Brug af tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne"

Transkript

1 Brug af tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne Bachelorrapport Årstal: Januar 2014 Navne: Ditte Ohrt Jensen (142227) Natascha Marie Møller (142181) Mai Christensen (142101) Eksamens nr.: PS10EBACH40 Vejleder: Annli Falk Antal anslag: Engelsk titel: Use of tablets in the work with adults with mentally disabilities

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Redegørelsen... 4 Mennesker med nedsat funktionsevne... 4 Udviklingshæmmede generelt... 4 Udvikling... 5 Lov Serviceloven... 6 Digitale medier... 8 ipad/tablet... 8 App (software application)... 9 Hvad er MOBI:DO?... 9 Digitale medier i pædagogisk arbejde Kommunernes digitaliserings politik Pædagogens rolle i dag Fordele/ulemper Egen empirisk materiale fra praktikkerne Vores projekt Teori og analyse Situeret læring Situeret læring i forhold til vores projekt Zone for nærmeste udvikling Zonen for nærmeste udvikling i forhold til vores projekt Mestring og mestringsstrategier Mestring i forhold til vores projekt Oplevelse af sammenhæng Oplevelse af sammenhæng i forhold til vores projekt Livskvalitet Livskvalitet i forhold til vores projekt Flow Flow i forhold til vores projekt Perspektivering Brug af digitale medier i fremtiden Pædagogens rolle i fremtiden Konklusion Litteraturliste Bøger: Pjecer: Internetsider: Love:

3 Indledning I dag ser vi digitale medier alle steder i hverdagen ; derhjemme, på arbejde, i institutioner og i stor dele af fritiden. Det er især smartphones og tablets, der er blevet vores forlængede arm med hensyn til at gøre dagligdagen lettere. Der har længe været stor fokus på, om disse tablets og generelt digitale medier har for stor indflydelse eller optager for meget af vores tid. På det sidste er tabletten i den grad blevet et medie, der er hevet med ind i den pædagogiske praksis, hvor der den dag i dag stadig bliver diskuteret fordele og ulemper. Ulemper som inaktive børn, fordi de bruger tiden med ipad eller mangel på fantasi, fordi tabletten ikke overlader meget dertil. Men selvom der er ulemper ved brugen af de nye digitale medier, er der samtidig også et kæmpe potentiale til at bruge det som redskab i den pædagogiske praksis. Vi har i vores gruppe igennem hele vores uddannelse været meget optaget af disse nye digitale medier, og hvordan disse kan bruges sammen med forskellige grupper af brugere. I vores førsteårsopgave skrev vi om brugen af spillekonsoller i SFO er. I vores DKK skrev vi om unges brug af mobiltelefoner, og i vores pædagogikopgave skrev vi om, hvordan man kan bruge de sociale medier til at styrke mennesker med nedsat funktionsevnes sociale kompetencer. Netop fordi de digitale medier har været så stor en del af vores rejse igennem pædagoguddannelsen, var det oplagt, at også denne bacheloropgave skulle have samme tema. I denne opgave har vi derfor valgt at ligge vores fokus på, hvordan vi som pædagoger kan få brugerne til at bruge tablets, ikke kun som pause aktivitet men også som et hjælpemiddel i deres hverdag. Vi valgte lige præcis dette emne, da vi på baggrund af vores viden om, og erfaringer med tablets, apps og brugergruppen mennesker med nedsat funktionsevne, havde en antagelse om, at apps til tablets kan bruges som et pædagogisk redskab, så brugeren i højere grad kan mestre sit eget liv. Vi vil senere i denne rapport under egen empirisk materiale komme ind på, hvad vi bygger disse antagelser på ved at beskrive hvordan vi ellers har oplevet tablets blive brugt i vores praktikker med mennesker med nedsat funktionsevne. For at kunne undersøge vores problemformulering fik vi en aftale med aktivitetscenteret Bøgeskovgård om at komme ud til dem løbende og lave nogle små projekter med nogle af deres brugere. Herude blev vi introduceret til en ny app, de havde tænkt sig at undersøge om den kunne bruges i deres hverdag. Vi fik derfor lov til at afprøve denne app for dem og samtidig også få en prøveperiode på den, så vi kunne have den med til eksamenen. 3

4 Kort fortalt er dette en app, i hvilken man kan lave vejledninger til alt lige fra at vaske tøj, til hvordan man bager boller, lidt ligesom man kender fra scripts lavet af piktogrammer, der findes på de fleste institutioner. I rapporten starter vi med at beskrive hvad udviklingshæmmede er, og hvordan deres udvikling forløber sig, da det er denne brugergruppe vi har valgt at fokusere på. Vi kommer herefter ind på, hvilke paragraffer i serviceloven man tilgodeser ved at lave det projekt vi har startet op, og efter det kommer der nogle tekniske forklaringer, der beskriver hvad tablets, apps og Mobi:do er, lidt om hvordan tablets bliver brugt i det pædagogiske arbejde i dag, og hvilken rolle pædagogen har. Herefter vil vi redegøre for nogle af de teorier, der understøtter vores antagelse. Her starter vi med at forklare teorien om situeret læring af Lave og Wenger, dernæst kommer zonen for nærmeste udvikling af Vygotsky, mestring og mestringsstategier taget fra bogen KRAP, oplevelse af sammenhæng af Antonovskys, teori om livskvalitet og til sidst lidt om FLOW. Under hvert teoriafsnit vil der ligeledes være afsnit, der sætter teorien i forhold til vores projekt. Til sidst i rapporten er der en perspektivering over, hvordan man i fremtiden kan udvikle brugen af tablets i den pædagogiske praksis, og hvordan pædagogen skal forholde sig til dette i fremtiden. Til allersidst sluttes der af med en konklusion. Problemformulering Hvordan kan pædagogen bruge tablets i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne med fokus på at lære brugeren i højere grad at mestre eget liv og hvorfor? Redegørelsen Mennesker med nedsat funktionsevne Udviklingshæmmede generelt Betegnelsen psykisk udviklingshæmning også kaldet Oligofreni, defineres bl.a. ud fra WHO s diagnoseliste som værende En tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s. 99 l. 912) 4

