Høringssvar til forslag til vandplan

Transkript

1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015 forventes det, at fristen er for kort til at fauna kan indvandre i vandløb samt, at indsatsen kan afspejles i søernes status allerede i Mange af de foreslåede virkemidler er rettet mod landbrug. De fleste af kommunens søer og vandløb ligger i byzone. Det vurderes, at de medtagne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at opnå god økologisk tilstand for alle de målsatte vandområder. Det vil bl.a. som minimum kræve, at lovlige udledninger til søer og moser skal fornyes. Center for Plan og Miljø Ådalsparkvej Hørsholm Tlf Fax pom-post@horsholm.dk Kontaktperson Tina Weile Biolog Direkte tlf Klimatilpasninger Klimatilpasninger fylder meget på baggrund af de senere års regnhændelser. Kommunen er i gang med at se på, hvordan vi kan forebygge oversvømmelser, og det er en stor udfordring at skabe synergi mellem klimaindsats og vandplanens miljømål. Fristudskydelse for kystvand Al kystvand omkring Hørsholm er omfattet af tidsfristudskydelse grundet for lidt viden. Mens vi godt forstår bevæggrundene til dette, så er det en beklagelig situation, der på kort sigt ikke bidrager til at forbedre vores marine natur og på lang sigt kan øge de udgifter samfundet skal bruge for at opfylde mål i kommende planperioder

2 Data Ved den tekniske høring fremsendte vi nye data omkring vandløb og søer. Disse er ikke medtaget som baseline i den fremsendte vandplan. Derfor fremsendes de igen, og vi regner med, at de dele, der ikke allerede er indarbejdet, indarbejdes i den videre proces med udarbejdelse af de endelige vandplaner. Tidsfrist Når handleplanerne er vedtaget har kommunen kun godt 3 år til at opnå målene, det er ikke realistisk. Side 2/7 Økonomi Det vurderes, at økonomien bag vandplanerne er kraftigt undervurderet. Vi vurderer at indsatsen for vandløb, spildevandsindsatsen og grundvandindsatsen bliver betydeligt dyrere end forudsat i vandplanerne. Det er afgørende, for at vi kan nå målene i vandplanerne, at de nødvendige ressourcer afsættes på finansloven. Vandløb Miljøministeriet foreslår indsats på 2 af de i alt 7 målsatte vandløb i Hørsholm Kommune. For Usserød Å er der krav om etablering af tre faunapassager/omløbsstryg ved de tre damme på åen, som dog er undtaget fra kravet om god økologisk vandkvalitet i Hørsholm Kommune er enig i, at dette vil forbedre vandkvaliteten i Usserød Å under de givne forhold. Usserød Å har sit udspring i Sjælsø, som har en ustabil vandkvalitet bl.a. med jævnlig opblomstring af alger og dermed kraftigt iltsvind i åen. Der er derfor ikke basis for en stabil god økologisk vandkvalitet i Usserød Å, før Sjælsøs vandkvalitet er mere stabil. Opnåelse af god økologisk vandkvalitet er udsat i vandplanen på grund af dels naturlige årsager (varierende vandkvalitet fra Sjælsø) dels manglende viden om åen. Kommunen er uenig i, at der mangler viden. Åen er undersøgt for iltindhold, vandstand og flow igennem min. de seneste 15 år. Ud over dette er faunaen undersøgt senest i Der er desuden lavet undersøgelser over fiskebestanden senest i 2006 samt supplerende efter algeopblomstringen i For Gedevadsrenden er der krav om fjernelse af en spærring ved

3 motorvejen samt åbning af et rørlagt stykke vest for motorvejen. Vedrørende spærringen mener kommunen ikke, den kan fjernes i planperioden. Åbning/forøgelse af rørgennemføringen skal gøres i samarbejde med staten. Desuden er der planer om ombygning/udvidelse af motorvejen, hvor Gedevadsrenden ligger. Det er derfor ikke realistisk, at spærringen kan fjernes i planperioden. Vedrørende åbning af det rørlagte stykke vest for motorvejen mener kommunen ikke det er realistisk, da vandløbet ligger i min. 3 meters dybde. Gedevadsrenden skal ikke opfylde kravet om god økologisk vandkvalitet i 2015 på grund af manglende viden. Kommunen er uenig i, at der ikke er viden om åen, da der er udført faunaundersøgelser i Kommunen enig i, at målopfyldelse ikke er muligt i kommende planperiode. Side 3/7 For de øvrige målsatte vandløb er der krav om, at 3 af disse skal leve op til målet om god økologisk vandkvalitet i Det er Marens rende, Degnebækken og Flakvad rende med to sidetilløb af Ulvemoserenden. Kommunen er enig i, at vandløbene bør kunne forbedres i planperioden - under forudsætning af, at udledninger i form af overløb fra kloak lukkes. Det er dog tvivlsomt, om tiltagene kan nå at blive implementeret således, at miljømålet opnås til De resterende 2 målsatte vandløb, som begge har udløb i Usserød Å, er undtaget fra målopfyldelsen på grund af manglende viden. Det er Blårenden og Puemoserenden. Kommunen er uenig i, at der mangler viden om Blårenden, da der er foretaget faunaundersøgelser i disse vandløb i Der er ikke foretaget faunaundersøgelse i Puemoserenden. Dette sker i Kommunen er enig i, at disse vandløb formentlig ikke kan opnå god økologisk vandkvalitet i For opnåelse af god økologisk vandkvalitet er der som virkemiddel i vandplanen foreslået begrænsning i grødeskæring. Generelt er det problematisk at anvende denne metode, da dette medfører risiko for oversvømmelse af huse og haver, da vandet tilbageholdes med grøden i vandløbet. Løsning af problemer med oversvømmelser er i mange situationer i modstrid med hensigterne i vandplanen. De store regnskyl

4 medfører behov for hurtig afledning af store vandmængder. Vedrørende etablering af omstryg forventes det, at denne udgift ikke eller kun i mindre omfang - kommer til at berøre kommunen. Sjælsø Miljøministeriet mener, at datagrundlaget for Sjælsø er utilstrækkeligt til at vurdere, hvilken restaureringsmetode der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til mål opfyldelse. Derfor er der udskydelse af tidsfristen for mål opfyldelse i 2015 for Sjælsø. Tiltag: Ingen udover allerede vedtagne. Side 4/7 Vandplanen angiver, at Sjælsø s nuværende økologiske tilstand er moderat, baseret på data fra Den eksterne fosforbelastning fra spredt bebyggelse skal reduceres med 196 kg/år, hvilket skal ske indenfor baseline For at opnå målopfyldelse kan det desuden være nødvendigt med en indsats overfor den interne belastning f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet eller biomanipulation. Det er dog Sjælsøs Samarbejdets* vurdering, at det er vigtigt og muligt, at vi allerede i denne planperiode får påbegyndt en yderligere indsats. Både til gavn for Sjælsø, hvor de nyeste målinger viser, at søens økologiske tilstand i enkelte år kan være god, men ustabil, samt for målopfyldelse af Usserød Å. Usserød Å har senest i 2008 været ramt af voldsomme iltsvind pga. Sjælsøs tilstand og har været i risiko for en gentagelse i både 2009 og Dette er til stor gene for borgerne i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg kommuner og til stor skade for miljøtilstanden i åen. Dette er en uholdbar situation. Derfor skal der ske en indsats for at stabilisere Sjælsø i den gode tilstand nu. Det vurderes, at den eksterne fosforbelastning fra spredt bebyggelse i det åbne land uden problemer kan være fjernet inden for 2 år. De seneste 2 års overvågningsmålinger (som forsættes i ) har tilføjet opdaterede oplysninger om søens tilstand, og der er således opnået en tilstrækkelig viden til at begynde en indsats i denne planperiode. Derfor opfordrer Sjælsøs Samarbejdet* til, at vandplanen ændres, så der indgår en restaureringsindsats for Sjælsø i 1. planperiode,

5 hvilket øger sandsynligheden for, at søen kan opnå en god økologisk tilstand i Der vedlægges rapport fra undersøgelserne udført i 2009 og 2010, der har omfattet vandkemi, vegetationsundersøgelser, iltmålinger, sigtdybde, planktonundersøgelser, sedimentundersøgelser og fiskeundersøgelser. Undersøgelserne viser bl.a., at der findes en meget stor bestand af brasenyngel, der med stor sandsynlighed har en indflydelse på vandkvaliteten hen over sommeren. Det vurderes, at en opfiskning rettet mod gydebestanden af brasen vil have en positiv effekt på søens tilstand. Idet indsatsen mod den eksterne belastning forventes afsluttet inden udgangen af 2012, kan der ifølge retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 13 gennemføres en opfiskning af fredfisk ( Belastning skal være reduceret til målet fastlagt i vandplanen. Fiskebestanden skal være velundersøgt. Den interne belastning af søen skal være under kontrol, dog kan en indsats mod den interne belastning iværksættes parallelt. ). Side 5/7 *Sjælsø Samarbejdet består af Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner Spildevand Hørsholm Kommune er enig i Miljøministeriets vurdering af, at indsatsen skal rettes mod overløbsbygværker. Indsatsen vil primært bestå i etablering af forsinkelsesbassiner og separering af kloaksystemer. Hørsholm Kommune og Hørsholm Vand ApS har allerede i fællesskab igangsat en række projekter i kommunen. Det skal bemærkes, at pga. Hørsholm Vands forpligtelser i forhold til indmelding af anlægsbudgetter til Prisloftsekretariatet, kan der være en væsentlig forsinkelse i processen omkring etablering af nye tiltag (ud over de allerede vedtagne i Hørsholm Vands anlægsprogram). Desuden er især projekter med kloakseparering så store, at de uundgåeligt vil løbe over en længere årrække. Det er derfor næppe sandsynligt, at indsatsen overfor overløbsbygværker kan nås fuldstændigt inden udgangen af Hørsholm Kommune er uenig med Miljøministeriets indsatsliste på en række punkter, bl.a. at der skal gøres en indsats mod overløbsbygværker med en uvæsentlig (meget lav) udledning. Hørsholm Kommune mener desuden, at kystvandenes

6 fristforlængelse skal indgå i prioriteringen af indsatsen mod overløbsbygværker med udledning direkte til Øresund. Til gengæld mener Hørsholm Kommune at der skal gøres en indsats mod en række overløbsbygværker til søer, som Miljøministeriet ellers ikke har medtaget. I virkemiddelkataloget fra Miljøministeriet er opgivet en række standardpriser for forskellige løsningsmuligheder. Det er Hørsholm Kommunes vurdering, at disse priser er væsentligt lavere, end hvad sådanne projekter kan forventes at koste i Hørsholm Kommune. Detaljerne omkring overløbsbygværker og indsatser fremgår af bilag om spildevand. Side 6/7 Grundvand Først, langt inde i høringsfasen har Miljøcentret præciseret, hvor der blive indvundet for meget grundvand. Dette giver ikke kommunen mulighed for at opnå dialog med Miljøcentret vedr. konsekvenser, usikkerheder og afhjælpende foranstaltninger inden høringssvar skal afgives. Dette er meget beklageligt. Da de anbefalede reduktioner udgør en meget væsentlig andel af de indvundne vandmænger i Hørsholm, vil der opstå et behov for at øge indvindingen andet steds. I den grundvandsforekomst, vi hører under, er kun en mindre del af grundvandsforekomsten udnyttet. Derfor vil det være naturligt at øge indvindingen i det område, som kompensation for ovenstående. De beregninger, der skal dokumentere bæredygtigheden i de øgede mængder i andre boringer, bør kunne ske på baggrund af samme data/model, som ligger til grund for Vandplanens beregninger. Vi forventer at Miljøcentret muliggør dette. Venlig hilsen Morten Slotved Jens-Jacob Jacobsen Borgmester Kommunal Direktør

7 Side 7/7

8 Bilag vedlagt: Bilag 1-17 Søer Bilag vandløb Bilag 27 Spildevand Side 8/7