ARBEJDSMARKEDET I MARIAGER FJORD KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDET I MARIAGER FJORD KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND AALBORG, JUNI 2006

2 Indledning. Dette notat indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede arbejdsmarkedspolitiske data for Mariager Fjord Kommune. Det er beregnet til at give et hurtigt overblik og til en vurdering af kommunen i forhold til gennemsnittet for regionen. Notatet bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor man i kan hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Offentliggørelsen af de nye beskæftigelsestal m.v. er forsinket i Danmarks Statistik og forventes først at være tilgængelige i forsommeren. Derfor er de seneste tal fra 1. januar Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes produktion. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på På Arbejdsmarkedsrådets hjemmeside: kan man endvidere finde månedlige og årlige ledighedstal, årlige beskæftigelsestal, prognoser for udviklingen i beskæftigelse og ledighed, en flaskehalsredegørelse, statistik for tilmeldte ledige stillinger til AF, oversigt over antal aktiverede, et notat om erhvervspendling m.v. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at kommuner, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, m.fl. med dette notat får nyttig viden om de lokale arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Eksemplarer af notatet kan gratis rekvireres i beskæftigelsesregionen tlf eller hentes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside Denne hjemmeside udbygges løbende, og man kan allerede nu finde informationer om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesrådet. Er der behov for yderligere data om kommunen, medvirker Beskæftigelsesregionen gerne med at fremskaffe dem. Aalborg Juni 2006 Med venlig hilsen Direktør Karsten Simensen Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar Ressourcerne fra Arbejdsformidlingen og fra kommunerne lægges nu sammen, så jobcentrene fremover varetager servicen over for både de forsikrede ledige og de ikke-forsikrede ledige. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Nordjylland bliver det Thisted, Rebild og Brønderslev-Dronninglund kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og det får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således for det nye beskæftigelsessystem: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: Beskæftigelsessystemet opdeles i 3 niveauer. På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 3

4 På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Nordjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følger op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål, og beskæftigelsesregionen vil med sin analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 4

5 1. Befolkningsudviklingen Befolkningen i Mariager Fjord Kommune er pr. 1. januar 2005 på personer. Det er en stigning på fra 1995, hvilket illustreres af søjlerne under i alt. Der forventes stort set uændret beskæftigelse fra 2005 til 2015 Udviklingen i Mariager Fjord Kommune afspejler i det store hele udviklingen i regionen, dog forventes den samlede befolkning at kunne fastholdes fra 2005 til 2015 i Mariager Fjord. Der forventes fra 2005 til 2015 en kraftig stigning i aldersgrupperne over 45 år og et tilsvarende fald i aldersgrupperne op til 45 år. Index 1995= Befolkningsudvikling og -fremskrivning fordelt på aldersgrupper 1995, 2005 og 2015, Mariager Fjord år 1995 år 2005 år over 66 I alt Kilde: Danmarks Statistik Det er især gruppen af årige, som falder (med 34% fra 1995 til 2015). Til gengæld stiger aldersgruppen årige med 46% fra 1995 til

6 2. Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Er det en god idé at tage en uddannelse, hvis man gerne vil have gode chancer for at være i beskæftigelse? Ja, det viser statistikken, idet man i diagrammet kan se, at de personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, udgør 28% af de beskæftigede, men de udgør 40% af de ledige. Det er alene blandt personer uden anden baggrund end grundskolen, at der er denne stærke overrepræsentation af ledige. Grafen omfatter godt beskæftigede og godt ledige. Andel af alle i procent Uddannelsesniveau i Mariager Fjord, højest fuldførte uddannelse for beskæftigede og ledige, 1. jan Beskæftigede 50 Ledige Grundskole Alment gym. Erhvervsgym. Erhvervsudd. Bachelor Kilde: Danmarks Statistik Det fremgår også, at beskæftigede personer med mellemlange og lange videregående uddannelser udgør dobbelt så høj en andel som ledige med en mellemlang og lang videregående uddannelse. De udgør 16% af de beskæftigede, men kun 8% af de ledige. I Mariager Fjord udgør personer med en erhvervsuddannelse den største gruppe blandt både de beskæftigede og de ledige. Sammenlignet med hele Nordjylland er der en lidt større andel af de ledige, som har en erhvervsuddannelse og til gengæld en lidt mindre andel, som ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen. 6

7 3. Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Indvandrere og deres efterkommere har det generelt sværere på det danske arbejdsmarked især hvis de kommer fra ikke-europæiske lande. Denne tabel viser det samlede antal indvandrere og efterkommere, uanset hvor de kommer fra, som en andel af antal personer med dansk oprindelse. Indvandrere og deres efterkommere udgør 4,3% af personer med dansk oprindelse i Mariager Fjord Kommune, hvilket ligger en smule under gennemsnittet på knap 5%. Det er tydeligt, at Aalborg har den største andel. Sammen med Frederikshavn og Hjørring har Mariager Fjord den næsthøjeste andel af indvandrere/efterkommere i Nordjylland. Det drejer sig om godt indvandrere og godt 300 efterkommere. For hele regionen er de tilsvarende tal knap og ca Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Thisted Rebild Vesthimmerland Frederikshavn Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Region NJ. Kilde: Danmarks Statistik 7

8 4. Antal beskæftigede En kommunes udviklingsmuligheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsstrukturen er sammensat. Tabellen viser den overordnede beskæftigelse. Mariager Fjord har fulgt den generelle udvikling, hvor der bliver færre beskæftigede i landbrug/fiskeri og flere beskæftigede inden for privat handel og service. I modsætning til regionen har der været en positiv udvikling inden for offentlig service fra 1999 til Samlet betyder udviklingen i Mariager Fjord, at der fra 1994 til 2004 er kommet godt beskæftigede til, svarende til en stigning på ca. 6%. Der er en noget mere positiv udvikling end for regionen som helhed, idet beskæftigelsen i den samme periode steg med kun 3,6%. Den samlede beskæftigelse er gået fra i 1994 via i 1999 til i Antal beskæftigede i Mariager Fjord kommune, 1994, 1999 og 2004 (m. arbejdssted) Landbrug m.v. Industri Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik Privat handel og service Off. service

9 Energi- og vandforsyning Uoplyst aktivitet Udlejning og ejendomsformidling Offentlig administration Landbrug, gartneri og skovbrug Post og tele Fiskeri Foreninger, kultur og renovation Finansiering og forsikring Undervisning Sociale institutioner Transport Sten-, ler- og glasindustri Autohandel, service og tankstationer Engroshandel Forretningsservice Kemisk og plastindustri Jern- og metalindustri Detailhandel Hoteller og restauranter 5. Andel af beskæftigede over 50 år Det er interessant at se på andelen af beskæftigede over 50 år, fordi det siger noget om behovet for arbejdskraft i de kommende år. En stor andel ældre i en branche vil hvis branchen ikke går tilbage i beskæftigelse betyde, at der vil være et stort behov for nyansættelser inden for de nærmeste år. Grafen viser klare forskelle imellem brancherne. Andelen af 50 årige er lavest i store brancher som hotel- og restauration, detailhandel samt jern- og metalindustri. Her er mindre end 20% over 50 år. I den anden ende af skalaen ligger brancher som offentlig administration, landbrug, post og tele m.fl. med en andel af beskæftigede over 50 år på mere end 40%. Nogle af brancherne i denne ende af skalaen er i øvrigt så små, at der ikke er udsigt til store ansættelser i de kommende år, så selv om andelen af over 50 årige er stor, vil det næppe blive et beskæftigelsespolitisk problem. I den offentlige sektor er der generelt udsigt til behov for rekruttering af nye medarbejdere i de kommende år. I undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner er der således knap beskæftigede over 50 år. Procent 70 Andelen af 50 årige og derover i Mariager Fjord i pct. af det samlede antal beskæftigede fordelt på brancher Kilde. Danmarks Statistik 9

10 6. Erhvervspendling Et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked forudsætter, at den kvalificerede arbejdskraft er der, hvor der er brug for den eller at personerne er villige til dagligt at transportere sig kortere eller længere for at nå frem til arbejdspladsen. Mange personer rejser også relativt langt inden for egen kommune, men erhvervspendling handler om de personer, der kører ud over deres egen kommune for at komme på arbejde. Tallene findes for øjeblikket kun for de nuværende kommuner, men i det følgende er der foretaget beregninger, som om den nye kommunestruktur allerede var gennemført. Grafen stammer fra en analyse, som Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland gennemførte i Samlet ind- og udpendling i Mariager Fjord Kommune, Antal personer Indpendling Kilde: Danmarks Statistik Udpendling Grafen viser blandt andet, at der er sket en stigning i såvel indpendlingen til som udpendlingen fra Mariager Fjord på ca fra 1994 til Ind- og udpendling opvejer næsten hinanden med et niveau på ca pendlere til sammen, som pendler enten ind i eller ud af Mariager Fjord. Tabellen viser, at for beboerne i Mariager Fjord er Aalborg og Randers de kommuner, som flest pendler til. Mere end pendler til hver af disse kommuner. Mariager Fjord er et attraktivt område for personer, der bor i Rebild, idet mere end indpendler fra denne kommune, men også fra Randers og Aalborg er der mange indpendlere. Mariager Fjord Top 5 indpendlingskommuner Top 5 udpendlingskommuner 1. Rebild Aalborg Randers Randers Aalborg Rebild Vesthimmerl Viborg Viborg Århus

11 7. Ledighedsudviklingen fra 2000 til 2005 sammenlignet med Nordjylland Ledigheden i Nordjylland har været kraftigt stigende fra 2002 til 2004, mens der har været et fald i ledigheden fra 2004 til Samlet er ledigheden i 2005 godt højere end i I Mariager Fjord har der været en tilsvarende udvikling, men dog et større fald fra 2004 til Som i Nordjylland er ledigheden i 2005 højere end ledighedsniveauet i I 2000 var der fuldtidsledige i Mariager Fjord. I 2002 var der ca ledige, mens der i 2005 var godt Index 2000=100 Ledighedsudviklingen Mariager Fjord og Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Mariager Fjord Nordjylland 11

12 8. Ledigheden fordelt på a-kassegrupper procentvis udvikling Det gennemsnitlige antal ledige for året 2005 var Det er en stigning på 58 personer, svarende til næsten 5% i forhold til For Nordjylland er der i samme periode også tale om en stigning i ledigheden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at 2000 var et år med en ret lav ledighed, hvilket kan få år 2005 til at fremstå som mindre positivt, end det faktisk var. De største procentvise stigninger fra 2000 til 2005 har Akademikerne og Funktionærer og Tjenestemænd haft, mens ledigheden er faldet mest for byggefagene og Offentlig Ansatte. Index 2000=100 Ledighedsudvikling Mariager Fjord og Nordjylland A-kassegrupper Tekn.Funkt. HK FTF AC Selvst. Metal Offentlig I alt Ikke-fors.mv. Mariager Fjord Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik 12

13 9. Ledighed fordelt på alder og køn procentvis udvikling Grafen viser, at der fra 2000 til 2005 har været et fald i ledigheden for begge køn for aldersgruppen år. For begge køn er der en klar stigning i ledigheden for personer på 60 og derover, mens gruppen af årige viser næsten uændret udvikling for mændene, mens der er en stigning for kvinderne. Den samlede stigning er på 58 personer i perioden. Index 2000=100 Udvikling i ledigheden i Mariager Fjord , fordelt på aldersgrupper og køn Mænd kvinder I alt I alt Kilde: Danmarks Statistik 13

14 10. Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts 2006 Mange personer berøres af ledighed i løbet af et år. De kan være registreret som ledige fra nogle få dage op til hele året. I Mariager Fjord var det således personer såvel dagpengeberettigede ledige som ikke-forsikrede, der var registreret som ledige i marts Langt de fleste tilmeldte ledige kommer dog hurtigt i arbejde igen. Grafen giver et billede af, hvor længe de ledige, der var tilmeldt AF i marts 2006, har været uafbrudt ledige målt over en periode op til 36 måneder. Grafen viser kun uafbrudt ledighed. Det betyder, at den samme person kan have været ledig flere gange i løbet af denne 36 måneders periode, men grafen viser kun varigheden af den seneste ledighedsperiode. Andel Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts Mariager Fjord og regionen 100% 80% 60% Mariagerfj. Total=2.249 Region Total= % 20% 0% Måneder Det fremgår, at ledighedsancienniteten i Mariager Fjord er højere end i Nordjylland. Der kan ses to forhold ud af kurven. For det første er faldet på Mariager Fjord-kurven blødere end på Nordjyllands-kurven. Det betyder, at de ledige generelt har længere ledighed end i Nordjylland. For det andet er Mariager Fjord-kurven efter 36 måneder højere end Nordjylland. Det betyder, at der er flere med en lang ledighed i Mariager Fjord end i Nordjylland. 14

15 11. Kontanthjælpsmodtagere og alder De ledige kontanthjælpsmodtagere har en anden aldersfordeling end ledige dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne er langt yngre, og i gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere det vil sige dem, der er registreret som arbejdsmarkedsparate udgør de årige knap én fjerdedel af det samlede tal på 133. I figuren er aldersfordelingen af ledige kontanthjælpsmodtagere omregnet til fuldtidsledige i Mariager Fjord. Billedet svarer ikke helt til den fordeling på alder, man ser i hele regionen, dels ved at der er færre ledige op til 25 år i Mariager Fjord, dels ved at der er flere i aldersgrupperne over 25 år. Andel fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Mariager Fjord i 3. kvartal (rul. år) opdelt på aldersgrupper Andel af alle i procent 30,0% Regionen Total= ,0% Mariagerfjord Total=133 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik 15

16 12. Varighed af sygedagpengeforløb Udgifterne til sygedagpenge er steget betydeligt de seneste år. Indsatsen for sygedagpengemodtagere drejer sig bl.a. om en hurtig opfølgning for at forebygge længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. Figuren viser den relative fordeling af sygedagpengemodtagere opgjort på, hvor længe forløbet varer. Der sammenlignes med hele Nordjylland. Som i hele Nordjylland varer omkring 25% af alle sygedagpengeforløb uger. Her har Mariager Fjord en lidt større andel forløb, end man har i hele regionen. Derimod ser det ud til, at relativt færre af sygedagpengeforløbene i Mariager Fjord strækker sig ud over 65 uger. I Mariager Fjord gælder det 8,2% af forløbene, mens det gælder 12,1% af forløbene i hele Nordjylland. Andel af alle i procent 30,0% Andel sygedagpengemodtagere i Mariager Fjord fordelt på antal uger med sygedagpenge, ultimo ,0% 20,0% Mariagerfjord 388 Regionen ,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger uger uger uger uger mere end 65 uger 16

17 13. Forsørgelsestyper Udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomster har en stor samfundsmæssig bevågenhed. Figuren herunder viser antal modtagere af udvalgte overførselsindkomster i 2004 sammenlignet med Opgørelsen er på helårspersoner. På de store områder dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge - har der alle steder været en stigning i perioden, mens antallet på aktiveringsydelse er faldet. Formentlig er en del af disse at finde blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Antallet på efterløn er faldet en anelse. Faldet hænger dels sammen med, at flere udskyder efterlønsalderen til 62 år, dels at perioden, man kan modtage efterløn i, er blevet kortere, da pensionsalderen blev sat ned med virkning fra juli 2004 fra 67 til 65 år. Siden 1999 er endnu en overførselsindkomst kommet til, som ikke er vist her, nemlig ledighedsydelsen for personer, der venter på et fleksjob. I Mariager Fjord var 83 på ledighedsydelse i Antal Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Mariager Fjord 1999 og Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Efterløn Aktivering m.v. 17

18 14. Aktivering Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i stat og kommune. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Mariager Fjord i 3. kvartal 2005, til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aktivering i ordinære uddannelsesforløb benyttes især til dagpengemodtagere. Således var 49% af de aktiverede, der blev forsørget med dagpenge, i ordinære uddannelsesforløb, mens redskabet næsten ikke var i brug til kontanthjælpsmodtagerne. For de aktiverede kontanthjælpsmodtagere var det valgte redskab for det meste de særligt tilrettelagte forløb. 42% af de aktiverede i denne gruppe var i et særligt tilrettelagt forløb. Aktivering med løntilskud fylder relativt meget i aktiveringen af dagpengemodtagere til 45% i gruppen blev dette redskab benyttet. I aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere er virksomhedspraktik det næstmest benyttede redskab 28% var i denne form for aktivering. Andel af alle i procent 60 Aktivering i Mariager Fjord, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, 3. kvartal 2005 Dagpenge Kontanthjælp Løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særl. tilrettelagte forløb Vejl.- og afklaringsforløb Kilde: Danmarks Statistik 18

19 Afsluttende bemærkninger. Notatet peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske problemstillinger i Mariager Fjord Kommune: Frem til 2015 vil andelen af yngre personer (25 44 årige) falde, og andelen af ældre vil stige. Det kan medføre vanskeligheder ved at fastholde en arbejdsstyrke på den nuværende størrelse fremover Risikoen for ledighed er større, jo mindre uddannelse man har. Det stiller krav om fokus på både at sikre unge en uddannelse og at opkvalificere dem, der allerede er på arbejdsmarkedet Der er relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For at tiltrække og fastholde arbejdspladser er det vigtigt at have en varieret og velkvalificeret arbejdsstyrke Kommunen har relativt mange indvandrere og efterkommere. Det er vigtigt at sikre, at de i så høj grad som muligt bliver integreret på arbejdsmarkedet Erhvervsstrukturen er generelt under forandring fra de primære og sekundære erhverv til de tertiære erhverv. Det stiller krav om en bevidst forholden sig til kommunens erhvervsstruktur og om en tilsvarende udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer Aldersgennemsnittet i den offentlige sektor er højt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til offentlige arbejdspladser i løbet af bare få år Der er en betydelig og stigende - ind- og udpendling til og fra Mariager Fjord Kommune. Det vil sige, at Mariager Fjord Kommune er afhængig af arbejdspladser i andre kommuner, og at andre kommuner er afhængige af arbejdspladser i Mariager Fjord. Arbejdsmarkedet er ikke sammenfaldende med kommunegrænserne, og det bør beskæftigelsespolitikken tage højde for Ledigheden har udviklet sig negativt i Mariager Fjord, og der er især en kraftig stigning for akademikere og FTF ere. Det er vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor ledigheden udvikler sig specielt og tage initiativer, som modvirker marginaliseringsproblemer Ledigheden har udviklet sig negativt for de ældre (især kvinder), og der er mange på efterløn. Blandt de ledige ældre er der både kompetencer og erfaring, som må kunne anvendes aktivt, specielt i en situation hvor der er ved at være knaphed på arbejdskraft Der er en forskellig aktiveringspraksis i kommunen og Arbejdsformidlingen. I et fælles jobcenter vil aktiveringspolitikken blive et centralt omdrejningspunkt 19

20 Begrebs- og ordforklaring (ikke alle brugt i dette notat). Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering),f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen 20