Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005)"

Transkript

1 Tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske (vejledningstekst 2005) Når man foretager en billede-, rum- eller arkitekturanalyse, (jf Analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder i forhold til analysens fokus ) gøres det aldrig på en universel afdækkende måde, men i stedet med udgangspunkt i, hvad man ønsker svar på i en given sammenhæng. (jf Samle analytiske resultater i en sammenhængende tolkende og perspektiverende konklusion ). På det billedkunstneriske felt (som i andre videnskaber) gælder følgende: Man kan ikke lave én analyse, der giver svar på alt. Man må vide, hvad man ønsker af sin analyse, før man går i gang. Man må overveje hvilke metoder, der er bedst egnede til den pågældende analyse. Man kan godt foretage flere forskellige typer analyse af det samme værk, hvis man er sig bevidst om, hvordan de håndteres, så analyser og resultater ikke blandes sammen til et punkt, hvor man taber udgangspunkterne af syne. For at imødekomme ovennævnte præmisser skal der ifølge den ny læreplan arbejdes med forskellige analytiske synsvinkler: formalanalytisk, betydningsanalytisk og socialanalytisk. At eleverne kommer omkring alle tre analytiske synsvinkler, skal gerne give dem en forståelse for: at værkanalyser i sagens natur altid vil være begrænsede, at der anvendes analysemetoder, og at de selv er i stand til at lave analyser og dermed erhverve sig en større forståelse også af ukendte værker, de måtte støde på, og som ikke er gennemgået i undervisningen. I undervisningen er målet ikke at huske tolkninger af en række værker udenad, men at lære at analysere. Der skal arbejdes frem imod, at eleverne selv kan stille de relevante spørgsmål til værkerne og selv kan vælge relevante analytiske synsvinkler og metoder. En analytisk synsvinkel skal i læreplanen forstås, som den analytiske retning et ønsket mål befinder sig i. På vej til målet kan man anvende en lang række metoder. Nogle af disse metoder kan være mere velegnede end andre, afhængigt af om de analytiske svar kan bruges for at nå målet. Fælles for de metoder, der anvendes, er, at de skal være forskningsbaserede at de altså er anerkendte, publicerede og velbeskrevne. Det er vigtigt ikke at forveksle den synsvinkel, som analysens mål befinder sig i, med de metoder der anvendes i selve analysen. Som et nedenstående eksempel illustrerer, kan formalanalytisk mål fx godt nås ved hjælp af en betydningsanalytiske metode. Formalanalytisk synsvinkel: Det overordnede mål for formanalysen er at sige noget et værks eller et rums formalistiske træk, og hvordan disse formelle træk kommer i stand og virker. I den formale analyse spørges der til, hvilke visuelle virkemidler der anvendes i værket, og hvordan disse hænger sammen. I den mest formalistiske anvendelse kan den formale analyse bruges til at analysere formale kvaliteter i hvilket som helst synsindtryk. Analysen kan med et måleinstruments præcision beskrive lysstyrken, bølgelængden, genstandens størrelse, dybde og overfladekvaliteter. Man kan se på anatomien af det, der ses, og finde svar på sammenhængen mellem delene osv. I forbindelse med spørgsmål om effekten på mennesker (fx synsbedrag) kan denne meget formalistiske indfaldsvinkel give indsigt i perceptionspsykologiske spørgsmål.

2 I forbindelse med kunsten koncentrerer undersøgelsen sig om kunstværkernes formale kvaliteter. Også her forholder den person, som analyserer, sig mere eller mindre objektivt, og ser på kunstværkets visuelle virkemidler i forhold til form og overfladeegenskaber som farve, tekstur og struktur, der er afhængige af de anvendte materialer og den måde materialerne er bearbejdet. Undersøgelsen kan fortsætte med at se på sammenhængen mellem de forskellige virkemidler, kunstværkets anatomi eller komposition. Målet kan være at finde svar på spørgsmål om stil eller om det specifikt individuelle, eller netop det generelle i en kunstners håndskrift i forhold til andre kunstnere. For at eleverne kan anlægge en formalanalytisk synsvinkel kræver det, at de besidder velegnede metoder og forstår at anvende dem. Undervisningen skal altså efterhånden udstyre dem med en god redskabskasse med forskellige metodiske redskaber samt viden om, hvordan de anvender disse redskaber. Redskabskassens afdeling for formalanalytiske metoder kan eksempelvis baseres på: en farveteori (fx Albers farveteori), en formteori, en kompositionsteori (fx som fremgår af Arnheims teori), elementer fra en perceptionsteori, stilhistorie mv. Eleverne skal forholde sig aktivt til teksterne og opfordres til at stille spørgsmål ikke blot ved hjælp af, men også til deres redskabskasser. At kunne sige at en bestemt kulør på et bestemt maleri er en primærfarve, er ikke målet. At kunne forklare hvad en primærfarve er ifølge en bestemt teori (fx Kandinskys farvelære), og hvordan denne forklaring hænger sammen med det, der undersøges (fx Mondrians Tableau 2, 1922), kan være et formalanalytisk mål. Hvornår giver det mening at anlægge en formalanalytisk synsvinkel? Et enkelt svar lyder: Når man virkelig har det som analysens endelige mål at udrede noget om værkets formelle træk. I princippet kan der være uendelig mange situationer, hvor det giver mening at anlægge en formalanalytisk synsvinkel, men her skal blot nævnes to eksempler: Hvis man eksempelvis skal have eleverne til at forstå de stilistiske forskelle mellem værker fra gotikken og barokken, så de kan genkende dem generelt, kan det være en god ide at anlægge formalanalytiske synsvinkler på billeder og arkitektur fra disse perioder. Er målet for analysen derimod at udrede, hvordan religionen kommer til udtryk på forskellig vis i værker fra disse to perioder, er den formalanalytiske synsvinkel ikke den mest oplagte her ville en betydningsanalytisk eller socialanalytisk synsvinkel være mere oplagt (se nedenfor).

3 En anden situation, der kunne lægge op til en formalanalytisk synsvinkel, er den, hvor en eller flere elever overfor et værk udtaler, at det er vildt grimt eller superklamt. Sådanne udtryk for personlig kunstoplevelse (jf. vejledningens afsnit 2.1) er ikke analytiske, men kan inddrages ved at efterprøve dem med en analytisk synsvinkel. Hvis eleven finder et værk på et museum smukt og et andet grimt, kan en formalanalytisk synsvinkel måske synliggøre, hvor forskellene mellem de to ligger rent stilistisk. Det kan nu vise sig, at det lige nøjagtig er i farvesammensætningen, at der er stor forskel mellem værkerne, hvorved analysen har lært eleven noget om farven som visuelt virkemiddel, som han eller hun ikke var bevidst om tidligere. Det kan også vise sig, at der faktisk ikke er de store formale forskelle mellem værkerne, og at det grimme altså ikke hidrører fra de formelle træk, men måske nærmere kan udredes ved at inddrage betydningsanalytiske eller socialanalytiske metoder. Hvis det røde i et maleri fx forestiller en rose, mens det røde i et grimt fotografi forestiller blod, kan vi undersøge, hvad henholdsvis rose og blod betyder for os, og om der knytter sig forskellige forestillinger til henholdsvis maleri og fotografi, som kan være udslagsgivende. Selv om eleven altså havde til opgave at anlægge en formalanalytisk synsvinkel på værket, kan enkelte dyk ned i redskabskassens afdelinger for betydningsanalytiske og socialanalytiske metoder være givtige undervejs. Dog er det vigtig, at eleven ikke taber den analytiske synsvinkel af syne. Elevens konklusion på analysen kan altså godt nævne, at det grimme kommer til udtryk på et betydningsanalytisk niveau, men eleven skal huske udgangspunktet, og må derfor konkludere, at det altså ikke er værkets formelle træk, der i sig selv er grimme, da de ikke adskiller sig fra andre ikke-grimme værker. Betydningsanalytisk synsvinkel: I en betydningsanalytisk synsvinkel vil det være analysens mål at sige noget om, hvad værket betyder på et indholdsmæssigt eller symbolsk plan, og hvordan denne betydning kommer i stand og for hvem. Som det er tilfældet med den formalanalytiske synsvinkel, er det nødvendigt, at eleverne udstyres med velegnede metoder til arbejdet med de analytiske undersøgelser. Til den betydningsanalytiske afdeling af elevernes metodiske redskabskasse kan det være nyttigt for dem at erhverve kendskab til eksempelvis ikonografiske metode, semiotisk metode, psykoanalytisk visualitetsteori mv. Eksempler på de forskellige metoder kunne være: Ikonografi/ikonologi Den ikonografiske metode vil undersøge værkets betydning ved at se på den betydning, som symbolerne havde for kunstneren, arkitekten og det samtidige publikum. Ikonografiens fader Erwin Panofsky foreslår, at man først og fremmest undersøger litterære kilder for at finde skjulte betydninger. I hans teori er der tre former for analyse:

