Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005)"

Transkript

1 Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005) Når man foretager en billede-, rum- eller arkitekturanalyse, (jf Analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus ) gøres det aldrig på en universel afdækkende måde, men i stedet med udgangspunkt i, hvad man ønsker svar på i en given sammenhæng. (jf Samle analytiske resultater i en sammenhængende tolkende og perspektiverende konklusion ). På det billedkunstneriske felt (som i andre videnskaber) gælder følgende: Man kan ikke lave én analyse, der giver svar på alt. Man må vide, hvad man ønsker af sin analyse, før man går i gang. Man må overveje hvilke metoder, der er bedst egnede til den pågældende analyse. Man kan godt foretage flere forskellige typer analyse af det samme værk, hvis man er sig bevidst om, hvordan de håndteres, så analyser og resultater ikke blandes sammen til et punkt, hvor man taber udgangspunkterne af syne. For at imødekomme ovennævnte præmisser skal der ifølge den ny læreplan arbejdes med forskellige analytiske synsvinkler: formalanalytisk, betydningsanalytisk og socialanalytisk. At eleverne kommer omkring alle tre analytiske synsvinkler, skal gerne give dem en forståelse for: at værkanalyser i sagens natur altid vil være begrænsede, at der anvendes analysemetoder, og at de selv er i stand til at lave analyser og dermed erhverve sig en større forståelse også af ukendte værker, de måtte støde på, og som ikke er gennemgået i undervisningen. I undervisningen er målet ikke at huske tolkninger af en række værker udenad, men at lære at analysere. Der skal arbejdes frem imod, at eleverne selv kan stille de relevante spørgsmål til værkerne og selv kan vælge relevante analytiske synsvinkler og metoder. En analytisk synsvinkel skal i læreplanen forstås, som den analytiske retning et ønsket mål befinder sig i. På vej til målet kan man anvende en lang række metoder. Nogle af disse metoder kan være mere velegnede end andre, afhængigt af om de analytiske svar kan bruges for at nå målet. Fælles for de metoder, der anvendes, er, at de skal være forskningsbaserede at de altså er anerkendte, publicerede og velbeskrevne. Det er vigtigt ikke at forveksle den synsvinkel, som analysens mål befinder sig i, med de metoder der anvendes i selve analysen. Som et nedenstående eksempel illustrerer, kan formalanalytisk mål fx godt nås ved hjælp af en betydningsanalytiske metode. Formalanalytisk synsvinkel: Det overordnede mål for formanalysen er at sige noget et værks eller et rums formalistiske træk, og hvordan disse formelle træk kommer i stand og virker. I den formale analyse spørges der til, hvilke visuelle virkemidler der anvendes i værket, og hvordan disse hænger sammen. I den mest formalistiske anvendelse kan den formale analyse bruges til at analysere formale kvaliteter i hvilket som helst synsindtryk. Analysen kan med et måleinstruments præcision beskrive lysstyrken, bølgelængden, genstandens størrelse, dybde og overfladekvaliteter. Man kan se på anatomien af det, der ses, og finde svar på sammenhængen mellem delene osv. I forbindelse med spørgsmål om effekten på mennesker (fx synsbedrag) kan denne meget formalistiske indfaldsvinkel give indsigt i perceptionspsykologiske spørgsmål.

2 I forbindelse med kunsten koncentrerer undersøgelsen sig om kunstværkernes formale kvaliteter. Også her forholder den person, som analyserer, sig mere eller mindre objektivt, og ser på kunstværkets visuelle virkemidler i forhold til form og overfladeegenskaber som farve, tekstur og struktur, der er afhængige af de anvendte materialer og den måde materialerne er bearbejdet. Undersøgelsen kan fortsætte med at se på sammenhængen mellem de forskellige virkemidler, kunstværkets anatomi eller komposition. Målet kan være at finde svar på spørgsmål om stil eller om det specifikt individuelle, eller netop det generelle i en kunstners håndskrift i forhold til andre kunstnere. For at eleverne kan anlægge en formalanalytisk synsvinkel kræver det, at de besidder velegnede metoder og forstår at anvende dem. Undervisningen skal altså efterhånden udstyre dem med en god redskabskasse med forskellige metodiske redskaber samt viden om, hvordan de anvender disse redskaber. Redskabskassens afdeling for formalanalytiske metoder kan eksempelvis baseres på: en farveteori (fx Albers farveteori), en formteori, en kompositionsteori (fx som fremgår af Arnheims teori), elementer fra en perceptionsteori, stilhistorie mv. Eleverne skal forholde sig aktivt til teksterne og opfordres til at stille spørgsmål ikke blot ved hjælp af, men også til deres redskabskasser. At kunne sige at en bestemt kulør på et bestemt maleri er en primærfarve, er ikke målet. At kunne forklare hvad en primærfarve er ifølge en bestemt teori (fx Kandinskys farvelære), og hvordan denne forklaring hænger sammen med det, der undersøges (fx Mondrians Tableau 2, 1922), kan være et formalanalytisk mål. Hvornår giver det mening at anlægge en formalanalytisk synsvinkel? Et enkelt svar lyder: Når man virkelig har det som analysens endelige mål at udrede noget om værkets formelle træk. I princippet kan der være uendelig mange situationer, hvor det giver mening at anlægge en formalanalytisk synsvinkel, men her skal blot nævnes to eksempler: Hvis man eksempelvis skal have eleverne til at forstå de stilistiske forskelle mellem værker fra gotikken og barokken, så de kan genkende dem generelt, kan det være en god ide at anlægge formalanalytiske synsvinkler på billeder og arkitektur fra disse perioder. Er målet for analysen derimod at udrede, hvordan religionen kommer til udtryk på forskellig vis i værker fra disse to perioder, er den formalanalytiske synsvinkel ikke den mest oplagte her ville en betydningsanalytisk eller socialanalytisk synsvinkel være mere oplagt (se nedenfor).

3 En anden situation, der kunne lægge op til en formalanalytisk synsvinkel, er den, hvor en eller flere elever overfor et værk udtaler, at det er vildt grimt eller superklamt. Sådanne udtryk for personlig kunstoplevelse (jf. vejledningens afsnit 2.1) er ikke analytiske, men kan inddrages ved at efterprøve dem med en analytisk synsvinkel. Hvis eleven finder et værk på et museum smukt og et andet grimt, kan en formalanalytisk synsvinkel måske synliggøre, hvor forskellene mellem de to ligger rent stilistisk. Det kan nu vise sig, at det lige nøjagtig er i farvesammensætningen, at der er stor forskel mellem værkerne, hvorved analysen har lært eleven noget om farven som visuelt virkemiddel, som han eller hun ikke var bevidst om tidligere. Det kan også vise sig, at der faktisk ikke er de store formale forskelle mellem værkerne, og at det grimme altså ikke hidrører fra de formelle træk, men måske nærmere kan udredes ved at inddrage betydningsanalytiske eller socialanalytiske metoder. Hvis det røde i et maleri fx forestiller en rose, mens det røde i et grimt fotografi forestiller blod, kan vi undersøge, hvad henholdsvis rose og blod betyder for os, og om der knytter sig forskellige forestillinger til henholdsvis maleri og fotografi, som kan være udslagsgivende. Selv om eleven altså havde til opgave at anlægge en formalanalytisk synsvinkel på værket, kan enkelte dyk ned i redskabskassens afdelinger for betydningsanalytiske og socialanalytiske metoder være givtige undervejs. Dog er det vigtig, at eleven ikke taber den analytiske synsvinkel af syne. Elevens konklusion på analysen kan altså godt nævne, at det grimme kommer til udtryk på et betydningsanalytisk niveau, men eleven skal huske udgangspunktet, og må derfor konkludere, at det altså ikke er værkets formelle træk, der i sig selv er grimme, da de ikke adskiller sig fra andre ikke-grimme værker. Betydningsanalytisk synsvinkel: I en betydningsanalytisk synsvinkel vil det være analysens mål at sige noget om, hvad værket betyder på et indholdsmæssigt eller symbolsk plan, og hvordan denne betydning kommer i stand og for hvem. Som det er tilfældet med den formalanalytiske synsvinkel, er det nødvendigt, at eleverne udstyres med velegnede metoder til arbejdet med de analytiske undersøgelser. Til den betydningsanalytiske afdeling af elevernes metodiske redskabskasse kan det være nyttigt for dem at erhverve kendskab til eksempelvis ikonografiske metode, semiotisk metode, psykoanalytisk visualitetsteori mv. Eksempler på de forskellige metoder kunne være: Ikonografi/ikonologi Den ikonografiske metode vil undersøge værkets betydning ved at se på den betydning, som symbolerne havde for kunstneren, arkitekten og det samtidige publikum. Ikonografiens fader Erwin Panofsky foreslår, at man først og fremmest undersøger litterære kilder for at finde skjulte betydninger. I hans teori er der tre former for analyse:

