Bemærkninger til referencer

Transkript

1 Bemærkninger til referencer Ref 1 Madsen, P:P og Larsen, B. (1987): Data vedrørende spormetalindhold i Marine overflade sedimenter. Miljøstyrelsen. Antagelser Tegnet " -" er tolket som "<". I de tilfælde hvor en sediment koncentration er angivet ved en maksimumværdi ( < xx ug/kg) er dette blevet fortolket som en koncentration lavere end detektionsgrænsen og er angivet som u.d. (under detektionsgrænsen. Der anføres to prøveudtagningsmetoder: PVC rør og Kajak prøveudtager. Der er derfor differentieret mellem disse to i databasen. Bemærkninger vedrørende prøver Data for punkt 73 (kort 8) kunne ikke genfindes i datadelen. Tungmetaldata for punkt 78 (kort 8) var på trods af markeringens type (ingen tungmetalanalyser) på kort 8 af finde i datadelen. For gruppen af prøver for H02, H42, H48 (kort 10) bemærkes det, at gruppen kun indeholder kviksølvdata for H42 & H48. I sådanne tilfælde vil der derfor være et stofafhængig antal prøver for samme grupper af prøver for hvert stof (positioner uden data kan ikke figurere i databasen). Data for punkt 72 kunne ikke umiddelbart genfindes. Der figurer dog et målepunkt nr 72 under den del af data, der er repræsenteret i kort 10b (formodentlig dette kort, da der ikke henvises til kort 10b, men til kort 10), og punkt 72 kan ikke genfindes i kort 10b. Det er dog uvist om punkt 31 i 10b gruppen derved henviser til 31 på 10 eller 10b. Punkt 72 under den gruppe der henviser til kort 10 er antaget som værende et 10b punkt, og punkt 31, der figurerer sammen med resten af 10b delen, er indtastet som et 10b punkt. Detektionsgrænsen for Cadmium analyserne for punkt 1 og 4 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (opgivet som < 3,0 og < 3,7). Det var ikke muligt at lokalisere data for punkterne (kort 10b & 10c) 11, 20, 30. Der figurerer dog nogle 011, 020 og 030 punkter, som man umiddelbart kunne tro var identiske med de søgte punkter, men der eksisterer også både et 1 og et 01. Det formodes, at der ikke er noget kort til punkterne 0+nr. Detektionsgrænsen for gruppen 11, 12, 15, 19, 20, 24, 25, 28, 30, 31, 35, 36 (kort 10b & 10c) for Cadmium er ukendt, da der angivet niveauer som < 1,7 < 2,00 og < 2,20. Detektionsgrænsen for Cadmiumanalyserne for punkt 49 og 66 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (< 1,4 og < 2,7). Detektionsgrænsen for Cadmiumanalyserne for punkt 55 (kort 10b & 10c) kunne ikke umiddelbart fastlægges (< 2,3 for punkt 55, der er i gruppe med punkt 58 med et indhold på 1,4 ug/kg). 1

2 For gruppen af prøver for L26, M10, L01 (kort 10) bemærkes det, at gruppen kun indeholder kviksølvdata for L26 (indtastet under samme position som gruppen med de 3 positioner) For gruppen af prøver for 7, 40 (kort 5) bemærkes det, at gruppen kun indeholder andre data end kviksølvdata for 40 (indtastet under samme position som gruppen med de 3 positioner). For gruppen af prøver for St.0.2, St.1.3, St.1.2, St.3.1, St.2.2, St.3.2, St.2.3, St.2.4 (kort 6b) bemærkes det, at der mangler data for st.3.1. Endvidere ses det, at der for nogle af stationerne er data både for 83 og 80. Der er dog datasæt, hvor nogle af stationerne går igen, men ikke alle. Data for stationer med målinger for flere år er indtastet i samme række under samme position. Data til kort 4, der er angivet ved et decimaltal (stationsnummeret), er fortolket som transekt, prøvenummer. Da det ikke er angivet, hvor på transekten en given prøve er udtaget, tildeles hver transekt en position (svarende ca. til midtpunktet på transekten). Denne position udgør da positionen for gruppen af prøver taget langs den pågældende transekt. Det bør bemærkes, at afstanden mellem de enkelte transekter i visse tilfælde er mindre end 5 km. For data til kort 4 er der tidsserier for Pb og Cu, da disse er målt på Tr 1, Tr 2, Tr 4 og Tr 5 i 1980 og Undersøgelser inddraget i denne reference Denne kilde dækker følgende undersøgelser: 1. Brix, H. og Lyngby, J.E. (1982): Tungmetaller i Limfjorden Limfjordskomitten Envirodan I/S (1984): Tungmetalundersøgelser i farvandene omkring Nordjylland. Rapport til Nordjyllands Amtskommune Instituttet for Teknisk Geologi. DTH. (1983): Tungmetaller i farvandene nord og syd for Fyn. Rapport til Fyns Amtskommune Instituttet for Teknisk Geologi. DTH. (1983): Tungmetaller i Lillebælt med tilstødende fjorde. Rapport til Vejle, Fyn og Sønderjyllands Amtskommuner. 5. Jensen, A. (1980): Preliminary report of the accumulation rate of heavy metals in sediments from Danish marine areas. ICES C.M. 1980/E: Naturvårdsverket (1984): Øresund. Tilstånd belastning och nivåer av toksiske åmnen. Naturvårdsverket Rapport Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1984): Fornæs 1984 Sediment Bundfauna. Rapport til Århus Amtskommune Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Tungmetalanalyse Hav, Sund og Bælt. Arbejdsdokumnet til Hovendstadsrådet Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Tungmetalanalyser i sedimenter og torsk fra Kattegat, Øresund, Køge Bugt og Fakse Bugt. Udkast til Rapport til Hovedstadsrådet November