5 Udviklingshæmning findes i flere grader og i dag inddeler man det i 4 typer, der har noget at gøre med i hvor svær grad, man er påvirket af tilstanden fra lettere grad til sværeste grad. Grader af udviklingshæmning: Lettere grad: IQområde Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. Middelsvær grad: IQområde De fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet. Sværere grad: IQområde Behøver vedvarende støtte og hjælp. Sværeste grad: IQområde under 20. Kan ikke klare daglige fornødenheder, kontinens, kommunikation eller mobilitet. Kræver vedvarende pleje. (Bøttcher & Dammeyer, 2010,s. 100) Man ved endnu ikke præcist hvorfor, man bliver udviklingshæmmet. men man mener, at det er på grund af organiske skader på hjernen, enten som følge af genetiske afvigelser eller skader under fødselen. De genetisk betingede sygdomme er blandt andet Downs syndrom, Fragilt x syndrom, Edward syndrom m.m. En del af de udviklingshæmmede har andre handicaps oveni deres indlæringsvanskeligheder, som samtidig skal tages højde for i det pædagogiske arbejde med personen. Disse handicaps kan for eksempel være autisme eller bare autisme træk, bevægelseshandicap eller sansehandicap. Den ting, der kendetegner en udviklingshæmmet allermest er indlæringsvanskeligheder. (Bøttcher & Dammeyer, 2010, s. 102) Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke lige så hurtigt som andre og udviklingen stopper ved et lavere niveau. En måde hvorpå man kan måle, hvor udviklet en bruger er, er ved at lave en såkaldt Kuno Beller, hvor man går ind og vurderer forskellige områder af brugerens udvikling og derudfra kan lave et skøn over, hvilken udviklingsalder personen har på forskellige områder og til sidst i helhed. Det er blandt andet derfor, at man tit hører, at Lars er en udviklingshæmmet mand 54 år gammel, men har en udviklingsalder på 4 år. Udvikling Som beskrevet før er psykiske udviklingshæmmede kendetegnet ved at være forsinket eller mangelfulde i deres udvikling af evner og funktionsniveau. Der kan være meget forskel fra person til person på, hvor meget den udviklingshæmmede er sat tilbage i sin udvikling. Det vil 5

6 sige, at den hjælp man som udviklingshæmmet kan have brug for kan spænde lige fra kun at have brug for meget lidt for eksempel hjælp til at styre ens økonomi til at skulle bruge hjælp til alt, lige fra at gå på toilettet til at have social kontakt med andre mennesker. Selvom mennesker med udviklingshæmning har en lavere IQ og deres udvikling er mangelfuld eller langsom betyder dette ikke, at de ikke kan lære nye ting, det tager bare længere tid og kræver en større pædagogisk indsats og vedligeholdelse end normalt. Lov Serviceloven Kapitel 15 Formål 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. (Serviceloven 81) I det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, er der mange, der har behov for en målrettet indsats i forhold til punkterne i 81. Det er vigtigt, at der bliver set på, både den enkeltes livshistorie men også hvilke besværligheder/udfordringer, brugeren har. Det er ikke nok bare at forholde sig til, hvilken udviklingsalder eller diagnose der måtte være tale om, da den enkelte bruger kan have nogle kompetencer, der ellers ville blive overset. Vi må derfor også se med kritiske øjne på, om nogle hjælpemidler for mennesker med nedsat funktionsevne kan overse nogle af brugerens egne kompetencer og i den forbindelse måske ikke få opretholdt nogle af de evner, brugeren kan have. At forebygge at problemerne for den enkelte forværres må derfor også handle om at opretholde brugerens livskvalitet, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. For nogle brugere er det at have en funktion og det at have betydning i et bestemt miljø ( institution, arbejdsplads, bosted) en vigtig del af det at opretholde en livskvalitet. Her kan man lade dem indgå i f.eks. køkkenarbejde, indkøb eller 6

7 mange andre ting, hvor de sammen med andre, både indgår socialt men også som en arbejdskraft, der giver mening for den enkelte. Nogle er dog så fysisk funktionsnedsat, at det ikke er muligt for dem at deltage i fysiske aktiviteter. Her må man give den enkelte andre muligheder, der kan støtte dem i deres personlige eller fysiske udvikling. Det kunne være snoozelrum, der kunne give stimulans, eller muskeltræning der gør det muligt at forbedre den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, og det kan i praksis ses ved tilbud som aktivitetscentre, botilbud, fritidsaktiviteter som ridning, svømning dans m.m. og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Overordnet skal denne paragraf styrke brugeren i at være aktivt deltagende i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration for at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen skal også ses som en helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor omsorg, pædagogisk støtte, træning, uddannelses og beskæftigelsesmuligheder tænkes sammen. Som pædagog må man i denne sammenhæng tænke alle dele af den enkeltes komplekse livssituation ind for at kunne støtte brugeren bedst muligt. Det er derfor også vigtigt, at man sammen med brugeren finder frem til den bedste løsning. Dette af respekt for den enkeltes værdighed. 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.1) (Serviceloven 1) 7

8 1stk. 2 siger altså, at personer med nedsat funktionsevne skal støttes i at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Vi som pædagoger skal arbejde os hen imod netop at få øje på brugerens behov og i særdeleshed også brugerens eget ønske. Stk 3. hjælpen tilrettelæggelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Vi som pædagoger må have fokus på, hvordan vi kan efterleve dette krav. I serviceloven 112: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet, stk. 2: i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. (serviceloven 112) I praksis må vi som pædagoger have for øje, hvad disse hjælpemidler kan være. Samtidig må vi også støtte brugeren i at gøre krav på disse hjælpemidler. Det er i mange tilfælde ikke muligt for brugeren at sætte sig ind i, hvad der er af hjælpemidler, og her må vi være kompetente. Det er lige præcis disse paragraffer at vi i forbindelse med vores projekt beskæftiger os med. Især paragraf 1 stk 2, hvor vi går ind og introducerer et hjælpemiddel, der kan lette den daglige tilværelse og derved også forbedre livskvaliteten, som vi skriver mere om senere. Digitale medier ipad/tablet En tablet er en computer, uden et fysisk tastatur. Det er følsom overfor berøring, og man bruger fingrene til at skrive direkte på skærmen. Derfor bruger man også fingrene til at agere mus. Dog kan man købe tastatur, hvis man hellere vil det. En tablet er ikke særlig stor/tung, og den er derfor meget nem at have med sig. Tablet'en er klar til brug så snart den er opstartet og er derfor hurtigere tilgængelig end en computer. Programmer installeres ikke som man gør på en PC. Programmerne, som kaldes apps, downloades direkte til tablet'en fra itunes store eller googleplay. Tablets kan købes i 8

9 forskellige varianter. Nogle har indbygget WiFi og 3G (dataabonnement), eller kan man få tablet'en kun med WiFi. Fordelen ved også at have 3G er, at man kan være på nettet alle steder, og derfor er man ikke afhængig af at være på steder med trådløst net. En tablet er udstyret med 2 kameraer. Et på skærmsiden, som f.eks. kan bruges til videoopkald og et kamera på bagsiden, der kan bruges til at tage fotos og optage video. Derudover er en tablet udstyret med mikrofon og højtaler. Dog skal man være opmærksom på, at en tablet ikke understøtter java som bruges på sider man logger ind med nemid. Der findes dog nogle apps til F.eks eboks og netbank. En ipad er en tablet lavet af firmaet Apple og lige nu den mest populære af alle tablets. (http://gl.kommunesider.aeldresagen.dk/3/distrikt6/it/vejledninger/documents/hvad%20kan%20j eg%20bruge%20en%20ipad%20til.pdf fundet d. 19/1113) App (software application) En app (applikationer), er små enkle softwareprogrammer der virker på tablets og smartphones. Programmerne har enkle funktioner som F.eks. en direkte adgang til en hjemmeside, og de er udviklet til at udfylde brugerens behov på en tablet. Udover det, kan man downloade spil til underholdning, skriveprogram, aktuel vejrudsigt fra hvor man befinder sig eller tilbudsreklamer samlet et sted. Nogle apps er ikke tilgængelige uden internet, mens andre ikke behøver internet for at kunne bruges. (http://addoapp.dk/index.php/hvaderenapp fundet d. 19/1113) I vores projekt har vi valgt at bruge en app, der hedder mobi:do der er udviklet til at gøre dagligdagen lettere for mennesker med nedsat funktionsevne. Hvad er MOBI:DO? Mobi:do er udviklet til at give borgere med kognitive udfordringer et værktøj til, hvordan hverdagen kan blive mere struktureret, det er en app, der fungere til både smartphones og tablets. Nogle af de effekter Mobi:do skulle give er: Gøre borgere mere selvhjulpne i praktiske opgaver(egenmestring), i og uden for hjemmet Give mindre papirarbejde for personalet ift. remindere og huskesedler 9

10 Opnå mere ensartet brug af hjælpemidler eks. i forbindelse med forflytninger Få bedre struktur for personalet og borger Frigøre mere tid til sociale aktiviteter Mindske sårbarheden ift. støttepersoners fravær Fremstille digital dokumentation af arbejdsprocesser til personalet Give borgeren medindflydelse på egen dagligdag De guides, man laver via app en, kan tilpasses nøjagtigt som brugeren har behov for, altså er det ofte en individuel sag, hvordan guiden skal tilpasses netop den borger, man har med at gøre. Opgaverne laves som guides, som opbygges på PC eller på en tablet, og man laver en helt individuel arbejdsbeskrivelse til den enkelte opgave. Hver borger kan derfor få et værktøj, der passer til det funktionsniveau de er på, på en smart og intelligent måde, som er i god tråd med tidens trend. Mobi:do bliver i dag blandt andet brugt til dagsstruktur, lektielæsning, madopskrifter, tøjvask osv. Det bliver primært anvendt i forhold til ADHD, Autismespektrum, senhjerneskade, demens og udviklingshæmmede. Men i nogle organisationer bruges det også til overlevering af informationer. Mobi:do er nemt at bruge, man betjener det blandt andet gennem QRkoder, hvor man scanner en kode direkte på ens smartphone/tablet og får så guiden frem med det samme. Hvis man går ind og ændrer i guiden, behøver man ikke at udskifte den printede QRkode, da det stadig er den samme. Ved at programmet er nemt at anvende, gør det det muligt for pædagogerne/personalet at koncentrere sig mere målrettet om det pædagogiske arbejde og ikke hænge fast i de praktiske opgaver, da borgeren ved hjælp af app en kan blive mere selvhjulpen. (http://www.mobido.dk/shop/cmsprofil.html fundet d. 29/1113) Digitale medier i pædagogisk arbejde De digitale medier er i højere grad blevet en del af dagligdagen i hjemmet og daginstitutionerne. En undersøgelse fra KMD analyse viser at digitaliseringer i høj grad er vigtigt at indføre i institutionerne, da det er en helt naturlig del af børnenes barndom. Man mener, at det er med til at kunne støtte børns udvikling, blandt andet fordi at det gør dem rustet til den mediekultur, der er på skoler, som man forventes at kunne mestre. 10

11 I mange børnehaver og vuggestuer findes allerede medieteknologi, som i forskellig grad bliver brugt sammen med børnene, man forventer dog også en øget investering på dette område inden for de kommende år. Det interessante er, at man dog i under halvdelen af de institutioner, der har indkøbt it- udstyr, har en strategi for, hvad man egentlig skal bruge det til i det pædagogiske arbejde. I mange kommuner landet over har man sendt pædagoger på kursus i, hvordan man kan udnytte ipads i det pædagogiske arbejde, hvor der både indgår leg og udvikling. Netop for at undgå at ipad bliver en aktivitet, der intet formål har, men at det kan bruges til læring og udvikling af barnets kompetencer. (http://videnskab.dk/blog/dendigitaledaginstitution fundet d. 22/1113) Fra egen erfaring med praktik på en specialskole for mennesker med nedsat funktionsevne bruger man ipads og computer i undervisningen til at lære børnene nye ting på en anderledes måde. Blandt andet gennem små spil, hvor man lærer at tælle, lægge tal sammen eller få læst en historie op. Ud over undervisning er ipad også brugt som en pauseaktivitet til nogle af de børn, der har svært ved at koncentrere sig i længere tid, der fungerer ipads som en pause fra andet skolerelateret arbejde, og barnet bestemmer her selv hvad han/hun vil lave på ipads. Gennem andre erfaringer fra praktikker på henholdsvis et aktivitetscenter og et bosted for autister, har vi erfaret at digitale medier er blevet brugt i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. Blandt andet har vi brugt ipad til autisterne, som et forsøg på at digitalisere deres boardmaker med skemaer og kalender, mens der for andre har været et behov i forhold til at kunne tage tid og angive alarmer. Disse erfaringer vil vi komme nærmere ind på senere i denne rapport. Kommunernes digitaliserings politik Selvom de nye digitale medier endnu ikke er blevet fuldt ud inkorporeret i den pædagogiske praksis, er det noget som de forskellige kommuner er begyndt at satse på. Dette kan man se ved, at den økonomiske støtte til indkøb af diverse nye teknologier er blevet forøget og ved at kommunerne har startet flere forsøg op, der har til formål at afprøve ny teknologi og udarbejde metodebøger til disse. For eksempel har Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Faurskov kommune kørt et forsøgsprojekt kaldet Projekt virtuel bostøtte, som går ud på at bruge diverse digitale medier til at støtte mennesker med psykiske eller fysiske handicaps. I 11

12 praksis har det fungeret ved at kontaktpædagogerne, udover den almindelig fysiske bostøtte, har kunnet have samtaler over internettet ved hjælp af webcams og på den måde har de kunne give en mere differentieret og målrettet bostøtte, der samtidig også kunne følge borgeren, så de kunne få støtte, også selvom de er på ferie. (http://www.metodecentret.dk/userfiles/file/inspirationskataloger/2013/veltek%23.pdf fundet d. 20/ ) Et andet eksempel kommer fra Herning kommune hvor Center For Kommunikation har igangsat et projekt, der har til formål at undersøge, om diverse IThjælpemidler kan hjælpe brugere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. Løsningen går ud på at undersøge, hvilke produkter der findes, der kan hjælpe borgeren med at kompensere for sine kognitive handicaps. (http://www.metodecentret.dk/userfiles/file/inspirationskataloger/2013/veltek%23.pdf fundet d. 20/ ) Udover disse projekter har kommunerne også udbudt diverse kurser, der omhandler denne nye velfærdsteknologi. I Aarhus kommune bliver der f.eks. udbudt et kursus, der omhandler ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kurset er en del af nogle Temadage, der foregår i foråret 2014 og hedder Teknologi i praksis. (http://www.teknologiipraksis.dk/temadage/ fundet d. 20/122013) Pædagogens rolle i dag Den digitaliserede verden er blevet en, stort set, integreret del i institutionerne. Teknologien er kommet for at blive. og det er derfor vigtigt, at pædagogen forholder sig til, hvordan disse digitale medier skal integreres i daglig praksis. Pædagogen er nødt til at gøre sig bekendt med digitale medier for at kunne vejlede og guide brugerne på bedst mulig vis. Det digitale medie, tablet en er i den grad blevet en favorit, især hos børn. Man må ikke undervurdere børns evner i forhold til denne teknologi, og man må heller ikke tage det fra dem, da det er blevet en så naturlig ting både derhjemme og i institutionerne. Nogle kommer fra ITfattige hjem, mens andre er vant til brugen af teknologien i hjemmet. Men som pædagoger har vi en forpligtigelse til at introducere dem for den nye teknologi, så de kan håndtere det på længere sigt, f.eks. i skolen, mener Lars Friis Laursen, leder af daginstitutionen Valhalla i skive. (Børn og unge 2013) Teknologien kan hyldes på mange måder, men vi må ikke glemme, at de digitale medier ikke skal erstatte den pædagogiske praksis, men være en del af den. Børn har stadig 12

13 brug for at komme ud i naturen eller lege med klodser på helt gammeldags vis. Pædagogen må kunne sætte de rette rammer. I forhold til mennesker med nedsat funktionsevne er tablet en også blevet en del af praksis. Vi må forholde os til, hvad det er den tablet kan, som man ikke kunne før, og hvad det er der gør, at vi gerne vil integrere en tablet i praksis. Altså hvad er formålet? En af pædagogens roller i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne og tablets er, at støtte dem i brugen af digitale medier f.eks at logge ind med nemid. For nogle, kan brugen af tablets ligefrem gøre hverdagen nemmere samtidig med, at pædagogen får tid til andre pædagogiske opgaver. Men det er vigtigt, at det er pædagogen, der går foran for at støtte brugeren. Fordele/ulemper Tablet'en har gjort sit store indpas i den pædagogiske og undervisende praksis. En af fordelene ved en tablet er, at den er lille, nem at have med sig, lynhurtig til at starte op og så er den nem at bruge. I Hillerød kommune har man startet et projekt "vrist værdien ud af din tablet", som kører frem til november Projektets formål er at øge kommunikation og selvstændighed hos borgere med psykiske lidelser, hjerneskade eller udviklingsmæssige forstyrrelser. Det er pædagoger fra bo og dagtilbudscentre, der skal prøve det af. Et udgangspunkt for projektet er, at teknologien i en tablet er så enkel, at det er et såkaldt velfærdsteknologisk springbræt til øget selvstændighed og deltagelse for en stor gruppe mennesker med behov for støtte i hverdagen. Der er apps til flere formål; nogle har brug for en app, der kan gøre kommunikationen i hverdagen lettere, andre har brug for en app til at huske praktiske ting i hverdagen. F.eks hvordan man vasker tøj eller huskeliste til indkøb. Men der er også apps, der fungerer som underholdning, som samtidig har den funktion, at bygge op om socialt samvær. (http://www.kc hil.dk/nyt/tabletsskalstotteborgereispecialtilbud.html fundet d. 8/122013) På botilbuddet Krogen i Varde, for unge udviklingshæmmede har der også været stor begejstring for brugen af tablet'en. Afdelingsleder Britt S. Mauritzen fortæller at ipad'en erstatter hjælpemidler som de unge nødig vil hive frem i bussen og andre steder, fordi det signalerer handicap. 13

14 Nogle unge på Krogen har svært ved at læse og skrive og i den forbindelse, kan tablet'en give nye muligheder for kommunikation. Ydermere kan tablet'en være hjælpemiddel til at huske på, hvad der skal pakkes til f.eks. weekendbesøg m.m. "Det er helt sikkert med til at give øget livskvalitet og glæde, og de unge er både motiverede og interesserede i at bruge teknikken," siger Britt S. Maurtizen. (http://greve.lokalavisen.dk/ipadgoer ungeudviklingshaemmedeselvhjulpne/ /artikler/ Fundet d. 8/122013) Formanden for social og sundhedsudvalget Erik Buhl (V) er også positiv over de muligheder, tablets kan give i den pædagogiske praksis og ser også store muligheder på andre områder. "Det er sat i værk for en bestemt målgruppe, men der er ingen tvivl om, at mange andre vil kunne bruge erfaringerne. Det gælder eksempelvis borgere, der er i første fase af en demenssygdom eller af andre grunde har funktionsnedsættelse. Det er helt klart livskvaliteten, der er vores indgang til det hele, men det er også en nødvendighed, hvis vi skal blive ved med at have råd til at bruge offentlige kroner, der hvor behovet er størst. Kan vi spare nogle hænder til praktiske opgaver, kan vi bruge dem på noget andet, for teknologien kan selvfølgelig ikke erstatte det sociale og menneskelige samvær," siger Erik Buhl. "Varde Kommunes velfærdsteknologipulje har finansieret ipads til Krogens beboere og medarbejdere, men fremtidige brugere skal betale selv," understreger Erik Buhl. (http://greve.lokalavisen.dk/ipadgoerungeudviklingshaemmedeselvhjulpne / /artikler/ Fundet d. 8/122013) Det er netop en fordel for personale, at tablets kan benyttes af brugere, der er i stand til håndtere en tablet selv. Dette giver mulighed for, og luft til, at pædagoger faktisk kan være pædagoger, hvor det sociale og menneskelige samvær er i højsædet. Der er virkelig mange muligheder og fordele i brugen af tablets. Men der findes også ulemper. Da tablets er et forholdsvist nyt medie bliver der af mange kommuners pulje til velværdsteknologiske projekter finansieret prøveforløb med tablets i samarbejde med pædagoger. Disse penge går til et godt formål, men hvad sker der, når prøveforløbene er slut? For i følge Erik Buhl, skal fremtidige borgere selv betale. Man kan frygte, at det bliver en begrænsning for nogle brugere, da dette medie ikke er specielt billigt. Ydermere må der også 14