4 Præikonografisk beskrivelse af det, der kan genkendes. Dette kræver kendskab til stilhistorien, dvs. at man ved, hvordan tingene blev gengivet i pågældende periode. (præikonografisk beskrivelse) Ikonografisk analyse, der afdækker de oprindelige betydninger af symboler, figurer, historier og allegorier ved hjælp af samtidige eller ældre litterære kilder. Ikonologisk fortolkning i en bredere forstand af hvordan værket kan fortolkes i lyset af datidens verdensbillede eller ideologi (fx: Hvorfor vælger van Eyck at udtrykke et bestemt religiøst budskab på denne måde på dette historiske tidspunkt?). Eleverne kan undersøge, hvordan symboler fra en tekst kan findes i billeder eller omvendt, og en sådan undersøgelse kan indgå i et samarbejde mellem dansk, religion eller et sprogfag og billedkunst. Eleverne kan med læreren udarbejde en liste med metoder, der kan bruges til at finde billeder og tekster der kan korrespondere (internet, bibliotek), hvilke type tekster der kunne være relevante (tekster om kunst (fx Platon, Vasari, Runge, lærebogstekster), tekster om relevante specialemner (fx biblen, religion, historie osv.), billedsprog i skønlitterære værker osv. Den antropologiske ikonografi antager, at de fleste (specielt profane) billeder baseres på dagligdags symbolik. I modsætning til Panofsky antager fx Jan Baptiste Bedaux, at symbolernes betydning ikke skal undersøges ved hjælp af litterære kilder fra datidens intellektuelle elites kanon, men bør undersøges med historisk antropologiske redskaber. Kropsholdning, et studie af datidens levemåder, vaner og ritualer, et studie af datidens trivialkunst og emblemer, datidens litteratur mv. kan fortælle mere om symbolerne i et kunstværk end tekster, som er skrevet i en hel anden tid end værkets opståen. Eleverne kan fx undersøge kropsholdningers betydning eller sammenligne brug af symboler i forskellige typer billeder. De kan undersøge datidens billedbøger, læse om datidens vaner og ritualer og finde betydningsmæssige forbindelser til kunstværker. Kunstværker og materialet skal selvsagt have en tematisk forbindelse. Selvom et studie i billedernes oprindelige betydning kan resultere i interessante analyser, må eleverne være klar over, at tilbageblik i historien må gøres ud fra og påvirkes af vores ståsted i dag. Le Corbusiers ideer, som ligger bag "Unité d'habitation" eller den ikke realiserede byplan "Plan Voisin", kan undersøges ved at se på sammenhængen mellem boligens eller byplanens elementer, hvor der kan være en forskel i kunstnerens hensigt, som Le Corbusier har formuleret den og beskuerens fortolkning. Fra kunstnerens side kan bygningselementer sådan som en facades transparens, indgangspartiets og vinduernes placering, bevægelsesmulighederne i forhold til boligens grundplan, gridnettet i en byplan osv. have til hensigt at symbolisere en bagvedliggende demokratisk ideologi, hvor fokus er på sundhed, harmoni, funktionalitet og fri bevægelighed i boligen og byen - tilgængelig og hensigtsmæssig for folket som helhed. Omvendt kan lignende boligbyggeri og byplanlægning af en beskuer i dag genkendes som

5 koldt, fremmedgørende ghettobyggeri. I den forbindelse kan læsning om kunstnerens hensigtserklæringer nuancere beskuerens fortolkning. For at kunne analysere et billede, skulptur eller andet med ikonografiske metoder er det vigtig at vide, om værket er ment som fx historiemaleri, allegori, præsentation (fx portræt) eller dagligdagsscene. De spørgsmål, der stilles til et portræt, er ikke de samme, som stilles til en analyse af mulige symboler i en allegori. Semiotik Semiologi eller semiotik forsøger at systematisere og forstå, hvordan tegn virker, og hvordan mennesker bruger tegn. Det handler altså om kommunikationens væsen og i og for sig ikke om kunsthistoriske overvejelser. Semiotik definerer forskellige begreber, som kan gøre samtalen om betydning mere præcis. Centralt står tegn (der består af en refererende, denotativ del og en refereret, konnotativ del), og hvordan forskellige tegn forstås ved koding og afkoding. Desuden defineres objekt (det værk, der bærer betydning), afsender (kunstner/arkitekt/reklamebureau mv.), subjekt (modtager, fortolker), grund (kontekst) og intertekstualitet (det der foregår mellem forskellige værker). De fleste begreber dækker over systemer med forskellige variationer. Ifølge semiotikeren Charles Sanders Peirce findes der forskellige tegntyper: ikoner (eller tegn der forstås, da de ligner det, de betyder - fx Dronning Margrethe på mønterne), indekser (direkte spor efter den eller det, der har afsat tegnet fx fodaftryk eller indirekte henvisninger som malingspor, der henviser til Jackson Pollock) samt symboler (tegn baseret på konvention). Nelson Goodman tilføjer ekspressive symboler, som han definerer som et symbol (fx form eller farve), der metaforisk eksemplificerer betydningen. Renhed skulle ifølge Gauguin symboliseres ved hjælp af rene farver. Goodman vil sige, at der i så fald gives et eksempel på renhed, i modsætning til J. A. D. Ingres Kilden, som viser en ung pige som tegn på renhed. Eleverne kan undersøge relationerne mellem objekt, tegn, afsender, subjekt, grund og intertekstualitet fx: Eleverne kan stifte bekendtskab med symbolkategorier og undersøge hvilken betydningsforskydning, der opstår ved at opfatte tegn som et objekt (fx et lærred med et landskabsmaleri), som ikon (den særlige lokalitet), som indeks (gengivelsen af det menneske kultiverede landskab) eller som symbol (Danmark er dejligt). I en analyse af relationen mellem grund og tegn kunne man eksempelvis undersøge, hvor billedet befinder sig nu i forhold til tidligere, eller hvilken rolle billedet spiller i en bog i forhold til den rolle, det spiller på et museum. Eleverne kan også arbejde med fravær fx systematisk fravær af figurer eller tidsangivelser i en kunstners værker som tegn, der bidrager til værkets betydning, eller eleverne kan tage udgangspunkt i modtageren og afdække på hvilke måder, personlige forventninger og erfaringer farver modtagelsen og fortolkningen af tegn.

6 Psykoanalyse: visualitetsteori og kunstnerbiografi Beskuerens rolle kan med psykoanalytiske (eller andre psykologiske) redskaber afklares som et subjekt, hvis historiske, sociale og psykologiske forudsætninger har indflydelse på opfattelsen af objektets betydning. Griselda Pollock mener således, at synet (eller blikket ) ikke er rent og objektivt, men farves af subjektets psyke. Nydelse, drift og identifikationssøgning farver menneskets fortolkning af billeder. Griselda Pollock s anvendelse af psykoanalyse som et billedanalytisk redskab er af visualitetsteoretisk karakter, da hun med udgangspunkt i psykoanalysens teorier udvikler nogle teoretiske og metodiske overvejelser om, hvordan visualitet er kodet. Eleverne kan i forhold til konkrete billeder forsøge at klargøre, på hvilken måde fx deres sociale tilhørsforhold og køn kan have indflydelse på måden, hvorpå de opfatter billedernes betydning. Her kan de med fordel koble socialanalytiske strategier på deres undersøgelse. En anden måde at anvende psykoanalytiske redskaber i en betydningsanalyse er den kunstnerbiografiske tilgang. Her kan værkets betydning fremkomme ved at studere kunstnerens jeg indgående. Ved så at sige at lægge kunstnerens på den psykoanalytiske briks kan man få indsigt i hans eller hendes liv, der så danner en forklaringsramme for værkernes betydning. Eksempelvis kan Van Goghs dagbøger således give eleverne indsigt i hans personlighed og derved hans billeders betydning. Tegningen af en kvinde ( Sorrow, 1882, Van Gogh Museum, Amsterdam) kan undersøges biografisk: Var det kæresten Sien, som han skriver om i sine breve? Ulempen med denne metode er imidlertid, at eleverne kan bruge uforholdsmæssig megen tid på få kunstnerbiografier, og at dette stof ikke umiddelbart er anvendeligt i forbindelse med andre kunsternes værker. Konklusion Hvornår anlægges en betydningsanalytisk synsvinkel? En betydningsanalytisk synsvinkel anlægges, når analysens har som sit mål at sige noget om et værks betydning. En betydningsanalytisk synsvinkel på et renæssancemaleri som fx Tizians Pesaro-altertavle kan eksempelvis udspringe af et elevønske om at vide: Hvad betyder det billede, som vi har set i en anden sammenhæng? Eller det kan være en opgave formuleret af underviseren: Undersøg hvem personerne i maleriet er, og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. Her bør eleverne og eller læreren desuden spørge sig selv: Betydning for hvem? Handler det om at finde ud af, hvad et værk fra 1500-tallet har betydet for et publikum i 1500-tallet, eller handler det om at finde ud af, hvad det betyder for en gymnasieelev i dag?

7 Som sagt i indledningen er analyseredskaberne og deres hensigtsmæssige anvendelse vigtigere end analysens resultater. Et eksempel er: Opgaven er: Undersøg hvem personerne i maleriet (Pessaro altaret) er, og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. Her må læreren forklare, hvordan man metodisk undersøger det fremfor at give svaret. Dette indebærer selvfølgelig en fare for, at eleverne efter endt analyse ikke har fundet frem til svaret på disse punkter. Men de har sandsynligvis fundet ud af en masse andet om, hvad og hvordan billedet betyder. Flagets betydning, munkenes rolle osv. Under det analytiske arbejde er målet at finde ud af, at altertavlen er bestilt af Pesaro-familien i Venedig, hvis medlemmer selv er til stede i billedet (fx Pesaro-børnene ses nederst i billedet), at manden med nøglerne er Sankt Peter, og at maleriet blev lavet til en særlig plads i?frari-kirken, og at det er årsagen til Marias placering oppe på en trappe i billedets højre side. Det er altså ikke således at alle elevernes analytiske resultater er lige gode. Hvis en elev tror, at han/hun har anvendt en ikonografisk metode fuldt ud, og så alligevel ikke har fundet ud af, at manden med nøglen er Sankt Peter, er det ikke lige så godt et resultat, som den elev, der faktisk har afdækket det. Hvis en elev derimod er gået korrekt ikonografisk til værks, men har været så uheldig at studere en række renæssancemalerier, hvor mænd med nøgler altid betyder låsesmed, og derfor drager denne konklusion, er denne fremgangsmåde alligevel bedre, end eleven der ved, at det er Sankt Peter for det siger min mor. I en betydningsanalyse er der ikke noget i vejen for at inddrage metoder fra det formalanalytiske og/eller socialanalytiske felt, så længe disse kan tjene som hensigtsmæssige redskaber på vejen mod det betydningsanalytiske mål. For at kunne svare på spørgsmålet...og hvad det betyder for den måde, de er placeret på i forhold til hinanden. kan eleven lægge ud med en formalanalyse for at konstatere, hvordan figurerne er placeret. Marias placering på trappen i billedets højre side kan desuden forstås bedre, hvis man ser på, hvilket formål billedet skulle tjene, da det blev malet, hvilket er et socialanalytisk spørgsmål. Eleverne behøver ikke grave så dybt ind i den formalanalytiske eller socialanalytiske metoder eller at kunne forklare deres principper, hvis metodernes anvendelse primært er del af en betydningsanalyse. Socialanalytisk synsvinkel Den socialanalystiske indfaldsvinkel beskæftiger sig med de sociale felter, som værkerne optræder i, fx økonomiske, religiøse, politiske mv. Kunst opstår i en social virkelighed, bærer spor herfra og efterlader spor. Den socialanalytiske synsvinkel kan undersøge spørgsmål vedrørende kunstproduktion, kunstreception, participering og distribution. Kunst produceres til og distribueres i forskellige kunstneriske sammenhænge, som eksisterer samtidig og kan overlappe hinanden. Den globale kunstscene danner én sammenhæng, den lokale kunstforening en anden, et stx-billedkunsthold er del af en tredje sammenhæng osv.

8 Disse kunstneriske sammenhænge har regler for reception og participation, måder hvorpå kunst legitimeres, hvordan kunst skal formidles, hvem der kan deltage i den pågældende kunstsammenhæng, og hvilke roller deltagerne kan have. Økonomiske, politiske og historiske spørgsmål trænger sig ofte på i disse undersøgelser eller kan være spørgsmålenes anledning. Mange af disse spørgsmål lyder måske umiddelbart irrelevante, da de ikke synes at koncentrere sig om selve værkerne, men i arbejdet med at besvare dem gemmer sig sande guldgruber af indsigt i de æstetiske, institutionelle og kommercielle forhold, der er meget vigtige medskabere af kunst og billeder. Pointen er altså, at arbejdet med sådanne analyser ikke blot bibringer eleverne en øget forståelse for nogle af de samfundsmæssige forhold, der omgiver kunsten, men at det også peger tilbage på selve værkerne og deres funktion. I kunsthistorien udspringer socialanalytiske metoder eksempelvis af: feministisk kunstteori, institutionshistorie og -teori, ikonologi, postkolonialistisk teori, mv. Eksempler på socialanalytiske synsvinkler: Kunst som en del af den sociale virkelighed og som er præget af og præger denne sociale virkelighed. Eleverne kan tage udgangspunkt i kunst som samfundskritik (Theodor Adorno) og undersøge, hvordan kunst forsøger at påvirke samfundet, og hvilke positioner kunstnere indtager i forhold til samfundet. Eleverne kan undersøge på hvilken måde kunstnerens, kunstkenderens og kunstkøberens køn og sociale status har haft indflydelse på kunstformer (dvs. temaer i kunsten, udformning af kunstværker mv.), indkøb på museer og udstillingsstrategier. Eleverne kan undersøge om disse forhold har ændret sig historisk. Eleverne kan undersøge på hvilken måde kunstbegrebet indgår i civilisationsbegrebet (Norbert Elias), eller om kunstnerens autonomi har noget at gøre med menneskets ret til selv at bestemme? Ligeledes kan man se på, hvad orientalismens værker har betydet for det europæiske publikums opfattelse af kolonierne (Edward Said, Rasheed Areen). Kunst som felt. Kunstfelter kan undersøges nærmere: Hvordan forholder de forskellige felter sig til hinanden? Eleverne kan tage udgangspunkt i det felt, de befinder sig i, billedkunst-gymnasieelev-feltet, og undersøge deres forhold til den lokale kunstscene. Hvordan forholder de sig til hinanden? Er den måde, de to grupper danner netværk på, sammenlignelig, og hvordan påvirker enkeltpersoner i en gruppe hinandens kunstsyn? Kunstrevolution som social begivenhed. Ifølge Vera Zolberg er der forskellige årsager til at en kunstrevolution opstår. Det kan være, at der er kommet et nyt publikum (eksempelvis Barokken i Holland), at den politiske revolution har ændret sig (Rusland efter 1917), professionel tvang til at skabe ny avantgardistisk kunst (modernisme) osv. Eleverne kan se på spørgsmålet om, hvordan en kunststrømning eller kunstrevolutioner opstår, ændres og videregives: Hvem er involveret (kunstnere, kritikere, købere, staten, kulturministerier, kunstskoler, gymnasier mv.), og hvordan spiller disse involverede

9 sammen? Et sådant emne kan med fordel knyttes til kunstneriske temaer af historisk art og indgå i samspil med samfundsfag. Kunst som social betinget kommunikation. Eleverne kan undersøge, hvordan kommunikation fra kunstner gennem formidler og videre til publikum forløber, og se på hvordan dette influerer på betydningen og fortolkningen af et kunstværk. Relevant litteratur i forhold til analytiske synsvinkler og analysemetoder: Relevant litteratur (for læreren) i forhold til analytiske synsvinkler og analysemetoder: Donald Preziosi (ed.): The Art of Art History: A Critical Anthology. 1998, Oxford University Press Antologi indeholdende væsentlige kunsthistoriske og teoretiske primærtekster af blandt mange andre Winckelmann, Kant og Hegel, Derrida, Amelia Jones og Carol Duncan. De 35 primærtekster er grupperet under overskrifterne: Art as History; Aestetics; Style; History as Art; Mecanisms of Meaning: Iconography and Semiologi; Modernity and its Discontents; The Gendered Subject; Decontruction and the Limits of Interpretation; The Other: Art History and/as Museology. Teksterne introduceres og kommenteres af Donald Preziosi. Jan-Gunnar Sjölin (red.): Att tolka bilder. Bildtolkningens teori och praktik med exempel på tolkningar av bilder från 1850 till i dag. 1993, studentlitteratur, Lund Sjölin foretager over bogens første halvdel en grundig gennemgang og diskussion af hvad tolkning er og hvordan den bedrives. Denne del fungerer som en teoretisk ramme for bogens sidste halvdel, der er viet 22 korte, konkrete analyser/tolkninger af forskellige værker/kunstnere foretaget af en række prominente kunsthistorikere og -kritikere alle er oversat til svensk Araeen, Cubitt, Sardar (ed.): The Third Text Reader, on Art, Culture and Theory. 2002, Continuum, London. En antologi med nogle af de bedste og væsentligste artikler fra tidsskriftet Third Text, der fokuserer på den ny, globale samtidskunst og især de teoretiske komplikationer forbundet med den. Herunder eksempelvis postkoloniale mekanismer, identitetsspørgsmål, nationale interesser mv. De 28 bidrag præsenteres under overskrifterne: History; Representation; Identity; Film; Post Theory; Globalization. Hvert afsnit introduceres overordnet og det hele bindes sammen af en prolog og en epilog. Især velegnet til socialanalytiske synsvinkler på samtidskunsten. Bek, Oxvig (red.): Rumanalyser. u.å., Fonden til udgivelse af arkitekturtidsskrift B, Århus. Antologi med primærtekster om rum- og arkitekturanalyser og teori. Fra Riegl til Krauss. Alle tekster er oversat til dansk og indledes med en introduktion. Indledende artikel af Lise Bek og efterskrift af Henrik Oxvig. Helene Illeris (2002): Billede, pædagogik og magt. Postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt, Frederiksberg: Samfundslitteratur Passepartout. Dansk kunsthistorisk tidsskrift, hvor hvert nummer har et overordnet tema. Udgives af Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

10 Periskop. Dansk kunsthistorisk tidsskrift, hvor hvert nummer har et overordnet tema. Udgives af Afdeling for Kunsthistorie, Københavns Universitet Øjeblikket. Tidsskrift for visuelle kulturer. Efter et par års dvale på banen igen med ny redaktion. Udelukkende samtidskunst og visuel kultur. Kontakt: Third Text. Engelsk tidsskrift, der udgives af Ruthledge. Kritisk, teoretisk tidsskrift, der behandler socialanalytiske aspekter af samtidskunsten især i forlængelse af postkolonial teori. Art Journal. Amerikansk tidsskrift, der udgives af CAA. Har ofte velillustrerede artikler om global samtidskunst. Kunstforum, tysk tidsskrift, som både indeholder kunstkritik og artikelserier om kunstvidenskabelige emner. Se billedkunsts hjemmeside på Emu: samt fagenes Infoguide:

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj/ juni 2014 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg HF/ hfe

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst b-niveau Helle

Læs mere

på F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse:

på  F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse: FAQ om eksamen v/ Mart Tiemensma FAQ maj 2009 1. må eksaminanderne bruge andre elevers tegninger? I læreplanen står: Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner

Læs mere

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling

Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling Skriftlige opgaver i faget Generelle krav: Ikke gennemgået stof Fordybelse Formidling SSO på Hf Opgaveformuleringen fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag krav om fordybelse konkret

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Billedkunst C Jeanette

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj/juni 2012. 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj/juni 2012 Institution Uddannelse 661 248 VUC Holstebro-Lemvig-Struer HFe Fag og niveau Billedkunst, niveau

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2016 VUC Vest

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj 2012 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf/hfe Billedkunst

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin December 2016

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin December 2016 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold December 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s bk

Undervisningsbeskrivelse for: 1s bk Undervisningsbeskrivelse for: 1s bk Fag: Billedkunst C, STX Niveau: C Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2015 VUC Vest

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution VIAUC, Læreruddannelsen & hf i Nørre Nissum Uddannelse Hf Fag og niveau Lærer(e) Hold Billedkunst

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution HF VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau HF Billedkunst b Lærer(e) Tina Bech

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Billedkunst, niveau C Jeanette

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Privat. Professionel Personlig Privat. Personlig. Professionel

Privat. Professionel Personlig Privat. Personlig. Professionel Hvordan skal man egentlig anskueliggøre de tre områder privat personlig professionel? Her er nogle tegninger. Prøv at overveje hvornår den enkelte tegning faktisk ville være det mest præcise billede af

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere