Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( )
|
|
- Alexander Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. kfh/aspet Den 30. juni 2014 Notat om ændringer i forslag til vandplaner for første planperiode ( ) 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af de ændringer til vandplaner for første planperiode, som er i supplerende offentlig høring fra 30. juni til 26. august Endvidere indeholder notatet et kortfattet overordnet resumé af behandlingen af de høringssvar, som Naturstyrelsen modtog under den offentlige høring af forslag til vandplaner. Det er alene de i afsnit 3 anførte ændringer, som der høres over. Resumeet af behandlingen af høringssvar er således ikke en del af den supplerende offentlige høring, men tjener alene som information til offentligheden om, hvordan Naturstyrelsen har behandlet de modtagne høringssvar. Forslag til de statslige vandplaner for første planperiode ( ) var i ny 6 måneders offentlig høring fra den 21. juni til den 23. december Det var muligt at afgive høringssvar til konkrete elementer i vandplanerne, som vedrører en bestemt matrikel, fx en indsats i et specifikt vandløb, eller til generelle emner i vandplanerne eller i de tilhørende miljørapporter. Der indkom i alt ca høringssvar fra ca høringsparter. Høringssvarene fordelte sig således: Statslige myndigheder, regioner og kommuner indsendte i alt 651 høringssvar. Landsdækkende og lokale foreninger indsendte 266 høringssvar, virksomheder indsendte 76 høringssvar og private grundejere ca høringssvar. Alle høringssvar er nu behandlet, og Naturstyrelsen har taget stilling til, hvilke ændringer af vandplanerne som svarene giver anledning til. Sideløbende med Naturstyrelsens behandling af de indkomne høringssvar er der truffet flere politiske beslutninger, der fører til ændringer i vandplanerne. Disse er bl.a. truffet på baggrund af basisanalysen for vandområdeplanerne for anden planperiode ( ) og som led i aftalen Vækstplan for Fødevarer, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative den 2. april Mange høringssvar omhandler vandområder eller indsatser, der som konsekvens af bl.a. ovennævnte politiske beslutninger, ikke længere indgår i planerne. Det gælder især vandløb, som er udtaget af planerne, fordi de samlede vandløbsstrækninger reduceres fra km til km, så der er sammenhæng mellem vandløb i 1. generation vandplaner og 2. generation vandplaner. Det gælder endvidere indsatser, som knytter sig til virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, som ikke længere indgår i planerne på samme måde, som de ikke længere indgår 2. generation vandplaner. I det omfang, at høringssvar påpeger grunde til, at vandområder eller indsatser ikke bør være en del af planerne, er høringssvarene betragtet som imødekomne og er dermed ikke behandlet konkret. Hvis der forud for vedtagelsen af de endelige vandplaner foretages ændringer i forhold til de offentliggjorte forslag i de dele af indsatsprogrammet eller retningslinjer, der fastsætter forpligtelser for myndigheder, kan vandplanerne ikke vedtages, før ændringerne har været i fornyet offentlig høring i mindst 8 uger. Dette følger af miljømålslovens 30, jf. lov nr. 726 af 25. juni Påtænkte ændringer skal således sendes i høring, hvor forpligtelsen til at gennemføre en indsats fastsættes direkte i og får retsvirkning gennem vandplanerne. Tilsvarende skal ændringer i vandplanernes
2 retningslinjer sendes i supplerende offentlig høring, hvis der er tale om ændringer i retningslinjer, der fastsætter forpligtelser for myndigheder. På den baggrund er påtænkte ændringer af vandplanerne, der udgør ændringer i de dele af indsatsprogrammet eller retningslinjer, der fastsætter forpligtelser for myndigheder, nu sendt i supplerende offentlig høring fra 30. juni 26. august Høringsmaterialet består af dette notat, som rummer en beskrivelse af de påtænkte ændringer i indsatser, der fastsættes i vandplaner for første planperiode, samt et bilag med oversigt over påtænkte ændringer af vandplanernes retningslinjer. Notatet indeholder endvidere en korfattet sammenfattende beskrivelse af de mange høringssvar, som er indkommet, samt hertil. Herudover består høringsmaterialet af et ændringskort på Naturstyrelsens hjemmeside (et web-gis-kort), hvor man kan zoome ind på et givent geografisk område og se alle påtænkte ændringer vedr. konkrete indsatser, der er omfattet af den supplerende offentlige høring. Efter den supplerende høring er afsluttet, vil Naturstyrelsen behandle alle modtagne høringssvar og om nødvendigt justere vandplanerne på baggrund af høringssvarene inden den endelige vedtagelse af vandplanerne for første planperiode. Naturstyrelsen vil i forbindelse med vedtagelsen af vandplanerne sammenstille alle oplysninger fra både den supplerende høring og 6 måneders høringen, og offentliggøre et overordnet høringsnotat, hvori indkomne høringssvar, der er af generel karakter, refereres og kommenteres mere uddybende. Der vil herudover blive offentliggjort 23 lokale høringsnotater om særlige lokale problemstillinger et for hvert af de 23 hovedvandoplande. Det vil fremgå af høringsnotaterne, hvilke høringssvar der har ført til ændringer af vandplanerne. Fremgangsmåden er dermed den samme som blev anvendt i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af høringsnotat fra den tidligere offentlige høring og efterfølgende supplerende høring december 2011 af forslag til vandplaner for første planperiode. 2. Ændringer i de dele af indsatsprogrammet og retningslinjerne, der fastsætter forpligtigelser for myndigheder I dette afsnit beskrives de ændringer i vandplanernes indsatsprogram og retningslinjer, der via vandplanerne fastsætter forpligtelser for myndigheder, og som dermed ifølge miljømålslovens 30 skal i supplerende offentlig høring på 8 uger, inden forslag til vandplaner for første planperiode kan vedtages. Det er alene de nedenfor beskrevne ændringer, som der høres over, og som der dermed kan afgives høringssvar til. Ud over de ændringer, der høres over, foretages der en række andre ændringer af vandplanerne, herunder af de dele af indsatsprogrammet, hvor forpligtelsen er fastsat i anden lovgivning samt af de faktiske forhold i planerne. Disse ændringer er ikke en del af høringen, idet de ikke medfører ændringer i de dele af vandplanernes indsatsprogram eller retningslinjer, der fastsætter forpligtelser for myndigheder, og dermed ikke er omfattet af miljømålslovens Vandplanens retningslinjer Der foretages præciseringer af enkelte af vandplanernes retningslinjer. Der er tale om mindre præciseringer af nr. 7, 8 og 11 vedr. spildevand, nr. 14 vedr. udledning af kølevand, nr. 31 vedr. reduktion af okkerbelastning, nr. 38 vedr. grundvand samt ændring af nr. 51 vedr. aktivitetszoner i overensstemmelse med lov om vandplanlægning. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af ændringer i retningslinjerne Vandløb Der foretages en række ændringer i indsatserne på vandløbsområdet: Indsatser i udgåede vandløb. Som følge af udtag af vandløbsstrækninger fra vandplanerne bortfalder indsatser vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse på ca. 750 km vandløb, vandløbsrestaurering på ca. 75 km vandløb og genåbning af rør på ca. 25 km vandløb. Endvidere bortfalder der indsatser over for 94 spærringer. Ændringerne skyldes, at den samlede strækning af vandløb, der nu indgår i vandplanforslagene, er reduceret fra ca km til ca km. Baggrunden herfor er, at afgrænsningen af vandløb i basisanalysen for anden planperiode også lægges til grund for mål og indsatser i de vandplaner, der skal gælde i første planperiode. De ca km vandløb udgøres af de vandløb, som skønnes at have størst naturværdi. 2
3 Indsatser i vandløb med god tilstand. Som følge af nye data tilvejebragt bl.a. i forbindelse med basisanalysen for anden planperiode vurderes en række vandløb og søer nu at have målopfyldelse, hvorfor de pågældende vandområders tilstand nu er ændret til god tilstand. Endvidere har samling af små vandområder i større enheder med henblik på administrative forenklinger i visse tilfælde betydning for vurderingen af målopfyldelsen. Dette medfører samlet set, at ca. 500 km indsats vedr. ændret vandløbsvedligeholdelse og ca. 200 km indsats vedr. vandløbsrestaurering udgår af vandplanerne. Indsatser i blødbundsvandløb udtages. I forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysen for anden planperiode blev det fastslået, at tilstanden for sammensætningen af smådyr i de såkaldte blødbundsvandløb ikke kunne vurderes ud fra DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), hvorfor der ikke fastlægges indsatser med henblik på forbedring af tilstanden for smådyr i blødbundsvandløb, før der er udviklet et nyt indeks til brug for tilstandsvurdering heraf. Som følge heraf udgår indsatser vedr. ca. 250 km ændret vandløbsvedligeholdelse. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse udtages af vandplanerne. Som led i aftalen Vækstplan for Fødevarer, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative den 2. april 2014 blev det besluttet at udtage virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse af vandplanerne for anden planperiode. Dette skyldes, at det hidtil har været forudsat, at landbruget skal kompenseres for tab i forbindelse med gennemførelse af reduceret grødeskæring inden for rammerne af landdistriktsprogrammet. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at finde en model, der er tilstrækkelig præcis til at tilfredsstille EU s krav til præcision for udbetaling af kompensation over landdistriktsprogrammet. Som konsekvens heraf er det besluttet også at lade virkemidlet udgå af planerne for første planperiode. Konsekvensen er, at i alt ca km vandløbsstrækninger ikke længere har en indsats i form af ændret vandløbsvedligeholdelse. Det bemærkes i den forbindelse, at indsatser vedrørende ændret vandløbsvedligeholdelse herudover også bortfalder som følge af beslutningerne om, at den samlede strækning af vandløb, der indgår i vandplanforslagene, reduceres fra ca km til ca km, at en række vandløb nu vurderes at have målopfyldelse, og at indsatser i blødbundsvandløb udtages, jf. ovenfor. Ændringer i indsatser som følge af behandling af høringssvar til den offentlige høring samt modtagelse af nye faktiske oplysninger i øvrigt. Behandlingen af høringssvar afgivet til forslag til vandplaner, der var i offentlig høring fra juni til december 2013, samt modtagelse af nye faktiske oplysninger i øvrigt, medfører, at der udtages indsatser vedrørende vandløbsrestaurering og genåbning af rør på henholdsvis ca. 12,5 km og ca. 9 km. Indsatserne, der bortfalder, forefindes primært i Midtjylland og på Sjælland. Ændringerne skyldes navnlig modtagelse af nye konkrete oplysninger om faktiske forhold vedrørende indsatserne, der giver anledning til at revurdere Naturstyrelsens beslutning om at gennemføre konkrete indsatser på de pågældende vandløbsstrækninger. Der er tillige modtaget en række høringssvar, der omhandler de indsatser, der udgår grundet de ovenfor beskrevne politiske beslutninger. Idet indsatserne udgår på grund af politiske beslutninger, er eventuelle ændringer, som disse høringssvar måtte have ført til for de pågældende indsatser, ikke anført i dette notat. Det er muligt at orientere sig om ændringer i vandløbsindsatser ved at zoome ind på vandløbene på Naturstyrelsens ændringskort: miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1ekstrah Spildevand Der foretages en række ændringer i indsatserne på spildevandsområdet. Indsatser i udgåede vandløb. Antallet af spildevandsindsatser reduceres på landsplan, idet der nu målsættes ca km vandløb, mens tallet tidligere var km, jf. ovenfor om ændringen af afgrænsningen af vandløb i vandplanerne. Alle spildevandsindsatser til vandløbsstrækninger, der udtages af vandplanerne, bortfalder. Dette medfører bortfald af indsats over for ti renseanlæg og 25 dambrug i første planperiode samt bortfald af indsats over for 117 regnbetingede udløb og ca ukloakerede ejendomme i forhold til det samlede indsatskrav for vandplanerne for første og anden planperiode. Det bemærkes, at en kommune kan vælge at fastholde en spildevandsindsats, hvis indsatsen har betydning for opnåelse af miljømålet for et nedstrøms liggende målsat vandløb. Ændringer i indsatser som følge af behandling af høringssvar til den offentlige høring. Der udskydes indsats for ét renseanlæg, ca. 50 regnbetingede udløb og ca. 437 ukloakerede ejendomme til vandplanerne for anden planperiode. 3
4 Udskydelserne skyldes, at en række kommuner i deres høringssvar til forslag til vandplanerne har anført, at de ikke har mulighed for at nå at gennemføre de pågældende indsatser i første planperiode, men har en konkret plan for gennemførsel af indsatser i løbet af 2. planperiode. Det er derfor besluttet at udskyde indsatserne til anden planperiode. Endvidere er tre mindre oplande med indsats over for i alt ca. 42 ukloakerede ejendomme efter ønske fra kommunerne medtaget i vandplanerne. Det er muligt at orientere sig om ændringerne i spildevandsindsatserne ved at zoome ind på indsatserne på Naturstyrelsens ændringskort: miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1ekstrah2014 Generel udskydelse af frist for spildevandsindsatser. På baggrund af den knap 2-årige forsinkelse af vandplanplanarbejdet, der har været konsekvensen af, at Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 kendte de statslige vandplaner for ugyldige og med udgangspunkt i, at en række kommuner under høringen har oplyst, at de vil have vanskeligt ved at nå at gennemføre spildevandsindsatserne inden udgangen af 2015, ændres fristen for gennemførelse af spildevandsindsatsen således, at kommunerne skal have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne for første planperiode. Kommunerne vil hermed have to år fra vedtagelsen af vandplanerne til at meddele påbud og gennemføre indsatserne overfor regnbetingede udløb og renseanlæg. Forlængelsen af fristen vil fremgå af en note til vandplanens indsatsprogram i tabel Det vil også fremgå, at forlængelsen af fristen vil kunne have konsekvenser for målopfyldelsen i vandløb i første planperiode. Endelig vil det fremgå af noten, at iværksættelse af indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse desuden kan udskydes i overensstemmelse med øvrige gældende regler herom Søer Der foretages enkelte ændringer i indsatser på sø-området. 57 indsatser over for ukloakerede ejendomme og én indsats vedr. sørestaurering bortfalder, idet det er besluttet i vandplanerne at udtage en række søer under 5 hektar, som ikke indgår i basisanalysen for anden planperiode. Endvidere bortfalder én indsats vedr. sørestaurering, idet tilstanden for søen er ændret til god tilstand, da søen ifølge basisanalysen for anden planperiode har målopfyldelse. Det er muligt at orientere sig om ændringer i indsatser over for søer ved at zoome ind på søerne på Naturstyrelsens ændringskort: miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1ekstrah Kvælstof/fosfor Virkemidlet målrettede efterafgrøder udtages af vandplanerne. I vandplaner for første planperiode var der krav om ca ha målrettede efterafgrøder. Ændringen er en udmøntning af dele af regeringens aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative af 2. april 2014 om Vækstplan for Fødevarer. Vækstplan for Fødevarer indeholder desuden aftale om bl.a. at ændre randzoneloven med henblik på at reducere det samlede randzone-areal til ca ha samt at forhøje det generelle efterafgrødekrav med hektar fra Krav vedr. randzoner og generelle efterafgrøder er reguleret i henholdsvis lov om randzoner og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i perioden og om plantedække, og ændringer heraf sker således ved en ændring af disse regelsæt. Da krav vedr. randzoner og generelle efterafgrøder således ikke fastsættes direkte i og ikke får retsvirkning gennem vandplanerne, er følgeændringer i vandplanerne vedr. randzoner og generelle efterafgrøder ikke en del af den supplerende offentlige høring af vandplanerne. Endvidere bortfalder krav om etablering af tre P-ådale, idet undersøgelser viser, at det ikke er muligt at anlægge disse inden for det pågældende opland. P-ådalene skulle være placeret ved Dronninglund Møllesø i Nordjylland, Stilling Solbjerg Sø i Midtjylland og Kongskilde Møllesø på Sjælland. 4
5 2.6. Grundvand En indsats vedr. vandindvinding bortfalder på baggrund af den politiske beslutning om at tilrette afgrænsningen af vandløb i vandplanerne for første planperiode med afgrænsningen af vandløb i basisanalysen for anden planperiode, jf. ovenfor. Vandindvindingen er placeret nær Ledøje på Sjælland. Ændringen kan ses på Naturstyrelsens ændringskort: miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1ekstrah Miljøfarlige forurenende stoffer Alle vandløbsstrækninger, der udgår fra vandplanforslagene, jf. beslutningen om at tilrette afgrænsningen af vandløb i vandplanerne for første planperiode med afgrænsningen af vandløb i basisanalysen for anden planperiode, udtages fra indsatskategorier for miljøfarlige forurenende stoffer. I indsatskategori 2 udtages 985 km ud af km vandløb, og i indsatskategori 3 udtages 117 km vandløb ud af 350 km. Ændringerne for indsatskategori 2 er jævnt fordelt over hele landet. Ændringerne for indsatskategori 3 forefindes primært i Jylland. Indsatskategori 2 vedrører vandområder under observation for koncentration af miljøfremmede stoffer. Indsatskategori 3 vedrører vandområder med behov for stofspecifik indsats over for miljøfremmede stoffer. Vandløbsstrækningerne, der udtages af indsatskategorierne, kan ses på Naturstyrelsens ændringskort: miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1ekstrah Resume af behandlingen af høringssvar afgivet til den offentlige høring over forslag til vandplaner Dette afsnit indeholder en kortfattet overordnet beskrivelse af de væsentligste emner i de høringssvar, som Naturstyrelsen har modtaget i forbindelse med den offentlige høring af forslag til vandplaner. Der blev modtaget et stort antal høringssvar, der omhandler mange forskellige emner og områder i vandplanerne. Resumeet redegør for Naturstyrelsens fremgangsmåde vedrørende behandling af høringssvar og beskriver de væsentligste juridiske og faglige forhold i de modtagne høringssvar samt hertil. Som beskrevet ovenfor vil Naturstyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af vandplanerne offentliggøre detaljerede høringsnotater, der redegør for de modtagne høringssvars indhold og Naturstyrelsens bemærkninger hertil. Det bemærkes, at dette afsnit ikke er en del af det materiale, der er i supplerende offentlig høring. 3.1 Behandling af modtagne høringssvar Naturstyrelsen har behandlet alle høringssvar. Høringssvarene er karakteriseret som værende af enten lokal eller overordnet karakter. De lokale høringssvar omhandler specifikke geografiske lokaliteter eller vandområder. Høringssvarene spænder fra konkrete, faktiske oplysninger om lokaliteten til synspunkter vedrørende den indsats, der er foreslået iværksat i det konkrete område. De overordnede svar indeholder synspunkter om generelle spørgsmål, såsom hvordan Danmark implementerer vandrammedirektivet sammenlignet med andre europæiske lande, de økonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet, generelle synspunkter om de anvendte virkemidler, tidsfristerne for gennemførelse af indsatser osv. Naturstyrelsen har som led i behandlingen af høringssvar taget stilling til, om det enkelte høringssvar skal imødekommes og føre til ændringer af vandplanerne. Såfremt et høringssvar omhandler overordnede, generelle spørgsmål, har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af, hvorvidt høringssvaret indeholder nye oplysninger, der bør føre til generelle ændringer i vandplanerne. Dette har blandt andet medført ændringer i enkelte af vandplanernes retningslinjer samt en generel udskydelse af fristen for spildevandsindsatsen, hvilket beskrives nærmere i afsnit 3 herunder. Såfremt et høringssvar omhandler indsatsprogrammet eller de oplysninger, der ligger til grund herfor, er vurderingen foretaget ud fra Naturstyrelsens Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, maj Retningslinjerne udgør grundlaget for udarbejdelse af indsatsprogrammer og de dele af vandplanerne, som er en forudsætning for udarbejdelsen af indsatsprogrammerne. Retningslinjerne er offentliggjort på NST s hjemmeside. Såfremt et høringssvar indeholder nye oplysninger om faktiske forhold i vandplanerne, der, når de sammenholdes med retningslinjerne for udarbejdelse af indsatsprogrammet, tilsiger, at en konkret indsats eller oplysninger, der ligger til grund herfor, bør ændres, har Naturstyrelsen ændret i den 5
6 pågældende indsats eller oplysningerne herom. De ændringer, som behandlingen af høringssvar har medført, beskrives i afsnit 3 herunder. Som nævnt indledningsvist omhandler mange høringssvar vandområder eller indsatser, der ikke længere indgår i planerne. Det gælder især vandløb, som er udtaget af planerne, fordi de samlede vandløbsstrækninger reduceres fra km til km, så der er sammenhæng mellem vandløb i 1. generation vandplaner og 2. generation vandplaner. Det gælder endvidere indsatser, som knytter sig til virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, som ikke længere indgår i planerne på samme måde, som de ikke længere indgår 2. generation vandplaner. I det omfang, at høringssvar påpeger grunde til, at vandområder eller indsatser ikke bør være en del af planerne, er høringssvarene betragtet som imødekomne og er dermed ikke behandlet konkret. 3.2 Væsentlige juridiske og faglige forhold i de modtagne høringssvar Særligt om høringssvar om implementering af vandrammedirektivet I mange høringssvar fra private grundejere og landbrugsforeninger anføres det, at Danmark er i gang med at gennemføre en implementering af vandrammedirektivet, der går udover, hvad Danmark er forpligtet til efter direktivet, uden at dette er positivt tilvalgt af Folketinget. Det anføres, at overimplementering bla. er foretaget i forhold brug af undtagelser, karakterisering og udpegning af vandløb, gødningsrestriktioner mv., og at overimplementeringen er uholdbar for landets økonomi og konkurrenceevne. Vandrammedirektivet er for så vidt angår første planperiode implementeret i dansk ret ved miljømålsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Det er Naturstyrelsens vurdering, at direktivet er korrekt implementeret i dansk ret. Direktivets (og dermed også miljømålslovens) formål og mål udmøntes gennem vandplanerne, hvori den konkrete vandplanlægning fastlægges. Den konkrete vandplanlægning er fastlagt efter, hvilke særlige udfordringer der er for vandmiljøet i Danmark. Det er Naturstyrelsens vurdering, at den konkrete vandplanlægning er fastlagt på en sådan måde, at direktivets formål og mål kan indfris med vandplanerne. Det er desuden Naturstyrelsens vurdering, at den konkrete vandplanlægning ikke er i strid med hverken vandrammedirektivet eller andre EU-direktiver. Ifølge vandrammedirektivets forudsætninger (præambler) er der forskellige forhold og behov i EU-landene, som kræver forskellige specifikke løsninger. Vandplanlægningen efter vandrammedirektivet skal tage højde for den forskel i geografi og naturforhold, der eksisterer i EU s medlemslande. Med andre ord skal indsatsprogrammerne i de enkelte lande være tilpasset lokale forhold. Vandrammedirektivets mål om god tilstand i kystvande, vandløb, søer og grundvand er endnu ikke opfyldt i Danmark, og der er således behov for at gennemføre tiltag til forbedringer. Grundlaget for vurdering af vandområderens økologiske tilstand i vandplanerne for første planperiode bygger på EU-Kommissionens interkalibreringsbeslutning af 30. oktober 2008, hvori der fastlægges grænser for smådyrerne i vandløb (DVFI), klorofyl a i søer samt ålegræsdybdegrænsen i kystvandene. Efterfølgende har EU-Kommissionen den 20. september 2013 offentliggjort en ny interkalibreringsbeslutning, som indeholder en række yderligere kvalitetselementer. Med hensyn til karakterisering af vandområder har Danmark fuldt vandrammedirektivet samt vejledninger hertil. Danmarks forpligtelse i forhold til f.eks. afgrænsning af små vandområder (f.eks. vandløb med et afstrømningsområde mindre end 10 km2) hviler på en vurdering af vandområdets betydning i forhold til vandrammedirektivets formål, dvs. navnlig økologisk betydning og betydning for beskyttede områder og natur. Særegne nationale forhold kan således medføre betydelig forskel i forhold til forpligtelsen til at afgrænse små vandområder. I Danmark er der mange små vandløb, og flere af dem har stor naturværdi. F.eks. er mange af de små vandløb vigtige for en god fiskebestand i større vandløb, da de fungerer som gyde og opvækstvand for fisk. Særligt om høringssvar om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation Mange private grundejere og foreninger argumenterer for, at ejendommenes drift i uvæsentligt omfang bidrager til kvælstof- og fosforudvaskning sammenholdt med de påførte driftsomlægninger, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem formål og virkningen af de i vandplanerne foreslåede indsatser. Det gøres på den baggrund gældende, at vandplanerne og de deri indeholdte virkemidler, herunder ændret 6
7 vandløbsvedligeholdelse, randzoner og efterafgrøder, har ekspropriationslignende karakter og udgør et brud på ejendomsrettens ukrænkelighed i henhold til grundlovens 73 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 1, art. 1. Det anføres i den forbindelse, at vandplanerne, der vil ramme landbruget uforholdsmæssigt hårdt, vil medføre mange og betydelige erstatningskrav. Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peges der i almindelighed navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske personer. Det er vurderingen, at initiativerne i vandplanernesom udgangspunkt ikke er ekspropriative indgreb. Det kan imidlertid ikke på forhånd fuldstændig udelukkes, at enkelte indsatser i konkrete tilfælde i sig selv vil ramme enkelte lodsejere så atypisk hårdt, at der bliver tale om ekspropriation. Dette vil dog skulle vurderes konkret fra sag til sag. Er der i et konkret tilfælde tale om ekspropriation, vil den enkelte lodsejer efter grundloven have krav på fuld erstatning for sit tab. Den endelige afgørelse herom tilkommer domstolene. Naturstyrelsen vil være opmærksom herpå i forbindelse med gennemførelsen af vandplanerne. Særligt om høringssvar om det faglige grundlag kvælstof I adskillige høringssvar fra private lodsejere og landbrugsforeninger kritiseres det, at kvælstof tillægges afgørende betydning for vandmiljøet i Danmark. Dette er ifølge høringsparterne ikke i overensstemmelse med resultaterne af nyere forskning fra f.eks. Sverige, Tyskland og Canada, som alle har planteproduktion under samme klimatiske og jordbundsmæssige forhold, som vi har i Danmark. Her tillægges kvælstoffet ikke den samme afgørende betydning for vandmiljøet. Høringsparterne efterlyser nyere dansk forskning, der dokumenterer kvælstofs negative indflydelse på de danske vandområder, og mener ikke, at det har været muligt at få forelagt en sådan dokumentation. Tilstanden i vandmiljøet er senest vurderet i basisanalysen for anden planperiode, der blev offentliggjort i februar Tilstanden er svagt forbedret, men hovedparten af de vurderede vandområder opfylder stadig ikke målet om god tilstand. For kystvande vurderes hovedårsagen at være for stor tilførsel af kvælstof. Landbrugets udledninger udgør hovedparten af den landbaserede kvælstoftilførsel til kystvande. Derfor fastlægges der i vandplanerne for første planperiode indsatser for at reducere tilførslerne af kvælstof til vandmiljøet. I forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionens arbejde blev kvælstof ligeledes drøftet, og der blev nedsat en arbejdsgruppe om kvælstof, som var sammensat bredt med repræsentanter fra det danske forskningsmiljø. Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Videncentret for Landbrug samt Miljøministeriet og Fødevareministeriet deltog også i arbejdsgruppen. Af afrapporteringen fra 29. juni 2012 fremgår bl.a., at Danmark har hovedansvaret for udledningen af næringsstoffer til søer, vandløb, fjorde og mange af de kystnære områder, at reduktionen af kvælstof til det marine vandmiljø er en afgørende forudsætning for vandmiljøets mulighed for at genskabe god økologisk tilstand, og at der fremadrettet fortsat bør være fokus på reduktion af både kvælstof og fosfor. Forskere fra AU, AU/DCE, SDU, KU og DHI var medlemmer af arbejdsgruppen, og konklusionen ovenfor baserer sig primært på deres forskningsresultater. Særligt om høringssvar om samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser Over 1300 høringssvar omhandler forskellige aspekter omkring vandplanernes samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det anføres, at de privat-, erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af vandplanerne er uforholdsmæssigt høje,, atdansk landbrugs konkurrencedygtighed desuden vil blive udfordret endnu mere, end den i forvejen er, og at der mangler 7
8 økonomiske konsekvensanalyser af tiltagene i vandplanerne både for landbrugserhvervet og samfundet som helhed (herunder de beskæftigelsesmæssige konsekvenser). I forbindelse med regeringens vedtagelse af de endelige udkast til vandplaner i november 2011 blev det opgjort, at omkostningerne til gennemførelse af vandplanerne i første planperiode ville være ca. 2,2 mia. kr. Omkostningerne finansieres ved national bevilling og EU-midler. Hertil kommer anlægsomkostninger på ca. 3,5 mia. kr. i forbindelse med spildevandsindsatsen, der primært er borger- og forsyningsfinansieret. Landbrugserhvervets omkostninger ved en reduktion af kvælstofudledning med ca tons N, som forudsat i høringsversionen af vandplanerne for første planperiode, er af Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, opgjort til 135 mio. kr. årligt 1. Analysen tager højde for, at ændret vandløbsvedligeholdelse og randzonerne kompenseres ligesom vådområder finansieres med statslige tilskud. Analysen inddrager ikke det forhold, at der som en del af en samlet politisk aftale om bl.a. vandplanernes indsatser, i 2011 blev gennemført lettelser af jordskatterne med samlet set 350 mio. kr. årligt, når der tages højde for at pesticidafgifterne samtidigt forøgedes. Hertil kommer, at dermed Vækstplan for Fødevarer sker en reduktion i kravet om efterafgrøder, hvilket vurderes at reducere erhvervets omkostninger med godt 40 mio. kr. Særligt om høringssvar om fritagelse for udarbejdelse af kommunal handleplan Flere kommuner finder det unødigt at udarbejde og vedtage kommunale handleplaner i første planperiode grundet vandplanernes forsinkelse, hvorfor Miljøministeriet opfordres til at fritage kommunerne fra at udarbejde de kommunale handleplaner, der udgår fra næste planperiode. Miljømålsloven giver ikke hjemmel til at fravige pligten til at udarbejde de kommunale handleplaner for første planperiode. Efter miljømålslovens 31 c skal kommunalbestyrelserne vedtage den kommunale handleplan senest ét år efter vandplanens offentliggørelse. 1 Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 (FOI Udredning 2012/6) 8
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereVandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.
Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring
Læs mereProgram. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug
Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. juni 2015 J.nr.: NMK-400-00371 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Naturstyrelsens vedtagelse af Vandplan 2.6 Østersøen Natur-
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge
NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01061 Ref. katka Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N216 Saltum Bjerge Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHøringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.
NOTAT Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning. I lovforslaget beskrives at formålet er: at indføre et nyt koncept for vandplanlægning, der skal sikre en smidigere, enklere
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereGodkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder
Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereVandplaner set fra kommunalt synspunkt
Vandplaner set fra kommunalt synspunkt Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Vandplanerne nødvendige men mangelfulde Vandmiljø, klimatilpasning og valg af indsats Forsyning og vandplaner Kerneopgaven
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereJuridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner. Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen.
Juridiske spørgsmål rejst i høringssvarene vedrørende vandplaner Ved Oluf Engberg, Kontorchef JURA, Naturstyrelsen. Status for høring af vandplaner Den offentlige høring af forslag til 23 vandplaner blev
Læs mereTillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3
Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereBilag 1 Notat om vandområdeplan
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mereVandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Læs mereHøringsnotat. Udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Udkast til bekendtgørelsen og vejledningen blev sendt i ekstern høring den 6. juli 2018 med frist
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereSKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN. Vurdering er sket på baggrund af følgende punkter:
NOTAT 29. MARTS 2017 JOURNALNUMMER -06.00.05-G01-1-16 SKREVET AF HEIDI KJÆR GENNEMGANG AF SPILDEVANDSPLAN KB har på mødet den 24. november 2016 truffet en beslutning om at lade NFK se nærmere på spildevandsplanens
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereVandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar
Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring
Læs mereSvendborg Kommunes vandplansindsats i 2015
Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereHøring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereHøringsnotat. Forslag til vandplaner for Danmarks 23 hovedvandoplande. Resumé og kommentering af høringssvar af overordnet karakter.
Høringsnotat Forslag til vandplaner for Danmarks 23 hovedvandoplande Resumé og kommentering af høringssvar af overordnet karakter Oktober 2014 Titel: Høringsnotat Forslag til vandplaner for Danmarks 23
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mere