FLIS Fælleskommunal ledelsesinformation. en fælles beslutning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLIS Fælleskommunal ledelsesinformation. en fælles beslutning"

Transkript

1 FLIS Fælleskommunal ledelsesinformation oplæg til en fælles beslutning

2 FORORD KL s bestyrelse har besluttet, at der er behov for at udvikle et fællesko m- munalt ledelsesinformationssystem, FLIS. Det skyldes, at kommunerne først og fremmest selv bør sætte sig i spidsen for udvikling af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. Det er ikke staten, der i hver sektorsilo skal definere kommunernes informationsbehov. Dem skal vi selv definere ud fra kommunernes tværgående ledelseshensyn. Hertil kommer, at kommunerne i et fælleskommunalt ledelsesinformation s- system kan sætte langt større kraft bag kravet om adgang til data fra vores egne administrative systemer. Det får vi bedre mulighed for, når vi udvikler sammen frem for hver for sig. Endelig kan et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem også imødekomme vores behov for at benchmarke indsatsen mere effektivt og med større kvalitet. Derfor er FLIS et strategisk initiativ, der skal styrke kommunerne både i vores interne beslutningsprocesser og i vores dialog og forhandling med andre parter. KL, KOMBIT og et større antal kommuner har de sidste par år arbejdet med udvikling af systemet. Næste fase i projektet er at sende FLIS i udbud, så version.0 kan færdiggøres af en systemudvikler. Derfor er tiden nu inde til at tage stilling til, om kommunerne ønsker at gennemføre projektet, og KOMBIT har derfor behov for et bindende forhåndstilsagn fra kommunerne i forhold til det videre forløb. I dette notat beskrives de strategiske fordele ved FLIS, og der er redegjort for funktionaliteterne og indholdet i FLIS. Det beskrives i den forbindelse, hvorledes FLIS-systemet kan spille sammen med de lokale ledelsesinformationssystemer, som mange kommuner allerede har. Endelig redegøres der for prisstrukturen ved køb af FLIS. KL og KOMBIT vil opfordre til, at kommunerne understøtter det fælles udviklingsarbejde med FLIS ved at tiltræde den vedlagte tilslutningsaftale og som minimum at købe databasedelen i systemet. Jan Trøjborg Erik Fabrin 2

3 Indhold. INDLEDNING DET KAN FLIS DEN FÆLLES GEVINST OG PERSPEKTIVER VED IKKE AT HENTE DEN KOMMUNENS INDIVIDUELLE GEVINSTER HVAD KOSTER FLIS? NÅR BESLUTNINGEN SKAL TAGES... 9 BILAG : OVERSIGT OVER DATAOMRÅDER BILAG 2: NØGLETAL I FLIS BILAG 3. EKSEMPLER PÅ ANALYSER... 3 BILAG 4. SAMSPILLET MELLEM FLIS OG LOKAL LEDELSESINFORMATION BILAG 5: EKSEMPEL PÅ EN STANDARDRAPPORT PÅ SKOLEOMRÅDET BILAG 6: EKSEMPEL PÅ EN STANDARDRAPPORT FOR FRAVÆR

4 . Indledning KL s bestyrelse har besluttet, at der er behov for at udvikle et fællesko m- munalt ledelsesinformationssystem, FLIS. Det er der flere begrundelser for. For det første bør kommunerne i højere grad sætte sig i spidsen for udviklingen af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning. Staten er i stigende grad begyndt at udvikle redskaber, hvor de på kommunernes vegne definerer den lokale dokumentation rettet mod såvel borgerne som den lokale styring. Risikoen ved denne udvikling er, at redskaberne udvikles i sektor siloer samt, at redskaberne i for høj grad udvikles med udgangspunkt i statslige styringsønsker og ikke med udgangspunkt i kommunernes behov. For det andet har mange kommuner i forbindelse med anskaffelsen af lokale ledelsesinformationssystemer oplevet udfordringer med at få adgang til data fra egne administrative systemer. Principielt ejer den enkelte kommune sine data, men data er ikke umiddelbart tilgængelige i en form, som uden større omkostninger kan viderebearbejdes og videreformidles som ledelsesinformation. FLIS-projektet skal reducere denne omkostning og gøre kommunen teknisk uafhængig af, om man har den ene eller anden leverandør af det administrative fagsystem. I FLIS-projektet forhandler KOMBIT dataleveranceaftaler for landets kommuner og udnytter derved den kollektive købermagt til at presse prisen ned. Data indhentes direkte fra fagsystemerne på månedlig basis og kan genbruges til andre formål. I FLIS-projektet gør kommunerne kollektivt noget ved udfordringerne med dataadgang. På sigt vil KOMBIT-projektet Dataadgang kunne presse prisen yderligere ned på de områder, hvor udfordringerne er størst for kommunerne. Endelig for det tredje er FLIS-projektet udsprunget af et ønske om at skabe et mere effektivt og validt benchmarkingsystem til kommunerne. Mange nøgletalssammenligninger er i dag enten baseret på tal fra nationale statistikmyndigheder eller lokalt producerede nøgletal i nøgletalsklubber. Nationale statistikker offentliggøres ofte med en betydelig tidsforskydning ift. indberetningstidspunktet, har ofte en overordnet karakter og giver ingen muligheder for, at brugerne kan validitetstjekke egne tal. Nøgletalsklubber råder bod på nogle af disse problemer, men produktionen kræver mange ressourcer uden den nødvendige systemunderstøtning. FLIS leverer denne systemunderstøtning. FLIS giver desuden adgang til mere detaljerede nøgletal end noget andet system samtidig med, at den enkelte kommune kan 4

5 nedbryde sine egne nøgletal helt ned til rådataniveau og dermed effektivt validitetstjekke tallene. I forlængelse af disse tre begrundelser for FLIS kan det også understreges, at FLIS er et eksempel på nogle af de fælleskommunale opgaver, der kun kan gennemføres, hvis alle kommuner eller i det mindste langt hovedparten af kommunerne går sammen om at løse opgaven. I tilfældet FLIS gælder det fx den ovennævnte begrundelse om dataadgang og standardisering, som kommunerne ikke kan løse enkeltvis. FLIS er også et eksempel på, at der på det digitale område er behov for standardisering, hvis kommunerne skal indkøbe og producere effektivt og billigt. I de kommende år skal kommunerne på flere områder handle sammen, fordi stort volumen både kan være en forudsætning for udviklingskraft og for effektivitet. Det er samtidig en stadig mere betydningsfuld forudsætning, hvis kommunerne skal stå stærkt både i dialogen med staten og i forhandlinger med de største af de leverandører, kommunerne benytter sig af. FLIS er et eksempel på denne udvikling. Formålet med FLIS-systemet er ikke at monopolisere markedet for ledelsesinformationssystemer. Den grundliggende præmis for projektet er, at FLIS skal skabe et mere effektivt marked. FLIS skal derfor primært betragtes som et stykke infrastruktur, der kan give mulighed for at nedsætte omkostningerne til de løsninger, som markedet udvikler. 26 kommuner har deltaget i udviklingsprojektet. FLIS vil indeholde fælleskommunale definitioner på nøgletal på de fire områder, som indgår i version.0. Udviklingen af FLIS nærmer sig det punkt, hvor der skal findes en endelig systemudvikler, som udvikler FLIS i version.0. KOMBIT afholder indledningsvist udviklingsomkostningen, som forrentes over en årrække. Udbygningen af FLIS til version.0 kræver yderligere investeringer. For at KOMBIT kan foretage disse, er det nødvendigt med forhåndstilsagn fra størstedelen af kommunerne. I denne publikation kan du læse mere om indholdet og funktionaliteterne i FLIS. Herefter følger et afsnit, som beskriver de potentialer og gevinster, som fremtidige FLIS-kommuner kan indhøste, hvorefter der opstilles forskellige prismodeller for FLIS, som kommunerne skal tage stilling til. I bilagene findes en oversigt over de nøgletal, som forventes at indgå i FLIS version.0, en oversigt over datagrundlaget i FLIS, analyser af aktuelle sty- 5

6 ringsmæssige udfordringer på baggrund af FLIS-data og eksempler på FLISstandardrapporter. 6

7 2. Det kan FLIS FLIS og samspillet med andre LI-systemer Kommunerne står forskellige steder med hensyn til anvendelsen af ledelsesinformation. Nogle kommuner har i mange år haft et egentligt ledelsesinformationssystem, og informationen anvendes systematisk helt ud i de yderste led af organisationen. Men rigtig mange kommuner har stadig ikke et egentligt ledelsesinformationssystem. De bruger i stedet faciliteterne i de enkelte fagsystemer. Det er et af formålene med FLIS at skabe en infrastruktur, som gør det nemt for alle kommuner at implementere forskellige LI-løsninger. Infrastrukturen benævnes FLIS databasen. På kort sigt skal FLIS både kunne imødekomme behovene hos kommuner, som i forvejen har et LI-system og behovene hos kommuner, som ikke har et. Derfor indeholder første version af FLIS et præsentationssystem, som gør det muligt at generere og distribuere rapporter. Dette præsentationssystem (rapporteringslaget) vil indgå i FLIS som en tilvalgsmulighed, og b e- nævnes FLIS databasen. De kommuner, der ikke ønsker rapporteringsdelen, vil kunne genbruge elementerne fra FLIS databasen i deres lokale ledelsesinformationssystem: Datawarehouselaget, herunder data til rapportering (nøgletalsdatamarter og analysedatamarter), ensrettede data og historik på rådata Rådatasæt (data, som de leveres til FLIS) For at sikre bedst muligt samspil med andre leverandører af LI-systemer, vil KOMBIT arbejde for at etablere samarbejdsrelationer med de forskellige leverandører på markedet mhp. at etablere snitflader mellem FLIS-data og LI-systemerne. Læs mere om samspillet mellem FLIS og lokale ledelsesinformationssystemer i bilag 4. Dataområder Første generation af FLIS indeholder fire fagområder samt tværgående data (tæller for et fagområde). Fagområder - Folkeskole - Udsatte børn og unge 7

8 - Voksne handicappede - Ældre Tværgående data: - Økonomi - Personale/fravær - Folkeregister Områderne er udvalgt i samarbejde med de 26 projektkommuner. Kriteriet for valget af områder har været styringsudfordringer og behovet for udvikling snarere end let adgang til data. Der er således ikke valgt de lette områder i den forstand, at der er flest data eller at data registreres systematisk og ensartet i kommunerne. I forbindelse med det nationale dokumentationsprojekt på handicapområdet forventes der at blive indgået en aftale med staten om et indberetningssystem til Danmarks Statistik. Med dette bliver det fra sommeren 20 muligt at få viden om målgrupper, ydelser og tilbud i kommunerne. Data vil også blive tilgængelige i FLIS endda på et mere detaljeret niveau end i Danmarks Statistik. På hjemmesygeplejeområdet er der i forbindelse med det nationale dokumentationsprojekt på sundhedsområdet indgået aftale ml. KL og staten om, at der i omsorgssystemerne skal registreres oplysninger om antal modtagere, antal besøg og antal konkrete ydelser. Disse oplysninger vil blive tilgængelige i FLIS som en del af ældreområdet. Data vil være tilgængelige i FLIS på et mere detaljeret niveau end i Danmarks Statistik. En række kommuner har været med til at udvikle nøgletal på dagtilbudsområdet og sundhedsområdet. Disse områder kan implementeres i en senere version, når projektets økonomi tillader det, og hvis efterspørgslen er til det. Hvilke nøgletal er med i FLIS? De 26 projektkommuner har sammen med KL udvalgt de konkrete nøgletal, der skal med i version af FLIS. Nøgletallene på de fem områder er udvalgt ud fra kommunernes aktuelle styringsudfordringer. Endvidere har det været nødvendigt at udvikle de indikatorer, som der lige nu findes et datagrundlag for. I bilag 2 ses en liste over de nøgletal, som vil være med i FLIS. Listen er ikke nødvendigvis endelig, da der kan konstrueres en lang række ekstra nøgletal med det foreliggende datagrundlag. 8

9 FLIS er et dynamisk system, hvor der løbende vil kunne tages nye nøgletal ind, hvis de kan konstrueres med det eksisterende datagrundlag. På flere områder har der været efterspørgsel efter nøgletal, men datagrundlaget har manglet. Her har FLIS-projektet givet anledning til, at der er igangsat forskellige arbejder for at tilvejebringe data, jf. handicap- og hjemmesygeplejeområderne. Det vil være muligt for den enkelte kommune i FLIS at nedbryde nøgletallene til institutionsniveau, således at de kan bruges i kommunens egen ledelsesinformation. De frie kontoplandele vil blive indbygget i FLIS, så data fx kan nedbrydes til de enheder, som er aktuelle for den enkelte kommune. De tal, der er med i FLIS, er ikke rensede. Det vil sige, at kommunerne i FLIS kan nedbryde data, således at de genfinder de tal, der er i kommunens egne fagsystemer. Ser et nøgletal mærkeligt ud, er det således muligt at validere tallet i kommunens eget system og finde eventuelle fejlregistreringer. På udvalgte områder vil der i forbindelse med beregningen af nøgletallene blive lagt nogle filtre ind, der filtrerer data for relevante forhold. Det skal sikre, at fx fraværsdata får størst mulig overensstemmelse med de tal, der findes i FLD. Nøgletallene i FLIS vil blive opdateret månedligt. Det betyder, at der er adgang til data betydelig hurtigere, end der typisk er mulighed for i dag. De månedsvise opdateringer er nødvendige for at FLIS-data kan bruges til ledelsesinformation internt i kommunen. Sammenhæng til de fællesoffentlige dokumentationsprojekter Et af motiverne for at udvikle FLIS var som sagt at dæmme op for en statslig invasion af det kommunale maskinrum på dokumentationsområdet. Men samtidig har KL et konstruktivt samarbejde med staten omkring udvikling af national dokumentation. KL bruger dette samarbejde til at sikre en logisk sammenhæng mellem fælleskommunale nøgletal og nationalt udviklede begreber. Da digitalisering af indberetninger er en central del af de nationale projekter, kan samarbejdsprojekterne endvidere bruges til at sikre en lettere adgang til egne data. På flere områder er FLIS datakilde de individdata, som Danmarks Statistik anvender til at udarbejde nationale statistikker. Med FLIS får kommunerne adgang til månedligt opdaterede data på de nævnte områder og på et mere detaljeret niveau end hos Danmarks Statistik. Denne form for datahøst forventes at være billigere for FLIS end at indgå aftaler med de enkelte systemleverandører. 9

10 Uafhængighed af systemleverandører FLIS henter data direkte fra fagsystemerne med FLIS-standardiserede snitflader. Kommunerne binder sig derfor ikke til at bruge én given leverandør for at få data i FLIS. Benchmarking Med FLIS kan kommunerne benchmarke sig på tværs af kommuner og internt i kommunen. Der er mulighed for at sammenligne sig med tal for hele landet, regioner, flere kommuner og enkeltkommuner. Det er endvidere muligt at sammenligne sig med de mest sammenlignelige kommuner, dvs. de kommuner der har mest ensartede rammevilkår. Mest sammenlignelige kommuner udvælges på baggrund af en statistisk model. Tilvalg: FLIS præsentationslag (rapportgenerering og distributionssystem) Decentral ledelse kræver information, og derfor bør man i arbejdet med ledelsesinformation bringe de rette informationer ud til alle ledelsesniveauer i organisationen. De rette data skal altså ud til de rette centrale og decentrale ledere mhp., at de kan træffe de rigtige beslutninger på det rette tidspunkt. Derfor udvikles FLIS på en sådan måde, så den enkelte kommune har mulighed for at udvikle og automatisk udsende skræddersyede rapporter til en given målgruppe med en fast frekvens. Muligheden for rapportgenerering og distribution indgår som et tilvalg i FLIS. Nogle kommuner, der allerede har et ledelsesinformationssystem, vil ikke have behov for rapporteringsdelen, da FLIS-data kan anvendes i det lokale LI-system. FLIS-præsentationslag indeholder et dashboard, hvor man nemt og enkelt kan lave den overordnede benchmarking med andre kommuner. Desuden indeholder præsentationsdelen en lang række faste rapporter til at understøtte sammenligningen med andre kommuner og mellem institutioner internt i kommunen. Se bilag 5 for eksempel på en standardrapport på skoleområdet og bilag 6 for et eksempel på en fraværsrapport. FLIS giver den enkelte kommune mulighed for at opbygge egne rapporter ud fra det samlede datagrundlag. Den enkelte kommune kan genanvende rapporteringslagene (organiseret i universer og rapporter) i sit lokale LIS, hvis kommunen har valgt det samme rapporteringsværktøj som FLIS. 0

11 Fleksibilitet FLIS er udviklet med afsæt i fælles behov og fælles datagrundlag. FLIS indeholder derfor et datagrundlag og nøgletal, som er fælles for størstedelen af landets kommuner. FLIS giver imidlertid også mulighed for at foretage individuelle analyser og beregninger på datagrundlaget både inden for det enkelte og på tværs af fagområder. FLIS er baseret på fælleskommunale data. I FLIS er der dog også medtaget de uautoriserede inddelinger/grupperinger, som vil muliggøre, at rapporter kan skræddersyes og distribueres til de kommunale enheder, som den enkelte kommune bruger. Herudover er der mulighed for, at kommunerne kan gå i dialog med systemleverandørerne for at udvide snitfladerne. Herved kan FLISdatagrundlaget udvides efter den enkelte kommunes behov. Det kan være relevant for registreringer, som ikke er en del af den standardiserede fællesmængde, som indgår i FLIS-snitfladerne. For disse data vil der naturligvis ikke være mulighed for benchmarking. Hvornår? Systemet kan lanceres i version.0. kvartal 202.

12 3. Den fælles gevinst og perspektiver ved ikke at hente den Den store gevinst ved FLIS er etableringen af en fælles kommunal infrastruktur for data og nøgletal. I FLIS gennemføres et standardiseringsarbejde af data fra forskellige systemer, således at benchmarking er mulig. Standardiseringsarbejdet gør endvidere kommunerne mere uafhængige af IT-leverandørerne. FLIS vil fungere uanset skift af leverandør. I FLIS får kommunerne adgang til kommunalt udvalgte nøgletal og rapporter, der gør det enkelt at tilvejebringe relevant styringsinformation. Kommunerne får således adgang til de nøgletal, som en større gruppe af kommuner har anbefalet som relevante. Fælles indkøb af data giver herudover en række stordriftsfordele, således at de enkelte kommuner har mulighed for billigere dataadgang på FLISområderne. På sigt forventes KOMBIT s projekt Dataadgang at kunne presse prisen yderligere. Læs mere om projekt dataadgang på KOMBIT s hjemmeside. Perspektiverne ved ikke at etablere FLIS kan - set fra en kommunal synsvinkel - være bekymrende. Staten er i stigende grad begyndt at stille krav til kommunernes lokale dokumentation, og det gør staten ofte med udgangspunkt i en silotænkning, hvor der er tale om en top-down styringsfilosofi i forhold til kommunerne. Hertil kommer, at silosystemer har den store udfordring, at kommunerne skal anvende en række forskellige systemer for at få indsigt i sin egen virksomhed. En sådan opbygning vil ikke være befordrende for, at informationerne let kan sættes i spil i den kommunale organisation. 2

13 4. Kommunens individuelle gevinster FLIS har primært en kollektiv gevinst for kommunerne ved at skabe en infrastruktur ift. data og nøgletal. Men der er naturligvis også en individuel gevinst for den enkelte kommune. KOMBIT har i forbindelse med kommunemøder og telefoninterviews forsøgt at indhente oplysninger til brug for opstilling af en business case. Det er imidlertid svært at beregne værdien i kroner og ører af, at den enkelte beslutningstager i kommunen har den rigtige viden på det rigtige tidspunkt, så hun/han kan træffe den rigtige beslutning. Samtidig er det meget vanskeligt at få indsigt i kommunernes udgifter til datakøb, licenser til lokal ledelsesinformation (herunder konsulentbistand) samt det interne ressourceforbrug i kommunen til indsamling af lokal ledelsesinformation. FLIS giver den enkelte kommune mulighed for en række direkte besparelser og leverer viden og inspiration til potentielle effektiviseringsgevinster. Niveauet for disse besparelser/gevinster skal vurderes op mod den årlige licensbetaling for FLIS. I de følgende afsnit præsenteres potentialerne ved FLIS. De mulige besparelser/gevinster er: a) Benchmarking og ledelsesinformation b) Reducerede udgifter til datakøb hos leverandører c) Reducerede udgifter til udviklingsarbejde og frigørelse af kommunale ressourcer d) Reducerede udgifter til andre LIS-systemer Ad. a: Benchmarking og ledelsesinformation Med FLIS får kommunerne et system, hvor brugerne nemt og enkelt kan foretage benchmarking. Benchmarkingen kan både ske internt i kommunen og på tværs af kommuner. Førstnævnte kan eksempelvis være mellem forskellige institutioner eller overenskomstgrupper i kommunen. Den interne benchmarking er central, fordi man i arbejdet med ledelsesinformation skal bringe data i spil i organisationen fx ved at en given institution kan holde sin performance op mod den gennemsnitlige performance. Ved benchmarking på tværs af kommuner kan brugerne udvælge enkeltkommuner, regionsgennemsnit og landsgennemsnit. Hertil kommer, at man kan sammenligne sig med de kommuner, der ligner ens egen kommune mest på rammevilkår. Sammenligningen sker pba. data fra en række forskellige fagsystemer (se bilag ), og er mulig, fordi der er udviklet FLIS-standardiserede snitflader til at hente data fra de forskellige systemer. Udover muligheden for benchmar- 3

14 king har det den fordel, at kommunerne gøres uafhængige af systemleverandører. Vælger kommunen en ny leverandør, vil FLIS stadig fungere. FLIS-nøgletallene er kommunalt skræddersyede. Nøgletallene til version er udvalgt i et samarbejde mellem KL og 26 kommuner. Nøgletallene er udvalgt under hensyn til, hvilke tal, der bedst kan understøtte de aktuelle styringsdagsordener i kommunerne. Fremadrettet vil FLIS også blive udviklet i et samarbejde med kommunerne. FLIS-nøgletallene er aktuelle og opdateres som udgangspunkt månedligt. Der er således adgang til tal langt hyppigere og hurtigere end det er muligt via andre løsninger. Det gør tallene langt mere relevante at bruge i den løbende ledelsesinformation i kommunerne Med FLIS nøgletal og standardrapporter kan kommunerne nemt og enkelt få et samlet overblik over kommunens data og benchmarke disse data internt i kommunen og i forhold til andre kommuner, regioner, landsgennemsnit og mest sammenlignelige kommuner. Den enkelte kommune får adgang til beregningsgrundlaget for kommunens nøgletal og kan hermed kontrollere kvaliteten og dermed troværdigheden af nøgletallene. KL følger løbende ændringer i lovgivning, og tilpasser nøgletallene i overensstemmelse hermed. FLIS indeholder historiske data, og den øverste ledelse i kommunerne har derved mulighed for at følge den historiske udvikling indenfor et givet nø g- letal. Herved kan man forsøge at spore effekten af tidligere beslutninger. Ledelsen får endvidere et informeret grundlag til at træffe beslutninger ud fra. I bilag 3 nedenfor findes ti cases, hvor FLIS bruges til analyse af aktuelle styringsmæssige udfordringer. Ad b: Reducerede udgifter til datakøb hos leverandører Datakøb er i denne sammenhæng typisk snitflader og dataudtræk til brug for egne analyser, benchmarking mv. og data til import i kommunens LIS-system. I FLIS leveres data via FLIS-standardiserede snitflader. Herved brydes kommunernes afhængighed af IT-leverandørerne med en bedre prissætning til følge. FLIS-projektet og projekt Dataadgang indgår aftaler med itleverandørerne på kommunernes vegne. Kommunerne opnår herved en hurtigere og økonomisk fordelagtig adgang til deres data via gennemsigtige aftaler med IT-leverandørerne med faste betingelser og til faste priser. 4

15 Den potentielle besparelse på datakøb hos kommunens fagsystemleverandører forudsætter dog genforhandlinger af kontrakterne med leverandørerne. Her skal udgifterne til køb af kommunens egne data udfases eller nedbringes, hvorefter kommunen kan anvende FLIS-data. Ad. c: Reducerede udgifter til udviklingsarbejde samt frigørelse af kommunale ressourcer Nogle kommuner indgår selv dataleveranceaftaler og bearbejder selv data. Andre kommuner ansætter eksterne konsulenter til helt eller delvist at udføre disse opgaver. FLIS frigør kommunale ressourcer og reducerer udgifter til eksterne konsulenter til blandt andet følgende opgaver: FLIS stiller analyseværktøjer og standardrapporter til rådighed som et tilvalg. Analysearbejdet i kommuner uden analyseværktøjer og standardrapporter vil hermed kunne forenkles. I FLIS bearbejdes data efter fælleskommunale definitioner. De fælles definitioner gør det nemmere for kommunerne at bearbejde data, hvilket bl.a. medfører en mindre udgift for kommunerne til opbygning af lokal ledelsesinformation. Desuden vil de fælleskommunale definitioner lette udarbejdelsen af nøgletalsrapporterne i en række nøgletalsklubber. Adgangen til alle de bearbejdede data, der ligger til grund for beregningsgrundlaget af kommunens nøgletal, betyder, at kommunerne nemt og enkelt vil kunne indgå i et samarbejde om benchmarking i nøgletalsklubber. Lokale LIS-medarbejdere kan endvidere anvende de bearbejdede data og definitioner fra FLIS i kommunens arbejde med lokal ledelsesinformation. Kommunerne sparer i denne forbindelse mange interne ressourcer. FLIS-projektet og projekt Adgang til data indgår aftaler med ITleverandørerne på kommunernes vegne, hvorved kommunerne sparer interne ressourcer. Ad. d: Reducerede udgifter til andre LIS-systemer FLIS vurderes på kort sigt kun i beskedent omfang at kunne erstatte kommunernes egne LIS-systemer. Nogle kommuner vil kunne anvende rapporteringsdelen i FLIS i stedet for at etablere lokale LIS-systemer. 5

16 5. Hvad koster FLIS? Udviklingen af FLIS er sket i samarbejde med 26 kommuner og har indtil nu strakt sig over 3 år. KOMBIT har investeret i at etablere fælles definitioner, konceptmiljø, snitflader og aftaler med IT-leverandørerne. Den årlige drift, herunder løbende betaling for snitflader og data hos ITleverandørerne, vil udgøre 30 mio. kr. +/-. Prisen er sat på et niveau, der på baggrund af erfaringer fra kommunemøder og interviews modsvarer kommunernes forventninger, og under hensyntagen til, at kommunerne hurtigt skal kunne opleve en klar positiv business case. Prismodellen for FLIS databasen Prisen for FLIS databasen baserer sig på: ) Et engangsindskud i år på kr. pr. kommune og 2) En pris (licens) pr. fagområde (folkeskole, børn og unge, voksne handicappede, ældreomsorg og tværgående data) pr. indbygger pr. år. Prisen pr. fagområde er afhængig af kommunernes samlede tilslutning beregnet i procent af befolkningsgrundlaget i Danmark. Jo større tilslutning beregnet på baggrund af befolkningsgrundlag, jo lavere pris. De nedenfor nævnte scenarier viser priserne ved 4 forskellige tilslutningsgrader. Der er sammenhæng mellem prisen og antallet af omfattede fagområder. Version vil ved lanceringen primo 202 indeholde 5 fagområder. Version 2 forventes at blive lanceret i 204 og indeholde 7 fagområder. En senere version 3 forventes at indeholde 9 fagområder. Kommunen forpligter sig til at aftage alle de fagområder, der er i systemet. Priseksempel: Af tabellen nedenfor fremgår, at en tilslutning på 80 pct. af befolkningsgrundlaget giver en pris pr. fagområde på,24 kr. En kommune med indbyggere skal hermed betale knapt kr. i år i licensudgifter. Ved fuld tilslutning er prisen i år kr. i licensudgifter. De anførte priser er faste priser ex moms. 6

17 Priseksempel for kommune med indbyggere. Scenarie Pris pr. fagområde Tilslutning beregnet i pct. af befolkningsgrundlaget i Danmark Pris ver dataområder Pris ver dataområder Pris ver dataområder Pris ver dataområder,0 kr , , , ,- 2,0 kr , , , ,- 3,24 kr , , , ,- 4,42 kr , , , ,- I bilag fire findes en mere detaljeret beskrivelse af FLIS databasen. Prismodellen for FLIS præsentationslag Muligheden for rapportgenerering og distribution indgår som et tilvalg i FLIS. Nogle kommuner, der allerede har et ledelsesinformationssystem, vil ikke have behov for rapporteringsdelen, da FLIS-data kan anvendes i det lokale LI-system. Prisen for FLIS præsentationslag baserer sig på en årlig licenspris. L i- censprisen afhænger af, hvor mange kommuner der tilslutter sig FLIS præsentationslag. Såfremt 49 kommuner (50 % af landets kommuner) tilslutter sig FLIS præsentationslag vil den årlige licenspris være på kr , hvorimod prisen vil være kr , hvis 70 % af landets kommuner (68 kommuner) tilslutter sig. Scenarie Kommunetilslutning (antal) Enhedspris pr. år A B C D 68 kommuner (70 pct. af landets kommuner) 59 kommuner (60 pct. af landets kommuner) 49 kommuner (50 pct. af landets kommuner) 39 kommuner (40 pct. af landets kommuner) , , ,- 2.60,- I bilag fire findes en mere detaljeret beskrivelse af FLIS præsentationslag. Kommunens tilslutning til FLIS er bindende, såfremt de indikerede priser ikke overskrides. Prismodellerne for FLIS gælder, uanset hvilke fagsystem- 7

18 og ledelsesinformationssystemleverandører den enkelte kommune anvender. De årlige vederlag fastsættes umiddelbart efter FLIS er færdigudviklet. KOM- BIT vil meddele dette til kommunen ved fremsendelse af brev. De årlige vederlag reguleres. januar hvert år efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Reguleringen sker på grundlag af den årlige procentvise ændring i nettoprisindekset beregnet ud fra indekset i oktober måned foregående år. Betalingen for FLIS skal ske ifm. lanceringen af FLIS version.0, dvs.. kvartal 202. Det årlige vederlag opkræves én gang årligt i januar for det pågældende kalenderår. Første årlige vederlag opkræves dog ved idriftsættelse af løsningen som en forholdsmæssig betaling for det pågældende kalenderår. Engangsvederlaget opkræves umiddelbart efter indgåelse af kontrakt med den/de endelige leverandør(er) af FLIS. 8

19 6. Når beslutningen skal tages KOMBIT og KL opfordrer til, at hver enkelt kommune inden udgangen af september tager stilling til, om de vil købe FLIS. Hermed tilvejebringes det nødvendige beslutningsgrundlag for KOMBIT ift. igangsættelse af en konkurrenceudsættelse af FLIS. Yderligere materiale om FLIS til brug for processen herunder beskrivelser af snitflader kan findes på KOMBIT s hjemmeside: KOMBIT kan kontaktes for yderligere information om FLIS. Kontakt chefkonsulent Maria Mose Hansen på og KL kan kontaktes for yderligere information om FLIS. Kontakt konsulent Nils Rosted på , og Tilbagemelding vha. tilslutningsaftale til KOMBIT skal ske til senest d. 30. november. 9

20 BILAG : OVERSIGT OVER DATAOMRÅDER Nedenfor findes en oversigt over de dataområder og snitflader/kildesystemer, som FLIS har indgået/forventer at indgå aftale om. Der forventes at blive indgået yderligere dataleveranceaftaler til brug for version. Datatype Område Leverandør Produktionssystem Snitflade Overordnet snitfladebeskrivelse 0 Masterdata Folkeregister KMD KMD Folkeregister KMD-DW - Folkeregister Snitfladen indeholder data fra P-data systemet, som fødes via CPR med alle oplysninger om borgeres navne, adresser, civilstand, statsborgerskabsforhold og borgerstatus. Datagrundlaget bygger på KMD's Data Warehouse. Fravær KMD KMD KLP KMD-DW - Fravær ny Indeholder data fra fraværsmodulet i KMDs Løn- og personalesystem. KMD ÅK Fravær KMD DW - Århus Fravær Snitfladen indeholder fraværsoplysninger fra Århus Kommunes fraværssystem, som er overført til KMD's Data Warehouse. OPUS-Løn- og personale OPUS-Fravær Ikke endeligt beskrevet. Odense Kommune Odense Fravær Odense Fravær Ikke endeligt beskrevet. SilkeborgData SilkeborgLØN Silkeborgløn Fravær Snitfladen indeholder udtræk af fraværsoplysninger på dagniveau i timer. Løn_og_personale KMD KMD KLP KMD-DW - Løn og personale Indeholder personale stamoplysninger, løndele samt historiske oplysninger. Følgende dataområder er baseret på Kommunedatas standard lønsnitflader. Stamoplysninger - Personaleoplysninger for en given periode. Løndele - Beregnede løndele for en given periode. OPUS-Løn- og personale OPUS-Tidsreg/Timeplan Ikke endeligt beskrevet. OPUS- Personale OPUS- Løn Ikke endeligt beskrevet. Ikke endeligt beskrevet. SilkeborgData SilkeborgLØN Silkeborgløn Løn- og personale Snitfladen indeholder et personaledata udtræk med fuld historik, inkl. konteringer m.m. Økonomi EG ØS2000 ØS Essentia Udtræk Snitfladebeskrivelse mellem ikke ØS2000 og KMD Datawarehouse til brug for KMD Essentia (ZN22300Q). Snitfladen indeholder kontoplan, regnskab og budget. Fujitsu PRISME PRISME - Essentia Udtræk Snitfladebeskrivelse mellem ikke KMDøkonomiløsninger og KMD Datawarehouse til brug for KMD Essentia (ZN2000Q). Snitfladen indeholder kontoplan, regnskab og budget. KMD KMD ØS KMD DW - Økonomi Området indeholder data fra følgende delområder: KONTOPLAN, som indeholder kontoopbygningen med kontoidentifikationer. BUDGET, som indeholder bevillinger, budgetter, tillægsbevillinger mv. REGNSKAB, som pr konto indeholder saldi med det bogførte. POSTERING 20

21 Datatype Område Leverandør Produktionssystem Snitflade Overordnet snitfladebeskrivelse OPUS-Økonomi OPUS-Økonomi Området indeholder data fra delområder fra KMD Opus Økonomi. Snitfladen indeholder i autoriseret kontoplandele, samt regnskab og budget, samt kobling til det 0-cifret kontonummer. København KØR KØR Ikke endeligt beskrevet. 20 Fagdata Børn_og_voksne KMD KMD Børn og voksne KMD-DW - Børn og voksne Snitfladen indeholder data fra Børn og voksne systemet, som indeholder de data, der er nødvendige for at kunne registrere foranstaltninger på børn og voksne. Følgende profil kræves for at få adgang til Børn og voksne: DW-EP-BV København Visitationssystem Visitationssystem Ikke endeligt beskrevet. BUS BUS Ikke endeligt beskrevet. Logica AS2007 AS2007 Snitfladen indeholder udtræk af de ydelser, som den enkelte kommune har registreret til afregning. Udtrækket indeholder historik. Skole KMD KMD-Elev KMD-Elev - Afgangsprøver Snitfladen er en kopi af den snitflade, som kommunerne anvender til at overføre karakterer til undervisningsministeriet. Data leveres en gang årligt. KMD-Elev - Elever Snitfladen indeholder oplysninger om kommune, skole, klasse og elever (Inkl. typer af skoler, klasser og elever). Tabulex TEA TEA - Afgangsprøver Snitfladen er en kopi af den snitflade, som kommunerne anvender til at overføre karakterer til undervisningsministeriet. Data leveres en gang årligt. TEA - Elever Snitfladen indeholder oplysninger om kommune, skole, klasse og elever (Inkl. typer af skoler, klasser og elever). Ældre Danmarks Statistik Kommunernes omsorgsløsninger Data - De nationale dokumentationsprojekter Dataleverancer og dataudveksling i.f.m. de nationale dokumentationsprojekter 2

22 BILAG 2: NØGLETAL I FLIS I oversigten nedenfor fremgår de nøgletal, som forventes at indgå i FLIS version.0. Oversigten indeholder overordnede tværgående nøgletal samt nøgletal på skole, udsatte børn og unge samt ældreområdet. udviklingsarbejdet er endnu ikke afsluttet, og derfor forventes der at komme yderligere nøgletal med. Hertil kommer særskilte oversigter for handicapområdet og hjemmesygeplejeområdet, hvor datagrundlaget er helt nyt og de endelige nøgletal derfor ikke er defineret. Optælling Hovedområde nummer Hovedområde Delområde nummer Delområde Nøgletal niv. Beskrivelse Total 005 Overordnet tværgående nøgletal 000 Fælles tværgående nøgletal til topledelsen Fælles tværgående nøgletal til topledelsen Total 00 Skattefinansieret driftsresultat 002 Resultat af skattefinansieret område 003 Serviceudgifter pr. indbygger 004 Finansiel egenkapital pr. indbygger 005 Nettoværdi af kortfristet formue/gæld (Summen af aktiver og passiver med en likviditetsgrad indenfor år efter balancedagen.) 006 Likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. indbygger 007 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyning pr. indbygger 7 Overordnet tværgående nøgletal Total 00 Omkostninger pr. borger 000 Omkostninger I alt for kommunen (0-6) Pr. borger Omkostninger I alt for kommunen (0-6) Pr. borger Total 00 Omkostning pr hovedkonto (0-6) Pr. borger 000 Kommunen i alt - Omkostninger pr. borger 00 Hovedfunktion 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger - Omkostninger pr. borger 002 Hovedfunktion 0 Forsyningsvirksomheder m.v. - Omkostninger pr. borger 003 Hovedfunktion 02 Transport og infrastruktur - Omkostninger pr. borger 004 Hovedfunktion 03 Undervisning og kultur - Omkostninger pr. borger 7 22

23 Omkostninger pr. borger Total Omkostning pr hovedkonto (0-6) Pr. borger Total 002 Omkostninger pr. funktion 2 niveau (0-6) Pr. borger 003 Omkostninger pr. funktion 3. nivveau (0-6) Pr. borger 005 Hovedfunktion 04 Sundhedsområdet - Omkostninger pr. borger 006 Hovedfunktion 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v - Omkostninger pr. borger 007 Hovedfunktion 06 Fællesudgifter og administration m.v - Omkostninger pr. borger Personale/fravær 0050 Fravær - I alt 00 Kommunen i alt - Sygefraværsprocent 002 Kommunen i alt - Barselsfraværsprocent Fravær - I alt Total 2 Personale/fravær Total 0052 Fravær - Pr. hovedkonto 00 Hovedfunktion 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger - Sygefraværsprocent Fravær - Pr. hovedkonto Total 00 Skole 000 Skole Generelt økonomi Hovedfunktion 00 Byudvikling bolig- og miljøforanstaltninger - Barselsfraværsprocent 002 Hovedfunktion 0 Forsyningsvirksomheder m.v. - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 0 Forsyningsvirksomheder m.v. - Barselsfraværsprocent 003 Hovedfunktion 02 Transport og infrastruktur - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 02 Transport og infrastruktur - Barselsfraværsprocent 004 Hovedfunktion 03 Undervisning og kultur - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 03 Undervisning og kultur - Barselsfraværsprocent 005 Hovedfunktion 04 Sundhedsområdet - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 04 Sundhedsområdet - Barselsfraværsprocent 006 Hovedfunktion 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v - Barselsfraværsprocent 007 Hovedfunktion 06 Fællesudgifter og administration m.v - Sygefraværsprocent Hovedfunktion 06 Fællesudgifter og administration m.v - Barselsfraværsprocent 000 Omkostninger Folkeskolen m.m. pr. borger fra 6 til 6 år

24 00 Omkostninger Folkeskoler og Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen pr. borger fra 6 til 6 år 003 Omkostninger Syge- og hjemmeundervisning pr. borger fra 6 til 6 år 004 Omkostninger Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. pr. borger fra 6 til 6 år 005 Omkostninger Skolefritidsordninger pr. borger fra 6 til 6 år 006 Omkostninger Befordring af elever i grundskolen pr. borger fra 6 til 6 år 007 Omkostninger Specialundervisning i regionale tilbud pr. borger fra 6 til 6 år 008 Omkostninger Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 pr. borger fra 6 til 6 år Skole Generelt økonomi Total 005 Skole Generelt Fravær 00 Skole Fagdata Skole Generelt Fravær Total 009 Omkostninger Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen pr. borger fra 6 til 6 år 00 Omkostninger Bidrag til statslige og private skoler pr. borger fra 6 til 6 år 0 Omkostninger Efterskoler og ungdomskostskoler pr. borger fra 6 til 6 år 04 Omkostninger Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. borger fra 6 til 6 år 06 Omkostninger Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen pr. borger fra 6 til 6 år 00 Sygefravær blandt lærere Sygefravær blandt undervistningspersonale (Pædagogisk personale) 00 Udgifter pr. elev i folkeskoler og specialskoler (konto og ) inklusiv fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen (konto ). Udgifter pr. elev i folkeskoler som registreret på konto i kontoplanen (og nævneren er så antal elever i normalklasser). Udgifter pr. elev i specialskoler som registreret på konto i kontoplanen (og nævneren er så antal elever i specialskoler). 002 Antal elever på skoler Klassekvotient - alm.klasser

25 200 Udsatte børn og unge Skole Fagdata Total Klassekvotient specialklasser 050 Andel elever i regionalt tilbud 05 Udgifter pr. elev i regionalt tilbud 060 Udgifter pr. elev på specialskoler 800 Gennemsnit i afgangsprøve 80 Elev/lærer-ratio på alm. skoler og på specialskoler samt samlet på kommuneniveau for både alm. og specialskoler. 802 Andel elever i specialklasser 803 Andel elever der starter på aldersvarende klassetrin Skole Total 28 Udsatte børn og unge Total 0200 Udsatte børn og unge Generelt økonomi Udsatte børn og unge Generelt økonomi Total 020 Udsatte børn og unge Fagdata Udsatte børn og unge Fagdata Total 400 Ældre 0400 Ældre Generelt økonomi 000 Udgifter i alt til udsatte børn og unge 008 Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste merudgifter 00 Udgifter til forebyggende foranstaltninger i alt 0 Udgifter i anbringelser i alt Udgifter til støtte økonomisk støtte 00 Antal forebyggende foranstaltninger i alt Pr. borger 0-23 år 003 Antal anbringelser i alt Pr. borger 0-23 år 020 Enhedsudgifter til personlig rådgiver Antal foranstaltninger SEL 52 stk. 3 Enhedsudgifter til fast kontaktperson Antal foranstaltninger SEL 52, stk. 3, nr. 7 Enhedsudgifter til praktiktilbud Antal foranstaltninger ( 52 stk. 3 nr Samlet udgifter på Tilbud til ældre og handicappede Pr. borger over 64 år 002 Samlet omkostninger på Ældreboliger Pr. borger over 64 år 003 Samlet omkostninger på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Pr. borger over 64 år 004 Samlet omkostninger på Forebyggende indsats for ældre og handicappede Pr. borger over 64 år 005 Samlet omkostninger på Plejehjem og beskyttede boliger Pr. borger over 64 år 006 Samlet omkostninger på Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Pr. borger over 64 år

26 Ældre Generelt økonomi Total 0405 Ældre Generelt Personalefravær Ældre Generelt Personalefravær Total 0407 Ældre Generelt Personalesomsætning Ældre Generelt Personalesomsætning Total 007 Samlet omkostninger på Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem. Pr. borger over 64 år 00 Personalefravær 00 Personaleomsætning Ældre/omsorg Fagdata 00 Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 65 år og over Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 65 år til 66 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 67 år til 69 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 70 år til 74 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 75 år til 79 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 80 år til 84 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 85 år til 89 år Antal modtagere af praktisk hjælp og/eller personlig pleje frit valg. Borgere 90 år og over 002 Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 65 år og over Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 65 år til 66 år Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 67 år til 69 år Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 70 år til 74 år Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 75 år til 79 år 26

27 Ældre/omsorg Fagdata Total Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 80 år til 84 år Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 85 år til 89 år Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp frit valg Borgere 90 år og over 003 Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 65 år og over Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 65 år til 66 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 67 år til 69 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 70 år til 74 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 75 år til 79 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 80 år til 84 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 85 år til 89 år Antal leverede timers hjemmehjælp frit valg Borgere 90 år og over 006 Samlede udgifter til pleje og omsorg Borgere over 64 år 007 Udgifter til pleje og omsorg frit valg Borgere over 64 år 008 Udgifter til pleje og omsorg ikke frit valg Borgere over 64 år 009 Udgifter til plejehjem og plejeboliger Borgere over 64 år 00 Udgifter til plejehjem og plejeboliger - Beboeres betaling for service Udgifter til plejehjem og plejeboliger - Beboernes særlige servicebetaling Udgifter til plejehjem og plejeboliger - Beboernes af husleje 0 Brugertidsprocent (BTP). Personalekvota i forhold til leverret timer. 03 Leverandørmarkedsandele - Kommunale Borgere over 64 år Leverandørmarkedsandele - Private Borgere over 64 år 04 Leverandørmarkedsandele (førstegangsvisiterede modtagere) - Private Leverandørmarkedsandele (førstegangsvisiterede modtagere) - Kommunale Borgere over 64 år Ældre Total 42 Hovedtotal

28 HJEMMESYGEPLEJEINDIKATORER I FLIS I forbindelse med det nationale dokumentationsprojekt på sundhedsområdet vil der blive registeret og indsamlet en række nye oplysninger om hjemmesygepleje i kommunerne. Der vil ske en tilretning af de kommunale omsorgssystemer, således at nye registreringer kan ske pr.. januar 20. De nye registreringer muliggør indikatorer om antal modtagere af hjemmesygepleje, antal hjemmesygeplejebesøg og antallet af forskellige ydelser i hjemmesygeplejen. I FLIS vil data vedr. ydelser blive tilgængelige på et mere detaljeret niveau end i Danmarks Statistik. Oplysningerne om hjemmesygepleje vurderes at have stor nytteværdi både i kommunerne i fastlæggelse af serviceniveauet på området og nationalt til dokumentation af den ufinansierede opgaveglidning fra sygehuse til kommuner. De forventede indikatorer i FLIS er følgende: ) Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr. 000 indbyggere 2) Antal modtagere af hjemmesygepleje opdelt på aldersgrupper pr. 000 indbyggere 3) Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. borger 4) Antal ydelser i hjemmesygeplejen pr. måned opdelt på ydelseskatalog 5) Andel forebyggelige indlæggelser af borgere som modtager hjemmesygepleje 28

29 HANDICAPINDIKATORER I FLIS I dag findes der ikke et sammenligneligt datamateriale på handicapområdet udover de økonomioplysninger, der kan hentes fra kommunernes økonomisystemer. Med de nuværende tilgængelige datakilder kan der altså ikke laves indikatorer med antalsoplysninger. For at løse det generelle problem med manglende data på handicapområdet er der igangsat et nationalt dokumentationsprojekt. Her skal kommunerne i første omgang foretage manuelle indberetninger af sagerne. Med dette nye dokumentationssystem kommer der sammenlignelige oplysninger om ydelser, målgrupper og tilbud, som ikke på nuværende tidspunkt er tilgængelige. FLIS vil indeholde en række indikatorer, som er bygget op på disse nye data. Dokumentationsprojektet forventes implementeret medio 20. Med dokumentationsprojektet indføres et nyt begrebsapparat på handicapområdet, som er blevet udviklet i relation til et kommende fælles digitalt sagsbehandlingssystem på handicapområdet, svarende til DUBU på børneområdet. Når kommunerne begynder at bruge det digitale system vil de manuelle indberetninger blive udfaset. Da der tilstræbes overensstemmelse mellem de nationale indikatorer i dokumentationsprojektet og FLIS-indikatorerne, vil indikatorerne i FLIS afhænge af dokumentationsprojektets endelige udformning. I FLIS vil data blive tilgængelige på et mere detaljeret niveau end i Danmarks Statistik. Indikatorerne vil blive bygget op omkring nedenstående oplysninger: Økonomi Udgifter til handicapområdet ud fra opbygningen i kontoplanen. Ydelser Socialpædagogisk støtte Aktivitets- og samværsydelse Beskyttet beskæftigelse Ophold Støttepersonordninger o Ledsageordning o Hjælperordning (BPA) o Kontaktperson til døvblinde Hjælpemiddel Målgrupper 29

30 Funktionsnedsættelse o Fysisk funktionsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse o Psykisk funktionsnedsættelse Intellekturel/kognitiv forstyrrelse (herunder bl.a. ADHD) Sindslidelse Socialt problem Tilbud Tilbud i eget hjem Dagtilbud Botilbud o Længerevarende botilbud o Midlertidigt botilbud o Almen bolig o Plejehjem 30

31 BILAG 3. EKSEMPLER PÅ ANALYSER I det følgende præsenteres en række eksempler på analyser, som kan gennemføres med FLIS. Analyserne er foretaget pba. indhold, som er med i version.0 af FLIS. De anvendte nøgletal er markeret med kursiv CASE : RESSOURCEFORBRUG TIL SPECIALUNDERVISNING En kommune sætter fokus på ressourceforbruget til specialundervisning ift. sammenlignelige kommuner. Kommunen gennemfører med FLIS en sammenligning af udgifterne til kommunale specialskoler og undervisning i regionale tilbud med de fem mest sammenlignelige kommuner på skoleområdet. Her viser det sig, at kommunen anvender næsten dobbelt så mange ressourcer (7,8 %) som den billigste sammenligningskommune (3,9 %). Ved nærmere analyser i FLIS viser det sig, at kommunen har fem gange så mange elever i regionale tilbud som sammenligningskommunen. Enhedsudgiften for disse tilbud er højere end for egne specialskoler. Samtidig er specialklassekvotienten lavere i egne specialklasser (seks elever) end i sammenligningskommunen (syv elever), og udgiften pr. specialskoleelev højere. Endelig har der været en stigning i antallet af specialundervisningselever over de sidste tre år, og der er interessante forskelle at spore mellem kommunens forskellige skoler. Undersøgelsen kan understøtte en eventuel omlægning af specialundervisningen: Kan man oprette lokale tilbud, som er billigere end de regionale tilbud? Skal der være færre specialklasser med en højere klassekvotient? Data stammer fra de elevadministrative systemer på folkeskoleområdet (KMD Elev og Tabulex TEA) koblet med økonomidata. CASE 2: EFFEKTIVISERINGSPOTENTIALE I HJEMMEPLEJEN En kommune ønsker at sætte fokus på om der er effektiviseringspotentiale i hjemmeplejen i sammenligning med andre kommuner. Kommunen gennemfører med FLIS en sammenligning af omkostningerne pr. leveret time praktisk og personlig hjælp. Sammenligningen viser at kommunen har en højere gennemsnitlig omkostning pr. leveret time. Kommunen kan i FLIS se at kommunen leverer et mindre antal timer pr. medarbejder end andre kommuner. Det viser sig at forklaringen særligt skal søges i et markant højere sygefravær end i andre kommuner. En nærmere 3

32 analyse viser, at det højere sygefravær alene gør sig gældende i to ud af fem plejedistrikter, som i denne kommune kan identificeres via kontoplanen. Samtidig viser FLIS-nøgletal at personaleomsætningen i netop de to plejedistrikter er markant højere end i andre plejedistrikter i kommunen. Undersøgelsen kan bruges til drøftelse af ledelsen af de to distrikter, herunder opstilling af en konkret handleplan, som kan dæmme op for det høje sygefravær og den høje personaleomsætning. Konkret kigger kommunen nærmere på, hvad man gør anderledes i de distrikter, der har et lavt sygefravær og en lav personaleomsætning. Data stammer fra de kommunale omsorgssystemer koblet med økonomiog personaledata. CASE 3: FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAUET I HJEMME- PLEJEN For at undgå et skred i aktivitetsforudsætningerne har forvaltningen besluttet, at skærpe tilsynet med kommunens visitationspraksis. De månedlige udtræk fra FLIS har vist, at der visiteres flere timers hjælp til praktisk og personlig pleje end, hvad der er budgetteret med. Kommunen beslutter derfor at sætte fokus på visitationspraksis og serviceniveauet i hjemmeplejen gennem en sammenligning med en række kommuner med sammenlignelige kommuner. Kommunen gennemfører med FLIS en sammenligning af omfanget af visiterede timer pr. borger fordelt på forskellige alderskategorier. Sammenligningen viser, at kommunen i forhold til sammenligningskommunerne tildeler praktisk hjælp til forholdsvis mange borgere i alderen år, og til en relativt mindre andel af borgere i gruppen af 85+-årige. Sammenligningen viser også, at den praktiske hjælp tegner sig for en forholdsvis større andel af den samlede mængde visiterede hjemmehjælpstimer. Samtidig viser sammenligningen, at en stor andel af de borgere, der modtager praktisk hjælp, ikke samtidig modtager personlig pleje. Noget tyder altså på, at sammenligningskommunerne i højere grad vægter hjælpen til de ældste og mest plejetunge borgere. Der er dog også forskelle i plejeprofilen på tværs af kommunens egne distrikter (identificeret via kontoplanen), som tyder på en uensartet visitationspraksis. Undersøgelsen kan bruges som grundlag for en drøftelse af kommunens serviceniveau og visitationspraksis i hjemmeplejen og som grundlag for kortlægningen af hjemmeplejens plejeprofil. I hvilken grad er plejeprofilen anderledes end i andre kommuner? I hvilken grad kan et ændret servicen i- veau, en mere ensartet visitationspraksis og forskellige indsatsområder, som 32

33 fx forebyggende indsats og hjælp til selvhjælp være med til at flytte kommunens plejeprofil? Og hvor hurtigt slår ændringerne igennem? Data stammer fra de kommunale omsorgssystemer koblet med økonomiog personaledata. CASE 4: LØBENDE OPFØLGNING PÅ UDVIKLINGEN I AKTI- VITERNE PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE En kommune har haft svært ved at forudsige udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge. Derfor er budgetoverskridelser først blevet opdaget meget sent, og det har været en udfordring at afgøre årsagen. Med FLIS kan kommunen følge udviklingen i aktiviteterne tæt. Hver måned trækkes oplysninger om, hvilke og hvor mange foranstaltninger, der er iværksat. Det viser sig, at det især er antallet af børn anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner, som er steget markant. Med FLIS kan oplysningerne holdes op mod den forventede udvikling, som fremgår af kommunens budgetforudsætninger på området. På den måde kan en stigning i eksempelvis brugen af anbringelser observeres meget tidligt. De detaljerede og løbende oplysninger bidrager desuden til at lægge en prognose for udviklingen i udgifterne til anbringelser for resten af året. E f- ter første kvartal viser prognosen, at hvis antallet af anbringelser er konstant året ud, vil budgettet skride med ca. 5 % med mindre de gennemsnitlige omkostninger reduceres. På den baggrund udarbejdes allerede efter første kvartal en handlingsplan for brugen af anbringelser i kommunen. Handlingsplanen indeholder bl.a. tiltag om at få håndteret en stigende tilsanding i anbringelsessager. På den måde lykkes det kommunen at reducere budgetoverskridelsen. Oplysningerne om brugen af de forskellige former for foranstaltninger in d- går i kommunens budget for det følgende år, som dermed bliver langt mere detaljeret end de foregående år. Det fremgår ligeledes af FLIS, at kommunen i stigende grad har anbragt børn udenfor kommunen frem for kommunens egne institutioner. Kommunen beslutter derfor at se nærmere på, om man med fordel kan tilpasse kommunens egne tilbud, så de i højere grad dækker behovene hos kommunens udsatte børn og unge CASE 5: SAMMENLIGNING AF UDVIKLINGEN I UDGIFTER TIL UDSATTE BØRN OG UNGE MED ANDRE KOMMUNER 33

34 En kommune oplever en voldsom stigning i udgifterne til udsatte børn og unge. Data fra FLIS viser bl.a., at udgifterne til børn i familiepleje, er steget, men at antallet af børn er stort set uændret. Med FLIS kan kommunen løbende sammenligne sig med landets øvrige kommuner, dvs. uden at skulle afvente eksempelvis Danmarks Statistiks offentliggørelse af regnskabstallene. Hvad angår udgifterne til familiepleje viser mønstret i kommunen sig at være atypisk, og kommunen tager derfor kontakt til en af de kommuner som man plejer at sammenligne sig med på området, for at sparre om, hvordan man kan nedbringe gennemsnitsudgifterne til anbragte i familiepleje. På den baggrund reviderer kommunen retningslinjerne for visitationspraksis og visitationsudvalgets rolle. Data stammer fra fagsystemerne på området for børn og voksne koblet med økonomidata. CASE 6: BUDGETTERING PÅ ANTAL HANDICAPPEDE I dag er det både svært at lægge realistiske antalsforudsætninger ind i budgettet og efterfølgende at følge op på dem. En kommune har haft svært ved at opstille antalsforudsætningerne i budgettet på handicapområdet, fordi man ikke har haft det tilstrækkelige overblik. Derfor har antalsforudsætningerne taget udgangspunkt i en inkrementel fremskrivning af forudsætningerne fra sidste år. Ved at bruge FLIS får kommunen nogle helt nye og unikke oplysninger om de handicappede borgere, der modtager hjælp. Kommunen kan eksempelvis få overblik over og benchmarke sig på: - Aktivitet fordelt på typer af ydelser - Aktivitet fordelt på målgrupper - Aktivitet fordelt på type botilbud Kommunen opdager, at der tidligere har været budgetteret væsentligt for lavt på BPA-ordninger (borgerstyret personlig assistance) og på midlertidige botilbud, da antallet af modtagere er steget på begge disse ydelser de seneste år. Kommunen får nu nogle realistiske antalsforudsætninger ind i sit budget. Ved hver måned at følge med i udviklingen på antal fanger kommunen allerede i april måned, at der igen er blevet visiteret væsentligt flere borgere til BPA-ordninger selv efter de forudsætninger. Ved omprioriteringer mellem de budgetterede midler til forskellige ydelser får kommunen tilpasset budgettet, så det inden for den afsatte ramme er tilpasset det nye serviceniveau. 34

35 Der er tale om helt nye oplysninger, som bliver tilgængelige, når det nationale dokumentationsprojekt på handicapområdet bliver implementeret med forventet start medio 20. Kommunerne vil få adgang til egne data på et mere detaljeret niveau end hos Danmarks Statistik, bl.a. på målgrupper. CASE 7: STYRKELSE AF DE KVARTALSVISE POLITISKE DRØFTELSER I en kommune har politikerne ønsket, at de kvartalsmæssige drøftelser i kommunalbestyrelsen om udviklingen på det specialiserede socialområde skal styrkes. Politikerne har både savnet tilstrækkelig uddybet information samt reelle handlemuligheder i deres hidtidige drøftelser. Tidligere fik kommunalbest y- relsen alene forelagt de lovpligtige oversigter, som skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet hvert år. Med FLIS opstiller forvaltningen et uddybende materiale, hvor de helt aktuelle aktivitetsoplysninger sammenstilles med budgettets forudsætninger samt tidligere års aktivitet. Herudover får kommunalbestyrelsen præsenteret sammenligninger på både udgiftsudvikling og aktivitetsudvikling med sammenlignelige kommuner. Med de nye uddybede forklaringer på udviklingen i aktiviteten har forvaltningen fået bedre muligheder for at foreslå forskellige kompenserende handlinger og styringstiltag, og politikerne har de rigtige diskussioner. Der er tale om helt nye oplysninger, som bliver tilgængelige, når det nationale dokumentationsprojekt på handicapområdet bliver implementeret med forventet start medio 20. Kommunerne vil få adgang til egne data på et mere detaljeret niveau end hos Danmarks Statistik, bl.a. på målgrupper. CASE 8: NY STATISTIK OM YDELSER I HJEMMESYGEPLEJEN En kommune har voksende udgifter til hjemmesygepleje. Kommunen laver derfor en kørsel i FLIS for at se på, hvilke hjemmesygeplejeydelser der leveres, og hvorledes de i antal og type adskiller sig fra andre kommuner. Det viser sig bl.a., at kommunen i sammenligning med andre kommuner leverer rigtig mange ydelser vedr. medicingivning og medicindocering. Endvidere ses i lighed med mange andre kommuner - en kraftig vækst i ydelser vedr. sårpleje, palliation og ernæring. På baggrund af analysen kan der i kommunen tages en drøftelse af serviceniveauet i hjemmesygeplejen. I de fleste kommuner sker dette i dag kun ift. hjemmeplejen. Endvidere kan det drøftes, om der på medicinområdet med 35

36 fordel vil kunne delegeres en række opgaver til hjemmeplejen, eller om dosisdispensering kan erstatte nogle af sygeplejeydelserne. På baggrund af analysen vil der endvidere kunne indledes en dialog med regionen/sygehuset om samarbejdet og arbejdsdelingen omkring ældre medicinske patienter og omkring kronikergrupper. Endelig vil den detaljerede dokumentation for kommunernes voksende udgifter til visse hjemmesygeplejeydelser kunne anvendes af kommunerne og KL til over for staten at dokumentere opgaveglidningen fra sygehuse til kommuner. Der er tale om helt nye oplysninger vedr. hjemmesygeplejeydelser, som vil blive registreret i kommunernes omsorgssystemer fra. januar 20 - som konsekvens af implementeringen af det nationale dokumentationsprojekt på sundhedsområdet. Data vil blive tilgængelige i FLIS på et mere detaljeret niveau end i Danmarks Statistik. CASE 9: OPFØLGNING PÅ POLITISK VEDTAGET SERVICENI- VEAU Kommunalbestyrelsen i en kommune ønsker at styrke styringen på handicapområdet ved at fastlægge et klart og operationelt serviceniveau på handicapområdet. Og ikke mindst ønsker kommunalbestyrelsen at følge løbende med i, hvordan serviceniveauet implementeres af sagsbehandlerne. Eksempelvis fastsætter kommunalbestyrelsen en målsætning om, at der skal være mindre brug af længerevarende botilbud efter 08, og i stedet mere brug af personlig støtte efter 85 i almen bolig. Kommunens serviceniveau bliver fastlagt med håndfaste kriterier for, hvad målgrupperne er for de b e- stemte indsatser. Ved at bruge FLIS kan kommunen løbende følge med i, præcis hvilke ydelser de forskellige målgrupper som eksempelvis fysisk funktionsnedsættelse, kognitiv forstyrrelse eller sindslidelse får. Efter et halvt år kan kommunalbestyrelsen via udtrækkene fra FLIS konstatere, at der kun har været en begrænset forskydning fra længerevarende b o- tilbud. Med FLIS kan kommunen analysere præcis hvilke målgrupper, der oftest visiteres til længerevarende botilbud og sammenligne sammensætningen med andre kommuner. På baggrund heraf får kommunen målrettet den faglige indsats med at implementere de nye serviceniveauer. 36

37 Der er tale om helt nye oplysninger, som bliver tilgængelige, når det nationale dokumentationsprojekt på handicapområdet bliver implementeret med forventet start medio 20. CASE 0: FRAVÆRSRAPPORTER TIL KOMMUNERNES INSTI- TUTIONER En kommune ønsker at nedbringe sygefraværet. Et af redskaberne er løbende levering af ledelsesinformation til kommunens institutioner for at synliggøre medarbejdernes sygefravær. Ved hjælp af FLIS designes en standardrapport for sygefraværet i kommunen, der bl.a. indeholder oplysninger om fravær for enkeltpersoner inden for de sidste 2 måneder, fravær fordelt på faggrupper samt udviklingen i det samlede fravær måned for måned. Endvidere beregnes omkostninger til fravær for at synliggøre fraværet økonomiske konsekvenser. Rapporterne sendes en gang om måneden automatisk afsted til samtlige decentrale institutioner via FLIS distributionssystem. Institutionerne er defineret ud fra de uautoriserede grupperinger i kontoplanen, som afspejler kommunens organisation. I bilag 6 ses et eksempel på en fraværsrapport. De månedlige rapporteringer vil kunne anvendes i arbejdet med at sætte systematisk fokus på sygefraværet. Rapporteringerne vil kunne bruges til gennemførelse af obligatoriske sygefraværssamtaler, opfølgning på resultatkontrakter mv. Data om sygefravær kommer fra henholdsvis KMD og Silkeborg data og opgørelsesmetoden sker i dialog med FLD for at sikre størst mulig overen s- stemmelse. 37

38 BILAG 4. SAMSPILLET MELLEM FLIS OG LOKAL LEDEL- SESINFORMATION For at kunne tilgodese kommunernes forskellige behov er FLIS opdelt i to dele, "FLIS databasen" og "FLIS præsentationslag". "FLIS præsentationslag" er et tilvalg til "FLIS databasen". "FLIS databasen" består af følgende komponenter, nemlig. Data Warehouselag (data, der er lagt i databaseformat) a. Data til rapporteringslaget (datamarter) i. Nøgletalsdatamarter (indeholder kun beregnede nøgletal) ii. Analysedatamarter (f.eks. økonomi, fravær, skole) b. Ensrettede data (EDW-data) c. Historik på rådataformat (DSAHIST-data) d. Rådata - sidste aktuelle data (DSA-data) 2. Rådatasæt (data, som de bliver leveret) 3. Sikkerhed "FLIS præsentationslag" er et tilvalg, som består af følgende komponenter. Rapporteringslag (det, som slutbrugerne ser) a. Rapporter (dashboards, faste rapporter og egne rapporter) b. Universer (byggeklodser) c. Sikkerhed FLIS indeholder endvidere en dokumentationsdel, hvor begreber, nøgletalsberegninger, databehandlings- og forretningsmetoder defineres. Dokumentationsdelen leveres både til FLIS databasen og FLIS præsentationslag. Figur nedenfor viser komponenternes sammenhæng (ekskl. dokumentationsdelen) hvor pyramiden repræsenterer "FLIS databasen" og firkanten oven på pyramiden repræsenterer "FLIS præsentationslag". 38

39 Figur : FLIS-komponenternes sammenhæng Rapportering Rapporter Faste rapporter og egne rapporter Semantisk lag (Universer/byggeklodser) FLIS Databasen Udtræk af data Sikkerhed (Styring af brugeradgang) Sikkerhedslag til udtræk Rapporterings modellerede Datagrundlag (Tabel format) Nøgletal Analyse Datamarter EDW-data Ensrettede datagrundlag DSAHIST-data (Rådata Historik) DSA-data (Rådata Aktuelt) Datasæt (Rådata Flade datasæt, xml m.v. Dataleverandører (Eller KOMBIT s Adgang til dataprojket) Processen omkring data er følgende, set nedefra i figur : Data overføres fra de enkelte leverandører en gang månedligt (opdateringsfrekvens kan ændres på sigt). Når data er overført, behandles data i FLIS-miljøet. I første omgang bliver rådatasæt overført og lagt klar i databaseformat i DSA-laget. Efterfølgende overføres data fra DSA-laget til DSAHIST-laget, som indeholder fuld historik for samtlige modtagne datasæt fra første dataleverance frem til den sidst leverede dataleverance. Fra DSAHIST-laget til EDW-laget foretages der er ensretning af datagrundlagene fra de forskellige leverandører inden for de enkelte dataområder. F.eks. er der 5 forskellige økonomisystemer, hvor der 39

40 skal ske en ensretning af datagrundlagene, så de kan anvendes i efterfølgende datalag. Data fra EDW-laget anvendes til at danne analysedatamarterne, og igen anvendes data fra analysedatamarterne til at danne de enkelte nøgletal. Hele FLIS-miljøet bygger på nogle enkle/simple principper for at gøre FLIS mere overskueligt samt give mulighed for størst mulig genanvendelse af forskellige dele af FLIS. Værktøjer og datasætformat Som værktøjer er der anvendt standardprogrammel med stor mulighed for genanvendelse. Og datasæt bliver leveret, så de kan genanvendes af andre uden særlige krav til individuelt udviklede værktøjer. Databasen der benyttes i FLIS databasen forventes at være en standarddatabase (Microsoft SQL-server). Datasættene, der leveres fra FLIS databasen, er primært i fladt tekstformat. Enkelte forventes leveret i XML-format. FLIS præsentationslag er p.t. standardprogrammel (Business Objects) Anvendelse af FLIS-data i lokal ledelsesinformation Genanvendelse kan ske på mange forskellige niveauer i FLIS. Hvis man starter fra bunden af figur (forrige side), så vil det være muligt for kommunerne at genbruge de datasæt, som FLIS modtager fra de enkelte leverandører direkte i deres eget ledelsesinformationssystem. En del kommuner betaler allerede i dag for disse data direkte hos den enkelte dataleverandør. Her kan der potentielt være tale om en direkte besparelse for kommunen. Det forventes, at samtlige rå datasæt gemmes i FLIS. Se under DSAHIST hvilke fordele det giver visse kommuner. Samtlige datalag i FLIS Data Warehouse vil kunne trækkes ud og leveres til kommunernes ledelsesinformationsystemer. Fordelen for kommunerne ved at genanvende data fra FLIS Data Warehouse er, at de dermed kan få bearbejdede data, som helt eller delvist vil kunne genanvendes i kommunernes lokale ledelsesinformationsløsninger. o DSA-laget svarer som udgangspunkt til de rå datasæt, som leverandørerne leverer. Der foregår dog en lettere behandling af datagrundlagene, så de ligger i databaseformat. Hvis den enkelte kommune vil gøre brug af DSA-data, så slipper de for den første behandling af data. 40

41 o DSAHIST-laget indeholder historik for samtlige leverede datagrundlag. Her vil den enkelte kommune til enhver tid kunne få leveret data med fuld historik, hvilket de ikke altid kan fra deres produktionssystemer, idet der i visse tilfælde er begrænset historik i produktionssystemerne. De kommuner, som står overfor at skulle opbygge et lokalt ledelsesinformationssystem, vil have adgang til fuld historik i FLIS via DSAHIST-laget. Idet data på dette niveau stort set svarer til de rå data leveret fra leverandøren, er det kommunens eget ansvar at foretage den videre bearbejdning af data til brug for ledelsesinformation. o EDW-laget indeholder ensrettede data inden for et dataområde. Fra og med dette datalag vil der være tale om FLIS tilpassede data i større eller mindre grad. EDW-laget er det første lag, hvor der foretages den tilpasning. Kommunernes adgang til disse data vil kunne give kommunerne en dybere indsigt i hvilke data, der danner grundlaget for de efterfølgende datamarter. Samtidig vil det for de kommuner, som ønsker at opbygge deres lokale ledelsesinformationsløsninger med udgangspunkt i FLIS EDW datagrundlag, give kommunerne mulighed for at opbygge datamarter lokalt til andre individuelle formål end FLIS datamarter, og herved fortsat have en mulighed for at måle deres lokale ledelsesinformationssystem op imod FLIS. I EDW-laget er data mere tilgængelige, men der skal alt andet lige stadig foretages en vis bearbejdning af data før disse er anvendelige i kommunens eget LIS. o Data i datamartlagene (både analyse- og nøgletalsdatamartlagene) vil kunne overføres direkte til kommunernes lokale ledelsesinformationssystemer. Hvis kommunerne anvender ledelsesinformationsværktøjer, som kan håndtere stjerne -modelleret datagrundlag, som FLIS indeholder, så vil datagrundlagene kunne genanvendes direkte. Det vil i store træk blot kræve, at der i kommunernes rapporteringslag opbygges et semantisk lag (svarende til FLIS byggeklodser). Dette kan udvikles med få ressourcer. o Kommunerne kan selvfølgelig vælge at databehandle videre på FLIS datamarter og bruge dem i en mere lokalt baseret version f.eks. ved at tilføre lokale dimensioner. Nedenstående figur 2 viser infrastrukturen i FLIS, dvs. sammenhængen imellem FLIS og lokale ledelsesinformationsløsninger. Alle grundkomponenter i FLIS vil i større eller mindre grad kunne genanvendes i kommunernes lokale ledelsesinformationsløsninger. 4

42 Det er dog langt fra i alle tilfælde, at alle grundkomponenter vil blive anvendt, men det er op til kommunen, hvilken strategi de ønsker at følge. En vigtig forudsætning for at anvende FLIS-data lokalt er dog, at kommunen faktisk er i stand til at modtage data. Hvis det "lokale" ledelsesinform a- tionssystem driftes af en anden leverandør er det nødvendigt at få denne leverandør med på banen til at modtage FLIS-data. Hvis kommunen er i stand til at modtage data hos kommunen selv, skal kommunen selv være i besiddelse af et rapporteringsværktøj. De fleste rapporteringsværktøjer kan anvendes. Hvis kommunen ikke har et rapporteringsværktøj, kan man anvende FLIS præsentationslag. Hvis en kommune modtager data fra datamarterne kan man meget nemt få adgang til at rapportere på data hvis man har et af de almindelige rapporteringsværktøjer. Hvis man modtager data fra EDW- eller DSA-lagene skal man selv sørge for den videre forarbejdning af data. Figur 2: Oversigt over infrastrukturen i FLIS Dokumentationsdelen Ud over ovenstående komponenter er der hele dokumentationsdelen, hvor begreber, nøgletalsberegninger og forretningsmetoder for databehandling defineres. Denne dokumentation vil kommunerne kunne genanvende til udvikling og/eller videreudvikling af deres lokale ledelsesinformationsløsninger. 42

43 Der kan på længere sigt ske en udvikling, hvor der opnås en synergieffekt imellem udviklingen i FLIS og i lokale ledelsesinformationsløsninger, så de i stigende grad understøtter hinanden i en sammenhængende struktur, hvor FLIS repræsenterer de overordnede målepunkter, som understøttes af de mere individuelle lokale målepunkter, som hierarkisk forhåbentlig vil være sammenhængende med FLIS målepunkter. Opsummering Som udgangspunkt er der ikke noget i FLIS, som ikke kan genanvendes direkte i kommunernes lokale ledelsesinformationsløsninger. Begrænsningerne ligger kun i, om kommunernes ønsker det, og hvor meget de i givet fald ønsker at genanvende. En udfordring består i at kommunen skal have en platform, enten internt eller hos en leverandør, hvorfra importerede FLIS-data kan behandles og kommunen skal selv forestå yderligere behandling af data fra DSA-, DSA- HIST- og EDW-laget. 43

44 BILAG 5: EKSEMPEL PÅ EN STANDARDRAPPORT PÅ SKOLEOMRÅDET

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 5

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 BILAG 6: EKSEMPEL PÅ EN STANDARDRAPPORT FOR FRAVÆR

58 58

59 59

60 60

61 6

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret januar 2015 /njv

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret januar 2015 /njv FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Idriftsættelse af FLIS i den enkelte kommune...

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret 15. april 2013

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret 15. april 2013 FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Hvornår kommer fagområderne med i FLIS?... 2 Idriftsættelse

Læs mere

FLIS FAQ. Indhold. Indhold 1 FLIS... 3 2 FLIS DATABEHANDLINGSAFTALE... 10 3 SPØRGSMÅL FRA KOMMUNERNE... 11

FLIS FAQ. Indhold. Indhold 1 FLIS... 3 2 FLIS DATABEHANDLINGSAFTALE... 10 3 SPØRGSMÅL FRA KOMMUNERNE... 11 FLIS FAQ Indhold Indhold 1 FLIS... 3 1.1 HVAD BESTÅR FLIS AF... 3 1.2 HVAD BESTÅR "FLIS DATABASEN" AF... 3 1.3 HVAD BESTÅR "FLIS PRÆSENTATIONSLAG" AF... 4 1.4 HVORDAN ER BETALINGS- OG FINANSIERINGSMODELLEN

Læs mere

Spar penge med data fra FLIS

Spar penge med data fra FLIS Spar penge med data fra FLIS Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Tjekliste: 7 spørgsmål kommunen kan stille sig selv for at skabe økonomiske besparelser ved datakøb med FLIS FLIS er ikke kun et

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013 FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Hvornår kommer fagområderne med i FLIS?... 2 Idriftsættelse

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15.

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15. Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 36 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 1. december 2010 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.15. Medlemmer Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (Formand) Økonomidirektør Eva Holm

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem. Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking

Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem. Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking FLIS er kommunernes system, og kommuner ne inddrages meget tæt i udviklingen af FLIS. Det har fra starten

Læs mere

Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking

Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem (FLIS) Fælles definitioner af nøgletal og bedre benchmarking Peter Egelund, Projektdirektør, KOMBIT: FLIS er kommunernes system, og kommunerne inddrages meget

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 5. maj 2009) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Orienteringsmøde FLIS Fælles kommunal ledelsesinformation

Orienteringsmøde FLIS Fælles kommunal ledelsesinformation Orienteringsmøde FLIS Fælles kommunal ledelsesinformation Nyborg den 6. juni 2012 Esbjerg den 7. juni 2012 Randers den 8. juni 2012 København den 12. juni 2012 Program 9.00 Blok 1 Velkomst og introduktion

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015 Dok. nr. 166294-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget vurderer

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Gemmer der sig flere penge i administrativ IT?

Gemmer der sig flere penge i administrativ IT? Gemmer der sig flere penge i administrativ IT? Christian Torp Markedsdirektør dpublic Copyright 2010 Fujitsu A/S Paradigmeskiftet for standardsystemerne I går: A B C D I morgen: A B Arbejdsproces 3 Arbejdsproces

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Dokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København

Dokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København Dokumentation i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Oplæg for projektledere i det norske kvalitetsprojekt den 18. marts 2009 København Agenda Dokumentationsdagsordnen i Danmark før og efter kommunalreformen

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Velfærdsudvalget DRIFT Side: 1

Velfærdsudvalget DRIFT Side: 1 Velfærdsudvalget DRIFT Side: 1 105 Velfærdsudvalget 481.723.252 010 Social service 121.348.264 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 585.152 25 Faste ejendomme 585.152 11 Beboelse 585.152 011080

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi:

Følgende notater kan med fordel læses samtidig med nærværende Vision og strategi: Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 13. oktober 2011 Sagsbehandler Knud-Erik Larsen Telefon direkte 76 16 24 92 E-mail knlar@esbjergkommune.dk EK Ledelsesinformation Vision og strategi Styregruppen godkendte

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Nøgletal på økonomiområdet

Nøgletal på økonomiområdet 1-2 3-4 5 6 7-8 9-10 11-12 13-14 15 16 17 18 Bruttoanlægsudgifter på det skattefinansierede område pr. indbygger (opgøres både inkl. og ekskl. jordforsyning) Gns. Skattefinansieret bruttoanlægsniveau over

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

FLIS DAGE. København 15. dec. 2014. Kolding 16.dec. 2014

FLIS DAGE. København 15. dec. 2014. Kolding 16.dec. 2014 FLIS DAGE København 15. dec. 2014 Kolding 16.dec. 2014 Program 09.30 Modtagelse og morgenmad 09.45 Velkomst samt status og indsatser på FLIS 10.30 Nye muligheder med Udsatte Børn- og Unge 11.00 Pause 11.15

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF

Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Projekt enhedspriser: Analyse af serviceudgifter i BUF, SOF og SUF Center for økonomi og HR Københavns Kommune www.kk.dk www.kk.dk Side Side 2 / Dagpasning - KK har højere udgifter til dagpasning end andre

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

FLIS FLIS NYE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER

FLIS FLIS NYE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER FLIS FLIS NYE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER FLIS Side 2 af 20 NYE MÅLSÆTNINGER OG INDSATSER I FLIS FLIS Side 3 af 20 Indholdsfortegnelse Indhold Indhold...2 1. Resumé...3 2. Status på udviklingen af FLIS...4

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet 1 Hjemme- og sygeplejen - hovedkonklusioner Til brug for udregning af BTP i hjemme- og sygeplejen er der foretaget en stikprøveundersøgelse i hjemme-

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS

Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS Martin Memborg Kommunal Ledelsesinformation - KOMLIS 0 Hvad siger KOMLIS kunder Direktionen i Bornholms Regionskommune, har valgt en koncern tilgang til ledelsesinformation, som forudsætter at data fra

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

10 Social Service/Serviceudgifter 1.600 Egentlige tillægsbevillinger 1.600 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2015 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 11.166 Egentlige tillægsbevillinger 11.200 Finansieret til/fra andre udvalg -34 Som følge af indkøbsbesparelse

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer Boenheden Line Marie Regodkendelse af tilbuddet Line Marie Line Marie er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og almenboliglovens 105 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Marts 2011 Introduktion Som optakt til budgetlægningen for 2011 og overslagsårene 2012-14 vedtog byrådet den 26. april 2010 en bæredygtighedsstrategi. I bæredygtighedsstrategien

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere