Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011"

Transkript

1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

2 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring Jensen Susanne Karlsmose Arne Bent Jensen Heidi K. Dahl Larsen Frank M. Aarestrup Juni 2011

3 RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITIS- PATOGENER 2011 AF Forsker Rene S. Hendriksen 1, Produktchef Lars Kunstmann 2, Laborant Jacob Dyring Jensen 1, Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1, Systemudvikler Arne Bent Jensen 1, Marketingchef Heidi Kristina Dahl Larsen 2, Professor Frank M. Aarestrup 1 1 DTU Fødevareinstituttet. 2 Dianova A/S. COPYRIGHT: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse FORSIDEFOTO: Magnus Price UDGIVET AF: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet, Bygning 204, 2800 Kgs. Lyngby Tlf , Fax REKVIRERES: Rapporten findes i elektronisk form på og ISBN:

4 INDLEDNING Formålet med mastitis ringtesten er, at give dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der beskæftiger sig med mikrobiologisk laboratoriearbejde, mulighed for at kvalitetssikre og teste pålideligheden af deres hjemmediagnostik. I det følgende bringes et sammendrag af resultaterne fra ringtesten år Hovedtemaet for dette års ringtest var stafylokokker. Dermed indeholdt 6 af de 15 prøver i ringtesten denne vigtige species. Vi inkluderede tre Staphylococcus aureus samt tre koagulase negative stafylokokker; S. haemolyticus, S. epidermidis og S. xylosus. På baggrund af sidste års ringtest har vi konkluderet, at ringtesten 2010 indeholdt for mange jokere og at sværhedsgraden dermed blev for høj. Vi har derfor i år forsøgt at holde os til de primære og vigtige mastitispatogener, således at kun to prøver; #1: Corynebacterium spp. og #13 alge; Prototheka algea indeholdt svære identificerbare agens ( jokere ). De øvrige 13 agens i årets ringtest, er alle almindelig kendte mastitispatogener, som personale i kvægpraksis burde kunne skelne fra hinanden. UNDERSØGELSEN DELTAGERE Der var i alt 49 tilmeldte dyrlægepraksis (68 personer), hvoraf ni havde tilmeldt henholdsvis fem, fire, fire, tre, tre, tre, to, to og to personer. Af de i alt 68 tilmeldte personer havde 57 indtastet deres resultat ved opgørelsens afslutning den 2. maj Dette sammendrag er således baseret på de i alt 57 besvarelser. Praksis som har deltaget i en eller flere af de foregående års ringtests, blev tildelt det samme log-in som tidligere således at eventuelle ændringer kunne identificeres. Otte deltagere har deltaget i alle syv ringtests( ) og i år var der 20 nye deltagere. PROCEDURE Ringtesten bestod også i 2011 af 15 udsendte mælkeprøver podet med renkulturer af mastitispatogener. Disse blev testet på sædvanlig vis i praksis ved anvendelse af de normale rutiner, og resultaterne blev indrapporteret via internettet. Det var valgfrit for praksis, i hvilken udstrækning de ville deltage i testen. Omkring to uger forud for udsendelsen af mælkeprøverne blev alle praksis varskoet om forsendelsesdatoen samt orienteret om diverse detaljer angående selve testens udførelse. I alt blev 48 individuelle kølepakker sendt til praksis mandag den 14. marts således, at disse skulle kunne nå modtagerne inden weekenden. Følgebreve med individuelle log-in og passwords blev medsendt de 15 mælkeprøver. Yderligere medfulgte RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTEMSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

5 DTU Fødevareinstituttet/Dianova s identifikationsnøgle til mastitisbakterier, en procedure til prøvemodtagelse, udsæd, aflæsning og diagnose samt en vejledning til supplerende diagnostika, herunder koagulasetest og brugen af Slanetz Bartley agar. Vedlagt var desuden to rør indeholdende hestecitratplasma til koagulasetest og to Slanetz Bartley agarplader til at skelne imellem Str. uberis og enterokokker. Som i tidligere ringtest var det muligt at vælge to alternative betegnelser frem for en identifikation. I tilfælde hvor en prøve blev fundet steril, kunne deltageren vælge denne betegnelse, frem for at lade feltet være blankt. Ydermere kunne deltageren vælge betegnelsen indsendes til referencelaboratorium. Begge betegnelser førte til, at resultatet ikke blev evalueret og dermed ikke medførte en fejl. På baggrund af dette er opgørelsen over antal korrekte identifikationer opgjort i procent af det antal prøver, som deltageren har benævnt med en identifikation og ikke som et totalt antal prøver (som jo kan variere i antal fra deltager til deltager). En intern kontrolstamme (#7: Streptococcus agalactiae) var inkluderet i testen med det formål at danne grundlag for at vurdere, om der har været en målbar forbedring af resultaterne fra de enkelte praksis samt af det overordnede resultat igennem årene. RESULTATER IDENTIFIKATION I 2011 ringtesten var der kun få formodede nomenklaturproblemer. Der var højst seks deltagere, der for en given prøve havde brugt betegnelsen Micrococcus frem for koagulase negative stafylokokker (CNS). Ligeledes var der kun få praksis, som havde brugt betegnelsen Lactococcus og Lactobacillus. Dog var det usikkert, hvorvidt de har ment enterokokker, idet disse har været slået sammen med Lactococcus og Lactobacillus på tidligere identifikationsnøgler fra Mejeriforeningen. Vi vurderer ikke, at nomenklatur-fejlene har haft afgørende betydning for det generelle resultat af testen. Figur 1 illustrerer den procentvise forbedring af deltagernes evne til at identificere den interne kontrolstamme; Str. agalactiae (Prøve #4), som i alle årene har været benyttet. Der har i 2011 været en forbedring af resultatet på 13 procentpoint i forhold til I år har hele 89 % af deltagerne identificeret Str. agalactiae korrekt, hvilket er det bedste resultat, der er opnået i de syv år hvor ringtesten har været udbudt. Vi har i alle årene gjort meget ud af at orientere deltagerne om, at gruppe B streptokokker ikke nødvendigvis er kraftigt beta-hæmolyserede, men ligeledes kan antage an-hæmolytiske og svagt β -hæmolyserende former. Yderligere har vi kraftigt advokeret for brugen af CHROMagar TM Orientation, som er ideel til at skelne Str. agalactiae fra de andre β -hæmolyserende bakterier; Streptococcus pyogenes, Arcanobacterium RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISBAKTERIER

6 pyogenes samt Streptococcus canis. Dette ser nu ud til at have båret frugt. Ligeledes har denne forbedring højst sandsynligt haft den effekt, at niveauet for Str. agalactiae i Danmark er stigende på grund af at dyrlæger og hjælpepersonale i kvægpraksis er blevet bedre til at identificere denne agens. FIGUR 1. PROCENT KORREKT IDENTIFICERET INTERN KONTROL STAMME Procent År I Figur 2 vises forholdet imellem antal deltagere og antal korrekte identifikationer i procent. FIGUR 2. RESULTATER FOR KORREKTE IDENTIFIKATIONER 14 Antal deltagere, i alt Antal korrekte identificeringer (%) Generelt set ser resultatet af ringtesten pænt ud for de fleste deltagere. 41 ud af de 57 deltagere havde 70 % eller flere korrekte identifikationer. Herudover havde en lille overvægt af deltagerne (23) % korrekte fund. RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTEMSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

7 I år var der kun tre deltagere, som kunne betegnes som outliers med % korrekte identifikationer. Èn deltager havde alle 15 identifikationer 100 % korrekte. Denne deltager har været med i ringtesten siden 2008, hvor vedkommende også havde alle 15 prøver 100 % korrekte. IDENTIFIKATION AF FEJLKILDER Generelt set ligger antallet af fejl en anelse højt. Fem prøver tegnede sig tydeligt for størstedelen af fejlene; #1 Corynebacterium (53 %), #3 S. aureus (30 %), #6 CNS; S. xylosus (46 %), #12 Str. uberis (54 %) og #13 alge; Prototheka algea (74 %). Der var dog fire prøver, hvor den samlede fejlprocent lå under 10 %; #4 Str. agalactiae (9 %), #5 E. coli (5 %), #10 enterokok (9 %) og #15 S. aureus (4 %). Som det fremgår af Tabel 1, var der i årets ringtest seks prøver, som indeholdt en stafylokok; CNS (prøve #6, #11 og #14), samt S. aureus (prøve #3, #8 og #15). Ud af disse seks stafylokokker forårsagede kun to af dem (prøve #3 og #6) mange fejl. Prøve #3, som indeholdt en S. aureus, havde 17 deltagere identificeret forkert, svarende til 30 % fejl. Disse fejl skyldes primært, at 13 deltagere havde valgt CNS og 2 praksis Micrococcus. Årsagen skal nok findes i, at netop denne S. aureus ikke udskilte hæmolysiner i særlig stor grad, hvorved den nemt kan fremstå som en CNS. I dette års ringtest havde vi valgt at medsende hestecitratplasma, således at deltagerne kunne drage nytte af disse til at skelne imellem S. aureus og CNS. Vi er dog ikke bekendt med, i hvilken grad disse har været benyttet. S. xylosus i prøve #6 voldte ligeledes problemer. Vi så jævnligt denne stafylokok, da Frank Aarestrup arbejdede med mastitis for snart 17 år siden. Den forårsagede næsten altid et højt celletal og voksede med karakteristiske hvide kolonier, som havde en tendens til at være tørre og takkede i kanten. Ni deltagere valgte at kalde denne agens for gær og syv deltagere identificerede den som E. coli. Dog ville en simpel mikroskopi (såsom et nigrosin præparat) have afsløret, at der var tale om de for stafylokokker så typiske kokker i klaser. For netop at illustrere, at CNS ikke altid er så nemme at identificere, valgte vi i år at inkludere den type Corynebacterium, som kan være drilsk. Den ligner fuldstændig en CNS, men afslører sig igen ved en simpel mikroskopi, hvor man kan se, at stavene ligger vinklet i køller. Der var således 19 deltagere som fejlagtigt valgte CNS som værende agens i prøve #1, herudover havde fire deltagere valgt Micrococcus. Der har i de forgangne år til stadighed været problemer med at skelne imellem Str. uberis, enterokokker og Lactococcus. Vi valgte derfor i år at medsende Slanetz agar, som er designet til at kunne isolere enterokokker. Det bedste resultat opnås ved inkubation ved 42 C, hvorved enterokokker får rødbedefarvede kolonier af 2-3mm størrelse med eller uden en hvid opklaringszone. Rødbedefarven aftager til rosa ved inkubation ved 37 C. Str. uberis vokser hverken på pladerne ved 37 C eller 42 C. RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISBAKTERIER

8 I årets ringtest var der i prøve #10 tilsat en enterokok. Kun fire deltagere fejlidentificerede denne som Str. uberis, hvorved den totale fejlprocent blev 9 %. Dette må siges at være yderst tilfredsstillende. Anderledes gik det med prøve #12 som netop indeholdt Str. uberis. Den havde 31 deltagere forkert. Stammen var én blandt en håndfuld, som tidligere på året var blevet sendt til DTU Fødevareinstituttet til identifikation. Stammerne havde efter sigende forårsaget problemer i en besætning, og var lidt atypiske dog ikke af den mukoide variant. Ud af de 31 deltagere som havde denne prøve forkert, havde hele 22 fejlidentificeret den som værende en enterokok og syv som en Lactococcus. Praksis kunne med fordel have brugt de medsendte Slanetz agarplader og muligvis have opnået det korrekte svar. Vi vil i fremtiden forsøge at identificere billige medier eller tests, således at praksis har mulighed for et panel af tests, til at undgå de typiske fejlidentifikationer. Vi vil derfor opfordre praksis til at afprøve Slanetz agar til at skelne imellem enterokokker og Str. uberis. I 2010-testen blev det bedste resultat opnået ved identifikation af Str. dysgalactiae, som resulterede i en fejlprocent på kun 5 %. I år steg denne fejlprocent til 11 %, idet seks deltagere havde denne prøve forkert. Umiddelbart må denne Str. dysgalactiae for nogle praksis have virket en anelse β -hæmolytisk, idet alle seks deltagere har valgt β -hæmolytiske bakterier, såsom Str. canis, Str. pyogenes, Str. agalactiae og A. pyogenes. Ældre Str. dysgalactiae kolonier på over 24 timer får en karakteristisk morfologi med en forhøjning af centrum. Det er et sikkert karakteristikum for Str. dysgalactiae. Dog kan agglutinationskits rettet mod Lancefields serogrupper ligeledes benyttes, da Str. dysgalactiae tilhører gruppe C streptokokker. I år var både en Klebsiella og en E. coli inkluderet. Det er dejligt at se, at kun tre deltagere ud af 57 havde fundet en anden bakterie end E. coli i prøve #5. Det resulterede i en fejlprocent på kun 5 %. To af de tre fejlbestemmelser var en forveksling af Klebsiella og E. coli. Ligeledes var der i prøve #2 tilsat en Klebsiella. En større del af deltagerne havde opnået fejl i denne prøve, men kun tre deltagere havde benævnt den som indeholdende E. coli. De relativt små problemer med at skelne imellem Klebsiella og E. coli kan højst sandsynligt tilskrives den udbredte brug af CHROMagar TM, som netop er designet til løsning af dette problem. Det er glædeligt at se, at deltagerne har taget dette redskab til sig og ikke mindst at se effekten af det. En anden β -hæmolyserende bakterier er A. pyogenes. Denne var tilsat prøve #7 og testet af 50 personer. Prøven gav anledning til en fejlprocent på 16 % samme resultat som i Ud af de ni fejl, havde tre fejlidentificeret bakterien som værende en β -hæmolyserende streptokok; Str. pyogenes og Str. canis. I de forgangne år har vi nævnt flere gange, at denne bakterie kræver CO 2, som delvis kan opnås ved brug af kagedåse-metoden (Inokulerede agarplader placeres i en dåse med et tændt stearinlys). Dåsen lukkes, hvorefter det tændte stearinlys forbruger ilten indtil dette slippe op og lyset slukkes. Dåsen inkuberes nat- RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTEMSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

9 ten over. Det ser ud til, at praksis enten benytter denne metode eller lader pladerne stå længere tid i inkubatoren. I 2011 havde vi valgt at inkludere en alge som joker. Denne er henvendt til feinschmeckerne! Der var 57 deltagere, som havde testet denne prøve, hvoraf 42 af dem havde den forkert. 36 deltagere havde fejlidentificeret prøven til at være gær. Dette var helt forventeligt, idet der er store morfologiske lighedstegn imellem gær og alge. Dog vil algen have noget større celler i forhold til, hvad man ser hos gær ved mikroskopi. I Tabel 1 angives det hvor store problemerne var og hvilke fejlidentifikationer, der lå til grund for dette. TABEL 1. FEJLIDENTIFIKATIONER PRØVE FORVENTET FUND FORKERTE % FORKERTE n. FORKERT IDENTIFIKATION 1 Corynebact. spp Klebsiella spp *CNS, 4*Micrococcus, 3*Bacillus, 3*Str. bovis, 1*Str. Agalactiae 3*E. coli, 2*Str. uberis, 1*Enterococcus, 1*Bacillus, 1*CNS 3 Staph. aureus *CNS, 2*Micrococcus, 1*Str. canis, 1*E. coli 4 Strep. agalactiae 9 5 3*Str. dysgalactiae, 1*Micrococcus, 1*Enterococcus 5 Escherichia coli 5 3 2*Klebsiella, 1*Bacillus 6 Staph. CNS Arcanobact. pyogenes *Gær, 7*E. coli, 5*Micrococcus, 3*Proteus, 2*Str. canis 4*Corynebact, 2*Str. dysgalactiae, 2*Str. pyogenes, 1*Str. Canis 8 Staph. aureus *CNS 9 Strep. dysgalactiae *Str. canis, 2*Str. pyogenes, 1*Str. agalactiae, A. pyogenes 10 Enterokokker 9 5 4*Str. uberis, 1*Lactobacillus 11 Staph. CNS Strep. uberis Alge *Micrococcus, 3*Proteus, 3*S. aureus, 1*Gær, 1*Enterococcus 22*Enterococcus, 7*Lactococcus, 1*Micrococcus, 1*CNS 36*Gær, 3*CNS, 1*Corynebact, 1*Micrococcus, 1*Lactococcus 14 Staph. CNS *Micrococcus, 5*Bacillus, 1*Str. bovis 15 Staph. aureus 4 2 2*S. aureus RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISBAKTERIER

10 RESISTENSBESTEMMELSE Foruden identifikationen af patogener inkluderede ringtesten ligeledes i år resistensbestemmelse overfor penicillin, tetracyklin og makrolid-gruppen. De følgende opgørelser over fejl er kategoriseret efter de normer der er skitseret i Tabel 2. TABEL 2. FEJLKATEGORIER FEJLKODE FEJLTYPE Mindre fejl Følsom testet intermediær og omvendt. Resistent testet intermediær og omvendt. Stor fejl Følsom testet resistent Meget stor fejl Resistent testet følsom MAKROLID Der var i år 11 deltagere, som havde testet prøverne overfor makrolid-gruppen. I Figur 3 kan man se, at antallet af undersøgte prøver varierer fra fem til alle 10 prøver. Alle deltagere havde fejl, dog var der to deltagere som havde testet alle 10 stammer men med to fejl i kategorien meget store fejl. FIGUR 3. RESULTATER FOR FØLSOMHEDSBESTEMMELSE OVER FOR MAKROLID Antal prøver testet Meget store fejl Store fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt 11 Det var ikke en bestemt stamme, som var årsag til de observerede fejl. Fejlene var fordelt blandt otte af de 10 mulige teststammer. Dog skilte tre prøver sig ud med flest fejl for S. aureus; prøve #3, CNS; prøve #6 og S. aureus; prøve #15 med henholdsvis fem, syv og syv fejl. Fire deltagere havde testet den følsomme S. au- RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTEMSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

11 reus i prøve #3 intermediært, hvilket er en mindre fejl. Dog havde en deltager fundet den til at være resistent, hvilket kategoriseres som en stor fejl. Der var åbenlyse og store problemer med at teste prøve #6 indeholdende en resistent CNS. Hele syv deltagere fandt, at denne stamme var følsom. Disse fejl kategoriseres som meget store fejl, da man ud fra det fejlbehæftede resultat potentielt ville behandle denne med et makrolid. Den anden resistente S. aureus blev ligeledes af syv deltagere testet til at være følsom. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende og beror højst sandsynlig på, at der i praksis ikke anvendes en kendt standardiseret metode. Det er således vigtigt at følge de anvisninger til metodik og fortolkninger af resistenszonerne, som producenterne til diskene/tabletterne angiver. Det er vigtigt, at man benytter Müller Hinton II agar som grundsubstrat af en dybde af 4 mm, samt ikke benytter flere end henholdsvis fem disks/tabs på plader af en diameter på 9 cm. Herover skal organismen man tester være en renkultur, samt udsås ifølge Kirby Bauer (tæppeudsæd). Fortolkningerne af diverse zoner skal modsvare både organismen man tester samt koncentrationen af det pågældende antibiotikum. Disse anbefalinger er generelle og gælder også for penicillin og tetracyklin. Vi vil i næste års ringtest fokusere mere på bestemmelse af antibiotikaresistens og udsende vejledninger, således at praksis har bedre redskaber til rådighed for udførelsen af en standardiseret resistensbestemmelse. TETRACYKLIN I alt 14 deltagere valgte at bestemme prøverne for tetracyklin følsomhed (Figur 4), og ligesom for makrolider varierede det meget blandt deltagerne, hvor mange af de 10 prøver, de valgte at bestemme resistens overfor. Det varierede således fra fem til alle 10 bestemmelser. Tre af deltagerne havde ingen fejl. Dog havde ingen af de tre deltagere testet alle 10 stammer. Kun tre af stammerne blev korrekt resistensbestemt. FIGUR 4. RESULTATER FOR FØLSOMHEDSBESTEMMELSE OVER FOR TETRACYKLIN Antal prøver testet Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt 14 RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISBAKTERIER

12 Resultatet for tetracyklin var langt bedre end for makroliderne. Kun ved én stamme var der klare uoverensstemmelser imellem det forventede resultat, og det som blev rapporteret fra deltagerne. Prøve #9; en intermediær Str. dysgalactiae, blev af ni deltagere fundet følsom. Det er mange men mindre fejl. Prøve #3; en følsom S. aureus, blev af 12 ud af 15 bestemt til at være netop følsom. Dog havde tre deltagere testet stammen som resistent. I forhold til fejlene for stamme #9 kategoriseres alle tre fejl som store fejl. Resultatet for tetracyklin må bestemt betragtes som værende tilfredsstillende. Anbefalingerne som er nævnt under makroliderne, gælder selvfølgelig ligeledes for tetracyklin. PENCILLIN Helt overraskende er det ikke, at forholdsvis flere har udført resistensbestemmelse overfor penicillin. På Figur 5 ses det, at 45 deltagere har bestemt mellem én og 10 prøver. I alt 25 deltagere ud af de 45 har bestemt alle 10 prøver. Én deltager opnåede ud af ni testede prøver at have alle korrekte. FIGUR 5. RESULTATER FOR FØLSOMHEDSBESTEMMELSE OVER FOR PENCILLIN Antal prøver testet Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt 45 Der var i år to stammer som primært var årsag til hovedparten af fejlene. Prøverne #6 og #12 indeholdt henholdsvis en penicillinfølsom CNS og intermediær Str. uberis. Den intermediære Str. uberis forårsagede ikke mindre end 33 fejl kategoriseret som mindre fejl ud af en total på 47. Ud af de 33 mindre fejl havde 18 fundet stammen resistent, og 15 at den var følsom. DTU Fødevareinstituttet havde netop fået denne stamme indsendt på grund af den noget højere MIC værdi og det lidt atypiske udseende. For prøve #6 fik 27 deltagere fejl kategoriseret som store fejl, da de har benævnt stammen som resistent. Ud over prøverne #6 og #12 forårsagede også prøve #3 og #14 en del fejl. Ud af 44 deltagere havde ni del- RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTEMSBESTEMMELSE AF MASTITISPATOGENER

13 tagere testet prøve #3 følsom og én som intermediær. På baggrund af dette fik de ni deltagere fejl - kategoriseret som værende meget store fejl, idet prøve #3 indeholdte en resistent S. aureus. Ligeledes fik 10 deltagere meget store fejl da de testede prøve #14 følsom. Denne prøve indeholdte en resistent CNS. Årsagen er sandsynligvis den samme, som også har været diskuteret de foregående år. Penicillinblodagarpladerne har en penicillinkoncentration, som ikke er passende til resistensbestemmelse af visse species. Faktum er, at disse plader er gode indikatorer for gruppering af mastitispatogenerne, men absolut ikke velegnede til generelle resistensbestemmelser. KONKLUSION Resultatet for identifikationsdelen i ringtesten 2011 er sammenlignet med de øvrige år det bedst opnåede resultat nogensinde. Dette kan afspejles i, at der i år er flere deltagere end tidligere, som har identificeret den interne kontrolstamme korrekt. Hertil kommer, at der i år var en deltager, som havde alle 15 prøver korrekt identificeret, kun 3 outliers og at en stor del af deltagerne (n=23) havde % af prøverne korrekte. Dog bør nogle deltagere have mere fokus på problematikken omkring at skelne enterokokker og Str. uberis. Resultatet for resistensbestemmelsestesten overfor makrolid og penicillin var ikke tilfredsstillende. Der var for mange fejl. Noget bedre var resultatet for tetracyklin, men også her er der plads til forbedringer. Deltagerne bør sætte sig mere ind i, for hvilke bakterier penicillin agarplader er brugbare som resistensbestemmelsesmetode, samt hvordan de får implementeret en robust og standardiseret resistensbestemmelsesmetode. RINGTESTEN FOR IDENTIFIKATION OG RESISTENSBESTEMMELSE AF MASTITISBAKTERIER

14 Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Fax ISBN:

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener kvæg Fra gram positive til negative og Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener [ Rene S. Hendriksen 1, Susanne Karlsmose, Frank M. Aarestrup

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2017

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2017 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2017 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Katja Ann Kristensen Sanne Fisker, Dianova DECEMBER 2018 INDLEDNING Formålet med mastitisringtesten

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest.

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har i samarbejde med DDD sektion for kvæg udbudt en ringtest

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Brugsvejledning FLEXICULT DANSK

Brugsvejledning FLEXICULT DANSK Brugsvejledning FLEXICULT DANSK FLEXICULT URINKIT Flexicult URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner (UVI). Samtidig med dyrkningen (kvantitering af mængden af bakterier) foretages

Læs mere

VIGTIGT: VIGTIG MEDDELELSE OM PRODUKTSIKKERHED FSCA ETEST Teicoplanin 256 (TP) SPB- og skumemballage (Ref.

VIGTIGT: VIGTIG MEDDELELSE OM PRODUKTSIKKERHED FSCA ETEST Teicoplanin 256 (TP) SPB- og skumemballage (Ref. biomérieux NORDICS Kundeserviceafdelingen Direkte nummer: +46 31 68 58 58 Fax nr.: +46 31 68 48 68 E-mail: fieldactions.nordic@biomerieux.com Vores ref.: 3710 - FSCA - ETEST TP 256 (TEICOPLANIN) skum-

Læs mere

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden 218-6- Indhold Oversigt 2 Sengedage................................................

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning

Læs mere

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II PA-257303.04 Side 1 af 5 BRUGSANVISNING KLAR TIL BRUG PLADEMEDIER PA-257303.04 Rev.: Sep 2011 TILSIGTET BRUG (BD Columbia CNA agar med 5% fåreblod, forbedret) er et selektivt medium, som anvendes til isolering

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Resistensbestemmelse af Enterokokker

Resistensbestemmelse af Enterokokker Resistensbestemmelse af Enterokokker Læge Klinisk mikrobiologisk afdeling Hvidovre Hospital Baggrund & Metoder 18 enterokokker repræsenterende et spektrum af antibiotisk resistens udsendt fra SSI Anette

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Pesticider i frugt og grøntsager

Pesticider i frugt og grøntsager Supplement til rapporten Pesticider i frugt og grøntsager 2008-2012 Rangordning af frugt og grøntsager Jens Hinge Andersen, Annette Petersen, Bodil Hamborg Jensen Juni 2014 Supplement til rapporten Pesticider

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden

Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet

Mixed Oxidants. Salt Vand Elektricitet ECA star for Electro Cemical Activation eller er Elektrolyse af en væske Mixed Oxidants Hvad er ECA-vand? ECA- A-vand kaldes også ECA CA- A-vand produceres es af Salt Vand Elektricitet 1 Celle teknologi

Læs mere

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6

Læs mere

Analyserapport nr (inkl. resultater fra nr og en in-house aftørringstest)

Analyserapport nr (inkl. resultater fra nr og en in-house aftørringstest) ApodanNordic A/S Att. Heine Dalsgaard Legravsvej 63 2300 København S Analyserapport nr. 558780.1 (inkl. resultater fra nr. 541824 og en in-house aftørringstest) Opgave: Kvantitativ non-porøs overfladeprøvning

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

1. TILSIGTET ANVENDELSE VRE

1. TILSIGTET ANVENDELSE VRE VRESelect 63751 Et selektivt og differentieret chromogent medie til kvalitativ påvisning af kolonisering af vancomycinresistent Enterococcus faecium (VREfm) og vancomycinresistent Enterococcus faecalis

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Grønt Regnskab, 2015 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Marts, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening omkring et mål om en årlig reduktion

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

DANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007

DANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007 DANMAP rapport 26 Ulrich Stab Jensen STATUS DANRES møde Odense 2. marts 27 Data til DANMAP 26 rapport For perioden 1. januar 26 31. december 26 Escherichia coli blod hospital ampicillin (antal testet,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref )

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref ) biomérieux NORDICS Customer Service Department Direct no.: +46 31 68 58 58 Fax no.: +46 31 68 48 68 e-mail: customersupport.nordic@biomerieux.com Our Ref.: FSCA 2752 IMPORTANT: URGENT FIELD SAFETY NOTICE

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering

Læs mere

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden Indikatorer og begreber Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner februar 2016 Revisionshistorik Dato Ændringer Forfatter 2014-06-13

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Analyserapport nr

Analyserapport nr Food Diagnostics ApS Att.: Tonny Nielsen Kalkværksvej 3B 8500 Grenaa Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Sisse de Siqueira Dagens program Urinvejene - anatomi Infektionstyper i urinvejene Prøvetagning Behandling Profylakse Dyrkning og resistensbestemmelse

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere