Beskæftigelsesplan Nordfyns Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Nordfyns Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indledning og indhold... 2 Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 7 Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Bilag: Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i Note: Dette udkast er på nuværende tidspunkt i høring i de fynske udvalg, hvorfor der tages forbehold for evt. ændringer før udgivelsen af beskæftigelsesplanen i januar Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesplan 2015

3 Indledning og indhold Beskæftigelsesplanens opbygning Beskæftigelsesplanen er opbygget med udgangspunkt i beskæftigelsesministeriets skabelon i Med den politiske aftale om en beskæftigelsesreform, der træder i kraft henholdsvis 1. januar 2015 og 1. juli 2015, ventes det, at de centrale formkrav til bl.a. beskæftigelsesplanen afskaffes. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Heri opstilles målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015 med udgangspunkt i de fire ministermål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Disse er i 2015: unge i uddannelse, tværfaglig indsats til langvarige ydelsesmodtagere, langtidsledige og virksomhedsindsatsen. Målkravene bliver først endeligt fastlagt før udgivelsen den 31. januar De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Præsenterer kort det kommende års lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsatser i bestræbelserne på at understøtte borgernes muligheder for at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse. Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Præsenterer kort de overordnede mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i Nordfyns Kommune i 2015, som den retter sig mod kommunens borgere og virksomheder. Bilag: Bilag 1: Fælles fynske udfordringer. I erkendelse af, at Fyn udgør et samlet arbejdsmarked, har de fynske kommuner, repræsenteret ved formændene for de relevante udvalg og direktørerne for arbejdsmarkedsområdet i de enkelte kommuner udarbejdet en samarbejdsaftale, der vedrører hovedpunkterne virksomhedskontakt og ungeindsatser. På baggrund heraf er udarbejdet et fælles bilag til de enkelte kommuners beskæftigelsesplan. Bilag 2: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplan 2015 Bilag 3: Budget for beskæftigelsesindsatsen i 2015 (tilføjes når budgettet er vedtaget) 2 Beskæftigelsesplan 2015

4 Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have makismalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Udfordringer: Det generelle uddannelsesniveau på Nordfyn er lavere end i landet som sådan og en stor del af befolkningen har grundskolen som højeste afsluttede uddannelse. På sigt vil kommunen kunne komme til at mangle den kvalificerede arbejdskraft, der efterspørges. Særligt drengene på Nordfyn forventes ikke at nå de nationale målsætninger om uddannelsesniveau Offentligt forsørgede unge på Nordfyn er de unge i regionen, der har det største frafald fra uddannelse i regionen Andelen af nordfynske unge, der debuterer på kontanthjælp, er steget fra 2012 til 2013, mens det er faldet i regionen Stor andel unge ledige med psykiske lidelser evt. kombineret med øvrige problemstillinger. Indsatser: Målrettet vejledning og forberedelse af unge til at vælge den rette uddannelse i tæt samarbejde med UUO evt. mentorstøtte Forberedelse til uddannelse fagligt og socialt bl.a. via Forberedende Voksenuddannelse, brobygningsforløb og lign. i samarbejde med VUC, andre skoler og andre aktører Fastholdelse under uddannelse via mentor særlig støtte til unge enlige forældre. Tværfaglig, individuel og kontinuerlig indsats til aktivitetsparate unge Styrke samarbejdet omkring de unge internt i kommunen via samskabelse bl.a. med omdrejningspunkt i Nordfyns nyetablerede ungeenhed og det særlige, tværpolitiske ad hoc unge-udvalg. Samarbejde med virksomhederne om praktikpladser og praktikker til unge indenfor det rummelige arbejdsmarked Styrkelse af samarbejdet med skolerne omkring de unge f.eks. via etablering af lokalt placeret uddannelsesprojekt, bedre tilbagemelding ved risiko for frafald. Mål: Antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp nedbringes med 10 pct. Andelen af unge ydelsesmodtagere, der overgår fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, øges med 10 pct. 3 Beskæftigelsesplan 2015

5 Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil således sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig ydelse. Udfordringer: Det store fald i antallet af førtidspensioneringer i 2013 modsvares endnu ikke af antallet af nyoprettede ressourceforløb det indebærer en risiko for, at udsatte borgere forbliver på kontanthjælp uden tilstrækkelig indsats Siden 2010 er antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet (med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse) steget med 52 % Nordfyn har klyngens højeste kommunale udgift til sygedagpenge pr. person i arbejdsstyrken Implementeringen af de store reformer, der berører persongruppen (føp/fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen samt integrationsloven) stiller store krav til struktur og organisering af arbejdet i de berørte teams Oprettelsen af det tværfaglige rehabiliteringsteam har været en læringsproces, der har skullet finde sit leje såvel for sagsbehandlerne, for borgerne og for teamets medlemmer Kvoten af integrationsflygtninge er fortsat stigende sammenholdt med at kravene til indsatsen er skærpet med den nye integrationslov fra Indsatser: Den tværfaglige indsats skal fremrykkes i risikosager Tidlig screening for udsathed Indsatsen skal være aktiv Etablering af ressourceforløb skal styrkes Øget brug af koordinerende sagsbehandler og af mentor Styrkelse af samarbejdet med kommunens virksomheder omkring det rummelige arbejdsmarked Anvendelse af fleksjob med lille timetal til borgere med nedsat arbejdsevne Styrkelse af brugen af revalidering, herunder virksomhedsrevalidering Øgning af risikogruppens tilknytning til arbejdsmarkedet via praktikker og delvise raskmeldinger Fokus på den helhedsorienterede, individuelle indsats. Mål: Antallet af kontanthjælpsmodtagere nedbringes med 5 pct. Antal langvarige sygedagpengesager (jobafklaringsforløb) over 22 uger nedbringes med 10 pct. Antal modtagere af offentlig forsørgelse i en sammenhængende periode på mindst 3 år nedbringes med 5 pct. 4 Beskæftigelsesplan 2015

6 Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udfordringer: Uddannelsesniveauet er relativt lavt i kommunen mange er ufaglærte, og de ledige matcher ofte ikke kvalifikationerne i de ledige stillinger Det er afgørende at få sikret det rette uddannelsesmatch ved opkvalificering særligt i lyset af den 2-årige dagpengeperiode Motivationsarbejdet længere tids ledighed kan medføre andre problemer end ledighed I 2015 vil ledige, der mister dagpengeretten, fortsat kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse Mens antallet af forsikrede langtidsledige er faldet markant, er antallet af ikke-forsikrede jobparate langtidsledige steget meget De ikke-forsikrede langtidsledige udgør ca. 40 % af den samlede gruppe af ikkeforsikrede jobparate ledige. Indsatser: Fokus på faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Højt aktivitetsniveau i dagpengeperioden Samarbejde med flere virksomheder om rekruttering og beskæftigelsesordninger, især inden for områder med stor jobomsætning og inden for områder med nye jobåbninger Særlig indsats for nyuddannede med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud Styrket samarbejde på tværs mellem jobcenter og a-kasser om kortest mulig vej tilbage til job og selvforsørgelse Screening af nyledige tidlig opsporing af risikogruppen for langtidsledighed Fokus på varig beskæftigelse, der evt. er resultatet af forudgående, tidsbegrænset beskæftigelse Motivation til uddannelse via information og rådgivning. Mål: Antallet af langtidsledige nedbringes med 20 pct. 5 Beskæftigelsesplan 2015