15 tages stilling til, i hvilken grad tablet'en skal overtage praktiske ting for brugerne. Hvis dette medie bliver så udbredt, at de fleste praktiske ting kan hjælpes med en tablet, kunne man også frygte at myndighederne går ind og vurderer, at der ikke er brug for så mange pædagoger på institutionerne. Dette er måske sat på spidsen, men vi må ikke undervurdere, at alt går i en digitaliseret retning og med tablet'ens indpas også i en effektiviseret retning. Som pædagog skal man også huske, at tablet'en ikke skal sættes i stedet for brugerens egne evner og kompetencer. Det skal fagligt vurderes om brugeren i det hele taget har brug for en tablet til at vaske tøj eller andet. Hvis brugerne altid fra start af instrueres i at benytte en tablet, understimuleres brugerens egen kompetence måske, hvilket ville være fatalt. På en specialskole for elever med multiple funktionsnedsættelser er der også påpeget fordele og ulemper ved brugen af tablets. Særligt knyttet til eleven Maria. Med app'en memory book diary & journal (MD) er det blevet muligt for Maria at vise billeder fra hendes hverdag og weekender derhjemme. Som skolen selv kalder det; Maria har fået en stemme. Til billederne er der knyttet kommentarer som F.eks. " Maria har sovet godt". Læreren læser op, mens eleverne kan følge med på billederne. Marias udfordringer er at bearbejde, lagre og fremkalde oplevelser og informationer. Så ipad'en kommer til at fungere som en ekstern hukommelse. Under oplæsningen kan Maria finde på at trykke på skærmen, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt og derfor flytter læreren Marias hånd. Derpå kan man sige, at Maria passivt må se til, mens læreren viser de andre elever, hvad Maria har lavet derhjemme. Med andre ord, bliver Maria umyndiggjort i "sin egen forestilling". For Maria, der har tre mindre brødre, kan hun hurtig blive overset af forældrene, men MD giver også mulighed for, at forældrene og hele familien samler sig omkring Maria, der med ipad'en kan vise familien, hvad hun har lavet i skolen. Værdien ved dette er, at Maria er "nogen". Marias forældre overvejer at erstatte MD med en instagramprofil. ( et medie, hvor der kan lægges billeder ind af ens eget liv, i stil med facebook). Med sådan en profil kan den øvrige familie, der bor langt væk, følge med i, hvad der sker i Marias hverdag. Problemet består i, at Maria ikke har forståelse for tid og rum og med sådan en forskydning, har familien mulighed for at kommentere på billederne, når Maria ikke er til stede. Altså endnu passivisering for Maria. Med MD kan hun selv følge med, og vise det hun selv synes er spændende. MD er en app, der giver mening for Maria. Instagram eller andre lignende programmer er mere for andres skyld end for Marias egen. 15

16 (http://kommunikation.socialstyrelsen.dk/page1180.aspx?recordid1180=1848 fundet d. 8/122013) Egen empirisk materiale fra praktikkerne Ditte: På Hadsten aktivitetscenter var der ipads som brugerne kunne bruge, hvis de havde lyst. Det var ret nyt, at der var ipads eftersom Hadsten og Hammel lige var flyttet sammen i nybyggede lokaler og i den forbindelse, havde man bestemt sig for at få indført et ITrum og få indkøbt nogle ipads. Derfor var det begrænset, hvad de blev brugt til, ud over at spille. Men det havde nogle af brugerne til gengæld stor glæde af. En af de kvindelige brugere var især glad for app'en Talking Ginger. Spillet gik ud på at passe en rød kat. Den skulle både mades, hjælpes på toilet, hjælpes i bad og lægges til at sove. Derudover kunne man få den til at spinde, hvis man med en finger kørte over kroppen på katten, ligesom når man kæler med en rigtig kat. Til gengæld kunne man også slå den, så der kom en negativ reaktion fra katten. Udover det, kunne katten gentage det man sagde, bare med en nærmest musestemme. Det gjorde hun rigtig meget og grinte højt, hver gang den gentog. En anden episode var en mandlig bruger. Han var selv i overvejelsen, om han skulle anskaffe sig en ipad eller en computer. Han var derfor interesseret i at prøve vores ipad. Han ville rigtig gerne spille 7 kabale, for det spillede han også derhjemme. Men der gik ikke mange minutter før han gav op. Det skal siges, at den mandlige bruger havde dårligt syn, og jeg tænker det kan være én væsentlig årsag til, at han ikke kunne opretholde interessen. Derudover tænker jeg også, at når man spiller 7 kabale på en ipad, er der ikke mulighed for at fifle (snyde) med kortene så kabalen går op, hvilket tendensen kunne være, når han spillede hjemme. Mai: På Stensagerskolen bruger man ipads til mange forskellige formål, både i skolen som et læringsredskab og i SFO en som et aktivitetsredskab. I skoletiden er der nogle børn, der har brug for meget veksling mellem, hvad de skal lave af skolearbejde for at kunne koncentrere sig, derfor bliver ipads især brugt til disse børn. F.eks. en dreng med svær ADHD, har meget svært ved at koncentrere sig som andet end Youtube og computerspil, til ham er ipad en rigtig god ide, da han er rigtig glad for de digitale medier, han laver både matematik og dansk 16

