KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September

2 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2: Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3: Prøvebestemmelser 6 Generelle bestemmelser INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold 7 Uddannelsernes tilrettelæggelse 8 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation 11 Modulet Organisatorisk læring (valgmodul) 12Modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (valgmodul) 13 Modulet Unge og uddannelse (valgmodul) 14 Modulet Sundhed og læring (valgmodul) 15 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 16 Modulet Læring og forandring i praksis 17 Kandidatspeciale 18 Prøve i supplerende studieaktivitet jf. 5 stk Oversigt over obligatoriske prøver 20 Oversigt over prøver i valgfag 21 Oversigt over prøver i supplerende studieaktivitet 22 Omprøve Kapitel 5: Andre bestemmelser 23 Dispensation 24 Retningslinjer for opsplitning af grupper 25 Uddybende information 26 Ikrafttrædelse 2

3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læreprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, evalueringskonsulent. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne tilegne sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling, herunder it-medieret formidling: læringsteori pædagogik og didaktik organisatorisk læring evaluering kultur og multikulturelle kontekster for læring og forandringsprocesser 3

4 Stk.4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne: mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv på et videnskabeligt grundlag skal kunne reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller. formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne: styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper. igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på følgende områder læring og forandring i uddannelseskontekster (valgmodulet Pædagogik og pædagogisk innovation ), læring og forandring i organisationskontekster (valgmodulet Organisatorisk læring ) læring og forandring i internationale institutioner og organisation (valgmodulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer ) læring og forandring i relation til unge og uddannelse (Modulet Unge og uddannelse, kun afdelingen i København) læring og forandring i relation til sundhed (Modulet Sundhed og læring, kun afdelingen i København, opstart februar 2015). På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder: 1. Pædagogik og læringsteori 2. Didaktik og evaluering 3. Kultur og multikulturelle kontekster 4. Organisatorisk læring Eksempler på uddannelser der kan give adgang til optagelse er bacheloruddannelse i anvendt filosofi, sociologi, psykologi, kommunikation og digitale medier, international virksomhedskommunikation, sprog og internationale studier, samfundsfag. 4

5 Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Uddannelsesvidenskab, pædagogik, sociologi. Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser: Professionsbacheloruddannelsen som lærer, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. For yderligere oplysninger om adgangsgivende uddannelser se Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Ansøgere med en professionsbacheloruddannelse i sygepleje eller professionsbacheloruddannelse i socialrådgivning, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser for adgang, kan optages på betingelse af, at der på 7. semester gennemføres supplerende studieaktivitet af et omfang på 10 ECTS, tilrettelagt af uddannelsen. Den supplerende studieaktivitet har fokus på læringsteori og tilrettelægges og afholdes parallelt med og indenfor rammerne af modulet Viden om læring og forandringsprocesser. Den skal være gennemført og bestået på 7. semester senest 1. november for at den studerende er berettiget til at kunne fortsætte på studiet og gå til de eksamener, der følger efter prøve 1. Stk. 7 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i læring og forandringsprocesser. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change. KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 6 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls læringsmål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan, hvor intet andet er bestemt, udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i 5

6 projektrapporten. Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig indenfor det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ikke afleveret, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen.. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået. Stk. 9 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 12 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den 6

7 enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet. KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 7 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem fem moduler á hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3. Stk. 2 Nedenstående moduler er obligatoriske: Viden om læring og forandringsprocesser 7. semester 30 ECTS-point Læring i multikulturelle kontekster 8. semester 10 ECTS-point Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 9. semester 10 ECTS-point Læring og forandring i praksis* 9. semester 20 ECTS-point /10 ECTS-point Kandidatspeciale 10. semester 30 ECTS-point *Studerende har på 9. semester to valgmuligheder: 1. at gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med en vægtning svarende til 20 ECTS-points som et praksisophold i Danmark eller udlandet. 2. at gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med en vægtning svarende til 10 ECTS-points som et praksisophold i Danmark eller udlandet i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTSpoints, som skal læses på et universitet i udlandet. Stk. 3 Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de anførte moduler: Pædagogik og pædagogisk innovation 8. semester 20 ECTS-point Organisatorisk læring 8. semester 20 ECTS-point Uddannelse og kompetenceudvikling i 8. semester 20 ECTS-point internationale institutioner og organisationer* Unge og uddannelse** 8. semester 20 ECTS points Sundhed og læring** 8. semester 20 ECTS points * udbydes kun på AAU-CpH **udbydes kun på AAU-CpH Stk. 4 De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, at studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Stk. 5 Undervisning på modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer foregår på engelsk. Stk. 6 I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler på 8. semester med valgfag fra en anden kandidatuddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring. 7

8 Stk. 7 De i 4 formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i kurser og undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, arbejde med læringsportfolio uddannelsen igennem samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS). Stk. 8 Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet Viden om læring og forandringsprocesser og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i lærings- og uddannelsesforskning. Der er prøve i modulet Viden om læring og forandringsprocesser, der endvidere skrives projekt inden for semesterets tema med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en projekthjemmeside. Stk. 9 Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet Design af lærings- og forandringsforløb og omfatter modulet Læring i multikulturelle kontekster samt valgmodulerne valgmodulet Pædagogik og pædagogisk innovation, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse valgmodulet Organisatorisk læring, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer valgmodulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, der omfatter læring og forandringsprocesser i forbindelse med internationale samarbejder, herunder et særligt fokus på globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling valgmodulet Unge og uddannelse der omhandler læring og forandringsprocesser med særligt fokus på unge, herunder de strukturer og betingelser, der påvirker de unge og uddannelsessystemet, relationerne mellem unge og uddannelsessystemet og viden om hvordan forandringsprocesser på uddannelsesinstitutionsniveau påvirker unges muligheder og barrierer for at gennemføre uddannelse (Kun i afdelingen i København). valgmodulet Sundhed og læring, der omfatter læring og forandringsprocesser i relation til sundhed, herunder sundhedsprofessioner og brugergrupper, sundhedsorganisationer, teknologier og styringsformer, velfærdsstat, sundhed og livsstil (fra feb. 2015, kun i afdelingen i København). Den studerende skal skrive et projekt inden for valgmodulets område og to artikler til uddannelsens nettidsskrift. Stk. 10 Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet Læring og forandring i praksis. Den studerende gennemfører et projekt, hvori indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i indeller udland. Stk. 11 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. 8 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser Modulets placering: 7.semester Modulets omfang: 30 ECTS Der afholdes kurser inden for følgende områder: videnskabsteori, metoder i lærings- og uddannelsesforskning, læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori. Modulet har fokus på udvikling af samarbejdskompetencer i grupper. I løbet af semestret udarbejdes en projektrapport samt en projekthjemmeside inden for temaet viden om læring og forandringsprocesser. Modulet afsluttes med en mundtlig projektfremlæggelse. 8

9 Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring evalueringsteori i relation til læring og forandringsprocesser videnskabsteori og metode i relation til studier af læreprocesser empiriske metoder inden for lærings- og uddannelsesforskning, herunder anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder videnskabsteoretiske forudsætninger for og metodologiske aspekter af problemorienteret projektarbejde som tilgang til studier og forskning Færdigheder i at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for lærings- og uddannelsesområdet at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning at anvende ikt som medie til dokumentation og formidling af læring og forandringsprocesser at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke fagfæller Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for lærings- og uddannelsesområdet og at kunne påtage sig et selvstændigt ansvar på videnskabeligt niveau at kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern, mundtlig og skriftlig prøve i Viden om læring og forandringsprocesser (Knowledge of Learning and Innovative Change). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en projekthjemmeside. Ved gruppesamarbejde indgår hjemmesiden i gruppens fælles ansvar. Sidetal: Projektrapporten må mindst være på 15 og højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer projekthjemmesiden, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Normeret prøvetid jf. 6 Stk. 3. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster 9

10 Modulets placering: 8.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Der afholdes kursus inden for læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om kultur, kulturel forandring samt interkulturel kommunikation kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i et kulturperspektiv. Færdigheder i at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring i multikulturelle kontekster at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekter og deres betydning at analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring i multikulturelle kontekster på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet artikel. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige lærer. Sidetal: Artiklen skal være på mindst 7 og højst 10 sider Prøvetid: 30 minutter incl. votering og meddelelse af resultat. Den studerendes mundtlige oplæg skal vare 10 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt og skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation (valgmodul) 10

11 Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Der afholdes kursus inden for pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om pædagogik og didaktik med særligt henblik på undervisning, læring og innovation i uddannelseskontekster metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området pædagogik og pædagogisk innovation at eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser at understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk grundlag i samspil med specifikke brugergrupper, herunder at indtænke ikt som et muligt redskab at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området pædagogik og pædagogisk innovation på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder at undervise og vejlede i pædagogik og didaktik på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i uddannelseskontekster Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 3 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Pædagogik og pædagogisk innovation (Pedagogy and Pedagogical Innovation). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. 6 Stk. 3, Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne 11

12 for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11 Modulet Organisatorisk læring (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Der afholdes kurser inden for organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring metoder og analytiske problemstillinger vedrørende udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området organisatorisk læring at kunne anvende metoder til design og implementering af læring og forandringsprocesser i organisationer at kunne tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper at kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området organisatorisk læring på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisationskontekster Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Organisatorisk læring (Organizational Learning). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt 12

13 udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. 6 Stk. 3.. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Der afholdes kurser inden for globale betingelser og muligheder for læring og kompetenceudvikling samt design og gennemførelse af læreprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling og uddannelse teorier inden for komparativ uddannelses- og organisationsforskning teorier om didaktik og pædagogik med særligt henblik på facilitering af læring for voksne uddannelseskultur, uddannelsestradition og læringssyn i forskellige lande og regioner design af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster Færdigheder i at beskrive og analysere rammer og betingelser for uddannelse og læring i internationale kontekster, herunder at foretage komparative analyser at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser af læring og forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster mshp. at afdække kulturaspektets betydning at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt specialiseringens videnskabelige teorier og metoder at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekters og samfundsmæssige rammebetingelsers betydning at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring og forandring i internationale institutions- og organisationskontekster på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb i internationale kontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel 13

14 mangfoldighed og kompleksitet i analyse og design af internationale institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (Education and Competence Development in International Institutions and Organizations). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøvens skriftlige og mundtlige del gennemføres på dansk eller engelsk. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. 6 Stk. 3. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Unge og uddannelse (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Der afholdes kurser inden for uddannelsesteori og politik, teorier om unge, inklusion, læring, pædagogik og didaktik. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om unge og uddannelse med fokus på ungdoms- og uddannelsessociologi samt uddannelsespolitik i nationalt og internationalt perspektiv teorier og metoder til at undersøge skiftende forståelser og diskurser om unge og uddannelse og deres betydning for uddannelsespolitiske tiltag kvalitative og kvantitative metoder til at gennemføre empirisk arbejde om unge og uddannelse og metodernes videnskabsteoretiske og epistemologiske forudsætninger Færdigheder i at kunne anvende og eksperimentere med metoder til og design af undersøgelser af unge og uddannelse at understøtte en nuanceret forståelse af unge og uddannelse nationalt som internationalt 14

15 at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området unge og uddannelse at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området unge og uddannelse på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af unge og uddannelse gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder at undervise og vejlede i problemstillinger omhandlende unge og uddannelse på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere forandringsprocesser i uddannelseskontekster Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Unge og uddannelse. Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle en problemorienteret undersøgelse af unge og uddannelse og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: Jf. 6 Stk. 3 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 14 Modulet Sundhed og læring (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Der afholdes kurser indenfor tematikkerne: Sundhedsprofessioner og brugergrupper, sundhedsorganisationer, teknologier og styringsformer, velfærdsstat, sundhed og livsstil. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om Teorier om in- og eksklusionsprocesser i relation til sundhed, læring og forandringsprocesser, herunder også teorier om krop og identitet 15

16 Teorier om metoder til udforskning af undervisnings- eller vejledningsrelaterede møder mellem professioner og brugere herunder udforskning af forskellige vidensformer i relation til spørgsmål om sundhed, læring og forandring Teorier og metoder til analyse af organiseringsformer af sundhedspraksis og sundhedsrelaterede lærings- og forandringsprocesser. Herunder betydningen af rumlige omgivelser og sundhedsteknologier Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser indenfor området læring og forandringsprocesser relateret til sundhed at identificere relevante problemstillinger i forhold til læring og forandringsprocesser relateret til sundhed, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at beskrive og analysere problemstillinger i institutionelle møder mellem sundhedsprofessionelle og brugere, fx med fokus på modsatrettede krav i forhold til ekspertise eller vidensformer. at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder indenfor området læring og forandringsprocesser relateret til sundhed på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og forandringsprocesser relateret til sundhed gennem brug af relevante teorier og undersøgelsesmetoder at undervise og vejlede i læring og forandringsprocesser relateret til sundhed på videnskabeligt niveau at kunne evaluere nationale eller lokale sundhedsinitiativer på samfundsplan, fx sundhedsfremmestrategier på institutionsplan, på arbejdspladsen eller på individplan Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 7 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Sundhed og Læring (Health and Education). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle læring og forandringsprocesser i forhold til sundhed og skrives med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 højst 20 sider pr. studerende ved gruppearbejde og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke tælles med i førnævnte sidetal. Prøvetid jf. 6 Stk. 3. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 20 ECTS-points. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelsen af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 15 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 16

17 Modulets placering: 7.-9.semester Modulets omfang:10 ECTS-point. Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. De studerende indføres gradvist i anvendelsen af portfolio. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af elektronisk portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) ved studiets start samt ved overgangen mellem 7./8. semester og 8./9. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer læringsteoretiske, didaktiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale (studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen) samt evne til at identificere videnskabelige problemstillinger i forbindelse med brugen heraf. Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for brugen af portfolio og faglig udviklingssamtale at anvende portfolio og faglig udviklingssamtale som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser at anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området portfolio og faglig udviklingssamtale på baggrund af undervisningen i modulet samt egen deltagelse i SUS at kunne arbejde kritiskrefleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj i forskellige kontekster at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder inden for fagområdet Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory andpractice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en bunden, skriftlig hjemmeopgave om et emne inden for modulets faglige ramme. Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og udviklingssamtaler i praksis. Sidetal: Den skriftlige del af opgaven må mindst være på 10 sider og højst på 20. Prøvetid jf. 6 Stk. 3. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Det skriftlige produkt og den mundtlige samtale skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 17

18 De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. 16 Modulet Læring og forandring i praksis Modulets placering: 9.semester Modulets omfang: 20 ETCS-point I modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en praksiskontekst i ind- eller udland. Der afholdes kurser med fokus på samspil mellem teori og praksis. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om udvalgte teoriers relevans og anvendelsesmuligheder, dvs. deres forskningsmæssige rækkevidde i relation til videnskabelige undersøgelser af læring i en specifik praksiskontekst udvalgte undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder i relation til lærings- og uddannelsesforskning i en specifik praksis forskellige roller og disses betydning i forbindelse med læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser i praksis. Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring og forandring i praksis at kunne vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis at kunne analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis at kunne identificere relevante problemstillinger i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser på baggrund af faglig refleksion at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet i en specifik praksiskontekst på videnskabeligt niveau at kunne designe og/eller implementere lærings- og forandringsforløb målrettet en specifik praksis på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis. på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder Modulet afsluttes på 9. semester med prøve 10 eller prøve 11 (jf. 7 stk. 2): Prøve 9 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den/de studerendes praksisprojekt og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten (incl. artiklen) kan udarbejdes i grupper på op til højst tre studerende. 18

19 Projektrapporten skal have et omfang på - v. 1 studerende min. 20 sider og max 30 sider exclusiv artiklen - v. 2 studerende min 30 sider og max. 55 sider exclusiv artiklen - v. 3 studerende min 40 sider og max. 75 sider exclusiv artiklen. Artiklen må være på mindst 3 og højst 5 sider. Vægtning: De studieelementer der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøve 10 En intern mundtlig prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den studerendes praksisprojekt og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten (incl. artiklen) kan udarbejdes i grupper på op til højst tre studerende. Projektrapporten skal have et omfang på - v. 1 studerende min. 15 sider og max. 25 sider. - v. 2 studerende min 20 sider og max. 45 sider - v. 3 studerende min 25 sider og max. 60 sider Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider. Vægtning: De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 17 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. Semester Modulets omfang: 30 ECTS-point Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens fagområde. Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt tidsplan jf. specialekontrakt. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. 6 stk. 12. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om specialets teorier og metoder, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning. 19

20 en nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle sammenhæng Færdigheder i selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af specialets problemstilling selvstændigt og på videnskabeligt grundlaget kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 11 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én studerende eller en gruppe på højst tre studerende udarbejdet kandidatspeciale samt en artikel. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Sidetal: Kandidatspecialet må højst være på mindst 35 sider og højst 70 sider pr. studerende, mindst 40 sider og højst 80 sider ved individuelt udarbejdede kandidatspecialer. Artiklen skal være på mindst 3 og højst 5 sider. Artiklen tæller med i det samlede sidetal for kandidatspecialet. Der udarbejdes et kandidatspecialeresumé på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Normeret prøvetid: v. 1 studerende 40 minutter incl votering, v. 2 studerende 65 minutter incl. votering, v. 3 studerende 90 minutter incl. votering. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. De skriftlige specialearbejder og den mundtlige prøve skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 18 Prøve i supplerende studieaktivitet jf. 5 stk. 6 Modulet Læringsteori (supplerende studieaktivitet) Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. 20