OPI-PROGRAM ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPI-PROGRAM ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES"

Transkript

1 OPI-PROGRAM ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES

2 Indhold Indledning... 3 Visionen er et innovationsmiljø i verdensklasse... 3 Behov for nye løsninger til personer med kronisk sygdom... 3 Fokus på type 2 diabetes... 4 Succeskriterier og gevinstmål... 5 Hvilke løsninger efterspørges?... 5 Hvad forventes af virksomhederne og hvad kan de få ud af at være med?... 7 Hvad er et OPI-samarbejde?... 8 Hvordan foregår OPI-samarbejdet?

3 Indledning Københavns Kommune og Region Hovedstaden inviterer private virksomheder, vidensinstitutioner med flere til et samarbejde om innovative løsninger til sundheds- og ældreområdet med udgangspunkt i brugernes behov og en offentlig intelligent efterspørgsel. Parterne har igangsat samarbejdet om udvikling af innovative løsninger til borgere med kroniske sygdomme med udgangspunkt i diabetesområdet. Visionen er et innovationsmiljø i verdensklasse Københavns Kommune og Region Hovedstaden har en fælles vision, om at blive førende til at skabe innovative løsninger til sundheds- og ældreområdet i samarbejde med erhvervslivet. De innovative løsninger skal udvikles på tværs af kommuner, region og erhvervsliv samt centrale aktører som brugere (borgere, sundhedsfagligt personale m.fl.), vidensinstitutioner og andre eksperter skal inddrages. Parterne vil derfor udvikle og etablere et innovationsmiljø i verdensklasse, hvor der er adgang til den nyeste viden og data, til testfaciliteter på hospitaler, forebyggelsescentre m.m., og hvor løsningerne tager udgangspunkt i en offentlig intelligent efterspørgsel fra Region Hovedstaden og Københavns Kommune. På længere sigt er visionen at skabe et internationalt innovationsmiljø, hvor mange virksomheder vælger at placere udviklingsafdelinger og investeringer i regionen. Herudover ønskes det, at nye løsninger på sundheds og ældreområdet, der er udviklet i hovedstadsregionen, har en høj troværdighed og bliver implementeret og udbredt i stor skala både regionalt, nationalt og globalt eksempelvis via klyngesamarbejder og innovationsmiljøer mellem det private og offentlige. For at nå visionen har parterne defineret en konkret mission for samarbejdet: At udvikle og afprøve to nye løsninger til borgere med type 2 diabetes i 2014 og 2015 via offentligeprivate-innovationssamarbejder At udvikle en Offentlig-Privat-Innovations (OPI)- model for langsigtede samarbejder for udvikling af innovative løsninger til sundheds- og ældreområdet At fokusere på implementering og salg af løsninger i stor skala både nationalt og globalt At udbrede modeltænkningen samt de konkrete løsninger til resten af kronikerområdet og andre målgrupper efter 2015 At bruge modeltænkningen i eksempelvis Copenhagen Health Tech Cluster 1 Behov for nye løsninger til personer med kronisk sygdom Der er stort potentiale i at udvikle nye teknologiske produkter og services til personer med kronisk sygdom i hele verden. Kroniske sygdomme er et stort problem både nationalt og globalt. Det anslås, at der i Danmark er 1,8 mio. mennesker, som lever med en eller flere kroniske sygdomme. På globalt plan kan 63 % af alle dødsfald tilskrives kronisk sygdom. Borgere med kronisk sygdom udgør i dag ca. 75 % af alle patienter i det danske sundhedsvæsen. Størstedelen af disse lever med mere end én kronisk sygdom, hvilket giver et stort pres på både de 1 Klyngeindsats som ønskes etableret i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity. Indsatsen skal være med til at samle offentlige og private aktører på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. 3

4 kommunale og regionale sundhedsudgifter. Eksempelvis udgør meromkostningerne til borgere med mere end én kronisk sygdom, som er bosat i Københavns Kommune, ca kr. pr. person om året. Der er derfor en stor efterspørgsel både nationalt og globalt på nye og mere effektive løsninger til borgere med kronisk sygdom. Fokus på type 2 diabetes I dette innovationssamarbejde har Københavns Kommune og Region Hovedstaden valgt at fokusere på borgere med nydiagnosticeret type 2 diabetes. De erfaringer, der høstes via de to innovationsforløb, der skal igangsættes inden for dette område, vil efterfølgende danne basis for udbredelse til andre kroniske sygdomme. Diabetes berører mange danskere og har derfor et stort potentiale. Ved udgangen af 2012 havde danskere diagnosen diabetes, hvilket svarer til godt 5,7 % af befolkningen ca. 80 % af dem har type 2 diabetes. Desuden skønnes det, at omkring danskere går rundt med type 2 diabetes uden at vide det, og at op mod danskere skønnes at have forstadier til type 2 diabetes. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt personer, der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret (jf. bilag 1). Personer som diagnosticeres med type 2 diabetes i Region Hovedstaden er omfattet af et forløbsprogram, som bl.a. omfatter rutinekontroller på hospital eller i almen praksis (afhængig af sygdommens kompleksitet) samt rehabiliteringsforløb i kommunalt eller regionalt regi. Der eksisterer derudover en lang række tilbud, som supplerer forløbsprogrammet, eksempelvis telemedicinsk opfølgning på rehabilitering. De nuværende løsninger til personer med type 2 diabetes har en høj faglig kvalitet, men der er behov for løsninger, som supplerer og støtter op om de nuværende, fordi: kun ca. 50 % af de personer, der diagnosticeres med type 2 diabetes henvises til rehabilitering i regionalt eller kommunalt regi (jf. bilag 1). det er langt fra alle de personer, der henvises til rehabilitering, som påbegynder forløbet, og endnu færre der gennemfører det. (jf. bilag 1). det er svært at ændre livsstil, og rehabiliteringsforløbene kickstarter de langsigtede livsstilsændringer, men fastholdelsen af ændringerne er i høj grad overladt til patienten selv (jf. bilag 2). en øget differentiering af tilbuddene og brug af teknologiske løsninger, som er tilpasset målgruppens behov, vil være med til at sikre, at den enkelte person, får det tilbud som passer bedst til netop ham eller hende. Det er derfor ønsket, at finde nogle løsninger, der støtter op om de nuværende tilbud i forløbsprogrammet, således at flere diabetespatienter får hjælp til at leve et bedre og sundere liv. Et rehabiliteringsforløb i kommunalt regi koster ca kr., og det koster ca kr. årligt pr. patient bosat i Københavns Kommune at behandle følgesygdomme ved diabetes. De samlede meromkostninger (regionale, kommunale, statslige og personlige) til personer med diabetes, som er bosat i Københavns Kommune er ca kr. pr. person om året. I 2008 kostede det sygehusene ca. 7 mia. kr. at behandle personer med diabetes, og diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen. 4

5 Succeskriterier og gevinstmål De løsninger, der udvikles i projektperioden, vil først blive implementeret efter 2015, og det er derfor ikke muligt at måle på egentlige effekter i selve projektperioden. Der vil i stedet blive målt på en række succeskriterier, der vil være forudsætningen for, at gevinsterne kan opnås. Succeskriterier Opfyldelse af succeskriterierne vurderes inden projektperiodens afslutning, dvs. inden udgangen af Følgende succeskriterier vil blive vurderet: De personer med diabetes, som har afprøvet løsningerne i testperioden, angiver, at løsningerne bidrager til at afhjælpe deres udfordringer, og de ønsker at anvende dem fremadrettet. De sundhedsprofessionelle, som har været med til at udvikle og teste løsningerne, angiver, at løsningerne bidrager til at afhjælpe de vigtigste udfordringer, som personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes oplever Der er positive business cases for de udviklede løsninger De udviklede løsninger har potentiale til at blive indkøbt i stor skala nationalt og globalt Gevinstmål Det langsigtede mål er at opnå besparelser på 25 % på omkostningerne pr. person med type 2 diabetes i region og kommune inden Dette mål søges opfyldt via følgende delmål 2 : 75 % af de personer, som har brugt løsningerne, har ændret deres livsstil permanent i en positiv retning 75 % af de personer, som har brugt løsningerne, oplever en forbedring i deres trivsel 75 % af de personer, som har brugt løsningerne, oplever en forbedret evne til at håndtere deres liv med type 2 diabetes 75 % af de personer, som har brugt løsningerne, har opnået deres individuelle behandlingsmål. Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har udviklet en sundhedsøkonomisk model, som kan bruges til at beregne de forventede økonomiske effekter af en forbedret kontrol af hyperglykæmi (forhøjet langtidsblodsukker) og andre kardiovaskulære risikofaktorer blandt personer over 40 år med nydiagnosticeret type 2 diabetes i Københavns Kommune (1608 personer i alt i 2012). Modellen vil blive brugt i forhold til vurdering af løsningerne, som udvikles. Herunder følger et eksempel, hvordan modellen kan bruges. Regneeksempel på baggrund af den sundhedsøkonomiske model Hvis det vha. løsningerne, som udvikles i dette projekt, kan lykkes at regulere 20 % af personerne i denne population fra at ligge over behandlingsmålet til at ligge på eller under behandlingsmålet for hhv. langtidsblodsukker (<6,5 %) og totalkolesterol (<6 mmol/l), vil det medføre en samlet besparelse på ca. 2,3 mio. kr. pr. år. Hvilke løsninger efterspørges? Da projekterne gennemføres som OPI-samarbejder, er endemålet ikke kendt. Det vides med andre ord ikke, om projekterne munder ud i et produkt, en service/ydelse eller en kombination af disse. Overordnet set 2 Delmålene er valgt på baggrund af de effektmål der arbejdes med i forhold til forløbsprogrammerne. 5

6 efterspørges der nye løsninger, som skaber kvalitet for borgerne, effektivitet for det offentlige og vækstpotentiale for erhvervsliv og investorer. Løsningerne skal: udvikles i et tæt samarbejde mellem virksomheder, borgere, vidensinstitutioner, kommune og region løse de udfordringer som borgerne oplever jf. nedenstående. være generiske og kunne bruges af de fleste personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes. Det vil sige, at løsningerne ikke skal være særligt målrettet en eller flere undergrupper af diabetespatienter (fx yngre, særligt sårbare eller personer med anden etnisk baggrund end dansk). Hvilke udfordringer skal løses? Løsningerne, der udvikles, skal på et overordnet plan have fokus på følgende ift. personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes:...er hele mennesker med familie, venner, følelsesliv, vaner, arbejde/studie, fritidsinteresser, andre udfordringer end dem, der er knyttet direkte til diabetes osv....oplever sammenhæng i deres patientforløb og at de kan udnytte de kommunale og regionale tilbud. Løsningerne skal understøtte at personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes......er individer de er alle forskellige og har forskellige behov, dvs. at løsningen skal kunne skræddersyes den enkelte person og dennes dominerende behov og den skal understøtte brugernes forskellige læringsstile....får viden, praktiske færdigheder, netværk mv. som gør dem i stand til selvstændigt at håndtere deres liv og helbred og til at tage aktiv del i deres patientforløb. Herudover skal løsningerne give svar på de udfordringer, som personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes oplever. De to OPI-projekter skal derfor tage udgangspunkt i brugernes behov i forhold til at kunne tage bedre hånd om deres eget liv og helbred. Københavns Kommune og Region Hovedstaden efterspørger løsninger, som har fokus på de to faser i patientforløbet, hvor personer med type 2 diabetes oplever de største udfordringer. Det drejer sig om hhv. diagnosetidspunktet og tiden efter et afsluttet rehabiliteringsforløb. Løsningerne, der udvikles, skal kunne bruges inden for de første 2 år efter diagnosetidspunktet. For at snævre yderligere ind har parterne valgt at identificere de mest relevante udfordringer på området, som søges løst i dette projekt. Københavns Kommune og Region Hovedstaden har derfor udvalgt nedenstående tre behov og ni udfordringer, som skal danne grundlag for de to løsninger, der udvikles. Behovene er generiske forstået på den måde, at de opleves af langt de fleste personer med type 2 diabetes. Der vil dog være variationer i udfordringernes sværhedsgrad, bl.a. afhængig af personens sårbarhed (social, økonomisk, psykisk osv.). For en nærmere detaljering af de tre behov se bilag 2. 6

7 BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt, så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor sygdommen ikke fylder det hele BEHOV 3: Jeg har behov for at kunne tage aktiv del i mit forløb Udfrdring A: Jeg oplever, at det er svært at ændre på livsstil, som jeg har haft gennem mange år. Udfordring A: Jeg oplever psykiske følger af sygdommen Udfordring A: Jeg oplever, at jeg ikke har overblik over mit forløb Udfordring B: Jeg oplever, at det er svært at indarbejde de sunde vaner som rutiner i min hverdag, så vanerne bliver fastholdt Udfordring B: Jeg oplever, at der er for meget fokus på selve sygdommen og medicin (i pjecer, ved kontroller hos lægen osv.) Udfordring B: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra de sundhedsprofessionelle Udfordring C: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og støtte fra netværk til adfærdsændringer Udfordring C: Jeg oplever, at det er svært at følge min personlige behandlingsplan Udfordring C: Jeg oplever, at jeg mangler redskaber, som gør mig i stand til selvstændigt at håndtere min sygdom og helbred Krav i forhold til IT Såfremt løsningerne involverer IT, er der en række krav, der skal overholdes. For at realisere et slutbrugerperspektiv for løsningerne, skal de data, der genereres, kunne integreres med hinanden samt lagres og præsenteres på samme måde. Dette kræver, at genererede data er formuleret i samme sprog, anvender samme dataindslusningskanal, kan lagres og overvåges samme sted og kan præsenteres via samme grænseflade. Derfor gælder: Data skal KK/RH har valgt Gode links Genereres i samme sprog/standard CONTINUA Til opsamlingsenheder med samme styresystem Lagres og overvåges på samme server/db-platform Android OPEN TELE* Præsenteres via samme interface WEB Web forudsættes kendt *Københavns Kommunes Koncernservice har indgået aftale med NNIT om drift af OPEN TELE platformen for telesundhedsprojekter, der helt eller delvist er finansieret af Københavns Kommune. For at sikre at den nye løsning kan implementeres i Region Hovedstaden og Københavns Kommune i projektperioden, vil it-konsulenter fra begge organisationer deltage i samarbejderne og løbende vurdere løsningernes potentiale for implementering i de nuværende it-systemer. Hvad forventes af virksomhederne og hvad kan de få ud af at være med? Københavns Kommune og Region Hovedstaden ønsker at indgå samarbejde med virksomheder, som er udviklings- og innovationsorienterede. Endvidere skal virksomhederne være indstillet på at bidrage med og 7

8 prioritere den tid, det kræver, dvs. stille personaleressourcer til rådighed for projektet, f.eks. i form af en gennemgående udviklingsorienteret medarbejder. Deltagende virksomheders udbytte af innovationssamarbejdet vil tilsvarende afhænge af den enkelte virksomheds muligheder for at udnytte innovationssamarbejdets udviklingsindsatser, resultater, testfaciliteter, kontaktnetværk og relationer. Ved at deltage i innovationssamarbejdet får deltagende virksomheder adgang til specialistviden inden for diabetes og får samtidig mulighed for at samarbejde med fageksperter fra både hospital og kommune. Udover nye samarbejdspartnere får virksomhederne også mulighed for tilskud på op til kr. til at dække udgifter forbundet med udviklingssamarbejdet. I projektet stiles der mod, at de udviklede løsninger lever op til Region Hovedstadens og Københavns Kommunes krav, så et reelt indkøb sandsynliggøres så vidt muligt. Det er ønskværdigt at nå så tæt på implementering som muligt, dog kan hverken region eller kommune garantere, at de færdige løsninger indkøbes. Københavns Kommune og Region Hovedstaden ønsker, at samarbejdet sker med udgangspunkt i teams bestående af f.eks. rådgivere, forskningsinstitutioner, designere og innovatører med viden og erfaring inden for f.eks.: Sundhedsområdet og/eller andre sektormiljøer Design IT og softwareudvikling Innovation og produktudvikling Kommunikation Psykologi og sociologi (i forhold til adfærd, adfærdsændringer, motivation osv.) Didaktik og læring Logistik og processtyring Indsamling/analyse/visualisering af større datamængder Adfærdsdesign og nudging Hvad er et OPI-samarbejde? I et OPI-samarbejde er der kun defineret en udfordring, som ingen af parterne ved, hvorledes man beskriver en løsning på. I samarbejdet bidrager begge parter med viden og andre ressourcer, med henblik på at arbejde sig hen imod en beskrivelse af, hvorledes problemet kan løses. Parterne pålægger ikke hinanden at betale for bestemte ydelser, og parterne forpligter ikke hinanden til at nå frem til et bestemt resultat. De involverede parter tager i innovationssamarbejdet udgangspunkt i den offentlige parts behov, herunder inddrages sundhedspersoner, patienter og pårørende, samt den proces som løsningen skal virke i, for at kunne beskrive løsningen. Den løsning, som beskrives, former sig efter de input parterne modtager i processen. For at kunne beskrive løsningen i en kommende kravspecifikation går den offentlige part ind i et innovationssamarbejde med en privat partner, som kan bidrage med den manglende viden og ressourcer til beskrivelsen af en mulig løsning. 8

9 Når innovationssamarbejdet er afsluttet kan den offentlige part beskrive de krav, som skal opfyldes for at løse problemet og herefter sende løsningen af problemet i udbud. I det efterfølgende udbud forventes det, at den private part nemt kan byde ind. Hvordan foregår OPI-samarbejdet? I de to konkrete innovationsforløb skal parterne sammen sikre en konstruktiv proces med høj grad af brugerinvolvering. Processen skal være bygget op om modellen til højre. I hver fase vil der være knyttet enkelte fælles aktiviteter, som Region Hovedstaden og Københavns Kommune initierer og er ansvarlig for. Det er dog op til de to enkelte OPIsamarbejder at sikre en sammenhængende proces, der tager udgangspunkt i modellen. Parallelt med OPI-forløbet vil der køre et evalueringsforløb ved en ekstern evaluator. De involverede offentlige og private parter vil være forpligtede til at bidrage til dette evalueringsforløb. Nedenfor er de enkelte faser kort beskrevet, hvor der også indgår en række fælles aktiviteter. 9

10 Fase 1 - Overordnede udfordringer (til 1. december 2014) Rammer, emner, interessenter og mål for innovationsprojektet kortlægges og herigennem skabes et overblik over forventninger og ansvarsfordeling. Der udarbejdes en ansøgning for projektet i den ansøgningsskabelon som Københavns Kommune og Region Hovedstaden har udarbejdet. Efter ansøgningsfristen foretages en præscreening på baggrund af en række på forhånd fastsatte og udmeldte udvælgelseskriterier. Præscreeningen gennemføres i samarbejde med eksperter fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Den endelige udvælgelse af projekter foretages af et bedømmelsesudvalg, som er udpeget af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Udvalget vil være tværfagligt og tværsektorielt sammensat af følgende repræsentanter: Repræsentanter fra hospital Repræsentant fra almen praksis Repræsentant fra forebyggelsescenter Repræsentant fra forskningsinstitution Repræsentanter fra erhvervsliv Repræsentant fra patientforening Repræsentanter fra projektejerne (Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden og Center for Sundhed, Københavns Kommune). Bedømmelsesudvalget vil løbende følge projekterne. Når vinderprojekterne er offentliggjort, skal der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem parterne med udgangspunkt i aftaleskabeloner, som er lavet af advokatfirmaet Rønne og Lundgren for OPI-Lab. Aftaleskabelonerne kan findes på hvor der også kan læses mere om OPI-jura. Der igangsættes ingen projekter, før der er indgået samarbejdsaftale mellem de private og offentlige parter. Fælles aktiviteter Centrale projektaktiviteter Evalueringsaktiviteter Kick-off dag Pitchingdag Udvælgelse af de to innovationsprojekter Udarbejdelse af samarbejdsaftaler Udarbejdelse af ansøgning herunder en projektbeskrivelse Teamsammensætning inkl. ansvarsfordeling Underskrivelse af samarbejdsaftale Dataindsamling Evalueringsworkshop på tværs af projekter i forbindelse med faseovergang Fase 2 Behov og mulighed (december 2014 til februar 2015) Målet i denne fase er at afdække erkendte og ikke-erkendte behov for brugerne med udgangspunkt i de behov, der er beskrevet i OPI-programmet. Det ønskes ligeledes at få et overblik over lignede projekter og identificere State of the Art på verdensplan for at bygge videre på allerede eksisterende erfaringer. Fælles aktiviteter Centrale projektaktiviteter Evalueringsaktiviteter Introduktion til behovsafdækning samt kvalitative metoder Kick-off workshop Dataindsamling Pitching af projekt for eksperter Feltarbejde Evalueringsworkshop på tværs af 10

11 Behovsafdækning ved brug af kvalitative metoder Interessentanalyse og identifikation af State of the Art projekter i forbindelse med faseovergang Fase 3 Idé- og konceptudvikling (marts og april 2015) I denne fase er det formålet at generere idéer for derefter at udvikle konkrete løsningsforslag til de identificerede problemer og behov fra fase 2. Det er vigtigt at indlede fasen med en åben tilgang, hvorefter man senere kan begynde at snævre ind. Idégenereringen bør udføres i tæt samarbejde med brugerne for at sikre, at de opfylder deres behov. Fælles aktiviteter Centrale projektaktiviteter Evalueringsaktiviteter Idégenereringsworkshop Idé- og konceptgenerering med brugerinvolvering Dataindsamling Pitching af projekt for eksperter Udarbejdelse af idékatalog Evalueringsworkshop på tværs af projekter i forbindelse med faseovergang Udvælgelse af idéer i samspil med brugerne Fase 4 Prototype og test (maj til september 2015) En række udvalgte koncepter detaljeres og videreudvikles til prototyper. Disse testes i tæt samarbejde med brugerne og andre relevante aktører. Det gøres i rammer, der er så tæt på virkeligheden som muligt gennem udvalgte scenarier. Testen evalueres og det vurderes, om det er nødvendigt at udvikle yderligere idéer. Fasen afrundes med, at parterne i fællesskab udarbejder en liste af minimumskrav til de ydelser/produkter, der indgår i løsningen. Denne liste skal danne grundlag for et fremtidigt udbud. Fælles aktiviteter Centrale projektaktiviteter Evalueringsaktiviteter Introduktion til simulationsmetoden Udvikling af prototyper Dataindsamling Pitching af projekt for eksperter Test af prototyper i virkelighedsnære miljøer ved brug af simulation Evaluering af test Udvikling af funktionel prototype Evalueringsworkshop på tværs af projekter i forbindelse med faseovergang Fase 5 Implementering og drift (oktober til november 2015) På baggrund af projektets resultater udarbejdes en plan for, hvordan de nyudviklede koncepter føres videre i praksis. Fælles aktiviteter Centrale projektaktiviteter Evalueringsaktiviteter Afslutningsseminar Afslutningsrapport inkl. business case og implementeringsplan Dataindsamling Evaluering Evt. en plan for klinisk forsøg såfremt Evalueringsworkshop på tværs af 11

12 Plan for udbud og indkøb Udvikling af en fremtidig model for OPI-samarbejder med fokus på intelligent indkøb Pitching af projekt for eksperter det er nødvendigt projekter 12

13 Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide det de er udiagnosticerede. Det anslås, at antallet af personer med diabetes vil være steget til omkring 590 mio. i 2035 (Kilde: I 2010 var de globale omkostninger forbundet med diabetes hos årige 376 mia. USD. Dette tal vil stige mere end 30 % frem til 2030 (Kilde: Novo Nordisk). Den nationale diabetesudfordring Ved udgangen af 2012 havde danskere diagnosen diabetes, hvilket svarer til godt 5,7 % af befolkningen. Ca. 80 % af disse har type 2 diabetes. Dette er en fordobling af antallet af diabetikere på 10 år (Kilde: Denne stigning tilskrives primært væksten af type 2 diabetes, der til dels er arvelig, men ofte udløses af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Derudover skønnes det, at omkring danskere går rundt med type 2 diabetes uden at vide det, og at op mod danskere skønnes at have forstadier til type 2 diabetes. Her af estimerer diabetesforeningen, at % af prædiabetikere vil udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. (Kilde: Det kostede sygehusene ca. 7 mia. kr. i 2008 at behandle diabetikere. Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen. Der er således et stort potentiale i at igangsætte tidlig opsporing, forebyggelse og behandling (Kilde: Diabetes i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden var der i personer, som havde fået stillet diagnosen diabetes, svarende til 4,5 % af befolkningen. Ca. samme antal lever med sygdommen uden at vide det. Hvert år diagnosticeres ca mennesker med diabetes. Det er 16 mennesker om dagen. Antallet af diabetikere er stigende. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). 13

14 Karakteristik af borgere med diabetes i Region H Køn Kønsfordelingen af personer med diabetes er nogenlunde lige, med en lille overvægt af mænd (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). 100% 50% Diabetes fordelt på køn 52% 48% 0% Mænd Kvinder Alder Diabetes er markant stigende med alderen, og er mest udbredt i aldersgruppen år, hvor 12,1 % af borgernes i Region H i denne aldersgruppe har diabetes. Til sammenligning har blot 0,6 % af de årige fået diabetes. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). Diabetes fordelt på alder 15% 10% 8,3% 12,1% 10,9% 5% 0% 4,1% 0,6% 0,5% 1,8% år år år år år år 80+ år Uddannelse Der ses en social gradient, idet andelen af personer med diabetes falder med stigende uddannelsesniveau. Diabetes forekommer således seks gange hyppigere blandt borgere som kun har en grundskoleuddannelse, sammenlignet borgere der har en lang videregående uddannelse. 12 % af borgerne i regionen med en grundskoleuddannelse har konstateret diabetes, hvorimod blot 2,1 % af borgerne med en lang videregående uddannelse har konstateret diabetes. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). 14

15 Diabetes fordelt på borgeres uddannelse 20% 12,2% 10% 0% 0,7% 5,7% Under udd. Grundskole Kort udd. Kort videreg. Udd. 3,8% 2,7% 2,1% Mellemlang videreg. Udd Lang videreg Sundhedsadfærd blandt borgere med diabetes i Region H Personer med diabetes har generelt mere usunde kostvaner end den øvrige befolkning i regionen (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). Blandt borgere med diabetes er der: Flere rygere (22 %) sammenlignet med hele befolkningen i regionen (20 %) Flere der ikke er fysisk aktive (50 %) sammenlignet med alle borgere i regionen (31 %) Færre med et højt alkoholforbrug (24 %) sammenlignet med alle borgere i regionen (28 %) Samme andel (10 %) som spiser meget usundt som blandt alle borgere i regionen 60% 50% 40% 20% 22% 20% 31% 28% 24% 10% 10% Konstateret diabetes Borgere i regionen 0% Rygere Fysisk inaktiv Højt alkoholforbrug Spiser usundt Konsekvenser af sygdommen Følgesygdomme Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt % af alle personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes har en eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjerte-kar-sygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 %) 15

16 4,5 % af alle diabetikere har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden ,1 % af alle diabetikere har fået foretaget amputationer i perioden typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom (Kilde: Det koster ca kr. årligt pr. patient bosat i Københavns Kommune at behandle følgesygdomme ved diabetes (Kilde: KORA, Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes, 2012). Psykosociale konsekvenser Diabetes har ikke blot konsekvenser for det fysiske helbred, men der ses også en sammenhæng med det psykiske helbred. 15 % af diabetikerne i Region H har dårligt mentalt helbred, imod 10 % af hele befolkningen. 31 % har stress, imod 19 % af den samlede befolkning. 29 % har psykiske symptomer, imod 15 % i befolkningen (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010) Brug af sundhedsydelser Langt hovedparten (ca. 90 %) af patienter med type 2 diabetes følges i almen praksis. Den resterende del følges af specialister (diabetesambulatorium, privatpraktiserende endokrinologer osv), mens 90 % følges i almen praksis. Patienter med diabetes har et stort forbrug af sundhedsydelser. For eksempel var 1 % af alle kontakter til almen praksis i 2012 relateret til diabetes (Kilde: Tal fra Region Hovedstaden). Personer med diabetes har typisk ganske få klinikbesøg årligt, svarende til 2 timers diabetesbehandling. Resten af behandlingen varetages af patienten selv/uden for sundhedsvæsenets rammer. Rehabilitering til diabetespatienter Rehabilitering i Region H Borgere med nydiagnosticeret type 2 diabetes kan henvises til rehabiliteringsforløb. Rehabilitering kan ske i enten hospitals- eller kommunalt regi og omfatter bl.a. tilbud om sygdomsspecifik undervisning, rygeafvænning, fysisk træning og kostvejledning. I 2011 blev der henvist personer til rehabilitering under Region Hovedstadens forløbsprogram. Heraf blev henvist i kommunalt regi og blev henvist i hospitalsregi. Der er dog forskel på antallet af borgere der henvises til rehabilitering og borgere der rent faktisk deltager i, og gennemfører et rehabiliteringsforløb. Der findes endnu ingen data for hvor mange af regionens diabetikere der har gennemgået et rehabiliteringsforløb. 16

17 Rehabilitering i Københavns Kommune I nedenstående skema ses antallet af personer med type 2 diabetes i Københavns Kommune der er blevet henvist til et rehabiliteringsforløb fra I alt er personer blevet henvist til et rehabiliteringsprogram. Henvist til rehabilitering i Kbh I alt I 2011 var der 892 personer der blev henvist til et rehabiliteringsforløb. Af disse har 92 % påbegyndt et forløb, dvs. har været til en indledende samtale (Kilde: Tal fra Københavns Kommune). Deltagelse i træningsforløb I Københavns Kommune deltager hovedparten af diabetespatienterne i rehabiliteringsforløb der vedrører træning. Af disse gennemfører 60 % af deltagerne over 75 % af træningsforløbet (Kilde: Tal fra Københavns Kommune). 50% Gennemførelse af fysisk træning i Københavns Kommune 40% 30% 20% 10% 22% 15% 34% 28% 0% 25 % træning 50 % træning 75 % træning 100 % træning 17

18 Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor sygdommen ikke fylder det hele BEHOV 3: Jeg har behov for at kunne tage aktiv del i mit forløb Udfrdring A: Jeg oplever, at det er svært at ændre på livsstil, som jeg har haft gennem mange år. Udfordring A: Jeg oplever psykiske følger af sygdommen Udfordring A: Jeg oplever, at jeg ikke har overblik over mit forløb Udfordring B: Jeg oplever, at det er svært at indarbejde de sunde vaner som rutiner i min hverdag, så vanerne bliver fastholdt Udfordring C: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og støtte fra netværk til adfærdsændringer Udfordring B: Jeg oplever, at der er for meget fokus på selve sygdommen og medicin (i pjecer, ved kontroller hos lægen osv.) Udfordring C: Jeg oplever, at det er svært at følge min personlige behandlingsplan Udfordring B: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra de sundhedsprofessionelle Udfordring C: Jeg oplever, at jeg mangler redskaber, som gør mig i stand til selvstændigt at håndtere min sygdom og helbred Behov og udfordringer uddybes på de følgende sider. 18

19 Behov 1: Jeg har behov for at leve sundt, så min sygdom ikke forværres Personer med diabetes giver udtryk for, at de har behov for at leve sundt i form af at dyrke motion, spise sund mad og evt. stoppe med at ryge - så de kan holde sig mest muligt raske i længst muligt tid, og forhåbentlig undgå eller udskyde en række af de komplikationer som ofte følger med sygdommen. Udfordring A: Jeg oplever, at det er svært at ændre på livsstil, som jeg har haft gennem mange år. Nuværende løsninger på udfordringen Rutinekontroller hos praktiserende læge, hvor der bl.a. tales om livsstilsændringer Tilbud om rehabiliteringsforløb i kommunen eller på hospital, som igangsætter langsigtede livsstilsændringer Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling (kalorietæller) samt InterWalk (træningsprogram med intervalgang) Aftenskolekurser (fx. hos AOF og FOF) Diabetescafé og motivationsgrupper i forebyggelsescentrene Livsstilsforløb på Struerskolen via Diabetesforeningen Potentiale for nye løsninger Der er et stort potentiale for at få flere til at deltage i rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital - dels at rekruttere flere til tilbudddene og dels at fastholde flere i tilbuddene. En del personer har ikke behov for eller har ikke lyst til at deltage i rehabiliteringsforløb. Der er et potentiale i at tilbyde disse personer andre løsninger. En række af de nuværende supplerende tilbud har ikke den ønskede effekt, bl.a. fordi de ikke er tilstrækkeligt tilpasset målgruppens behov og udfordringer Nøgletal I 2011 blev der henvist 3700 personer til rehabilitering under Region Hovedstadens forløbsprogram. Heraf blev henvist i kommunalt regi og blev henvist i hospitalsregi. I Københavns Kommune deltager hovedparten af diabetespatienterne i rehabiliteringsforløb der vedrører træning. Af disse gennemfører 60 % af deltagerne over 75 % af træningsforløbet. 19

20 Udfordring B: Jeg oplever, at det er svært at indarbejde de sunde vaner som rutiner i min hverdag, så vanerne bliver fastholdt Nuværende løsninger på udfordringen Potentiale for nye løsninger Vejledning i hverdagsmotion og prøvetimer i lokale idrætsforeninger er en del af standardtilbuddet i Københavns Kommunes rehabiliteringsforløb Netværksdannelse via rehabiliteringsforløb Telemedicinsk opfølgning på rehabiliteringsforløb Opfølgning på rehabiliteringsforløb hos egen læge Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling samt InterWalk (træningsprogram med intervalgang) Aftenskolekurser (fx. hos AOF og FOF) Diabetescafé og motivationsgrupper i forebyggelsescentrene Tilbuddene har en begrænset varighed og fungerer som en kickstart for livsstilsændringerne - de medfører ikke varige ændringer Hovedparten af de personer, som går i forebyggelsescentrene, oplever at de får den nødvendige hjælp til at fortsætte livsstilsændringerne efter forløbet. Alligevel er der mange som ikke formår at fastholde ændringerne. Personer med diabetes har behov for at have forskellige handlemuligheder i forskellige arenaer/sammenhænge En række af de nuværende supplerende tilbud har ikke den ønskede effekt, bl.a. fordi de ikke er tilstrækkeligt tilpasset målgruppens behov og udfordringer Nøgletal 65 % af deltagerne i kommunalt rehabiliteringsforløb angiver at de har sundere kostvaner 4-6 måneder efter deres forløb (sammenlignet med 68 % umiddelbart efter forløbet) 60 % af deltagerne i kommunalt rehabiliteringsforløb angiver at de er mere fysisk aktive 4-6 måneder efter deres forløb (sammenlignet med 73 % umiddelbart efter forløbet) Flere undersøgelser har vist, at meget få personer fastholder deres livsstilsændringer på lang sigt (over et år) Udfordring C: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at få hjælp og støtte fra netværk til adfærdsændringer Nuværende løsninger på udfordringen Netværksdannelse via rehabiliteringsforløb Motivationsgrupper og chatfora via bl.a. Diabetesforeningen Diabetescafé i forebyggelsescentrene Personer med diabetes etablerer selv netværk, hvor de kan have kontakt med andre i samme situation, f.eks. facebook-grupper. Potentiale for nye løsninger Mange personer med diabetes mangler viden om, hvilke netværk der findes, og hvordan de kan indgå i netværkene. Overgangen mellem rehabiliteringsforløbet og tiden efterrehabiliteringsforløbet kan være forbundet med utryghed, fordi personen med diabetes igen skal klare sig på egen hånd, og ikke har hverken sundhedsprofessionelle eller netværk at støtte sig til. Nøgletal Personer, der har hyppig kontakt med venner, dyrker mere fysisk aktivitet Personer, der bor med en partner, ryger mindre 20

21 Behov 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor sygdommen ikke fylder det hele Diabetes er en sygdom, som påvirker mange aspekter af livet arbejde, livsstil, forhold til familie og venner, fysisk helbred, følelsesmæssig trivsel, økonomi, fritid mv. Derfor oplever mange personer, som diagnosticeres med type 2 diabetes, at deres liv bliver vendt på hovedet, og at de i en periode mister deres sædvanlige identitet og at de skal finde en ny identitet, som inkluderer diabetesdiagnosen og det nye liv med diabetes. Udfordring A: Jeg oplever psykiske følger af sygdommen Nuværende løsninger på udfordringen Der findes pt. ingen løsninger på udfordringen i kommunalt eller hospitalsregi. Personer med diabetes har mulighed for at søge psykologhjælp på lige fod med andre borgere. Potentiale for nye løsninger Psykosocial støtte i form af fx samtaler med en psykolog er ikke en del af standardtilbuddet til personer med type 2 diabetes. Generelt er der meget lidt fokus på de psykiske følger af sygdommen på trods af at der er evidens for, at de har stor betydning for reguleringen af sygdommen mv. Nøgletal 33 % af personer med diabetes synes, at deres sygdom påvirker deres følelsesmæssige trivsel negativt. 15 % af personer med diabetes i Region Hovedstaden har dårligt mentalt helbred, 31 % har stress, 29 % har psykiske symptomer (søvnproblemer, nedtrykthed, nervøsitet, uro, angst, deprimeret mm) 22 % af behandlerne angiver, at de har modtaget træning i de psykologiske aspekter af diabetes, og 57 % angiver, at de gerne vil have mere træning. 21

22 Udfordring B: Jeg oplever, at der er for meget fokus på selve sygdommen og medicin (i pjecer, ved kontroller hos lægen osv.) Nuværende løsninger på udfordringen Rutinekontroller hos egen læge, hvor der udover opfølgning på behandling er fokus på at understøtte patientens muligheder for at tage bedst muligt vare på egen sygdom. Sygdomsspecifik undervisning er en del af standardtilbuddet i rehbailiteringsforløbene Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Diabetesforeningen tilbyder mulighed for rådgivning fra socialrådgivere, jurister mm. Øvrige tilbud i form af apps, netværksgrupper, hjemmesider mv. Potentiale for nye løsninger Mange personer fravælger tilbuddet om sygdomsspecifik undervisning i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Mange ved ikke hvad det vil sige, at have diabetes. Der er behov for, at der gives grundigere information om, hvad det vil sige at leve med sygdommen, særligt i forbindelse med at diagnosen stilles. Det er svært ved at omsætte den viden og rådgivning, man får fra sundhedsprofessionelle til konkret handling i hverdagen. Nøgletal 52 % af behandlere angiver, at de har spurgt deres patienter om, hvordan diabetes påvirker deres livskvalitet, mens kun 24 % af personer med diabetes oplever, at deres behandlere har spurgt til, hvordan sygdommen påvirker deres livskvalitet. Udfordring C: Jeg oplever, at det er svært at følge min personlige behandlingsplan Nuværende løsninger på udfordringen Vejledning i blodsukkermåling og medicin i forbindelse med rutinekontroller hos praktiserende læge eller i diabetesambulatorium. Behandling og håndtering af symptomer indgår som tema i den sygdomsspecifikke undervisning i rehabiliteringsforløbene. Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Apps (fx Dia+) Øvrige redskaber (fx Balancekort fra Diabetesforeningen) Potentiale for nye løsninger Mange personer fravælger tilbuddet om sygdomsspecifik undervisning i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Ansvaret for at behandlingen bliver fulgt ligger i høj grad hos patienten selv, idet der ofte går lang tid imellem kontakten til de sundhedsprofessionelle Det kan være svært at omsætte de personlige behandlingsmål til konkret handling og at overføre de sundhedsprofessionelles anbefalinger til hverdagen. Nøgletal 25 % af personer med diabetes synes, at deres diabetesbehandling gør det svært for dem at leve et normalt liv 38 % af personer med diabetes er meget bekymrede for lavt blodsukker 36 % af personer med diabetes (globalt) føler sig i stand til at overskue og selv håndtere egenomsorgen (diæt, motion, blodsukkermåling, fodundersøgelse, medicin) 22

23 Behov 3: Jeg har behov for at kunne tage aktiv del i mit forløb Personer med diabetes har et stort ønske om og behov for at kunne deltage aktivt i deres forløb. Dette kræver, at de ved, hvad der skal ske i deres forløb, at de er inddraget i de beslutninger, der bliver truffet om deres forløb, at de har den nødvendige viden, om deres sygdom, behandling osv. Udfordring A: Jeg oplever, at jeg ikke har overblik over mit forløb Nuværende løsninger på udfordringen Personer med diabetes udvikler deres egne "huskemetoder", som fx gule post it-sedler og notesbøger, som de skriver aftaler ned i. App'en Dia+ (udviklet af Diabetesforeningen), som bl.a. gør det muligt at få påmindelser om kontroller (skal oprettes manuelt) Potentiale for nye løsninger Personer med diabetes har behov for hele tiden at vide, hvad næste skridt i deres forløb er - hvornår de skal til kontrol igen osv. Den tid personer med diabetes tilbringer sammen med sundhedsprofessionelle er begrænset - dels er der afsat begrænset tid til samtaler/konsultationer og dels er antallet af samtaler/konsultationer begrænset. Udfordring B: Jeg oplever, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra de sundhedsprofessionelle Nuværende løsninger på udfordringen Rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital Rutinekontroller hos egen læge Telemedicinsk opfølgning efter rehabilitering Mulighed for rådgivning fra eksperter via fx Diabetesforeningen Potentiale for nye løsninger Adgangen til rådgivning og vejledning fra specialister er ofte begrænset til den tid, hvor personer med diabetes er i fysisk kontakt med de sundhedsprofessionelle Nem adgang til relevant information, som tager udgangspunkt i den enkelte persons individuelle behov Den tid personer med diabetes tilbringer sammen med sundhedsprofessionelle er begrænset - dels er der afsat begrænset tid til samtaler/konsultationer og dels er antallet af samtaler/konsultationer begrænset. 23

24 Udfordring C: Jeg oplever, at jeg mangler redskaber, som gør mig i stand til selvstændigt at håndtere min sygdom og helbred Nuværende løsninger på udfordringen Rehabiliteringsforløb i kommune og på hospital Rutinekontroller hos egen læge Apps, fx Diabetes og kulhydrattælling kalorietæller, InterWalk (træningsprogram med intervalgang), Dia+ Øvrige redskabern (fx.balancekort udviklet af Diabetesforeningen) Potentiale for nye løsninger Personer med diabetes har brug for redskaber i deres dagligdag i form af påmindelser, helt konkrete handlingsanvisninger, relevant information lige ved hånden Den information og viden, som personer med diabetes får, er oftest ikke tilpasset den enkeltes individuelle behov. Det kan være svært at omsætte de personlige behandlingsmål til konkret handling og at overføre de sundhedsprofessionelles anbefalinger til hverdagen. Oversigt over personas Inga 61 år Diabetes i 3 mdr Samlevende Faglært I arbejde Aage 71 år Diabetes i 1 md. Bor alene Ufaglært Førtidspensionist Carsten 49 år Diabetes i 1½ år Bor alene Faglært I arbejde Lise-Lotte 53 år Diabetes i knap 1 år Bor alene Ufaglært I arbejde Inga, 61 år Personen Inga bor sammen med sin mand i en lejlighed i Valby. Hun arbejder som laborant i en dansk medicovirksomhed. Hun cykler de 4 kilometer til og fra arbejde hver dag. Inga og hendes mand har 3 børn 24

25 og 8 børnebørn. De har et kolonihavehus, som de bor i 3 måneder hver sommer, hvor Inga laver meget havearbejde. De bruger meget tid sammen med deres familie og venner, og de kan godt lide god, traditionel dansk mad. Inga er overvægtig og har tidligere røget meget, men stoppede ved egen hjælp for 3 år siden. Tekniske kompetencer Inga er ikke god til IT og hun har en almindelig mobiltelefon. Hendes børn presser hende dog for at få en smartphone, så hun ender nok med at købe en. Livet med diagnosen Inga fik diagnosticeret type 2 diabetes for 3 måneder siden. Hun blev meget chokeret over at få diagnosen, fordi hun slet ikke kunne mærke, at hun var syg. Inga har fået en del pjecer fra sin praktiserende læge, men hun synes, at de er svære at forstå. Hun har også med hjælp fra hendes børn fundet noget information på Internettet. Lige så snart, hun fik diagnosen, besluttede hun, at hun ville lægge sit liv om, så hun kan holde sig sund for sine børn og børnebørns skyld. Men det har været svært, for hun ved ikke rigtig, hvordan hun skal gribe det an. Hendes læge har henvist hende til et rehabiliteringsforløb i et forebyggelsescenter. Hun glæder sig til at starte på det, for hun synes især at det har været vanskeligt at vænne sig til at lave ny mad. Hendes mand er ikke glad for grønsager, så de ender tit med at spise hver deres mad. Aage, 71 år Personen Aage bor alene i en lejlighed på Amager. Aage er ufaglært og blev førtidspensionist da han var 55 år. Aages kone døde for mange år siden af kræft, og han har en datter, som han dog ikke har særlig meget kontakt til. Aage ryger meget, han dyrker ikke motion, og han spiser ret usundt og uregelmæssigt. Tekniske kompetencer Aage har hverken computer eller mobiltelefon. Livet med diagnosen Aage fik diagnosticeret type 2 diabetes for 1 måned siden, men hans læge mener, at han har haft sygdommen i flere år. Aage går meget sjældent til læge, men en dag blev han indlagt pga. hjerteproblemer. På hospitalet fandt de ud af, at han havde diabetes. Aage fik at vide af lægen på hospitalet, at han kan starte i et rehabiliteringsforløb, når de har fået lidt mere styr på hans blodsukker og medicinen. Indtil da skal han komme til jævne kontroller på diabetesambulatoriet. Det har Aage dog ikke særlig meget lyst til. Han vil helst selv bestemme over sit eget liv det er ikke noget, andre skal blande sig i. Han har lovet lægen, at han vil tænke over det, og han ender nok med at tage derhen til en samtale. Så må de se, hvad der sker bagefter. Carsten, 49 år Personen Carsten bor alene i en lejlighed på Østerbro. Han har været gift, men blev skilt for 10 år siden, og bor i dag alene. Han har to voksne børn. Carsten er uddannet ingeniør og arbejder i en IT-virksomhed. Han cykler til og fra arbejde. Han er glad for god mad og rødvin og ryger også dog kun et par cigaretter om dagen. Carsten er ikke overvægtig. Tekniske kompetencer 25

26 Carsten er vant til at bruge smartphone og tablet og har allerede downloadet et par apps der kan hjælpe ham med at se energiindholdet i madvarer. Livet med diagnosen Carsten fik diagnosticeret type 2 diabetes for 1½ år siden. Det kom meget bag på ham, at han var syg, for han synes, at han lever rimelig sundt. Han ved en del om sygdommen, da hans bror også har den. Han har derfor talt meget med sin bror om hvad det vil sige at have type 2 diabetes, og hvad han selv kan gøre. Kort efter at Carsten havde fået diagnosen, tilbød hans læge ham, at han kunne starte i et rehabiliteringsforløb i kommunen. Det havde Carsten ikke meget lyst til, men han valgte alligevel at takke ja. Det er han glad for at han gjorde. I forebyggelsescentret havde han en samtale med en af medarbejderne, og de blev enige om, at han skulle starte på et undervisningsforløb og også have noget kostvejledning. Carsten syntes selv, at han dyrkede nok motion, så han havde ikke lyst til at starte i et træningsforløb. Carsten var meget glad for at gå i forebyggelsescentret. Han lærte en masse om sin sygdom, som han stadig kan bruge og han fik også nogle gode idéer til, hvordan han kunne begynde at spise sundere. Det har dog været svært for ham at holde fast i det efter han stoppede i forebyggelsescentret. Lise-Lotte 53 år Personen Lise-Lotte bor i en lille lejlighed på ydre Nørrebro. Hun bor alene og har en meget lille omgangskreds. Hun sorterer post på hovedpostcentret i København. Lise-Lotte er storryger, og hun dyrker ikke rigtig noget motion, fordi hun har et dårligt knæ. Tekniske kompetencer Lise-Lotte bruger sin smartphone dagligt, men mest til at SMS og at ringe. En gang imellem sender hun billeder og spiller wordfeud med hendes veninde Tina. Livet med diagnosen Hun fik diagnosen type 2 diabetes for knap et år siden. Før hun fik diagnosen, vidste hun ikke noget om sygdommen, men lægen har fortalt hende, at den kan blive meget alvorlig, hvis hun ikke passer på sig selv. De har også talt lidt om, at hun skal holde op med at ryge, og hvad hun i det hele taget kan gøre for at leve lidt sundere. Men Lise-Lotte synes det er svært, for hun har ingen at dyrke motion sammen med, og det er trist at lave mad til sig selv. Lise-Lotte synes det er meget grænseoverskridende at skulle gå i et center og føler sig fjollet i træningstøj. Hun er nervøs for om knæet kan tåle at hun skal til at bevæge sig noget mere og udskyder gerne gåturen og tager bussen. 26

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg. Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.dk Michael Alstrøm Advokat, Partner Rønne & Lundgren Advokatfirma Afdeling for

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Kick-off møde Turbinehallen,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere