype. Den er ikke ene om at være skyld i lidelsen, så sammen med et andet institut prøver overlæge, dr.med. Anne Grethe Jurik at finde ud af, om sygdommen udløses af en bestemt bakterie almindeligt ondt i ryggen mange lever med smerterne i årevis, fordi de tror, der er tale om en familiesvaghed. Når de langt om længe går til læge, får de ofte at vide, at det er almindeligt at have ondt i ryggen. Jeg prøver at beskytte dem, der ellers ender med at få en ryg, der er så stiv og krum, at de ikke kan se fremad. Patienter med en stiv ryg får nemt brud, som de risikerer at dø af, fordi rygmarven rykkes over. Derfor skal de diagnosticeres, inden rygsøjlen vokser sammen, siger Anne Grethe Jurik, der i MR-skanningen ser efter patienter, som har forandringer i både korsbensled og ryg. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men op mod 95 procent af patienterne har vævstypen HLA-B27. Otte procent af danskerne har denne vævstypen, så den er ikke ene om at være skyld i rygsøjlegigt. Sammen med Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet prøver vi at finde ud af, hvad der går i kombination med vævstypen og udløser sygdommen. Vi ser blandt andet efter, om det skyldes en speciel bakterie, siger Anne Grethe Jurik. Patienter med HLA-B27 er opmærksomme på, om deres børn har arvet vævstypen, og det giver den fordel, at man kan opfange kommende patienter på et meget tidligt tidspunkt. Det er svært at afgøre, om børn har rygsøjlegigt, før de er færdige med at vokse i 20 års alderen, men jeg finder ud af, hvordan deres led ser ud, og ved det mindste tegn på forandring, kommer børnene til kontrol en gang om året, siger Anne Grethe Jurik. Gode muligheder for behandling Der er gode muligheder for at blive behandlet for rygsøjlegigt, hvis diagnosen stilles i tide. Nogle klarer sig med gængse gigtmidler, også ved forandringer i ryggen. Ellers prøver man biologisk medicin, som hæmmer betændelsestilstanden. Der findes forskellige præparater, der kan anvendes. Overlæge, dr.med. Ulrik Tarp fra Reumatologisk Afdeling U i Nørrebrogade er med til at kortlægge, hvem der responderer på medicinen ud fra et landsdækkende register over patienter i biologisk behandling. De biologiske lægemidler er det største fremskridt i reumatologien i mange år. Vi har brugt dem mod forskellige gigtsygdomme siden De er ofte meget effektive, og selv betydelige forandringer i knoglerne kan forsvinde. Medicinen virker ganske vist ikke på alle, men mange oplever en så markant nedgang i smerterne, at de føler sig som genfødt, siger Ulrik Tarp Om rygsøjlegigt Sygdommen kaldes ofte Morbus Becterew efter den russiske læge Wladimir Bectherew, der beskrev sygdommen for cirka 100 år siden. Betegnelsen ankyloserende spondylitis vinder dog mere og mere indpas. Omkring en halv procent af befolkningen har sygdommen, heraf er procent mænd. Sygdommen kan i flere år udløse smerter og stivhed i lænden, måske sammen med smerter der stråler til ben og lyske. Brystkassen kan også være stiv og øm. Uden behandling ender lidelsen med en stiv og krum ryg. Der går i gennemsnit otte-ti år, før diagnosen bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at sygdommen begynder gradvist og ofte er afbrudt af gode perioder uden gener. Læs mere på spa-imaging.org. udforsk 9

10 TEMA: Billeddiagnostik At se ind i kroppen Af Eva Bundegaard Medicinske billeddannende teknikker er udviklet over mere end et århundrede. Diagnoser stilles i dag i høj grad ved at kombinere forskellige teknologier, der hver har deres fordele. Udviklingen er især gået stærkt inden for de sidste par årtier. Lægerne er gået fra at kunne se flade billeder af det indre af kroppen til at kunne se ind i kroppen fra flere vinkler på én gang og se på udsnit eller skiver af et organ. Og fra blot at kunne se faste former til at kunne følge processer som blodgennemstrøm ning igennem et organ eller nerveimpulsers vej til og fra hjernen. Teknikkerne bliver hele tiden forbedrede og er også mindre belastende for kroppen. Der er langt fra de første røntgenundersøgelser med stor strålebelastning til MR-skanninger, som baseres på magnetisme. Udfordringen og muligheden er derfor i høj grad at benytte netop den teknologi, som kan belyse det spørgsmål, man jagter. Det forklarer professor, overlæge Jørgen Frøkiær, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-Centret på Aarhus Universitetshospital. På den brede motorvej, som de billeddannende teknologier kører stærkt ud ad, er væsentlige milepæle passeret og flere venter forude. Udforsk er kort stoppet op ved nogle af fortidens milepæle. På de følgende sider har vi under temaet Billeddiagnostik - at se ind i kroppen kikket nærmere på nogle af de områder af billeddiagnostikken, hvor universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg er særligt langt fremme. Udviklingen i medicinske billedteknikker Radium og Røntgen A. H. Becquerel opdager i 1886 radioaktivitet. Et par år senere isolerer Marie Curie grundstofferne Radium og Polonium. I 1895 opdager Conrad Röntgen røntgenbølgerne, der er energirige elektromagnetiske bølger, som kan trænge gennem kroppens blødere dele som hud, blodkar og nogle organer. Året efter bruger Walter Bradford Cannon røntgenstrålingen fra barium sulfat til at afbilde et dyrs indre organer. Thomas Edison udvikler det første simple røntgenapparatur. Med røntgen bliver det muligt at se fx brud på knogler og måle hjertets størrelse. 10 udforsk

11 Foto Ole Hein Pedersen, Michael Harder m.fl. Radioaktive isotoper Georg de Hevesy bruger i 1911 for første gang radioaktive isotoper til at markere partikler, hvis bevægelse kan følges rundt i kroppen ved skanning. Ved at bruge kontraststof, der kan bremse strålerne, kan man bl.a. tage røntgenbilleder af blodkar, ligesom kontraststof får stor betydning ved undersøgelse af nyrer og urinveje samt til påvisning af svulster med CT-skanning. CT Godfrey N. Hounsfield skaber den første CT- skanner. CT er en røntgenundersøgelse med computer-fremstillede tværsnit af det, man undersøger, enten det er hoved, krop eller lemmer. Ved skanningen roterer et røntgenrør en gang om kroppen for hver optagelse, mens der udsendes et tyndt, vifteformet strålebundt gennem det tværsnit, man ønsker afbilledet. Teknikken revolutionerer hurtigt røntgendiagnostikken. Med CT-skanning kan man skelne flere grå-tone nuancer end med røntgen. Det bliver muligt at se svulster i organer og se ind i hjernen. CT-skanning får stor betydning for diagnostik af kræft og ved lidelser i nyrer og urinveje samt ved ulykkestilfælde, der medfører læsioner i hovedet eller det indre af kroppen. CT= Computerbaseret Tomografi Ultralyd Hal O. Angers bruger ultralyds egenskaber i kombination med et gamma-kamera og skaber ultralydsskanneren. Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare, som kan brede sig i både gasser, væsker og faste stoffer. Ultralydsskanneren fungerer i princippet ligesom et ekkolod, der sender lydbølger tilbage fra det, der rammes. Ultralyd udvikles op gennem 60 erne, og bliver et epokegørende supplement til røntgenundersøgelser og andre billeddannende teknikker. Ekkokardiografi ultralydsundersøgelse af hjertet gør det fx muligt at registrere hjertets pumpefunktion og hjerteklappernes funktion. Teknikken får også stor betydning ved rutinemæssig undersøgelse af fostre. udforsk 11

