Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Transkript

1 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp Indholdsfortegnelse: Illustration (2) viser et hus med en tæt klimaskærm. Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft der kommer ind i boligen kommer igennem egnede ventilationskanaler. Baggrund for Blower Door-test af eksisterende bygninger i Hvad er en Blower Door-test...2 Udenlandske erfaringer...3 Danske erfaringer...3 Praktiske erfaringer med tæthedskravet...4 Hvor er bygningerne utætte?...5 Top 11 liste...5 Side 1 af 10

2 Baggrund for Blower Door-test af eksisterende bygninger i 2005 I forbindelse med et høringssvar til de kommende energikrav i 2004/2005 havde Dansk Byggeri en formodning om, at det oprindelige forslag på 1,0 l/s pr. m 2 var et meget skrapt krav i forhold til den gængse byggeskik i Danmark. Derfor foretog Dansk Byggeri først i 2005 en række tæthedsmålinger af nyopførte boliger. På baggrund af disse målinger vurderer Dansk Byggeri, at det kommende krav på 1,5 l/s pr. m 2 er et mål der er realistisk at nå, hvis der arbejdes med fokus på tæthed i projektering og udførelse. Hvad er en Blower Door-test Udtrykket Blower Door stammer fra det faktum at testen udføres ved at der opsættes en ventilator (blower) i en af bygningens yderdøre (door) dermed kan man med ventilatoren trække luft ud af bygningen og dermed skabe et undertryk. Illustrationen viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil genere luftstrømme som vist og ventilationen kan ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret vil varm fugtig luft kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed genere fugt i konstruktionen. Når bygningen er i undertryk vil det blæse ind alle steder hvor bygningen er utæt og dermed kan alle utætheder lokaliseres med røg, vindmåler eller termografering, på baggrund af disse registreringer i forbindelse med ovennænte Blower Door test har Dansk Byggeri samlet en del erfaringer med hvad eksisterende bygninger kan klare af tæthed samt hvor de kritiske punkter i byggeriet er, når vi snakker tæthed. På billedet ses en igangværende Minneapolis Blower Door-test Side 2 af 10

3 Udenlandske erfaringer Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer i forbindelse med opsætning af dampspærre med effektiv tætning med tape/klæbning bevirker, at utætheder reduceres med 25 50%, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20%. Både i Tyskland og i Norge er kravet defineret efter bygningens indvendige volumen ved et luftskifte defineret med m 3 / time Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt udgås, kan besparelsen være endnu større. I Sverige er kravet defineret efter bygningens klimaskærm ved l/s pr. m 2 Danske erfaringer Det er vigtigt at pointere, at tæthedsmålingerne blev foretaget på nybyggede huse, som var vurderet som værende udført i en god håndværksmæssig kvalitet, men uden fokus på tæthed andet end det der i dag er normalt. Resultaterne af målingerne spændte fra 0,5 til 4,1 l/s pr. m 2, men med en markant koncentration omkring 1,5 til 2,5 l/s pr. m 2 med et gennemsnit på 2,1 l/s. Det danske krav er defineret efter bruttoetagearealet Side 3 af 10

4 Praktiske erfaringer med tæthedskravet 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 m 3 /h pr. m 3 Kravene for småhuse er i vores nabolande 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 l /s pr. m² Tyskland: 1,5 m 3 /h pr. m 3 for huse med genvindingsanlæg 3 m 3 /h pr. m 3 for huse uden genvindingsanlæg Norge: 4 m 3 /h pr. m 3 for småhuse Diagrammet er en sammenligning af de udenlandske og danske krav. Eksemplet er udregnet på et hus med højt til loftet. Som det ses ligger det danske krav i den lave ende, men det skal nævnes, at der i vores nabolande vil ske en stramning af kravet Sverige: 0,8 l/s pr. m 2 klimaskærm Kravet i Danmark bliver 1,5 l/s pr. m 2 bruttoetagemeter Nogle af Dansk Byggeris medlemmer har arbejdet systematisk med afprøvning af de kommende tæthedskrav i gennemførte byggerier, og flere af disse virksomheder har nu udviklet byggetekniske løsninger og arbejdsmetoder, så de kan opfylde de nye krav. Side 4 af 10

5 Hvor er bygningerne utætte? Nedenstående liste er de hyppigst forekommende problemområder. Listen giver ingen løsningsforslag på problemområderne. Løsninger kan du finde ved at deltage i Dansk Byggeris byggetekniske kurser. Top 11 liste 1. El-installationer Installationer i loft der gennembryder dampspærren kan give anledning til store utætheder. Der bør projekteres så installationer holdes på den varme side af dampspærren for på den måde at undgå, at dampspærren gennembrydes. På billedet ses måling med vindmåler og i det viste eksempel måles luftstrømme på 5,27 m/s BYG-DTU og BygForsk (Norge) har foretaget nogle undersøgelser af træk, og konstateret at de steder der ved Blower Door test med trykforskel på 50 Pa. måles vindhastigheder på mere end 1,2 m/s vil i brugssituationen kunne mærkes som træk, se mere om dette i ISO Halogenspot Halogen indbygningsspot der monteres uden safebox kan give anledning til store utætheder i loftet. Læs mere om indbygningsspot i BYG- ERFA erfaringsblad (39) På billedet ses måling med vindmåler som viser 4,15 m/s, hvilket er meget normalt, når der ikke er anvendt safebox i den bagvedliggende konstruktion Side 5 af 10

6 FLIR Systems 3 Stålskorstene Stålskorstene giver anledning til så store utætheder, at det ikke er muligt at lave en installation der kan klare tæthedskravet. Der findes pt. ingen løsninger der kan klare brand og tæthedskravet. Termografering giver mulighed for at se temperaturforskelle på overfladen. På det viste IRbillede ses blå striber som skyldes, at kold indstrømmende luft afkøler overfladen 4 Samlingen mellem væg og loft Særligt i det tunge byggeri ses der problemer med at få en tilstrækkelig tæthed i overgangen fra væg til loft/dampspærre. Ovenstående viser overgangen mellem væg og loft. De blå striber/tunger viser områder med kold indstrømmende luft Side 6 af 10

7 5 Klemte samlinger Dampspærre udført med klemte samlinger skønnes ikke at kunne opfylde tæthedskravet. I træhusbyggeri med klemte samlinger ses der mindre luftstrømme over det hele. Summen af alle disse små luftstrømme bevirker, at huset langt fra kan klare en Blower Door-test 6 Installationer der trækkes i hulmur I tungt byggeri med bagmur af letbeton er det almindeligt set at alle kabler bores igennem bagmur og trækkes i hulmur. Denne byggeskik giver ofte store utætheder. På det viste billede ses målte luftstrømme på 3,67 m/s. Billedet viser stikdåser monteret i bagmur/ydervæg og kabelføringen er udført ved, at der er boret igennem ud til hulmur Side 7 af 10

8 7 Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte Ved gennemføringer i loft ses det ofte, at der ikke er tænkt på hvordan gennembrydningen kan udføres tæt og dermed er der intet gjort for at tætne. På billedet ses en typisk gennemføring af aftræk til gasfyr. Hullet til aftrækket er udført ved at der er skåret med en stiksav igennem loft og dampspærre. Efterfølgende er der ingen tætning foretaget 8 Tilslutninger til vinduer i let byggeri Når håndværkerne skal tilpasse dampspærren ved vinduer og døre viser det sig, at der ofte er problemer med at få tilpasset dampspærre og tilføjet ekstra materiale i hjørnerne, så der kan laves en tæt tilslutning. På billedet ses luftstrømme på 2,2 m/s omkring vinduet Side 8 af 10

9 9 Samling gulv/fundament/væg Det viser sig, at den almindeligt forekommende fundamentsløsning ved småhusbyggeriet med et fundament med to eller tre rækker fundablokke giver store problemer med tæthedskravet. Fundablokke er i deres struktur meget åbne og giver luft god mulighed for at finde vej ind i huset. FLIR Systems 10 Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri Ventilationskanaler og andre former for gennemføringer i ydervægen medfører ofte store utætheder, hvilket er følge af en manglende fokus på, at udføre en tæt gennemføring. 11 Bjælkelag Bjælkelag i etageadskillelser giver anledning til problemer med tæthed, det er meget vanskeligt at sikre en tæthed i bjælkelaget ved at benytte dampspærre og tape, her bør overvejes andre løsninger. Med termografering er et utæt område ved gulv/væg lokaliseret og efterfølgende undersøgt med vindmåler, som her viste 2,68 m/s FLIR Systems IR-billedet afsløre en afkøling omkring en friskluftventil, som en følge af indstrømmende kølig luft Ovenstående liste er ikke komplet, men er et udtryk for nogle problemområder, der meget ofte ses, når der udføres en Blower Door-test. Dansk Byggeri har udarbejdet nogle checklister for Side 9 af 10

10 projekterende og udførende, som vil kunne hjælpe i forbindelse med byggerier, der skal overholde de nye energikrav. Link til checklister Side 10 af 10