17 opgaver på ipad. En anden elev i klassen bruger ipad som kommunikationsredskab, hun har intet sprog og bruger som oftest tegn til tale, men når hun skal forklare, hvad hun har lavet eller skal lave hjemme, så bruger hun gerne billeder, som hun har til at ligge på hendes ipad. Ud over at være et lærings og kommunikationsredskab i skolen er det også en god pause aktivitet for børnene, en slags belønning når de har arbejdet hårdt. I SFO en bliver ipads mest brugt som et aktivitetsredskab, hvor børnene selv vælger hvad de vil lave på ipad. Men ud over det bliver ipad en også brugt hver eneste fredag, hvor jeg havde filmprojekt med 4 børn. Dette projekt gik ud på, at vi filmede på ipads forskellige steder rundt omkring skolen, f.eks. i skoven, på legepladsen og ved søen. Hver fredag samlede vi de små klip, vi havde filmet og viste filmene til de andre børn, når der var fredagscafé. Natascha: Jeg har i begge mine praktikker været så heldig at være kommet til at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, henholdsvis i en praktik med udviklingshæmmede voksne og en med voksne mennesker med autisme. I min første praktik var tablets endnu ikke særlig udbredte. og det tætteste jeg som pædagog kom på en, var når en beboer skulle have en ny smartphone. I min anden praktik var det til gengæld helt anderledes. Her havde de fleste beboer selv en ipad, og pædagogerne var begyndt at lege med tanken om at bruge disse digitale redskaber i det pædagogiske arbejde. Det første projekt vi startede op var at bruge ipad'en som en slags kalender/skema. Her fandt vi en app, hvor der kunne laves et skema for dagen, der var visuelt og dynamisk. Det smarte ved dette var, at brugeren selv kunne være med til at lave sit skema og tage billeder, der skulle sættes ind. Derudover kunne man inde i sit skema også vedhæfte scripts, således at når der for eksempel stod, at han skulle tage til fodbold, så kunne han få en vejledning i, hvornår han skulle gå, hvad han skulle huske og hvilke busser han skulle tage. Udover at bruge ipad en som redskab til at køre skema på startede vi også et forsøg op, der gik ud på at bruge ipad en som et kommunikationsredskab til en bruger uden sprog. Meningen med forsøget var, at brugeren skulle kunne bruge ipad en til at kommunikere med omverdenen på. I første omgang skulle denne bruger lære at trykke ja/nej på ipad en, da vi havde ret svært ved at forstå, om han mener det ene eller det andet. Ønskerne for slut resultatet var, at brugeren til sidst ville kunne trykke på forskellige billeder på skærmen, der ville kunne hjælpe ham med at videregive det budskab, han ønsker formidlet. 17

18 Vores projekt I vores projekt havde vi lavet en aftale med Bøgeskovgård Aktivitetscenter for voksne mennesker med nedsat funktionsevne. Thomas, som er pædagog på aktivitetscentret, havde hørt om vores projekt og ville rigtig gerne være med til det. Vi ville gerne undersøge, om man kan bruge en tablet som et redskab til at støtte mennesker med nedsat funktionsevne til at mestre eget liv. Til det havde vi fundet app en mobi:do, som redskab til undersøgelsen. I samarbejde med Thomas fandt vi ud af, hvilke områder der ville være brug for støtte til. Den første guide vi lavede var til institutionens store kaffemaskine, da der ofte var problemer med doseringen af kaffepulver. Thomas havde fundet en bruger, (Hans) som kunne have glæde af at afprøve vores app. Hans var både med til at tage billeder til guiden, sætte guiden sammen og afprøve den. Hans havde i forvejen kendskab til brug af ipad, og han var lynhurtig til at forstå konceptet. Han havde aldrig prøvet at lave kaffe på den store kaffemaskine før, derfor fik vi påvist, at vores guide virkede. Dog var der et par steder i guiden, der skulle justeres, som vi fik lavet, efter han havde afprøvet den. Vores guide er meget udpenslet, og derfor er den brugbar for mange brugere på aktivitetscentret. Især til Hans, der havde nogle autistiske træk, der gjorde, at han godt kunne lide, når tingene var meget konkrete. Efter vi havde set ham prøve guiden, kunne vi som sagt dog konkludere. at vi måske havde lavet den lidt for konkret til hans brug, så derfor slettede vi nogle af trinene. så den endte med at passe bedre til hans behov. Derfor er mobi:do et godt program, da det kan justeres efter brugernes individuelle behov. Vi afprøvede også vores guide til kaffemaskine på en anden bruger, der også havde et stort kendskab til ipads. For hende (Trine) var den udpenslede version perfekt til hendes behov. Trine virkede meget usikker da hun afprøvede app en, men hun havde ingen problemer med at følge guiden, så hun fik lavet kaffe. Derudover kunne der på aktivitetscentret også være behov for en guide til et træningsprogram, da mange af brugerne benytter sig af de træningsfaciliteter, der er på stedet. For at brugerne kan benytte disse træningsfaciliteter skal der altid være en pædagog til at hjælpe brugerne igennem de forskellige maskiner. Dette skulle de, fordi brugerne har meget svært ved at holde fokus på deres træning, og fordi de ikke alle sammen ved, hvordan maskinerne skal bruges. Derfor kunne det også her være relevant med en mobi:do guide. 18

19 I guiden til træningsmaskinerne lavede vi små filmklip af, hvordan maskinerne fungerede, samt en kort præsentation af, hvad maskinerne hver især gavnede, f.eks. lår og kondi. I dette tilfælde var det os, der tog billederne, da vi gerne ville have brugeren, (Pernille) på maskinen, mens vi optog. Denne guide fik vi prøvet af dagen efter. Det fungerede fint, og hun kunne sagtens forholde sig til maskinerne og ipad en på samme tid. I denne guide brugte vi alarmfunktionen med et interval på 2 minutter for hver af de tre maskiner, så behøvede der ikke længere at være en pædagog tilstede bare for at tage tid ved de enkelte øvelser. Træningsprogrammet var lavet til, at man skulle op på hver maskine to gange, og dermed var træningsprogrammet på 12 minutter. Her har vi reflekteret over, at et sådan træningsprogram sagtens kan udvikles. Både med hensyn til øvelser og tidsintervaller. Teori og analyse Situeret læring Situeret læring kan beskrives som kontekstuel læring. Altså noget man lærer i den situation, man står i. Men det er vigtigt at skelne mellem læring og undervisning, da sidst nævnte mere er videns overførsel fra et individ til et andet eller flere. Derudover rummer det både et kognitivt og et socialt aspekt, og det finder sted i sociale praksisfællesskaber. Teorien er udviklet af Jean Lave og Etienne Wenger. Situeret læring bygger på mesterlæreprincippet, hvor den nye lærer af de erfarne og dermed går fra at være legitim perifer deltagende til at være fuldt ud deltagende. Derfor forekommer situeret læring også i praksisfællesskaber og i det hele taget, foregår læring helt automatisk mange steder i dagligdagen. Legitim perifer deltagelse betyder, at man som uerfaren ikke kan være med i aktiviteter på lige fod med de erfarne. Derfor er man kun legitim perifer deltager, indtil man har observeret nok til at kunne deltage på lige fod med de andre. Når man har observeret nok og er blevet erfaren, er man så blevet fuldt ud deltagende i aktiviteten. Teorien bryder med forestillingen om, at læring kun sker igennem undervisning, da dette er en videns overførsel. Læring sker også igennem daglige aktiviteter og i praksisfællesskaber. Ved mesterlæreprincippet hvor man som uerfaren bygger sin egen erfaring op, lærer man i denne proces også noget om sig selv ud fra den sociale kontekst og de færdigheder, man tillærer sig. Herudover opbygges der også en rangordning i forhold til, at man bygger noget op 19

20 i den socialkulturelle praksis. Situeret læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt. Ved at eleverne bliver inkluderet i et socialt fællesskab, får de adgang til både en social og kognitiv læreproces, hvor de uerfarne, gennem gentagelser og imitationer, opnår større erfaring og ekspertise, der med tiden gør dem til de erfarne. Det vil altså sige, at de uerfarne befinder sig ude i periferien af et fællesskab og bevæger sig langsomt ind mod midten af dét, man kan kalde for fuld deltagelse. Der er altså tale om elevernes skiftende placeringer i fællesskabet, om elevernes læringsbaner og forskellige slags medlemskaber i fællesskabet(lave & Wenger 2003: s. 3140). Hvis man skal forholde sig til teorien i praksis, kan man F.eks. se på hvor disse praksisfællesskaber befinder sig, eller hvor/hvordan de opstår. Samtidig kan man finde ud af, hvad der sker i disse fællesskaber. Man kan også sørge for, at man i de daglige aktiviteter både lader nye (uerfarne) og gamle (erfarne) deltage. Et praksisfællesskab kan opstå af sig selv uden at være fremprovokeret af pædagoger. Til gengæld kan man også have fokus på en eller flere brugere, der kunne have glæde af at udvikle bestemte færdigheder og dermed bruge teorien som redskab/middel til at forbedre brugerens læring. Situeret læring i forhold til vores projekt I vores projekt brugte vi teorien om situeret læring i den forstand. at vi valgte. at brugerne skulle lære deres nye færdigheder i situationen. Vi startede allerede med at inddrage brugerne i udfærdigelsen af guiden. Dette gjorde vi, så brugerne kunne få en følelse af at være med i projektet lige fra starten og være en del af vores fællesskab. Vi havde selvfølgelig en større viden om brugen af ipads, og hvordan man lavede guiden, end de havde, hvilket gjorde at vi jævnfør teorien blev mestrene i relationen, og brugerne mere blev legitim perifer deltagene, men jo længere vi kom ind i projektet, kunne vi se, at brugerne blev fuldstændig deltagende og kom i en position der gjorde, at vi sagtens kunne, se at de i fremtiden kunne blive mestrene, der lærte deres nye kompetencer videre til andre brugere i andre praksisfællesskaber. Zone for nærmeste udvikling Lev Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling handler om både udvikling og undervisning. Når man taler om udviklingszone, knytter man forståelsen af brugerens psykologiske og sociokulturelle udvikling til undervisningsprincipper. Vygotsky har generelt 20

21 en positiv tilgang til den enkelte brugers mulighed for læring, og han siger, at de socialt skabte læringsbetingelser har en kæmpe betydning i afgørelsen. Han mener dog også, at brugers kompetencer ikke udelukkende kan ses ud fra det udviklingsniveau brugeren befinder sig på, da man kan forstå brugerens kompetencer fra to synsvinkler. På den ene side er det en konsekvens af de kognitive processer, som allerede har fundet sted, men i en relation til udviklingsniveauet vil man kunne se potentiale til udvikling. Den potentielle udvikling er et niveau som er inde for rækkevide for brugeren og som er tilgængeligt og under nogle omstændigheder kan nås. Vygotsky mener, at brugeren sammen med en pædagog eller en anden kompetent person kan yde mere, end det kan klare på egen hånd, og måske ville det som brugeren har brug for hjælp til i dag, kunne klares på egen hånd i fremtiden. Samarbejdet mellem betydning i den aktuelle problemløsningssituation er ikke det vigtigste, men det vigtige er det potentiale, der er for den videre udvikling og læring, der ligger i samarbejdet mellem bruger og pædagog. Når der er en fælles handling mellem bruger og pædagog i situationer med problemløsning, indebærer det ikke kun, at det er brugeren, der får hjælp. Det er den læring, der sker igennem samarbejdet der har en vigtigere betydning. Vygotsky mener at udviklingen sker gennem læring, og at der i mange tilfælde kan siges, at læring styrker udviklingen. (Bråten, 2006, s ) En måde at forklare Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling er Jerome Bruners term stilladsering, som er et svar på fremstillingen af zone for nærmeste udvikling. Bruner bruger begrebet fra bygningsindustrien, hvor et stillads er en støttestruktur til reparationer af bygninger, og når man er færdig med arbejdet, fjerner man stilladset igen. Han låner ordet for at forklare, hvordan den interaktionsmæssige støtte, igennem dialog mellem en bruger og voksen som den voksne skaber kan maksimere fremvæksten for, hvad der sker inde i personen. Stilladsbygningen foregår således gradvist og fjernes, når brugeren selvstændigt kan beherske den givne opgave. Pædagogen eller den kompetente skal kunne støtte læringen og gøre den interessant. De skal altså: Beskytte brugeren mod at blive distraheret ved at holde fokus på problemets vigtigste kendetegn Gå frem et skridt ad gangen for at bane vejen for forståelse Åbne for diskussion/forhandling mellem pædagog og bruger 21

22 Have en tydelig forståelse af hvad brugeren behøver for at kunne løse opgaven Eller for at forstå problemet. (Smidt, 2011, s. 169) Zonen for nærmeste udvikling i forhold til vores projekt Da vi startede med planlægningen af vores projekt var noget af det, der var rigtig vigtig for os, at vi kunne planlægge guides ene således, at de hverken var for nemme eller for svære for brugerne. Derfor gjorde vi meget ud af at se på, hvilke kompetencer de individuelle brugere havde fra starten af. Hans, som vi lavede kaffebrygning med, fortalte os at han havde nogle autistiske træk og derfor var rigtig glad, for at beskeder og ting var meget konkrete og udpenslede for at han kunne forstå det. Da vi skulle starte projektet op med ham, gjorde vi det derfor således, at Hans fik at vide at vi nu skulle tage billeder af, hvordan man lavede kaffe på kaffemaskinen i køkkenet. Det han skulle hjælpe med var at tage billeder af de ting der skulle ske, og derefter skulle han selv prøve at brygge en kande kaffe. For at gøre det så overskueligt for ham som muligt, valgte vi at bygge et stillads omkring ham forstået sådan, at vi hele tiden var omkring Hans og hjalp ham med, hvad han skulle tage billeder af og hvordan. Derefter lod vi ham se, hvordan vi byggede guiden op, så han allerede på dette tidspunkt kunne se, hvad projektet skulle ende ud med. Derefter skulle han så prøve at brygge kaffen. Vi stod omkring ham som støtte, men i stedet for at styre, hvad han skulle gøre, var vi mest observerende og lod ham selv styre opgaven. Dette fungerede rigtig godt, da han var en ret kompatibel bruger af ipad en og allerede fra start af havde en ide om, hvad han skulle. Senere hen har vores kontaktpædagog på aktivitetscenteret fortalt os, at Hans nu er i stand til helt selvstændigt at lave kaffe ved hjælp af ipad en, og hans stillads af hjælp fra personale er derfor blevet pillet ned. Mestring og mestringsstrategier Hvis man som mennesker står i en række forskellige situationer hvori man skal handle, er der flere forskellige måder man kan handle på. Nogle af de handlinger man vælger kan være mere eller mindre hensigtsmæssige, men fælles for disse handlinger er, at det er strategier for at mestre situationer. Ordet mestring kommer fra teorier om coping af stress og handler i bund og grund om, hvorledes man håndterer ting der stresser en. Jo bedre strategier til at løse situationer du har, jo mindre belastet vil man blive. Det at mestre udfordringer er en integreret del af alles liv. Et eksempel på mestring kan være, hvis man møder store krav på ens arbejdsplads. I disse situationer kan man vælge i 22

23 mellem flere forskellige strategier til at mestre situationen. Dette kan enten være ved at undgå situationen, udholde den eller løse den. (Metner & Storgård, 2009, s. 73) Esbjerg kommune har lavet en pjece, der kort fortæller lidt om hvad mestring er, hvad der forudsætter mestring og hvad det er godt for. I pjecen skriver de, at mestring er: Når jeg tager ansvar for mig selv, finder en løsning, og mine omgivelser støtter mig i det. Når jeg kan håndtere livets udfordringer Når jeg gør noget for mit eget liv Når jeg tager styring i eget liv Når jeg tager ansvar for mit eget liv Når jeg har handlekompetence til at kunne klare mit eget liv Når jeg tror på, at jeg kan bruge mine kompetencer Når jeg kan varetage min egne værdier, ønsker og behov (http://www.dinsundhed.esbjergkommune.dk/files/filer/gør%20borgeren%20til%20mester%20 %20tanker%20fra%20praksis.pdf fundet d. 17/1213) En forudsætning for om man er i stand til at vælge de mest hensigtsmæssige mestringsstrategier er, at man har det man kalder en oplevelse af sammenhæng. Denne teori vil vi gøre nærmere rede for i næste afsnit. Når man har en oplevelse af sammenhæng og er i stand til at meste sit eget liv bedst muligt, får man en bedre livskvalitet, mere frihed til at kunne bestemme over sig selv og større kontrol over sin egen livssituation. Mestring i forhold til vores projekt En forudsætning for at lave vores projekt var, at det skulle kunne bruges fremover som et støttesystem til brugerne, så de var i stand til at mestre dele af deres eget liv i højere grad end de gjorde før vores guidesystem. Vores mål var, at man skulle kunne se, hvordan brugeren kunne begynde at håndtere de praktiske gøremål, der var i deres hverdag uden så meget støtte fra pædagogerne. Guides ene skulle altså kunne bruges til at lære brugerne nye mestringsstrategier i det lange løb, der kunne gøre dem mere selvstændige og få dem til at føle, at de kunne bruge deres kompetencer til at styre deres eget liv og derved give dem nogle positive oplevelser, der kunne opbygge deres selvtillid i forhold til at mestre deres eget liv. 23

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene IKT Informations- og Kommunikations Teknologi IKT på På bor der 15 borgere i alderen 18-64 De har alle en moderat til svær autisme spektrum forstyrrelse Deres kognitive udviklingstrin ligger på mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger 85 i Lov om Social Service 83 i Lov om Social Service Bemærk, at ydelserne leveres på baggrund af døgntakst,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat

Projekt Tab Ud. Midtvejsmåling. Konsolideret resultat Projekt Tab Ud Midtvejsmåling Konsolideret resultat Hvem har svaret? Andet fagområde - uddybning socialt udsatte Akutteam Benyttes tablet til journalisering ude? Hvor ofte oplever du, at du må foretage

Læs mere

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune 2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013

Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013 Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013 www.vardebib.dk Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va Internetkurser forår 2013 Velkommen til en ny undervisningssæson på bibliotekerne i Varde Kommune.

Læs mere

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Camilla Bruun Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det enkelte

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Apps potentialet set fra kommunerne

Apps potentialet set fra kommunerne Apps potentialet set fra kommunerne v. Kirsten Rud Bentholm, leder, ergoterapeut Teknologi i Praksis En socialøkonomisk virksomhed i et strategisk partnerskab med Aarhus Kommune MarselisborgCentret, Aarhus

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Præsentation Dorte Richter Ergoterapeut på Brønderslev neurorehabiliterings center Arbejder med mennesker der har fået en hjerneskade Fase

Læs mere

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og

Læs mere

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer

Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Strukturprogram og app for alle med kognitive udfordringer Struktur der passer til brugerens niveau og behov Struktur der kan tages med overalt Gør brugeren selvhjulpen og øger selvtilliden Giver ro og

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården Fredensborg Kommune Ældre og handicap Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården 2009 Værdigrundlag Lindegården arbejder ud fra Fredensborg kommunes værdigrundlag. Vi er fokuserede og udadrettede.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR.

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR. VIDENSGRUPPEN For børn med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, hvor de daglige aktiviteter og træningen er tilpasset det enkelte barn med stor vægt på det tværfaglige samarbejde æ VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Temadag om ipads og apps

Temadag om ipads og apps Temadag om ipads og apps Til mennesker med særlige behov Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Temadagen indeholder en række workshops, hvor der præsenteres nogle af de apps, der anvendes til

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere