Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune"

Transkript

1 Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune Januar

2 Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Stevns Kommunens planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Stevns Kommune er beliggende i 2 hovedvandoplande: Køge Bugt Østersøen Overordnet skal der ske følgende: Ca. 400 ejendomme skal gennemføre rensning af spildevand fra deres ejendom. 1 rørlagt vandløb skal åbnes 2 faunaspærringer skal fjernes 1 strækning skal restaureres 10 overløbsbygværker skal ændres Derudover skal kommunen generelt arbejde mod en forbedring af vandkvaliteten i vandløb og søer. Detailkort Det er muligt via at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Resumé af de statslige vandplaner... 5 Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt... 5 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Forord... 9 Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Virkemidler: Vandhandleplanen ift. anden planlægning: Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Stevns Kommune har opstillet følgende realiseringsrækkefølge: Indsatser Overfladevand- vandløb og søer Fritlægning samt fjernelse af spærringer Restaurering og ændret vedligeholdelse af vandløb Vandløbsregulativer Vandløbsindsatser i Stevns Kommune Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Kvælstof-vådområder Fosfor-vådområder Spildevand Akvakultur Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Badevandsprofiler Landdistriktsprogrammet Husdyrgodkendelser Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Spærringer der skal fjernes Restaurering i vandløb Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandforsyningsplanen

4 Spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Administrative tilretninger

5 1. Resumé af de statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Stevns Kommune er omfattet af 2 vandplaner henholdsvis Køge Bugt (nr. 2.4) samt Østersøen (nr. 2.6). Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver de krævede handlinger. Af de statslige vandplaner fremgår følgende Vandplan for Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt samt 2.6 Østersøen. Vandplanerne skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Der fastsættes konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Et resume for de to oplande, som Stevns Kommune er berørt af: Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd. Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet. De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Befolkningen er på ca indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge. Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt. 5

6 Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Øresund mod nord og Fakse Bugt mod syd samt Kalveboderne. Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene: Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Småvandløb på Stevns Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sammen indvinder 31,1 mio. m3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005). Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i 1. vandplanperiode oplande til 3 kystvandsområder, 37 søer, 294 km vandløb samt 2 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i 1. vandplanperiode ( ) en reduktion på ca. 88 tons N/år og ca. 1,6 tons P/år. Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: Ændret vandløbsvedligeholdelse på 59,7 km vandløbsstrækning Fjernelse af 7 stk. faunaspærringer Vandløbsrestaurering af 5 km vandløbsstrækning Genåbning af 1 km rørlagt vandløbsstrækning. Spildevand: Forbedret rensning på 1 renseanlæg Spredt bebyggelse forbedret rensning på ca. 267 ejendomme Ca. 37 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: Etablering af 5,3 ha fosforådale Reduktion af 84 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m. langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. 6

7 Der er i alt 459 søer på over 100 m2 i hovedvandoplandet, hvoraf 37 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode Omkostningerne til indsatsprogrammet i 1. vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 16 mio. kr. pr. år. Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen. Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca km². Oplandet dækker mindre områder på Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn. De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund Kommuner. Der bor ca mennesker i området og ca af disse bor i bymæssig bebyggelse. Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder ca. 5,5 mio. m3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og andet/industri ca. 27 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i 1. vandplanperiode 6 kystafsnit, 321 km vandløb, 17 grundvandsforekomster og 19 søer. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i 1. vandplanperiode ( ) en reduktion på ca. 200 tons N/år og ca. 1 tons P/år. 7

8 Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: Fjernelse af 9 stk. faunaspærringer Vandløbsrestaurering af ca. 4 km vandløbsstrækning Genåbning af ca. 6 km rørlagt vandløbsstrækning Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø) Spildevand: Forbedret rensning på 10 renseanlæg 1 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: Etablering af op til 193 ha vådområder. Reduktion af 154 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på ha. Indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med ca. 242,8 tons N/ år i 1. vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på ca. 57,7 tons N/år. Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 19 søer indgår i vandplanens program. Der indgår ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode. Omkostningerne til indsatsprogammet i 1. vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 10,5 mio. kr. pr år. 8

