Brug af tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne
|
|
- Frode Einar Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug af tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne Bachelorrapport Årstal: Januar 2014 Navne: Ditte Ohrt Jensen (142227) Natascha Marie Møller (142181) Mai Christensen (142101) Eksamens nr.: PS10EBACH40 Vejleder: Annli Falk Antal anslag: Engelsk titel: Use of tablets in the work with adults with mentally disabilities
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Redegørelsen... 4 Mennesker med nedsat funktionsevne... 4 Udviklingshæmmede generelt... 4 Udvikling... 5 Lov Serviceloven... 6 Digitale medier... 8 ipad/tablet... 8 App (software application)... 9 Hvad er MOBI:DO?... 9 Digitale medier i pædagogisk arbejde Kommunernes digitaliserings politik Pædagogens rolle i dag Fordele/ulemper Egen empirisk materiale fra praktikkerne Vores projekt Teori og analyse Situeret læring Situeret læring i forhold til vores projekt Zone for nærmeste udvikling Zonen for nærmeste udvikling i forhold til vores projekt Mestring og mestringsstrategier Mestring i forhold til vores projekt Oplevelse af sammenhæng Oplevelse af sammenhæng i forhold til vores projekt Livskvalitet Livskvalitet i forhold til vores projekt Flow Flow i forhold til vores projekt Perspektivering Brug af digitale medier i fremtiden Pædagogens rolle i fremtiden Konklusion Litteraturliste Bøger: Pjecer: Internetsider: Love:
3 Indledning I dag ser vi digitale medier alle steder i hverdagen ; derhjemme, på arbejde, i institutioner og i stor dele af fritiden. Det er især smartphones og tablets, der er blevet vores forlængede arm med hensyn til at gøre dagligdagen lettere. Der har længe været stor fokus på, om disse tablets og generelt digitale medier har for stor indflydelse eller optager for meget af vores tid. På det sidste er tabletten i den grad blevet et medie, der er hevet med ind i den pædagogiske praksis, hvor der den dag i dag stadig bliver diskuteret fordele og ulemper. Ulemper som inaktive børn, fordi de bruger tiden med ipad eller mangel på fantasi, fordi tabletten ikke overlader meget dertil. Men selvom der er ulemper ved brugen af de nye digitale medier, er der samtidig også et kæmpe potentiale til at bruge det som redskab i den pædagogiske praksis. Vi har i vores gruppe igennem hele vores uddannelse været meget optaget af disse nye digitale medier, og hvordan disse kan bruges sammen med forskellige grupper af brugere. I vores førsteårsopgave skrev vi om brugen af spillekonsoller i SFO er. I vores DKK skrev vi om unges brug af mobiltelefoner, og i vores pædagogikopgave skrev vi om, hvordan man kan bruge de sociale medier til at styrke mennesker med nedsat funktionsevnes sociale kompetencer. Netop fordi de digitale medier har været så stor en del af vores rejse igennem pædagoguddannelsen, var det oplagt, at også denne bacheloropgave skulle have samme tema. I denne opgave har vi derfor valgt at ligge vores fokus på, hvordan vi som pædagoger kan få brugerne til at bruge tablets, ikke kun som pause aktivitet men også som et hjælpemiddel i deres hverdag. Vi valgte lige præcis dette emne, da vi på baggrund af vores viden om, og erfaringer med tablets, apps og brugergruppen mennesker med nedsat funktionsevne, havde en antagelse om, at apps til tablets kan bruges som et pædagogisk redskab, så brugeren i højere grad kan mestre sit eget liv. Vi vil senere i denne rapport under egen empirisk materiale komme ind på, hvad vi bygger disse antagelser på ved at beskrive hvordan vi ellers har oplevet tablets blive brugt i vores praktikker med mennesker med nedsat funktionsevne. For at kunne undersøge vores problemformulering fik vi en aftale med aktivitetscenteret Bøgeskovgård om at komme ud til dem løbende og lave nogle små projekter med nogle af deres brugere. Herude blev vi introduceret til en ny app, de havde tænkt sig at undersøge om den kunne bruges i deres hverdag. Vi fik derfor lov til at afprøve denne app for dem og samtidig også få en prøveperiode på den, så vi kunne have den med til eksamenen. 3
4 Kort fortalt er dette en app, i hvilken man kan lave vejledninger til alt lige fra at vaske tøj, til hvordan man bager boller, lidt ligesom man kender fra scripts lavet af piktogrammer, der findes på de fleste institutioner. I rapporten starter vi med at beskrive hvad udviklingshæmmede er, og hvordan deres udvikling forløber sig, da det er denne brugergruppe vi har valgt at fokusere på. Vi kommer herefter ind på, hvilke paragraffer i serviceloven man tilgodeser ved at lave det projekt vi har startet op, og efter det kommer der nogle tekniske forklaringer, der beskriver hvad tablets, apps og Mobi:do er, lidt om hvordan tablets bliver brugt i det pædagogiske arbejde i dag, og hvilken rolle pædagogen har. Herefter vil vi redegøre for nogle af de teorier, der understøtter vores antagelse. Her starter vi med at forklare teorien om situeret læring af Lave og Wenger, dernæst kommer zonen for nærmeste udvikling af Vygotsky, mestring og mestringsstategier taget fra bogen KRAP, oplevelse af sammenhæng af Antonovskys, teori om livskvalitet og til sidst lidt om FLOW. Under hvert teoriafsnit vil der ligeledes være afsnit, der sætter teorien i forhold til vores projekt. Til sidst i rapporten er der en perspektivering over, hvordan man i fremtiden kan udvikle brugen af tablets i den pædagogiske praksis, og hvordan pædagogen skal forholde sig til dette i fremtiden. Til allersidst sluttes der af med en konklusion. Problemformulering Hvordan kan pædagogen bruge tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne med fokus på at lære brugeren i højere grad at mestre eget liv og hvorfor? Redegørelsen Mennesker med nedsat funktionsevne Udviklingshæmmede generelt Betegnelsen psykisk udviklingshæmning også kaldet Oligofreni, defineres bl.a. ud fra WHO s diagnoseliste som værende En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s. 99 l. 912) 4
5 Udviklingshæmning findes i flere grader og i dag inddeler man det i 4 typer, der har noget at gøre med i hvor svær grad, man er påvirket af tilstanden fra lettere grad til sværeste grad. Grader af udviklingshæmning: Lettere grad: IQområde Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. Middelsvær grad: IQområde De fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet. Sværere grad: IQområde Behøver vedvarende støtte og hjælp. Sværeste grad: IQområde under 20. Kan ikke klare daglige fornødenheder, kontinens, kommunikation eller mobilitet. Kræver vedvarende pleje. (Bøttcher & Dammeyer, 2010,s. 100) Man ved endnu ikke præcist hvorfor, man bliver udviklingshæmmet. men man mener, at det er på grund af organiske skader på hjernen, enten som følge af genetiske afvigelser eller skader under fødselen. De genetisk betingede sygdomme er blandt andet Downs syndrom, Fragilt x syndrom, Edward syndrom m.m. En del af de udviklingshæmmede har andre handicaps oveni deres indlæringsvanskeligheder, som samtidig skal tages højde for i det pædagogiske arbejde med personen. Disse handicaps kan for eksempel være autisme eller bare autisme træk, bevægelseshandicap eller sansehandicap. Den ting, der kendetegner en udviklingshæmmet allermest er indlæringsvanskeligheder. (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s. 102) Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke lige så hurtigt som andre og udviklingen stopper ved et lavere niveau. En måde hvorpå man kan måle, hvor udviklet en bruger er, er ved at lave en såkaldt Kuno Beller, hvor man går ind og vurderer forskellige områder af brugerens udvikling og derudfra kan lave et skøn over, hvilken udviklingsalder personen har på forskellige områder og til sidst i helhed. Det er blandt andet derfor, at man tit hører, at Lars er en udviklingshæmmet mand 54 år gammel, men har en udviklingsalder på 4 år. Udvikling Som beskrevet før er psykiske udviklingshæmmede kendetegnet ved at være forsinket eller mangelfulde i deres udvikling af evner og funktionsniveau. Der kan være meget forskel fra person til person på, hvor meget den udviklingshæmmede er sat tilbage i sin udvikling. Det vil 5
6 sige, at den hjælp man som udviklingshæmmet kan have brug for kan spænde lige fra kun at have brug for meget lidt for eksempel hjælp til at styre ens økonomi til at skulle bruge hjælp til alt, lige fra at gå på toilettet til at have social kontakt med andre mennesker. Selvom mennesker med udviklingshæmning har en lavere IQ og deres udvikling er mangelfuld eller langsom betyder dette ikke, at de ikke kan lære nye ting, det tager bare længere tid og kræver en større pædagogisk indsats og vedligeholdelse end normalt. Lov Serviceloven Kapitel 15 Formål 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. (Serviceloven 81) I det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, er der mange, der har behov for en målrettet indsats i forhold til punkterne i 81. Det er vigtigt, at der bliver set på, både den enkeltes livshistorie men også hvilke besværligheder/udfordringer, brugeren har. Det er ikke nok bare at forholde sig til, hvilken udviklingsalder eller diagnose der måtte være tale om, da den enkelte bruger kan have nogle kompetencer, der ellers ville blive overset. Vi må derfor også se med kritiske øjne på, om nogle hjælpemidler for mennesker med nedsat funktionsevne kan overse nogle af brugerens egne kompetencer og i den forbindelse måske ikke få opretholdt nogle af de evner, brugeren kan have. At forebygge at problemerne for den enkelte forværres må derfor også handle om at opretholde brugerens livskvalitet, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. For nogle brugere er det at have en funktion og det at have betydning i et bestemt miljø ( institution, arbejdsplads, bosted) en vigtig del af det at opretholde en livskvalitet. Her kan man lade dem indgå i f.eks. køkkenarbejde, indkøb eller 6
7 mange andre ting, hvor de sammen med andre, både indgår socialt men også som en arbejdskraft, der giver mening for den enkelte. Nogle er dog så fysisk funktionsnedsat, at det ikke er muligt for dem at deltage i fysiske aktiviteter. Her må man give den enkelte andre muligheder, der kan støtte dem i deres personlige eller fysiske udvikling. Det kunne være snoozelrum, der kunne give stimulans, eller muskeltræning der gør det muligt at forbedre den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, og det kan i praksis ses ved tilbud som aktivitetscentre, botilbud, fritidsaktiviteter som ridning, svømning dans m.m. og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Overordnet skal denne paragraf styrke brugeren i at være aktivt deltagende i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration for at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen skal også ses som en helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor omsorg, pædagogisk støtte, træning, uddannelses og beskæftigelsesmuligheder tænkes sammen. Som pædagog må man i denne sammenhæng tænke alle dele af den enkeltes komplekse livssituation ind for at kunne støtte brugeren bedst muligt. Det er derfor også vigtigt, at man sammen med brugeren finder frem til den bedste løsning. Dette af respekt for den enkeltes værdighed. 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.1) (Serviceloven 1) 7
8 1stk. 2 siger altså, at personer med nedsat funktionsevne skal støttes i at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Vi som pædagoger skal arbejde os hen imod netop at få øje på brugerens behov og i særdeleshed også brugerens eget ønske. Stk 3. hjælpen tilrettelæggelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Vi som pædagoger må have fokus på, hvordan vi kan efterleve dette krav. I serviceloven 112: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet, stk. 2: i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. (serviceloven 112) I praksis må vi som pædagoger have for øje, hvad disse hjælpemidler kan være. Samtidig må vi også støtte brugeren i at gøre krav på disse hjælpemidler. Det er i mange tilfælde ikke muligt for brugeren at sætte sig ind i, hvad der er af hjælpemidler, og her må vi være kompetente. Det er lige præcis disse paragraffer at vi i forbindelse med vores projekt beskæftiger os med. Især paragraf 1 stk 2, hvor vi går ind og introducerer et hjælpemiddel, der kan lette den daglige tilværelse og derved også forbedre livskvaliteten, som vi skriver mere om senere. Digitale medier ipad/tablet En tablet er en computer, uden et fysisk tastatur. Det er følsom overfor berøring, og man bruger fingrene til at skrive direkte på skærmen. Derfor bruger man også fingrene til at agere mus. Dog kan man købe tastatur, hvis man hellere vil det. En tablet er ikke særlig stor/tung, og den er derfor meget nem at have med sig. Tablet'en er klar til brug så snart den er opstartet og er derfor hurtigere tilgængelig end en computer. Programmer installeres ikke som man gør på en PC. Programmerne, som kaldes apps, downloades direkte til tablet'en fra itunes store eller googleplay. Tablets kan købes i 8
9 forskellige varianter. Nogle har indbygget WiFi og 3G (dataabonnement), eller kan man få tablet'en kun med WiFi. Fordelen ved også at have 3G er, at man kan være på nettet alle steder, og derfor er man ikke afhængig af at være på steder med trådløst net. En tablet er udstyret med 2 kameraer. Et på skærmsiden, som f.eks. kan bruges til videoopkald og et kamera på bagsiden, der kan bruges til at tage fotos og optage video. Derudover er en tablet udstyret med mikrofon og højtaler. Dog skal man være opmærksom på, at en tablet ikke understøtter java som bruges på sider man logger ind med nemid. Der findes dog nogle apps til F.eks eboks og netbank. En ipad er en tablet lavet af firmaet Apple og lige nu den mest populære af alle tablets. ( eg%20bruge%20en%20ipad%20til.pdf fundet d. 19/1113) App (software application) En app (applikationer), er små enkle softwareprogrammer der virker på tablets og smartphones. Programmerne har enkle funktioner som F.eks. en direkte adgang til en hjemmeside, og de er udviklet til at udfylde brugerens behov på en tablet. Udover det, kan man downloade spil til underholdning, skriveprogram, aktuel vejrudsigt fra hvor man befinder sig eller tilbudsreklamer samlet et sted. Nogle apps er ikke tilgængelige uden internet, mens andre ikke behøver internet for at kunne bruges. ( fundet d. 19/1113) I vores projekt har vi valgt at bruge en app, der hedder mobi:do der er udviklet til at gøre dagligdagen lettere for mennesker med nedsat funktionsevne. Hvad er MOBI:DO? Mobi:do er udviklet til at give borgere med kognitive udfordringer et værktøj til, hvordan hverdagen kan blive mere struktureret, det er en app, der fungere til både smartphones og tablets. Nogle af de effekter Mobi:do skulle give er: Gøre borgere mere selvhjulpne i praktiske opgaver(egenmestring), i og uden for hjemmet Give mindre papirarbejde for personalet ift. remindere og huskesedler 9
10 Opnå mere ensartet brug af hjælpemidler eks. i forbindelse med forflytninger Få bedre struktur for personalet og borger Frigøre mere tid til sociale aktiviteter Mindske sårbarheden ift. støttepersoners fravær Fremstille digital dokumentation af arbejdsprocesser til personalet Give borgeren medindflydelse på egen dagligdag De guides, man laver via app en, kan tilpasses nøjagtigt som brugeren har behov for, altså er det ofte en individuel sag, hvordan guiden skal tilpasses netop den borger, man har med at gøre. Opgaverne laves som guides, som opbygges på PC eller på en tablet, og man laver en helt individuel arbejdsbeskrivelse til den enkelte opgave. Hver borger kan derfor få et værktøj, der passer til det funktionsniveau de er på, på en smart og intelligent måde, som er i god tråd med tidens trend. Mobi:do bliver i dag blandt andet brugt til dagsstruktur, lektielæsning, madopskrifter, tøjvask osv. Det bliver primært anvendt i forhold til ADHD, Autismespektrum, senhjerneskade, demens og udviklingshæmmede. Men i nogle organisationer bruges det også til overlevering af informationer. Mobi:do er nemt at bruge, man betjener det blandt andet gennem QRkoder, hvor man scanner en kode direkte på ens smartphone/tablet og får så guiden frem med det samme. Hvis man går ind og ændrer i guiden, behøver man ikke at udskifte den printede QRkode, da det stadig er den samme. Ved at programmet er nemt at anvende, gør det det muligt for pædagogerne/personalet at koncentrere sig mere målrettet om det pædagogiske arbejde og ikke hænge fast i de praktiske opgaver, da borgeren ved hjælp af app en kan blive mere selvhjulpen. ( fundet d. 29/1113) Digitale medier i pædagogisk arbejde De digitale medier er i højere grad blevet en del af dagligdagen i hjemmet og daginstitutionerne. En undersøgelse fra KMD analyse viser at digitaliseringer i høj grad er vigtigt at indføre i institutionerne, da det er en helt naturlig del af børnenes barndom. Man mener, at det er med til at kunne støtte børns udvikling, blandt andet fordi at det gør dem rustet til den mediekultur, der er på skoler, som man forventes at kunne mestre. 10
11 I mange børnehaver og vuggestuer findes allerede medieteknologi, som i forskellig grad bliver brugt sammen med børnene, man forventer dog også en øget investering på dette område inden for de kommende år. Det interessante er, at man dog i under halvdelen af de institutioner, der har indkøbt it- udstyr, har en strategi for, hvad man egentlig skal bruge det til i det pædagogiske arbejde. I mange kommuner landet over har man sendt pædagoger på kursus i, hvordan man kan udnytte ipads i det pædagogiske arbejde, hvor der både indgår leg og udvikling. Netop for at undgå at ipad bliver en aktivitet, der intet formål har, men at det kan bruges til læring og udvikling af barnets kompetencer. ( fundet d. 22/1113) Fra egen erfaring med praktik på en specialskole for mennesker med nedsat funktionsevne bruger man ipads og computer i undervisningen til at lære børnene nye ting på en anderledes måde. Blandt andet gennem små spil, hvor man lærer at tælle, lægge tal sammen eller få læst en historie op. Ud over undervisning er ipad også brugt som en pauseaktivitet til nogle af de børn, der har svært ved at koncentrere sig i længere tid, der fungerer ipads som en pause fra andet skolerelateret arbejde, og barnet bestemmer her selv hvad han/hun vil lave på ipads. Gennem andre erfaringer fra praktikker på henholdsvis et aktivitetscenter og et bosted for autister, har vi erfaret at digitale medier er blevet brugt i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. Blandt andet har vi brugt ipad til autisterne, som et forsøg på at digitalisere deres boardmaker med skemaer og kalender, mens der for andre har været et behov i forhold til at kunne tage tid og angive alarmer. Disse erfaringer vil vi komme nærmere ind på senere i denne rapport. Kommunernes digitaliserings politik Selvom de nye digitale medier endnu ikke er blevet fuldt ud inkorporeret i den pædagogiske praksis, er det noget som de forskellige kommuner er begyndt at satse på. Dette kan man se ved, at den økonomiske støtte til indkøb af diverse nye teknologier er blevet forøget og ved at kommunerne har startet flere forsøg op, der har til formål at afprøve ny teknologi og udarbejde metodebøger til disse. For eksempel har Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Faurskov kommune kørt et forsøgsprojekt kaldet Projekt virtuel bostøtte, som går ud på at bruge diverse digitale medier til at støtte mennesker med psykiske eller fysiske handicaps. I 11
12 praksis har det fungeret ved at kontaktpædagogerne, udover den almindelig fysiske bostøtte, har kunnet have samtaler over internettet ved hjælp af webcams og på den måde har de kunne give en mere differentieret og målrettet bostøtte, der samtidig også kunne følge borgeren, så de kunne få støtte, også selvom de er på ferie. ( fundet d. 20/ ) Et andet eksempel kommer fra Herning kommune hvor Center For Kommunikation har igangsat et projekt, der har til formål at undersøge, om diverse IThjælpemidler kan hjælpe brugere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. Løsningen går ud på at undersøge, hvilke produkter der findes, der kan hjælpe borgeren med at kompensere for sine kognitive handicaps. ( fundet d. 20/ ) Udover disse projekter har kommunerne også udbudt diverse kurser, der omhandler denne nye velfærdsteknologi. I Aarhus kommune bliver der f.eks. udbudt et kursus, der omhandler ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kurset er en del af nogle Temadage, der foregår i foråret 2014 og hedder Teknologi i praksis. ( fundet d. 20/122013) Pædagogens rolle i dag Den digitaliserede verden er blevet en, stort set, integreret del i institutionerne. Teknologien er kommet for at blive. og det er derfor vigtigt, at pædagogen forholder sig til, hvordan disse digitale medier skal integreres i daglig praksis. Pædagogen er nødt til at gøre sig bekendt med digitale medier for at kunne vejlede og guide brugerne på bedst mulig vis. Det digitale medie, tablet en er i den grad blevet en favorit, især hos børn. Man må ikke undervurdere børns evner i forhold til denne teknologi, og man må heller ikke tage det fra dem, da det er blevet en så naturlig ting både derhjemme og i institutionerne. Nogle kommer fra ITfattige hjem, mens andre er vant til brugen af teknologien i hjemmet. Men som pædagoger har vi en forpligtigelse til at introducere dem for den nye teknologi, så de kan håndtere det på længere sigt, f.eks. i skolen, mener Lars Friis Laursen, leder af daginstitutionen Valhalla i skive. (Børn og unge 2013) Teknologien kan hyldes på mange måder, men vi må ikke glemme, at de digitale medier ikke skal erstatte den pædagogiske praksis, men være en del af den. Børn har stadig 12
13 brug for at komme ud i naturen eller lege med klodser på helt gammeldags vis. Pædagogen må kunne sætte de rette rammer. I forhold til mennesker med nedsat funktionsevne er tablet en også blevet en del af praksis. Vi må forholde os til, hvad det er den tablet kan, som man ikke kunne før, og hvad det er der gør, at vi gerne vil integrere en tablet i praksis. Altså hvad er formålet? En af pædagogens roller i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne og tablets er, at støtte dem i brugen af digitale medier f.eks at logge ind med nemid. For nogle, kan brugen af tablets ligefrem gøre hverdagen nemmere samtidig med, at pædagogen får tid til andre pædagogiske opgaver. Men det er vigtigt, at det er pædagogen, der går foran for at støtte brugeren. Fordele/ulemper Tablet'en har gjort sit store indpas i den pædagogiske og undervisende praksis. En af fordelene ved en tablet er, at den er lille, nem at have med sig, lynhurtig til at starte op og så er den nem at bruge. I Hillerød kommune har man startet et projekt "vrist værdien ud af din tablet", som kører frem til november Projektets formål er at øge kommunikation og selvstændighed hos borgere med psykiske lidelser, hjerneskade eller udviklingsmæssige forstyrrelser. Det er pædagoger fra bo og dagtilbudscentre, der skal prøve det af. Et udgangspunkt for projektet er, at teknologien i en tablet er så enkel, at det er et såkaldt velfærdsteknologisk springbræt til øget selvstændighed og deltagelse for en stor gruppe mennesker med behov for støtte i hverdagen. Der er apps til flere formål; nogle har brug for en app, der kan gøre kommunikationen i hverdagen lettere, andre har brug for en app til at huske praktiske ting i hverdagen. F.eks hvordan man vasker tøj eller huskeliste til indkøb. Men der er også apps, der fungerer som underholdning, som samtidig har den funktion, at bygge op om socialt samvær. ( hil.dk/nyt/tabletsskalstotteborgereispecialtilbud.html fundet d. 8/122013) På botilbuddet Krogen i Varde, for unge udviklingshæmmede har der også været stor begejstring for brugen af tablet'en. Afdelingsleder Britt S. Mauritzen fortæller at ipad'en erstatter hjælpemidler som de unge nødig vil hive frem i bussen og andre steder, fordi det signalerer handicap. 13
14 Nogle unge på Krogen har svært ved at læse og skrive og i den forbindelse, kan tablet'en give nye muligheder for kommunikation. Ydermere kan tablet'en være hjælpemiddel til at huske på, hvad der skal pakkes til f.eks. weekendbesøg m.m. "Det er helt sikkert med til at give øget livskvalitet og glæde, og de unge er både motiverede og interesserede i at bruge teknikken," siger Britt S. Maurtizen. ( ungeudviklingshaemmedeselvhjulpne/ /artikler/ Fundet d. 8/122013) Formanden for social og sundhedsudvalget Erik Buhl (V) er også positiv over de muligheder, tablets kan give i den pædagogiske praksis og ser også store muligheder på andre områder. "Det er sat i værk for en bestemt målgruppe, men der er ingen tvivl om, at mange andre vil kunne bruge erfaringerne. Det gælder eksempelvis borgere, der er i første fase af en demenssygdom eller af andre grunde har funktionsnedsættelse. Det er helt klart livskvaliteten, der er vores indgang til det hele, men det er også en nødvendighed, hvis vi skal blive ved med at have råd til at bruge offentlige kroner, der hvor behovet er størst. Kan vi spare nogle hænder til praktiske opgaver, kan vi bruge dem på noget andet, for teknologien kan selvfølgelig ikke erstatte det sociale og menneskelige samvær," siger Erik Buhl. "Varde Kommunes velfærdsteknologipulje har finansieret ipads til Krogens beboere og medarbejdere, men fremtidige brugere skal betale selv," understreger Erik Buhl. ( / /artikler/ Fundet d. 8/122013) Det er netop en fordel for personale, at tablets kan benyttes af brugere, der er i stand til håndtere en tablet selv. Dette giver mulighed for, og luft til, at pædagoger faktisk kan være pædagoger, hvor det sociale og menneskelige samvær er i højsædet. Der er virkelig mange muligheder og fordele i brugen af tablets. Men der findes også ulemper. Da tablets er et forholdsvist nyt medie bliver der af mange kommuners pulje til velværdsteknologiske projekter finansieret prøveforløb med tablets i samarbejde med pædagoger. Disse penge går til et godt formål, men hvad sker der, når prøveforløbene er slut? For i følge Erik Buhl, skal fremtidige borgere selv betale. Man kan frygte, at det bliver en begrænsning for nogle brugere, da dette medie ikke er specielt billigt. Ydermere må der også 14
15 tages stilling til, i hvilken grad tablet'en skal overtage praktiske ting for brugerne. Hvis dette medie bliver så udbredt, at de fleste praktiske ting kan hjælpes med en tablet, kunne man også frygte at myndighederne går ind og vurderer, at der ikke er brug for så mange pædagoger på institutionerne. Dette er måske sat på spidsen, men vi må ikke undervurdere, at alt går i en digitaliseret retning og med tablet'ens indpas også i en effektiviseret retning. Som pædagog skal man også huske, at tablet'en ikke skal sættes i stedet for brugerens egne evner og kompetencer. Det skal fagligt vurderes om brugeren i det hele taget har brug for en tablet til at vaske tøj eller andet. Hvis brugerne altid fra start af instrueres i at benytte en tablet, understimuleres brugerens egen kompetence måske, hvilket ville være fatalt. På en specialskole for elever med multiple funktionsnedsættelser er der også påpeget fordele og ulemper ved brugen af tablets. Særligt knyttet til eleven Maria. Med app'en memory book diary & journal (MD) er det blevet muligt for Maria at vise billeder fra hendes hverdag og weekender derhjemme. Som skolen selv kalder det; Maria har fået en stemme. Til billederne er der knyttet kommentarer som F.eks. " Maria har sovet godt". Læreren læser op, mens eleverne kan følge med på billederne. Marias udfordringer er at bearbejde, lagre og fremkalde oplevelser og informationer. Så ipad'en kommer til at fungere som en ekstern hukommelse. Under oplæsningen kan Maria finde på at trykke på skærmen, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt og derfor flytter læreren Marias hånd. Derpå kan man sige, at Maria passivt må se til, mens læreren viser de andre elever, hvad Maria har lavet derhjemme. Med andre ord, bliver Maria umyndiggjort i "sin egen forestilling". For Maria, der har tre mindre brødre, kan hun hurtig blive overset af forældrene, men MD giver også mulighed for, at forældrene og hele familien samler sig omkring Maria, der med ipad'en kan vise familien, hvad hun har lavet i skolen. Værdien ved dette er, at Maria er "nogen". Marias forældre overvejer at erstatte MD med en instagramprofil. ( et medie, hvor der kan lægges billeder ind af ens eget liv, i stil med facebook). Med sådan en profil kan den øvrige familie, der bor langt væk, følge med i, hvad der sker i Marias hverdag. Problemet består i, at Maria ikke har forståelse for tid og rum og med sådan en forskydning, har familien mulighed for at kommentere på billederne, når Maria ikke er til stede. Altså endnu passivisering for Maria. Med MD kan hun selv følge med, og vise det hun selv synes er spændende. MD er en app, der giver mening for Maria. Instagram eller andre lignende programmer er mere for andres skyld end for Marias egen. 15
16 ( fundet d. 8/122013) Egen empirisk materiale fra praktikkerne Ditte: På Hadsten aktivitetscenter var der ipads som brugerne kunne bruge, hvis de havde lyst. Det var ret nyt, at der var ipads eftersom Hadsten og Hammel lige var flyttet sammen i nybyggede lokaler og i den forbindelse, havde man bestemt sig for at få indført et ITrum og få indkøbt nogle ipads. Derfor var det begrænset, hvad de blev brugt til, ud over at spille. Men det havde nogle af brugerne til gengæld stor glæde af. En af de kvindelige brugere var især glad for app'en Talking Ginger. Spillet gik ud på at passe en rød kat. Den skulle både mades, hjælpes på toilet, hjælpes i bad og lægges til at sove. Derudover kunne man få den til at spinde, hvis man med en finger kørte over kroppen på katten, ligesom når man kæler med en rigtig kat. Til gengæld kunne man også slå den, så der kom en negativ reaktion fra katten. Udover det, kunne katten gentage det man sagde, bare med en nærmest musestemme. Det gjorde hun rigtig meget og grinte højt, hver gang den gentog. En anden episode var en mandlig bruger. Han var selv i overvejelsen, om han skulle anskaffe sig en ipad eller en computer. Han var derfor interesseret i at prøve vores ipad. Han ville rigtig gerne spille 7 kabale, for det spillede han også derhjemme. Men der gik ikke mange minutter før han gav op. Det skal siges, at den mandlige bruger havde dårligt syn, og jeg tænker det kan være én væsentlig årsag til, at han ikke kunne opretholde interessen. Derudover tænker jeg også, at når man spiller 7 kabale på en ipad, er der ikke mulighed for at fifle (snyde) med kortene så kabalen går op, hvilket tendensen kunne være, når han spillede hjemme. Mai: På Stensagerskolen bruger man ipads til mange forskellige formål, både i skolen som et læringsredskab og i SFO en som et aktivitetsredskab. I skoletiden er der nogle børn, der har brug for meget veksling mellem, hvad de skal lave af skolearbejde for at kunne koncentrere sig, derfor bliver ipads især brugt til disse børn. F.eks. en dreng med svær ADHD, har meget svært ved at koncentrere sig som andet end Youtube og computerspil, til ham er ipad en rigtig god ide, da han er rigtig glad for de digitale medier, han laver både matematik og dansk 16
17 opgaver på ipad. En anden elev i klassen bruger ipad som kommunikationsredskab, hun har intet sprog og bruger som oftest tegn til tale, men når hun skal forklare, hvad hun har lavet eller skal lave hjemme, så bruger hun gerne billeder, som hun har til at ligge på hendes ipad. Ud over at være et lærings og kommunikationsredskab i skolen er det også en god pause aktivitet for børnene, en slags belønning når de har arbejdet hårdt. I SFO en bliver ipads mest brugt som et aktivitetsredskab, hvor børnene selv vælger hvad de vil lave på ipad. Men ud over det bliver ipad en også brugt hver eneste fredag, hvor jeg havde filmprojekt med 4 børn. Dette projekt gik ud på, at vi filmede på ipads forskellige steder rundt omkring skolen, f.eks. i skoven, på legepladsen og ved søen. Hver fredag samlede vi de små klip, vi havde filmet og viste filmene til de andre børn, når der var fredagscafé. Natascha: Jeg har i begge mine praktikker været så heldig at være kommet til at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, henholdsvis i en praktik med udviklingshæmmede voksne og en med voksne mennesker med autisme. I min første praktik var tablets endnu ikke særlig udbredte. og det tætteste jeg som pædagog kom på en, var når en beboer skulle have en ny smartphone. I min anden praktik var det til gengæld helt anderledes. Her havde de fleste beboer selv en ipad, og pædagogerne var begyndt at lege med tanken om at bruge disse digitale redskaber i det pædagogiske arbejde. Det første projekt vi startede op var at bruge ipad'en som en slags kalender/skema. Her fandt vi en app, hvor der kunne laves et skema for dagen, der var visuelt og dynamisk. Det smarte ved dette var, at brugeren selv kunne være med til at lave sit skema og tage billeder, der skulle sættes ind. Derudover kunne man inde i sit skema også vedhæfte scripts, således at når der for eksempel stod, at han skulle tage til fodbold, så kunne han få en vejledning i, hvornår han skulle gå, hvad han skulle huske og hvilke busser han skulle tage. Udover at bruge ipad en som redskab til at køre skema på startede vi også et forsøg op, der gik ud på at bruge ipad en som et kommunikationsredskab til en bruger uden sprog. Meningen med forsøget var, at brugeren skulle kunne bruge ipad en til at kommunikere med omverdenen på. I første omgang skulle denne bruger lære at trykke ja/nej på ipad en, da vi havde ret svært ved at forstå, om han mener det ene eller det andet. Ønskerne for slut resultatet var, at brugeren til sidst ville kunne trykke på forskellige billeder på skærmen, der ville kunne hjælpe ham med at videregive det budskab, han ønsker formidlet. 17
18 Vores projekt I vores projekt havde vi lavet en aftale med Bøgeskovgård Aktivitetscenter for voksne mennesker med nedsat funktionsevne. Thomas, som er pædagog på aktivitetscentret, havde hørt om vores projekt og ville rigtig gerne være med til det. Vi ville gerne undersøge, om man kan bruge en tablet som et redskab til at støtte mennesker med nedsat funktionsevne til at mestre eget liv. Til det havde vi fundet app en mobi:do, som redskab til undersøgelsen. I samarbejde med Thomas fandt vi ud af, hvilke områder der ville være brug for støtte til. Den første guide vi lavede var til institutionens store kaffemaskine, da der ofte var problemer med doseringen af kaffepulver. Thomas havde fundet en bruger, (Hans) som kunne have glæde af at afprøve vores app. Hans var både med til at tage billeder til guiden, sætte guiden sammen og afprøve den. Hans havde i forvejen kendskab til brug af ipad, og han var lynhurtig til at forstå konceptet. Han havde aldrig prøvet at lave kaffe på den store kaffemaskine før, derfor fik vi påvist, at vores guide virkede. Dog var der et par steder i guiden, der skulle justeres, som vi fik lavet, efter han havde afprøvet den. Vores guide er meget udpenslet, og derfor er den brugbar for mange brugere på aktivitetscentret. Især til Hans, der havde nogle autistiske træk, der gjorde, at han godt kunne lide, når tingene var meget konkrete. Efter vi havde set ham prøve guiden, kunne vi som sagt dog konkludere. at vi måske havde lavet den lidt for konkret til hans brug, så derfor slettede vi nogle af trinene. så den endte med at passe bedre til hans behov. Derfor er mobi:do et godt program, da det kan justeres efter brugernes individuelle behov. Vi afprøvede også vores guide til kaffemaskine på en anden bruger, der også havde et stort kendskab til ipads. For hende (Trine) var den udpenslede version perfekt til hendes behov. Trine virkede meget usikker da hun afprøvede app en, men hun havde ingen problemer med at følge guiden, så hun fik lavet kaffe. Derudover kunne der på aktivitetscentret også være behov for en guide til et træningsprogram, da mange af brugerne benytter sig af de træningsfaciliteter, der er på stedet. For at brugerne kan benytte disse træningsfaciliteter skal der altid være en pædagog til at hjælpe brugerne igennem de forskellige maskiner. Dette skulle de, fordi brugerne har meget svært ved at holde fokus på deres træning, og fordi de ikke alle sammen ved, hvordan maskinerne skal bruges. Derfor kunne det også her være relevant med en mobi:do guide. 18
19 I guiden til træningsmaskinerne lavede vi små filmklip af, hvordan maskinerne fungerede, samt en kort præsentation af, hvad maskinerne hver især gavnede, f.eks. lår og kondi. I dette tilfælde var det os, der tog billederne, da vi gerne ville have brugeren, (Pernille) på maskinen, mens vi optog. Denne guide fik vi prøvet af dagen efter. Det fungerede fint, og hun kunne sagtens forholde sig til maskinerne og ipad en på samme tid. I denne guide brugte vi alarmfunktionen med et interval på 2 minutter for hver af de tre maskiner, så behøvede der ikke længere at være en pædagog tilstede bare for at tage tid ved de enkelte øvelser. Træningsprogrammet var lavet til, at man skulle op på hver maskine to gange, og dermed var træningsprogrammet på 12 minutter. Her har vi reflekteret over, at et sådan træningsprogram sagtens kan udvikles. Både med hensyn til øvelser og tidsintervaller. Teori og analyse Situeret læring Situeret læring kan beskrives som kontekstuel læring. Altså noget man lærer i den situation, man står i. Men det er vigtigt at skelne mellem læring og undervisning, da sidst nævnte mere er videns overførsel fra et individ til et andet eller flere. Derudover rummer det både et kognitivt og et socialt aspekt, og det finder sted i sociale praksisfællesskaber. Teorien er udviklet af Jean Lave og Etienne Wenger. Situeret læring bygger på mesterlæreprincippet, hvor den nye lærer af de erfarne og dermed går fra at være legitim perifer deltagende til at være fuldt ud deltagende. Derfor forekommer situeret læring også i praksisfællesskaber og i det hele taget, foregår læring helt automatisk mange steder i dagligdagen. Legitim perifer deltagelse betyder, at man som uerfaren ikke kan være med i aktiviteter på lige fod med de erfarne. Derfor er man kun legitim perifer deltager, indtil man har observeret nok til at kunne deltage på lige fod med de andre. Når man har observeret nok og er blevet erfaren, er man så blevet fuldt ud deltagende i aktiviteten. Teorien bryder med forestillingen om, at læring kun sker igennem undervisning, da dette er en videns overførsel. Læring sker også igennem daglige aktiviteter og i praksisfællesskaber. Ved mesterlæreprincippet hvor man som uerfaren bygger sin egen erfaring op, lærer man i denne proces også noget om sig selv ud fra den sociale kontekst og de færdigheder, man tillærer sig. Herudover opbygges der også en rangordning i forhold til, at man bygger noget op 19
20 i den socialkulturelle praksis. Situeret læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt. Ved at eleverne bliver inkluderet i et socialt fællesskab, får de adgang til både en social og kognitiv læreproces, hvor de uerfarne, gennem gentagelser og imitationer, opnår større erfaring og ekspertise, der med tiden gør dem til de erfarne. Det vil altså sige, at de uerfarne befinder sig ude i periferien af et fællesskab og bevæger sig langsomt ind mod midten af dét, man kan kalde for fuld deltagelse. Der er altså tale om elevernes skiftende placeringer i fællesskabet, om elevernes læringsbaner og forskellige slags medlemskaber i fællesskabet(lave & Wenger 2003: s. 3140). Hvis man skal forholde sig til teorien i praksis, kan man F.eks. se på hvor disse praksisfællesskaber befinder sig, eller hvor/hvordan de opstår. Samtidig kan man finde ud af, hvad der sker i disse fællesskaber. Man kan også sørge for, at man i de daglige aktiviteter både lader nye (uerfarne) og gamle (erfarne) deltage. Et praksisfællesskab kan opstå af sig selv uden at være fremprovokeret af pædagoger. Til gengæld kan man også have fokus på en eller flere brugere, der kunne have glæde af at udvikle bestemte færdigheder og dermed bruge teorien som redskab/middel til at forbedre brugerens læring. Situeret læring i forhold til vores projekt I vores projekt brugte vi teorien om situeret læring i den forstand. at vi valgte. at brugerne skulle lære deres nye færdigheder i situationen. Vi startede allerede med at inddrage brugerne i udfærdigelsen af guiden. Dette gjorde vi, så brugerne kunne få en følelse af at være med i projektet lige fra starten og være en del af vores fællesskab. Vi havde selvfølgelig en større viden om brugen af ipads, og hvordan man lavede guiden, end de havde, hvilket gjorde at vi jævnfør teorien blev mestrene i relationen, og brugerne mere blev legitim perifer deltagene, men jo længere vi kom ind i projektet, kunne vi se, at brugerne blev fuldstændig deltagende og kom i en position der gjorde, at vi sagtens kunne, se at de i fremtiden kunne blive mestrene, der lærte deres nye kompetencer videre til andre brugere i andre praksisfællesskaber. Zone for nærmeste udvikling Lev Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling handler om både udvikling og undervisning. Når man taler om udviklingszone, knytter man forståelsen af brugerens psykologiske og sociokulturelle udvikling til undervisningsprincipper. Vygotsky har generelt 20
21 en positiv tilgang til den enkelte brugers mulighed for læring, og han siger, at de socialt skabte læringsbetingelser har en kæmpe betydning i afgørelsen. Han mener dog også, at brugers kompetencer ikke udelukkende kan ses ud fra det udviklingsniveau brugeren befinder sig på, da man kan forstå brugerens kompetencer fra to synsvinkler. På den ene side er det en konsekvens af de kognitive processer, som allerede har fundet sted, men i en relation til udviklingsniveauet vil man kunne se potentiale til udvikling. Den potentielle udvikling er et niveau som er inde for rækkevide for brugeren og som er tilgængeligt og under nogle omstændigheder kan nås. Vygotsky mener, at brugeren sammen med en pædagog eller en anden kompetent person kan yde mere, end det kan klare på egen hånd, og måske ville det som brugeren har brug for hjælp til i dag, kunne klares på egen hånd i fremtiden. Samarbejdet mellem betydning i den aktuelle problemløsningssituation er ikke det vigtigste, men det vigtige er det potentiale, der er for den videre udvikling og læring, der ligger i samarbejdet mellem bruger og pædagog. Når der er en fælles handling mellem bruger og pædagog i situationer med problemløsning, indebærer det ikke kun, at det er brugeren, der får hjælp. Det er den læring, der sker igennem samarbejdet der har en vigtigere betydning. Vygotsky mener at udviklingen sker gennem læring, og at der i mange tilfælde kan siges, at læring styrker udviklingen. (Bråten, 2006, s ) En måde at forklare Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling er Jerome Bruners term stilladsering, som er et svar på fremstillingen af zone for nærmeste udvikling. Bruner bruger begrebet fra bygningsindustrien, hvor et stillads er en støttestruktur til reparationer af bygninger, og når man er færdig med arbejdet, fjerner man stilladset igen. Han låner ordet for at forklare, hvordan den interaktionsmæssige støtte, igennem dialog mellem en bruger og voksen som den voksne skaber kan maksimere fremvæksten for, hvad der sker inde i personen. Stilladsbygningen foregår således gradvist og fjernes, når brugeren selvstændigt kan beherske den givne opgave. Pædagogen eller den kompetente skal kunne støtte læringen og gøre den interessant. De skal altså: Beskytte brugeren mod at blive distraheret ved at holde fokus på problemets vigtigste kendetegn Gå frem et skridt ad gangen for at bane vejen for forståelse Åbne for diskussion/forhandling mellem pædagog og bruger 21
22 Have en tydelig forståelse af hvad brugeren behøver for at kunne løse opgaven Eller for at forstå problemet. (Smidt, 2011, s. 169) Zonen for nærmeste udvikling i forhold til vores projekt Da vi startede med planlægningen af vores projekt var noget af det, der var rigtig vigtig for os, at vi kunne planlægge guides ene således, at de hverken var for nemme eller for svære for brugerne. Derfor gjorde vi meget ud af at se på, hvilke kompetencer de individuelle brugere havde fra starten af. Hans, som vi lavede kaffebrygning med, fortalte os at han havde nogle autistiske træk og derfor var rigtig glad, for at beskeder og ting var meget konkrete og udpenslede for at han kunne forstå det. Da vi skulle starte projektet op med ham, gjorde vi det derfor således, at Hans fik at vide at vi nu skulle tage billeder af, hvordan man lavede kaffe på kaffemaskinen i køkkenet. Det han skulle hjælpe med var at tage billeder af de ting der skulle ske, og derefter skulle han selv prøve at brygge en kande kaffe. For at gøre det så overskueligt for ham som muligt, valgte vi at bygge et stillads omkring ham forstået sådan, at vi hele tiden var omkring Hans og hjalp ham med, hvad han skulle tage billeder af og hvordan. Derefter lod vi ham se, hvordan vi byggede guiden op, så han allerede på dette tidspunkt kunne se, hvad projektet skulle ende ud med. Derefter skulle han så prøve at brygge kaffen. Vi stod omkring ham som støtte, men i stedet for at styre, hvad han skulle gøre, var vi mest observerende og lod ham selv styre opgaven. Dette fungerede rigtig godt, da han var en ret kompatibel bruger af ipad en og allerede fra start af havde en ide om, hvad han skulle. Senere hen har vores kontaktpædagog på aktivitetscenteret fortalt os, at Hans nu er i stand til helt selvstændigt at lave kaffe ved hjælp af ipad en, og hans stillads af hjælp fra personale er derfor blevet pillet ned. Mestring og mestringsstrategier Hvis man som mennesker står i en række forskellige situationer hvori man skal handle, er der flere forskellige måder man kan handle på. Nogle af de handlinger man vælger kan være mere eller mindre hensigtsmæssige, men fælles for disse handlinger er, at det er strategier for at mestre situationer. Ordet mestring kommer fra teorier om coping af stress og handler i bund og grund om, hvorledes man håndterer ting der stresser en. Jo bedre strategier til at løse situationer du har, jo mindre belastet vil man blive. Det at mestre udfordringer er en integreret del af alles liv. Et eksempel på mestring kan være, hvis man møder store krav på ens arbejdsplads. I disse situationer kan man vælge i 22
23 mellem flere forskellige strategier til at mestre situationen. Dette kan enten være ved at undgå situationen, udholde den eller løse den. (Metner & Storgård, 2009, s. 73) Esbjerg kommune har lavet en pjece, der kort fortæller lidt om hvad mestring er, hvad der forudsætter mestring og hvad det er godt for. I pjecen skriver de, at mestring er: Når jeg tager ansvar for mig selv, finder en løsning, og mine omgivelser støtter mig i det. Når jeg kan håndtere livets udfordringer Når jeg gør noget for mit eget liv Når jeg tager styring i eget liv Når jeg tager ansvar for mit eget liv Når jeg har handlekompetence til at kunne klare mit eget liv Når jeg tror på, at jeg kan bruge mine kompetencer Når jeg kan varetage min egne værdier, ønsker og behov ( %20tanker%20fra%20praksis.pdf fundet d. 17/1213) En forudsætning for om man er i stand til at vælge de mest hensigtsmæssige mestringsstrategier er, at man har det man kalder en oplevelse af sammenhæng. Denne teori vil vi gøre nærmere rede for i næste afsnit. Når man har en oplevelse af sammenhæng og er i stand til at meste sit eget liv bedst muligt, får man en bedre livskvalitet, mere frihed til at kunne bestemme over sig selv og større kontrol over sin egen livssituation. Mestring i forhold til vores projekt En forudsætning for at lave vores projekt var, at det skulle kunne bruges fremover som et støttesystem til brugerne, så de var i stand til at mestre dele af deres eget liv i højere grad end de gjorde før vores guidesystem. Vores mål var, at man skulle kunne se, hvordan brugeren kunne begynde at håndtere de praktiske gøremål, der var i deres hverdag uden så meget støtte fra pædagogerne. Guides ene skulle altså kunne bruges til at lære brugerne nye mestringsstrategier i det lange løb, der kunne gøre dem mere selvstændige og få dem til at føle, at de kunne bruge deres kompetencer til at styre deres eget liv og derved give dem nogle positive oplevelser, der kunne opbygge deres selvtillid i forhold til at mestre deres eget liv. 23
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereIKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene
IKT Informations- og Kommunikations Teknologi IKT på På bor der 15 borgere i alderen 18-64 De har alle en moderat til svær autisme spektrum forstyrrelse Deres kognitive udviklingstrin ligger på mellem
Læs mereÆldre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret juni 2018. 1 Digital strategi for Paddehatten I Paddehatten arbejder vi med digitale medier. Vi har ipads på alle stuer, vi har projektorer, miniprojektorer, touchskærm
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs meremed ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE
med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereMarkledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede
Læs mereValgfrit tema. Kommunikation/IT 13-04- 2 0 1 2. Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5
rt Valgfrit tema Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 13-04- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereStrukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer
Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Enkelt at bruge for lærere, pædagoger og forældre Gør brugeren selvhjulpen Giver ro og tryghed og dermed øget overskud til læring og social samvær
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSTU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Læs mereHvorfor skal vi arbejde rehabiliterende?
Hvorfor skal vi arbejde rehabiliterende? SOPU København & Nordsjælland, kursusafdelingen. Jette Lohse 2 Politisk bestemt Københavns kommunes reformprogram AKTIV OG TRYG hele livet, juni 2011. Mål i 2015;
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE
SERVICEDEKLARATION SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE Adresse: Vestmanna Allé 8, 9700 Brønderslev samt Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: Inger.thorup.jensen@99454545.dk Telefon:
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereMERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER
MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi
Læs mereVurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor
Læs mereDigitale medier i Valhalla
Indhold Digitale medier i Valhalla... 3 Pædagogiske redskaber... 4 Ipadén... 5 Computer... 5 Projektor... 5 MitNyborg... 6 Facebook... 6 Digitale medier i Valhalla fremover... 7 2 Digitale medier i Valhalla
Læs mereUNGE, IDRÆT OG RECOVERY
UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereVirtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte
Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mere2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet?
1. Hvilket hold er du studerende på? 2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1 3. I hvilken grad vurderer du undervisningen
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs mereHjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition
Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereBilag 15: Transskription af interview med Stephanie
15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar
Læs mereBoligerne på Skovstien 8-12
Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereSøren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.
Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange
Læs mereEVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS
EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS BAGGRUND Aarhus kommune har en række specialpædagogiske til bud og skoler, hvor børnene i større eller mindre omfang har
Læs mereÆndringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.
Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereCenter for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014
Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereStrukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer
Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og
Læs mereStrukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer
Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og
Læs mereWorkshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet
Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers
Læs mereDayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg
DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereDenne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.
Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt
Læs mereAgernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen
Agernhuset Beskrivelse af Agernhuset Agernhuset er beliggende i Sulsted, en lille landsby ca. 20 km nord for Aalborg. Agernhuset er en tidligere hovedbygning fra en nu nedlagt gård på ca. 400 kvm, med
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereSTU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup
STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereYdelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mere107 - midlertidige botilbud
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,
Læs mereProjekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen
Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,
Læs mere