7 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere, fx i forbindelse med længerevarende sygemelding Udfordringer: Nordfyns Kommune har ca. 64 arbejdspladser pr. 100 borgere i alderen år mod 89 i de syddanske kommuner i gennemsnit Nordfyns Kommune havde i 2011 regionens laveste etableringsrate af nye virksomheder og jobskabelsen i de nye virksomheder er lille Fra faldt antallet af arbejdspladser i kommunen med 1,8 % Jobcentret er afhængigt af et godt samarbejde med virksomheder for at få etableret virksomhedsrettede tilbud til jobcentrets målgrupper Jobcentret skal understøtte virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering og uddannelse af medarbejdere Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomhederne er faldet fra 47,5 % i 2012 til 42,6 % i Indsatser: Jobcentret styrker og vedligeholder det eksisterende gode samarbejde med kommunens virksomheder, der skal blive endnu bedre og omfatte flere virksomheder Jobcentret arbejder aktivt på at øge virksomhedernes kendskab til jobcentret og de service- og samarbejdsmuligheder, der findes Jobcentret holder sig opdateret med udviklingen på det lokale og regionale arbejdsmarked Jobcentret holder sig opdateret med virksomhedernes behov for og efterspørgsel efter arbejdskraft Jobcentret går i dialog med virksomhederne indenfor områder med mangel eller forventet mangel på arbejdskraft om deres behov og handler proaktivt Jobcentret assisterer virksomhederne ved etablering af tilbud til jobcentrets målgrupper Jobcentret tilbyder assistance ved rekruttering af ordinær arbejdskraft Jobcentret vil arbejde opsøgende på at etablere samarbejde med endnu flere virksomheder i og udenfor kommunen Nordfyns Kommune har etableret Task force Erhverv i samarbejde med Nordfyns Erhvervsråd med henblik på at sikre virksomhederne i kommunen hurtig, effektiv og professionel service og jobcentret medvirker De fynske kommuner samarbejder politisk og praktisk om fokuseret indsats på bygge/anlægsområdet, om virksomhedsindsatsen og omkring indsatsen for flere unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Mål: Samarbejdsgraden med virksomhederne i kommunen øges til 50 pct. 6 Beskæftigelsesplan 2015

8 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Her beskrives kort de vigtigste udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Nordfyns Kommune, der forventes i Indsatsen skal helt generelt understøtte, at flest mulige ledige skal hurtigst muligt i job og uddannelse, som de forbliver i. Indsatsen vil også være præget af den nye sygedagpengereform og reformer af beskæftigelsesindsatsens indhold og organisering samt en omlægning af hele indsatsens finansieringsmodel. Uddannelsesindsatsen for de unge skal styrkes Det er fortsat en central målsætning for Nordfyns Kommune at medvirke til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af uddannelsesfrafald er meget høj blandt de unge, der opstarter uddannelse fra ledighed. En stor del af de unge har massive psykiske og sociale problemer og mange har desuden indlæringsvanskeligheder. Der er gode erfaringer med håndholdte forberedende og motiverende forløb for de unge kombineret med efterværn, ligesom de foreløbige erfaringer fra projekt Uddannelsesbroen, hvor unge kan visiteres til brobygningsforløb på fire forskellige erhvervsuddannelser i Odense, ser positive ud. Projektet er bygget op omkring et generelt introduktionsforløb, mentorstøtte, Forberedende Voksenuddannelses test og evt. ordblindeundervisning. Jobcentret har et stort ønske om at fortsætte denne model i Det ville være ønskeligt, hvis kommunens unge kunne tilbydes studieforberedende forløb internt i kommunen, da erfaringer viser, at selve det at færdes i et studiemiljø har en positiv fastholdelseseffekt. Samarbejdet med UUO er yderligere styrket med indførelsen af kontanthjælpsreformen i januar 2014, således at en UU-vejleder tager første samtale med alle unge, der ønsker at søge kontanthjælp med henblik på at afdække uddannelsespotentialet. Unge med misbrug udgør en særlig udfordring i forhold til uddannelsesforberedelse. De er svære at fastholde i forløb og en stor del har også psykiske problemer og kræver en parallelindsats. Nordfyns Kommune har indgået aftale med Odense Kommune om behandling af stof- og alkoholmisbrug, men distriktspsykiatrien i Middelfart står for behandlingen af unge med psykisk sygdom. Lokalt kan unge med misbrug og/eller psykiske problemer blive henvist til projekter, hvor de bl.a. kan få støtte til hverdagsmestring- og struktur. Herudover er der en lokal, forebyggende misbrugsindsats på kommunens folkeskoler, produktionsskoler og Nordfyns Gymnasium. Nordfyns Kommune har udpeget Ungelivet til et af sine tre fokusområder. Målsætningen er at skabe fælles, tværgående løsninger, der ruster de unge i overgangen fra barndom til voksenliv, herunder indsatser for at minimere frafald fra ungdomsuddannelse. I 2013 blev der desuden nedsat et særligt 17, stk. 4 ungeudvalg i kommunen med deltagelse af formænd og næstformand fra Børn og Ungeudvalget, Social og Sundhedsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at styrke de tværgående indsatser for unge i kommunen. Dette samarbejde har bl.a. affødt oprettelsen af en særlig ungeenhed, der fra sommeren 2014 bemandes af tre fuldtidsmedarbejdere, som bl.a. har til opgave at udvikle konkrete initiativer på tværs for at styrke kommunens unge i forhold til forberedelse til og gennemførelse af uddannelse. 7 Beskæftigelsesplan 2015

9 Den rehabiliterende indsats skal styrkes Både førtidspensions- og fleksjobreformen, integrationsloven, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen peger i deres indhold og intentioner frem mod et stigende krav til en tværgående og koordineret indsats for ledige på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Det gælder såvel ledige med langvarig anciennitet på ydelsen som en fremrykket indsats efter samme model for nyledige med risiko for langvarig ledighed. Det er en grundtanke i beskæftigelsespolitikken, at så få som overhovedet muligt skal leve et liv på passiv forsørgelse. Med indførelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen er muligheden for at få tilkendt førtidspension væsentligt reduceret, og borgerne skal i stedet rehabiliteres til et aktivt arbejdsliv, evt. i et fleksjob, for nogles vedkommende via et ressourceforløb. Med indførelsen af et rehabiliteringsteam, der består af forskellige fagprofiler fra de relevante kommunale afdelinger samt en sundhedskoordinator fra regionen, vurderes sager, hvor de beskæftigelsesrettede indsatser er udtømt, med henblik enten at anbefale pension, fleksjob eller et ressourceforløb, der tilgodeser kompleksiteten i den enkelte sag under varetagelse af en koordinerende sagsbehandler. De foreløbige erfaringer med denne indsats i Nordfyns Kommune er for så vidt positive, men det kan også konstateres, at der er tale om en læringsproces for såvel sagsbehandlere som rehabiliteringsteamet, og det endelige niveau er endnu ikke fundet. Det har medført en vis ophobning af sagerne på den oprindelige ydelse. Men der arbejdes hele tiden på at udvikle form og indhold i og omkring rehabiliteringsteamet og vurderingen er, at kvaliteten højnes løbende. Med indførelsen af sygedagpengereformen skal også jobafklaringsforløbssager og kategori 3 sager for rehabiliteringsteamet fra juli På den baggrund opretter Nordfyns Kommune endnu et rehabiliteringsteam fra august Et centralt element i intentionen bag reformerne er borgerens medinddragelse og ejerskab for egen sag. Jobcenter Nordfyn har i 2014 fået midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at indkøbe konsulentbistand med henblik på dels at kvalificere indholdet i ressourceforløbene, dels at øge borgernes egen-involvering i planer og ressourceforløb. I indsatsen lægges der generelt vægt på en aktiv, virksomhedsrettet linje og det tilstræbes, at arbejdsmarkedsrettet aktivitet indgår i alle ressourceforløb. Nordfyns Kommune har gennem det seneste år oprettet et stigende antal fleksjob på baggrund af rehabiliteringsteamet indstillinger, herunder en lang række fleksjob med lille timetal. Beskæftigelsesreformen skal implementeres og virksomhedssamarbejdet styrkes yderligere Det seneste år har Nordfyns Kommune haft et markant fald i antallet af forsikrede ledige og langtidsledige. Samtidig kan det konstateres, at antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere, herunder langtidsledige, har været stigende. Det er udtryk for, at en del af de forsikrede ledige, der falder for den forkortede dagpengevarighed, går over i kontanthjælpssystemet. Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere kvalitetsstyret og individuelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats med færre formelle krav. Den tidlige indsats er afgørende den korte dagpengeret taget i betragtning. I forbindelse med en organisatorisk samling af indsatsen for de jobklare ledige i jobcentrets kompetencecenter i begyndelsen af 2014, har Nordfyns Kommune allerede i sin 8 Beskæftigelsesplan 2015

10 nuværende indsats for denne målgruppe i væsentlig grad øget fokus på en række af grundelementerne i reformforslaget. I forbindelse med et projekt til forebyggelse af langtidsledighed finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, indførte man tidlig screening af nyledige. Denne tidlige screening for risikofaktorer er nu fast integreret i indsatsen sammen med individuel kompetencevurdering. Desuden tilbydes ledige at deltage i jobcafeer på Kompetencecentret, hvor der gives generel information om det lokale og regionale arbejdsmarked, om vigtigheden af bred faglig og geografisk jobsøgning, jobåbninger, uddannelsesmuligheder og netværksdannelse generelt. Eftersom uddannelsesniveauet generelt er relativt lavt i kommunen, opfordres de ufaglærte ledige til opkvalificering indenfor brancheområder med gode beskæftigelsesmuligheder særligt bygge/anlægsområdet, hvor der udbydes kortere kompetencegivende kurser. Med Kompetencecentret i en ny udgave fra 2014 har man ønsket at etablere en konkret mødeplads mellem jobparate ledige og virksomhederne. Det er også her Jobcenter Nordfyns virksomhedsservice er placeret og modtager jobordrer samt er virksomhederne behjælpelige med rekruttering og udsøgning af kvalificerede ledige m.v. Det er en klar målsætning for kommunen at styrke det eksisterende gode samarbejde til virksomhederne i kommunen yderligere med henblik på at få ledige i job og efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Det kan bl.a. ske ved målrettet opkvalificering af ledige indenfor brancher med efterspørgsel på arbejdskraft og mange jobåbninger. Desuden er virksomhederne uvurderlige samarbejdspartnere for jobcentret i forhold til at stille pladser til rådighed for optræning og afprøvning af ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet og sygemeldte. På sygedagpengeområdet er indsatsen for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere styrket og resultatet ses bl.a. i en stigning af antallet af delvise raskmeldinger. Virksomhederne benytter også jobcentrets fastholdelseskonsulenter i forbindelse med forebyggelse af sygemeldinger via etablering af støtteordninger, arbejdspladsindretning m.v. De virksomhedsrettede tilbud til forsikrede ledige afgives primært med henblik på efterfølgende ansættelse i løntilskud eller ordinær ansættelse. Løntilskudsjobbene etableres som udgangspunkt for 3 mdr. og indenfor det offentlige hovedsageligt med henblik på efterfølgende uddannelse indenfor området. Jobklare kontanthjælpsmodtagere henvises som udgangspunkt til et nyttejob i en af kommunens institutioner eller i projekt Et Smukkere Nordfyn. Samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere skal styrkes yderligere I sin indsats for de mange forskellige målgrupper i jobcentrets regi, er jobcentret dybt afhængig af et tæt og velfungerende samarbejde med en lang række interne og eksterne aktører i og udenfor kommunen. Graderne af samarbejde rækker vidt fra det faste og formaliserede samarbejde med de øvrige kommunale afdelinger til ad hoc samarbejde med mere specialiserede aktører omkring en enkelt borger. De krav til et øget og udvidet samarbejdet omkring borgerne, som de senere års reformer indebærer, kræver nytænkning, tilpasning og udvikling på trods af, at der i forvejen har eksisteret et 9 Beskæftigelsesplan 2015

11 tæt samarbejde. Det skyldes, at forskellige lovgivninger, kulturer og perspektiver på borgerne i langt højere grad end tidligere skal indgå i en samlet enhed og udmøntes i en fælles indsats. Det kræver et øget kendskab til de andre afdelingers arbejdsmetoder og tilgange til borgerne kombineret med respekt for hinandens fagkompetencer og etablering af en fælles indgangsvinkel til sagen. Disse processer pågår i øjeblikket i Nordfyns Kommune. Udover de andre kommunale afdelinger, samarbejder jobcentret tæt med UUO, som i praksis er integreret i jobcentret, produktionsskolerne, A-kasserne, praktiserende læger, regionen, virksomhederne i kommunen, andre aktører og frivillige organisationer og netværk. Også jobcentre i andre kommuner er tætte samarbejdspartnere bl.a. i forhold til rekruttering af ledige til jobrotationsprojekter og henvendelser fra virksomheder om ordinære ansættelse af ledige med særlige kompetencer. 10 Beskæftigelsesplan 2015

12 Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Nordfyns Kommune vil i 2015 fortsætte sig målrettede fokus på at løse de centrale udfordringer indenfor jobcentrets ansvarsområde. Indsatserne vil grundlæggende bygge på: En individuel, helhedsorienteret indsats Borgeren står i centrum og er aktiv medvirkende i sin egen sag. Indsatserne skal tilrettelægges i et helhedsorienteret perspektiv med inddragelse af relevante interne og eksterne aktører og have et tydeligt arbejdsmarkedsrettet perspektiv. En aktiv indsats Jobcentret afgiver relevante tilbud til den enkelte ledige på baggrund af dennes situation og behov. Der lægges vægt på en aktiv indsats afstemt efter målgruppe samt en høj aktiveringsgrad. En tidlig, forebyggende indsats Der er fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet i ledighedsperioden. Komplekse problemstillinger skal spottes tidligt og løses ud fra en helhedsorienteret indsats. En virksomhedsrettet indsats De lediges behov for arbejde skal forenes med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Opkvalificering skal målrettes arbejdsmarkedets behov, at jobcentret også være en naturlig og attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne. Kompetenceudvikling Målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne i jobcentret skal styrke og optimere indsatserne til gode for borgere og virksomheder. En innovativ kontekst Nordfyns Kommune har sat innovation på dagsordenen såvel i forhold til sine overordnede visioner som i det daglige arbejde. Indsatsen på beskæftigelsesområdet vil derfor også være præget af innovative tiltag for ledige og virksomheder med det formål løbende at forbedre resultaterne. Der henvises desuden til de gældende politikker og strategier indenfor jobcentrets hovedområder. 11 Beskæftigelsesplan 2015

13 Bilag 1 Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2015

14 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles fynsk del. Udgangspunktet for en fælles fynsk beskæftigelsesplan er, at arbejdsmarkedet ikke kender til kommunegrænserne og de beskæftigelsespolitiske udfordringer er derfor ens i kommunerne på Fyn. Den 6/ indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i de fynske kommuner en aftale om at samarbejde på tværs af øen. Aftalen skulle imødegå de fælles udfordringer på det beskæftigelsespolitiske område og danne grundlag for et godt samarbejde kommunerne i mellem. Der blev ved aftalen vedtaget følgende centrale fokusområder for samarbejdet: Virksomhedskontakten, herunder: Bygge- og anlægsområdet Specielt virksomhedskontakten omkring de mange bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt i de kommende år. Målet er at sikre investeringerne bliver til vækst på Fyn og at opgaverne kan løses af lokal arbejdskraft. Virksomhedskontakten generelt Det er en fælles udfordring, at sikre, det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Ungeindsatserne Specielt i forhold til uddannelse og fastholdelsesproblematikken. Men også i forhold til samarbejde med og mellem uddannelsesinstitutionerne. Ved et møde d. 18/ vedtog de nye udvalgsformænd at forsætte samarbejdet om en fælles fynsk beskæftigelsesindsats. Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2015 I 2015 berører det fynske samarbejde følgende emner: 13 Beskæftigelsesplan 2015

15 1. Bygge-og anlægsbranchen 2. Virksomhedskontakten 3. Ungeindsatserne Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen I relation til Bygge og anlæg skal der være fokus på: Samarbejder om rekruttering til virksomhederne inden for byggeriet Samarbejder der synliggør byggeprojekter Samarbejder om opkvalificering af ledige til opgaver i byggeriet Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til Byg til vækst. Særligt om Byg til Vækst Byg til vækst overgår pr. 1. juni 2014 til en fælles fynsk forening, ejet af de ti fynske kommuner. Byg til Vækst arbejder på at sikre, at de kommende års investeringer i bygge- og anlægsprojekter kommer fynske virksomheder og fynsk beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen, således at den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de kommende milliard-byggerier. Dette sker bl.a. ved uddannelse og kompetenceudviklingsforløb på byggepladserne. Byg til Vækst bygger på en netværkstankegang, hvor hovedinteressenterne holdes tæt til processen via regelmæssig kontakt og medbestemmelse. Blandt de væsentligste interessenter er kommunerne/jobcentre (nu projektejere), bygherrer, brancheorganisationer, faglige organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der arbejdes med en række projekter, hvor forskellige tilgange til rekruttering og kompetenceudvikling afprøves og udvikles. Målet er, at Byg til Vækst-konceptet skal udbredes til byggerier over hele Fyn og ikke mindst til de helt store byggerier, f.eks. Letbanen og Nyt OUH og SUND. 14 Beskæftigelsesplan 2015

16 Hensigter for samarbejdet omkring bygge- og anlægsbranchen: Fælles markedsføringsmateriale over for virksomhederne Månedlig opdatering/synliggørelse af kommunernes byggeprojekter. Henvisninger til Byggepladsen vejen til byggeriet. Målrettet opkvalificering, i form af uddannelse, kurser, virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation. Indgå et samarbejde om vidensdeling om kompetencebehov i forhold til byggeriet. Udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Beskæftigelsesudvalgsformændene sikrer repræsentation i Byg til Vækst bestyrelse, og det skal ligeledes sikres, at emnet er dagsordenssat på hvert møde. Ad 2) Virksomhedskontakten I relation til virksomhedskontakten skal der være fokus på: Sikre grundlag for at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft Der opbygges et fælles billede af, hvor dynamikken er i det fynske erhvervsliv, og hvor mulighederne er fremadrettet, herunder fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft Koordineret aktivt virksomhedsopsøgende arbejde mellem kommunerne Koordinering m.h.t. uddannelse og opkvalificering på tværs af kommuner, herunder samarbejde om rotationsprojekter Temamøder for virksomheder, så virksomhedernes viden om kommunernes rekrutteringsmuligheder styrkes Kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere i forhold til de behov, virksomhederne har Samarbejde ved større virksomhedslukninger Skabe platform for at arbejdsgivere og arbejdstagere kan mødes Hensigter for samarbejdet omkring virksomhedskontakten: Samarbejde om rekruttering af arbejdskraft Bidrag til arbejdsmarkedsbalancemodellen Aftale om fælles håndtering af virksomhedernes behov Styrket samarbejde på tværs af kommunerne Styrket samarbejde om rekruttering og udbredelse af viden Fælles kompetenceudvikling fælles taskforce Afholde fælles fynske job-og erhvervsmesser 15 Beskæftigelsesplan 2015

17 Ad 3) Ungeindsatserne Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats, og der arbejdes på at styrke og udvikle: Partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne for at begrænse frafald Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at motivere flere unge til at søge erhvervsuddannelserne Samarbejder for at sikre flere lære- og uddannelsespladser Uddannelsesmesser i samarbejde mellem kommunerne Opfølgning på samarbejderne og målene sker via de løbende møder i kredsen af udvalgsformænd. Note: Dette udkast er på nuværende tidspunkt i høring i de fynske udvalg, hvorfor der tages forbehold for evt. ændringer før udgivelsen af beskæftigelsesplanen i januar Beskæftigelsesplan 2015

18 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen Antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp nedbringes med 10 pct. Andelen af unge ydelsesmodtagere, der overgår fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse, øges med 10 pct. Antallet af kontanthjælpsmodtagere nedbringes med 5 pct. Antal langvarige sygedagpengesager (jobafklaringsforløb) over 22 uger nedbringes med 10 pct. Antal modtagere af offentlig forsørgelse i en sammenhængende periode på mindst 3 år nedbringes med 5 pct. Antallet af langtidsledige nedbringes med 20 pct. Samarbejdsgraden med virksomhederne i kommunen øges til 50 pct. Alle målinger foretages i Jobindsats.dk Note: Der tages forbehold for evt. justeringer i målsætningerne før udgivelsen af beskæftigelsesplanen i januar 2015 ligesom de tidsmæssige rammer for målingerne først kan angives på et senere tidspunkt. Det skyldes, at ikke alle planlagte målinger på nuværende tidspunkt er etableret og gjort tilgængelige i Jobindsats.dk. 17 Beskæftigelsesplan 2015