Hjemmesiden. Skoleblad for Skansevejens Skole. Juleafslutning 2003 Fredag d.19. december 2003 er årets sidste skoledag inden jul.

Transkript

1 Juleafslutning 2003 Fredag d.19. december 2003 er årets sidste skoledag inden jul. Denne dag møder: Indskolingen (Bh.kl. 2.kl. og 1.i) fra Mellemtrinet (3.kl. 6.kl. og F2) fra Overbygningen (7.kl. 9.kl. og F3) fra kl DUS Skansen har normal morgenåbning, mens Børnenes Hus åbner kl Side 28 Julehøjtideligheden i kirken bliver i år med konstitueret sognepræst Annette Kassow. Den afvikles efter følgende plan: Indskolingen fra Mellemtrinet fra Overbygningen fra Den resterende del af dagen er der julehygge i klasseværelset sammen med klasselæreren. Forældre er velkomne til at deltage i julehøjtideligheden i kirken. Eleverne møder igen på skolen efter normalt skema mandag d. 5. januar Kontoret Hjemmesiden Skoleblad for Skansevejens Skole December 2003

2 Orientering fra skolen Personalenyt Det er lykkedes for os at finde en velkvalificeret af løser for Caroline Rasmussen. Vi har således ansat lærer Karin Pedersen pr. 1. januar Karin skal undervise i musik på mellemtrinet og skal desuden være tilknyttet team 98 og 5. årgang. Carolines timer i 9.b har Trine Engbo Larsen overtaget. Trine havde også klassen under Carolines barselsorlov i 8. klasse. Sigurd Terpling, som var tilknyttet 3. årgang under Bodil Nielsens fravær, skal efter jul have timer i 5. årgang indtil Lene Johansen vender tilbage efter orlov den 1. marts. Thomas Lundgaard læser fortsat Poul Wagners timer, idet Poul stadig er sygemeldt. Birgitte Lundgren er også stadig sygemeldt, og hendes skema læses fortsat af Lone Esbensen. Skoleboden Skoleboden har nu været i gang i knap 2 måneder. Vi høster stadig erfaringer og håber i løbet af januar at have fundet det rette koncept. Elevernes ønsker og forventninger til boden er selvfølgelig altafgørende; men vi arbejder herfra også meget på at gøre boden bæredygtig rent økonomisk. I øjeblikket koster det skolen mange penge at drive boden. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre i en kortere periode, så derfor arbejder vi på at nedbringe omkostningsniveauet. Det kan lade sig gøre til en vis grænse; men vi kommer ikke uden om pristigninger på nogle af produkterne. Wagner Foldberg Nielsen Glædelig Jul og godt Nytår! Her fra Skansevejens Skole ønskes alle en glædelig jul samt et godt nytår med tak for et godt og konstruktivt samarbejde i året, der svinder! Med venlig hilsen Wagner Foldberg Nielsen & Børge Lind Thomsen. heldige, 4.A. skulle heldigvis ikke med, men de fik lov til at bygge drager denne dag. HA-HA-HA, men spøg til side. Det var ren luksus, fordi de sendte en bus for at hente os OG køre os tilbage. Da vi var kommet derhen, hilste vi på Arnt Johansen, som fortalte os om de fleste af tingene. Vi sad på pulte, som havde tilhørt andre skoler. Efter en times tid fik man meget ondt i ryggen. Vi fik lov til at skrive med pen og blæk på en seddel, hvor der stod skråskrift på, som vi skulle skrive over på nogle linjer nedenunder. Der var noget, der var irriterende: at man hele tiden skulle dyppe pennene i et blækhus. Et blækhus er en lille flaske, der er blæk i, som man brugte i gamle dage, før fyldepennen blev normal. Griflerne var meget sjove. Det var sådan, at man skriver på tavler med grifler, som viskelæder brugte man tavlesvampe. Hvis man var en pige og heldig, fik man en stump af en køkkensvamp. Hvis man havde fået en rest af en køkkensvamp, bandt de fleste dem på deres tavle via snore, tavlen havde to sider, så hvis at man havde haft dansk og havde skrevet en rigtig flot stil, så kunne man jo bare skrive på den anden side i stedet for! For at slutte denne artikel af så skreg griflerne nærmest når man skrev med dem. For at være irriterende over for læreren kunne man skrive med griflerne for at drille læreren. Astrid og Rasmus, 4.b 4.Bs bustur 4.B var onsdag den 19. november på bustur ud til Skolehistorisk Samling, og de prøvede at skrive med pen og det var sjovt. I gamle dage var der også billeder på væggen og der var også nogle gange to forskellige farver på væggen, og den gang skrev man også nogle gange på tavler og man havde ondt i ryggen når man havde fri fordi deres stole og borde var så dårlige. Det er godt, at tiderne har forandret sig. Det er meget bedre at skrive i dag. Morten og Josef, 4.b Side 2 Side 27

3 der kunne stykkes sammen og belyse skolegang i gamle dage : møbler, bøger, anskuelsestavler, demonstrations ting (fysik, biologi, geografi, hjemkundskab m.v.), billeder m.v. Hvis enkelte ting har manglet, har han forsøgt efter bedste evne at lave brugbare kopier, således at indtrykket fastholdes. Under besøg derude i november i år fortalte Arnt Johansen om hans forgæves forsøg på at få en brugbar sort tavle til samlingen. Han havde erfaret, at man i gamle dage blot brugte at male et sort felt på væggen og lade dette illudere tavle. Derfor måtte en træplade med ramme strikkes sammen til samlingen. Et par dage efter skrev Nordjyske Stiftstidende om renoveringen af Sønderbroskolen i Aalborg. Billedteksten lød: En gammel tavle, der er malet direkte på væggen, dukkede frem bag en opslagstavle, da håndværkerne gik i gang. Må ikke slettes, står der skrevet med kridt på den, og det svungne alfabet har da Side 26 også stået urørt på tavlen i årtier. Viceinspektør Peter Hansen morer sig over fundet, men tavlen får trods alt ikke lov at overleve renoveringen! Man flytter jo heller ikke sådan bare lige en væg fra skole til skole! Skulle nogen ligge inde med ting, der kunne supplere samlingen på Hobrovejens Skole, er I meget velkomne til at kontakte Arnt Johansen om det. Kontakten kan meget gerne gå igennem skolen her. For en ordens skyld skal lige nævnes, at Aalborg Kommunes skoletjeneste også har anskuelsesmarker andre steder i byen: på Skolesamlingen vedr. modstandskampen i Aalborg beliggende på Filstedvejens Skole, på Rævebakken, Naturskolen Dall Hede, Færdselsbanen ved Løvvangskolen og på Egholm. Hvert sted kan elever, lærere og personale bruge stedets muligheder til at anskueliggøre dele af den omkringliggende verden og der er rift om pladserne! Rejsen til gamle dage 4.b var så heldige at vinde en lodtrækning om en tur til Skolehistorisk Samling i Aalborg. Turen foregik onsdag den 19. november Vi var faktisk så utrolig Skanseboden Menu : Bodens bolle 3 kr. Pølsehorn m/kyllingepølser 7 kr. Pølsehorn 7 kr. Årstidens frugt 2,50 kr. Agurkestave/gulerødder 1 kr. Juice /appelsin/æble) 4 kr. Kildevand ½ l. 4 kr. Bodens kage (fredag) 3 kr. Menu endvidere: Sandwich med fyld 6 kr. Burgerboller med fyld 8 kr. 2 frikadeller m/ rugbrød 12 kr. 2 kalkunfrikad. m/ rugbrød 12 kr. Pizzasnegle 6 kr. Toast m/ skinke og ost 8 kr. Toast m/ pizzafyld 8 kr. Pitabrød 10 kr. Dette er et udbud af, hvad boden påtænker sig at sælge fremover. Der vil blive skiftet mellem de forskellige menuer. Da vi nu har kørt boden i ca. 1½ måned og har fået et lille overblik over, hvad der kan sælges, og hvad det koster, har vi været nødsaget til at regulere priserne en smule. Disse priser vil være gældende fra den 15. december Helle - Skanseboden Side 3 Bedre tandpleje på færre klinikker Som I måske har læst i avisen, har socialudvalget besluttet, at Aalborg Kommunes Tandpleje fremover skal have færre, men til gengæld større klinikker. Det betyder at Tandplejen i løbet af de næste 3 år samles på 8 store, moderne klinikker. Klinikken flytter personalet flytter med For vores tandklinik her på Skansevejen Skole betyder beslutningen, at klinikken flytter i år Det er så meningen, at de børn og unge, som nu går til tandlæge her på tandklinikken, fremover skal gå til tandlæge på Nørresundby klinikken i Lille Borgergade Da personalet i langt de fleste tilfælde flytter med, vil børnene også på den nye klinik møde det tandplejepersonale, som de kender. Ikke for at spare penge men andre gode grunde Der er mange grunde til at tandklinikkerne lægges sammen, men det er ikke for at spare penge, og faktisk har Tandplejen selv ønsket denne løsning.

4 Det har Tandplejen fordi Åbningstiderne bliver længere, og vi vil derfor lettere kunne finde tider, der passer til familiens behov. Større klinikker giver færre aflysninger af tider. Med kun én tandlæge er man ved sygdom nødt til at sende afbud til alle patienterne, mens man på en klinik med flere tandlæger bedre kan dække hinanden ind. Moderne udstyr er dyrt, og på det område vil Tandplejen selvfølgelig stadig være med helt fremme til gavn for vores børn og unge. Når vi kun skal investere på et mindre antal klinikker bruger vi pengene mere hensigtsmæssigt, og flere børn får glæde af det moderne udstyr. Børn skal nemlig have den allerbedste behandling. Flere specialer kan samles på de nye klinikker. Der kan være tandlæger, der er ekstra gode til at tage sig af bange børn, tandlæger som er specielt gode til komplicerede operationer osv. Der er mangel på tandlæger. Større klinikker vil gøre Tandplejen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads, fordi tandplejepersonalet i det daglige har behov for faglig inspiration og udvikling. Og dygtige medarbejdere, som følger med i udviklingen, er forudsætningen for at kunne yde et godt tandplejetilbud. Der bliver længere til tandlæge At der også er ulemper er der ingen tvivl om. Der bliver længere til tandlæge for de fleste og en del af den tætte kontakt til nogle skoler og elever kan gå tabt. Tandplejen vil gøre alt hvad vi kan for at sikre det samme serviceniveau som nu. Kommunen vil naturligvis også sørge for transporten af de børn, som ikke kan transportere sig selv. Altså på samme måde som vi allerede nu gør det for de skolebørn, som ikke har tandklinik på deres skole. Vel er det trist at sige farvel til den daglige snak med børnene når vi møder dem på skolen, og vi kommer også til at savne, at de bare kigger forbi, når de har fået en rokketand. På trods af dette er vi overbeviste om, at vi med den nye klinikstruktur vil kunne give et endnu bedre tandplejetilbud til kommunens børn og unge. Venlig hilsen fra Tandklinikken Fra skolens gamle historiebog: 1898: Klage fra Fiskehandler Tobias Andersen over, at Fjerdelæreren P.P. Møller har tilbageholdt et Uhr, som han har frataget hans Søn : Kommissionen foreslaar under Hensyn til fremtidige Udvidelser af Kommuneskolen, at Kommunen erhverver en paa Skansevej op mod Skolen beliggende Grund, som tilhører Partikulier de Linde. Endvideres foreslaas, at Grunden i Tilfælde af Erhvervelse knyttes til Skolen som botanisk Have, indtil Bygning bliver nødvendig Skolekommissionen diskuterer ivrigt erhvervelse og køb af en Skolelod, hvortil Nabogrunden netop er blevet solgt til et Konsortium, der siges at have til Hensigt herpaa at lade opføre en større Svovlsyre- og Superfosfatfabrik. Det mener man ikke er så smart som nabo til et større nyt skolekompleks, og da udvidelsesbehovet ikke er så akut, mener man, at disse planer skal stilles lidt i bero. Husker du vor skoletid..? - husker den så nøje var en populær ørehænger for efterhånden nogle år siden, men overskriften kan ganske godt bruges endnu, når talen er om en af de mange mulighederne, lærere og elever har for at udvidde deres horisont i regi af Aalborg Kommunes Skolevæsen. På den nu forhenværende Hobrovejens Skole er der i kælderetagen indrettet en Skolehistorisk Samling, som på aldeles informativ vis orienterer eleverne og de besøgende om skolen i gamle dage. Opskriften på besøg derude er, at eleverne samles i en skolestue fra omkring århundredeskiftet. Der gives en orientering om samlingen, der tales om de spændende gamle undervisningsmidler, og der undervises ved hjælp af de gamle anskuelsesbilleder. Eleverne prøver at skrive med pen og blæk, og med griffel på skifertavler. I et lokale ved siden af samlingen er der endvidere en lille udstilling med forskellige gamle skolerekvisitter. Samlingen er opbygget over en længere årrække, hvor samlingens leder, lærer Arnt Johansen, Vester Mariendal Skole, har ladet sive, at han var interesseret i stort og småt, Side 4 Side 25

5 en mur af røde mursten med indsatte marmorplader Sigurd Müller og hustrus marmorplade ligger dog i gruset foran forældrenes mur. Familien Müllers gravsted på Nørresundby Kirkegård syd for selve kirken. I bogen af Sigurd Müller: 1904 en god Aargang erindringer fra Gyldendal får vi et kik ind til bedsteforældrene på skanse-skolen: Sigurd Müller skriver følgende: Af og til ser man tilbage på dem, der var med til at forme ens tilværelse. Min farverige, ungdommelige morfar, Georg Bendtzen satte varige spor. Mine bedsteforældre på fars side, forekom mig derimod meget gamle. De boede på Torvet i Nørre Sundby. Her sad min bedstemor i sort tøj med det hvide hår samlet under en kappe. Hun sad altid på forhøjningen i karnappen, hvorfra hun havde udsigt til torvet og pontonbroen. Bedstefar gik i det, der hedder diplomatfrakke. Han røg på en lang pibe, og tobakken gjorde Side 24 hans hvide skæg lidt gulligt ved munden. Kærlige var de begge, men verden stod stille i de sirlige stuer, specielt for et ungt menneske med mod på livet. Og hvorfor så netop dette emne for min artikel her op til jul 2003 ja, i de sidste par år har tillidsmand og suppleant i Aalborg Lærerkreds-regi på alle kommunens skoler fået en venlig julehilsen, som kunne indløses i julemåneden i. Ja, såmænd Sigurd Müllers Vinhandel på Otto Mønstedsvej i Skalborg. I år vil jeg blot lige minde om, at juledråberne skal drikkes med særlig tanke på vinhandlerens farfar, der stod ved roret i de første år i den nye kommuneskole. Hvis ikke han var kommet til skolen i 1878, ja, mon så vinhandlen med det navn overhovedet havde eksisteret!? Historieredaktøren, Birgit Øskov, løfter glasset og ønsker alle Glædelig jul Kilder: "De ædle druer af Sigurd Müller Aalborgbogen Skoleledere i Aalborg af Peter Ussing Olsen, Nørresundbys Historie , Nørresundby Byhistoriske Samling, Nørresundby s Kommunale Forvaltning , af Svend Andersen, årgang I 2.b og 2.a har vi haft om bibelen. Det var sjovt. Vi haft det sjovt, lavet tegninger på computeren, skrevet historier på computeren og vist det for de andre i programmet powerpoint. Vi har også prøvet en computerbibel. Vi har også hørt om Noahs ark. Vi har også hørt om David og Goliat og om skabelsen og om Adam og Eva og om Babelstårnet. Nogen laver musical om babelstårnet. Nogen laver tegneserie om Skabelsen nogen laver collage om Noahs ark. I kan se mere på vores hjemmeside: Michael V. C., 2.a og Mads, 2.b Side 5 Kæmpenisse Vi har i 2.b lavet en kæmpenisse til julekonkurrencen. Han er større end vores praktikant Vi har brugt mange timer på at lave ham men det har været sjovt. Han er blevet rigtig sød. Vi har syet ham ud af stof. Nogle syntes det var svært at sy andre, at det var let. Vi puttede vat og aviser ind i kæmpenissen. Vores nisse hedder Jo Jo og du kan se ham på biblioteket i december måned. Med venlig julehilsen 2.b Det sner, det sner, det sner. Fuglene bli r fler og fler. Nu bli r det helt hvidt, skønt vi mangler meget kridt. Det ligger skønt på tage og måske - på en kage! Det oser op af skorstenene, og det fryser rundt om benene. Støvlerne - de bliver slidt, når vi går frit. Snip snap snude - der er sne derude! Astrid, 4.b

6 Fra 4. årgangs skolebladsredaktion Blå fest 4.a har haft blå fest. Vi spiste pitabrød. Da vi havde spist, blev klassen åbnet, og der var dj s. Der var diskokugle-lamper, der lyste i forskellige farver og slowmotionkanon, men den måtte de kun bruge 2 min. hver halve time. Vi dansede både limbo og stopdans. Der er et billede af en, der danser limbo. Der var chips og popcorn. Før vi sluttede, blev der uddelt præmier til de bedste udklædninger. Kl sluttede festen, og alle gik hjem. kaptajn Søren journalist: Anders journalist: Rene 4.a Susanne spiller. Vi synger hver morgen, og vi tænder lys, og alle børnene sidder ned, og Susanne spiller musik. Mohammed 4.a Side 6 Min Ramadan Det handler om min familie. Når vi har ramadan, skal vi få gaver af mor og hele familien. Vi hygger os med at gå i byen for at gå i biografen. Vi går hjem til min moster for at hygge os med dem. Jeg leger med min fætter og spiller computer. Så spiser vi igen. Vi spiser spaghetti, og så får vi dessert. Det er chokolade med i kagen. Så får vi gaver af vores moster og onkel: tøj til mig og min storesøster, min lillebror og min storebror får en fodbold. Bagefter går vi hjem til min far og hygger os. Sådan var min ramadan. Juwedia 4.a Boden Skolen har fået en ny bod, og det er blevet sundere ting de har der nede. Det er sådan at man kan sidde der nede og spise sin mad og drikke og meget billige priser men meget gode ting man kan købe. Der kommer mange børn derned og jeg synes selv at det er en god bod. Men jeg tror også at andre også godt kan lide boden og den er også gjort i stand og nye farver og meget smart. Anna 4.a Brobygninger Vi blev delt op i fem grupper. Vi skulle vælge mellem to broer: den måtte kun have op til 34), faglokaler, legeplads og gymnastikområde manglede helt, gange og trapper kunne langt fra rumme alle børnenes tøj, træsko og madpakker, og undervisningen sluttede først kl. 20 om aftenen. I 1894 var der 245 børn fordelt på syv klasser, hvoraf en enkelt klasse var på 56 elever. Det gik helt enkelt ikke i længden, så 21. juni 1895 blev grundstenen lagt, og 14. februar 1896 kunne som bekendt Carl Müller som førstelærer (læs: skoleinspektør) være med til at indvi den nye kommuneskole (læs: den sydligste del af vores Indskolingshus!) Overlærer C.W.Th.E. Müller farfar til Sigurd Müller ved skolen En af Müllers 4 børn, sønnen Magnus Müller (f. 1870) var da for længst gået vinvejen i vinhandler Peter Weiles store forretning i Aalborg fra Side som kompagnonen i firmaet. I 1901 blev MM gift med Marie Bendtzen (datter af Peter Georg Bendtzen fra tømmerfirmaet Brødrene Bendtzen), og i 1904 blev sønnen Sigurd født, hvorved Carl Müller blev farfar. Året efter (efter 50 års lærer-arbejde og de seneste 27 års skoleledelse) tog Carl Müller sin afsked, men blev boende på Torvet 3. Det vil sige, at Müller var med til at planlægge den atter en gang nødvendige udvidelse af skolen fløjen fra 1906 (læs: den nordligste del af Indskolingshuset!) Hustruen, Annette f. Buhl døde i 1910 og blev begravet i familiegravstedet (ved siden af byens snedker) på Nørresundby Kirkegård. Helt naturligt var det derfor for familien i 1918 at lade den 81-årige med dannebrogsmændenes hæderstegn dekorerede - Carl Müller i maj måned stede til hvile i samme gravsted. Det er vel så også den egentlige årsag til, at da vinhandler Sigurd Müller og frue døde i henholdsvis 1997 og 2002 ja, så var det mest naturlige sted familiegravstedet beliggende sydligst til højre for indgangsdøren til Nørresundby Kirke. Så fortsættelsen af overskriften et gammel frønnet bræt, som jo blev Jens Vejmand til del, ja, sådan skulle det bestemt ikke være for byens Müller e. På gravstedet fik familien