12 1977 SPECT SPECT-skanning udvikles i midten af 80 erne. Denne teknologi baserer sig på at et gamma-kamera kan rotereres rundt om patienten i lighed med en CTskanner. Billedoptagelsen synkroniseres og man får efterfølgende mulighed for at se organfunktionsændring i 3 dimensioner. Denne undersøgelse har bl.a. revolutioneret diagnostik af hjertesygdomme p.g.a. åreforkalkning. SPECT= Single Photon Emission Computed To-mography MR og PET Lauther og Mansfield udvikler MR-skanneren som de modtager Nobelprisen for I MR er en undersøgelsesmetode baseret på en kombination af anvendelsen af magnetfelter, radio-bølger og avanceret computerteknik. Med MR kan man undgå røntgenbestråling af patienten. MR giver også bedre billeder end de første CT- skannere. Det bliver muligt at tage billeder af bl.a. hjerne, rygmarv, rygsøjle, knogler og visse organer. På den måde kan man fx få billeder af syg-domme som dissemineret sclerose og diskusprolaps. Samme år udvikler Ter-Pogossian, Phelps, Hofmann og Nutt skaber i 1977 den første PET-skanner. (PET-skanning er en undersøgelsesteknik, hvor man ved hjælp af hurtigt nedbrydelige, radioaktivt mærkede sporstoffer kan få snitbilleder af organismens stofoptagelse eller stofskifte. PET-skanning adskiller sig fundamentalt fra CT-skanning og og senere MR-skanning - som fortrinsvis fremstiller billeder af kroppens opbygning. PET giver billeder af kemiske processer som fx enkelte cellernes stofoptagelse. PET-skanning bruges fx ved diagnostik og behandling af kræft, hvor man ved hjælp af PET bl.a. kan vurdere effekten af en behandling. PET= Positron Emission Tomografi. MR= Magnetisk Resonans. Kombinationer De forskellige skanningsteknikker har hver deres fordele og ulemper. I løbet af de seneste årtier er der udviklet flere kombinationer af de beskrevne teknikker, som tilfører synergi til den diagnostiske anvendelse. En af de mest succesfulde kombinationer af skanningsteknikker skabes af David Townsend og Ronald Nutt, der i 1998 kombinerer PET/CT, og dermed forener fordelene ved skarpe anatomiske billeder fra CT-skanning med bedre informationer om aktivitet i cellers stofskifte. Det betyder, at man i dag kan få fremragende funktionel billedfremstilling af tumorer, organfunktionsændringer i lever, hjerte og hjerne. 12 udforsk

13 På opdagelse i fostrets hjerte Når børn fødes med en uventet og alvorlig hjertefejl, risikerer de at dø eller få skader på hjernen. På Aarhus Universitetshospital skanner man fostre for misdannelser i hjertet halvvejs inde i graviditeten, så man kan stå klar med medicin og operationsudstyr ved fødslen. >> Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen udforsk 13

14 At se ind i kroppen Forældrene får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej....på opdagelse i fostrets hjerte >> Lykken stråler ud af forældrene. Et velskabt barn er kommet til verden. Men få timer efter fødslen bliver barnet pludselig dårligt og blåt. Der mangler ilt i blodet, og barnet rives ud af hænderne på forældrene for med fuld udrykning at blive kørt til hjertecentret i Skejby. Forældrene står chokeret tilbage. Så dramatisk kan situationen udspille sig, når det viser sig, at et barn født på et lokalt sygehus har en alvorlig hjertefejl. Nu skannes langt de fleste fostre i Jylland for fejl i og omkring hjertet midtvejs i graviditeten, så læger og forældre kan forberede sig på, hvad der skal ske umiddelbart efter fødslen. I 2005 besluttede fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger på Afdeling Y på Aarhus Universitetshospital i Skejby at gå grundigere til værks, end retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen påbyder. De blev indført i 2004, og hvad hjertet angår, kræver de blot, at man ser efter, om det har fire kamre, når gravide tilbydes skanning i uge 19. Alligevel blev der i det første halve år med retningslinjerne født tre børn i Skelby, hvor krops- og lungepulsåre var byttet om. De to døde, mens den tredje akkurat blev reddet på målstregen. Man kan ikke se forbytningen på billedet af de fire kamre, så vi besluttede, at retningslinjerne ikke er tilstrækkelige for så centralt et organ som hjertet, siger Olav Bjørn Petersen. Overlæge Olav Bjørn Petersen har indført udvidet skanning for hjertefejl af alle fostre Billedet er fuldt af detaljer Ni ud af ti børn med misdannelser i hjertet fødes af familier uden hjertefejl. For 14 udforsk

