Beretning Problemer i 2014/15

Transkript

1 Overenskomstforhandlinger, lokal forståelse om arbejdstiden i Hvidovre, folkeskolereform, inklusion, kommunalt budget og social kapital er nogle af de vigtige temaer, der har præget Denne skriftlige beretning beskriver Hvidovre Lærerforenings arbejde i 2015 i korte træk. Beretning er delt i 4 hovedafsnit: 1. Et afsnit om faglige forhold 2. Et afsnit om pædagogiske forhold 3. Et afsnit om organisatoriske og arbejdsmiljømæssige forhold 4. Et kort afsnit om de øvrige temaer Hvidovre Lærerforenings kredsstyrelse har 3 stående udvalg, Fagligt Udvalg, Pædagogisk Udvalg og Organisationsudvalget. Baggrunden for opdelingen af beretningen er de tre udvalgs arbejde. Beretningen kan læses i sin helhed, men de enkelte afsnit kan også læses separat eller hvert enkelt delemne i afsnittene kan læses for sig, dog vil en del af sammenhængen måske mangle. Denne skriftlige beretning følges op af en mundtlig beretning på generalforsamlingen den 10. marts. Mens den skriftlige beretning primært er bagudrettet, vil den mundtlige beretning primært være fremadrettet. 1. Faglige Temaer Arbejdstid 2014/15 Arbejdstidens tilrettelæggelse i skoleåret 2014/15 var i Hvidovre udelukkende styret af reglerne i Lov 409. Hvidovre Kommune havde ikke ønsket at indgå en aftale med Hvidovre Lærerforening, som Lov 409 gav mulighed for. Forvaltningen havde til gengæld udsendt nogle retningslinjer for administrationen af arbejdstiden til skolelederne. Disse retningslinjer havde været drøftet med Hvidovre Lærerforening inden udsendelsen. Dette er nærmere beskrevet i den skriftlige beretning for Problemer i 2014/15 Selv om Lov 409 giver arbejdsgiverne meget frie hænder til at tilrettelægge arbejdstiden, er der dog visse centrale regler. Her skal nævnes tre spørgsmål, der gav anledning til problemer: Arbejde i weekender. Her beskriver Lov 409 ganske klart, at arbejde i weekender skal godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 % ( 12 stk. 1). Man kan altså ikke som skoleleder hævde, at man har disponeret tiden i den samlede arbejdstid på timer. Det var desværre en misforståelse blandt skolelederne. Ekstra pålagte opgaver i forhold til opgaveoversigten. Indholdet i opgaveoversigten kan ændres i løbet af skoleåret, men hvis det sker, skal det snarest drøftes mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringerne ( 5 stk. 2). Det har været vigtigt for TR og den enkelte lærer at holde fast i, at man reelt fik drøftet, hvilken konsekvens det havde, hvis man fik pålagt nye opgaver. Hvad skal fjernes eller hvad skal nedprioriteres? Tidsforbrug ved afgangsprøver. Tiden til afgangsprøver kan enten medregnes i arbejdstiden eller udbetales med en særlig timetakst, pt på ca. 250 kr./time ( 7 stk. 2). Da man ikke ved planlægningen af skoleåret ved, hvilke fag der bliver udtrukket som prøvefag, kan det være vanskeligt at indregne tidsforbruget i arbejdstiden. Dette er ikke principielt forskelligt fra tiden før Lov 409, og er også blevet løst på en fornuftig 1

2 måde på skolerne, men har givet anledning til en vis usikkerhed. Opgørelse af arbejdstiden for 2014/15 Opgørelsen af arbejdstiden er beskrevet i Lov Det blev ved fremlæggelsen af beskæftigelsesministeren betegnet som en af værnsreglerne i Lov 409! Opgørelsen af arbejdstiden for skoleåret 2014/15 kan principielt først ske, når skoleåret er afsluttet, det vil sige efter 1. august. Hvidovre Lærerforening skrev den 23. juni til alle skoledere, at de skulle være opmærksomme på denne opgørelse af arbejdstiden, herunder de forvaltningsmæssige udmeldinger om emnet. Hovedforeningen skrev efter sommerferien til alle TR ere, at de skulle være opmærksomme på arbejdstidsopgørelsen. Hvidovre Lærerforening samlede op på, om man havde fået disse opgørelser, specielt hvis man havde fået ændret i sin opgaveoversigt i løbet af skoleåret. På flere skoler fik man vedtaget retningslinjer i MEDudvalget for, hvordan man kunne registrere afvigelser. Arbejdet medførte, at der blev udbetalt en del overarbejde på skolerne. Arbejdstid 2015/16 2 Der blev ikke indgået en ny, central arbejdstidsaftale ved OK-15 (Overenskomstforhandlingerne i 2015 se mere om disse under afsnittet om OK-15). Der blev til gengæld aftalt 15 punkter, som parterne skulle forsøge at leve op til. Parterne skal her forstås både som de centrale parter (DLF og KL), de kommunale parter (Hvidovre Lærerforening og Hvidovre Kommune) og parterne på den enkelte skole (TR og ledelse). De 15 punkter herefter omtalt som bilag 4 betød, at Hvidovre Lærerforening og forvaltningen mødtes igen for at drøfte arbejdstidens tilrettelæggelse i Hvidovre. Parterne havde mødtes allerede forud for skoleåret 2014/15 i en sparringsgruppe, og denne gruppe eksisterede også i starten af skoleåret 2014/15. Her blev det aftalt, at vi ville evaluere forskellige dele af arbejdstiden. Tilstedeværelsen, lektionslængden, arbejdspladser. Evalueringen skete i starten af 2015 gennem en række spørgsmål til de lokale MED-udvalg. På baggrund af OK-15 og svarene fra skolerne blev det aftalt, at vi ville forsøge at komme frem til en fælles forståelse om udmøntningen af arbejdstiden i Hvidovre. En forståelse, der skulle underskrives af begge parter. Den fælles forståelse I starten af maj måned lykkedes det at blive enige om en fælles forståelse af udmøntningen af arbejdstiden i Hvidovre. Arbejdstiden i Hvidovre er fortsat reguleret af Lov 409, men på baggrund af bilag 4 fra overenskomsten blev der enighed om følgende hovedpunkter: Tilstedeværelse med mening. Man skal være til rådighed for arbejdspladsen mandag til fredag fra Hvis man ikke har undervisning, møder eller samarbejdstid kan man imidlertid forlade arbejdspladsen. Alle medarbejdere skal have den fornødne tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Arbejdsopgaverne skal planlægges i blokke á mindst 1 times varighed. Der skal være blokke, der har længere varighed. Opgaveoversigten skal indeholde en angivelse af den mængde timer, der er afsat til forberedelse, herunder individuel og fælles forberedelsestid for den enkelte.

3 Lektionslængden (45, 50 eller 60 minutter) drøftes i skolens MEDudvalg. Undervisningstiden på opgaveoversigten skal afspejle den valgte lektionslængde. I skolens MED-udvalg skal man inden opgavefordelingen drøfte forventningerne til teamsamarbejdet, skole-hjem og forældresamarbejdet generelt, skolens timebudget, tilstedeværelsestiden, kompetenceudvikling og skolens samlede resurseprioritering. Der skal ved opgavefordelingen tages hensyn til nyuddannede lærere Efter skoleåret 2015/16 skal der udarbejdes en opgørelse over lærere, der har undervist mere end 780 timer. Formålet er at evaluere, om arbejdstiden planlægges hensigtsmæssigt. Arbejdstiden fordeles på 41 uger med et gennemsnit på 41 timer. Ved en omlægning af arbejdstiden, der medfører at man skal være til stede på arbejdspladsen efter kl. 16, skal der gives et varsel på mindst 2 uger. Hele det fælles forståelsespapir kan ses på Hvidovre Lærerforenings hjemmeside. Udmøntningen af den fælles forståelse Den fælles forståelse af arbejdstiden blev aftalt meget sent i forhold til planlægningen af skoleåret. Der er derfor visse dele, som først får fuldt gennemslag i skoleåret 2016/17. Det er imidlertid opfattelsen, at papiret er blevet meget positivt modtaget på skolerne. Specielt punktet om tilstedeværelse med mening har der været stor tilfredshed med. Den fælles forståelse løser på ingen måde alle de problemer, som Lov 409 og finansieringen af folkeskolereformen har skabt. 3 Det er fortsat svært at få tid nok til at forberede den øgede undervisningsmængde. Opgaveoversigten Det blev i den fælles forståelse beskrevet, at tiden til forberedelse skal fremgå af opgaveoversigten. Det er en udmøntning af det, der blev aftalt ved OK-15. Desværre oplevede de fleste lærere, at forberedelsestid og pausetid var slået sammen på den udleverede opgaveoversigt. Vi har efterfølgende drøftet dette med Skoleafdelingen og forsøger at finde en anden måde at angive forberedelsestiden på for det kommende skoleår. Opgaveoversigten skal beskrive omfanget af undervisningen, herunder opgaver i det udvidede undervisningsbegreb, hvilke øvrige opgaver man som lærer er ansvarlig for, omfanget af skole-hjem samarbejdet samt klasserejser og lejrskoler. Vi kan konstatere, at kvaliteten og indholdet af opgaveoversigterne er forskellig fra skole til skole. Vi vil i samarbejde med Skoleafdelingen forsøge at standardisere opgaveoversigterne, så de bliver gennemskuelige, forståelige, udarbejdet ud fra saglige kriterier og et udtryk for retfærdighed. Dialog om opgaveoversigten Før arbejdsfordelingen falder endeligt på plads, og opgaveoversigten udarbejdes, skal der være en dialog mellem den enkelte medarbejder og ledelsen. Det er beskrevet både i Lov 409 og vores fælles forståelsespapir. Indtrykket er, at denne dialog finder sted for langt de fleste lærere. Hvidovre Lærerforening har gentagne gange opfordret til, at man indgik i den dialog med sin ledelse, specielt hvis man mener, at mæng-

4 den af opgaver er for stor. Det er ligeledes i vores fælles forståelses beskrevet, at man i løbet af skoleåret har en opfølgende dialog mellem lærer og ledelse om mængden af opgaver. Denne dialog kan føre til en justering af opgavemængden. Hvis der ændres i opgavemængden fra ledelsens side typisk ved at der tilføres nye opgaver skal dette drøftes med læreren. Drøftelsen skal munde ud i, at man aftaler, hvilke andre opgaver der skal bortfalde eller nedprioriteres. Registrering af arbejdstiden Med Tilstedeværelse med mening er det blevet vanskeligere at registrere arbejdstiden konkret. Alle har naturligvis ret til at være på arbejdsstedet i hele arbejdstiden. Det er de færreste, der vælger dette. Det er aftalt, at den enkelte medarbejder kan registrer sin arbejdstid i et regneark, på en app eller lignende. For at hjælpe medlemmerne har Hvidovre Lærerforening udarbejdet et regneark tilpasset arbejdstiden i Hvidovre, som alle kan anvende til tidsregistrering. Optælling af arbejdstiden for 2015/16 På kredskontoret har vi fået opgaveoversigter for alle lærere og børnehaveklasseledere i kommunen. Det gør vi dels for at have dem, hvis der kommer konkret spørgsmål fra medlemmer, men også for at få et overblik over det gennemsnitlige undervisningstimetal og den gennemsnitlige forberedelsestid. Som beskrevet under afsnittet om opgaveoversigter er tiden til forberedelse og pauser blevet slået sammen. Dette har vi skilt ad ved at gennemgå den enkelte lærers skema og derudfra beregne pausetiden. Resultaterne viste, at der er betydelige forskelle på, hvor meget den gennemsnitlige undervisningstid er på de forskellige skoler. Materialet og resultaterne vil vi bruge i drøftelserne med Skoleafdelingen. OK-15 Overenskomstforhandlinger på det kommunale område (OK-15) blev afsluttet i februar. Ved en overenskomst fastlægger man løn og andre arbejdsforhold for den kommende periode. Overenskomstperioden blev denne gang på 3 år, hvilket betyder, at der skal forhandles igen i Der er grund til at adskille OK-15 resultatet i arbejdstid og øvrige forhold. Lønforbedringer ved OK-15 Selve rammen for OK-15 blev på ca. 5,5 %. Den samlede ramme for forliget fortæller, hvor meget arbejdsgivernes udgifter stiger over de 3 år på baggrund af forliget. De vigtigste lønmæssige resultater er: Generelle lønstigninger i perioden på 4,81 % Undervisningstillægget for undervisning under 750 timer (for børnehaveklasseledere under 835 timer) ændres til et undervisertillæg, som man får, uanset hvor mange timers undervisning man har (op til 750/835 timer). Alle lærere, børnehaveklasseledere og konsulenter på løntrin 44 eller derunder indplaceres på ét løntrin højere. Konsulenter og psykologer på løntrin 45 og højere får et tillæg på ca kr. Undervisningstillægget for undervisning over 750 timer (over 835 timer for børnehaveklasseledere) hæves med ca. 7,85 kr./time til ca. 118 kr./time. 4

5 Børnehaveklasseledere på personlig ordning (kombinationsløn) får et tillæg på ca kr. Fritvalgsordningen hæves fra 0,60 % til 0,64 % af den pensionsgivende løn. Undervisningstillægget for undervisning i specialklasser/gruppeordninger forsvinder, men de lærere der har tillægget, bevarer det så længe funktionen fortsat varetages. Det særlige lærertillæg forsvinder Tillæg for undervisning af enkeltintegrerede elever med over 9 timers støtte forsvinder. Ændringerne indfases løbende hen over overenskomstperioden. Ud over disse lønmæssige resultater skal følgende nævnes: Afholdelse af den 6. ferieuge normaliseres, det vil sige, den kan afholdes på skoledage. De 6 ugers barselsorlov til fædre øges til 7 uger. OK-15 - arbejdstid Lov 409, der afsluttede KL s lockout af lærerne i 2013, styrede også arbejdstiden på skolerne i skoleåret 2014/15. Loven udløb sammen med overenskomstens udløb den 31. marts I aftalesystemet er det sådan, at gældende overenskomst fortsætter, med mindre parterne er blevet enige om andet eller der har været en frigørende konflikt. Selv om arbejdstiden var lovgivet, var det fortsat en overenskomst, bare ikke en aftalt overenskomst. Der var derfor kun 2 muligheder for at komme af med Lov 409 s arbejdstidsdel, enten en aftale eller en konflikt. Det lykkedes ikke ved OK-15 at få KL til at indgå en ny arbejdstidsaftale. Dermed måtte vi vurdere, om vi ville varsle konflikt for at få en ny arbejdstidsaftale. Selv om det ikke blev til en ny aftale, blev der ved OK-15 underskrevet et bilag (i første omgang bilag 1.1 til OK-15, senere omdøbt til bilag 4 til overenskomsten) om arbejdstidens tilrettelæggelse, som begge parter forpligtede sig til at leve op til. Blandt de vigtigste af de 15 punkter, som bilaget omtaler, er: Det skal af opgaveoversigterne fremgå, hvor meget tid der er afsat til forberedelse. Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Den fastlagte forberedelsestid kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formår. Der skal planlægges med større sammenhængende blokke til den langsigtede planlægning og evaluering af undervisningen. Det er muligt at indgå aftaler om flekstid. Det er muligt at indgå aftaler om puljer af tid til særlige opgaver. Arbejdsopgaverne skal så vidt muligt fordeles jævnt hen over skoleåret Arbejdstiden er fortsat underlagt Lov 409. Der er heller ikke med dette bilag tilført flere resurser til folkeskolen (en overenskomstforhandling handler ikke om kommunens prioritering af folkeskolen). Alligevel beskriver bilaget en række punkter, som parterne skal forsøge at leve op til. Kredsstyrelsens anbefaling Kredsstyrelsen drøftede OK-15 resultatet på et kredsmøde den 18. februar. En enig kredsstyrelse anbefalede, at man stemte ja til OK-15. Begrundelse var, at 5

6 lønudviklingen er fornuftig og sandsynligvis vil sikre reallønnen vi helst havde set en ny arbejdstidsaftale, men bilaget om arbejdstid kunne medvirke til at indgå en lokal aftale. KL med arbejdstidsbilaget reelt havde ophævet deres fatwa til kommunerne om ikke at indgå arbejdstidsaftaler et nej ville udløse en konflikt, hvilket vi mente, var rimelig udsigtsløst. Det viste sig efterfølgende, at arbejdstidsbilaget blev en vigtig faktor for at få en lokal arbejdstidsaftale, i Hvidovre kaldet en Fælles forståelse. Læs mere om dette i afsnittet om arbejdstid. Afstemningen Forud for afstemningen om OK-15 blev der holdt medlemsmøder på alle skoler, hvor der blev orienteret om resultatet. Det var alle steder specielt den manglende arbejdstidsaftale, der blev drøftet. Skulle vi varsle konflikt for at få en ny aftale? Resultatet af afstemningen i Hvidovre blev, at 75,9 % stemte. Af de afgivne stemmer var 68,9 % ja, 31,1 % nej. På landsplan var stemmeprocenten på 77,3. 70,1 % stemte ja, 29,9 % stemte nej. Løntjek I oktober tilbød Hvidovre Lærerforening et tjek af lønsedler. Det var en del af FTF/LO s kampagne om emnet. Og en del af kampagnen Er du OK?. Alle var velkomne til at komme med deres lønsedler, men vi spurgte også en håndfuld lærere/børnehaveklasseledere på hver skole, om vi skulle tjekke deres lønseddel. Vi udarbejdede samtidig en pjece, så den enkelte kunne tjekke sin egen lønseddel. Pjecen blev udarbejdet særskilt til hver skole på 6 grund af de forskellige lønaftaler på skolerne. Heldigvis viste det sig, at der var ganske få fejl på lønsedlerne. Enkelte fejl blev dog fundet og efterfølgende rettet. Undervisning i specialklasser Tillægget for undervisning i specialklasser/gruppeordninger blev fjernet fra 1. august. De lærere, der havde undervist i specialklasser/gruppeordninger i skoleåret 2014/15, beholder deres tillæg som en personlig ordning, så længe de fortsætter med at undervise i specialklasser/gruppeordninger. Tillægget bevares ved stillingsskift i kommunen, men ikke ved skift til en anden kommune. For at sikre, at alle fortsat fik det tillæg, de var berettiget til, samarbejdede Hvidovre Lærerforening med Lønkontoret om beregningerne. Det var med til at sikre, at alle fik deres personlige tillæg beregnet korrekt. Udfasningen af dette tillæg var fuldstændig i tråd med Hvidovre Lærerforenings lønpolitik. Midlerne er blevet brugt til en forøgelse af undervisertillægget, omtalt under OK-15. Det var i øvrigt Hvidovre Lærerforening, der fik kravet om udfasning af tillægget med i overenskomstkravene. Lokale lønforhandlinger Hvidovre Lærerforening sendte også i 2015 en anmodning om forhandling af lokale lønmidler til alle skoler og andre arbejdssteder, hvor vi har medlemmer. Lokale lønmidler, der skal forhandles om, kan opstå, når en lærer på slutløn erstattes af en lærer på begyndelsesløn (tilbageløbsmidler) eller når tidligere aftalte tillæg bortfalder, for eksempel hvis funktionen nedlægges. Der har kun været ført reelle forhandlinger på en skole, resten af forhandlingerne er udskudt til 2016.

7 Praktik Lærerstuderendes praktik er ændret med den ændrede lovgivning om læreruddannelsen. Blandt andet skal hver praktikperiode afsluttes med en eksamen for de studerende. Det er fortsat i overenskomsten aftalt, hvor meget den enkelte lærer, der har praktikanterne, skal have i tillæg men kun for de timer, hvor de studerende er med i undervisningen og for vejledningstimer. Der er ikke aftalt et beløb for afholdelse af eksamen. Alle skoler, der har lærerstuderende i praktik, skal have en uddannet praktiklærer/vejleder. Denne uddannelse er et modul på en professionshøjskole. Hvidovre Lærerforening forsøger at få en aftale med kommunen om aflønning for hele praktikken. Man kan sige, at emnet ikke har været højt prioriteret fra kommunens side. Et af problemerne er, at de midler skolerne får for at tage praktikanter, næppe dækker de udgifter, der er til koordinering, vejledning og aflønning af de lærere, der har de lærerstuderende i praktik. Budget 2016 Hvidovre Kommunes budget for 2016 var som udgangspunkt i ro, det vil sige, at der hverken var behov for besparelser eller mulighed for udvidelser. 2 ting kom dog til at påvirke budgettet på vores område. Med vedtagelsen af budgettet for 2015 blev det besluttet, at der skulle nedlægges en lederstilling på hver skole. Besparelsen på 4,5 mio. kr. skulle udmøntes pr. 1. juli Der var imidlertid store protester mod besparelsen. Hvidovre Lærerforening påpegede også behovet for ledelse på skolerne og arbejdede for, at besparelsen blev trukket tilbage. I foråret besluttede kommunalbestyrelsen så at droppe beslutningen om, at der skulle være en skoleleder mindre på hver skole. Men man fastholdt besparelsen på skoleområdet. Desværre også i selve budgettet for 2016, hvor man tilsyneladende under mottoet Vi freder høvdingene og skærer på indianerne valgte at spare 2,5 mio. kr. på skolernes rammebeløb. Svarende til 5 lærerstillinger. Hvidovre Lærerforening argumenterede mod besparelsen, blandt andet med den begrundelse, at vi kæmper for at få folkeskolereformen til at fungere. Det sidste vi har behov for,er nye besparelse. Den anden ting der kom til at påvirke budgettet var den nye regerings omprioriteringsbidrag. Kommunen skulle aflevere 1 % af servicerammen (ca. 24 mio. kr.) til staten, men fik til gengæld de 18 mio. kr. tilbage. Det påvirkede ikke skoleområdet. Til gengæld er omprioriteringsbidraget en meget stor udfordring de kommende år. Her vil vi i Hvidovre Lærerforening forsøge at samarbejde med de øvrige faglige organisationer for at få droppet omprioriteringsbidraget eller i det mindste gøre skaden så lille som mulig. 2. Pædagogiske temaer Folkeskolereformen generelt Folkeskolereformen, der trådte i kraft 1. august 2014, indførte en række nye temaer. Understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen, den åbne skole, faglig fordybelse/lektiehjælp, forenklede fælles mål for blot at nævne nogle. Samt en længere skoledag for eleverne. Hvidovre Lærerforening har forsøgt at arbejde med indholdet i nogle af disse temaer. Understøttende undervisning 7

8 Fra 1. august 2014 havde kommunalbestyrelsen besluttet, at den understøttende undervisning i indskolingen udelukkende skulle varetages af pædagoger. På mellemtrinnet skulle den deles mellem lærere og pædagoger. Denne beslutning blev ændret i løbet af Samtidig meddelte den nye Undervisningsminister kort efter sommerferien, at partierne bag folkeskolereformen var blevet enige om at udsende et Hyrdebrev, der påpegede mulighederne i folkeskolelovens 16 b. Denne paragraf giver mulighed for at veksle understøttende undervisning til tolærertimer (to-voksentimer). Efterfølgende besluttede kommunalbestyrelsen i Hvidovre at delegere kompetencen til at veksle den understøttende undervisning til skolelederne. Flere skoler forsøger i starten af 2016 at veksle nogle af timerne. Faglig fordybelse/lektiehjælp Efter folketingsvalget i juni trådte den sidste del af folkeskoleloven i kraft. Det var den del, der gjorde lektiehjælp/faglig fordybelse obligatorisk for alle elever. Samtidig blev timerne underlagt samme muligheder for veksling som gælder for understøttende undervisning. Forenklede fælles mål 1. august blev de forenklede fælles mål obligatoriske for alle. Samtidig var det en udbredt misforståelse, at læringsmålstyret undervisning skulle indføres i alle fag. Undervisningsministeriet dementerede imidlertid dette umiddelbart før sommerferien. Man skal leve op til de forenklede fælles mål, men det behøver ikke at være gennem læringsmålstyret undervisning. Hvidovre Lærerforening har arbejdet med fordele og ulemper ved læringsmålstyret undervisning. I Hvidovre anvendes MeeBook som den læringsplatform, der styrer den læringsmålstyrede undervisning. Hvidovre Lærerforening arbejder for, at vi får drøftet, hvordan vi anvender læringsplatforme mest fornuftigt. Fordele, ulemper og ønsker til MeeBook. Evaluering af folkeskolereformen i Hvidovre På opfordring fra Hvidovre Lærerforening blev der i oktober holdt et møde med direktør, skolechef og andre interessenter omkring folkeskolen i Hvidovre. Formålet med mødet var at få sat gang i en evaluering af, hvordan det går med folkeskolereformen i Hvidovre. Kan vi gøre noget bedre, kan vi gøre noget anderledes? Blandt andet set i lyset af ministeriets udmeldinger om muligheder for lokale tilpasninger. Der følges op på dette arbejde i Inklusion Selv om Lov 409, folkeskolereform og en øget undervisningsmængde fylder meget i hverdage, er arbejdet med at inkludere elever fortsat en stor udfordring på skolerne og i den enkelte klasse. Inklusionsprocenten i Hvidovre er over 96, der er det nationale mål. Så vi lever op til ministeriets målsætning. Hvidovre Lærerforening besluttede i foråret at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om inklusion blandt vores medlemmer. Sidste gang vi gennemførte en sådan undersøgelse var i efteråret Undersøgelsen viste, at 80 % oplever, de har fået flere inklusionsvanskelige elever i løbet af de sidste 2 år, og man mangler kompetencer til at give disse elever den rette undervisning. 8

9 Undersøgelsen viste ligeledes, at de vigtigste faktorer for at kunne arbejde med inkluderende læringsmiljøer er: Muligheden for holddeling eller 2- lærertimer Opbakning fra ledelsen Akut støtteberedskab Resursepersoner der kan vejlede. Hvidovre Lærerforening præsenterede undersøgelsens resultater for skolechefen og drøftede dem efterfølgende med konsulenter fra skoleafdelingen. Her blev drøftet: Har man en klar inklusionsstrategi på alle skoler, der er kendt for den enkelte lærer? Hvordan anvendes spydspidserne på skolerne i inklusionssammenhæng? Hvordan kan dokumentation gøres hurtigere, så elever, der skal have støtte uden for klassen, ikke sidder i klassen og venter i mange måneder, før de får den støtte, de lovgivningsmæssigt har krav på? Hvordan kan vi gennemskue, at udlagte inklusionsmidler anvendes til inklusionsfremmende tiltag på skolerne? Der arbejdes videre på i fællesskab at skabe bedre rammer for, at inklusionsprocenten er så høj som mulig uden det går ud over klassens almindelige undervisning og fællesskab. A.P. Møller midler I 2014 bevilgede A.P. Møllers fond 1 mia. kr. til kompetenceudvikling i folkeskolen. En flot gave, som alle kommuner og andre organisationer kunne søge om at få del i. I Hvidovre ansøgte man om midler til et kursus i relationskompetence for alle lærere og pædagoger. Hvidovre Lærerforening var med på sidelinjen i udarbejdelsen af ansøgningen. 9 Kurset gennemføres i skoleåret 2015/16 på halvdelen af skolerne. Indtil nu har tilbagemeldingerne været meget forskellige. Der bliver løbende fulgt op på kurserne i en styregruppe, hvor Hvidovre Lærerforening er repræsenteret. Dette sker blandt andet for at kvalificere kurserne for den anden halvdel af skolerne, der skal gennemføre dem i skoleåret 2016/17. DLF har også fået tildelt midler til at gennemføre en række fag-faglige kurser. Kurserne har været tilbudt til lærere i idræt, sprogfag, matematik samt håndværk og design. Kurserne blev gennemført som 2- dages kurser med overnatning. Hvidovre Lærerforening aftalte med skoleafdelingen, at lærere, der ønskede at deltage, skulle have fri til det, uden det påvirkede deres arbejdstid. Desuden skulle skolen betale transporten til kurset. Generelt har kurserne været en stor succes. Linjefagsuddannelse undervisningskompetence Det er med vedtagelsen af folkeskolereformen fastsat, at i 2016 skal 85 % af alle faglige timer i folkeskolen varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefagskompetence). Målet er 90 % i 2018 og 95 % i I Hvidovre er tallet lige nu ca. 80 %. Folketinget afsatte 1 mia. øremærkede kroner til uddannelse i forbindelse med reformen, midler der for en stor dels vedkommende skal bruges til linjefagsuddannelse. I Hvidovre er man kun i meget begrænset omfang eller måske slet ikke kommet i gang med linjefagsuddannelsen. Ministeriets midler kan udelukkende anvendes til at betale for selve uddannelsen, de må ikke anvendes til vikardækning. Det gør det vanskeligt at anvende de tildelte midler. Problemet med disse opgørelse er blandt andet, om man optæller de planlagte timer

10 eller de gennemførte timer. Selv om der ikke i Hvidovre er et generelt problem med at få ansat uddannede lærere, bliver mange timer alligevel læst af vikarer, som ofte ikke er læreruddannede. Alle disse timer vil ikke tælle med som timer gennemført med undervisningskompetence. Kompetenceudvikling generelt Trivselsundersøgelsen i efteråret viste, at mange oplever manglende muligheder for faglig udvikling eller kompetenceudvikling generelt (se afsnittet om trivselsmåling). Hvidovre Lærerforening holdt i efteråret møde med Skoleafdelingen om dette. Her påpegede vi, at ud over linjefagsuddannelse og de brede, pædagogiske kurser til alle, er der også behov for fag-faglige kompetenceudvikling. Desværre er arbejdet på dette område ikke kommet videre endnu. Måske skal man genoprette Udviklingsrådet, der for ca. 10 år siden tilrettelagde efteruddannelsen på skoleområdet. Vi kan jo kalde det for Hvidovre skolevæsens Kompetenceudviklingsråd. Et problem med både midlerne fra A.P. Møller og Folketingets uddannelsesmidler er, at de kun må anvendes til deltagerbetaling. Selve tiden til at deltage i kurserne skal finansieres af skolerne. Og tid er der som bekendt ikke nok af på skolerne. Tid til forberedelse Selv om der i den fælles forståelse om arbejdstiden i Hvidovre står, at alle medarbejdere skal have den fornødne tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, er det fortsat et problem, at få forberedelsestid nok. Hvidovre Lærerforening har forsøgt at arbejde på forslag til, hvordan man kan effektivisere forberedelsen eller lave faste undervisningsbånd, der kræver mindre forberedelse. 10 Klasselærerrollen Klasselærerrollen kan være under forandring eller afskaffelse. Pædagogisk Udvalg har arbejdet med betydningen af klasselærerrollen. Det lader ikke umiddelbart til, at der er de store ændringer på de fleste af skolerne. Enkelte skoler forsøger sig dog med kontaktlærere, som har en lidt anden funktion. 3. Organisatorisk/arbejdsmiljømæssige temaer Kredskursus Lørdag/søndag den april holdt Hvidovre Lærerforening kredskursus åbent medlemskursus på Hotel Frederiksdal. Programmet var: Verdens bedste danske skole. Rasmus Schiellerup og Casper Rongsted fortalt om de gode resultater, den danske skole opnår. Der fokuseres på PISA, hvor resultaterne er i midten, men andre undersøgelser viser, at danske skoleelever ligger i toppen. Et dejligt skulderklap til den danske skole og de danske lærere. Folkeskolen i Hvidovre set fra Lederforeningens synsvinkel. Oplæg og debat med skolederforeningens formand Henrik Rømer Nielsen. Arbejdsglæde helt enkelt. Et oplæg ved Jon Kjær Nielsen om arbejdsglæde, engagement og arbejdskultur. Fælles faglig klub korte budskaber fra alle skoler om de problemer, udfordringer og succeser, man oplevede. Derefter middag og socialt samvær og overnatning. Desværre deltog kun omkring 70 medlemmer i kredskurset. I 2016 afholdes kreds-

11 kurset den september på Hotel Frederiksdal. Høringer Hvidovre Lærerforening er høringsberettiget i en række sager. I 2015 har vi udarbejdet høringssvar vedr. budget 2016, ferie/fridagsplan for eleverne og styrelsesvedtægt for skolerne. Emnerne er også til høring i skolebestyrelserne. Hvis medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelserne spørger til vores faglige vurdering af høringsmaterialet, får de naturligvis denne. Generalforsamling 2015 Der var 38 fremmødte til generalforsamlingen. Det er ca. 5,5 % af Hvidovre Lærerforenings medlemmer. Generalforsamlingen blev indledt med et musikalsk, humoristisk indlæg om folkeskolereformen udført af 3 lærere fra Dansborgskolen. Kredsstyrelsen fremlagde forslag til udtalelse til kommunalbestyrelsen. Udtalelsen opfordrede kommunalbestyrelsen til at indgå aftale om arbejdstiden med Hvidovre Lærerforening på baggrund af arbejdstidspapiret fra OK-15. Udtalelsen blev enstemmigt vedtaget. Regnskabet for 2014 udviste et overskud på ca kr. Budgettet blev vedtaget. Kontingentet blev fastholdt på samme niveau, som det har været siden Foreningens medlemstal er stabilt, faktisk en smule stigende. Ved årsskiftet til 2016 havde vi 605 aktive medlemmer og 100 pensionister. Ved aktive medlemmer forstås lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter og psykologer, det der i internt DLFsprog hedder fraktion 1 og 2. Dette medlemstal har også betydet, at vi fra starten af 2014 fik 3 kongresdelegerede. Antallet af kongresdelegerede afhænger af medlemstallet og opgøres for en 2-årig periode. Også for perioden har Hvidovre Lærerforening 3 kongresdelegerede. Hovedstyrelsesvalg 2015 bød også på valg til DLF s hovedstyrelse. Kredsformand Flemming Ernst stillede igen op til hovedstyrelsen, som han har været en del af de sidste 8 år. Hovedstyrelsesvalget er formelt et landsvalg, men reelt er det et regionsvalg. 10 af de 23 kandidater til hovedstyrelsen kom fra Region Hovedstaden, heraf 4 fra Hovedstaden Vest, som Hvidovre er en del af. Det betød desværre, at Flemming Ernst ikke blev genvalgt. Det er ærgerligt for Hvidovre Lærerforening, det at have et hovedstyrelsesmedlem betyder, at man har en mere direkte indflydelse på hovedstyrelsens arbejde, samtidig med at kredsstyrelsen får en hurtigere og mere præcis information fra førerbunkeren. Organisationsprocent I foråret gennemførte DLF en undersøgelse af organisationsprocenten på de områder, hvor foreningen har overenskomst. Undersøgelsen blev gennemført via tillidsrepræsentanterne. For foreningen som helhed er organisationsprocenten på 95,0. Hvis man udelukkende ser på folkeskolerne, er organisationsprocenten på 95,5. I Hvidovre er organisationsprocenten på 96,1. Selv om det vil være ønskeligt, hvis vi havde 100 % organiserede, er 96 % et tal, som alle andre fagforeninger vil misunde os. Alligevel skal der lyde en opfordring til, at også de sidste melder sig ind i DLF. Faglig Klub 11

12 En vigtig grundsten i foreningen er arbejdet i Faglig Klub. Det er her, TR kan drøfte fagpolitiske forhold med medlemmerne. Det er også her, at foreningen dels kan orientere om relevante emner, men også spørge medlemmer om deres holdninger. Fremmødet til møderne i Faglig Klub er meget svingende og meget afhængig af, hvilke emner der er på dagsordenen. Her skal dog nævnes 2 emner, som Faglig klub blev brugt til i Orientering og debat om OK-15 i februar/marts. Dette er omtalt under punktet om OK-15. Opfølgning på arbejdstidsbilaget fra OK- 15. Her havde hovedforeningen udsendt et spørgeskema, som alle arbejdspladser blev opfordret til at melde tilbage på. Hvidovre Lærerforening havde op til disse møder udarbejdet en lettere bearbejdet udgave af dette spørgeskema. Alle skoler har svaret tilbage, og besvarelserne skal gerne kvalificere det videre arbejde med arbejdstidsbilaget, så der kommer konkrete forbedringer ud af det. Alle medlemmer vil i øvrigt modtage et fælles brev fra hovedforeningen, kredsstyrelsen og TR/AMR som opfølgning på møderne. Skolernes budget En skole er en stor organisation med en stor økonomi. Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan økonomien anvendes. Det sted, hvor økonomien drøftes med medarbejdervinklen på, er i MED-udvalget. Det er beskrevet i MED-aftalen, og i vores Fælles Forståelsespapir om arbejdstiden står, at Hvidovre Lærerforening og Hvidovre Kommune er enige om, at der på den enkelte skole skal være en årlig drøftelse i MED-udvalget af skolens samlede resurseprioritering. Der er altså flere helt legale tilgange til denne drøftelse. Alligevel er det svært at få konkret indhold på drøftelsen. Formålet med drøftelsen skal være, at kvalificere brugen af de midler, der er tildelt skolen. Mange spørgsmål kan rejses, for eksempel: Hvordan er skolens kontraktsum fremkommet? Hvordan er omlægningen af inklusionsmidler fremkommet? Er der lovgivningsmæssige, kommunalpolitiske eller administrative bindinger på kontraktsummen? Hvordan fordeles midlerne mellem lønsum og øvrig drift? Hvordan fordeles lønsummen mellem de enkelte medarbejdergrupper? for blot at nævne nogle af de vigtigste spørgsmål. Det afgørende spørgsmål er også, om de penge, der bevilget af kommunalbestyrelsen til undervisning, anvendes til dette formål. Opkvalificeringen af TR og de øvrige MED-udvalgs medlemmer på arbejdet med skolens budget er et af Hvidovre Lærerforenings indsatsområder i indeværende skoleår. Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR) Når arbejdsmiljøet er presset, får AMR større betydning. På skoleområdet er det specielt det psykiske arbejdsmiljø, der er presset. Kredsstyrelsen har derfor i løbet af året holdt flere møder med skolernes AMR, ligesom samarbejdet på skolerne mellem AMR og TR er opprioriteret. Op til møderne i Faglig Klub i november måned om arbejdstidsbilaget (se afsnittet om Faglig Klub) samarbejdede TR og AMR om mødet. Alle AMR var til møde med kredsstyrelsen både før og efter møderne i Faglig Klub. 12

13 APV Når der sker større ændringer i arbejdsforholdene, skal der udarbejdes en ny APV på arbejdspladsen. Da ændringen på skoleområdet 1. august 2014 absolut må betegnes som en større ændring, skulle der på alle skoler udarbejdes en ny APV. Dette skete i slutningen af 2014 eller starten af Oplægget til denne APV blev i efteråret 2014 drøftet på et fællesmøde mellem kredsstyrelsen og skolernes AMR. Resultaterne fra skolernes APV var forskellige, men et generelt træk var, at medarbejderne følte sig pressede. Opfølgningen på APV erne sker på den enkelte skole og er et fælles ansvar for ledelse, AMR og TR. Arbejdet ligger naturligt i MED-udvalget. Trivselsmåling Der skal gennemføres en trivselsmåling hvert tredje år i kommunerne. Trivselsmålingen i Hvidovre blev gennemført i efteråret. Trivselsmålingen gennemføres på den enkelte arbejdsplads og samles efterfølgende i de administrative enheder. Resultaterne på skoleområdet viste, at følgende 3 udsagn især var problematiske (flest røde svar): Jeg synes, at mængden af arbejdsopgaver er tilpas Jeg er tilfreds med balancen mellem mit arbejdsliv og mit privatliv Jeg er tilfreds med mulighederne for faglig udvikling. Det første og sidste udsagn er generelt problematiske for alle kommunens medarbejdere. De punkter tages derfor på som specielle emner i kommunens Hoved-MED udvalg. Resultaterne af trivselsundersøgelsen er næppe overraskende. De lægger sig tæt op ad APV erne, der blev foretaget ca. 9 måneder tidligere. Den enkelte skoles MED-udvalg har drøftet trivselsundersøgelsen. Hvis arbejdsmængden generelt er for stor, må det drøftes, hvordan dette kan afhjælpes. Trivselsundersøgelsen viste heldigvis, at på mange af udsagnene var svarene meget grønne. Der er mange områder, hvor trivslen er god. Social kapital Tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er grundstenene i social kapital begrebet. En høj social kapital fører til lavere sygefravær, højere arbejdsglæde og større produktivitet. Kredsstyrelsen og AMR holdt en temadag om social kapital i november. Kredsstyrelsen arbejder videre med begrebet i hele skoleåret 2015/16. Politianmeldelse af vold Hvis man udsættes for vold på arbejdet, skal det ubetinget anmeldes som en arbejdsskade. Dermed vil man være berettiget til en eventuel erstatning efter Arbejdsskadeloven. Hvis man er udsat for vold, kan det imidlertid være nødvendigt at søge erstatning hos Erstatningsnævnet. For at få mulighed for erstatning fra Erstatningsnævnet kræver det imidlertid, at voldsepisoden er en overtrædelse af straffeloven og politianmeldt. I sommer ændrede Erstatningsnævnet retningslinjer for udbetaling af erstatning. Hidtil havde det ikke været nødvendigt at politianmelde børn for at få erstatning. Det blev ændret af Erstatningsnævnet i løbet af sommeren. Ændringen betød, at alle faglige organisationer, hvis medlemmer arbejder med børn (DLF, BUPL, PMF, FSL m. fl.) måtte opfordre deres medlemmer til at politianmelde voldsepisoder, også selv om det var fo- 13

14 retaget af børn. Skolelederforeningen skrev til sine medlemmer, at de opfordrede dem til at sørge for anmeldelsen. Problemet blev drøftet i MED systemet i efteråret, først i BV-MED og efterfølgende i Hoved-MED. Resultatet blev et notat, som Hoved-MED vedtog i starten af december, og som slår fast, at det er ledelsens ansvar at politianmelde voldsepisoder. Parallelt med dette arbejder de faglige organisationer på at få Justitsministeren til at ændre Erstatningsnævnets retningslinjer, så man ikke behøver en politianmeldelse mod børn for at få erstatning. 4. Øvrige temaer Almindelig sagsbehandling En fagforenings opgave er at varetage medlemmernes interesser. Det gælder både generelt fagpolitisk, men det er også at sikre det enkelte medlem bedst muligt, hvis man kommer i problemer, f. eks. ved sygdom. Derfor er den almindelige sagsbehandling også nævnt i denne beretning. Sagsbehandlingen spænder fra spørgsmål om løn, barsel og ansættelsesmæssige forhold, der som regel kan besvares relativt hurtigt telefonisk, over pensionsberegninger og andre opmærksomhedsfelter ved pensionering til hjælp i forbindelse med sygdom og afskedigelsessager. Sagsbehandlingen i sidstnævnte tilfælde består i at hjælpe med at få kontakt til professionel assistance enten i kommunen eller i hovedforeningen og i øvrigt holde jævnlig kontakt med den pågældende lærer i hele forløbet. Hvidovre Lærerforenings to sagsbehandlere gennem mange år valgte i 2015 at stoppe for at gå på pension. Det har betydet, at der er blevet ansat to nye sagsbehandlere, der begge er/lige har været TR. Ud over almindeligt sagsbehandlerarbejde udarbejder de også oplæg til kredsstyrelsens arbejde, for eksempel om klagemuligheder i forbindelse med afslag på støtte til elever, regler for lærerstuderende i praktik og optælling af arbejdstid fra opgaveoversigterne. Senioristerne Der er ca. 100 pensionister i Hvidovre Lærerforening, kaldet senioristerne. De arrangerer selv ture og udflugter ca. hver anden måned. Vi har et kredsstyrelsesmedlem tilknyttet senioristerne. Deltagerantallet til arrangementerne er generelt fint, og tilfredsheden med arrangementerne og det sociale samvær er stor. Indbydelser til turene udsendes elektronisk og lægges på vores hjemmeside. Kommunikation Kommunikation fra Hvidovre Lærerforening til medlemmerne sker i høj grad gennem tillidsrepræsentanterne. Det sker dog også via Nyhedsbreve, der udsendes med jævne mellemrum, når der er aktuelle informationer. Der er også udsendt Politiske Nyhedsbreve, der udsendes til en bredere kreds, blandt andet kommunalpolitikere og skolebestyrelsesmedlemmer. Endelig benyttes Facebook og Hvidovre Lærerforenings hjemmeside til information. Efter hvert kredsmøde lægges tre high lights fra mødet på både foreningens Facebook side og hjemmesiden. Så følg med i kredsstyrelsens arbejde der. Kredskontor Hvidovre Lærerforening har haft det nuværende kredskontor på Idrætsvej 73 siden Desværre skal huset rives ned for at give plads til en nødvendig udvidelse af den nærliggende daginstitution. 14

15 Det betyder, at vi er på jagt efter egnede lokaler til et nyt kredskontor. Vi har ledt rimelig seriøst siden sommeren Det vides endnu ikke, hvornår vi skal forlade vores nuværende kredskontor, men det mest sandsynlige er september 2016 eller marts Afslutning Denne beretning er på ingen måde fuldstændig dækkende for de områder, som foreningen har beskæftiget sig med i 2015, men den dækker de vigtigste politiske og administrative områder. Denne skriftlige beretning skal ses som oplæg til den mundtlige beretning, der vil blive aflagt på generalforsamlingen den 10. marts. Den mundtlige beretning vil primært beskrive Hvidovre Lærerforenings arbejde og indsatsområder det kommende år. Samlet set kan begge beretninger debatteres på generalforsamlingen. 15