Studerende og erhvervsarbejde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studerende og erhvervsarbejde"

Transkript

1 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og social baggrund, og er derfor helt afgørende for den danske uddannelsesmodel og et generelt højt uddannelsesniveau i hele befolkningen. SU en skal samtidig være en forudsætning for, at studerende kan være fuldtidsstuderende og dygtiggøre sig og specialisere sig indenfor deres område. Et godt uddannelsessystem er en investering for samfundet, og da SU en både har positiv betydning for, hvor mange der kan tage en uddannelse, samt hvor meget de studerende kan fokusere på denne, er SU en også at betragte som en samfundsinvestering. SU en er ikke noget, der bør skrues på i forsøg på at regulere studerendes adfærd, da det skal være faglige og personlige overvejelser og ikke frygten for at miste sit levegrundlag, der skal være styrende i de uddannelsesmæssige valg. Studerende og erhvervsarbejde SU-stipendiet skal have en størrelse, der gør det muligt for studerende at fokusere på studiet. I dag har alt for mange studerende ikke en økonomi, der kan dække de faste og nødvendige udgifter, hvorfor mange studerende ser sig nødsaget til enten at have erhvervsarbejde i en sådan grad, at det går ud over studiet eller ser sig nødsaget til at optage lån for at få økonomien til at løbe rundt. DSF mener, at SU-stipendiet skal gøre det muligt at studere uden at have erhvervsarbejde ved siden af sit studie, samt at satsen løbende skal reguleres, så SU en følger udviklingen i de studerendes gennemsnitlige udgiftsniveau. Erhvervsarbejde ved siden af studiet kan have faglige og personlige fordele, men det bør være sådan, at studerende tilvælger erhvervsarbejde til af interesse og af lyst. For mange studerende betyder en trængt privatøkonomi, at de af økonomiske årsager er nødt til at tage erhvervsarbejde i et omfang, hvor det går ud over fokus på uddannelsen. 1 Selvom vi er imod incitamentstyringer af studerende generelt og derfor principielt forholder os kritiske til fribeløbet, fungerer det nuværende fribeløb især som en retningslinje for virksomheder og burde være med til at sikre, at timetallet i den enkelte studenterstilling ikke bliver så højt, at det går ud over uddannelsen. Fribeløbet regulerer altså derfor også indirekte arbejdsmarkedet for studiejob, da de opslåede studenterstillinger vil afspejle 1 Joensen, Juanna Schrøter (2007) Determinants and consequences of human capital investments. Aarhus Universitet

2 fribeløbets størrelse. DSF mener derfor, at fribeløbet bør have en størrelse, der sikrer, at studenterstillingernes omfang er tilpasset og muliggør fuldtidsstudie. Dette vil sikre, at studerende hverken ender med for omfangsrige stillinger til skade for deres studie, eller helt mister muligheden for at have et studiejob på grund af for store tidsmæssige krav. Studerende og lån Det har store sociale og økonomiske konsekvenser, når det bliver nødvendigt at gældsætte sig for at tage en uddannelse. Derfor skal SU-lånet alene være et supplement til stipendiet, og det skal ikke være nødvendigt for studerende at optage lån for at tage en uddannelse. I perioder med uventede og store udgifter undervejs i studieforløbet kan et SU-lån dog være hjælp for den enkelte. Der skal være fleksibilitet i SU-lånet, så det er muligt forud at låne et større beløb til engangsudgifter. Den nuværende rentestruktur på SU-lånene er unødvendig kompliceret. I dag har de studerende ikke mulighed for at beregne den præcise omkostning ved lånet, da store dele af lånetiden er med variabel rente uden loft, og som i øvrigt kan ændres hvert år i finansloven. DSF mener derfor at renten skal fastsættes så den svarer til det officielle mål for inflationen i den europæiske centralbank. I 2011 var det 38 pct. af alle kandidatstuderende, der manglede SU-klip ved uddannelsens afslutning, 2 og dette tal ventes at stige yderligere, efter SU-reformen er implementeret. DSF mener derfor, at hverken retten til SU-lån eller studenterrabatter bør afhænge af, hvorvidt den studerende er SU-berettiget, men derimod af, hvorvidt den studerende går på en SU-berettiget uddannelse. Erhvervsarbejde, der ikke er studierelevant, og gældssætning er ikke langsigtede løsninger på problemet med forringede levevilkår hos studerende. DSF arbejder derfor for et reelt løft af de studerendes rådighedsbeløb. Et fleksibelt SU-system For at få dygtige studerende og dimittender er det nødvendigt, at SU-systemet understøtter, at studerende har mulighed for at træffe kvalificerede valg ud fra faglige og personlige hensyn i løbet af deres uddannelsesforløb, og at det ikke bliver økonomiske hensyn og frygten for at miste sin indkomst, der bliver bærende for de studerendes uddannelsesmæssige valg. Der er vigtigt, at studerende træffer kvalificerede valg inden påbegyndelsen af en videregående uddannelse, og undersøgelser har vist, at studerende, der har haft tid til at træffe et kvalificeret valg, har større sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse. 3 Derfor skal SU en ikke bruges til at få studerende hurtigst muligt ind på en uddannelse. SU en skal heller ikke bruges til at presse studerende hurtigst muligt igennem deres uddannelser, da det, ud over at ramme socialt skævt, har både faglige og personlige konsekvenser, hvis studerende straffes økonomisk for ikke at læse på fuld tid gennem hele deres uddannelsesforløb. Der ligger gode grunde bag, når studerende træffer omvalg, 2 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (2013) SU-støtte og SU-gæld Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet (2012) Sabbatår mindsker risiko for frafald

3 tilvalg eller fravalg i løbet af deres uddannelsesforløb, og både SU en og en god vejledningsindsats gennem hele uddannelsessystemet skal sikre, at disse valg kan træffes ud fra faglige og personlige hensyn og ikke ud fra økonomiske. Det er de fagligt og personligt begrundede valg, der er med til at sikre, at vi får engagerede og dygtige studerende og dimittender. Derfor er DSF kritisk overfor alle tiltag som gør SU-systemet og det samlede uddannelsessystem mindre fleksibelt. DSF mener dog også, at der er et principielt problem i at lave særskilte incitamentsmekanikker i uddannelsesstøtten. Det fjerner gennemskuelighed og øger stressniveauet for den enkelte studerende, der samtidig skal forholde sig til faglige krav, progressionskrav og forsøgsbegrænsninger. DSF mener, at uddannelsesstøtten skal understøtte et gennemskueligt uddannelsesforløb, der sætter klare krav til den studerende. DSF mener, at SU-systemet skal være fleksibelt i en sådan grad, at økonomiske forhold ikke bliver afgørende for den enkeltes valg i løbet af uddannelsesforløbet. Et mere fleksibelt SU-system er nødvendigt, hvis vi skal have dygtige og motiverede studerende og dimittender. Studerende med særlige behov Hvert år ses en stigende søgning til de danske uddannelsesinstitutioner. I DSF er vi glade for, at flere tager en videregående uddannelse. Det stiller dog krav til uddannelsessystemet, og heriblandt også SU-systemet, da det skal sikres, at alle har en reel mulighed for både at kvalificere sig til og gennemføre en videregående uddannelse. Det danske uddannelses- og SU-system skal understøtte, at studerende med særlige behov skal kunne tage en uddannelse på lige fod med andre. Derfor arbejder DSF for, at studerende med særlige behov har den nødvendige økonomiske sikkerhed, social stabilitet samt adgang til relevante socialpædagogiske tilbud. Internationale løsninger på internationale udfordringer I de seneste år er der sket en stigende internationalisering af vores uddannelser, hvilket blandt andet betyder, at flere studerende tager hele uddannelser eller dele af deres uddannelse i udlandet. På enkelte områder, herunder uddannelessstøtte, har denne udvikling medført nogle udfordringer. For at sikre, at alle studerende, hvad end det er danske studerende, der rejser ud, eller internationale studerende, der rejser ind, har de bedst mulige rammer, ser DSF gerne, at der arbejdes på tværs af landegrænser for at løse disse udfordringer. På baggrund af EU s øgede indblanding i tildeling af uddannelsesstøtte, ser vi det som de danske politikeres ansvar at sikre, at uddannelsesstøttesystemet ikke forringes. Det skal sikres, at alle studerende kan tage deres uddannelsesstøtte med til udlandet. Ligeledes skal det sikres, at det ikke bliver enkelte lande med veludviklede uddannelsesstøtteordninger, der får uhensigtsmæssigt store udgifter som følge af internationaliseringen. Derfor skal det sikres, at forskellene i de forskellige landes leveomkostninger ikke er til hinder for mobilitet blandt studenterbefolkningen.

4 På europæisk plan vil DSF arbejde for, at højeste fællesnævner bliver målsætningen indenfor uddannelsesstøtte, samt at mobiliteten øges for den enkelte studerende. På nationalt plan vil vi arbejde for, at internationaliseringen aldrig kan føre til en forringelse af det danske SU-system. Konklusion SU en er en af de vigtigste faktorer til at sikre et uddannelsessystem med lige muligheder for alle og med mulighed for, at studerende kan fokusere på deres uddannelse. Det kræver, at SU en er til at leve af uden erhvervsarbejde ved siden af studiet og uden, at det er nødvendigt at gældsætte sig for at tage en uddannelse. Fordi SU en skal bidrage til at sikre lige muligheder i uddannelsessystemet, må den aldrig bruges som politisk værktøj til at regulere studerendes adfærd. SU en skal derimod understøtte, at studerende kan træffe valg ud fra faglige og personlige hensyn, så studerendes valg ikke træffes ud fra økonomiske overvejelser og frygten for at miste SU. DSF arbejder for at vende de seneste års udvikling, hvor SU en både har været brugt som politisk redskab til at styre de studerendes adfærd, samt været genstand for spareøvelser med et mindre fleksibelt uddannelsessystem som konsekvens. DSF arbejder i stedet for at finde løsninger, både nationalt og internationalt, der sikrer fleksibilitet og lige muligheder for alle i uddannelsessystemet.

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Mads Engholm og Johanne Skriver UngdommensAnalyseEnhed Maj 2011 Udført for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Tre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn?

Tre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn? Tre spørgsmål om udsatte børn 1. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn? 2. Hvordan sikrer samfundet at børn vokser op og får et godt liv? 3. Hvem har ansvaret, når børn ikke vokser

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Aarhus 6. april 2013 Retention of vocational students in the Danish VET system. Til det strategiske forskningsråd Forfattere: Klaus

Læs mere

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele,

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR

FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR finansforbundet Januar 2014 finansforbundets forbrugerpolitiske fokus Information og Finansiel forståelse En forudsætning for god

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

fremtiden kalder Uddanner vi nok?

fremtiden kalder Uddanner vi nok? fremtiden kalder Uddanner vi nok? Indhold 3 Forord 5 Resume 9 Fremtidens arbejdsmarked flere ældre, færre unge 19 Manglen på højtuddannede koster dyrt 23 Den globale udfordring 30 Litteraturliste og kilder

Læs mere