7 For 125 år siden. Ja, denne overskrift sprænger vist alle rammer om en skole, der 14. februar næste år står for at kunne 108 års fødselsdag, men sagen er den, at der selvfølgelig blev drevet skole i Nørresundby også før, skolens nuværende bygninger blev opført. Nørresundby Skole der lå i Skolegade/ Garvergade der, hvor der nu (mod syd) er en stor parkeringsplads. I nuværende Garvergade (før 1970 hed gaden selvfølgelig Skolegade), hvor der pt. til venstre (når man kommer fra Bachs bybrød) er parkeringsplads, lå den tidligere skolebygning. I nyere tid indtil 1967 var bygningen beboelsesejendom. I 1967 blev den købt af Nørresundby Kommune og derefter nedbrudt. Helt fra gamle dage havde denne bygning dannet rammen om skolegangen i Nørresundby. I 1878 blev den daværende overlærer ved skolen, Nicolai Michelsen tilbudt en overlærerstilling i Aalborg, og hans efterfølger blev cand.phil. 3.-lærer i Hjørring Carl Wilhelm Theodor Emil Müller. Med hustru, en større børneflok og tjenestefolk flyttede lærer Müller til Nørresundby, ind i den tilhørende lejlighed på den gamle skole, og dermed blev der givet startskuddet til, at efternavnet Müller blev en del af by- og forretningslivet i Aalborg-Nørresundby-området. Der står på kirkegården. I 1880 boede der derfor på skolen ved folketællingen i Skolegade, husfader og førstelærer C.V.T.E. Müller, hustruen Anette Sofie Georgine og børnene Theodor Alfred på 14, Anne Cathrine på 12, Niels Magnus Herman på 10 og Cecilie Kirstine Bech på 7. Desuden havde de plejesønnen Carl Johannes på 12 og tjenestepigen Ane Marie på 28. Endvidere boede skolens andre lærere, Karsten Jakob Berthelsen, 30 og Cathrine Borregaard, 47 i bygningen. I dagtimerne var skolen endvidere FYLDT med børn, der søgte lærdom hos skolens lærere. I Müllers tid søgte man derfor efter bedste evne at løse det stigende elevtal og det voksende behov for undervisning i Nørresundby med alle tænkelige midler. Der var bl.a. 43 elever i hvert lokale (man ene kaldte vi stole bro og den anden kaldte vi hængebro. De skulle være lette, men alligevel skulle de være stærke. Og det var rigtigt sjovt kaptajnen og en af journalisterne var sammen. kaptajn Søren journalist: Anders journalist: Rene 4.a DUS-aktiviteter I Dussen kan man spille computer og playstation og lege udendørs og finde på mange ting. Om tirsdagen kan man gå til Juniorklub og der er diskotek og i diskoteket er der mange lys men der er også mørkt. Ovenpå kan man spille brætspil og købe mad. Oppe i toppen kan man se film og være i hyggerummet. - af Kenneth 4.A. Blæksvampe og hekseæg 4.a har været på svampetur i Rold Skov. Det var sjovt, hyggeligt og spændende. Ham, der skulle visse os svampe dem, man IKKE skal spise og dem, man kan spise kom ikke. For han var syg, men vi kom alligevel af sted. Vi gik omkring Store Øksø. Vi fandt en masse svampe - for eksempel Blæksvampe, Hekseæg (det er et æg til en svamp, som man godt kan spise, hvis man spiser svampen fra, så får man ikke så meget). Emma fra 4.a var den eneste, der havde mod til at smage en svamp, og det var et Hekseæg. Vi tændte også bål og mødte en gammel ven fra skolen. De fleste børn klatrede i træer (der var ingen, der faldt ned). Der var også mange, der så dyr. Vi sang også sange ved bålet. Helene fra 4.a sagde: Det var sjovt. Jonas Ø. fra 4.a sagde: Det var sejt, og det var fedt, fordi at Simon (en gammel ven) var med. Emma og Janne, 4.a Side 22 Side 7

8 Sygdom og fravær Den 17. november 2003 var der kun 10 elever i 4.A. Nogle sagde: Det var noget lort. Andre sagde: Det var sejt, og til sidst sagde nogle: Det var kedeligt. Her er et diagram over, hvad klassen sagde: Jonas S. og Alex 4.a Søjlediagram Vi har i 4.A lavet en undersøgelse, der viser, hvad folk går til i 4.A. Det viser, hvad folk går til, og hvor mange der går til det. Her kan du se vores undersøgelse: 5 4,5 4 3,5 Det var noget lort! Det var sejt! Det var kedeligt!!!, Serie2 Serie1 Abekatten Onsdag den.3 december var vi ude i Abekatten og klatre. Abekatten har en stort lokale med mange klatrevægge. Der var en mand der fortalte hvordan vi skulle sikre os, så vi ikke kunne komme til skade. Ahmed klatrede næsten helt op på de 2 første vægge,men på den 3. væg havde han ikke flere kræfter i armene. Da han gav slip, svingede han i sikringstovet som en anden Tarzan. Sarhed klatrede tilsidst på en skrå væg, så hvis han havde haft flere kræfter, ville han have klatret med hovedet hængende nedad. Samira klatrede næsten helt op, men så havde hun ikke flere kræfter. Hun gik hurtigt ned ad væggen. Man kan gå ned ad væggen, fordi man er sikret i et tov. Vi havde en rigtig god tur, desværre kom Montazar ikke med, da han var kommet til skade med foden i idræt, så han skulle til lægen. God jul fra 4.I Skolen var fremragende, blot ikke for melankolikere. Forsiden af Tretten tykke Tøndemænd med tegneren Rasmus Juuls dejlige tegninger, hvor digter Våse har fået en særdeles stor lighed med bogens forfatter, Peter Mouritzen. En oplagt julegaveide til barnlige sjæle! IPeter Mouritzens oplæsningsrepertoire på 50 års dagen i august var blandt andet hans nyeste børnebog Tretten Tykke Tøndemænd fjas og fjantasi, hvorfra er hentet følgende klip: og om tretten tykke mænd, der løb på tønder for at fri....slutteligt siger meddigterens kone: Du den bedste digter, Våse, i vort lille vrøvle-land. Jeg var heldig det blev dig, der blev min lille digtermand. Jeg tror godt, at vi her kan tage Peter Mouritzens tidligere (nu afdøde) dansk- og klasselærer Johs. Kiel(- Larsen) med i nedenstående til lykke-hilsen. Jeg er sikker på, at han sidder i sin himmel og er lidt stolt: Digter Våse skolens Peter? Sikken hæder han skal ha. Tænk en Silas for at rime - det er dejligt, at han ka. Hjerteligt til lykke! 3 2,5 2 1,5 1 Digter Våse var den værste digter i vort lille land. Han skrev digte om en østers, der tog bad i boblevand. 0,5 0 fodbold klarinet karate klaver spejder blokfløjte gymnastik ridning trommer violin billedskole Malthe, Rasmus H., og Jonas Ø. 4.a. Og lidt senere: Digter Våse skrev om tidsler, der fik blomster af en bi Birgit Øskov Side 8 Side 21

9 Det stod i avisen.. om Silas og Digter Våse Onsdag 19. november 2003 havde Nordjyske Stiftstidende gjort plads på forsiden til omtale af en støre artikel, der tog en halv side i sektionen MitLiv nemlig, at der ved uddelingen af Det Danske Akademis årsfest den 28. november var planlagt legatportion faktisk den store børnebogspris Silas Prisen på kr. givet til forfatteren Peter Mouritzen, Vrå. Prisen blev indstiftet i 1999 af Cecil Bødker og derfor opkaldt efter hendes store bogværk Silas (og den sorte hoppe). Første modtager i 2001 var Bjarne Reuter (han, vi bl.a. kender fra Busters Verden). Da prisen blot uddeles hvert andet år, bliver Peter Mouritzen altså således kun prisens 2. modtager. Prisoverrækkelsen skal finde sted i Kunstindustrimuseets festsal i Bredgade, og om aftenen skal der være stor fest på Karen Blixens tidligere ejendom, Rungstedlund, der nu er hjemsted for Det danske Akademi og dets aktiviteter. Og hvorfor så denne lille artikel: Tja, fordi den i avisen omtalte Peter Mouritzen kun kan være vores Peter Mouritzen ham, der startede som elev i 1. klasse på Nørresundby Kommuneskole 15. august 1953 og ham, der læste op for nuværende 1. klasse-elever på Skansevejens Skole 15. august 2003 her henvises til en større artikel i Hjemmesiden oktober Portræt af Peter Mouritzen - taget fra På saksede jeg nedenstående 21. november 2003 fra indledningen til PMs biografi: Jeg er født 1946 i Aalborg. I 49 flyttede vi over Limfjordsbroen den korte vej til Nørresundby, da min far blev bestyrer i Nørresundby Sparekasse - filial af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse. For et barn var det et navn fuld af mystisk betydning. I dag Spar Nord. Første fem skoleår på Skansevejens skole. Jeg var god til læsning; men i 58 måtte jeg have begået en kafkask forbrydelse, jeg blev i hvert fald indsat i Aalborg Katedralskole, hvor jeg afsonede en syvårig straf, indtil nysproglig studentereksamen 65. Niger I uge 47 har 3.a og 3.b arbejdet med landet Niger. Vi har læst bøger og set film om landet. Vi har også haft en kasse med forskellige ting fra Niger. Der var bl.a. en sukkerknald, en kalabas, grøn te, bønner, en kameltand og en kamellort i. Vi har også lavet afrikanske hirsepandekager og drukket grøn te. Niger er 30 gange større end Danmark. Der er meget varmt og tørt i Niger, og menneskene er meget fattige og lever ikke så lang tid. I Niger er det svært at dyrke noget, fordi græshopperne spiser afgrøderne. Sigurd havde købt fire græshopper, som boede i et bur i natur og teknik lokalet. Vi fodrede dem med græs hver dag, så de voksede meget. De kunne springe langt og højt. Græshopper spiser meget og kan fordoble deres størrelse på en uge Alle elever i 3. klasserne har lavet en formbog, som forestiller Afrika. Vi skulle tegne Niger ind på Afrikakortet. Den har vi skrevet forskellige ting i om Niger. Joakimmed sin formbog Her er et par uddrag fra de flotte formbøger: Forskellen på at bo i Danmark og Niger: Jonas skriver: Jeg tror at det er varmt i Niger og der for skal man ikke have så meget tøj på.i Danmark er der meget koldt om vinter det er ikke i Niger..I Niger bor de fleste i hytter og i Danmark bor vi i huse eller lejlighe- Side 20 Side 9

10 der. I Danmark får vi vand fra vandhanen men i Niger henter man vand ved en brønd. Der er mange i Niger der ikke kan læse og mange er fattige.de er mere syge i Niger og dør tidligere,mange dør når de er 42år. Vi har mange biler i Danmark og i Niger har nogen af dem ikke biler. Jacob skriver: Jeg tror det ville være kedeligt men også lidt sjovt fordi jeg kan godt lide frøer og firben. Men hvis jeg skulle bo der hele livet tror jeg ikke det ville være særligt sjovt at bo der. Der er ikke ret mange biler i Niger og der er meget varmt der kan blive ca. 50 græder varmt. Jacob og Jonas, 3.b Kommunikation I uge 47 var vi på Teknisk skole. Vi skulle være derude i en uge, og arbejde med forskellige temaer. Vores tema var kommunikation. Kommunikation gik ud på at komme ind på forskellige områder omkring: Media grafisk, 3d og Photomagic. De første to dage arbejdede vi med almindelige pc er, og et program der hedder 3d Studio Max, og det var meget sjovt. Vi så også på, hvordan filmen Shrek og nogle få computerspil var opbygget. Efter disse to dage kom vi ind på en anden afdeling, hvor computerne var helt anderledes. sidst fik vi lært, hvordan en Macintosh computer virker. Det bedste ved ugen var at lave kalender, for det var nemt og hurtigt. Nicklas og Neda, 8.a Brug pæren Mandag: Havde vi teori om modstande ( ohms lov) Tirsdag: Fik vi teori om gates ikke Bill Gates sagde han! Onsdag: Lavede vi printplader borede huller i og blinklys, og programmering af logo Torsdag: Loddede vi printpladerne Fredag: Fik vi lov til at arbejde på computeren, men vi kom aldrig derned, fordi tiden gik så hurtig, og til sidst fik vi et fordrag om lærepladser i Aalborg kommune. Side 10 Disse computere, vi nu skulle arbejde med, hedder Macintosh, og er en helt anden salgs maskine. Her skulle vi lave en kalender, små klistermærker og nogle visitkort. Det tog noget tid at lære disse computere at kende, for de virkede meget anderledes f.eks. var der kun en knap på musen, og filerne var tusinde forskellige steder. Men til Side 19 Skolen : Første dag skulle vi mødes i kantine N, det var svært at finde derhen den første dag, men efterhånden lærte vi at finde rundt. Efter at vi var mødt op i kantinen, blev vi sat sammen med de hold vi skulle være på hele ugen. Da vi kom ud i holdene blev vi præsenteret for lærerne, den ene hed Jesper og den anden hed Ole. Der var også en anden skole derude, men heldigvis blev vi delt op i skolevis. Det var faktisk en meget sjov og spændende uge. Casper, Medisa, Lykke og Jesper, 8.c

11 Med 8. årgang på teknisk skole Tjener/kokkeskole I uge 47 var nogle af os fra 8.årgang ude på tjener/kokkeskolen i Rørdal. Der fik vi udleveret nogle hvide kitler incl. paphatte, og så skulle vi ellers til lave sund/fedtfattig mad og lære noget om hygiejne i et køkken. Noget af det mad, vi fik lavet i ugens løb, skulle blive til en buffet i slutningen af ugen. 1.dag: Vi startede med at få noget at vide om hvad vi skulle de forskellige dage. Bagefter talte vi teori omkring sund kost, energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Senere skulle vi så lave en sund madpakke, ud fra de ting vi havde lært. 2.dag: Der prøvede vi at være slagter. Så vi fik udleveret en kylling og et kalkunbryst, men inden vi måtte begynde, fik vi at vide at vi skulle være rimelig renlige, da kødet kom fra Frankrig, og der var 94% chance for at det var inficeret med salmonella. Ud af kødet skulle vi lave stegt kyllingebryst og kalkunruller. Det, der var tilovers, brugte vi til wokmad, som vi spiste samme dag. 3.dag: Vi skulle prøve en dag som Side 18 bager. Ib Møller, som var bager tog imod os, og så gik vi ellers i gang med at lave sunde brød. Vi lavede bl.a.: spinatboller, mini flutes med skinke og mozaralla, italienske hyrdebrød, normale flutes og gulerodskager. Til middag fik vi lov til at spise nogle af hyrdebrødene. Til allersidst måtte vi tage nogle af bollerne med hjem. Resten blev gemt til buffeten. 4.dag: Vi startede med at få en masse at vide om tjenerfaget. Det var bl.a. opstilling af borde og stole, opdækningen/pyntningen af bordene, servietfoldning, sunde drikke og en snak om gode bordmanerer. Meningen var, at vi selv skulle lave en restaurant, hvor vi skulle lave en buffet med maden fra ugens løb. 5.dag: Der var lagt op til den helt store festdag, men først skulle vi lige tilberede og anrette maden fra de forgående dage. Derefter skulle vi lave et fad med magert kød, og et med fisk. Det tog et par timer at få det gjort. Da vi var helt færdige, bar vi maden op til restauranten og lavede buffeten, men inden vi begyndte at spise, lavede vi lige nogle cocktails ( uden alkohol ) Nu kan vi desværre ikke fortælle mere, da det var en privat fest. Rune og Rasmus, 8.b To noveller skrevet af piger fra 4.a Døden Det var en mørk og stormfuld aften. Jeg var ude og sove i telt sammen min bedste ven Lisa. Lige pludselig rystede det og der lød et skrig. Vi kikkede på hinanden og gik ud. Ude i haven var der en revne i jorden. Lisa sagde det var et jordskælv. Da vi var kommet ind i teltet igen var der en stemme der sagde: jeg er Døden og jeg vil have hele verden, og så gik han. Vi gik ind til min mor og far og sagde, at der var en, der gik udenfor og sagde, at han var Døden. Min mor og far troede ikke på os. De sagde, at vi kunne sove indenfor. Næste dag skulle vi i skole. Jeg gik sammen med Lisa, og vi talte om det, der var sket om natten. Side 11 I sidste time havde vi hr. Jørgensen, han sagde at vi skulle finde ud af om Døden rigtig var til. Jeg rakte hånden op Ja Janna sagde hr. Jørgensen. Hvorfor skal vi finde ud af det? Har du ikke hørt om de to mord i går i Tv-avisen kl.9? Nej, jeg sov sagde jeg. Om aften imens jeg lavede lektier, så jeg Tv-avisen, og de sagde at Døden havde lavet tre mord. Den næste dag i skolen, spurgte jeg mine venner, om de havde fundet ud af det. Ja sagde Jakob og Klaus. Fordi Klaus var den klogeste i klassen og Jakob arbejdede sammen med ham. Om aften var jeg alene hjemme sammen med Lisa, Klaus og Jakob. Vi så Tv-avisen, imens vi lavede matematikopgaver. Der så vi, at Døden havde lavet fire mord. Så sagde jeg, at nu kunne det være nok med ham Døden. Næste dag var Lisa, Klaus og Jakob hjemme hos mig fordi jeg havde lavet en plan, og den lød sådan: Vi skal bruge tre stykker tyggegummi og en snor, og så en prinsessekjole og Lisa som lokkemad. Hvad!! Skal jeg være lokkemad - det kan du godt glemme. Ja, men du skal være fin dame. Okay. Godt, så ses vi i morgen aften ude ved porten. Næste aften var vi alle ude ved porten. Godt at I er her. Har du taget det hele med Jakob? Ja, men jeg har altså

12 taget en skyder med for jeg har set i Morgenavisen at Døden har lavet fem mord. Det er godt nok. Lisa har du fint tøj på? Ja, kan du ikke se det? Godt, Jakob du tygger alle tyggegummierne sammen til et stort stykke. Mig og Klaus går hen til de to træer og binder snoren fast om dem. Lisa du står her og venter på at Døden skal komme, også lader du som ingenting, også løber du ind mod de to træer og hopper over snoren. Nå er du færdig med at tygge? Ja. Godt så sæt det på snoren. NU GÅR VI I GANG!!!. Så gik det i gang, Døden kom og han gik hen til Lisa, og hun skreg, mens hun løb hen mod de to træer og hoppede over snoren, men Døden hang fast. Jakob tog sin skyder og tog den mod Dødens pande, og spurgte Hvem er du? Jeg er da Døden! Ja ja, Janna kan du tage hans le og hans hætte af? Okay. Jeg tog hætten og leen fra ham Hr. Jørgensen? Ja og hvad så Hvorfor dræber du mennesker? Det skal jeg sige dig, Jakob - det er, fordi jeg ville bestemme over hele den hvide verden. Janna ring til politiet. Ja. Jeg ringede til politiet, og de kom og hentede ham. Næste dag blev vi hyldet på skolen og fik en præmie. Emma, 4.a Mågen der fløj fra side til side Der var engang en måge der hed Hav Mågesen. Han fløj hele tiden rundt i alle bøger i verden. Lige nu befinder Hav sig i bogen Harry Potter 5 bog. Der er sørme uhyggeligt her hos Harry hvor mange sider er der her i bogen. Det ved jeg ikke sagde Ron. Nå tænkte Hav og sagde Så må jeg finde en nødudgang. Og der gik mange dage, uger, nej måneder før at Hav fandt en nødudgang. Da han endelig fandt en udgang sagde han Jeg vil finde et paradis.. jeg har hørt om en eller anden paradiset have den finder jeg i morgen jeg skal finde en bog og sove i. Næste morgen sov Hav i en børnebog. Nu er historien i gang vågn op! VÅGN OP!!! Ja ja jeg er vågen. Fint altså Mågesen var i en børnebog på fem sider så det tog kun fem minutter at finde en udgang. Nå en bibel en bibel.. en bibel gentog Hav i en halv time. Og til sidst efter ti hele år fandt Hav Mågesen en bibel med et paradis. Hav har du en kommentar til dette. Ja det her er bare livet det her men gå så jeg har haft TV på hele ti år og flere dage, uger ja måneder farvel!! slut. Janne, 4.a På trods af de hårde forhold, de fysiske og psykiske udmattelser og den manglende tidsfornemmelse, kan jeg kun anbefale Forsvaret. Men det skal jo ikke males helt rosenrødt. Hvis du eventuelt vælger Forsvaret, skal det være noget du brænder for. Du skal have viljen. Viljen til at lære, viljen til at samarbejde og være aktiv. Hvis du opfylder disse krav, er der gode chancer for, at du lærer en masse nyttige ting og får nogle gode oplevelser. Dennis Jensen Erhvervspraktikant Forsvaret Uge Side 12 Side 17

13 at vi var blevet overfaldet af en gruppe soldater. Vi blev forhørt om bl.a. navn, rang, nummer (de første 6 cifre af ens CPR nummer). Vi fik besked på at synge sange. Først troede jeg det var løgn, men jeg blev bedt om at synge Se Den Lille Kattekilling. Men til sidst lod de os gå. Vi nåede videre til de sidste checkpoints, og blev derefter afhentet og kørt tilbage til lejren. Vi fik varmen ved bålet, fik lidt mad og derefter gik vi til ro. Der var ubeskrivelig koldt. Hver halve time blev vi vækket, fordi der skulle være vagtskift ude ved vagtposterne, så der blev råbt hele tiden. Så blev det ellers vores tur, min kammerat og jeg. Bare den halve time vi skulle stå ude ved vagtposten, havde nær slået mine fødder og fingre ihjel. Så skifteholdet var velkomment. Vi sad forgæves og prøvede at få varmen ved bålet. Vi gik til ro endnu en gang og blev vækket en halv time senere af 3 store blå lyn (blå lyn er ligesom kanonslag, bare kraftigere). Femte dag. Vi havde 5 minutter til at blive klar til en løbetur, klokken meget tidligt. Vi måtte nemlig ikke have ur på, grundet at vi ingen tidsfornemmelse måtte have. Vi fik pakket alting sammen i lejren og fik ryddet op efter os. Da vi var Side 16 færdige, fik vi glæden af at marchere hele vejen hen til faldskærmstårnet, som vi skulle springe ud fra. Vi stod på jorden og tog udstyret på. Hjelm og seler. Da vi kom op i tårnet, blev vi spændt fast til den stål-wire, vi skulle køre ned ad. Det blev min tur, og da jeg fik GO signalet, sprang jeg. Man oplevede først et frit fald, på en 3-4 meter fra det 18 meter høje tårn. Derefter var det bare som en svævebane. Det var ikke specielt højt, men højt nok for dem som havde højdeskræk. Da vi var færdige, fik vi lov til at blive kørt tilbage til cafeteriet. Resten af dagen havde vi fri. Sjette dag. Hjemsendelsesdag. Vi blev vækket kl og pakkede alt vores militære udstyr ned. Nogle timer efter vi havde fået morgenmad og middagsmad, skulle vi have møde med vores overordnede, inklusiv majoren (chefen). Vi skulle komme med ris, ros og gode forslag. Efter mødet blev vi kørt med bus til vagten (udgangen) og gik ud. Vores praktik i Forsvaret var slut. Jeg tænkte på de gode oplevelser, jeg har haft. Og jeg følte, at jeg kun havde fået gode ting ud af det. Jeg har lært en masse. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende. Jeg har lært en masse om mig selv og om livet som soldat. Praktik i Forsvaret 6 dage i praktik som soldat i Forsvaret. En gruppe unge fra rundt omkring i landet, ankommer på flyvestationen i Aalborg, fyldte med forventninger om, hvad der skal ske i løbet af ugen. Søndag aften kl (2020 er en betegnelse for kl. 20:20). Jeg er ankommet på flyvestationen, er kommet igennem vagten, og prøver at finde mødestedet. Flyvestationen er langt større end man egentlig regner med. Vi var en hel del praktikanter, der ventede i lang tid, før vores overordnede endelig kom. Vi blev hentet i en bus, og kørt til vores barrakker. Pigerne og drengene sov hver for sig, i to barrakker. Vi fik en introduktion, og fik besked på, at vi skulle pakke ud og være i seng kl Da klokken nærmede sig 2300 var jeg og de fleste klar til at gå i seng, men da klokken endelig blev 2300, kom flyveroverkonstablen (en af vores overordnede) og så, at vi endnu ikke var i vores senge. Så alle mand skulle stå ude på gangen. Klar til skideballe og en hel del armstrækkere, mavebøjninger osv. Side 13 Anden dag cirka kl blev vi vækket af et stort brag. Vi sprang ud af vores senge og fandt ud af, at det blot var flyveroverkonstablen der sparkede på dørene, mens han skreg GODMORGEN. KLOKKEN ER SEKS!!. Vi havde 5 minutter til at blive klar i (som også betegnes som KLAR PÅ STUEN ). Herligt. I dag skulle vi have vores uniformer, og de skulle vise sig at være dejlig varme i forhold til vores civile tøj. Resten af dagen gik med rundvisning og motion. Men messerne (altså måltiderne) var der kun godt at sige om. Det var utrolig godt mad, det var gratis og der var nok af det. Vi blev aftrådt (vi havde fri) kl Tredje dag. Igen, blev vi vækket på den brutale, men effektive måde. Klokken var seks, og vi havde 5 minutter til at stå klar i løbetøj ude på gangen. Vi skulle løbe over til gymnastiksalen og stå udenfor på geled (geled er at stå på række). Jeg lagde mærke til at duggen, der var faldet i nattens løb, var frosset til is. Der var bidende koldt. Mine hænder, fødder og kinder var følelsløse. Vi skulle løbe 2.4 kilometer på 12 minutter. Da vi begyndte at løbe var det ikke så slemt, men efter 1 kilometer var jeg begyndt at tvivle

14 på mig selv. Jeg havde det, som om, jeg skulle kaste op, samtidig med, at kulden var ved at tage livet af mig. 2.4 kilometer lyder ikke af meget, men kl om morgenen, i bidende kulde, og i betragtning af, at jeg næsten aldrig laver gymnastik, jo, så er det hårdt. Rigtig hårdt. Men jeg kom da igennem. Oven i købet før tid minutter. Og så lidt morgenmad. Senere hen på dagen skulle vi have vores kurser og undervisning. Vi havde øvelser i brandslukning, førstehjælp, og håndtering af våben (der indebærer hvordan man skiller det ad, samler det, sikrer og afsikrer våbnet). Undervisningen skulle vi bruge til overnatning i naturen. Man ved jo aldrig, hvad der kan ske, og så er det godt at vide, hvad man skal gøre. Vi blev også fortalt om fragmentationsgranaten. Premiere-løjtnanten (endnu én af vores overordnede) tabte en armeret granat på gulvet. På 3 sekunder havde næsten alle fundet alle mulige diverse gemmesteder. Jeg kan huske, at jeg holdt mig for ørerne som vi havde lært. Pludselig lød der et virkelig stort brag. Jeg kiggede tilbage for at se, hvad der var sket. Der stod premiere-løjtnanten med et stort bredt smil. Der indså jeg at det bare var en stor joke. Hvem trænger til at få skiftet underbukser? blev der spurgt. Meget morsomt. Nå, men vi fik da glæden af, at marchere de 2-3 kilometer tilbage til brakkerne igen. Herligt. Fjerde dag. Vi blev vækket som sædvanlig. Vi skulle gøre os klar, rede senge, gøre rent overalt (hvilket vi skulle HVER morgen). De fleste af os nåede ikke at få morgenmad. Vi blev hentet af en lastbil, der kørte os ud til skydebanen. Vi fik 10 skud til M-75 eren (et gevær). Der var koldt som bare pokker, så hvor præcist man skød, afhang lidt af, hvor meget tøj man havde på. Efter skydningen var det til skoven, hvor vi skulle bo natten over. Vi delte os op i forskellige opgaver. Nogle skulle finde brænde og lave bålplads. En af mine kammerater og jeg skulle sætte vagtposter op, så vi kunne bevogte skoven, som vi sov i. Vi skulle trække ledninger igennem skoven. Det var utrolig hårdt på grund af alle de grene og træer, som der mærkeligt nok er i en skov. Vi fik også bygget vores bivuak. En soldats telt. Det var ikke noget særligt. To regnslag der var kappet sammen, og så bundet til at træ. Da opgaverne var løste fik vi vores feltrationer (mad, optændingsbriketter, tændstikker, tandbørste m.m.). De var nu heller ikke til at klage over. Der var gullash, jordbærgrød, chokolade, druesukker, pasta, kartoffelmospulver, suppepulver, sukker, kakaopulver, te, kaffe, syltetøj, leverpostej og meget mere af det gode. Jeg spiste mit gullash til frokost, men det tog sin tid at varme op. Vi havde selvfølgelig fået det nødvendige udstyr, til at lave mad med. Men den svage flamme, der tog sin tid at tænde, varmede ikke vores små feltgryder ret meget, så det tog næsten et kvarter, at få maden varm. Kogende blev den aldrig. Vi vaskede op, og pakkede maden sammen. Vi skulle over at se vagthundene, der holder til på flyvestationen. De var nu søde nok, hvis man altså er på deres side. Jeg ville nødig blive jaget af sådan én, for alvor altså. Vi var nogle stykker, der godt fik en læder arm på, og så løb vi ellers, som bare pokker. De var utrolig hurtige, og virkelig stærke. Men søde var de. Efter den korte visit hos vagthundene var det tilbage til skoven. Det blev aften, og man var egentlig sulten, men det var for mørkt til at lave mad, så jeg smurte mig et par skiver rugbrød med leverpostej og formåede at lave en portion jordbærgrød. Det var blevet sent, og nu skulle vi på opgave. Vi skulle igennem alle checkpoints (som var markeret med blå knæklys), og vi var inddelt i små grupper, som skulle gå hver for sig. Ingen overordnede, ingen medhjælpere. Bare os, checkpoints og kulden. Allerede ved første checkpoint fik vi en såret mand (simulering selvfølgelig). En raket fløj igennem luften og gav et vældigt brag. Vi smed os ned, holdt os for ørerne, og fik at vide, at der var en såret mand. Vi anlagde en forbinding, fik ham på en båre. Jeg lagde min kampjakke over ham, så han kunne holde varmen. Vi gik cirka 2 kilometer i 7 graders frost og oven i købet med en såret mand på en båre. Men vi nåede til et felthospital og fik ham op på to ben igen. Vi fortsatte igennem landskabet. Der var snubletråde overalt. Hver gang vi udløste en eller anden fælde, blev vi overrasket. Der var fuldstændig mørkt, og de var meget tynde, de snore. Vi kom til en skov og besluttede os for at holde os tæt sammen. Det klarede vi fint. Ikke en lyd, men da vi lavede gruppeoptælling på den anden side,, af skoven, fandt vi ud af, at vi havde mistet 2 mand inde i skoven. De var blevet taget, uden nogen opdagede det. Der lå en gård længere fremme, og da vi nåede dertil, udløste vi endnu en snubletråd. Der var nødraketter og blå lyn konstant. Til sidst holdt det op. Men det viste sig Side 14 Side 15