Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer

Transkript

1 Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Michael Hviid Jacobsen Professor i sociologi Aalborg Universitet

2 Kirkegården som metafor Selvom kirkegården i udgangspunktet er et meget konkret fysisk og materielt rum, hvor døde mennesker helt håndgribeligt stedes til hvile og mindes, så kan dens mangfoldige muligheder også belyses gennem en række metaforer, der hver især betoner forskellige samfundsmæssige funktioner og udviklingstendenser Metaforer er særligt velegnede til at tænke over det velkendte på nye og overraskende måder (de er gode til at gøre det velkendte fremmedartet og det fremmedartede forståeligt) Metaforer giver os nye forståelser af den verden, som vi allerede i forvejen føler vi kender og er fortrolige med

3 Kirkegården som metafor I det følgende foreslås kort fem metaforer, der ingenlunde er udtømmende, for en forståelse af kirkegårdens funktioner og mulige anvendelser i nutidens samfund: Kirkegården som kulturel kampplads Kirkegården som medium Kirkegården som heterotopi Kirkegården som karneval Kirkegården som kreatorium

4 Kirkegården som kulturel kampplads Hvad kæmpes der om på kirkegården? Tradition/konservering versus situation/fornyelse Fortid (det der har været) versus fremtid (det der kunne være) Kontrol versus kulturel frisættelse Teologiske eller kirkelige principper versus folkelige eller kommercielle trends Hensynet til almenvellet /fællesskabet versus tiltagende individualiseringsfordringer Kulturel betydning versus faren for samfundsmæssig irrelevans

5 Kirkegården som medium Kirkegården kan forene, sikre en meningsfuld balancegang samt mediere mellem: Forskelligheden og ensartetheden (alle dem, der ligger på kirkegården, har f.eks. det til fælles, at de er døde) Det hellige og det folkelige Det kollektive og det individuelle/personlige (tænk her på Johan Exners bog Den danske kirkegård og dens problemer fra 1961) Det varige og det temporære Det minimalistiske og det spektakulære Det monokulturelle og det multikulturelle

6 Kirkegården som heterotopi Ifølge den franske sociolog Michel Foucaults tekst Of Other Spaces (1986) udgør kirkegården en arketypisk heterotopi et sted, der vender om på, gør modstand mod og bryder med gængse normer og fremherskende kulturelle opfattelser Kirkegården som et emotionelt frirum i en kultur, der ellers i almindelighed dyrker rationalitet og overfladiskhed Kirkegården som et rum, hvor vi kan søge tilbage til de oprindelige tanker og følelser kærlighed, sorg, vrede mv. - som i det omkringliggende samfund nu i stigende grad er enten patologiseret eller kommercialiseret Kirkegården som et sted, der dyrker fordybelse og den langsomme tid i en kultur, der ellers dyrker og værdsætter den hurtige tid (Thomas Hylland Eriksens begreber) Kirkegården som et sted, hvor vi oplever en nødtvungen konfrontation med den død, som vi ellers ihærdigt forsøger at udstøde og afsondre

7 Kirkegården som karneval Ifølge den russiske litteraturkritiker Mikhail Bakhtin kan hverdagslivets kedsommelige monotoni kortvarigt brydes og vendes på hovedet ved at udleve eller anskue det som et karneval, der frisætter tanker og følelser, der ellers betragtes som forbudte, fortrængte eller pinlige Kirkegården som karneval kommer til udtryk ved, at den uden sanktioner tillader eller endda tilskynder stærke følelsesudbrud, der almindeligvis ville blive mødt med misbilligelse, afstandtagen eller forlegenhed På kirkegården som karneval kan den sekularisering, som det moderne hverdagsliv er præget af, erstattes af stærke trosoplevelser og en søgen efter det hellige I en sådan karnevalsagtig atmosfære kan troen på udødelighed og genopstandelse frit artikuleres, selvom den for mange måske strider mod fornuft og bevisførelse

8 Kirkegården som kreatorium I tidligere tider var kirkegården flere steder et åbent og til tider frivolt socialt rum, der indbød til anvendelse og aktivitet, der ikke kun associeredes med død og sorg Med det moderne samfunds opkomst og med dets dødstabuisering blev kirkegården adskilt fra det øvrige sociale liv og blev fysisk og mentalt til et dødt sted Kirkegården som eksperimenterende kreatorium er en skabende kraft, der kan have en livgivende funktion, og den kan f.eks. genopdage glemte traditioner eller opfinde nye Kirkegården kan fungere som kulturelt oplevelsesrum i forbindelse med kulturaftener, Allehelgensaften, dark tourism, kirkegårdsvandringer, oplæsninger, foredrag mv. Kirkegården kan desuden tjene som lærings- og uddannelsesrum for studerende, skoleelever, spejdere og foreninger samt som kreativt inspirationsrum for udøvende kunstnere

9 Tak for jeres opmærksomhed