UDKAST REGULATIV FOR STAE BÆK OG TILLØB I HALS KOMMUNE

Transkript

1 UDKAST REGULATIV FOR STAE BÆK OG TILLØB I HALS KOMMUNE September 2006

2 FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administrationen af Hals kommunevandløb: Nr Nr Nr Nr Stae Bæk Tilløb til Stae Bæk Bjerrebækken Afløb fra Stae Mose Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende og vedligeholdelse samt kommunens og lodsejernes forpligtigelser og rettigheder ved vandløbet og er derfor af betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver baggrunden for og konsekvenserne af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse været fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom samt øvrige spørgsmål vedrørende regulativet kan rettes til: Hals Kommune Teknisk forvaltning Borgergade Gandrup Tlf.: Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BILAGSFORTEGNELSE GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Klassifikation Lovgrundlag Tidligere regulativer m.v BETEGNELSE AF VANDLØBET VANDLØBETS SKIKKELSE OG DIMENSIONER Afmærkning og stationering Dimensioner BYGVÆRKER ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER BESTEMMELSER OM SEJLADS VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER Generelle bestemmelser TILSYN REVISION REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 3

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1. Redegørelse for regulativets grundlag og konsekvenser Bilag 2. Linieføring for Stae Bæk og tilløb. Oversigtskort 1: Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 4

5 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 1.1 Klassifikation Vandløbet er optaget som kommunevandløb i daværende Vester og Øster Hassing sognekommune. 1.2 Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet på grundlag af: Lov nr. 302 af 9. juni 1982, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om bl.a. regulativ for offentlige vandløb De eksisterende forhold opmålt i 2001 Planredegørelse, Bilag Tidligere regulativer m.v. Regulativet er udarbejdet på grundlag af: 1. Vandsynsforretning af 8. september 1943 vedrørende Stae Bæks øvre del. 2. Landvæsensnævnskendelse af 16. marts 1953 vedrørende Stae Bæks øvre del. 3. Regulativ for Stae Bæks øvre del, stadfæstet af Aalborg amtsråd, den 16. juni Vandsynskendelse af 1. april 1925, vedrørende Stae Bæks nedre del med tilløb. 5. Regulativ for Stae Bæks nedre del med tilløb af 12. november Regulativ for Stae Bæks nedre del med tilløb, stadfæstet af Nordjyllands amtsråd den 17. juni Landvæsenskommissionskendelse af 4. maj 1973 vedrørende kloakering af Stae Vest. 8. Regulativ for Bjerrebækken, stadfæstet af Nordjyllands amtsråd den 21. november Landvæsenskommissionskendelse af 16. september 1947, vedrørende Afløb fra Stae Mose. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 5

6 10. Regulativ for Afløb fra Stae Mose af 25. september Landvæsensnævnskendelse af 13. oktober 1975 (Sag nr /76) vedrørende Afløb fra Stae Mose. 12. Regulativ for Afløb fra Stae Mose, stadfæstet af Nordjyllands Amtsråd den 22. november De ved vandløbet konstaterede forhold ved opmåling i maj måned Regulativ for kommunevandløbet Stae Bæk, Tilløb til Stae Bæk, Bjerrebækken, Afløb fra Stae Mose, Den Østre Grøft godkendt af kommunalbestyrelsen den 21. december Nærværende regulativ erstatter tidligere regulativ af 21. december Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 6

7 2. Betegnelse af vandløbet Nærværende regulativ omfatter strækningerne: 3.0 Stae Bæk fra kommunegrænsen mellem Hals og Aalborg kommuner til udløb i Limfjorden i St Tilløb til Stae Bæk. Tilløbet munder ud i Stae Bæk i St Bjerrebækken. Bækken munder ud i Stae Bæk i dennes St Afløb fra Stae Mose. Afløbet munder ud i Stae Bæk i dennes St Vandløbet indgår i Stae Bæk s vandløbssystem. Hovedløbet Stae Bæk (3.0) begynder ved det nordøstlige skelhjørne af matr.nr. 4b Stae by, Vester Hassing og forløber i sydvestlig retning til udløbet i Limfjorden. Tilløb til Stae Bæk (3.1) begynder ved det vestlige skelhjørne af matr. nr. 5r Stae by, Vester Hassing og forløber i sydøstlig retning til udløbet i Stae Bæk i dennes St Bjerrebækken 3.2 begynder ved det nordøstlige skelhjørne af matr.nr. 2 bf Stae by, Vester Hassing og forløber overvejende i nordvestlig retning til udløbet i Stae Bæk i dennes St Vandløbet er delvis rørlagt. Afløbet fra Stae Mose 3.3 begynder som kommunevandløb ved rørindløbet mellem matrikel 2b og 6f, Stae by, Vester Hassing. Vandløbet er rørlagt 1128 meter og løber ud i Stae Bæk ved St De øverste 556 meter og Den Østre Grøft blev privatiseret i Regulativet omfatter i alt m i Hals Kommune hvoraf 1508 m er rørlagt. De øverste 49 m af Tilløb til Stae Bæk er grænsevandløb mellem Hals og Aalborg kommuner. Vandløbet udmunder i Limfjorden. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 7

8 St. 0 Afløb fra Stae mose Den Østre Grøft Bjerrebækken Tilløb til Stae Bæk Stae bæk St Figur 1 Oversigtskort hvor Stae Bæk s og sidetilløb s stationering, beliggenhed og tracé fremgår. Oversigtskort i skala 1: baseret på Kort og Matrikelstyrelsens 4-cm kort. Vandløbet er beliggende i følgende UTM-koordinatnet: Stae Bæk har følgende stationering, UTM-koordinater i begyndelses- og slutpunktet: St. 0 : UTM 32 E m N m St : UTM 32 E m N m Stae Bæk er åben bortset fra broer og overkørsler. Stae Bæk er stationeret fra den øverste ende og nedstrøms til udløbet i Limfjorden. Stationeringen svarer til afstanden i meter fra øverste ende. Tilløb til Stae Bæk har følgende stationering, UTM-koordinater i begyndelses- og slutpunktet: St. 0 : UTM 32 E m N m St. 255 : UTM 32 E m N m Bjerrebækken har følgende stationering, UTM-koordinater i begyndelses- og slutpunktet: St. 0 : UTM 32 E m N m St. 581 : UTM 32 E m N m Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 8

9 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Afmærkning og stationering Vandløbet er stationeret fra øvre ende med begyndelsespunkterne som St. 0. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i m. Langs vandløbene er som afmærkning anbragt: Stae Bæk - 14 kantpæle Tilløb til Stae Bæk 2 kantpæle Bjerrebækken 1 kantpæl Stae Bæk Kantpæl nr. Station m Topkote kantpæl m DNN Nulpunktskote 1m Skala Teoretisk regulativ bundkote m DNN 0 0 6,02 4,69 4, ,99 4,40 4, ,36 4,13 4, ,78 3,84 3, ,07 3,27 3, ,95 2,74 2, ,59 1,89 1, ,10 1,56 1, ,09 1,30 1, ,08 0,61 0, ,68 0,30 0, ,53 0,13-0, ,28-0,25-0, ,93-0,35-0, ,22-0,46-0,46 Tabel 1 Kantpæle langs Stae Bæk. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 9

10 Tilløb til Stae Bæk. Kantpæl nr. Station m Topkote kantpæl m DNN Nulpunktskote 1m Skala Regulativ bundkote m DNN ,64 1,81 0, ,08 0,61 0,52 Tabel 2 Kantpæle langs Tilløb til Stae Bæk. Bjerrebækken Kantpæl nr. Station m Topkote kantpæl m DNN Nulpunktskote 1m Skala Regulativ bundkote m DNN 0 (*4) 431 6,94 6,11 5,11 Tabel 3 Kantpæle langs Bjerrebækken. De i regulativet med tilhørende bilag anvendte koter er tilknyttet Dansk Normal Nul ved følgende GI-fikspunkt: kote 2,040 m - Vejen Vester- Østerladen - Vesterladenmark - Horsens, SV. side cirka 500 m NØ for Vendsyselværket. Bro over Stae Bæk, punkt i SV. brovange 1,59 fra SØ hjørne, til terræn kote 9,725 m - Nørresundby - Hals, NØ. Side cirka 75 m NV for 13,6 km fra Nørresundby. Gård Halsvej 179, matr.nr. 9c. Punkt i stuehus, Ø. Gavl 1.80 m fra S. Hjørne, o,15 m over sokkel. 0,35 m over terræn. 3.2 Dimensioner Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelse af tilløbene til Stae Bæk herunder Afløb fra Stae Mose, Bjerrebækken og Tilløb til Stae Bæk skal ske på grundlag af krav til en fastsat geometrisk skikkelse. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Stae Bæk og tilløbene til Stae Bæk herunder Afløb fra Stae Mose, Bjerrebækken og Tilløb til Stae Bæk dimensioner og skikkelse er registreret ved Miljøcenter Nordjyllands opmåling i december 2000 og januar Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelsen af Stae Bæk, St m skal ske på grundlag af et teoretisk skikkelseregulativ med krav til et minimum tværsnitsareal. Vandløbets fysiske form kan antage en hvilken som helst skikkelse, så længe minimum tværsnitsarealet er overholdt. Dermed bliver vandløbets naturlige variation tilgodeset. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 10

11 Stae Bæks teoretiske dimensioner og vedligeholdelsestyper fremgår af nedenstående skema: Teoretiske dimensioner: Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote m Fald Vedlige holdelse sbredde cm 0 0 7,75 * * 110 Anlæg Bemærkning * Teoretisk skikkelsesregulativ 144 4,50 1,75 * Tilløb bløden ,40 * 386 4,24 Afløb fra Stabe Mose , ,87 Gasledning 765 Telekabel 779 3, :1 Tilløb Bjerrebæk ken ,80 * ,28 2, ,75 * 4, ,90 * 1620 Elledning ,00 Vandledning 1634 Elkabel ,50 * 0, ,32 * 150 1: ,10 Tilløb til Staebæk *0,61 * Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 11

12 Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote m *0,31 Fald Vedlige holdelse sbredde cm *-0,02 * Anlæg Bemærkning ,91 Naturgasledning 3258 Vandledning *-0,22 * 1:1, *-0, , ,48 ESVlavspændingskabel ,51 * * * Tabel 5 Stae Bæks dimensioner. Vandløbets faktiske bundbredde i Stae Bæk varierer fra cirka cm. Tilløbene til Stae Bæk: Tilløb til Stae Bæks dimensioner og vedligeholdelsestyper fremgår af nedenstående skema: Tilløb til Stae Bæk Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote m Fald Vedlige holdelse sbredde cm Anlæg Bemærkning 0 0 0,81 * * * Geometri 49 0,47 Kommune vej 64 0,79 * 0, :3/ ,63 * 80 1:3/4 Rørbro 247 7, ,52 * * Kantpæl mangler Tabel 6 Tilløb til Stae Bæk s dimensioner. Vandløbets faktiske bundbredde i Tilløb til Stae Bæk er i gennemsnit cirka 100 cm. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 12

13 Bjerrebækken Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote M Fald Vedlige holdelse sbredde cm Anlæg Bemærkning ,18 * 3, ,05 * 3, ,85 * 3,00 * Geometrisk skikkelsesregulativ Br. 34 Ø50 Br ,67 * * Br. 36 Brøndstyrt ,91 * ,57 * 29,4 Ø40 Br ,13 * * Br ,05/3,20 Ø200 Sand- og oliefang 268 5,04/3,05 1,5 * Ø ,04 * * Frontmur 272 5,22 * 0, ,11 * 3, ,96 * 8, ,47 * 9,26 Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 13 * 70 * 1:0,5 * * Frontmur Ø40 Br ,97 * * Frontmur Stae Bæk St. 779 Tabel 7 Bjerrebækkens dimensioner. Vandløbets faktiske bundbredde i Bjerrebækken svarer til det i skemaerne anførte.

14 Afløb fra Stae Mose Kant pæl nr. Station m Regulativ bundkote m Fald 0 5,43 * 0,15 Vedlige holdelse bredde cm * Ø55 Anlæg * Bemærkning Geometrisk skikkelsesregulativ 12 5,42 * * 100 cm brønd 161 5, cm brønd 161 5,40 0,33 Tilløb Ø40 cm 243 5,35 Ø cm brønd 314 5,32 * 100 cm brønd 474 5, cm brønd 652 4,97 1,04 * 100 cm brønd 774 4,84 Ø cm brønd 894 4, cm brønd ,47 * * Stae Bæk St. 386 Tabel 8 Afløb fra Stae Mose s dimensioner. Minimum tværsnitsareal Delstrækning Minimumtværsnit areal under 30 cm kote i m 2 Minimumtværsnit areal under 60 cm kote i m 2 Minimumtværsnit areal under 110 cm kote i m ,42 1,02 2, ,54 1,26 2, ,59 1,44 3,47 Tabel 10 Minimum tværsnitsareal. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 14

15 For Stae Bæk er der krav om, at de enkelte delstrækninger skal overholde minimumtværsnitsarealerne, som angivet i Tabel 1. Ved aflejringer på over 10 % af minimumtværsnitsarealet gennemføres oprensning til maksimalt 10% ud over den fastsatte minimumtværsnitsareal. Grødeskæring Ved behov for grødeskæring skal strømrenden skæres, som angivet i nedenstående skema i Stae Bæk: Stae Bæk Tabel 11 Fra station m Til station m Vedligeholdelsesbredder for Stae Bæk. Vedligeholdelsesbredde (cm) Minimum - maksimum Ved behov for grødeskæring skal strømrenden skæres, som angivet i nedenstående skema i Tilløb til Stae Bæk: Tilløb til Stae Bæk Tabel 12 Fra station m Til station m Vedligeholdelsebredde (m) Minimum - maksimum ,7-0,8 Vedligeholdelsesbredde for Tilløb til Stae Bæk. Ved behov for grødeskæring skal strømrenden skæres, som angivet i nedenstående skema i Bjerrebækken: Bjerrebækken Fra station m Til station M Strømrendebredde (cm) Minimum - maksimum Tabel 13 Strømrendebredde for Bjerrebækken. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 15

16 4. BYGVÆRKER Broer og overkørsler Ved Stae Bæk findes følgende broer og overkørsler m.v.: Stae Bæk Station m Beskrivelse Dimension for vandslug cm Ejerforhold Opmålt bundkote m Bemærkning Armcorør Ø180 4a og 4c Stae by, V. Hassing Armcoprofilrør 240 Nordjyllands Amt Betonbro 300 Hals Kommune Betonrør Ø150 5 o og 5 g Stae by, V. Hassing Betonrør Ø150 Hals Kommune Betonbuebro u Stae by, V. Hassing Betonrør Ø 190 Hals Kommune Betonbuebro a Ø. Laden, V. Hassing 3749 Træspang 1 a Ø.Laden, V. Hassing Tabel 15 Broer og overkørsler i Stae Bæk 3,82 3,84 3,80 3,92 3,76 3,58 1,32 1,32 0,76 0,77 0,33 0,50-0,41-0,44-0,53-0,60 Ved Tilløb til Stae Bæk findes følgende broer og overkørsler m.v.: Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 16

17 Tilløb til Stae Bæk Station m Beskrivelse Dimension for vandslug cm Ejerforhold Opmålt bundkote m Bemærkning Tabel 16 Betonrør Ø100 Hals Kommune 0,73 Betonrør Ø80 Ø90 5 o og 5 q Stae by V. Hassing Broer og overkørsler i Tilløb til Stae Bæk. 0,79 0,63 0,49 Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 17

18 5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 1. Vandløbet administreres af Hals Kommunes Kommunalbestyrelse, som vandløbsmyndighed. 2. Vandløb med bygværker m.v. skal vedligeholdes som fastsat i særbestemmelserne for det enkelte vandløb således, at den for vandløbet fastsatte skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. 3. Vandløbets vedligeholdelse - men ikke hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger - påhviler vandløbsmyndigheden. 4. Bygværker, såsom styrt, stryg, sandfang og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler, stensætninger, støttemure, private diger og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam, grene og grøde m.v., der har samlet sig ved bygværker, jf. Vandløbslovens 27, stk. 4. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. 5. Beplantningen langs vandløbet, skal bevares af hensyn til dens grødebegrænsende virkning. Bestemmelserne omfatter beplantning på 2,0 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant. Ændringer af beplantningen langs vandløbet kræver vandløbsmyndighedens tilladelse. Såfremt dele af beplantningen er til hinder for nødvendig maskinel vedligeholdelse af vandløbet, kan vandløbsmyndigheden foretage en nødvendig udtynding. 6. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning langs vandløbet samt foretage miljøforbedrende foranstaltninger, så som - placere større sten i vandløbet - etablere strømkoncentratorer - etablere gydebanker - fjerne mindre spærringer for fri faunapassage Vandløbsmyndigheden kan i tilfælde af sandvandringer i et vandløb søge at løse problemerne ved etablering af sandfang. Det skal bemærkes, at enhver, der lider tab ved gennemførelse af en miljøforbedrende foranstaltning, har ret til erstatning. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 18

19 6. BESTEMMELSER OM SEJLADS Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet uden særlig tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 19

20 7. BREDEJERFORHOLD 1. Dyrkning, jordbehandling, terrænændringer eller opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages på 2,0 m brede bræmmer langs vandløbets øverste kant. 2. De til vandløbet grænsende ejendommes ejere og brugere er i øvrigt pligtige at tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Det bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver over 8 m bredt. Det bestemmes, at bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse må anbringes øverste vandløbskant nærmere end 8 m og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. 3. De til vandløbet grænsende arealer må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Sådanne hegn er ejerne pligtige at fjerne inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Vandløbsmyndigheden kan dog - uden varsel - på egen bekostning foretage midlertidig flytning af hegn. 4. I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler, må kun finde sted efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. I det hele taget må ingen uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ eller vandløbsloven. 5. Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, såsom haveaffald, spildevand eller andre væsker, der foranlediger aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand, jf. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved etablering af drænudløb, skal der foretages foranstaltninger til sikring mod tilførsel af sand m.m. til vandløbet. 6. De tilgrænsende lodsejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mulepumpe eller evt. vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal udgraves uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet, samt sikres således, at udtrædning af jord i strømløbet ikke finder sted. Anden vandindtagning må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 20

21 7. Nye tilløb og tilløb, der reguleres, skal så vidt muligt forsynes med en overkørsel med 4 m ovenbredde ved udløbet til brug for transport af materiel, der anvendes ved vandløbets vedligeholdelse. 8. Den ved vandløbet værende afmærkning med stationeringspæle, spunsvægge, bundpæle og vandstandsskalaer må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den ansvarlige for beskadigelsen eller fjernelsen, pligtig at bekoste retableringen. 9. Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i dette regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens 54. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jf. Vandløbslovens Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Udførelse af andre rørledninger og lægning af kabler, rørledninger og lignende under vandløbet, må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. 11. Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jf. vandløbslovens 85. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 21

22 8. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 8.1 Vedligeholdelsesbestemmelser Stae Bæks hovedløb er ifølge Nordjyllands Amtsråds Regionplan 2005 målsat til at være egnet som opvækst og opholdsvand for laksefisk, et B2 vandløb. Tilløb til Stae Bæk er ligeledes B2-målsat, mens Bjerrebækken er C-målsat. Afløb fra Stae Mose er ikke målsat. Vandløb med målsætning A og B vedligeholdes miljøvenligt i henhold til regionplanen. Teoretisk skikkelsesregulativ Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelsen af Stae Bæk, St m skal ske på grundlag af et teoretisk skikkelsesregulativ med krav til et minimum tværsnitsareal. Vandløbets fysiske form kan antage en hvilken som helst skikkelse, så længe minimum tværsnitsarealet er overholdt. Dermed bliver vandløbets naturlige variation tilgodeset. Vandløbet skal vedligeholdes, så der opretholdes en bestemt vandføringsevne, beskrevet ved et minimumstværsnitareal. Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot tværsnitsarealet er mindst lige så stort, som det ville være ifølge et geometrisk regulativ. Minimumstværsnitsarealet defineres som størrelsen af det areal, der mindst skal forefindes under nogle bestemte vandstandskoter (såkaldte kravkoter) på hvilket som helst sted i vandløbet Minimumstværsnitarealerne er beregnet som arealet af tværsnittet under kravkoterne 50 cm, 100 cm, 110 cm over de teoretiske bundkoter, se figur x. Den teoretiske bundkote er fastsat på grundlag af det tidligere regulativ, og på grundlag af de faktiske forhold. Vandløbets teoretiske bundbredde og skråningsanlæg, danner grundlag for beregningerne af minimumtværsnitarealerne på de forskellige delstrækninger. Figur 3 Minimumtværsnitarealer under kravkoterne 30 cm, 60 cm og 110 cm. Vandløbets tværsnitsarealer kontrolleres ved opmåling eller pejling ved skalapæle samt på strækninger hvor der erfaringsmæssigt hyppigt sker aflejringer. Vandløbet kontrolleres mindst 1 gang hvert år inden den 1. november. Der foretages oprensning af vandløbet i strømrenden, når de fastsatte minimumtværsnitsarealer er reduceret med mere end 10 % på en vandløbsstrækning. B B+60cm B+30cm B+110cm Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 22

23 Ved aflejringer på over 10 % af minimumtværsnitarealet udføres oprensningen til maksimalt 10 % ud over det fastsatte minimumtværsnitareal. Vandløbsbunden må oprenses indtil 10 cm under den teoretiske bundkote. Vedligeholdelsen skal i givet fald understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende samt mest muligt tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Oprensning af grus og sten skal søges undgået. Huller i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes op. Overhængende brinker skal søges bevaret. Grødeskæringsbehovet vurderes 2 gange årligt. Ved grødevækst i strømrenden iværksættes efterfølgende grødeskæring: 1. gang i 15. juli 1. august 2. gang i 15. september 15. oktober I afsnit 3.2 under vedligeholdelsesbredden er der for det enkelte vandløb angivet, hvor bredt strømrenden skal skæres. Grødeskæring foretages efter de under "Generelle bestemmelser" anførte principper. Bredvegetationen på sideskråninger og banketter skæres normalt ikke med mindre vandløbsmyndigheden skønner, at det er nødvendigt af hensyn til brinkens stabilitet. I den forbindelse tilstræbes det især at afskære dominerende vegetation på sideskråningerne af Bjørneklo, Rød Hestehov eller Stor Nælde (Brændenælde). Geometrisk skikkelse Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vedligeholdelse af tilløbene til Stae Bæk herunder Afløb fra Stae Mose, Bjerrebækken og Tilløb til Stae Bæk skal ske på grundlag af krav til en fastsat geometrisk skikkelse. Vandløbets naturlige variation med hensyn til dimensioner vil dog blive tilgodeset, så længe den vandføringsevne, den geometriske skikkelse er udtryk for, er til stede. Sidetilløbenes dimensioner fremgår af afsnit 3.2. Kravet til vandløbets geometriske skikkelse anses for at være overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke er ringere end den vandføringsevne, som de fastlagte dimensioner tilsikrer. Vandløbsmyndigheden kontrollerer og vurderer vandløbets dimensioner en gang årligt. Oprensning m.v. iværksættes, når kontrollen viser, at dimensionskravene er overskredet væsentligt, svarende til en forringelse af vandføringsevnen på 10 cm. Dette svarer i praksis til en hævning af bunden på 10 cm. Oprensning udføres om nødvendigt i perioden 1. september til 15. december, for at genskabe en vandføringsevne svarende til den fastlagte geometriske skikkelse. Vandløbsbunden må oprenses indtil 10 cm under regulativmæssig bundkote med samtidig indsnævring af bundbredden. Vedligeholdelsen skal i givet fald understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende samt mest muligt tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Oprensning af grus Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 23

24 og sten skal søges undgået. Huller i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes op. Overhængende brinker skal søges bevaret. Grødeskæringsbehovet vurderes 2 gange årligt. Ved grødevækst i strømrenden iværksættes efterfølgende grødeskæring: 1. gang i 15. juli 1. august 2. gang i 15. september 15. oktober Bredvegetationen på sideskråninger og banketter skæres normalt ikke med mindre vandløbsmyndigheden skønner, at det er nødvendigt af hensyn til brinkens stabilitet. I den forbindelse tilstræbes det især at afskære dominerende vegetation på sideskråningerne af Bjørneklo, Rød Hestehov eller Stor Nælde (Brændenælde). 8.2 Generelle bestemmelser 1. Vandløbet foranstaltes vedligeholdt af vandløbsmyndigheden, der afgør om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning. 2. Vandløbet er målsat i Nordjyllands Amts Regionplan 2005, hvori recipientkvalitetsplanen er indarbejdet. Målsætningen for hvert enkelt vandløb fremgår af særbestemmelserne i Kapitel Vandløbsmyndigheden har - med udgangspunkt i nærværende regulativs redegørelse - besluttet, at vedligeholdelsen af de enkelte vandløbsstrækninger skal udføres således, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, recipientkvalitetsmålsætningen stiller hertil. Vandløbsmyndigheden finder, at såvel de miljømæssige krav til vandløbets fysiske tilstand som kravene til sikring af en rimelig vandføringsevne - der normalt ikke vil være ringere end tidligere - kan opfyldes ved de i det følgende anførte vedligeholdelsesprincipper. 4. Vedligeholdelsens omfang vurderes af vandløbsmyndigheden ud fra en afvejning af miljøinteresser og afvandingsinteresser. 5. Vandløbsmyndigheden afgør om vedligeholdelsesarbejder skal udføres manuelt eller maskinelt. 6. Vandløbsmyndigheden kan vælge at udføre vedligeholdelsesarbejderne etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. 7. Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres kun efter forudgående anmodning fra en eller flere lodsejere, og kun når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 24

25 8. Igennem søer omfatter vedligeholdelsen kun en strømrende. 9. De åbne vandløbsstrækninger gennemgås årligt. Alle for vandløbet fremmede emner, såsom plastic, sække, flasker og lignende, opsamles fra vandløbet og oplægges på vandløbskanten, hvorfra de fjernes af lodsejeren/brugeren. 10. Afbrækkede grene, væltede træer og udskredne brinker, som skønnes at være til gene for vandets frie løb, skal fjernes, dersom det er af afgørende betydning for sikringen af vandføringsevnen. 11. Ved gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge bredder af vandløbet. 12. Ensidig oplægning af fyld m.v. kan dog forekomme, hvor beplantning m.v. forekommer på modstående bred, eller hvis terrænforhold eller andet gør det påkrævet. 13. Det fra evt. oprensning hidrørende fyld, m.v., der fremkommer ved vandløbets regulativmæssige vedligeholdelse, er ejerne eller brugerne af de tilstødende jorder pligtige at fjerne eller sprede hvert år inden 1. maj. Udspredning skal ske i en afstand af mindst 2 m fra vandløbskanten og i et højst 15 cm tykt lag. 14. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede fylden, kan vandløbsmyndigheden med 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 15. Hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormale aflejringer eller grødevækst i vandløbet, kan vandløbsmyndigheden iværksætte ekstraordinær vedligeholdelse. Det forudsætter dog normalt, at lodsejere fremsætter ønsker herom, og at det vurderes at have betydning for en væsentlig del af de berørte arealer. 16. Grødeskæring. Vandløbets grøde fjernes som hovedregel aldrig fuldstændigt, idet der efterlades grødebræmmer langs siderne af vandløbet, således at der dannes en strømrende, der skiftevis skal ligge i vandløbets venstre og højre side med en ½ bølgelængde på 5-7 gange vandløbsbredden jf. nedenstående figur. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned gennem vandløbet. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 25

26 Figur 3 Hvor bredden på illustrationen er den anførte vedligeholdelsesbredde. Strømrenden skæres i den bredde, der er angivet i afsnit 3.2, Tabel 3 og 4 under vedligeholdelsesbredde. Kraftig vegetation af Tagrør, Pindsvineknop eller Dunhammer kan dog skæres i fuld bundbredde. Grødeskæringen udføres så vidt muligt manuelt med le eller med motoriserede håndredskaber, men kan af sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager undtagelsesvis udføres med maskine. Den grøde, der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund. Den afskårne grøde opsamles og lægges op på vandløbets banketter. 17. Bredvegetation Bredvegetationen på sideskråninger og banketter skæres normalt ikke med mindre vandløbsmyndigheden skønner, at det er nødvendigt af hensyn til brinkens stabilitet. I den forbindelse tilstræbes det især at afskære dominerende vegetation på sideskråningerne af Bjørneklo, Rød Hestehov eller Stor Nælde (Brændenælde). 9. TILSYN 1. Tilsynet med vandløbet udføres af vandløbsmyndigheden. 2. Kommunen afholder på begæring offentligt syn over vandløbet. Syn holdes i oktober - november måned efter udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Dette syn kan udøves sammen med synsmænd, udmeldt af vandløbsmyndigheden. 3. Tilsynet tilrettelægges således, at lodsejerne og andre med interesse i vandløbet har mulighed for at deltage. Lodsejere og andre med interesse i vandløbet, der ønsker at deltage i synet, kan træffe aftale herom med vandløbsmyndigheden. Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 26

27 10. REVISION Dette regulativ skal senest optages til revision i år Endvidere kan regulativets bestemmelser om vedligeholdelse - som andre bestemmelser i øvrigt - tages op til revision inden den generelle revision i år Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 27

28 11. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN Regulativet har været bekendtgjort offentligt og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden den Regulativet er herefter endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen for Hals Kommune på mødet den Regulativet træder i kraft fra datoen for dets endelige vedtagelse. Hals Kommune, den Borgmester Bent Sørensen / Kommunaldirektør Erik Schmidt Regulativ for Stae Bæk med sidetilløb 28

29 REDEGØRELSE

30 September 2006

31 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrunden for regulativet Det planmæssige grundlag Vandløbenes kvalitet Vandindvinding Naturbeskyttelse Jordbrugsinteresser Retslige bindinger Konsekvenser Opmåling Vedligeholdelsesmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 3

32 1. Baggrunden for regulativet Den nuværende vandløbslov fra 1982 indeholder i forhold til den tidligere lovgivning om vandløb væsentligt ændrede bestemmelser om blandt andet vedligeholdelsen, idet der fremover skal tages hensyn til de miljømæssige interesser i vandløbene. Dette fremgår af lovens 1, hvor det anføres, at det med loven "skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand". Endvidere fremgår det, at "fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning". Dette betyder, at reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet: afvanding, miljø, fiskeri, jagt, sejlads osv. - og gerne således, at alle interesser i størst muligt omfang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning og hermed for regulativet findes bl.a. i Regionplan 2005 udarbejdet af Nordjyllands Amt. Regionplanen er amtsrådets overordnede plan, som angiver retningslinier for udviklingen i amtet. De forskellige forhold, der har særlig betydning for vandløbene, er uddybet i regionplanens afsnit om vandmiljøet og om arealressourcen. Det gælder retningslinierne for planlægning af - Vandområdernes kvalitet - Grundvandet - Naturbeskyttelse - Jordbrugsinteresser Denne planlægning danner sammen med vandløbsloven og Miljøstyrelsens cirkulære af baggrund for de forhold, der skal tilgodeses i regulativet. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 4

33 2. Det planmæssige grundlag 2.1 Vandløbenes kvalitet Nordjyllands Amtsråd fastlægger målsætninger for miljøkvaliteten i vandløbene. Dette er beskrevet i en såkaldt recipientkvalitetsplan, der med tilhørende oversigtskort indgår i regionplanen for Nordjyllands Amt. Recipientkvalitetsplanen indeholder målsætninger for anvendelsen af vandløb. Det betyder samtidig, at der er stillet krav til såvel vandkvaliteten som til vandløbenes fysiske kvalitet. Høj målsætning Lav målsætning A B1 B1 Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk B2 Opvækst og opholdsvand for laksefisk B3 Målsætning Fiskevand Kvalitet Ørreder pr. 100 m 2 Særligt interesseområde Afhængig Afhængig af øvrig af øvrig målsæt- målsætning ning I I-II, II I-II II I-II II II II-III D B4 Vandløb med I-II, varieret dyre- II og planteliv C Vandafledning Æstetisk tilfredsstillende Spildevandsafledning Æstetisk tilfredsstillende F Okkerbelastet Æstetisk tilfredsstillende yngel yngel store Vedligeholdelse Afhængig af øvrig målsætning Miljøvenlig Yngelopvæskt vand for laksefisk Miljøvenlig Miljøvenlig Karpefiskevand Miljøvenlig Miljøvenlig Ny rørlægning Tillades ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Tillades normalt ikke Vandind vinding 5-10 % 5-10% 10-15% 25% 5-10% Figur 1. Sammenhæng mellem recipientkvalitetsplanens målsætning og vandkvalitetskrav. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 5

34 Vandløbene i nærværende regulativ er fiskevandsmålsatte, det betyder at der er er krav til tætheden af ørredbestanden, og krav til forureningsgraden. Forureningsgraden bliver vurderet udfra Saprobiesystemet. Forureningsgrad I er den næsten uforurenet tilstand, forureningsgrad II er den svagt forurenet tilstand, og forureningsgrad III svarer til stærk forurening. Ifølge regionplanen skal alle fiskevandsmålsatte vandløb have en forureningsgrad mellem I til II- III. Stae Bæk og tilløb til Stae Bæk er målsat til at være egnet som opholds- og opvækstvand for laksefisk, B2-vandløb. Sidetilløbet Bjerrebækken er målsat til at være egnet til karpefiskevand, B3 vandløb. For at opfylde målsætningen som B2-vandløb er der krav til at ørredbestanden pr. 100 m 2 skal være et sted imellem store ørreder. For så vidt angår vandkvaliteten i hovedløbet for Stae Bæk er der krav til en forureningsgrad på II. Endvidere er der krav til miljøvenlig vedligeholdelse af Stae Bæk og sidetilløb. I perioden har der været gennemført forureningsundersøgelser i de forskellige amtsvandløb og kommunevandløb for at følge udviklingen i forureningstilstanden. Forureningsundersøgelserne er foretaget stationvis i vandløbene. I Stae Bæk på den nedre strækning har kravet til forureningsgraden været opfyldt mindst 1 gang i perioden På den øvre strækning i Stae Bæk har det bedste resultat i perioden været en halv forureningsgrad ringere end det fastsatte krav. 2.2 Vandindvinding Indvinding af grundvand eller overfladevand kan påvirke vandføringen i vandløbene og dermed vandløbskvaliteten. Indvinding af vand til vandforsyningsformål, herunder specielt til markvanding, indebærer formindsket vandføring og vandstand, som kan medføre skader på dyre- og plantelivet. På baggrund heraf er der i amtets kvalitetsplan for vandløb opstillet krav til den størst tilrådelige påvirkning af vandløbenes aktuelle medianminimumsvandføring ved det aktuelle indvindingssted. For Stae Bæk gælder, at den størst tilrådelige påvirkning må maksimalt udgøre 10-15% af vandløbets aktuelle medianminimumsvandføring. 2.3 Naturbeskyttelse For at kunne bevare det nordjyske landskab og natur i form af et alsidigt dyreog planteliv er der i regionplanens afsnit om naturbeskyttelse udpeget områder, som kræver særlig beskyttelse. Inden for naturområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er naturinteresserne, som især knytter sig til: Kildeområder, vandløb, vådområder, enge, overdrev og heder. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 6

35 Kulturhistoriske lokaliteter heraf nogle national og international klasse. Sikring af friluftslivets aktivitetsmuligheder. Stae Bæk gennemløber ikke et naturområde. 2.4 Jordbrugsinteresser Regionplanen søger gennem sit afsnit om jordbrugsplanlægning af værne om de gode dyrkningsjorde ud fra den betragtning, at det er en begrænset ressource. Indenfor jordbrugsområderne skal andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets investeringer i produktionsapperatet og mulighederne for en rationel landbrugsdrift. Stae Bæk er beliggende i et jordbrugsområde. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 7

36 2.5 Retslige bindinger Figur 2 Udpegning af beskyttet naturvandløb og okkerpotentielle områder for Stae Bæk og sidetilløb i henhold Nordjyllands Amt regionplan. Figur 3 Udpegning af vandløb som er omfattet af 2m bræmmebestemmelserne og udpegning af beskyttet naturområder for Stae Bæk og sidetilløb. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 8

37 2m bræmmer Stae Bæk er omfattet af 2 m bræmmebestemmelserne. Beskyttelsen er en forbudsbestemmelse i Vandløbsloven mod jordbehandling (dyrkning) gældende for en bræmme på 2 m regnet fra vandløbsbreddens øverste kant, hvor denne flugter med marken, langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Forbudet gælder også for jordbehandling, der ikke foretages i forbindelse med dyrkning. Figur 4 Beregning af 2 m bræmmen. Det er heller ikke tilladt at opstille nye hegn langs vandløb indenfor 2 m- bræmmen. Bræmmen på 2 m langs vandløb beregnes fra vandløbets øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånede terræn mod vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles, se Figur 4. Bræmmerne er udlagt for at beskytte vandløbsbrinkerne, men de har også betydning for beskyttelsen af vandløb og søer for udvaskning og udskylning fra de nærmeste arealer. Kommunen administrerer bestemmelsen langs kommunevandløb og langs private vandløb. For nærmere oplysninger om 2 m-bræmmerne henvises til Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer, fra Skov- og Naturstyrelsen, januar Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 9

38 Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter naturtyperne Heder, Overdrev, Strandenge og strandsumpe, Moser, Ferske enge, Søer og Vandløb. Beskyttet er søer over 100 m² og andre naturtyper over 2500 m². Sammenhængende områder, bestående af flere af disse naturtyper er beskyttet hvis det samlede areal er mindst 2500 m². Moser, sumpe og lignende er beskyttet uanset størrelse, hvis de ligger i tilknytning til en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb. Ca km offentlig og private vandløb er ved udpegning bekendtgjort i statstidende i 1984 omfattet af beskyttelsen. Disse vandløb er vist på kortet. Naturbeskyttelsens betydning for lodsejeren. På beskyttet natur kan lodsejerne forsat lovligt benytte sin jord som hidtil (driftsform før 1992), men intensivering og nye tiltag må ikke finde sted. For eksempel må enge og overdrev, der har været omlagt eller gødsket, forsat omlægges og gødskes i det omfang, det tidligere er sket. Drænrør og drængrøfter kan vedligeholdes som hidtil. Private vandløb og grøfter kan forsat vedligeholdes efter gældende regler. Følgende indgreb må eksempelvis ikke foretages: omlægning - tilplantning - opfyldning - ændring af dræningsforhold - nydræning og omdræning i større dybde - etablering af andeopdræt og lignende - udsætning af fisk - gravning af vandhuller - opstemning i vandløb - forøget gødskning - forøget sprøjtning. Amtet kan i særlige tilfælde efter ansøgning give dispensation til, at der foretages ændringer i den beskyttede natur. Vær opmærksom på. at selvom et beskyttet areal er pålagt fredskovs- eller landbrugspligt må det ikke tilplantes eller opdyrkes uden dispensation. Stae Bæk og tilløb til Stae Bæk er udpeget som 3 vandløb. Okkerpotentielle områder Okkerpotentielle områder er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 10

39 Udpegningen er sket i henhold til okkerloven fra De okkerpotentielle områder er opdelt i 4 klasser - afhængige af hvor svovlsure jordene er. Bestemmelsen har til formål at forebygge og bekæmpe gener fra okker i vandløb, søer og havet. Udpegningens betydning for lodsejeren. Hvis et areal ligger i et okkerpotentielt område betegnet som klasse I, II eller III, betyder det, at der ikke må udgrøftes eller drænes, før der foreligger en tilladelse fra Hals Kommune. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet, herunder ændring, vedligeholdelse, spuling samt rensning og reparation, hvorved grundvandsstanden sænkes. Området omkring Afløb fra Stae mose ligger i et okkerpotentielt område. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 11

40 3. Konsekvenser 3.1 Opmåling Vandløbene er opmålt af Miljøcenter Nordjylland i januar 2001 med tværprofiler for hver min. 175 m samt med tværprofiler af broindløb, broudløb og andre væsentlige bygværker. Udover tværprofiler er i en række mellempunkter opmålt vandspejl, dybeste punkt og terræn samt synlige tilløb. Kun de åbne strækninger af vandløbssystemerne er opmålt. For de rørlagte strækninger henvises til opmålingen fra det tidligere regulativer. Alle opmålte koter er angivet i meter over Dansk Normal Nul, hvilket svarer til højde over havet. 3.2 Vedligeholdelsesmæssige konsekvenser Ved fastlæggelsen af kravene til den fremtidige vedligeholdelse er der foretaget en samlet afvejning af opmålingsresultaterne, de hidtidige bestemmelser, målsætninger ifølge recipientkvalitetsplanen og Hals Kommunes vedligeholdelseserfaringer fra de senere år. Formålet med denne afvejning har været at sikre en uændret vandføringsevne i vandløbene samtidig med at vandløbene får bedre muligheder for at udvikle mere varierede fysisk forhold til gavn for vandløbsmiljøet. Disse afvejninger er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens cirkulære af 20. juli 1984, hvoraf det fremgår, at de nye regulativer bør tage udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand. For begge to vedligeholdelsestyper er der fastlagt bestemmelser om grødeskæring efter miljøvenlige principper. I særbestemmelserne for de enkelte vandløb er angivet breddemål for strømrenden efter grødeskæring. Ved fastlæggelse af strømrendebredden er der taget udgangspunkt enten i den hidtidige bundbredde eller i de faktiske dimensioner. På dette grundlag er der fastlagt følgende krav til den fremtidige vedligeholdelse: Stae Bæk og sidetilløb Det tidligere regulativ af 1987 var udarbejdet som et QH-regulativ for Stae Bæk, det vil sige at vedligeholdelsen blev styret af krav til vandføringsevnen. Vandføringsevnen var udtrykt ved en relation mellem vandføring og vandstand i 4 faste stationer i Stae Bæk. Sidetilløbene Tilløb til Stae Bæk, Bjerrebækken og Afløb fra Stae mose i det tidligere regulativ blev vedligeholdt på basis af en fastlagt geometrisk skikkelse. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 12

41 Den fremtidige vedligeholdelse af Stae Bæk skal ske ved at opretholde en bestemt vandføringsevne beskrevet ved et minimums tværsnitsareal. Minimums tværsnitsarealerne er beregnet som arealet under kravkoterne 30 cm, 60 cm og 110 cm over de teoretiske bundkoter. Så længe dette areal blot er til stede, kan vandløbsbunden antage en hvilken som helst skikkelse. Der skal først oprenses, når vandløbets tværsnitsarealer under de forskellige kravkoter er reduceret med over 10 % i forhold til minimums tværsnitsarealerne. Sidetilløbene fortsætter med at blive vedligeholdt efter geometrisk skikkelse, idet faldforholdene ikke er gode. 3.3 Miljømæssige konsekvenser I henhold til Regionplanen gælder det for alle vandløbene i nærværende regulativ at de skal vedligeholdes miljøvenligt. Med miljøvenlig vedligeholdelse er der skabt mulighed for en forbedring af de fysiske forhold i vandløbene og dermed for faunaens livsbetingelser. Vandløbene bliver ikke længere fastlåst i en bestemt skikkelse, men kan ved naturlige processer udvikle en større variation og en mere formstabil morfologi. Ved oprensning og grødeskæring i en slynget strømrende vil dannelsen af et dobbeltprofil fremmes. Vandføringen vil i store dele af året væsentligst foregå i det nedre profil, hvor de øgede vandhastigheder kan friskylle bunden for fine sedimenter, og hvor der vil være mulighed for dannelse af et regelmæssigt skifte mellem hølle og stryg Den efterladte grøde udenfor strømrenden er i sig selv gavnlig for faunaens livsmuligheder, og kan desuden opfange en del finkornet sediment og øge den næringsomsætning, der er knyttet til vandløbsplanterne og de mikroorganismer, der lever på planternes blade og stængler. Regulativets bestemmelser om en dyrkningsfri bræmme på mindst 2 meter og de begrænsede krav til kantslåning vil nedbringe sediment- og næringsstoftilførslen til vandløbet, og planternes skyggegivende effekt vil desuden beskytte mod høje vandtemperaturer i sommermånederne, til gavn for vandløbsfaunaen. Som helhed vil de nye vedligeholdelsesbestemmelser medvirke til, at vandløbenes fysiske tilstand er i overensstemmelse med dets målsætning. Redegørelse til regulativ for Stae Bæk med sidetilløb Side 13

42 Langholt Kommunegrænse Stae Bæk Afløbet fra Stae Mose Bjerrebækken Stae Bæk Tilløb til Stae Bæk Stae Stae Bæk Emne: Stae Bæk Hals Kommune Teknisk Forvaltning Borgergade Gandrup Telefon Fax Mål 1:20000 ID: nibli