4 Præikonografisk beskrivelse af det, der kan genkendes. Dette kræver kendskab til stilhistorien, dvs. at man ved, hvordan tingene blev gengivet i pågældende periode. (præikonografisk beskrivelse) Ikonografisk analyse, der afdækker de oprindelige betydninger af symboler, figurer, historier og allegorier ved hjælp af samtidige eller ældre litterære kilder. Ikonologisk fortolkning i en bredere forstand af hvordan værket kan fortolkes i lyset af datidens verdensbillede eller ideologi (fx: Hvorfor vælger van Eyck at udtrykke et bestemt religiøst budskab på denne måde på dette historiske tidspunkt?). Eleverne kan undersøge, hvordan symboler fra en tekst kan findes i billeder eller omvendt, og en sådan undersøgelse kan indgå i et samarbejde mellem dansk, religion eller et sprogfag og billedkunst. Eleverne kan med læreren udarbejde en liste med metoder, der kan bruges til at finde billeder og tekster der kan korrespondere (internet, bibliotek), hvilke type tekster der kunne være relevante (tekster om kunst (fx Platon, Vasari, Runge, lærebogstekster), tekster om relevante specialemner (fx biblen, religion, historie osv.), billedsprog i skønlitterære værker osv. Den antropologiske ikonografi antager, at de fleste (specielt profane) billeder baseres på dagligdags symbolik. I modsætning til Panofsky antager fx Jan Baptiste Bedaux, at symbolernes betydning ikke skal undersøges ved hjælp af litterære kilder fra datidens intellektuelle elites kanon, men bør undersøges med historisk antropologiske redskaber. Kropsholdning, et studie af datidens levemåder, vaner og ritualer, et studie af datidens trivialkunst og emblemer, datidens litteratur mv. kan fortælle mere om symbolerne i et kunstværk end tekster, som er skrevet i en hel anden tid end værkets opståen. Eleverne kan fx undersøge kropsholdningers betydning eller sammenligne brug af symboler i forskellige typer billeder. De kan undersøge datidens billedbøger, læse om datidens vaner og ritualer og finde betydningsmæssige forbindelser til kunstværker. Kunstværker og materialet skal selvsagt have en tematisk forbindelse. Selvom et studie i billedernes oprindelige betydning kan resultere i interessante analyser, må eleverne være klar over, at tilbageblik i historien må gøres ud fra og påvirkes af vores ståsted i dag. Le Corbusiers ideer, som ligger bag "Unité d'habitation" eller den ikke realiserede byplan "Plan Voisin", kan undersøges ved at se på sammenhængen mellem boligens eller byplanens elementer, hvor der kan være en forskel i kunstnerens hensigt, som Le Corbusier har formuleret den og beskuerens fortolkning. Fra kunstnerens side kan bygningselementer sådan som en facades transparens, indgangspartiets og vinduernes placering, bevægelsesmulighederne i forhold til boligens grundplan, gridnettet i en byplan osv. have til hensigt at symbolisere en bagvedliggende demokratisk ideologi, hvor fokus er på sundhed, harmoni, funktionalitet og fri bevægelighed i boligen og byen - tilgængelig og hensigtsmæssig for folket som helhed. Omvendt kan lignende boligbyggeri og byplanlægning af en beskuer i dag genkendes som

5 koldt, fremmedgørende ghettobyggeri. I den forbindelse kan læsning om kunstnerens hensigtserklæringer nuancere beskuerens fortolkning. For at kunne analysere et billede, skulptur eller andet med ikonografiske metoder er det vigtig at vide, om værket er ment som fx historiemaleri, allegori, præsentation (fx portræt) eller dagligdagsscene. De spørgsmål, der stilles til et portræt, er ikke de samme, som stilles til en analyse af mulige symboler i en allegori. Semiotik Semiologi eller semiotik forsøger at systematisere og forstå, hvordan tegn virker, og hvordan mennesker bruger tegn. Det handler altså om kommunikationens væsen og i og for sig ikke om kunsthistoriske overvejelser. Semiotik definerer forskellige begreber, som kan gøre samtalen om betydning mere præcis. Centralt står tegn (der består af en refererende, denotativ del og en refereret, konnotativ del), og hvordan forskellige tegn forstås ved koding og afkoding. Desuden defineres objekt (det værk, der bærer betydning), afsender (kunstner/arkitekt/reklamebureau mv.), subjekt (modtager, fortolker), grund (kontekst) og intertekstualitet (det der foregår mellem forskellige værker). De fleste begreber dækker over systemer med forskellige variationer. Ifølge semiotikeren Charles Sanders Peirce findes der forskellige tegntyper: ikoner (eller tegn der forstås, da de ligner det, de betyder - fx Dronning Margrethe på mønterne), indekser (direkte spor efter den eller det, der har afsat tegnet fx fodaftryk eller indirekte henvisninger som malingspor, der henviser til Jackson Pollock) samt symboler (tegn baseret på konvention). Nelson Goodman tilføjer ekspressive symboler, som han definerer som et symbol (fx form eller farve), der metaforisk eksemplificerer betydningen. Renhed skulle ifølge Gauguin symboliseres ved hjælp af rene farver. Goodman vil sige, at der i så fald gives et eksempel på renhed, i modsætning til J. A. D. Ingres Kilden, som viser en ung pige som tegn på renhed. Eleverne kan undersøge relationerne mellem objekt, tegn, afsender, subjekt, grund og intertekstualitet fx: Eleverne kan stifte bekendtskab med symbolkategorier og undersøge hvilken betydningsforskydning, der opstår ved at opfatte tegn som et objekt (fx et lærred med et landskabsmaleri), som ikon (den særlige lokalitet), som indeks (gengivelsen af det menneske kultiverede landskab) eller som symbol (Danmark er dejligt). I en analyse af relationen mellem grund og tegn kunne man eksempelvis undersøge, hvor billedet befinder sig nu i forhold til tidligere, eller hvilken rolle billedet spiller i en bog i forhold til den rolle, det spiller på et museum. Eleverne kan også arbejde med fravær fx systematisk fravær af figurer eller tidsangivelser i en kunstners værker som tegn, der bidrager til værkets betydning, eller eleverne kan tage udgangspunkt i modtageren og afdække på hvilke måder, personlige forventninger og erfaringer farver modtagelsen og fortolkningen af tegn.

6 Psykoanalyse: visualitetsteori og kunstnerbiografi Beskuerens rolle kan med psykoanalytiske (eller andre psykologiske) redskaber afklares som et subjekt, hvis historiske, sociale og psykologiske forudsætninger har indflydelse på opfattelsen af objektets betydning. Griselda Pollock mener således, at synet (eller blikket ) ikke er rent og objektivt, men farves af subjektets psyke. Nydelse, drift og identifikationssøgning farver menneskets fortolkning af billeder. Griselda Pollock s anvendelse af psykoanalyse som et billedanalytisk redskab er af visualitetsteoretisk karakter, da hun med udgangspunkt i psykoanalysens teorier udvikler nogle teoretiske og metodiske overvejelser om, hvordan visualitet er kodet. Eleverne kan i forhold til konkrete billeder forsøge at klargøre, på hvilken måde fx deres sociale tilhørsforhold og køn kan have indflydelse på måden, hvorpå de opfatter billedernes betydning. Her kan de med fordel koble socialanalytiske strategier på deres undersøgelse. En anden måde at anvende psykoanalytiske redskaber i en betydningsanalyse er den kunstnerbiografiske tilgang. Her kan værkets betydning fremkomme ved at studere kunstnerens jeg indgående. Ved så at sige at lægge kunstnerens på den psykoanalytiske briks kan man få indsigt i hans eller hendes liv, der så danner en forklaringsramme for værkernes betydning. Eksempelvis kan Van Goghs dagbøger således give eleverne indsigt i hans personlighed og derved hans billeders betydning. Tegningen af en kvinde ( Sorrow, 1882, Van Gogh Museum, Amsterdam) kan undersøges biografisk: Var det kæresten Sien, som han skriver om i sine breve? Ulempen med denne metode er imidlertid, at eleverne kan bruge uforholdsmæssig megen tid på få kunstnerbiografier, og at dette stof ikke umiddelbart er anvendeligt i forbindelse med andre kunsternes værker. Konklusion Hvornår anlægges en betydningsanalytisk synsvinkel? En betydningsanalytisk synsvinkel anlægges, når analysens har som sit mål at sige noget om et værks betydning. En betydningsanalytisk synsvinkel på et renæssancemaleri som fx Tizians Pesaro-altertavle kan eksempelvis udspringe af et elevønske om at vide: Hvad betyder det billede, som vi har set i en anden sammenhæng? Eller det kan være en opgave formuleret af underviseren: Undersøg hvem personerne i maleriet er, og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. Her bør eleverne og eller læreren desuden spørge sig selv: Betydning for hvem? Handler det om at finde ud af, hvad et værk fra 1500-tallet har betydet for et publikum i 1500-tallet, eller handler det om at finde ud af, hvad det betyder for en gymnasieelev i dag?

7 Som sagt i indledningen er analyseredskaberne og deres hensigtsmæssige anvendelse vigtigere end analysens resultater. Et eksempel er: Opgaven er: Undersøg hvem personerne i maleriet (Pessaro altaret) er, og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. Her må læreren forklare, hvordan man metodisk undersøger det fremfor at give svaret. Dette indebærer selvfølgelig en fare for, at eleverne efter endt analyse ikke har fundet frem til svaret på disse punkter. Men de har sandsynligvis fundet ud af en masse andet om, hvad og hvordan billedet betyder. Flagets betydning, munkenes rolle osv. Under det analytiske arbejde er målet at finde ud af, at altertavlen er bestilt af Pesaro-familien i Venedig, hvis medlemmer selv er til stede i billedet (fx Pesaro-børnene ses nederst i billedet), at manden med nøglerne er Sankt Peter, og at maleriet blev lavet til en særlig plads i?frari-kirken, og at det er årsagen til Marias placering oppe på en trappe i billedets højre side. Det er altså ikke således at alle elevernes analytiske resultater er lige gode. Hvis en elev tror, at han/hun har anvendt en ikonografisk metode fuldt ud, og så alligevel ikke har fundet ud af, at manden med nøglen er Sankt Peter, er det ikke lige så godt et resultat, som den elev, der faktisk har afdækket det. Hvis en elev derimod er gået korrekt ikonografisk til værks, men har været så uheldig at studere en række renæssancemalerier, hvor mænd med nøgler altid betyder låsesmed, og derfor drager denne konklusion, er denne fremgangsmåde alligevel bedre, end eleven der ved, at det er Sankt Peter for det siger min mor. I en betydningsanalyse er der ikke noget i vejen for at inddrage metoder fra det formalanalytiske og/eller socialanalytiske felt, så længe disse kan tjene som hensigtsmæssige redskaber på vejen mod det betydningsanalytiske mål. For at kunne svare på spørgsmålet...og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. kan eleven lægge ud med en formalanalyse for at konstatere, hvordan figurerne er placeret. Marias placering på trappen i billedets højre side kan desuden forstås bedre, hvis man ser på, hvilket formål billedet skulle tjene, da det blev malet, hvilket er et socialanalytisk spørgsmål. Eleverne behøver ikke grave så dybt ind i den formalanalytiske eller socialanalytiske metoder eller at kunne forklare deres principper, hvis metodernes anvendelse primært er del af en betydningsanalyse. Socialanalytisk synsvinkel Den socialanalystiske indfaldsvinkel beskæftiger sig med de sociale felter, som værkerne optræder i, fx økonomiske, religiøse, politiske mv. Kunst opstår i en social virkelighed, bærer spor herfra og efterlader spor. Den socialanalytiske synsvinkel kan undersøge spørgsmål vedrørende kunstproduktion, kunstreception, participering og distribution. Kunst produceres til og distribueres i forskellige kunstneriske sammenhænge, som eksisterer samtidig og kan overlappe hinanden. Den globale kunstscene danner én sammenhæng, den lokale kunstforening en anden, et stx-billedkunsthold er del af en tredje sammenhæng osv.

8 Disse kunstneriske sammenhænge har regler for reception og participation, måder hvorpå kunst legitimeres, hvordan kunst skal formidles, hvem der kan deltage i den pågældende kunstsammenhæng, og hvilke roller deltagerne kan have. Økonomiske, politiske og historiske spørgsmål trænger sig ofte på i disse undersøgelser eller kan være spørgsmålenes anledning. Mange af disse spørgsmål lyder måske umiddelbart irrelevante, da de ikke synes at koncentrere sig om selve værkerne, men i arbejdet med at besvare dem gemmer sig sande guldgruber af indsigt i de æstetiske, institutionelle og kommercielle forhold, der er meget vigtige medskabere af kunst og billeder. Pointen er altså, at arbejdet med sådanne analyser ikke blot bibringer eleverne en øget forståelse for nogle af de samfundsmæssige forhold, der omgiver kunsten, men at det også peger tilbage på selve værkerne og deres funktion. I kunsthistorien udspringer socialanalytiske metoder eksempelvis af: feministisk kunstteori, institutionshistorie og -teori, ikonologi, postkolonialistisk teori, mv. Eksempler på socialanalytiske synsvinkler: Kunst som en del af den sociale virkelighed og som er præget af og præger denne sociale virkelighed. Eleverne kan tage udgangspunkt i kunst som samfundskritik (Theodor Adorno) og undersøge, hvordan kunst forsøger at påvirke samfundet, og hvilke positioner kunstnere indtager i forhold til samfundet. Eleverne kan undersøge på hvilken måde kunstnerens, kunstkenderens og kunstkøberens køn og sociale status har haft indflydelse på kunstformer (dvs. temaer i kunsten, udformning af kunstværker mv.), indkøb på museer og udstillingsstrategier. Eleverne kan undersøge om disse forhold har ændret sig historisk. Eleverne kan undersøge på hvilken måde kunstbegrebet indgår i civilisationsbegrebet (Norbert Elias), eller om kunstnerens autonomi har noget at gøre med menneskets ret til selv at bestemme? Ligeledes kan man se på, hvad orientalismens værker har betydet for det europæiske publikums opfattelse af kolonierne (Edward Said, Rasheed Areen). Kunst som felt. Kunstfelter kan undersøges nærmere: Hvordan forholder de forskellige felter sig til hinanden? Eleverne kan tage udgangspunkt i det felt, de befinder sig i, billedkunst-gymnasieelev-feltet, og undersøge deres forhold til den lokale kunstscene. Hvordan forholder de sig til hinanden? Er den måde, de to grupper danner netværk på, sammenlignelig, og hvordan påvirker enkeltpersoner i en gruppe hinandens kunstsyn? Kunstrevolution som social begivenhed. Ifølge Vera Zolberg er der forskellige årsager til at en kunstrevolution opstår. Det kan være, at der er kommet et nyt publikum (eksempelvis Barokken i Holland), at den politiske revolution har ændret sig (Rusland efter 1917), professionel tvang til at skabe ny avantgardistisk kunst (modernisme) osv. Eleverne kan se på spørgsmålet om, hvordan en kunststrømning eller kunstrevolutioner opstår, ændres og videregives: Hvem er involveret (kunstnere, kritikere, købere, staten, kulturministerier, kunstskoler, gymnasier mv.), og hvordan spiller disse involverede

9 sammen? Et sådant emne kan med fordel knyttes til kunstneriske temaer af historisk art og indgå i samspil med samfundsfag. Kunst som social betinget kommunikation. Eleverne kan undersøge, hvordan kommunikation fra kunstner gennem formidler og videre til publikum forløber, og se på hvordan dette influerer på betydningen og fortolkningen af et kunstværk. Relevant litteratur i forhold til analytiske synsvinkler og analysemetoder: Relevant litteratur (for læreren) i forhold til analytiske synsvinkler og analysemetoder: Donald Preziosi (ed.): The Art of Art History: A Critical Anthology. 1998, Oxford University Press Antologi indeholdende væsentlige kunsthistoriske og teoretiske primærtekster af blandt mange andre Winckelmann, Kant og Hegel, Derrida, Amelia Jones og Carol Duncan. De 35 primærtekster er grupperet under overskrifterne: Art as History; Aestetics; Style; History as Art; Mecanisms of Meaning: Iconography and Semiologi; Modernity and its Discontents; The Gendered Subject; Decontruction and the Limits of Interpretation; The Other: Art History and/as Museology. Teksterne introduceres og kommenteres af Donald Preziosi. Jan-Gunnar Sjölin (red.): Att tolka bilder. Bildtolkningens teori och praktik med exempel på tolkningar av bilder från 1850 till i dag. 1993, studentlitteratur, Lund Sjölin foretager over bogens første halvdel en grundig gennemgang og diskussion af hvad tolkning er og hvordan den bedrives. Denne del fungerer som en teoretisk ramme for bogens sidste halvdel, der er viet 22 korte, konkrete analyser/tolkninger af forskellige værker/kunstnere foretaget af en række prominente kunsthistorikere og -kritikere alle er oversat til svensk Araeen, Cubitt, Sardar (ed.): The Third Text Reader, on Art, Culture and Theory. 2002, Continuum, London. En antologi med nogle af de bedste og væsentligste artikler fra tidsskriftet Third Text, der fokuserer på den ny, globale samtidskunst og især de teoretiske komplikationer forbundet med den. Herunder eksempelvis postkoloniale mekanismer, identitetsspørgsmål, nationale interesser mv. De 28 bidrag præsenteres under overskrifterne: History; Representation; Identity; Film; Post Theory; Globalization. Hvert afsnit introduceres overordnet og det hele bindes sammen af en prolog og en epilog. Især velegnet til socialanalytiske synsvinkler på samtidskunsten. Bek, Oxvig (red.): Rumanalyser. u.å., Fonden til udgivelse af arkitekturtidsskrift B, Århus. Antologi med primærtekster om rum- og arkitekturanalyser og teori. Fra Riegl til Krauss. Alle tekster er oversat til dansk og indledes med en introduktion. Indledende artikel af Lise Bek og efterskrift af Henrik Oxvig. Helene Illeris (2002): Billede, pædagogik og magt. Postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt, Frederiksberg: Samfundslitteratur Passepartout. Dansk kunsthistorisk tidsskrift, hvor hvert nummer har et overordnet tema. Udgives af Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

10 Periskop. Dansk kunsthistorisk tidsskrift, hvor hvert nummer har et overordnet tema. Udgives af Afdeling for Kunsthistorie, Københavns Universitet Øjeblikket. Tidsskrift for visuelle kulturer. Efter et par års dvale på banen igen med ny redaktion. Udelukkende samtidskunst og visuel kultur. Kontakt: Third Text. Engelsk tidsskrift, der udgives af Ruthledge. Kritisk, teoretisk tidsskrift, der behandler socialanalytiske aspekter af samtidskunsten især i forlængelse af postkolonial teori. Art Journal. Amerikansk tidsskrift, der udgives af CAA. Har ofte velillustrerede artikler om global samtidskunst. Kunstforum, tysk tidsskrift, som både indeholder kunstkritik og artikelserier om kunstvidenskabelige emner. Se billedkunsts hjemmeside på Emu: samt fagenes Infoguide:

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj 2012 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Billedkunst, niveau C Jeanette

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. August 2013 juni 2014. Uddannelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 juni 2014 VUC Skive-Viborg Hf Billedkunst C

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Vest, Stormgade 47, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Billedkunst O-B stx (prøveform a) Lærer Hold Tine Kent Egedal te@vucv.dk 1bkB02 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Billedkunst C Stx. Vejledning / Råd og vink. 1. Identitet og formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Billedkunst C Stx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Billedkunst C Hf Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2014 Læreruddannelse

Læs mere

Metodiske og didaktiske overvejelser

Metodiske og didaktiske overvejelser Rapport Skovgaard Museet sætter nyt lys på P.C. Skovgaards landskabsmalerier fra guldalderen ved at fokusere på kunstnerens personlige, nationale og åndelige identitet, som samtidig danner et billede på

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Kære gymnasielærer, Lærerbrevet indeholder: idéer til elevopgaver i forbindelse med to udvalgte værker relevante artikler, der understøtter opgaverne

Kære gymnasielærer, Lærerbrevet indeholder: idéer til elevopgaver i forbindelse med to udvalgte værker relevante artikler, der understøtter opgaverne Roskilde september 2013 Kære gymnasielærer, Dette lærerbrev er et supplement til inspirationsmaterialet SAMTIDSKUNST - fra relationel æstetik til det radikale demokrati. Materialet henvender sig til gymnasielærere,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER FEBRUAR 2006 KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT WWW.KUM.DK KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER INFORMATION TIL VIRKSOMHEDER Lin Utzon: Uden titel, 2000 Lin

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog BILLED VÆRKSTEDET Birthe Nissen Lisbeth Poulsen Vibeke Krog maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2012 Keramiker Lisbeth Poulsen Låsby www.lisbethpoulsen.dk Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi 1983-88

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan 5. klasse 2010-2011

Årsplan 5. klasse 2010-2011 Årsplan 5. klasse 2010-2011 Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 32 Emneuge Uge 33 Se infobrev Se infobrev Kloge Åge Personkarakteristik Uge 34 og 35 Ud fra

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Eks. på undervisningsmateriale hvor begrebet gengivelsesstrategi` indgår som læringselement.

Eks. på undervisningsmateriale hvor begrebet gengivelsesstrategi` indgår som læringselement. UDVIKLINGSPROJEKT i Bik / KONFERENCE 8-9-marts 07. GENGIVELSESSTRATEGIER. VitaRiis. jogvriis@image.dk. 12-07-2007 1 BILAG 4: Eks. på undervisningsmateriale hvor begrebet gengivelsesstrategi` indgår som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14/ juni 15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Design C Mette

Læs mere