3 10. Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1983): Jammerland Bugt - 2. fase Rapport til Vestsjællands Amtskommune Vejle Amt (1985) Recipientkvalitetsplan. Vejle Amtsråd. Januar Århus Amtskommune (1986): Recipientundersøgelser ved Fornæs Århus Amtskommune Teknisk Forvaltning Juni Isotopcentralen/ATV (1983), Institut for Teknisk Geologi, Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium: Pb-210 dateringer og tungmetalanalyser af 5 sedimentkerner fra Øresund. Upubl. data Miljøstyrelsens Havforureningslaboratorium og Isotopcentralen/ATV (1986): Upubl. data fra 4 sedimentkerner Institut for Tekninsk Geologi: Upubl. data fra sedimentkerner Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1985): Sediment og bundfauna omkring Lynettens udløb i Rapport til Københavns Kommune Vestsjællandsamtskommune (1985) Upubliceret data vedrørende tungmetaller i Kalundborg Fjord Vandkvalitetsinstituttet/ATV (1985): Undersøgelse af spildevandspåvirkningen af Limfjorden i området omkring Ålborg Rensningsanlæg Vest. Miljøprojekt nr Nordjyllands Amtskommune. 19. Andersen, F.B. et al. (1985): Undersøgelse af tungmetalforholdene ved Ålborg værft. Miljøprojekt nr Nordjyllands amtskommune Ref 2 Jensen, K. og Hansen, N. (1982): En undersøgelse af den kroniske olieforurening i Kalundborg Fjord. Miljøprojekt nr. 44. Miljøstyrelsen. I de tilfælde, hvor en sediment koncentration er angivet ved en maksimumværdi ( < xx ug/kg), er dette blevet fortolket som en koncentration lavere end detektionsgrænsen og er angivet som u.d. (under detektionsgrænsen) og at detektionsgrænsen for det pågældende stof er den angivne værdi. Tørstofindholdet og glødetabet er i denne reference angivet som g/kg. For at gøre denne kombatibel med data fra omregnes disse til % (omregning: 100% * 0,001g/kg = 0,1 %). Ref 3 Hansen, I.S., Krogsgaard, J., Rasmussen, E.K., Riber, H., Poulsen, E og Nielsen, N. (1990). Environmental impacts caused by dredging, reclamation and disposal operations. Total impact assessments, including lee effects around Sprogø. COWI consult A/S - Water quality institute joint venture. Stationerne I, IV og V ligger tilsyneladende inden for en radius af 5 km (på grænsen). Det er dog valgt ikke at gruppere disse, da sedimenterne er meget forskellige på disse 3 stationer. Ref 4 Sønderjyllands Amt (1998): Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i havne og fjorde. Sønderjyllands Amt Teknisk forvaltning J. nr

4 Haderslev fjord: Station 1, 2, 3, 4,5 og 8 inddrages ikke, da disse ligger i Haderslev havn. Station 6 og 7 der begge er referencestationer indrages. Positionen for station 6 anvendes. Ref 5 Østefeldt, P., Gustavson, K., Jansson, B., Johnson, P., Miettinen, V., Ringstad, O. and Wesen, C. (1994): Halogenated organic compounds in the marine environment. Nordisk Ministerråd 1994:591. Alle analyser er udført ved ekstraktion i cyclohexan/isopropanol og efterfølgende analyse med udført med GC-ECD og GC-MS. Alle positioner er kun opgivet med grader og minutter. Det indføres pga. af datakompatibiliteten at alle positioner tilføjes 00 sek (alle data vil derfor være på formatet (xx yy'00). Disse positioner kan derfor være op til 1 minut fejlplacerede. De bemærkes at data er opdelt i 2 grupper (side og 89). Dioxiner og PCB 77,126 og 169 (indgår ikke i total PCB beregningen) medtages ikke. Det var ikke muligt, at lokalisere en detektionsgrænse for nogen af stofferne. Der gøres opmærksom på, at alle stof data er i enheden ug/kg GT. Ref 6 Nielsen, K. (1986): Tungmetaller i Vordingborg Nordhavn og Storstrømmen. Storstrøms Amtskommune Station 0, 1, 2 og 3 medtages ikke, da disse ligger i Vordingborg Nordhavn. Resten af stationerne (4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 og 15) samles i en gruppe. Der opgives for denne ikke nogen specifik prøveudtagningsmetode. Det nævnes dog, at der anvendes Kajak på vanddybder under 3,5 m, men der for større vanddybder bruges VV (grab). Da vanddybderne for de enkelte prøver ikke er opgivet, angives prøveudtagningsmetoden som VV eller Kajak. Ref 7 Andersen, H.V. (1989): Indholdet af tungmetal og olie i sediment fra Vesterhavet. Ringkjøbing Amtskommune Appendiks til denne rapport indeholder 2 sæt data. Det første (appendiks 1 og 2) indeholder tungmetaldata baseret på GT (detektionsgrænser i TS). Det andet sæt (appendiks 3) indeholder tungmetaldata, men ingen positioner. Dette datasæt (appendiks 3) er derfor ikke inddraget i opgørelsen. Mht. til de data der figurerer i appendiks 1 og 2, er disse grupperet i 6 grupper efter figur 2 side 5 ( en indre og ydre gruppe udfor hhv. Hovvig, Hvide Sande og Sdr. Havrvig). For alle prøverne mangler prøveudtagningsmetode, vanddybde samt sedimentdybde. Alle analyser er udført iht. DS. Ref 8 Andersen, H.V. (1989): Tungmetal i sediment fra Nissum Fjord. Ringkjøbing Amtskommune Appendiks til denne rapport indeholder 2 sæt data. Det første (appendiks 1 og 2) indeholder tungmetaldata baseret på GT (detektionsgrænser i TS). Det andet sæt (appendiks 3) indeholder tungmetaldata, men ingen positioner. Dette datasæt (appendiks 3) er derfor ikke inddraget i opgørelsen. 4

5 Mht. til de data, der figurerer i appendiks 1 og 2, er disse grupperet i 5 grupper efter figur 2 side 3. For alle prøverne mangler prøveudtagningsmetode samt sedimentdybde. Det blev valgt at lægge station 21 i samme gruppe som med 12 station selvom denne station både opfylder kravene for gruppering med station 20 og 12. Alle analyser er udført iht. DS. Ref 9 Carl Bro as (1989): Tungmetalundersøgelser i Roskilde Fjord 1984 og 1987 ud for Frederiksværk. Hovedstadsrådet For undersøgelsen udført 1984 udelades station 1, 2, 3, 7, 8, 12, 17, 23, 24, og 30, da disse ligger i havnen. Resten af prøverne grupperes i samme gruppe. For undersøgelsen udført 1987 indrages alle stationer, der grupperes i samme gruppe. Det ses at nikkel ikke er målt på nogen af stationerne undersøgt i Denne undersøgelse indeholder, som det fremgår af ovenstående, 2 sæt data for samme position. Der er dog ikke tale om de samme eller samme antal stationer. Positionen er derfor indtastet som 2 uafhængige datasæt med samme position. Tungmetalanalyserne følger ikke Dansk Standard, men analysemetoden, er beskrevet i bilag 2 til rapporten. Ref 10 Stuer-Lauridsen F., Larsen, M.M. og Pritzl, G. (1996): Fordeling af udvalgte metaller i sediment og vand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Sedimentet der er undersøgt i denne rapport er i to tilfælde geografisk identisk med andre undersøgelser. Positionen Øresund 31-S er identisk med positionen for station 31 (kort 10) i /Ref 1/ og positionen Frederiksværk 93/95 er identisk med positionen for station 6 (fig. 3.1) i /Ref 10/. For prøverne taget i Roskilde fjord ud for Risø i 95 var kviksølv ikke målt i dublikaterne. For prøverne taget ud for Frederiksværk i 93, er kun middelværdien af tungmetalindholdet opgivet. Der er til de enkelte prøver ikke knyttet nogen TS eller GT. Derimod er der til hver gruppe af prøver knyttet et interval (min-max) for disse værdier. Til hver position er blev det valgt at angive midten af dette interval. Alle prøverne er taget med Kayak rør i sedimentlaget 0-2 cm. Analyserne følger DS med ICP-MS detektion. Duplikaterne af prøverne taget i Roskilde fjord er alle mærket med prøvenummeret og et D. Ref 11 Ref 12 Bemærkninger til data fra Lillebæltssamarbejdet (1987): Undersøgelser i Lillebælt Samlerapport. Lillebæltssamarbejdet. Fyn, Vejle og Sønderjyllands amter Jensen, A. (1990): Vurdering af udviklingen i tungmetalbelastningen for Lillebælt fra 1986 til Rapport til Lillebæltskommiteen udarbejdet af Isotopcentralen Database. 5

6 Stationerne 303, 22, 19, 20, 16, 25, 12, 9 og 511, er alle inddraget i /Ref 1/. Data fra /Ref 12/ der alle figurerer på bilag er fortolket på den måde at data for 1989 står øverst, data for 1986 står i midten mens data for 1980 står nederst i bemærkningerne ud for hver position. Ref 13 Lillebæltssamarbejdet (1998): Miljøfremmede stoffer i havbunden. Fyns, Sønderjyllands og Vejle Amt Følgende stationer i /Ref 11/ blev vurderet til at ligge lige ved eller i umiddelbar nærhed af en punktkilde, og blev derfor ikke inddraget i undersøgelsen: Sønderjyllands Amt: SA4HR591, SA5HR593, SA7HR582, SA9HR582, SA10HR5732, SA12HR5711, SA2HR544, SA3HR544, SA8HR544, SA6HR5922, SA11HR5723 og SA1HR1651 Vejle Amt: H2, H3, V6 OG K1 Fyns Amt: 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 23, 26, 28, 29, 31 og 32 Endvidere mangler der positioner til station 2 (Fyns Amt), hvorfor denne station heller ikke inddrages. Station V1 (Vejle Amt) figurerer i datadelen som en dobbeltbestemmelse. Kun middelværdien er inddraget i database. For Ethylmethansulfonat er der kun målinger for V1 (som eneste måling på de inddragede stationer i hele undersøgelsen) og dette stof er derfor ikke inddraget. Da alle positionerne er opgivet i grader og decimal minutter er det nødvendigt at omregne disse til grader, minutter, sekunder. Det angives i referencen af prøverne er udtaget i perioden dec. 96 til marts 97. For enkelte prøver fremgår datoen for prøvetagningen (Søndejyllands Amt), men generelt mangler datoen. De prøver, der mangler en specifik prøve dato, er alle placeret under For nonylphenol(ethoxylat)undersøgelserne er det uvist, for hvilke stoffer der analyseret. For chrysen gælder det for denne reference, at der er analysret for både chrysen og triphenylen. Det virker dog sandsynligt, at der i /2/ også er analyseret for triphenylen, men at dette ikke er anført. Chrysen (og dermed også triphenylen) resultaterne er derfor placeret under chrysen. Der er ikke registreret nogen GT/TS data for de målinger der stammer fra Vejle Amt. Ref 14 Gustavson, K og Johnson, P. (1999): Some halogenated organic compounds in sediments and blue mussel (Mytilus edulis) in Nordic seas. Marine Pollution Bulletin, Vol. 38, No. 8, pp De fem danske positioner er medtaget. Ref 15 GEUS (1996): The Øresund Link Base Line study. Fine grained sediment and heavy metal composition. Geological Survey of Denmark and Greenland. Hovedparten af analyserne er udført af et Canadisk firma (Activation Laboratories Ltd. Canada). Metoden dette firma anvender til sediment analyserne 6

7 er ikke magen til den danske standard. Det ses, at de prøver der også er analyseret af DMU, giver betydeligt lavere sediment koncentrationer af metallerne. Disse resultater er ikke inddraget. Analyseresultaterne fra DMU er inddraget. Ref 16 Bornholms Amt (1983): Analyseresultater for Nexø august Bilag 3, 4, 10. Materiale tilsendt af Bornholms Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater (anslået usikkerhed ± m). Neksø stationerne med data grupperes ud fra de gældende regler i 4 grupper (se kort i mappen): Gruppe 1: Station 3, 4, 5. Gruppe 2: Station 1. Gruppe 3: Station 8 Gruppe 4: Station Ref 17 Bornholms Amt (1984): Analyseresultater for Rønne august Bilag 7.1, 7.2. Materiale tilsendt af Bornholms Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± m). Rønne stationerne med data grupperes omkring Rønne station 1. Ref 18 Vandkvalitetsinstituttet (1978): Akkumulering af tungmetaller i sediment, bundvegetation, bundfauna og fisk. Rapport udført for Hovedstadsrådet. Materiale tilsendt af Roskilde Amt. Nogle af positionerne er opgivet i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± m). Andre er opgivet i ED 50, men er aflæst på et kort. Endvidere er et enkelt opgivet i landskoordinater, der omregnes (JLM). Station I, II, III og IV inddrages ikke da disse er taget ved udløb fra div. fabrikker. Stationer kan grupperes: 3, 25, 30, 32. Det fremgår ikke klart om prøverne er udtaget i 1977/1978. Men ud fra teksten under Figur 1 vælges det at placere prøverne under Der foreligger ingen analyseresultater af glødetab eller tørstofindhold. Ref 19 Roskilde Amt (1982): Tilsynsrapport. Roskilde Fjord Rapport udarbejdet af Roskilde Amt for Hovedstadsrådet Materiale tilsendt af Roskilde Amt. Alle positioner der opgivet er i WGS84. Dette system kan uden omregning konverteres til alm. geografisk koordinater ED 50 (anslået usikkerhed ± m). Station 51 inddrages ikke, da denne station ligge i Roskilde havn. 7

8 Det fremgår ikke klart, hvordan prøverne er udtaget. Ligeledes er det uklart hvilke sedimentlag, der er undersøgt. Af tabellen side 6 fremgår det dog, at der er analyseret i 0-10 cm dybde. Det er anført i databasen. For station 2, 52, 55, 56, 57 er der ingen analyseresultater på trods af, at positionerne er vedlagt. Station 63 figurerer med 2 benævnelser (I og II). Det er ikke muligt ud fra det tilsendte materiale at afgøre, om der er tale om en dobbelt bestemmelse eller lign. Station er derfor indtastet som 63 (I) og 63 (II) samme position. Ref 20 Nordjyllands Amt (1986): Undersøgelse af klappladsen ved øen Deget ud for Frederikshavn. Udført af VKI. Materiale tilsendt af Nordjyllands Amt. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (19, 22, 30) og en uden for (3, 4, 5, 8, 12, 14, 15, 16, 17, 24, 2, 28, 26, 28). Ref 21 Nordjyllands Amt (1989): Undersøgelse af klappladsen ved øen Deget ud for Frederikshavn. Udført af VKI. Materiale tilsendt af Nordjyllands Amt. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (19) og en uden for (5, 8, 12, 14, 15, 24, 25, 26, 28). Ref 22 Aalborg kommune (1988): Analyseresultater fra klappladserne ved Hirtshals. Udført af Nordjyllands Amt Miljøkontor. Stationerne ligger alle inden for en radius af 2,5 km. De deles dog i to grupper: En inden for klappladsen (7) og en uden for (16, 17, 19, 23). Ref 23 Aalborg kommune (1990): Analyseresultater fra klappladserne ved Grenen. Udført af Nordjyllands Amt Miljøkontor. Der er flere indikationer for hvornår prøverne er udtaget (1991 og 1990). Alle data er indtastet under Stationerne deles op i tre grupper: En inden for klappladsen (19) og to uden for (11, 26) og (5). Ref 24 Nordjyllands Amt (1991): Analyseresultater fra klappladserne ved Frederikshavn. Stationerne deles op i tre grupper: En inden for klappladsen (14, 18) og tre grupper uden for (6, 7, 8, 16, 17, 31), (10) og (23) Ref 25 Nordjyllands Amt (1987): Analyseresultater fra klappladserne ved Hals Barre. Stationerne deles op i 7 grupper: En inden for klappladsen (16, 17, 18) og 6 grupper uden for (1), (7), (9, 10, 11), (14), (19, 20, 22, 24), (27) Ref 26 Københavns Amt (1994): Analyser af tre sediment kerner. 8

9 De tre sedimentanalysesæt består, hver for sig af 3 sedimentkerner, der i databasen er registreret under samme position. Ref 27 Københavns Amt (1988) Kontrolprogram i forbindelse med opfyldning med flyveaske og slagger ved Avedøre Holme. Stationerne: 7,8 13, 14, 20,21, 26, 27, 13A, ligger mindre end 500 m fra opfyldningsområdet (punktkilde) og inddages derfor ikke. Station. 11, 14A, 17, 19, 24, 30 og 32 inddrages og grupperes i samme gruppe, da disse ligger i passende afstand fra opfyldningsområdet/kloakudløbet. Ref 28 Århus Amt (1995): Tungmetaller i Århus Amts Kystvande udvikling og Status 1974 til Århus Bugt: Station og ligger mindre end 500 m fra en kystledning og inddrages derfor ikke. Da en del af stationerne ligger tæt nok grupperes nogle af disse: (170001), (170002), (170004), (170006, , ), (17007), (170016, , ), (170018, , ), (170024), (170015), (170020), (170068, , , , , , , , , , , , ), (17103, 17106). Ebeltoft Vig: Alle data for stationerne mangler Stationerne opdeles i 5 grupper (160022, , , , , , , ), (160021, ), (160020). Hjelm Dyb: Alle kobberdata er opgivet som % tørstof. Da tørstofindholdet ikke er opgivet indrages disse data ikke. Der mangler enhed på glødetabsdata. Det antages, at disse er opgivet i g/kg (som for Fornæs). Samtlige stationer ligger inden for en radius af 2,5 km. Stationerne , , , , , , , , ligger dog mindre end 500 m fra en havledning (punktkilde) og inddrages derfor ikke. De resterende stationer (219004, , , , , , , , , , , , , ) grupperes i samme gruppe. Fornæs: Station ligger mindre end 500 m fra en kystledning og inddrages derfor ikke. Der eksisterer ingen data for station 2 og der er en markering af station 7. Det formodes, at der er skrevet forkert på kortet, således at station 2 skulle have været 7. Der er to målinger af bly ( I og II) for station 7 i Begge er indtastet. Stationerne opdeles i 5 grupper: (7, 3, 16), (46, 48, 92), (79), (89), (95) Hevring Bugt: Stationerne opdeles i 9 grupper: (190003), (190005, ), (190007), (190012), (190019), (190018), (190029, ), (190032), (190035). For station er der ikke anført nogen årstal for de enkelte prøver, men det formodes, at disse ligesom alle de andre er fra 1985 og Glødetabsdata er angivet som % af tørstof og inddrages derfor ikke, da tør- 9

10 stof data ikke er opgivet. Data for station er ikke opgivet. Data for station forekommer helt usandsynlige og inddrages ikke, da det antages, at der må være sket en fejl. Randers Fjord: Data for station og er fra 1974 og indrages derfor ikke. Data for station A-H er i forbundet med geografiske koordinater og er ikke afbilledet på kortet og kan derfor ikke inddrages. Data fra 1983, 1984 og 1990 er fortolket således at de 2 sidste cifre i stations nummeret forbindes med stations nummeret på bilag Stationerne grupperes i 3 grupper: (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10), (11), (12, 13, 16). Alle positionerne for de 3 grupper bestemmes i VisitPLUS 2.4. (0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10): N E (11): N E (12, 13, 16): N E For de stationer, hvor der er foretaget målinger 2 gange på samme år er disse i databasen angivet ved hhv. a og b. Glødetabsdata er angivet som % af tørstof og inddrages derfor ikke, da tørstof data ikke er opgivet. Mariager Fjord Da det umiddelbart kan afgøres, hvilket år data fra Mariager Fjord stammer fra inddrages disse ikke. Ref 29 Birklund, J. & Andersen, K.J. (1992): Glatved Strand 1990 Bundvegetation og Bundfauna samt tungmetaller i sediment og organismer. Rapport udført for I/S Midtkraft af Vandkvalitetsinstituttet. Stationerne opdeles i tre grupper: (1, 2, 3, 4), (7, 8, 9, 10), (12, 13). Positionen for de enkelte grupper bestemmes med VisitPLUS. Ref 30 Birklund, J., Rasmussen, L & Sørensen P.S. (1996): Tungmetaller i sediment, savtang og blåmuslinger ved Glatved Strand Rapport udført for I/S Midtkraft af Vandkvalitetsinstituttet. Stationerne opdeles i 2 grupper: (7, 8, 9, 10) og (13). Positionen for de enkelte grupper passer med positionen for det samme stationer i database Ref /29/. Ref 31 Aagaard, S. (1988): Undersøgelser af forureningstilstanden i Karrebæk fjord og Dybsø fjord 1979 og Storstrøms Amt Station 1, 2 og 3 (punkt 3 Karrebæk fjord) inddrages ikke, da disse ligger mindre end 500 m fra et udløb fra et renseanlæg. Alle data er opgivet på baggrund af GT og omregnes til TS. Stationerne opdeles i 6 grupper: (8), (4, 5, 11, 12), (6, 7, 15, 16), (14), (13, 17, 18), (3 Dybsø fjord), (11 Dybsø fjord)), og positionen for de enkelte grupper bestemmes med VisitPLUS. Ref 32 Århus Amt (1998): Miljøfremmede stoffer i Århus Amt Fase 2 og Århus Amt

11 Det fremgår ikke for nogen af prøverne om disse er udtaget i 1997 eller Alle data registreres i databasen under Århus bugt: Station og ligger mere end 500 m fra udledningsrør og inddrages. Positionerne fra database Ref /28/ anvendes. Ud fra vanddybden og database Ref /28/ kan sammenhængen mellem søjlerne i tabel 8.4 og stationerne klarlægges. Stavns fjord: Positionen for prøveudtagningen er ikke udspecificeret, men det er muligt at lokalisere Gammelholm. Det formodes at prøven er taget midt i mellem Gammelholm og Hjortholm slot. Randers fjord: Stationen ligger mindre end 500 m fra udløb fra rensningsanlæg og inddrages derfor ikke. Mariager fjord: Det antages, at den station der er tale om er station 7 fra /28/. Positionen for denne station anvendes her. Ref 33 FORCE Institutterne (1991): Tungmetalundersøgelse af sedimenter i Køge Bugt. Rapport udarbejdet til Københavns og Roskilde Amt. Kun de 2 prøver udtaget i Køge Bugt (1684, 1685) inddrages. Tabellen side 7 er i henhold til side 4 er tale om 3 overflade prøver taget i sedimentdybden 0-1 cm. Prøven taget ved Staunings Bro er taget i en lagune og indrages derfor ikke. Ref 34 Jensen, A., Andersen, K.J & Sørensen, P.S. (1993): Sedimentundersøgelser i Lillebælt med 210 Pb-dateringer og analyse af tungmetaller. Rapport udarbejdet af VKI til Lillebæltsamarbejdet ved Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt. Data for 1986 og 1989 i denne reference er inddraget i Ref /12/. Kun data (gennemsnitsværdier for de enkelte positioner) for 1993 inddrages fra denne undersøgelse med samme positioner som for ref /12/. Som anført er hovedparten af prøverne udtaget i Alle data er i databasen anført under Ref 35 Christensen, H.W. & Sørensen, H.M. (1986): A/S Cheminova. Godkendelse efter 38. Bind 1 Recipienter. Rapport udarbejdet af Ringkjøbing Amtskommune. Kun Hg-data inddrages, da de andre 5 forbindelser/stoftyper vurderes til at være for specielle eller uspecifikt analyseret og inddrages derfor ikke. Alle stationerne grupperes i samme gruppe. Ref 36 Frederiksen (1994): Sedimentundersøgelser i Limfjorden Rapport udarbejdet af Bio/consult for Limfjordssamarbejdet v/viborg Amt. På trods af at de eksakte positioner for de enkelte stationer er anført i bilag 1 bruges der, for positioner der er gengangere fra ref /1/, de samme positioner 11

12 som i ref /1/. Tabellen i bilag er fortolket således, at hovedstationer der er identiske med stationerne fra 1 har hovednummer 00, og at de to første cifre i undernummeret angiver prøvetagningsåret. Alle stationerne grupperes i samme gruppe. Ref 37 Jensen, A. (1991): Pb-210-datering og tungmetalanalyse af to sediment kerner fra Roskilde fjord ved Frederiksværk. Rapport udarbejdet af FORCE Institutterne for Frederiksborg Amt. Station A inddrages ikke, da denne station ligger i selve Frederiksværk havn. Station B tildeles samme position som stationerne mk, mk, mk, mk, mk (Ref /10/), da station B ligger i samme område som disse. Alle data i bilag 1 er opgivet i enheden mg/kg. Det findes ved inspektion af figurerne i rapporten data for station B må være opgivet på baggrund af TS. Ref 38 Jensen, A. (1991): Pb-210-datering og tungmetalanalyse af to sediment kerner fra Isefjorden. Rapport udarbejdet af VKI for Frederiksborg Amt. De to stationer der repræsenterer en klapplads og en VMP station (formodentlig en station anvendt til Vandmiljøprogrammet) tildeles hver en position. Data for Cd, Cu, Hg og Sn i bilag 6 antages at være opgivet i enheden mg/kg TS. Ref 39 Jensen, A. & Ahrensberg, N. (1998): Pb-datering og analyse for tungmetaller og organiske forureninger i tre sedimentkerner fra Isefjorden. Rapport udarbejdet af VKI for Frederiksborg Amt. Alle stationerne tildeles separate positioner. Alle data for organiske stoffer i sedimentlaget 0-2 cm er opgivet i µg/kg TS. Glødetabsdata og og tørstofindhold er opgivet under tungmetaldata og er opgjort for en enkelte lag á 1 cm. Det er ikke muligt at beregne glødetabet for sedimentlaget 0-2 cm ud fra de data der er tilgængelige for de enkelte lag a 1 cm. Data omregnes derfor ikke fra µg/kg TS til µg/kg GT. Ref 40 Stentoft, H. (1997): Prøvedata for baggrundsundersøgelse af diffust belastede overfaldesediment i Roskilde Fjord. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. Stationerne grupperes i 4 grupper: (7703, 7704), (7705, 7706), (7707, 7708, 7709, 7712), (7710, 7711). Ref 41 Stentoft, H. (1998): Prøvedata for baggrundsundersøgelse af diffust belastede overfaldesediment i Nivå Bugt 1998 Fjord. Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. Stationerne opdeles i 4 grupper: (1), (2), (3, 4), (5, 6, 7). Ref 42 Stentoft, H. (1993): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Kølholm i Roskilde Fjord Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. 12

13 Begge klappladsstationer grupperes på samme position. Ref 43 Stentoft, H. (1993): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Kølholm i Roskilde Fjord Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. De tre klappladsstationer grupperes på samme position. Ref 44 DMU (1992): Løsark med sedimentdata fra Nordsøen. Analyse udarbejdet af Havforsknings Institut i Bergen 1992 for Damarks Miljøundersøgelser. På baggrund af /5/ må det formodes at samplingen er forgået med en grab, med efterfølgende haps udtag fra grabben. Alle data er opgivet i enheden ng/g (el. µg/kg TS). Da glødetabet ikke er kendt kan omregning til µg/kg GT ikke foretages. Endvidere formodes det på baggrund af /5/ at det er de øverste 2 cm der er analyseret. De tre målinger på 1052 figurerer i databasen som 3 målinger på samme station på samme år. Positionerne er kun opgivet med grader og minutter. Sekunderne i databasen er derfor angivet ved 00. Disse positioner kan derfor være op til 1 minut fejlplacerede. Ref 45 DMU (1990): Tilsendte data for Nordsøen - ark med sedimentdata fra Nordsøen. Analyse udarbejdet af DMU Position 413 ligger i svensk farvand og position 1060 ligger i tysk farvand og de inddrages derfor ikke. Alle prøver formodes udtaget med HAPS i sedimentlaget 0-1 cm. Der er i dette datasæt kun analyseret i 2 mm sigtefraktionen. Ref 46 Jensen, K.B. (1994): Prøvedata for klappladsundersøgelse ved Gilleleje i Kattegat Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen for Frederiksborg Amt. De 3 stationer grupperes på samme position. Position 1060 ligger i tysk farvand og inddrages derfor ikke. Ref 47 Vestsjællands Amt (200): Sedimentdata og tungmetalkoncentrationer på tidsseriestationer samt stationsoplysninger. Rådata tilsendt af Vestsjællands Amt Data består af 2 regneark fremsendt elektronisk.. Endvidere er der i en mail fra Vestsjællands Amt (Jan Strømberg) data for en organotinundersøgelse udført i Ved gennemgang af de tilsendte data /47/ i VisIT 3.0 blev det fundet, at stationerne: 44011, 45012, 51013, og alle ligger mindre end 500 m fra land (og de fleste også i et nor). Disse stationer inddrages derfor ikke. For station fremgår det af de tilsendte data, at bl.a. Hg koncentrationen i sedimentet i perioden er bestemt til 0 mg/kg. Dette fortolkes som koncentrationer lavere end detektionsgrænsen, der endvidere er ukendt. Disse målinger inddrages derfor ikke. 13

14 Ref 48 Flensborg Fjord Kommisionen (1979): Sediment undersøgelser i Flensborg Fjord Rapport udarbejdet af Flensborg Fjord Kommissionen. Station 1 i dette materiale /48/ ligger mindre end 500 m fra land. Station 4 ligger i et Nor. disse stationer inddrages derfor ikke. Alle Cd målinger er angivet ved < 1 mg/kg TS, hvilket fortolkes som koncentrationer under detektionsgrænsen, og disse målinger inddrages derfor ikke. Ref 49 Lillebæltsamarbejdet (2000): Tungmetaller i havbunden Sedi-mentundersøgelser i Lillebælt, med analyse af tungmetaller i 210Pbdatering i Rapport udarbejdet af Lillebæltssamarbejdet. Prøvetagningen for de prøver, der er udtaget i perioden er foregået fra december 1997 til marts Alle prøver er placeret under 1998, da hver enkelt prøve ikke kan identificeres med årstal. Den oprindelige database indeholder data for 1986, 1989, og Nye data udgør kun De nye data giver derved anledning til opdatering af tidsserierne for station 9, 12, 16, 20, 22, 25, 303 og 511. I en tidligere version af databasen var station 303 og 511 fejlagtigt blevet sammenlagt under positionen for station 511. Disse stationer er i opdateringen blevet tildelt de korrekte positioner. Ref 50 Ringkøbing Amt (2000): Tungmetal rådata fra Nissum Bredning for Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Vestjylland I/S for Ringkøbing Amt. Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvilken type positioner der tale om. Ved vurdering af data virker det dog sandsynligt, at disse er opgivet i grader, minutter, og buesekunder (ED50). Stationerne 303 og 404 ligger på land og inddrages derfor ikke. Stationerne 200, 304, 402 ligger mindre end 500 m fra formodede punktkilder og inddrages derfor heller ikke. De nye data giver anledning til en række nye tidsserier for stationerne 0100, 0203, 0300, 0301 og 0400, da tidligere referencer indholder data fra analyser på samme stationer. Ref 51 Ringkøbing Amt (2000): Tungmetal rådata fra Ringkøbing Fjord for Rapport udarbejdet af Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen Vestjylland I/S for Ringkøbing Amt. Stationerne RFBF2, RFBF51, RFBF54 og RFBF58 ligger alle mindre end 500 m fra kyst med formodede punktkilder og inddrages derfor ikke. Ref 52 Storstrøms Amt (2000): Tungmetal rådata fra farvandet omkring Sydsjælland, Lolland Falster og Møn for Rådata tilsendt af Storstrøms Amt. Prøver udtaget på stationerne , , , , , , er udtaget i 1973 og disse inddrages derfor ikke. 14

15 Stationerne , , , , , , , , , ligger mindre end 500 meter fra kyst med formodede punktkilder og inddrages derfor ikke. Ref 53 DHI (udkast, 2001): Miljøfremmede stoffer og metaller i havne- og havsedimenter Udkast til opfølgningsrapport for Miljøstyrelsens rapport: Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser. Stationen Øresund, Ven st. o-71-2a ligger i Svensk Farvand. Stationen Marseilsborg Lystbådehavn st (99) er, som det fremgår af navnet, en havn og inddrages derfor ikke. Rapporten indeholder 2 stoffer som ikke findes på stoflisten i databasen: Endrin aldehyd og Endrin keton. Data for disse to stoffer inddrages derfor ikke. Både tørstofindholdet og glødetabet for hver prøve er bestemt 2 gange, idet dette både er bestemt i forbindelse med metalanalyserne samt i forbindelse med analyse for anti-begroningsmidlerne. Det er her antaget at den bestemmelse der er udført i forbindelse med metalanalyserne er gældende for langt størstedelen af data og disse sedimentdata fremgår derfor af databasen. Databasen kan ikke relatere to sådanne prøver på samme lokalitet samme år for forskellige stofgrupper. Glødetabet og tørstofindholdet relateret til antibegroningsmidlerne fremgår dog af bemærkningen til sedimentkoncentrationen af anti-begroningsmidlerne. Ref 54 DHI (udkast 2001): Indhold af udvalgte stoffer i havne og havsediment. Stationen Øresund, Ven st. O-71-2a ligger i Svensk Farvand. Stationerne Københavns Havn, Øresund ved Københavns Nord havn og Odense Havn indrages ikke, da der er tale om havne prøver. For stationen i Limfjorden er der ikke opgivet position. Det formodes dog, at der tale om station fra ref. 53. Da stationerne allerede en gang samme år er blevet undersøgt for en række andre stoffer (ref. 53) er det ikke muligt at inddrage TS. Denne parameter fremgår af bemærkningsfeltet til hver prøve. Ref. 55 xxkøge Bugt 15