Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelsen i læreprocesser (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 4. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i læreprocesser Master of Learning Processes Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8800 AUDD 8800 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for læring. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af læring og læreprocesser. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik. Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske område svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS) Uddannelsen til folkeskolelærer Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS-point) Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter- /videreuddannelse svarende til mindst 3 diplommoduler (27 ECTS-point)

3 Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af læring og læreprocesser. Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Relevant erhvervserfaring kan eksempelvis være pædagogisk og/eller ledelsesmæssig erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og udvikling mm. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i læreprocesser Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for læreprocesser Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for læreprocesser Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i læreprocesser består af: Kernefaglig ekspert Professor Lars Owe Dahlgren, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet Aftagerrepræsentant Studiechef Anne Krogh, University College Nordjylland Studerende Stud.mag. Thomas Hansen, Filosofi og græsk, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende oplysninger Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 18. januar 2011 Bemærkninger Efter aftale med ACE Denmark har universitetet til udformning af dokumentationsrapporten taget udgangspunkt i en studieordning, som er trådt i kraft d. 1. september Den studieordning, som var gældende indtil d. 1. september er vedlagt som bilag til kriterium 3. Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes sidetallet for det enkelte element af ansøgningen, altså universitetets egne sidetal. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i læreprocesser til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i læreprocesser på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Masteruddannelsen tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser. Uddannelsens overordnede formål er at give den studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål. Stk. 2 De overordnede mål for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have: Forskningsbaseret viden om teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng. Forståelse af og evne til teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser. Stk. 3 De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået: Færdigheder i at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, organisere og evaluere læreprocesser. Færdigheder i at identificere læringsmæssige problemstillinger samt opstille relevante løsnings- og analysemodeller til vurdering heraf. Færdigheder i at diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller. Stk. 4 De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået: Kompetencer til selvstændigt at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde inden for læring og læreprocesser samt at påtage sig et professionelt ansvar. Kompetencer til at styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de aktuelle problemstillinger. Kompetencer til selvstændigt at varetage egen faglig udvikling. 9

13 Uddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 16) 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det humanistiske fakultet ved Aalborg Universitet (AAU) besluttede efter universitetsloven i 2007 at oprette aftagerpaneler, som fulgte studienævnsstrukturen altså ét panel pr. studienævn. I maj 2009 afholdt fakultet et fælles opstartsmøde for fakultetets aftagerpaneler, herunder aftagerpanelet for uddannelse og læring, som dækker kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, masteruddannelsen i læreprocesser og masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching. Panelet afholder 2 møder årligt, og holdt sit første egentlige møde i august Aftagerpanelet består af repræsentanter for både private og offentlige organisationer, herunder Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland, Dafolo og Logstor A/S (Dokumentationsrapport, s. 2-3). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelets medlemmer er relevante og repræsentative for uddannelsens aftagerfelt. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvordan det sikres, at aftagerpanelet drøfter samtlige af uddannelsens valgfri moduler på møderne. Efter hvert møde i aftagerpanelet udformes et referat, og de indkomne forslag behandles systematisk i studienævnet med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen. Ud over mødernes indhentes løbende, skriftlige kommentarer fra panelets medlemmer på materiale fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 3). Ved mødet med uddannelsens ledelse fremgik det, at møder i aftagerpanelet ligger i umiddelbar forlængelse af studienævnsmøder, og diskussioner fra studienævnet føres ofte med over i aftagerpanelet af studieleder. Ifølge dokumentationsrapporten sker opfølgningen på aftagerpanelernes møder i tæt samarbejde mellem fakultetet og studienævn. I rapporten fremgår følgende: Referaterne fra møderne sendes til fakultetskontoret, og én gang årligt mødes aftagepanelernes formænd/studielederne med prodekanen og fakultetskontorets kvalitetssikringsmedarbejder, hvor der er mulighed for en formel erfaringsudveksling, samt mulighed for at gennemgå de punkter, som ønskes diskuteret på ledelsesniveau. (Dokumentationsrapport, s. 2) Ved et møde i aftagerpanelet d. 19. august 2009 blev studieordningen for master i læreprocesser gennemgået, med henblik på at den skulle revideres. Ifølge universitetet indgik relevante kommentarer fra mødet i revisionen af studieordningen (Dokumentationsrapport, s. 2-3). Et andet eksempel på uddannelsens kontakt med arbejdsmarkedet er de studerendes projektarbejde i samarbejde med organisationer og virksomheder. Som hovedregel er uddannelsens studerende erhvervsaktive, og anvender uddannelsen i deres arbejdsliv og inddrager deres arbejdsliv i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har etableret en løbende kontakt med aftagerpanelet, men ikke aftagere i øvrigt, og at dialogen med aftagerpanelet anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Uddannelsen har i 2010 udført en dimittendundersøgelse, hvor et spørgeskema blev sendt ud til det seneste års dimittender. 14 ud af 26 studerende deltog, svarende til en svarprocent på 54. Dimittendundersøgelsernes resultater tilgår studienævnet, og indgår i sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Undersøgelserne vil blive udført løbende (Dokumentationsrapport, s. 4) 11

15 Ud over dimittendundersøgelser har uddannelsen kontakt til dimittenderne gennem Kandidatnet et alumnenetværk for hele universitetet og Livslang Læring et årligt tilbagevendende seminar for Aalborg Universitets dimittender (Dokumentationsrapport, s. 4-5). Ved besøget fremgik det, at dimittendernes diskussioner fra Livslang Læring seminarerne bliver anvendt af de enkelte undervisere til udvikling af deres kurser for de studerende på uddannelsen. Ud over de tilbagevendende aktiviteter som er nævnt ovenfor, har en stor del af uddannelsens samlede dimittender indgået i et større forskningsprojekt, der omhandlede de studerendes baggrund, erfaringer fra uddannelsesforløbet, nuværende stilling og relationen mellem masteruddannelsen og tilegnede kvalifikationer (Dokumentationsrapport, s. 5) Forskningsprojektet viste blandt andet, at dimittenderne i høj grad mente, at de erhvervede sig relevante kompetencer i løbet af uddannelsen. Forskningsprojektet har blandt andet haft indflydelse på udbuddet af valgfri moduler, tilrettelæggelsen af specialemodulet og afholdelsen af afsluttende dimittendarrangement (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er i løbende dialog med dimittender, og at information fra dimittenderne anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-6 Bilag 1a, Kommissorium-aftagerpaneler-HUMFAK Bilag 1b, Konstitutionsbrev for Aftagerpanelet for Uddannelse og Læring ved Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi Bilag 1c, Referat af møde i aftagerpanelet, den 19. august 2009 Bilag 1d, Mødeindkaldelse til aftagerpanelmøde den 3. maj 2010 Bilag 1e, Dimittendundersøgelse 2010 Bilag 1f, London Lifelong Learning Presentation (artikel) 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er ifølge dokumentationsrapporten tilknyttet følgende forskningsgrupper på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Center for læring i organisationer Center for Uddannelsesforskning Forskergruppen i matematik- og naturvidenskabslæring Forskning i undervisning og uddannelseskulturer Forskningsgruppen for universitetspædagogik Forskningsgruppen for filosofi og videnskabsteori (Dokumentationsrapport, s. 8) I bilag 2a har universitet vedlagt en skematisk oversigt over sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskergrupperne. Et eksempel på sammenhængen er følgende: (Bilag 2a) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er tilknyttet uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Der er en stor mangfoldighed i forskningsområderne, og akkrediteringspanelet vurderer, at mangfoldigheden giver mange forskellige perspektiver til læring og forandringsprocesser. 13

17 Forskningens samvirke med praksis I rapporten nævner universitetet en række forskningsprojekter, hvor forskere samvirker med praksis. Der kan gives følgende eksempler: Samarbejde med Viborg-, Sønderjyllands- og Nordjyllands Amt i forsknings- og udviklingsprojektet Kompetenceudvikling i udkantsområder. Samarbejde med University College VIA om et aktionsforskningsprojekt Når evidens møder den pædagogiske praksis et aktionsforskningsprojekt. Forskningssamarbejde med Rambøll management (v. konsulenthuset Attractor) samt Udviklingskonsulenterne A/S om teoretisk og praktisk udforskning af samspillet mellem kommunikation, læring, coaching og ledelse i organisatoriske kontekster. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi har der overordnede ansvar for tilrettelæggelse af uddannelsen. Studienævnet består af tre videnskabelige medarbejdere og tre studerende og dækker blandt andet kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser, master i læreprocesser og filosofiuddannelser ved AAU. Studienævnet har udpeget lektor Ole Ravn som studieleder for uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 11). I bilag 2b har universitetet vedlagt en udførlig liste over tilrettelæggere af uddannelsens semestre. Tilrettelæggerne er alle fastansatte universitetsforskere og er følgende: 1. semester: Adjunkt Merete Wiberg 2. semester: Post doc Karen E. Andreasen 3. semester: Professor Palle Rasmussen 4. semester: Lektor Birthe Lund (Bilag 2b) Universitetet har vedlagt samtlige tilrettelæggernes CV er i bilag 2c-2n. De er tilknyttet de ovenstående forskningsgrupper og forsker eksempelvis i læring i organisationer, undervisning og uddannelseskulturer, universitetspædagogik, organisatorisk forandring samt filosofi og videnskabsteori (Dokumentationsrapport, s. 7-10, bilag 2c-2n). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere, som forsker i relevante områder. VIP/DVIP-ratio I dokumentationsrapporten har universitetet angivet følgende VIP/DVIP-ratio i undervisningsårsværk: 18 (Dokumentationsrapport, s. 10). Til sammenligning er den gennemsnitlige VIP/DVIP ration på det humanistiske hovedområde på landsplan 2,40. Uddannelsens VIP/DVIP ratio er således markant højere end landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelsen i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Antal studerende pr. VIP I dokumentationsrapporten og supplerende oplysninger har universitetet angivet STUD/VIP-ratioen for uddannelsen til 14,5 (Dokumentationsrapport, s. 10). Undervisningsårsværk er imidlertid angivet til 1644 timer i universitetets materiale, men ifølge Danske Universiteters definition på et undervisningsårsværk er dette 1924 timer. Nedenfor er angivet ratioen mellem studerende og VIP er på baggrund af en udregning med Danske Universiteters definitioner: STUD/VIP-ratio: 39,1 stå / (4435,6 undervisningstimer/1944) = 16,93 14

18 Ved besøget gav de studerende udtryk for, at de oplevede en god kontakt med deres undervisere, og at de var nemme at komme i kontakt med. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt med VIP erne. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Dette punkt udfyldes normalt ikke, når en uddannelse udbydes på det campus, hvor forskningsmiljøet bag uddannelsen er placeret. I denne uddannelses tilfælde er punktet dog besvaret af universitetet, da det er en masteruddannelse, der primært foregår som weekendseminarer (Dokumentationsrapport, s. 10). Undervisningen er tilrettelagt som seminarer af 2½ dags varighed. Ved seminarerne er der undervisning og vejledning af de studerende. Dertil kommer undervisning via IT-platformen FirstClass, fysisk tilstedeværende og skriftlig vejledning, Skype-møder og telefonmøder i perioderne mellem seminarerne. På FirstClass er der til hvert modul et virtuelt læringsrum med tilknyttede undervisere (Dokumentationsrapport, s. 10). Se desuden kriterium 4 for en beskrivelse af de fysiske rammer for seminarerne. Ved besøget fremgik det, at der er en svarfrist for underviserne i forhold til de studerendes henvendelser via FirstClass. De studerende gav udtryk for, at kontakten til forskerne kunne være bedre, men at den var tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende sikres en nær tilknytning til et aktivt forskermiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i bilag 2q-2v vedlagt en udførlig liste over forskningsenhedernes publikationer i perioden Derudover indeholder bilag 2w en opgørelse over publikationerne fra det samlede forskningsmiljø bag uddannelsen. Forskergruppen består af 28 VIP er. Nedenstående oversigt indeholder antal publikationer for de mest væsentlige publikationskanaler: I alt: Peer reviewed artikel Videnskabelig bog Bidrag til videnskabelig bog Peer reviewed konferenceartikel (Bilag 2w) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at forskningsmiljøet i perioden har publiceret et kraftigt stigende antal peer reviewed artikler i internationale tidsskrifter. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2a, Fagelementernes sammenhæng med forskningsgrupper Bilag 2b, Tilrettelæggere på uddannelsen Bilag 2c-2n, CV for tilrettelæggere Bilag 2o, Undervisere VIP og DVIP 2009 bilag 2p - statistik vedr MLP Bilag 2q-2v, publikationer Bilag 2w, Publikationsoversigt for det samlede forskningsmiljø 15

19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk titel: Master i læreprocesser Engelsk titel: Master of Learning Processes Uddannelsen begrunder blandt andet titlen på følgende vis: Formålet med masteruddannelsen er således, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle om, undervise i, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder, idet den færdiguddannede skal være i stand til at anlægge et nuanceret perspektiv på læreprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og ovenstående titel. Niveau Universitetet har i rapporten vedlagt et udførligt skema, hvor sammenhængen mellem den danske kvalifikationsrammes niveaubeskrivelse og uddannelsens kompetenceprofil er illustreret. Der kan gives følgende eksempel på udmøntningen af kvalifikationsrammen: (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever på til kvalifikationsrammens typebeskrivelse, og at læringsmålene for uddannelsen lægger sig meget tæt op af kvalifikationsrammens formuleringer. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende gav udtryk for, at de i nogen grad oplever, at uddannelsen har en uklar profil, hvilket kan hænge sammen med, at kompetenceprofilen netop er meget tæt på kvalifikationsrammens formuleringer. 16

20 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet har angivet følgende adgangsgivende uddannelser til masteruddannelsen i læreprocesser: Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik. Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske område svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS) Uddannelsen til folkeskolelærer Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS-point) Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse svarende til mindst 3 diplommoduler (27 ECTS-point) Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af læring og læreprocesser. (Dokumentationsrapport, s. 15) Derudover stiller universitetet krav om, at ansøger har to års erfaring inden for følgende områder: eksempelvis pædagogisk og/eller ledelsesmæssig erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og -udvikling mm. (Dokumentationsrapport, s. 15) For at sikre, at uddannelsen bygger oven på de studerendes adgangskrav er der på 1. semester en grundlæggende indføring i uddannelsens kerneområder; Læringsteori og Organisatorisk læring. Derudover er der undervisning i videnskabsteori, metode og problemorienteret projektarbejde (Dokumentationsrapport, s. 15). De studerende gav ved besøget udtryk for, at der var en stejl, men ikke uoverstigelig læringskurve på det første semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau bygger oven på de studerende uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens progression består i, at de to første moduler, Læringsteori og Organisatorisk læring giver de studerende et indblik i teorier, modeller og tilgange inden for uddannelsens fagområde. Modulet Videnskabsteori og metode I introducerer de studerende til forskningsmetoder i studiet af læring og læreprocesser (Dokumentationsrapport, s. 17). Universitetet skriver følgende om det første semester: Samlet set er formålet med første semester at rammesætte uddannelsens teoretiske kerne, introducere til videnskabelige undersøgelsesmetoder, herunder PBL Problembaseret læring, og dermed give den studerende et grundlæggende teoretisk og metodisk fundament, som der i uddannelsens øvrige moduler relateres til og bygges ovenpå (Dokumentationsrapport, s. 17) 18

22 Det første modul på 2. semester, Læring i praksis, bygger videre på de tre foregående moduler og sætter fokus på udførslen af et projektarbejde i praksis ved hjælp af de teorier og metoder, der blev introduceret i de første tre moduler. En empirisk undersøgelse skal indgå i projektarbejdet. Det andet modul på 2. semester, Evaluering af læreprocesser handler om evaluering af læreprocesser på henholdsvis individniveau og institutions/organisationsniveau. Kurset supplerer den kernefaglige viden fra det første semester (Dokumentationsrapport, s. 17). Universitet skriver følgende om 2. semester: Formålet med andet semesters evalueringsteoretiske og projektorienterede aktiviteter er - sammen med første semesters indhold - at give den studerende en alsidig teoretisk indsigt samt en begyndende erfaring med læringsteoriers anvendelse i praksis, som nuanceres yderligere på 3. og 4. semester gennem kurser, projektarbejde oa. (Dokumentationsrapport, s. 17) Uddannelsens 3. semester består dels af det obligatoriske modul Videnskabsteori og metode II, dels af en valgfrit modul (se ovenstående skema for udvalget af valgfri moduler). I førstnævnte modul bygges der videre på modulet Videnskabsteori og metode I. Der arbejdes videre med at foretage begrundede og reflekterede valg af undersøgelsesdesign, at vurdere og reflektere over teoretiske og metodiske valg og at forholde sig til videnskabsteori. Modulet forbereder desuden de studerende på masterspecialet ved, at de studerende skal udforme en synopsis, som kan danne grundlag for masterspecialet (Dokumentationsrapport, s. 18). De valgfri moduler lader de studerende tone deres uddannelser i forskellige retninger, så de opnår deres egen faglige profil. Uddannelsens fjerde semester består af masterspecialet, hvor den studerende skal demonstrere fortrolighed med videnskabelig metode, problemafgrænsning samt kritisk og selvstændigt valg af teori og metode ((Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er progression fra uddannelsens første semester til det sidste semester. Som eksempel på, at der er sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og kompetenceprofil kan nævnes følgende: Kompetencemålet under viden og forståelse om, at den studerende skal opnå Forskningsbaseret viden om teorier om læring og læreprocesser, herunder læring i erhvervs- og arbejdssammenhæng. (Studieordning) understøttes blandt andet af følgende moduler: Læringsteori hvor de studerende stifter bekendtskab med samfundsvidenskabelig, humanistisk og tværfaglig teori om læreprocesser og læring i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Organisatorisk læring - hvor de studerende introduceres for teori om læring i forskellige typer organisationer samt samspillet mellem uddannelse og arbejde samt begreber om kvalificering og kompetenceudvikling. Læring i praksis hvor de studerende blandt andet beskæftiger sig med anvendelsen af de tillærte teorier i forskellige kontekster samt læreprocessers kompleksitet og sammenhæng med de kontekster, hvori processerne udspiller sig. (Studieordning) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem alle elementer i uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens fagelementer. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at alle uddannelsens studerende med de beskrevne adgangsgivende uddannelser og erhvervserfaring gennem uddannelsens struktur og tilrettelæggelse vil kunne opnå uddannelsens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Prøveformer I dokumentationsrapporten har universitetet skitseret de forskellige prøveformer som anvendes på uddannelsen. Et udpluk af prøverne er: 19

23 Kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor den studerende udformer et skriftligt arbejde og eksamineres mundtligt med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Det skriftlige arbejde kan eksempelvis være et større projektarbejde på baggrund af en empirisk undersøgelse. Formen anvendes blandt andet på modulerne Læring i praksis, Læringsteori og Videnskabsteori og metode I Individuelle, skriftlige opgaver, hvor de studerende skriver to mindre opgaver i løbet af semestret. Prøveformen anvendes på modulet Evaluering af læreprocesser. Mindre individuelle projekter eller gruppeprojekter uden empiriske undersøgelser og uden vejledning. Prøveformen anvendes på modulet Organisatorisk læring Udarbejdelse af en synopsis for det kommende masterspeciale i gruppe eller individuelt. Prøveformen anvendes på modulet Videnskabsteori og metode II (Dokumentationsrapport, s Universitetet skriver følgende om valg af prøveformer: De valgte prøveformer understøtter den studerendes udvikling af samarbejdskompetencer via projektarbejdet, som omfatter både samarbejdet med medstuderende, vejledere og eksterne parter. Den studerendes udvikling af skriftlige formidlingskompetencer via projektarbejdet, via skriftlige opgaver og via deltagelse i elæring aktiviteter i FirstClass. Den studerendes mundtlige formidlingskompetencer udvikles og styrkes gennem projektsamarbejdet med medstuderende, vejledere og eksterne samarbejdsparter og ved, at der i de forskellige mundtlige prøver stilles krav til den studerendes mundtlige fremlæggelse. Endelig styrkes den studerendes metodiske indblik og overblik gennem variationen af prøveformer, som hver især forudsætter forskellige undersøgelses- og formidlingsdesigns (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er variation i uddannelsens prøveformer, og at de udprøver de centrale elementer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen I dokumentationsrapporten fremgår det, at Aalborg Universitet udbyder et obligatorisk grundkursus for universitetsundervisere. Derudover er der adjunktpædagogikum for alle adjunkter (Dokumentationsrapport, s. 22). Om Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi skriver universitetet: AAU Learning Lab er en integreret del af Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. En række af de forskere, som varetager undervisning og vejledning på masteruddannelsen i læreprocesser, varetager således også undervisning, og vejledning på adjunktpædagogikum, pædagogiske grundkurser etc. i regi af AAU Learning Lab. (Dokumentationsrapport, s ) Det fremgik af mødet med underviserne på uddannelsen, at der som led i pædagogisk efteruddannelsen blandt andet har været afholdt et seminar om udviklingen inden for problembaseret læring, som de deltog i. På uddannelsen foretages der efter hvert semester elektroniske evalueringer af kurserne. I evalueringsskemaerne spørges der blandt andet til, om de studerende er tilfredse med undervisningen, om der er sammenhæng mellem undervisningen og eksamensformer og om underviserne var lydhøre overfor forslag og spørgsmål (Bilag 5e). Resultaterne af evalueringerne drøftes i studienævnet og offentliggøres på instituttets hjemmeside (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen på uddannelsen. Fysiske forhold Aalborg Universitet udfører hvert 3. år undervisningsmiljøvurderinger, den seneste i 2008 (Dokumentationsrapport, s. 26). Masteruddannelsen i læreprocesser er imidlertid tilrettelagt som weekendseminarer, dels i universitetets bibliotek (AUB) dels på Scandic Hotel, som ligger i umiddelbar nærhed af universitetet. Både på biblioteket og på Scandic Hotel har de studerende adgang til trådløst internet og nødvendige lokaler (Dokumentationsrapport, s. 23). Universitetet skriver desuden følgende om grupperum: Ligesom dagstuderende kan studerende på masteruddannelsen booke grupperum på Universitetet. Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi råder i Aalborg over et antal grupperum på Fibigerstræde og har desuden råderet sammen med Det Humanistiske 20

24 Fakultets andre uddannelser over et større antal grupperum rundt om på campus. Desuden er der i Aalborg en velbesøgt skrivestue med gode it-faciliteter, som studerende benytter. (Dokumentationsrapport, s. 23) Da uddannelsen er seminarbaseret og foregår i weekenderne kan studerende fra andre landsdele deltage i undervisningen. I den forbindelse er der også mulighed for, at de studerende kan booke grupperum på Aalborg Universitets afdelinger i Ballerup og Esbjerg, hvis de studerende har behov for dette. (Dokumentationsrapport, s. 23). De studerende og underviserne udtrykte ved besøget generel tilfredshed med de fysiske rammer. Dog bemærker panelet, at de ikke mente, at der var nok grupperum til rådighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Universitetet anfører, at tilrettelæggelsen af uddannelsen i få seminarer og de virtuelle aktiviteter i FirstClass gør, at de studerende kan følge undervisningen samtidig med, at de opholder sig i udlandet. Dette kan være i forbindelse med arbejde i en virksomhed i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 24). Universitetet skriver følgende om tilrettelæggelsen: Den it-baserede, fleksible tilrettelæggelse er valgt netop fordi den understøtter muligheden for geografisk mobilitet blandt de studerende og fordi formen gør det muligt for studerende, der bor i andre lande, at deltage på uddannelsen. Uanset hvor man befinder sig i verden, vil man kunne tilgå kurserne og indgå i faglige og sociale relationer med medstuderende og undervisere. (Dokumentationsrapport, s. 24) Derudover anfører universitetet, at der på hver eneste årgang siden uddannelsen blev oprettet, har været deltagere med bopæl i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 24). Ved besøget fremgik det, at der gives merit for ophold på udenlandske universiteter efter gældende regler. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur og tilrettelæggelse sikrer, at de studerende har mulighed for et studieophold i udlandet. Fjernundervisningen muliggør blandt andet, at den studerende kan nøjes med at følge dele af et semester på et universitet i udlandet, samtidig med at den studerende følger et kursus på AAU. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning Bilag 4a, MLP projektguide Bilag 4b, Vejledende studieplan for fuldtidsstuderende Bilag 4c, Strategi for pædagogisk udvikling 21

25 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring Aalborg Universitet har i dokumentationsrapporten beskrevet en politik for kvalitetssikring med tilhørende procedurer. Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringen er beskrevet i en kvalitetshåndbog, der omfatter Politik for kvalitetssikring (herunder det teoretiske grundlag og strategi for kvalitetsudvikling) Kvalitetsorganisation Kvalitetssikring af uddannelser (herunder procedurer for akkreditering og evalueringer) Kvalitetssikring af forskning Kvalitetssikring af formidling Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse) Centrale dokumenter ( Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik er målsætningen om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omfatter de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet ( Den overordnede kvalitetssikring på AAU er defineret i seks mål: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. ( Ansvarsfordeling I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet organisationen og ansvarsfordelingen i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet. Af universitetets kvalitetspolitik fremgår en klar ansvarsfordeling og ledelsesmæssig forankring af de enkelte dele. Universitetet fremhæver at Ansvaret for kvalitetssikring på AAU er placeret på alle ledelsesniveauer i organisationen, men forankret i topledelsen, hvor det overordnede ansvar er direkte placeret i universitetets bestyrelse og Den valgte ansvarsfordeling følger universitetslovens fordeling af ansvar og kompetencer ( ) (Dokumentationsrapport, s ). 22

26 Det fremgår desuden, at der foregår en løbende koordinering, udvikling og erfaringsudveksling af kvalitetssikringssystemet. Dette arbejde varetages af to ad hoc grupper, hvor den ene består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe består af fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent (Dokumentationsrapport, s ). Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger De enkelte fakulteter har udarbejdet rammestudieordninger, der indeholder ( ) regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver samt krav til indholdet af studienævnenes studieordninger. (Dokumentationsrapport, s. 27) De enkelte studieordninger udarbejdes i henhold til rammestudieordningen og godkendes af dekanen. Rammestudieordningerne sikrer, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Det fremgår imidlertid ikke af ansøgningen eller universitetets hjemmeside for kvalitetssikring, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. Der er således kun i nogen grad formelle mekanismer på universitetet for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne. Universitetet har på den baggrund dokumenteret, at der er krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en specifik strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. Strategien omfatter både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1). Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. Alle undervisere skal løbende deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale (Dokumentationsrapport, s. 27). 2. Der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler, sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode som en del af fakulteternes handlingsplaner og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige. (Bilag 4d) Det dog uklart, hvilke procedurer der understøtter opfyldelsen af ovenstående målsætninger og krav. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Aalborg Universitet udarbejder hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering (UMV) med det formål at måle de studerendes generelle trivsel på uddannelserne. I forbindelse med den første UMV blev der udarbejdet en procedure for organisering og opfølgning på UMV. Heraf fremgår det, at på baggrund af drøftelser af UMV ens resultater i skolerne, skal hovedarbejdsmiljøudvalget indstille handlingsplaner. Ansvaret for opfølgning på de enkelte handlingsplaner placeres hos relevante personer/enheder, for eksempel Teknisk Forvaltning, Studieforvaltning eller IT-udvalg. Det fremgår således, at universitetet med regelmæssig gennemførelse af UMV og opfølgning i form af handlingsplaner og klar ansvarsfordeling sikrer ressourcer udover underviserne. 23

27 Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kvalitetssikringssystemet på Aalborg Universitet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul på hvert semester suppleret af evalueringsmøder o o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan (pt. sat på standby) Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapport s ). Derudover foretages der også løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene samt til medarbejdermøder. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang og prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med tilbagegang eller andre problemer. En udvalgt standard for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger ( Det fremgår dog ikke af ansøgningen eller kvalitetssikringspolitikken, om uddannelsesledelsen tæt på uddannelsen systematisk får adgang til al relevant information. Det er således dokumenteret, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Aalborg Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser (Dokumentationsrapport, s. 29; Universitetet har i dermed beskrevet procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer, at Aalborg Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer, ansvarsfordeling og standarder, der omfatter ESG erne. Dog bemærkes det, at det er uklart, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles, samt hvilke procedurer der anvendes for at sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (kendskab til akkrediteringskriterierne og at de studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Kvalitetssikring af uddannelsen Uddannelsen indgår i universitetets kvalitetssikringssystem, og følger de procedurer i kvalitetssikringssystemet, der sikrer opfyldelse af ESG erne. Uddannelsen indgår i følgende elementer af kvalitetssikringssystemet: 24