15 Alle gravide i regionen får tilbudt hjerteskanning Fødselslæge Olav Bjørn Petersen og hans kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk Afdeling B måtte først selv lære teknikken at kende, da de begyndte at skanne fostre for hjertefejl. Dernæst lærte de metoden videre til de specialuddannede sygeplejersker og jordemødre, der som sonografer står for de rutinemæssige skanninger af gravide på Aarhus Universitetshospital. For halvandet år siden blev der ansat ekstra personale til at tage rundt til de andre hospitaler i regionen og lære deres kolleger, hvordan man skanner for hjertefejl. Når projektet slutter til nytår, har der også været afholdt syv kurser. På hvert kursus har 30 sygeplejersker, jordemødre og læger fået to dages intensiv træning, så fremover får alle gravide i Region Midtjylland tilbudt udvidet hjerteskanning i uge 19. krise, siger Keld Sørensen. at finde frem til børnene inden fødslen indledte fødselslægerne på Afdeling Y et udviklingsarbejde med kolleger fra Børneafdeling A og Hjertemedicinsk Afdeling B. Vi har forskellige indgange. Mens vi har erfaringen med at skanne fostre, ved de, hvad forskellige hjertefejl betyder for barnet ved fødslen og på lang sigt, forklarer han. Samarbejdet faldt sammen med, at ultralydsskanneren var blevet forbedret, så den kunne vise meget detaljerede billeder. Man kunne både se, om hjerteklapperne åbnede sig, som de skulle, om blodet strømmede den rigtige vej til og fra hjertet, og om pumpekamrene fungererede. Når fødselslægen opdager en misdannelse, laver han en udvidet hjerteskanning sammen med læger fra de to andre afdelinger, så de sammen kan finde frem til, hvad der er tale om. Det kan være alt fra et mindre hul i hjertets skillevæg over underudviklede pumpekamre til manglende pulsårer. Vi begynder i uge 13 eller 14 med kvinder, der tidligere har fået et barn med en kompleks hjertefejl. Vi kan ikke få øje på alle detaljer på det tidspunkt, men vi kan se meget, og ved alvorlige misdannelser kan forældrene vælge at stoppe graviditeten, inden fostret bliver for stort, siger overlæge Keld Sørensen fra Hjertemedicinsk Afdeling B. Hurtig indsats redder liv Hvis man på forhånd ved, at der er noget galt, kan jordemoder, fødselslæge, børnelæge, børnehjertelæge, narkoselæge og kirurg stå klar, når barnet bliver født. Tidligere gik der unødig tid med undersøgelser og transport til Skejby fra lokale sygehuse. Nu føder mødrene hos os. Ved at bruge tiden fornuftigt reducerer vi risikoen for hjerneskader og dødsfald, siger overlæge Jesper Bjerre fra Børneafdeling A. Det er også langt bedre at operere, inden nyrer, lever og andre organer tager skade på grund af iltmangel. I de første timer efter fødslen har barnet det godt, fordi det fortsætter på kredsløbet fra fostertilstanden, men når det hører op, bryder hjertefejlen ud i fuldt omfang. Derfor gælder det om at operere, inden barnet kommer i en livstruende Forældrene er glade Olav Bjørn Petersen fra Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y har ikke oplevet én eneste forælder, som ikke er glad for, at misdannelsen bliver opdaget inden fødslen. De får selvfølgelig et chok, når vi fortæller, at vi skal se nærmere på hjertet. Men misdannelsen er der, uanset om vi skanner eller ej. Nu får forældrene mulighed for at forberede sig, og hvis barnet har udsigt til et liv med megen lidelse og sygdom, kan de overveje at afbryde graviditeten. Mange fortæller os senere, at de er glade for, at de har haft et valg, også selv om det var et svært valg, siger fødselslægen. De fleste fortsætter graviditeten, mens cirka 20 procent af de, der venter et barn med en kompleks hjertefejl, vælger abort. Det betyder, at der bliver født færre børn med meget komplicerede hjertefejl. Sygeplejerskerne bliver bedre og bedre til skanningerne, og de børn, der bliver valgt til, får bedre operationer med færre komplikationer, fordi vi er forberedt. Vi kan aldrig love, at en hjertepatient bliver helt rask, men de kan få det meget bedre, siger Keld Sørensen. udforsk 15

16 at at se se At se ind i i kroppen Hvordan Ved hjælp af MRI-skanning af hjernens anatomi og fysiologi kan der påvises ligheder og forskelle blandt patienter med depression. Hanna Järnum fra Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus står bag en undersøgelse, der giver nyt indblik i, hvordan depressioner kan ses og spores i hjernen. ser en depression egentlig ud? Af Lene Horsholt Foto Helene Bagger Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på, at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år. Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behandling mod depression har vist sig at være utilstrækkelig for mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen senere i livet. Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end tidligere antaget og at de derfor også må behandles forskelligt. Nye muligheder med MRI Men hvad er det faktisk, der sker, når mennesker får en depression? Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forklares? I disse år er der en stigende interesse for at finde biokemiske svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere har været mulig. Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, hvor MRI-skanninger helt bogstaveligt har synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for depression. Fokus på kortisol og immunforsvar Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgelsen i Aalborg, der bl.a. er inspireret af nyere forskning, der har dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der udløser symptomerne og f.eks. påvirker patientens humør og stemningsleje. Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere opløsning end ved CT-skanning, og det har Hanna Järnum gjort brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra Affektiv Klinik og Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarkstykkelsen og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet undersøgt alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen om, at mennesker med depression har et svækket immunforsvar og et øget kortisolindhold i blodet. 16 udforsk

17 Symptomer på depression eller depressions-lignende symptomer? Når patienter udredes for depression sker det ofte ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor der spørges ind til en lang række af de typiske symptomer på depression. Patienterne svarer så på, hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer, der bliver nævnt. Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj grad bygger på det generelle og på det, patienterne selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt er symptomer på depression, patienterne beskriver? Måske er det snarere depressions-lignende symptomer? Læge og ph.d. Hanna Järnum Hvis patienten f.eks. føler sig træt, trist og har problemer med koncentration og hukommelse, så kan det være tegn på depression, men det kan også være anden form for sygdom, der er på spil. Diabetes måske? Eller hjerteproblemer? Et sammenfald af symptomer betyder ikke automatisk, at patienterne fejler det samme. Depressive symptomer kan være tegn på somatisk sygdom og omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en grundig somatisk udredning med afsæt i de specifikke symptomer, den enkelte patient kommer med. Hvorfor bliver patienterne ikke raske? Deltagerne i undersøgelsen blev skannet 2 gange, ved baseline og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper; dem, der nåede at blive raske indenfor 6 måneder, og dem, der fortsat var syge. Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central betydning for bl.a. de kognitive funktioner (posterior cingulate cortex). Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen, der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret. Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt niveau af kortisol kan måske føre til en kædereaktion, der gør, at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjerneceller og dermed tyndere hjernebark. Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at kunne påvirke blodgennemstrømningen. Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støtteceller i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som disse celler ellers producerer. Der kræves dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflammatoriske processer i kombination med abnorme niveauer af kortisol kan have indflydelse på depression hos prædisponerede individer. Mindre stigma og mystik Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med depression ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen. På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold til hvad der hidtil har været muligt. En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom, har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser for bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også mere legalt og lettere at tale om. Også derfor er der et stort potentiale i, at forskere på tværs af specialer mødes for at løse flere at de mysterier, som psykiatrien fortsat rummer (for) mange af. udforsk 17

18 At se ind i kroppen Psykiatere stiller Mennesker, der får den første depression efter de er fyldt 50 år, har større risiko for at få en blodprop end jævnaldrende, der ikke har depression. Og mennesker, der har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, har en øget risiko for at få en depression end andre, der ikke har haft en blodprop. Det er fakta, som forskere ved Aarhus Universitetshospital, Risskov søger at udrede ved hjælp af nye billeddiagnostiske værktøjer. Tekst: Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen Forskerne håber, at MR- og CT-skanninger kan give indblik i sammenhænge mellem depression og blodpropper i hjerte og hjerne, så der kan sættes ind med effektiv forebyggelse På Center for Psykiatrisk Forskning ved Aarhus Universitetshospital, Risskov foregår flere forskningsprojekter, som ser på sammenhængene mellem depression og blodpropper. Et af projekterne har fokus på sammenhænge mellem depression og hjertesygdom hos førstegangsdeprimerede over 50 år. Projektet ledes af læge Torben Albert Devantier. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem depression og hjertekarsygdom, men om det går den ene eller anden vej eller begge, ved vi ikke endnu, siger professor Poul Videbech, der er vejleder på projektet. Men vi ved, at risikoen for at få en blodprop i hjertet er fordoblet, hvis man har haft en depression. Der er mange teorier om denne sammenhæng, men i dette projekt er vi specielt interesseret i, om hjerneforandringer, som hænger sammen med depression, er forbundet til forkalkning af hjertets blodkar. Fra blandt andre læge Rikke Beese Dalbys forskning ved man, at depressionsramte er særligt disponerede for forandringerne i det område af hjernen, som kaldes den hvide substans. Forandringerne, som også kaldes white matter lesions, kan optræde hos alle mennesker, men nye undersøgelser viser, at mennesker, der får depression sent i livet, har flere af disse skader end andre menne- 18 udforsk

19 skarpt på depression og blodpropper MR-skanning MR-skanning (magnetic resonance imaging, MRI) til undersøgelse af patienter med depression har været kendt siden slutningen af 1980 erne, men har hidtil ikke været anvendt rutinemæssigt i den diagnostiske udredning. Den teknologiske udvikling indenfor billeddannende teknikker har imidlertid medført, at man i dag med komplicerede MR-skanningsteknikker kan få indsigt i såvel strukturelle som funktionelle forhold i hjernen ved depression. sker. Og de skader øger markant risikoen for at få en blodprop. Det er de nye billeddiagnostiske værk tøjer, der har sat forskerne i stand til at granske forandringer i hjernen, og som nu også skal bruges til at vise, om disse forandringer har forbindelse til forkalkning af hjertets blodkar. Patienterne rekrutteres fra psykiatrien Der er 30 patienter med i projektet, som er rekrutteret fra psykiatrien i Region Midtjylland, plus 30 i en kontrolgruppe. Deltagerne undersøges ved: Psykiatrisk interview MR (magnetisk resonans-skanning) af hjernen Koronarcalciumskanning af hjertets blodkar Herudover foretages blodtryksmåling og en række biokemiske målinger. Undersøgelserne udføres som led i et større klinisk udredningsprogram ved Neuropsykiatrisk Klinik (NK) som administrativt hører under Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) på Aarhus Universitetshospital i Risskov (AUHR), og projektet bliver gennemført i et samarbejde mellem bl.a. CPF, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitetshospital (AUH) og Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus. Skal indhente leveår De depressionsramte patienter er meget interesseret i at deltage i forskningsprojektet. De vil gerne have hjertet undersøgt og kan se ideen i, at der kan sættes ind med forebyggelse, hvis der er noget galt. Næsten alle patienter siger ja til at være med. De vil gerne bidrage til forskning og til at hjælpe andre. Det giver god mening for dem. Desuden føler de sig rigtig godt behandlet, når de er med i et projekt. Her bliver de virkelig grundigt undersøgt, og der bliver taget hånd om dem, fortæller Poul Videbech. Vi har med en patientgruppe at gøre, som statistisk lever 15 til 20 år mindre end andre, der ikke er psykisk syge. Så vi har nogle år at indhente for vores patienter, så alt hvad der kan vise, hvad det er for mekanismer i kroppen, der gør patienten syg, skal vi have udredt. Projektet kan måske pege på mekanismer, så vi kan sætte ind med forebyggelse, der kan fjerne årsagerne til, at kar bliver skrøbelige. Vi ved, at usund levevis har en betydning for udviklingen af læsioner i hjernen og for den øgede risiko for blodpropper i både hjerne og hjerte. Vi ved også, at årsagerne til læsionerne bl.a. skal findes i risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk og diabetes. Men vi har brug for at vide mere, understreger Poul Videbech, som regner med, at der er resultater af undersøgelsen om et år. Øget brug af skanning i klinikken På Aarhus Universitetshospital, Risskov er man foregangsfolk, når det gælder brug af de nye billeddiagnostiske værktøjer i forskningen, men i den daglige klinik er man ikke så langt, oplyser Poul Videbech. På neuropsykiatrisk klinik bliver MRskanninger af hjernen imidlertid brugt i stigende grad. Det er ikke sådan, at alle deprimerede bør skannes, særligt ikke ukomplicerede tilfælde, som reagerer hurtigt på behandling. Men i sværere tilfælde kan det gøre en forskel især ved langvarig depression, hvor behandling ikke virker og ved depression med svære kognitive problemer. Her kan en hjerneskanning give et billede af, om der er mange læsioner i patientens hjerne, og om patienten derfor skal have blodfortyndende behandling for at forebygge blodpropper i hjerte og hjerne, forklarer Poul Videbech. udforsk 19

20 At se ind i kroppen Der er bid i 3D Specialtandlæger fra Institut for Odontologi træder til, når børn har leddegigt i kæben. Skanninger og computerteknik er deres medsammensvorne i en behandling, der på verdensplan er langt fremme. Af Kirsten Olesen Foto Ole Hein Pedersen Når et barn bliver ramt af børneleddegigt, påvirker sygdommen kroppens led og kan også ramme kæbeleddet i værste fald med forkert bid, kosmetiske problemer og tyggevanskeligheder til følge, hvis kæben vokser sig skæv. Kæbeleddet, er nemlig det eneste led hvis anatomi og måde at vokse på, gør det særdeles sårbart over for sygdomsmæssige påvirkninger, og væksten i kæbeleddet er for en stor del ansvarlig for underansigtets udvikling. I den situation træder specialtandlæger til. Ortopædiske behandlinger og tandregulering påvirker nemlig væksten i kæberne, og tandlæger med speciale i tandregulering ortodonti har magt til at få tænder ind på rad og række og få sammenbiddet til at udvikle sig korrekt, selv om sygdommen trækker i modsat retning. Med skanning af kæberne på forskellige udviklingstrin og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere redskaber er det i dag lykkedes dem at komme rigtig langt i behandlingen af en sygdom, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over: Tidligere ventede vi på, at barnet var udvokset, hvorpå ansigtsdeformiteten måtte behandles med en omfattende kirurgisk behandling. Men lige nu har vi introduceret forskellige tidlige behandlingstiltag, som støttes af computerteknologien, og her på stedet er vi meget langt fremme, fortæller lektor DDS, ph.d. Thomas Klit Pedersen fra Institut for Odontologi på Aarhus Universitet. Med skanning og 3-D computeranimationer som stadigt vigtigere red skaber er ortodontister ne kom met rigtig langt i behandlingen af børneleddegigt i kæben, som har sat grå hår i hovedet på reumatologer og specialtandlæger verden over Mysteriet om væksten Udviklingen i den abnorme vækst og mulighederne for at påvirke den i positiv retning er man blevet klogere på igennem de seneste år. Det skyldes bl.a., at instituttets forskere bruger CT-skannere til at se ind i kæbens væv og knogler. Ved hjælp af computergrafik kan skanningerne vise, hvordan vækst og vækstafvigelser foregår på hver enkelt patient ganske enkelt 20 udforsk

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose

MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR-Skanning - hurtig og sikker diagnose MR = undersøgelse med Magnetisk Resonans MR står for magnetisk resonans. Man foretager en MR-undersøgelse i en MR-skanner. En MR-skanner er opbygget omkring en elektromagnet,

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

ET ÅR FRI TIL FORSKNING?

ET ÅR FRI TIL FORSKNING? HEALTH PUBLIKATIONSNAVN 1 ET ÅR FRI TIL FORSKNING? En mulighed for studerende på medicinstudiet Forskningsåret Når du læser på medicinstudiet, kan du vælge at tage et år fri til forskning. De fleste studerende

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Se det, som ingen andre ser

Se det, som ingen andre ser Se det, som ingen andre ser Radiografuddannelsen et godt bud på din karrierevej, hvis teknologi, menneskelighed, attraktive jobmuligheder, samarbejde, tryghed, personlig og faglig udvikling betyder noget

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere