Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teknisk fysik.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teknisk fysik. Kandidatuddannelsen i teknisk fysik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar Akkrediteringsrådet 29. marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i teknisk fysik Master of Science (MSc) in Technical Physics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8098 AUDD 8098 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik med studieretningen teknisk fysik fra Aarhus Universitet. En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet med studieelementer inden for fysisk kemi af et omfang på 30 ECTS. Det forudsættes at de studerende besidder tilstrækkelig sprogkundskaber til at kunne følge undervisning afviklet på engelsk samt kunne udfærdige skriftlige materialer på engelsk. Fra 2011 kræves engelsk på B niveau fra de gymnasiale uddannelser eller tilsvarende.

3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i teknisk fysik Aarhus Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Akkrediteringspanelets begrundelse Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for teknisk fysik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teknisk fysik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i teknisk fysik består af: Kernefaglig ekspert: Professor Bjørn Torger Stokke, Institutt for fysikk, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet Aftagerrepræsentant: Adm. direktør Torsten Freltoft, Sophicon Bioscience A/S Studerende: Svend Høstgaard Bang Henriksen, kandidatuddannelsen i nanoteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 2. februar Aarhus Universitet bekræfter, at de ingen bemærkninger har til akkrediteringsrapporten Sagsbehandling afsluttet 2. februar 2010 Bemærkninger Den 30. oktober 2009 er der indsendt supplerende oplysninger vedr.: - Sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og uddannelsens kompetenceprofil - De studerendes opnåelse af viden om fagområdets teori og metode - Uddannelsens struktur og adgangskrav - De valgte pædagogiske og didaktiske metoders understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil - De valgte prøveformers understøttelse af uddannelsens kompetenceprofil - Forskergruppen omkring kandidatuddannelsen i teknisk fysik i form af CV er Den 1. december 2009 er der indsendt supplerende oplysninger vedr. legalitetsforhold. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i Teknisk Fysik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i teknisk fysik at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om behov for uddannelsen (kriterium 1), i det der ikke er etableret et aftagerpanel med relevante aftagerrepræsentanter, hvormed der kan føres en løbende dialog om relevansen af og kvaliteten i kandidatuddannelsen Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger Udbudssted Aarhus Universitet Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Det Naturvidenskabelige hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret 1 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 5 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 1 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke angivet 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil (Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) 8

12 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i teknisk fysik har et omfang på 120 ECTS. Uddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for teknisk fysiks fagområde samt et speciale på 30 eller 60 ECTS. Studieprogrammet skal udgøre et afrundet forløb samt i henhold til studieordningen opfylde følgende (bilag 5): Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende: Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for teknisk fysik på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale Det samlede omfang af studieelementer inden for teknisk fysik i programmet skal sammen med studieelementerne inden for teknisk fysik i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS Programmet skal indeholde et studenterkollokvium. Dette kan dog være afviklet på den adgangsgivende bacheloruddannelse. Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer Programmet skal sammen med den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholde elementer svarende til de obligatoriske kurser samt støttefag i bacheloruddannelsen i fysik Det samlede omfang af uddannelsen er afpasset, så uddannelsen kan gennemføres på to studieår. Den studiemæssige belastning inden for det enkelte kvarter er altid 15 ECTS, og er planlagt, så den giver en ensartet fordeling af arbejdsbelastningen mellem kvartererne samt en belastning svarende til den arbejdsindsats, der kan forventes af en fuldtidsstuderende (ca. 45 timer/uge). Studieprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til: at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion (Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet; dokumentationsrapporten, side 18) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at nedenstående videregående studieelementer indenfor teknisk fysik skal indgå i studieprogrammet: Anvendt laserfysik (5 ECTS) Elektrodynamik (10 ECTS) Fasstoffysik II (5 ECTS) Fiberoptik og kommunikation (5 ECTS) Halvlederfysik (5 ECTS) Nanoscience (5 ECTS) Overfladefysik (5 ECTS) Studenterkollokvium (0-5 ECTS) (dokumentationsrapporten side, 7) 9

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at der føres en systematisk dialog med aftager og dimittender om udvikling og sikring af relevans og kvalitet af kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Begrundelsen for denne vurdering bygger primært på, at aftagerpanel endnu er under etablering. Dertil kommer ifølge universitetet nogen grad af uformel og formel dialog i øvrigt med aftagere blandt andet gennem forskningssamarbejder jf. kriterium 5. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der systematisk og kontinuerligt foretages dimittendundersøgelser. Af dokumentationsrapporten fremgår, at man på fakultetsniveau er undervejs med etableringen af et aftagerpanel. Panelet skal sammensættes af op til 10 medlemmer, der foreslås udpeget indenfor følgende aftagerområder: Energi og miljø It og tele Medicinal og kemisk industri Anden industri Rådgivning Finans og forsikring Gymnasiale uddannelser Det er intentionen, at panelet vil afholde to årlige møder med henblik på at sikre: at læringsmål og læringsudbytte for fakultetets uddannelser er relevante i forhold til aftagermarkedet at de færdiguddannede bachelorer/kandidater opfylder de faglige og almene kvalifikations- og kompetencekrav, der stilles på arbejdsmarkedet at uddannelserne løbende målrettes og udvikles, og er på forkant med behovene på arbejdsmarkedet at nye uddannelser oprettes, når der opstår behov i samfundet at de anvendte procedurer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er relevante og hensigtsmæssige at der opsamles den information, der er nødvendig for at uddannelserne til stadighed kan udvikles og fremtidssikres Studieledelsen tilkendegav på besøget den 4. november 2009, at første møde med aftagerpanelet forventes afholdt i begyndelsen af Akkrediteringspanelet ser positivt på planerne for etableringen af et egentligt aftagerpanel, men vurderer at det endnu er uklart i hvilket omfang panelets drøftelser vil omhandle kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Aktuelt kan akkrediteringspanelet konstatere, at der ifølge universitetet foregår en systematisk og løbende dialog med censorformandskabet for fysik, der er tilknyttet uddannelsen. 10

14 Dimittender Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten, at Aarhus Universitet på centralt niveau hvert år systematisk gennemfører dimittendundersøgelser, hvor der tages kontakt til dimittender, der har afsluttet deres kandidatuddannelse hhv.1 og 5 år tidligere. Akkrediteringspanelet finder dette arbejde nyttigt og anvendeligt i udviklingsarbejdet af uddannelsen, men der forekom på besøget ikke konkrete eksempler på anvendelse. I tillæg til dimittendundersøgelserne på centralt niveau bemærkede akkrediteringspanelet, at der på institutniveau var nogen men dog ikke systematisk kontakt til tidligere studerende. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvis tilfredsstillende vis, i det der ikke er etableret et aftagerpanel med relevante aftagerrepræsentanter, hvormed der kan føres en løbende dialog om relevansen af og kvaliteten i kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at Aarhus Universitet systematisk gennemfører dimittendundersøgelser, hvor der tages kontakt til kandidater, der har afsluttet deres uddannelse hhv. 1 og 5 år tidligere. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 3-4 Bilag 1: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 2: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 3: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 11

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet for de færdiguddannede kandidater i teknisk fysik på tilfredsstillende vis har dokumenteret og sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Af Universitets- og bygningsstyrelsens tal fremgår, at ledighedsfrekvensen blandt dimittender fra gruppen matematik/kemi/fysik og datalogi, herunder teknisk fysik på Aarhus Universitet i perioden var henholdsvis 6 %, 1 % og 1 %, hvilket er lavere end landsgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde, der i samme periode var henholdsvis 9 %, 6 % og 4 % (bilag 4; Der er endvidere via dimittendundersøgelserne for hhv og 2009, hvor teknisk fysik er kategoriseret sammen med fysik, redegjort for inden for hvilke sektorer dimittenderne finder beskæftigelse. Det gør sig således gældende for dimittender inden for fysik, hvoraf 25 indgår i datamaterialet for 2008 og 18 indgår i datamaterialet for 2009, at der i 2008 er en ligelig fordeling mellem ansættelse i henholdsvis det offentlige og det private. I 2009 har 5 angivet privat ansættelsesforhold og 12 offentligt ansættelsesforhold, en enkelt er selvstændig. Endvidere anfører universitetet at ca % af en årgang på teknisk fysik, fortsætter på en forskeruddannelse (dokumentationsrapporten, side 5). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der på institutniveau forekommer at være en vis statistisk opfølgning på dimittendernes beskæftigelse, men systematikken forekom uklar. I præsentationsmaterialet som blev forelagt akkrediteringspanelet på besøget, har universitetet på enkelt students niveau redegjort for dimittendernes videre ansættelse. Således findes der blandt dimittenderne over de senere år blandt andet ansættelser ved Vestas, Teknologisk Institut, Patentbureauet Plougmann & Vingtoft og softwareudeviklere. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der blandt de respondenter der fremgår af datamaterialet for 2008 og 2009 for hver undersøgelse er en enkelt ledig blandt kandidater inden for fysik, der har færdiggjort deres uddannelse 1 år tidligere, og ingen ledige blandt kandidater inden for fysik, der har færdiggjort deres uddannelse 5 år tidligere. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 5 Bilag 2: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 3: Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Det er akkrediteringspanelet vurdering, at der på Institut for Fysik og Astronomi, hvor kandidatuddannelsen i teknisk fysik er forankret, drives forskning inden for de fagområder, der undervises i på uddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at forskningen er fokuseret omkring fire hovedområder: Atom,- molekyl- og optisk fysik; Faststoffysik og nanofysik; Suboptomar fysik samt Astrofysik, hvor særligt forskningen under de førstnævnte områder er central i forhold til kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Universitetets opgørelse af porteføljen af fagelementer afviklet over det seneste semester, herunder de obligatoriske fagelementer på uddannelsen, viser at udbuddet er forskningsmæssigt forankret (dokumentationsrapporten, side 7-8). Akkrediteringspanelet bemærker, at der på uddannelsen findes gode konkrete eksempler på eksperimentel forskning, der understøtter kursusudbuddet, f.eks. Halvlederfysik. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål På baggrund af uddannelsens obligatoriske fagelementer, de dertilhørende kursusbeskrivelser og den skematiske eksemplificering af læringsmål vurderer akkrediteringspanelet, at de enkelte fagelementer på tilfredsstillende vis understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil, og universitetet via SOLOtaksonomien, samt relevante fokuspunkter i godkendelsesproceduren (Studienævnet for kandidatuddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet) sikrer det faglige niveau og den faglige sammenhæng i uddannelsen (dokumentationsrapporten, side 11). Om SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) skriver universitetet videre at: udmøntet betyder det, at der fx i kurser inden for teknisk fysik skal indgå læringsmål på SOLO niveau mindst 2/3 inden for viden, idet et overordnet kompetencemål for uddannelsen er, at kandidaten behersker teknisk fysik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for teknisk fysik (dokumentationsrapporten, side 11). Akkrediteringspanelet bemærker på baggrund af besøget, at miljøet omkring uddannelsen via SOLOtaksonomien var bevidste omkring de enkelte fagelementers læringsmål. Endvidere kunne akkrediteringspanelet konstatere, at underviserne havde deltaget i en række kurser afholdt på instituttet vedrørende SOLOtaksonomien, da den blev implementeret. Akkrediteringspanelet vurderer, at der overordnet set forekommer at være sammenhæng mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at færdigheder i tillært metode og teori anvendes i de enkelte kurser gennem øvelser, hvor de anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes. Særligt specialet vurderes at give den studerende erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder, herunder forskningsmetodiske kompetencer. 13

17 Således har kandidatuddannelsen ifølge universitetet et større fokus på: et mere komplekst læringsudbytte, herunder evne til at vurdere og kritisere teorier og metoder, skal afspejle læringsmålene inden for viden, hvor SOLO kategori 5 optræder mere frekvent end på en bacheloruddannelse (dokumentationsrapporten, side 11). Om kandidatuddannelsen fremgår ligeledes at: Færdigheder i anvendelse af de indlærte teorier og videnskabelige metoder sikres i det enkelte kursus gennem et generelt omfattende øvelsesprogram, hvor de anvendelsesorienterede færdigheder opbygges og trænes [ ]. Afgrænsningen mellem de enkelte elementer kan være diffus, således at det enkelte forløb udgøres af en vekselvirkning mellem teoretiske elementer, metodiske elementer og færdighedselementer inden for samme undervisningssekvens (dokumentationsrapporten, side 11-12). I det supplerende materiale indsendt af universitetet 30. oktober 2009 skitseres læringsmålene for kandidatstudiets afsluttende speciale: på videnskabeligt grundlag at identificerer, afgrænse og formulere en faglig problemstilling definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre større fagligt projekt analysere, kritisk diskuterer og perspektivere en faglig problemstilling vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum Ifølge universitetet sætter specialet således: stor fokus på fagets teori og metode, herunder forskningsmetode (Supplerende oplysninger af 30.oktober 2009, side 7). I sammenhæng med ovenstående redegørelse for anvendelsen af SOLO- taksonomien og relevante godkendelsesprocedurer, er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at studerende på kandidatuddannelsen i teknisk fysik opnår viden om fagets videnskabelige teorier og metoder samt opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt disse, samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side 7-12 Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 7; kursusbeskrivelser 14

18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis vha. relevante CV er og publikationslister har dokumenteret, at det er aktive og centralt placerede medarbejdere ved Institut for Fysik og Astronomi, der indgår i tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Universitetet har på tilfredsstillende vis redegjort for procedurer og ansvarsfordelingen i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsens elementer, der sker i: et tæt sammenspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og undervisningsudvalg.alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet (dokumentationsrapporten, side 13 samt bilag 7 og 8). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i teknisk fysik dækkes af undervisningsudvalget for fysikuddannelserne på Institut for Fysik og Astronomi. Undervisningsudvalget har blandt andet til opgave at: udvikle kursusudbud, sikre og udvikle kvalitet i undervisningen samt følge op på evalueringer af undervisningen i dialog med studienævn og ledere (dokumentationsrapporten, side 13; bilag 7, side 2). Medlemmerne af udvalget er dels bachelor- og kandidatstuderende samt videnskabeligt personale fra instituttet: VIP medlemmerne er alle aktive forskere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområde (dokumentationsrapporten, side 13; bilag 6). Der er ikke en fastlagt mødekadence for undervisningsudvalget. Udvalget korresponderer for en stor del via mail, og mødes såfremt det vurderes nødvendigt. Alle undervisningsformænd inviteres til at deltage i studienævnets møder og inddrages ved fagspecifikke spørgsmål. Der afholdes årligt 4 studienævnsmøder, hvoraf to er afsat til godkendelse af kursusbeskrivelser og kursusudbud. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det er sandsynliggjort og dermed tilfredsstillende, at der er en tæt kontakt mellem de studerende og det videnskabelige personale. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der samlet medgår omkring 1,2 1,5 VIP årsværk til uddannelsen. Den studerende møder typisk 8-10 undervisere gennem kandidatstudiets kursusforløb. Alle undervisere er VIP ere, da der ikke anvendes DVIP undervisere på uddannelsen. VIP/studerende ratioen anføres således at være større end 1 VIP per studerende. Ratioen er udregnet på baggrund af VIP ere, der undervisere på uddannelsens kursusdel (dokumentationsrapporten, side 14). Akkrediteringspanelet fik på besøget bekræftet, at de studerende oplevede, at der var en god og bred kontakt til deres undervisere, og at en åben-dør-politik understøttede en hurtig tilbagemeldingskultur. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side Bilag 6: CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget for fysik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 15

19 Bilag 7: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Værdigrundlag på Naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Publikationer og formidling, Institut for Fysik og Astronomi Bilag 11: Publikationsliste med angivelse af institutionel tilknytning, Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009: CV for VIP er ved forskergruppen inden for teknisk fysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 16

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i teknisk fysik på Aarhus Universitet er aktivt og af høj kvalitet. Forskningsmiljøet er forankret på Institut for Fysik og Astronomi, hvor der er ansat i alt 75 videnskabelige medarbejdere, 39 af disse er fastansatte (16 professorer og 23 lektorer og adjunkter) og 36 er post.docs. Til instituttet er derudover tilknyttet 50 ph.d. studerende. Ifølge universitetet består forskningsgruppen omkring teknisk fysik særligt af 23 fastansatte videnskabelige medarbejdere (10 professorer og 13 lektorer) samt en række post.docs. og ph.d.studerende. De kompetencer der forefindes i forskergruppen, er eksemplificeret ved CV er fremsendt af universitetet den 30. oktober På besøget fremhævede ledelsen blandt andet Nanoscience, Materials Science, Fasstoffysik og Optisk fysik som områder indenfor hvilke instituttet har internationalt anerkendte forskningsgrupperinger. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i perioden er publiceret ca. 230 peer-reviewed publikationer per år for hele Institut for Fysik og Astronomi, heraf flere i højt estimerede tidsskrifter. En række medarbejder ved Instituttet har ligeledes modtaget priser og andre udmærkelser for fremragende forskning. Akkrediteringspanelet vurderer, at publikationsaktiviteten og niveauet heraf for forskergruppen omkring teknisk fysik afspejler et forskningsmiljø af høj kvalitet jf. CV er medsendt i supplerende oplysninger af 30. oktober Det fremgår endvidere af rapporten, at Institut for Fysik og Astronomi er aktiv medspiller i en række forskningscentre, herunder CTN Center for Teoretisk Naturvidenskab, inano interdisciplinaty Nanoscience Centre, ISA- Institute for Storage Ring Facilities in Aarhus m.fl. Herudover varetages en række formidlingsopgaver for at skabe interesse for - og viden om - fagområdet generelt i samfundet (dokumentationsrapporten, side 15-16). Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at Institut for Fysik og Astronomi i høj grad besidder en international forskningsprofil. Akkrediteringspanelet noterer sig, at instituttets forskningsartikler i vid udstrækning er produceret i samarbejde med forskere fra andre internationale universiteter. Ligeledes anfører universitetet, at en række af instituttets fysikere har foretaget eksperimenter ved større udenlandske forskningsfaciliteter som f.eks. CERN (Schweiz), ESRF (Frankrig) og DESY (Tyskland)(dokumentationsrapporten, side 17). Institut for fysik og Astronomi har ligeledes været vært for eller arrangør af en række internationale symposier og Workshops (dokumentationsrapporten, side 17). Ligeledes forekommer gæsteforelæsere at blive anvendt i udstrakt grad. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse at dokumentationsmaterialet ikke skaber klarhed over, hvilke emner der er forelæst over, samt at de studerende ikke erindrede at være blevet undervist af, eller have været til en forelæsning afviklet af en gæsteforelæser. 17

21 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side Bilag 9: Gæsteforelæsere og gæsteforskere 2007, Institut for Fysik og Astronomi., Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Publikationer og formidling, Institut for Fysik og Astronomi Bilag 11: Publikationsliste med angivelse af institutionel tilknytning, Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009: CV for VIP er ved forskergruppen inden for teknisk fysik ved Institut for Fysik og Astronomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 18

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, hvorledes strukturen for kandidatuddannelsen i teknisk fysik understøtter uddannelsens kompetenceprofil samt har klargjort, hvorledes der sikres progression på langs og tværs af de studerendes studieforløb. Om tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen i teknisk fysik fremgår det, at studieprogrammet fastlægges før påbegyndelse af kandidatuddannelsen, og at programmet skal udgøre et afrundet forløb, samt i henhold til studieordningen opfylde en række klart definerede krav (dokumentationsrapporten, side 18). De specifikke krav til studieprogrammet skal sikre sammenhæng mellem det enkelte studieprogram og kandidatuddannelsens kompetenceprofil, samt sikre at der er faglig progression og kohærens i uddannelsen. Desuden giver det de studerende mulighed for at tone deres uddannelse i retning af en eventuelt ønsket erhvervsfunktion (dokumentationsrapporten, side 18). Studieprogrammet i teknisk fysik indeholder en række obligatoriske videregående studieelementer af et omfang på ECTS (se side 9; dokumentationsrapporten, side 7). Det fremgik på besøget, at de studerendes oftest udarbejder eksperimentelle specialer af 60 ECTS. Det betyder, at der af det samlede studieforløb vil restere mellem ECTS, når de obligatoriske studieelementer er gennemført. Det fremgik på besøget og af dokumentationsrapporten, at det individuelle studieprogram sammensættes af kurser, der vælges fra uddannelsens videregående valgfrie moduler. Sammensætningen sker under vejledning af en VIP fra Institut for Fysik og Astronomi, der skal sikre at programmet understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at øvrige studieordningsmæssige og bekendtgørelsesmæssige krav opfyldes. Programmet skal efterfølgende godkendes af instituttets undervisningsudvalgsformand og studieleder, og betragtes herefter som obligatorisk for den studerende (dokumentationsrapporten, side 18-19). Ligeledes fremgik det på besøget, at de studerende ikke kan tilmelde sig eksamen i fagelementer, der ikke fremgår af et godkendt studieprogram. Ifølge universitetet gælder det overordnet at: progressionen på kandidatuddannelsens første år er rettet mod styrkelsen af den studerendes vidensopbygning og kvalificering af færdigheder, medens den vertikale progression frem mod specialet yderligere inddrager kvalificering og strukturering af den studerendes viden (supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 9). På besøget blev kurset Halvlederfysik givet som eksempel på et grundlæggende kursus, der dog også skulle lede til, at de studerende kunne vurdere anvendeligheden af givne halvlederkomponenter i forskningssammenhænge. Kurset Anvendt Laserfysik blev givet som eksempel på et kursus, hvor de studerende arbejder med forskningsmetodiske kompetencer. Her skal de blandt andet til deres medstuderende formidle viden om en specifik anvendelse af lasere på baggrund af artikler eller et oplæg ved gæsteforelæser. For enkelte kurser, f.eks. nanoscience er forudsætningskrav angivet. Besøget med de studerende belyste, at de følte en klar progression på deres uddannelse i forhold til bachelorniveau. I forhold til 1. år på kandidatuddannelsen var oplevelsen nærmere fordybelse i det pågældende emne, som det enkelte kursus tog udgangspunkt i. 19

23 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der overordnet sikrer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at der er sammenhæng og progression i uddannelsen. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at vejledningssamtalernes tidsmæssige placering i forbindelse med fastlæggelse af det samlede studieprogram på besøget fremstod uklar. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har tydeliggjort, at der ved tilrettelæggelsen af studieprogrammet sikres sammenhæng mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og kandidatuddannelsen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i teknisk fysik: - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik med studieretningen teknisk fysik fra Aarhus Universitet. - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet med studieelementer inden for fysisk kemi af et omfang på 30 ECTS. - Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for teknisk fysik kan være adgangsgivende, forudsat de faglige krav til kandidatuddannelsen i teknisk fysik samlet kan opfyldes - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen (dokumentationsrapporten, side 19-20; bilag 5) Ifølge universitetet sikrer det krævede adgangsgrundlag at: de faglige forudsætninger for studier på kandidatniveau er relativt homogent indenfor studenterpopulationen (dokumentationsrapporten, side 20). Desuden tages der i vejledningen og tilrettelæggelsen af det enkelte studieprogram udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og faglige interesser (dokumentationsrapporten, side 17 og 18). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart i hvilket omfang uddannelsens struktur af progressionsmæssige hensyn nødvendiggør, at de studerende følger bachelorkurser på kandidatuddannelsens 1. år. Således fremgik det på besøget, at de studerende i varierende omfang følger bachelorkurser på deres kandidatuddannelse. Det forekommer på den baggrund ligeledes uklart, hvordan studieordningens bestemmelse om at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet, administreres af universitetet (jf. bilag 5). Universitetet har i supplerende oplysninger af 1. december 2009 vedrørende administreringen af studieordningens bestemmelse om, at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet anført at: Forud for optagelse af studerende på fakultetets kandidatuddannelser sikres det ved en individuel vurdering, at de studerende opfylder de fastsatte adgangskrav. Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene kan ikke blive optaget på fakultetets kandidatuddannelser. Opfyldelse af adgangskravene kan således ikke finde sted under kandidatuddannelsen, gennem tilvalg af bachelorkurser der er en forudsætning for optagelse. Bachelorkurser kan udelukkende tilvælges og kun i begrænset omfang for at sikre den studerendes vidensopbygning. Akkrediteringspanelet bemærker, at administrationen af studieordningens bestemmelse om, at bachelorkurser i begrænset omfang og efter godkendelse kan indgå i studieprogrammet fortsat forekommer uklar. Akkrediteringspanelet vurderer, at det overordnet set er sandsynliggjort, at det krævede faglige niveau kan realiseres jf. uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatgrad. 20

24 Frafald og studieprogression Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på kandidatuddannelsen i teknisk fysik er fraværende i 2006 og 2007, mens der i 2008 er et frafald på 50 %, svarende til 3 studerende (dokumentationsrapporten side 19, bilag 12). Akkrediteringspanelet noterer sig endvidere i den forbindelse, at der ved beregningen af frafald på kandidatuddannelsen i teknisk fysik må tages højde for en meget lille population, hvor store procentvise udsving repræsenterer få studerende. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at eventuelle årsager til frafaldet i 2008 ikke er afdækket. Ifølge universitetet er frafald/ophør på fakultetets kandidatuddannelser generelt lavt (dokumentationsrapporten, side 19). Endvidere noterer akkrediteringspanelet, at universitetet anfører, at de grundet den meget lille population på uddannelsen, ikke har opgjort studieprogressionen i årene , men at progressionen i gennem det seneste akademiske år er 0,78 STÅ (dokumentationsrapporten, side 19). ACE Denmark har oplyst studieprogressionen på hovedområdet for årene 2005, 2006 og 2007 til at være henholdsvis 0.70; 0.70 og Af besøget fremgik det, at de studerende selv oplever, at uddannelsen kan gennemføres på normeret tid, og at specialekontrakten medvirker hertil. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, at de individuelle studieforløb tilrettelægges således, at de kan gennemføres på normeret tid. Inddragelse af praksis Det fremgår af dokumentationsrapporten, at samspillet mellem forskning og uddannelsens praksisfelt primært sker gennem forskningssamarbejder mellem forskerne ved Institut for Fysik og Astronomi og relevante virksomheder (dokumentationsrapporten, side 9). Akkrediteringspanelet noterer sig, at der er mulighed for, at lade projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner indgå som en del af det individuelle studieprogram jf. bilag 5. På besøget blev kurset Anvendt laserfysik af såvel studerende som undervisere fremhævet som eksemplificering af inddragelse af praksis i uddannelsen. Kurset var i udstrakt grad struktureret omkring relevante emner forelæst over af gæsteforelæsere hentet fra praksisfeltet. De studerende tilkendegav, at synliggørelsen af, i hvilke erhverv deres kompetencer kunne anvendes, var godt, og at yderligere initiativer ville blive positivt modtaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at der finder inddragelse af praksisfeltet sted i uddannelsen, i det omfang det findes relevant og muligt. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at der på universitets-, fakultets- og institutniveau er etableret en række tiltag og procedurer, med henblik på at understøtte muligheden for udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at uddannelsens struktur ikke i tilstrækkelig grad understøtter de studerendes mulighed for, at indgå i et studiemiljø internationalt. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er etableret procedurer for forhåndsgodkendelse af merit for ophold ved udenlandske universiteter. Derudover er der på institut, fakultets- og universitetsniveau internationale koordinatorer, der: arbejder med etableringen af formaliserede samarbejder omkring uddannelse med udenlandske studerende (dokumentationsrapporten, side 21). Dertil kommer, at de studerende har mulighed for at søge fakultetsstipendier til at dække merudgifter i forbindelse med at rejse ud. 21

25 Af besøget fremgik det, at de studerende ikke benytter sig af muligheden for at rejse ud i forbindelse med deres kandidatuddannelse i teknisk fysik. Det blev blandt andet anført, at kravene til sammensætningen af studieprogrammet vanskeliggør udlandsophold. Derudover udbydes en række kurser alene hvert andet år, hvilket ligeledes besværliggør eventuel udrejse. Af besøget med ledelsen fremgik det, at der var bevidsthed omkring, at uddannelsens obligatoriske elementer i kombination med et 60 ECTS-points speciale betød, at den studerende enten skulle bruge alle valgfrie studieelementer på et eventuelt udlandsophold, og for ophold af over et halvt års varighed bruge sin valgfrihed samt udarbejde et speciale af mindre omfang. I forhold til mulig afløsning af obligatoriske fagelementer ved merit tilstræbes en fleksibel tilgang. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes mulighed at indgå i et studiemiljø internationalt ikke i tilstrækkeligt grad understøttes af uddannelsens struktur, jf. omfanget af obligatoriske elementer på uddannelsen samt praksis for specialer på 60 ECTS point. Der vurderes ligeledes, at et udlandsophold på den baggrund vil kunne virke studietidsforlængende. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, side Bilag 5: Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Bilag 7: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Værdigrundlag på Naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 12: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009, side 9 22

26 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der gøres fagligt relevante overvejelser omkring sammenhængen mellem undervisningsformer og de pædagogiske og didaktiske metoder i tilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen på kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Det sikres herved, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der redegøres i dokumentationsrapporten for, at valg af undervisningsform, evalueringsform og didaktisk metode for det enkelte kursus foretages af den enkelte underviser, men at den endelige godkendelse foretages af studienævnet, der i overensstemmelse med kvalitetssikringssystemet sikrer dels alignment på kursusniveau dels overensstemmelse og sammenhæng mellem læringsmål på kursusniveau og kompetenceprofilen på uddannelsesniveau (dokumentationsrapporten, side 22). Efter hvert kursusforløb, foretages en studenterevaluering, hvor vurdering af undervisnings- og arbejdsform, herunder de pædagogiske og didaktiske metoder indgår (dokumentationsrapporten, side 22). Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der på kandidatuddannelsen i teknisk fysik er variation i de valgte prøveformer, og at der er samspil mellem det enkelte fagelement og den valgte eksamensform, der vurderes at understøtte uddannelsens kompetenceprofil. I de obligatoriske fagelementer på uddannelsen indgår såvel skriftlige som mundtlige eksamensformer. Det fremgår endvidere af dokumentationsrapporten at: Valget af prøveform indgår som et centralt element ved den kursusansvarliges tilrettelæggelse af det enkelte kursus. Ved fastlæggelse af prøveform, tages der hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (dokumentationsrapporten, side 23). Der anvendes på kandidatuddannelsen hjemmeopgaver, mundtlig prøver samt skriftlige prøver. Variationen mellem eksamensformer fremgår ifølge universitetet af følgende skematiske oversigt: (dokumentationsrapporten, side 23). Akkrediteringspanelet vurderer endvidere at universitetet ved skematisk fremstilling på tilfredsstillende vis har tydeliggjort sammenhængen mellem eksamensformer og hvilke kompetenceelementer i uddannelsens kompetenceprofil, der understøttes ved prøveformen (dokumentationsrapporten, side 23-24, tabel 8). 23