9 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Stevns Kommune s geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Stevns Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Køge og Faxe Kommuner har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Stevns Kommune har ikke indgået aktivt i de VOS grupper, da der ikke i Stevns Kommune har været udpeget projektområder omkring P reduktion. Oplandene 2.4 Køge Bugt samt 2.6 Østersøen, samt de to nabo kommuner Faxe og Køge. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. 9

10 Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse, sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages, senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages, at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for, at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen, bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Stevns Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer, for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til Stevns Kommunens vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 26. februar 2015 vil blive fremlagt til offentlig høring frem til den 24. april

11 Bemærkninger og indsigelser kan frem til og med den 24. april.2015 fremsendes til: Stevns Kommune Natur & Miljø Postboks Store Heddinge eller Udarbejdet januar 2015 af Natur og Miljø. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra på Naturstyrelsens hjemmeside

12 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007, var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3, stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vedtagelse af vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer, indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3, stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition, og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11, skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 12

13 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Økologisk kvalitetsklasse Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal jf. figur 2, højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks). Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. 13

14 Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Virkemidler: Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Vandhandleplanen ift. anden planlægning: Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december

15 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogram i Stevns Kommune er følgende: Indsats Fjernelse af faunaspærringer 2 stk. Restaurering af vandløb 0,56 km Genåbning af rørlagte vandløb 752 m Forbedret spildevandsrensning Ca. 400 ejendomme Indsats omkring overløbsbygværker 10 stk. Søer Ingen indsats Indsatsen i Stevns Kommune i første planperiode Indsatser i Stevns Kommune fordeler sig over store dele af Stevns Kommune. I bilag 1, vil man ud fra en række kort kunne se placeringen af indsatsen i forhold til kommunens geografi. Kort viser steder hvor i Stevns Kommune der skal ske ændringer. Lilla område er område hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i det åbne land, orange er ændret vandløbs vedligeholdelse, lille punkter er spærringer der skal fjernes, lysblå prikker er overløbsbygværker, mørkebrun er restaurering og lille streg er genåbning af rørlagt vandløb. 15

16 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Der er i Stevns Kommune alene udpeget indsats overfor vandløb og søer. Der er for Stevns Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand. Stevns Kommune skal gøre opmærksom på, at en forudsætning for gennemførelse af nedenstående indsatsrækkefølge er, at det økonomiske grundlag er tilvejebragt. Såfremt dette ikke er tilfælde, vil nedenstående prioritering / rækkefølge ikke kunne holdes. Ligeledes vil en række af projekterne ikke kunne gennemføres. Stevns Kommunens indsats er prioriteret i forhold til følgende overordnede kriterier: 1. Mindst krævende indsats ift. opfyldelse af målsætning. Indsatser hvor der for færrest ressourcer, vil kunne opnås forbedret tilstand. 2. Fremkommelighed Indsatser der vurderes, at kunne gennemføres forholdsvist nemt og uden de store konsekvenser. 3. Rekreative hensyn Indsatser hvor det er muligt, at indtænke rekreative muligheder og løsninger. 4. Indsats i samarbejde med andre kommuner. Indsatsen sammen med andre kommuner koordineres således, at den samlet set bedste løsning samt mest omkostningseffektive løsning forsøges opnået. 5. Mulighed for synergi effekter Indsatser hvor man i samarbejde med ex. forsyningsselskabet vil kunne opnå bæredygtige løsninger, som samfundsmæssigt vil være en gevinst. Spildevand Indsatsen omkring spildevand er prioriteret i den kommunale spildevandsplan. Stevns Kommune har opstillet følgende realiseringsrækkefølge: Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning 1. Fauna spærringer Spærringer ved Vallø vandløbet og Storkebækken vil blive udjævnet. 2. Restaurering af vandløbsstrækning Kvaliteten i den øvre del af Gammelsø Bækken vil blive forbedret. 3. Åbning af rørlagt strækning Åbning af den rørlagte del af Hårlev Bæk mellem Hårlev By og Tryggevælde å. 16

17 Stevns Kommune vil som udgangspunkt igangsætte arbejdet i ovennævnte rækkefølge. I det omfang det efterfølgende viser sig, at der vil kunne opnås økonomiske eller miljømæssige synergieffekter ved at opprioritere eller nedprioritere enkelte projekter, vil dette blive valgt. 17

18 6. Indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af foregående kapitler og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet kapitel 4 og bilag 1, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand vandløb og søer I Stevns Kommune skal der gennemføres en række tiltag omkring vandløbene. Der skal ikke gennemføres nogle tiltag / projekter omkring søer, p-ådale eller våde områder. Vandløb (i forhold til vandløbsloven) I Stevns Kommune omfatter den samlet indsats ca. 1,3 km vandløb. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3 vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanens virkemidler Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering For Stevns Kommune skal der gennemføres følgende konkrete tiltag: Indsats Fjernelse af faunaspærringer Restaurering Genåbning af rørlagt vandløb 2 stk. 0,56 km 752 m 18

19 Kort til venstre: Der skal fjernes 2 spærringer i Stevns Kommune i denne planperiode. Kort til højre: Der skal åbnes en rørlagt vandløbsstrækning i Stevns Kommune i denne planperiode. Fritlægning samt fjernelse af spærringer er hvor adgangen for flora og fauna forbedres. Fritlægning sker ved at rørlagte vandløbsstrækninger åbnes, så fauna igen frit kan bevæge sig i vandløbet. Spærringer er forhindringer i et vandløb, er så voldsomme, at de fuldkommen eller devis hindrer passage af flora og fauna. Der skal restaureres en strækning i Stevns Kommune i denne planperiode. 19

20 Restaurering og ændret vedligeholdelse af vandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17, i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne skal ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændringer af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandløbsindsatser i Stevns Kommune Stevns Kommune har som led i udarbejdelse af den kommunale vandhandleplan besigtiget de steder, hvor den statslige vandplan foreskriver tiltag. I bilag 1 gennemgås hver enkelt strækning / lokalitet. Gennemgangen har sammen med andre parameter, dannet en del af baggrunden for kommunens prioritering af indsatsen i den kommunale handleplan. I forbindelse med gennemførelse af tiltag, vil kommunen som udgangspunkt gå i dialog med lodsejerne, igangsætte undersøgelser samt myndighedsarbejdet allerede året før indsatsen planlægges gennemført. Omkring ændret vandløbsvedligeholdelse vil den konkrete indsats først blive fastlagt efter, at der er foretaget en hydraulisk vurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse på vandløbsstrækningen. På baggrund af den hydrauliske vurdering, vil det nødvendige omfang af ændret vandløbsvedligeholdelse for at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand blive fastlagt. Desuden foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vedligeholdelse i forhold til påvirkningsgraden på de omkringliggende arealer. Lodsejerne vil efterfølgende blive informeret omkring konsekvenserne af den ændrede vedligeholdelse. Forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller forslag til 20

21 vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb) fremsendes herefter til staten, som skal give tilsagn om kompensation. Efter modtagelse af tilsagn behandler Stevns Kommune forslaget efter bestemmelserne om vandløbsregulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Det skal påpeges, at grundlaget for ovenstående samt den endelige prioritering er, at det økonomiske fundament er tilstede. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Der er i statens vandplaner udpeget 18 søer til sørestaurering, så det er langt fra alle kommuner, som skal gennemføre et sådant projekt. De kommuner der skal, bør give oplysning om søen, vise den på kort, oplyse hvornår indsatsen kan forventes gennemført, hvilke tilladelser der skal gives, og oplyse hvordan offentligheden vil blive hørt. De kommuner, der ikke qua de statslige indsatsplaner skal gennemføre en sørestaurering, bør indsætte et afsnit hvoraf det fremgår, at søernes tilstand vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser spildevandsrensningen, randzoner og fosfor-vådområder samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen Der er ikke udpeget nogen indsatser omkring søer i Stevns Kommune i denne planperiode. Vandplanens virkemidler Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor) Biomanipulation ved opfiskning Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Kvælstof vådområder I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der ikke udlægges kvælstof-vådområder i første planperiode. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der udlægges vådområder. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for, at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Stevns Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af kommunale kvælstof-vådområder. 21

22 Fosfor vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der etableres 2 fosforvådområder. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der ikke etableres fosforvådområder. Stevns Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af fosforvådområder i første planperiode. Spildevand Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Vandplanens indsatskrav i 1. planperiode indenfor påvirkninger fra spildevand i Stevns Kommune omfatter: Forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse i et opland, svarende til at ca. 20 ejendomme. Ændring af 10 regnbetingede udløb Herudover er krav om indsatsen for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse jf. baseline, som ikke er inkluderet i ovenstående oversigt. For Stevns Kommuner er minimumskrav til indsatsen (jf. baseline og supplerende indsats) henholdsvis 436 og 181 ejendomme i 1. og 2. planperiode. Indsatskrav, spildevand, i 1. planperiode jf. vandplaner. Alle indsatskrav er jf. Hovedopland 2.4 Køge Bugt. 22

23 Spildevandsplanen Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Den gældende spildevandsplan i Stevns Kommune er vedtaget i oktober 2012 og gældende for perioden I spildevandsplanen er indarbejdet indsatskravene, som de er angivet i 2011 versionen af vandplanerne. Indsatskravene indenfor påvirkninger fra spildevand til 1. planperiode er de samme i 2011 som i den gældende 2014 version. Dog er indsatsen for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse jf. baseline reduceret, idet kravet om forbedret rensning er bortfaldet i 5 afstrømningsoplande og reduceret i 1 afstrømningsopland. Ændringerne til baseline indarbejdes i tillæg 5 spildevandsplan , som sendes i offentlig høring i foråret Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af tillægget til spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Indsats for regnvandsbetingede udløb (overløbsbygværker) Vandplanernes udpegning af 10 Overløbsbygværker i forhold til indsatskrav for regnbetingede udløb er indeholdt i Stevns Kommunes Spildvandsplan Rækkefølgen for indsatsen er på nuværende tidspunkt ikke prioriteret, da der forestår et arbejde med en gennemgang af de aktuelle kloakoplande en efterfølgende vurdering af den økonomisk og miljømæssigt mest bæredygtige løsning. Ligesom Overløbsbygværkernes aktuelle tilstand og funktion vurderes inden indsats med henblik på at anskueliggøre funktionen i forhold til vandplanens krav. Løsningen skal således opfylde vandplanernes krav og være fremtidssikret til at håndtere følgerne af fremtidige klimaændringer. Det er i forslag til spildevandsplanen indskrevet at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt udføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over fem år, således at 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. (jf. indsatsprogram i vandplanerne) Indsats for forbedret Spildevandsrensning for spredt bebyggelse Vandplanen indeholder om krav om indsats for forbedret spildevandsrensning i yderligere et nyt opland, i forhold til krav i regionsplanerne. Indsatsen om forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse for det nye opland og jf. baseline er indarbejdet og videreført i forslag til spildevandsplan Prioriteringen af indsatsen bunder i forskellige detaljeringsgrad, hvormed indsatsen for forbedret spildevandsrensning er beskrevet i spildevandsplanerne i de 2 tidligere kommuner. Oversigtkort over krav om indsats for forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse. 23

24 Ifølge spildevandsplanen, omfatter den samlede indsats i Stevns Kommune overfor den spredte bebyggelse ca ejendomme, hvoraf 125 af ejendommene er planlagt kloakeret. Det skal bemærkes at ca. 150 ejendomme af ejendommene ligger i område hvor baseline kravet er bortfaldet ved vedtagelsen af vandplanen i Det skal bemærkes, at det for 372 ejendomme gælder, at det ikke kan afgøres, om de allerede opfylder krav om forbedret spildevandsrensning, alene ud fra afløbsoplysninger i BBR. Det forventes, at hovedparten af forholdene afklares i forbindelse med gennemførsel af indsatsen. Ejendommene er dog som udgangspunkt kategoriseret som om ikke at opfylde rensekrav i spildevandsplanen indtil der opnås en bedre viden. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning er overordnet opdelt i 2 indsatsperioder. Ejendommene i ca. 2/3 af kommunen har modtaget påbud om forbedret spildevands rensning i Herunder også i områder hvor baselinekravet er bortfaldet. For den resterende ca. 1/3, blev der iværksat yderligere undersøgelser for at klarlægge om yderligere områder, skulle udlægges til kloakering. På baggrund af disse undersøgelser er der udarbejdet et forslag til tillæg til spildevandsplanen, hvor indsatsen præciseres. Tillægget er i offentlig høring i foråret I tillægget udlægges yderligere ca. 70 ejendommen til kloakering. Ejendommen kloakeres i perioden Den øvrige indsats med påbud om forbedret spildevandsrensning forventes igangsat i Akvakultur Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5, i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, særligt ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at samtidighedsreglen hvad angår miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse suspenderes for bestående dambrug, der endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse, og som ønsker at forblive på foderkvoteregulering (dvs. at de ikke ønsker at overgå til udlederkontrol). Reglen er indtil videre suspenderet indtil I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen konkrete indsatser overfor akvakultur. Der findes ingen akvakultur i Stevns Kommune Grundvand Vandindvinding Virkemidler i statens vandplaner rettet mod påvirkninger fra vandindvinding omfatter reduktion og/eller flytning af kildepladser samt kompensationsudpumpning til vandløb. Statens vandplaner for de to hovedvandoplande 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen indeholder ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for 1. vandplanperiode. 24

25 Der skal derfor i Stevns Kommune ikke gennemføres indsatser i forhold til vandindvinding i kommunen som følge af indsatsprogrammet for 1. planperiode i statens vandplaner. Drikkevandskvalitet og -kvantitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Der er udarbejdet indsatsplaner for den sydlige del af kommunen (Gl. Stevns Kommune). Der skal udarbejdes indsatsplaner for den nordlige del af kommunen (Gl. Vallø Kommune) i 2014/15 som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Der er som udgangspunkt ikke problemer med kvantiteten i forhold til behovet i Stevns Kommune. Der er kvalitetsmæssige problemer, som forventes at kunne imødekommes af flytning af indvinding mellem kommunens vandværker. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Handlingsplan for klimatilpasning i Stevns Kommune blev vedtaget april a33c66/Klimatilpasningsplan2014NY.pdf Kommunen arbejder løbende på at implementere planen. Badevandsprofiler Stevns Kommune har 10 strande hvor der udarbejdes badevandsprofil. Disse kan ses på den enkelte lokalitet samt på kommunens hjemmeside. Stevns Kommune arbejder løbende på at forbedre badevandskvaliteten, hvilke primært sker via kommunens spildevandsplanen. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, 25

26 herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 26

27 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Kommuneplanen Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Samtlige planer vil blive gennemgået og om nødvendigt justeret i overensstemmelse med vandplanernes overordnede retningslinjer. Spærringer der skal fjernes Mulig påvirkning - planforhold: Den ene spærring er placeret på jorderne tilhørende Vallø Gods, der er omfattet af en landskabsfredning. Fjernelse af denne spærring kan kræve dispensation fra fredningen. For det fredede areal gælder at: 27

28 Søer og vandløb m.v. Søer, moser, damme og mergelgrave må ikke opfyldes, reduceres eller afvandes, men tilgroede søer, mosehuller, damme o.lign. må genetableres. Der må ikke ledes spildevand til disse vådområder. Stenkister og broer må ikke ændres. Der må ikke oprettes dambrug. Terrænændringer. Det følger af 2, at der ikke må foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning. Fredningen er dog ikke til hinder for, at forekomster i jorden udnyttes af ejeren til eget brug, når en sådan udnyttelse er lovlig efter råstofloven, eller at der foretages nødvendige terrænændringer i forbindelse med lovlige foranstaltninger inden for området. Midlertidige terrænændringer i forbindelse med nedlæggelse af forsynings- eller andre ledninger er ligeledes tilladt. Den tredje spærring er beliggende indenfor kommuneplanudpeget særligt værdifuldt landbrugsområde. Denne udpegning er dog umiddelbart planmæssigt forenelig med fjernelsen af spærringen. Restaurering i vandløb Mulig påvirkning planforhold: Gammelsø Bækken løber på grænsen mellem et kommuneplanudpeget særligt værdifuldt naturområde og et særligt værdifuldt landbrugsområde, i et område med landskabelige interesser. Restaureringen kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det udpegede særligt værdifulde landbrugsområde i kraft af øget risiko for oversvømmelser. Øvrige udpegninger er umiddelbart planmæssigt forenelige med restaurering i vandløbet. Genåbning af rørlagt vandløbsstrækning Mulig påvirkning planforhold: Hårlev bæk løber gennem et område udlagt i kommuneplanen til centerområde, et område der er lokalplanlagt til - og i anvendelse som - modtage- og kompostplads samt et område der er udpeget i kommuneplanen til geologisk interesseområde og landskabeligt interesseområde. Alle omtalte udpegninger/planer er umiddelbart planmæssigt forenelige med åbning af vandløbet. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen. 28

29 Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er, at sikre borgerne i kommunens adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanen viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område således, at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Spildevandsplanen fastlægger rammer for en kommunes håndtering af spildevandet i kommunen. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanerne angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Stevns Kommunes nuværende gældende spildevandsplan er opdelt i spildevandsplanen for de 2 tidligere kommuner: Vallø Kommune og Stevns Kommune, og består af: Spildevandsplanen for tidligere Vallø Kommune Spildevandsplanen for tidligere Stevns Kommune Med tilhørende tillæg Forslag til spildevandsplan for Stevns Kommune er i offentlig høring i perioden 8. maj til 9. juli kl Stevns Kommune forventer, at have en ny vedtaget samlet spildevandsplan først på efteråret Der skal derefter udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for det åbne land 29

30 dækkende den tidligere Vallø Kommune. Arbejdet er igangsat og forventes at blive vedtaget i primo Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsats for forbedret rensning fra spredt bebyggelse i Stevns Kommune bygger ovenpå den eksisterende indsats for forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse fastsat i tillæg til de gældende spildevandsplaner. Vandplanens indsats for forbedret rensning fra spredt bebyggelse i Stevns Kommune er derfor sammen med de i vandplanen udmeldte rensekrav er indarbejdet i forslag til den nye samlede spildevandsplan for Stevns Kommune. Vandplanerne udpegning af 10 Overløbsbygværker i forhold til indsatskrav for regnbetingede udløb er indeholdt i Stevns Kommunes forslag til Spildvandsplan Hovedvandopland 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram omfatter ikke nye indsatser i relations til spildevandsplanen. Indsatsen i forhold til spredt bebyggelse jf. baseline er den samme som beskrevet under hovedopland 2.4 Køge Bugt. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13, og 13a, i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for, at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000 handleplan De kommunale vandhandleplaner skal i henhold til Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr af ) koordinere indsatsen med indsatsen fastlagt i de 30

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015

Faxe Kommune. Vandhandleplan 2012-2015 Faxe Kommune Vandhandleplan 2012-2015 September 2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Kommunal Vandhandleplan 2015

Kommunal Vandhandleplan 2015 Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Faxe Kommune. Kommunal vandhandleplan

Faxe Kommune. Kommunal vandhandleplan Faxe Kommune Kommunal vandhandleplan 2012-2015 Den 26. april 2012 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Vandhandleplan for Rebild Kommune

Vandhandleplan for Rebild Kommune Vandhandleplan for Rebild Kommune Omfattende flg. vandplaner: 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Den 17. september 2015 Side 1 af 26 Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Den 28. september 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune April 2015 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 5 3. Baggrund... 8 4. Handleplanens indsatser... 12 5. Ikast-Brande

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund

Læs mere

Vandhandleplan for Albertslund Kommune

Vandhandleplan for Albertslund Kommune Vandhandleplan 2010-2015 for Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 3

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1 Vandhandleplan 2013-2015 Odder Byråd 7. september 2015 Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 1 Forside: Præstholm Grøft efter udlægning af gydegrus Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 2 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune Vandhandleplan Solrød Kommune 2015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Målet for statens

Læs mere

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015):

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): 1.2 Hovedvandopland Limfjorden 1.4 Hovedvandopland Nissum Fjord Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfatter følgende

Læs mere

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner

Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner Gribskov Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Hovedvandopland 2.3 Øresund, 1. generation vandplaner Juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Planens

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK & MILJØ Vandhandleplan Solrød Kommune 2012-2015 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune LAG FORS t i høring lag 015 Frem xxx 2 x x. x f ra x 015 xx x 2 til xx. Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring Forslag til Vandhandleplan 2010 2015 har været i offentlig høring

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN GULDBORGSUND KOMMUNE

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN GULDBORGSUND KOMMUNE VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN GULDBORGSUND KOMMUNE 25. APRIL 2012 DOKUMENT NR. 12/104375 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner:

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. Samsø Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 Luftfoto der viser Dallebækken nord for Kolby Kås Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. juni 2012 Kortmaterialet er

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan 2010-2015 Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015. Aabenraa Kommune November 2012

Vandhandleplan 2010-2015. Aabenraa Kommune November 2012 Vandhandleplan 2010-2015 Aabenraa Kommune November 2012 KOLOFON Denne vandhandleplan for Aabenraa Kommune er udarbejdet i 2012 af Aabenraa Kommunes medarbejdere i samarbejde med Orbicon A/S. Vandhandleplanens

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune våd Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune Oktober 2015 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen

Læs mere

Kommunal vandhandleplan 2010 2015 for Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunal vandhandleplan 2010 2015 for Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T Kommunal vandhandleplan 2010 2015 for Ringkøbing-Skjern Kommune K o m m u n a l v a n d h a n d l e p l a n 2 0 1 0-2 0 1 5 S i d e 2 Indhold 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige

Læs mere

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Vandhandleplan 2012-2015

Vandhandleplan 2012-2015 Vandhandleplan 2012-2015 Odder Byråd 19. november, 2012 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Forord... 3 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 2.2 Kolofon... 6 3 Baggrund... 6 4 Handleplanens

Læs mere

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Vandhandleplan for Haderslev Kommune Vandhandleplan for Haderslev Kommune December 2012 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Vandhandleplanen er vedtaget

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold...3 2 Resumé af den statslige vandplan 2010-2015 for Bornholm...4 3 Forord...7 4 Baggrund...9 5 Statens

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune.

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandplan 2010-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 FORSLAG Fremlagt i høring fra xx. xxxx 2012 til xx. xxxx 2012

Læs mere

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015.

Vandhandleplanen bliver sendt i offentlig høring fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. Egedal Kommune - forslag til vandhandleplan 2010-2015 1 Kolofon Titel: Egedal Kommune forslag til vandhandleplan 2010-2015. Udgiver: Egedal Kommune. Udgivelsesår: 2015 Copyright: Gengivelse tilladt med

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandhandleplan for Furesø Kommune

Vandhandleplan for Furesø Kommune Vandhandleplan for Furesø Kommune 2009-2015 INTRODUKTION Furesø Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udarbejde en vandhandleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt

Læs mere

Vandhandleplan. For vandoplande indenfor Mariagerfjord Kommune

Vandhandleplan. For vandoplande indenfor Mariagerfjord Kommune Vandhandleplan For vandoplande indenfor Mariagerfjord Kommune 1. planperiode 2009-2015 Vandhandleplan for vandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariagerfjord Indenfor Mariagerfjord

Læs mere

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER 2009-2015 HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN Dato 2015-20-03 Udarbejdet Maj til juni 2012 og revideret i januar 2015 Udarbejdet af Hvidovre

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

UDKAST Vandhandleplan

UDKAST Vandhandleplan Afdeling: Teknik og Miljø Dato: 24. marts 2015 UDKAST Vandhandleplan 2009-2015 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk -1- 1. Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN VANDDISTRIKT SJÆLLAND GULDBORGSUND KOMMUNE

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN VANDDISTRIKT SJÆLLAND GULDBORGSUND KOMMUNE VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN VANDDISTRIKT SJÆLLAND GULDBORGSUND KOMMUNE 8. OKTOBER 2015 1 Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse

Læs mere

Høring af vandhandleplan marts 2015, planen sendes i 8 ugers høring efter godkendelse i Miljø og Teknikudvalget

Høring af vandhandleplan marts 2015, planen sendes i 8 ugers høring efter godkendelse i Miljø og Teknikudvalget Høring af vandhandleplan marts 2015, planen sendes i 8 ugers høring efter godkendelse i Miljø og Teknikudvalget Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk 20. februar 2015 Sagsnr. 440-2013-11032 Dokumentnr.

Læs mere

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune.

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune. Vandplan 2010-2015 Storebælt Hovedvandopland 1.14 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring

Læs mere

Vandhandleplan for Herning Kommune

Vandhandleplan for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund Vandhandleplan 2009-2015 Hovedopland 2.3 Øresund 1 Kolofon Titel: Vandhandleplan 2009-2015 for Fredensborg Kommune. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland. Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Egevangen

Læs mere

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode

Vandhandleplan for Sorø Kommune. Gældende for 1. planperiode Vandhandleplan for Sorø Kommune Gældende for 1. planperiode 2009-2015 2015 1 2 Sorø Kommune Vandhandleplan 2009-15 Indholdsfortegnelse 1.0 Planens indhold... 4 2.0 Resumé af de statslige vandplaner...

Læs mere

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Vandhandleplan for Ringsted Kommune

Vandhandleplan for Ringsted Kommune Vandhandleplan for Ringsted Kommune 2010-2015 November 2012 0. Indhold Vandhandleplan for Ringsted Kommune... 1 Forslag... 1 0. Indhold... 2 1. Forord... 4 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 Kolofon...

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan Aabenraa Kommune Februar 2015

Forslag til Vandhandleplan Aabenraa Kommune Februar 2015 Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 Aabenraa Kommune Februar 2015 KOLOFON Dette forslag til vandhandleplan for Aabenraa Kommune er udarbejdet i 2015 af Aabenraa Kommune. Vandhandleplanens virkemidler

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan for Dragør Kommune

Forslag til: Vandhandleplan for Dragør Kommune Forslag til: Vandhandleplan for Dragør Kommune - planperioden 2009-20015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Dragør Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE

FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE FORSLAG TIL VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE Dato 2015-05-26 Udarbejdet Februar til maj 2012 og februar til april 2015 Udarbejdet af Rødovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE

VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN RØDOVRE KOMMUNE Dato 2015-09-29 Udarbejdet Februar til maj 2012 og februar til august 2015 Udarbejdet af Rødovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Rødovre

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Læsevejledning. Læsevejledning

Læsevejledning. Læsevejledning Læsevejledning Læsevejledning Dette dokument indeholder en beskrivelse af Randers Kommunes vandhandleplan, den er udarbejdet på baggrund af de fire 1. generations vandplaner (2009-2015) som geografisk

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015 Nyborg Kommune Storebælt / Det Sydfynske Øhav / Odense Fjord

Vandhandleplan 2010-2015 Nyborg Kommune Storebælt / Det Sydfynske Øhav / Odense Fjord FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Nyborg Kommune Storebælt / Det Sydfynske Øhav / Odense Fjord 0 Forslag til vandhandleplan for Nyborg Kommune Hovedvandoplandene Storebælt / Det sydfynske Øhav / Odense

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere