En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem
|
|
- Else Maja Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem Fase 2 Sammenhænge og variation Fællesskab og samvirke Udgangspunkt i barnets resurser og styrkesider Efteruddannelse og sparring
2 Programgruppe Programledelse: Jørgen Eriksen, Børne- og Ungeområde Sydvest Barbara Bendtsen, Udviklings- og Planlægningsområdet Tove Østergaard, Udviklings- og Planlægningsområdet Thomas Linnemann, Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen Programgruppe: Torben Schäfer, Center for Informatik Lars Theilgaard, Børne- og Ungeområde Syd Flemming Gerhardt, Børne- og Ungeområde Syd Programmets hjemmeside:
3 Velkommen! til et fælles skole- og institutionstilbud med individuelt præg Udviklingsprogrammerne fokuserer på udviklingsarbejde i tæt tilknytning til efteruddannelse og netværksarbejde. I vurderingen af ansøgninger til udviklingsprogrammerne vil vi lægge vægt på de involverede læreres og pædagogers vilje, lyst og konkrete muligheder for at bruge udviklingsprogrammerne som støtte til skolens og institutionens arbejde med elementer af det enkelte programs indhold. Når I skriver jeres ansøgning, er det vigtigt at I beskriver i skemaet, hvordan I vil skabe sammenhæng mellem skolens/institutionens generelle udviklingsplan og det ansøgte program, og hvordan I ser indholdet i jeres udviklingsprojekt som en del af udviklingsprogrammets indhold. Af hensyn til bedømmelsen er det vigtigt, at I tilkendegiver, hvordan I bidrager med ressourcer til jeres del af udviklingsprogrammet i forbindelse med netværksarbejde og udviklingsarbejde internt, netværksarbejde ekstemt, intern evaluering af eget projekt, efteruddannelse og evt. andre tidskrævende elementer af det samlede program. For skolernes vedkommende skal det nævnes, at udviklingsprogrammerne er organiseret på en måde, som giver skolerne mulighed for at anvende lærernes udviklingstid til arbejdet med eget udviklingsprojekt og til skolens interne netværksarbejde og evaluering. Tilsvarende kan fritidshjemmene anvende den tid de har til 'andet arbejde'. Ansøgningerne vil blive behandlet af den enkelte programledelse. De fremsender en indstilling til et tværgående forum, som foretager den endelige udvælgelse. Brug pjecen og kontakt os, hvis I har brug for mere. Vi glæder os til samarbejdet og til at modtage jeres ansøgninger. Med venlig hilsen Dorrit Christensen Udviklingschef
4 Hvorfor? Det landspolitiske tema: Helhed og sammenhæng i institutionsliv Undervisningsministeriet har i de forløbne år givet mulighed for forsøg med en ny skolestart hvor børnehaveklasseledere/lærere og pædagoger har arbejdet sammen om en fælles børnegruppe. Denne forsøgsperiode blev i 2001 forlænget med yderligere fire år. Undervisningsministeriets evaluering af den første forsøgsperiode har vist at det er blevet muligt at stimulere mange flere typer af intelligens hos børnene end folkeskolen traditionelt har været i stand til. Den forlængede skoledag har gjort det muligt at skabe en dybere og mere nuanceret undervisning. Den kommunale målsætning for folkeskolen Det er målet at befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, varieret, righoldigt og godt barneliv. For at indfri målet er det en forudsætning, at læreres og pædagogers forskellige fagligheder og kompetencer anvendes til fulde. Kun på den måde kan der i højere grad sikres helhed og variation i børnenes hverdag og dermed bedre mulighed for at fremme børnenes alsidige udvikling. Den politiske beslutning Skolernes forlængede undervisningstid i børnehaveklassen til og med 3. klassen definerer de organisatoriske rammer for samtænkningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen besluttede d. 7. februar 2001 at de omlagte resurser på fritidshjemsområdet, timen mellem 12 og 13, skal bruges til fælles tid, samarbejdstid og forberedelsestid til de fælles aktiviteter med fælles børn. Det lovmæssige grundlag udgøres af Folkeskoleloven af 1993 som gælder for skoler og KKFO er og Lov om social service af 1997 med ikrafttræden fra 1998, sidstnævnte gælder for fritidshjemmene.
5 Hvad kunne det gå ud på for jer? Samtænkningen fortsætter som hidtil, men blev i år 2002 udvidet med en FASE 2. Samtænkningens FASE 1 er en forpligtelse for alle folkeskoler, specialskoler, taleklasse- og specialklasserækker samt modtagelsesklasser M 0 og M1 der har et samarbejde med fritidshjem om fælles børn. Samtænkningen omfatter både fritidshjemmene under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det besluttes lokalt hvordan den fælles tid udmøntes. Derfor vil der også være forskel med henblik på hvor langt de respektive skoler og fritidshjem er i denne proces. De to faser defineres på følgende måde: FASE 1 (Der henvises til Inspirationsmappen for samtænkning, februar 2001) Der afprøves forskellige modeller for samtænkning. En del af samtænkningspuljen blev pr. 1. oktober 2002 decentraliseret og anvendes til samtænkningsprojekter i år 2002/2003. Det betyder at I arbejder med en tidshorisont på ca. et år I afprøver små afgrænsede projekter FASE 2 (skridtet videre i forhold til fase 1) Hvis man er særlig optaget af samtænkningens muligheder, og hvis man allerede har gjort sig nogle erfaringer som gør at man vil et skridt videre, kan man tilmelde sig udviklingsprogrammet. Det betyder at I arbejder med udviklingen af samtænkning i en årrække I indgår i et efteruddannelsesforløb I indgår i et netværk med andre skoler og fritidshjem I har et godt projekt I indgår i et tæt samarbejde med forældrene I får et tæt samarbejde med forvaltningens programgruppe
6 I er med til at opbygge et videnscenter om en god skolestart og fritid. Bemærk at denne pjece handler om fase 2.
7 Tre scenarier Udviklingsprojekterne under udviklingsprogrammet skal være forankret i det lokale udviklingsforum; de kan enten udspringe fra samarbejdet om enkelte klasser eller om hele indskolingen eller børnenes fritidsliv. Tilknytningen til programmet betyder dog at man udover at være bundet af de politiske målsætninger og det lovmæssige grundlag, er forpligtet til at arbejde indenfor udviklingsprogrammets tematiske spændingsfelt. Som eksempel på dette præsenteres her tre scenarier som kan danne udgangspunkt for formuleringen af projekter. De er ikke udtømmende og skal blot opfattes som eksempler. Tema: Samarbejdsrelationerne mellem pædagoger og lærere samt forældre og skole/fritidshjem I har aftalt en tidshorisont på tre år for at få skabt et solidt og varigt grundlag for en fleksibel hverdag for børnene, med mulighed for helhed og variation I vil i fællesskab styrke barnets oplevelse af sammenhænge i hverdagen ved at tilrettelægge en varieret hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og interesser I satser på at arbejde med jeres professionelle kompetencer og udvikler dermed kvaliteten i det samvær I har med børnene. I fokuserer desuden på hvordan forældrene kan indgå i det samlede arbejde med den gruppe børn som er den primære baggrund for det enkelte barns udvikling
8 Tema: De sociale og følelsesmæssige kompetencer I vil udvikle lokalt funderede, levende læringsmiljøer hvor alle børn i et samarbejde med voksne udvikler deres sociale kompetencer og forskellige evner. Det overordnede mål er at anspore barnet til at udvikle sig selv og realisere sine evner og færdigheder på måder der kommer fællesskabet til gode Både i fritidshjem og skole arbejder I på at udvikle et fælles sprog, så børnene bliver bevidste om egne og andres følelser I udvikler sproget sammen med børnene gennem meningsfulde samtaler, social aktivitet og gruppelege med kammerater I fokuserer på den side af sproganvendelsen der vedrører den kommunikative kompetence, når børn, pædagoger og lærere samarbejder om fælles projekter I samarbejder med forældrene om børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer Tema: Kultur, kunst, krop og natur - ud af skolen og fritidshjem I vil arbejde med et bredt dannelsesideal hvor undervisning, læring og dannelse sker gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer, hvor nysgerrigheden udnyttes I ønsker at børnene gennem kropslige udfoldelser, både inde og ude i naturen, får sansemæssige oplevelser og konkrete erfaringer som de kan udnytte som afsæt for deres videre udvikling og læring I satser på omgivelserne og nærmiljøet som en forlængelse af skolens og fritidshjemmets lokaler og som et mange muligheders rum I giver børnene mulighed for gennem oplevelser, leg og eksperimenteren, at udfolde sig kropsligt og fordybe sig i naturen og dens sammenhænge I forstår børns læring som kulturintegration og kulturskabelse. Derfor giver I børnene mulighed for selv arbejde med kulturens værktøjer for at konstruere eller skabe deres virkelighed.
9 Organisering og efteruddannelse under udviklingsprogrammet Organisering på skole/fritidshjem Hvert udviklingsforum nedsætter en programgruppe, bestående af de pædagoger og lærere, der arbejder med samtænkningsprojektet. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. En lærer og en pædagog udpeges som resursepersoner; de er del af udviklingsprogrammets resursegruppe. Denne fungerer i et eksternt netværk der består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutioner. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet. Det er vigtigt at udviklingsprogrammet indarbejdes i skolernes udviklingsplaner og fritidshjemmenes årsplaner. Udviklingsprogrammet vil også sætte sit præg på den lokale udviklingsplan for samtænkning. Efteruddannelsen Programgrupperne på skolen og fritidshjem Efteruddannelsen skal sigte på at kvalificere programgrupperne til i fællesskab og i et ligeværdigt samarbejde at skabe en fleksibel hverdag for børnene med forældrene som samarbejdspartnere. Der skal endvidere fokuseres på et indhold der bygger på et bredt dannelsesideal hvor læringen er forankret i personligheden og hvor undervisning, læring og dannelse sker gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer hvor nysgerrigheden udnyttes.
10 Efteruddannelsen indledes med en overordnet del som retter sig mod de to forskellige faggruppers samarbejde med den dertil hørende problematik (en hel dag på 6 timer). Denne del kan fx fokusere på følgende spændingsfelter: Kulturkommunikation Konfliktløsning Det fagoverskridende samarbejde Samarbejde på tværs af to forskellige institutionstyper Efterfølgende tilbydes der 8 kursusgange á 3 timer som tematisk knytter sig til det indhold som er skitseret i forbindelse med de tre scenarier der er beskrevet i denne pjece. Ud over dette kan der suppleres med korte forløb hvis de lokale udviklingsprojekters indhold fordrer det. Resursepersonerne på fritidshjem og skoler Der arbejdes på at en pædagog og en lærer fra hver programgruppe ud over ovennævnte efteruddannelse får tilbudt støtte til en mere omfattende efter/videreuddannelse på PD-niveau. Hvilke resurser tildeles centralt? Forvaltningen dækker 20 af de 30 timer der er afsat til efteruddannelsen for programgruppen, samt 10 af de 15 timer der skal anvendes til det eksterne netværksarbejde. Det eksterne netværksarbejde kan fx organiseres som to temadage eller konferencedage om året. Det interne netværksarbejde organiseres i forbindelse med det obligatoriske efteruddannelsesforløb. Hvis man tilmelder sig udviklingsprogrammet om samtænkning, må skolen og fritidshjemmene således være indstillet på selv at bidrage med timer. Følgende overføres til ansøgningsskemaets side 4: Centrale aktiviteter Efterudddannelse for programgruppens medlemmer Antal timer totalt/uva s andel 30/20
11
12 Hvordan? Hvis I er i FASE 2 og ønsker at tilslutte jer udviklingsprogrammet skal I indsende en ansøgning til programledelsen. I vil da blive indbudt til en gensidigt orienterende samtale. Hvis jeres ansøgning imødekommes vil I være del af følgende organisation: Udviklingsforum 1 Programgruppe fra skole A og fritidshjem X og Y Udviklingsforum 2 Programgruppe fra skole B og fritidshjem Z Udviklingsforum Pædagogiske serviceinstitutioner Fritidshjem- og Klubområdet Konsulentteam Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området Resursegruppe for udviklingsprogram Hvert udviklingsforum udpeger en programgruppe som består af interesserede lærere/pædagoger. Hele programgruppen deltager i et 30 timers efteruddannelsesprogram. 1-2 fra programgruppen udpeges som resursepersoner. De opdateres senere med to pd-moduler. Udviklingsprogrammet har en resursegruppe der fungerer i et netværk og som består af resursepersonerne og et konsulentteam fra Udviklings- og Planlægningsområdet, B/U-området og konsulenter fra nogle af de øvrige serviceinstitutionerne. Dette netværk udgør et videns- og udviklingscenter for programmet.
13 Sådan kan det gøres Pjece udsendes Forslaget diskuteres lokalt. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre udviklingsfora. Programansøgning Svar på ansøgning Efter lokale drøftelser udarbejdes en ansøgning om deltagelse i udviklingsprogrammet. Ansøgningen forelægges bestyrelserne som sender den til Udviklings- og Planlægningsområdet. 10. marts: Svar på ansøgning om udviklingsprogram. Udviklingsforummet udpeger programgruppen. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse, jr. Udviklingsavisens tilbud. Skolen træffer beslutning om hvem der skal have den obligatoriske 30-timers efteruddannelse af programgruppen og tilmelder sig evt. anden efteruddannelse Tilmelding suppl. efteruddannelse Resurseudmelding
14 det gøres Udviklingsforummet nedsætter en idégruppe som overvejer de lokale muligheder og fremlægger et forslag for det enkelte udviklingsforum, skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Svar på projektansøgning Programtilkendegivelse Udviklingsavis 2 Projektansøgning Tilmelding suppl. efteruddannelse Forslaget diskuteres i PR, i skole- og forældrebestyrelser.. Måske skal nogle spørgsmål undersøges nærmere. Eventuelt tages kontakt til andre udv.fora. Idégruppen udarbejder en tilkendegivelse af at man ønsker at være en del af udviklingsprogrammet. Tilkendegivelsen forelægges det enkelte udviklingsforum som sender den til Udviklingsafdelingen d. 31. januar. 6. marts: Udviklingsavis 2 med tilbud om supplerende efteruddannelse. Der tages stilling til evt. supplerende efteruddannelse i forbindelse med projektet Nu tages der stilling til projektets konkrete udformning og evt. supplerende efteruddannelse i forbindelse med projektet Det enkelte udviklingsforum nedsætter programgruppe og ledelse og træffer valg i forbindelse med den obligatoriske 30- timers efteruddannelse af programgruppen.
15 Øvrige udviklingsprogrammer Klare mål og delmål De centrale Kundskabs- og færdighedsområder for hele skolens fagkreds inklusive de obligatoriske emner bliver nu strammet voldsomt op, og det er pålagt skolebestyrelserne at ændre skolernes læseplaner så der formuleres delmål efter fx 2., og 9. klassetrin. På den baggrund og fordi der i øjeblikket sker ændringer i skolens organisering og etableres selvstyrende team, er der god grund til at arbejde med skolens faglighedsbegreb. Læs mere i pjecen om programmet. Læring med IT Formålet med Udviklingsprogrammet er en kvalificering af proces- og vejlederopgaverne i relation til IT og medier, såvel i udvikling af elevernes læringsstrategier som i relation til generelle IT- og mediekompetencer og udvikling af de enkelte fags centrale områder. Udviklingen støttes dels ved at kvalificere skoleledere til at varetage skolens overordnede IT-strategiske udvikling, dels ved kvalificering af centerteamet til proaktiv IT- og medievejledning, og ved at tilbyde alle lærere det pædagogiske IT-kørekort. Læs mere i pjecen om programmet. Grøn skole og institution i København Udgangspunktet for deltagelse i udviklingsprogrammet om bæredygtighed er den enkelte skole eller institutions eget behov, og man kan starte forskellige steder. Målet er et bæredygtigt pædagogisk tiltag som passer til skolens eller institutionernes kultur mulighederne er utallige. Indholdet kan strække sig fra miljø, natur og kultur over naturvidenskab, samfundsvidenskab, teknik, krop, sundhed til sansning og æstetik. Fokus kan lægges lokalt, regionalt eller internationalt og kan tage udgangspunkt i fortid, nutid eller fremtid. Læs mere i pjecen om programmet.
faglig udvikling på skolerne
Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til lærere og ledelser om: Klare mål og delmål faglig udvikling på skolerne Integration af faglige og almene mål Omfatter såvel undervisning som den
Læs mereUdviklingsprogrammer 2003/2004
Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til lærere og ledelser om: Læring med it Etablering af lokale videnscentre på skolerne inden for læring med it Kvalificering af løsningen på leder- og
Læs mereUdviklingsprogrammer 2003/2004. En informationspjece til lærere og ledelser om: Grøn skole og institution i København
Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til lærere og ledelser om: Grøn skole og institution i København Programgruppe Programledelse: Per Quaade, Bæredygtig udvikling, pq@uuf.kk.dk Lars Theilgaard,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereMålsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE
VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mere13. juni Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål om konfirmation. Kære Jens-Kristian
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 13. juni 2019 Sagsnr. 2019-0092407 Spørgsmål om konfirmation Dokumentnr. 2019-0092407-8 Kære Jens-Kristian Du stillede den 29. marts 2019 via din medlemssekretær
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mere2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mere