Skovlyskolens indsatsområder

Transkript

1 Skovlyskolens indsatsområder Det professionelle miljø, Undervisningsdiff. og Inklusion

2 Kære forældre/elever samt medarbejdere. Det kan være vanskeligt at give et komplet billede af, hvad en virksomhed som Skovlyskolen beskæftiger sig med, da den er meget kompleks. Der foregår mange målrettede aktiviteter hver dag, og del- og slutmål er styrende for de aktiviteter, som medarbejderne planlægger for børnene. Disse mål er fastsat af Undervisningsministeriet, og når lærerne laver årsplaner, vælges aktiviteter, undervisningsmidler, organisationsformer og metoder, således at målopfyldelse muliggøres. Alle disse valg skal træffes professionelt af medarbejderne, og grundlaget er ud over Folkeskoleloven og Rudersdal Kommunes skolepolitiske mål (citatet) hæftet Den gode Skole, som er: En samlet beskrivelse af, hvad der kendetegner en skole, der bevidst søger at tilrettelægge hele sin virksomhed med udgangspunkt i børnenes behov for at lære og udvikle sig til dygtige, glade, nysgerrige, kritiske, kreative, engagerede, vidende samfundsborgere. Hæftet kan betragtes som en kvalitetsmodel eller et dialogværktøj. 2

3 Skoleområdet har formuleret en 4-årig udviklingsplan for perioden , og Skovlyskolens ledelse har lagt sin 4-årige udviklingsplan parallelt til denne. På samme vis formuleret i hvert af de fire år årligt indsatsområder af Skoleområdet, og Skovlyskolen lægger ligeledes sin indsats parallelt med disse. Der arbejdes, som det ses af ovennævnte figur, med 3 udviklingssøjler: Det professionelle miljø, Undervisningsdifferentiering og Inklusion, som vi nedenfor vil beskrive med afsæt i dels med hensyn til status og dels med hensyn til, hvilke tiltag vi på skolen vil arbejde med i skoleåret Vi håber gennem beskrivelsen, at brugere og medarbejdere får et billede af indsatser og en forventede effekt heraf, og at indsatsen kan være eksperimenterende men systematisk. En løbende evaluering vil i et udviklingsforløb afføde nye opmærksomhedsfelter, som vi i det fireårige forløb vil skulle arbejde med. 3

4 Udviklingsområde 1 - Det professionelle miljø Al pædagogisk forskning peger på, at den afgørende faktor for børnenes læring er læreren og pædagogen. Derfor er lærerens og pædagogens tilgang til deres kerneopgave og til deres samarbejde om opgaven central for kvaliteten i skolen. (Den gode skole s.16) Rudersdal ser det professionelle miljø som et læringsfællesskab, der skaber, opfanger, anvender og formidler viden om pædagogisk praksis. Læringsfællesskabet foregår i mange forskellige samarbejdsfora og på forskellige niveauer i organisationen. Det professionelle læringsfællesskab vil derfor fortsat være i fokus i skoleåret (Skoleområdeoplæg s. 5) Medarbejdernes professionsforståelse Vores afsæt og overordnede ramme for vores arbejde er Skovlyskolens strategiplan for det professionelle miljø samt Den gode skole. I ledelsen har vi den ambition at den professionelle medarbejder er karakteriseret ved at have et tydeligt billede af, hvad det vil sige at være en del af Skovlyskolens udvikling og kultur, hvor han/hun er engageret og ambitiøs i forhold til at sætte tydelige og sociale mål for elevens læringsprocesser og udvikling. En kultur hvor den professionelle kommunikation og en anerkende tilgang til hinanden er en forudsætning for at agere professionelt. Processen med en udvikling af professionsforståelsen på Skovlyskolen blev påbegyndt med Rudersdal Kommunes første lokalaftale, så der vil fortsat blive arbejdet med denne indsats. Nogle centrale elementer i denne forståelse fra Den gode Skole samt fra vor Lokalaftale (aftalen om lærernes arbejdstid mellem DLF s lokalafdeling og Skoleområdet). Den gode skole er præget af en passende balance mellem den nødvendige styring af og tilsyn med de pædagogiske aktiviteter og det nødvendige råderum, professionelle pædagogiske medarbejdere har for at kunne imødekomme børnenes forudsætninger og behov. Den gode skole, s. 16 Læreren/bh.kl.lederen har ansvar for den samlede undervisningsopgave, så undervisningen kan tilrettelægges og gennemføres professionelt ud fra den konkrete sammenhæng og de opstillede rammer og pædagogiske mål. Lokalaftalen s. 4. Læreren/bh.kl.lederen foretager sine valg af metode og prioritering på baggrund af didaktiske overvejelser både i forhold til klassens, såvel som de enkelte elevers, faglige niveau og sociale funktion. Med det ansvar den enkelte lærere/bh.kl.leder og det enkelte team gives for udførelsen af disse opgaver, følger også et ansvar for at kunne begrunde de trufne valg og redegøre for de opnåede resultater over for elever, forældre, kolleger og ledelsen. Lokalaftalen s. 5. Ledelsen skal tydeligt markere skolens værdier og mål, og støtte, vejlede og inspirere til udvikling af undervisningen og prioritering mellem skolens mange opgaver. Det er samspillet mellem lærerens professionelle ansvars- og råderum og en kvalificeret ledelsesopfølgning, der er omdrejningspunktet for sikring og udvikling af undervisningen. Lokalaftalen s.6 4

5 Det er vores antagelse, at medarbejderens professionsforståelse trives og udvikles i et trygt arbejdsfællesskab, hvor vi er i dialog med hinanden om vor praksis og udvikling af denne. Vi arbejder fortsat med at sætte fokus på de grundlæggende værdier, som vi anser som pejlemærker for professionsidealet: Den professionelle medarbejder har en anerkendende tilgang til børn og voksne. Den professionelle medarbejder er bevidst om relationens betydning for trivsel og læring. Den professionelle medarbejder kommunikerer Den professionelle medarbejder reflekterer systematisk over praksis Den professionelle medarbejder ser sig selv som en del af hele organisationens potentiale og udvikling Den professionelle medarbejder er ambitiøs i forhold til elevernes faglige og sociale udvikling. Valgte tiltag relateret til ovenstående: Hvad kendetegner medarbejdernes professionsforståelse, og på hvilken måde kan vi i ledelse påvirke denne mod den kultur vi ønsker? Tiltag: Konkret visualisering af professionsidealer og vore forventninger til den professionelle medarbejder udarbejdes til lærernes opholdslokaler. Ledelsen initierer dialog om professionshistorier, for at synliggøre professionsforståelsen og herigennem fremme ønsket kulturudvikling. Italesættelse samt oversættelse af lokalaftalens glimrende formuleringer vedr. medarbejdernes og ledelsens opgave i relevante fora. Professionsforståelsen, råderum og ansvar defineres og tydeliggøres, så sammenhænge tydeliggøres og bliver meningsfyldte. Aktionslæring som fokus i teamsamarbejdet I det kommende år vil vi fortsat fokusere på, hvordan et aktionslæringsforløb kan blive til fælles læring. Vores undervisningsvejledere står i spidsen for at planlægge og gennemføre aktionslæringsforløb, hvoraf det ene forløb tages op til fælles refleksion ved fagteammøder. Her er fagteamet sammen om at blive klogere på, hvad der virker og hvordan konteksten og relationen m.m. er afgørende faktorer, der er med til at definere aktioner, der kan fremme processen for at komme i mål. I vores samarbejde med UCC og konsulent Mikael Axelsen har vi udarbejdet en projektbeskrivelse for, hvordan vi i ledelsen kan understøtte vejledernes legalitet og legitimitet. Desuden vil Mikael Axelsen indgå som sparringspartner for vejlederne for at fastholde og udvikle vejlederrollen (se projektbeskrivelse). Aktionslæring vil ligeledes være et fokus på klasseteamets årsplan. I ledelsen vil vi i dialog med klasseteamet om flg.: Hvordan kan vi bedst organisere og facilitere rammerne for forløbene? Hvordan kan teamets rolle styrkes i arbejdet med aktionslæringsforløbene? 5

6 - Herunder afklaring af etiske spilleregler samt principperne for en fokuseret didaktisk samtale. - Hvilken evalueringspraksis anvendes som afsæt for teamets samtaler om klassen sociale og faglige udvikling? - Hvordan er teamet i stand til systematisk at reflektere over praksis? Pædagogisk evaluering og kompetenceudvikling Begrebet pædagogisk evaluering rummer en vifte af redskaber og metoder samt overvejelser om anvendelsen af resultaterne. Det er netop den systematiske tilgang til, hvordan resultaterne løbende anvendes og bringes i spil i tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning, som vi ønsker at arbejde med. Vi vil fortsat se på vores evne til at opsamle og anvende de kompetencer medarbejderne har opnået gennem kurser og efteruddannelsesforløb. I ledelsen følger vi de nøgletal, der generes ud fra skolestyrelsens og forvaltningens tiltag. Disse analyseres og danner grundlag en fremadrettet indsats i et samarbejde mellem ledelse, skolens resursepersoner og medarbejderne. Det er ledelsens antagelse, at evalueringserfaringer ikke er private ; men bør deles med de kolleger, det vil være relevant for. Det betyder, at medarbejderne er forpligtet på, at formidle deres erfaringer fra kurser og uddannelsesforløb ved et relevant pædagogisk forum.. Vi finder det relevant konkret at afdække i vore fælles fora - og gennem udvalgte forløb, elementer i skolens pædagogiske evalueringskultur. Vi vil udrede, hvordan og i hvor stor udstrækning evaluering gennemføres? Er der relevant sammenhæng mellem målfastsættelsen og den gennemførte evaluering? Hvilke evalueringsredskaber benyttes, og hvilken udvikling kunne tænkes? Informationerne fra testafviklingen (Nationale test) drøftes med vejledere og ledere. Kortlægning af lærernes afsæt i testresultaterne når fortsat undervisningsforløb planlægges. Med inspiration i den fælles kommunale uddannelsesdag koblet med de oplevelser og refleksioner medarbejderne har taget med fra Skovlyskolens egen inspirationsdag rundt i landet, søger vi at udvikle en læringskultur, hvor lærerne underviser hinanden ved cafémøder og lign. Vi er i høj grad bevidste om, at vores kommunikation og den styrede dialog styrkes og udvikles igennem bevidst træning. Følgende spørgsmål er fortsat centrale for vores arbejdsproces: Ved spormøder og ved teamtaler faciliterer vi en praksis, der bygger på en refleksiv dialog. De faglige miljøer søges styrket bl.a. gennem vejledernes ledelse af fagteammøder, og fælles analyse af lærernes praksis samt læringsmiljøet. 6

7 Udviklingsområde 2 - Undervisningsdifferentiering De valgte 3 udviklingsområder griber ind i hinanden som vist på nedennævnte figur. Der vil være et fællesområde for alle hvor professionelt miljø og undervisningsdifferentiering vil være nødvendige forudsætninger for en vellykket inklusion. Der vil endvidere være fællesmængder mellem to af de tre elementerne på flere måder. Det professionelle miljø Inklusion Undervisnings differentiering M.h.t. Skovlyskolen status vedr. undervisningsdifferentiering som et bærende princip, er vore lærere da vi har arbejdet med fokusområdet gennem flere år blevet generelt gode til ud fra valgte mål at planlægge aktiviteter og indhold samt vælge læremidler og fysisk miljø på en bevidst måde. Ligeledes vælges varierede og hensigtsmæssige undervisningsmetoder relateret til formulerede mål. Vi vil vælge at fokusere på to områder vedr. læringsmiljøet, som ledelsen finder det vil være opbyggeligt for skolen at arbejde med. Dette er dels organisationsformerne samt elevinddragelse forud for undervisningsforløb. 7

8 Organisation Skovlyskolen har valgt at organisere skolen, så det muliggør vertikalt samarbejde i sporskolerne (0.-6.kl.), og at arbejde horisontalt i vor udskolingsafdeling. Dette gøres i stor udstrækning i fleksforløb i afdelingerne. I emne og temaforløb dannes hold på tværs af klasser, og barrieren med sporopdelingen er ingen forhindring for vore lærere i forbindelse med holddannelse på tvære af sporene A og B. Dette foregår både initieret af ledelsen relateret til store klassestørrelser; men i øvrige klasser også på lærernes initiativ. Vi ønsker at lave en indsats, som inspirerer ud fra eksemplariske forløb, men også initierer større grad af holddannelse på skolen. Der vil blive større fokus på eleven og elevens forudsætninger end på tema og indhold. Dette er medtaget som spørgsmål til ny afdelingsleder i udskolingsafdelingen, hvordan han/hun vil implementere og facilitere holddannelse. Ledelsen vil stramme op om og stille krav til holddannes ud fra indhold og mål i skolens ældste årgange, og ligeledes at hold sammensættes på tværs af klasserne både vandret og lodret, hvor det er hensigtsmæssigt. Et tegn på vellykket proces vil være, at lærerne i fællesskab blevet mere bevidste om elevernes forudsætninger, når indhold vælges og hold dannes. Det vil nødvendiggøre en dialog, som ikke nødvendigvis foregår i dag. Elevinddragelse På Skovlyskolen arbejder flere og flere medarbejdere bevidst med, at eleverne har en forforståelse for valg af aktivitet, tema og læringsforløb. Dette også relateret til faglig læsning, tankekort og afklaring af, hvad ved vi og hvad kunne vi tænke os at få at vide, før et undervisningsforløb. Dette forudsætter aktiv elevinddragelse, og at elever således er aktive medspillere og ikke passive objekter. Projektforløb og i særdeleshed projektopgaven er glimrende eksempler på målrettethed affødt af egne valg og indsigt. Læring, indsigt i målet for læring og således motivation herfor, er afgørende for succes. Vi ønsker at motivere medarbejderne for, at dette bliver et fast element i ethvert undervisningsforløb, så eleverne altid bliver medinddraget vedrørende afklaring af deres forudsætninger for læring. 8

9 Udviklingsområde 3 - Inklusion På Skovlyskolen er der stor vilje til at inkludere elever med særlige behov, såfremt inklusionen er meningsfuld. Dette definerer vi ved, at den inkluderede elev trives og udvikler sig m.h.t. læring. Vi fastholder både nu og tidligere elever med store udfordringer for skolen. Når vi arbejder med inklusion, er skolens værdier i høj grad i spil det er derfor et mål, at vi støtter opmærksomheden på værdierne i dagligdagen. Dette gøres ved at vi: - Sparrer team og lærere på de situationer hvor elever nødvendiggør en anden forståelse. - Arbejder bevidst med elevernes holdninger og relationer til hinanden. - Tildeler støtte til elever, der med denne hjælp kan forblive inkluderet i alm. klasse. - Arbejder med lærernes forståelse af deres egen relationer til eleverne. - Arbejder med forståelsen af den spejling, eleverne foretager i de voksne. - Arbejder på, at de elever der er segregeret, kan bevare kontakten til en del af alm. miljøet Inklusionsopgaven hænger derfor nøje sammen med de øvrige indsatsområder det professionelle miljø og undervisningsdifferentiering. En kombinerede indsats er basal for en vellykket inklusion. Når inklusionsprocessen i vor 4. årige indsatsplan karakteriseres som dynamisk og vedvarende signalere dette, at vi ikke bliver færdige og kommer på plads, men at det er en konstant udfordring i alle aktørers møde med barnet. Når vi kikker på Skovlyskolens inklusionspotentiale synes vi i ledelsen, at vi er temmelig godt med. Vi har pt. 24 enkeltintegrerede elever i vore normalklasser, og hertil kommer en del elever som forældrene ikke har ønsket udredt, undersøgt eller diagnosticeret. Der er således flere elever i hver klasse, der kræver en særlig indsats, for at udvikling og læring kan foregå i en almindelig klasses fællesskab. Dertil kommer 42 specialklasseelever, som godt nok kan betragtes som segregerede, da de har 5 selvstændige klasser, men vi foretrækker at arbejde med at klasserne bliver integrerede i vor skole, som øvrige klasser. Dette gøres bl.a. gennem eleverne deltagelse i skolens fællesaktiviteter og fælles undervisningsaktiviteter, hvor det er muligt, at placere den enkelte specialklasse blandt klasser med jævnaldrende børn og lade specialklasseeleverne være med i SFO og SFK blandt alle andre børn. Det har pædagogerne i SFO/SFK haft succes med, og påviselig udvikling hos inkluderede børn ses som resultat af, at de spejler deres kammeraters adfærd. Som beskrevet i vor 4. års plan, vil vi ud over fortsat arbejde med en inkluderende skolekultur, udleve vore værdier og have fokus på dem i personaleledelse, også arbejde med konsultativ indsats relateret til medarbejderne ved AKT medarbejdere, afdelingsledere herunder vor AKT koordinator og specialklasseleder. Endvidere vil vi arbejde med kompetenceudvikling, forbedret udnyttelse og anvendelse af IT, dette i et samarbejde med skoleområdets tiltag og vi 9

10 vil endvidere arbejde med tiltag relateret til hele forældregruppen. Dette for at anvende det potentiale der er i vore velfungerende familier, når inklusionsindsatsen planlægges samtidig med, at der arbejdes familierelateret til de elever der inkluderes. Årets indsatser vil naturligvis tage afsæt i status for inklusionen på Skovlyskolen, og det arbejde der er gået forud vedr. inklusion. Dette også tidligere en Rudersdal Kommunes Kick Off arrangement. Indsats 1. Gennem interview med medarbejdere og elever søges afklaret, hvordan vor lokale inklusion går - ud fra bestemte parametre. Vi har min. 25 enkeltintegrerede elever (nogle forældre til børn med særlige behov, har ikke ønsket deres barn udredt derfor står der minimum). Endvidere har vi på skolen 42 specialklasseelever, som godt nok er segregeret i egne klasser, men i forskellige sammenhænge søges inkluderet. Spørgeskemaet vil blive udarbejdet med afsæt i egne observationer på Skovlyskolen samt refleksionsspørgsmål fra Den gode Skole. 10