Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres"

Transkript

1 Selvprogrammerende læring - når talegenkendelse skal implementeres Indledning Das X-phone! Fremtidens mobiltelefon der kan toaste brød; lappe en cykel; oplade batteriet til bilen og fås i et hav af farver! Videoklippet fra youtube lavet af fantasifulde humorister der har leget med fremtidens muligheder i teknologiudvikling, er selvfølgelig vildt overdrevet. Eller er det? Etisk råd har beskrevet udviklingen og udbredelsen af intelligent teknologi som teknologiens motorvej. Med et stadigt ekspanderende udvalg af hardware og software, som vi ser i form af apps til telefoner/tablets og programmer til computeren, kan man spørge, hvordan vi som undervisere af elever i skriftsproglige vanskeligheder, skal forholde os til den læse- og skriveteknologi der hermed viser sig som mulighed? Det er jo selvsagt umuligt at undervise i hvert eneste nye program, der dukker op på itscenen. "Lige som man ikke skal på læsekursus hver gang, der kommer en ny bog, skal man ikke på itfærdigheds-kursus hver gang der kommer noget nyt it. Man skal kunne "læse" det nye selv, kunne reflektere over dets muligheder, samt kunne formulere spørgsmål så man kan videndele og udvikle sammen med kolleger og få relevant hjælp til at komme videre" (Sørensen, ). Dette er et interessant udgangspunkt for tænkning af implementering af læse- og skriveteknologi i arbejdet med unge i skriftsprogsvanskeligheder. Det er vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig undersøgende og reflekterende til teknologien som selvprogrammerende aktører. Til daglig underviser jeg på en efterskole, hvor målgruppen er unge i læse- og skrivevanskeligheder. It og læseteknologi er implementeret i den daglige undervisning med brug af bærbare computere og CD-ord som udgangspunkt for læse- og skrivestøtte. Målet er at klæde de unge på, så de bliver uddannelsesduelige i forhold til deres fremtid. Undervisningen tager således udgangspunkt i et funktionelt læse- og skrivesyn med fokus på deltagelsesaspektet. For nylig gik det op for mig, at der var visse indikationer for, at der med en ny version af det danske talegenkendelsesprogram Dictus 4, åbnede sig muligheder for mine elever i retning af, at opkvalificere deres skriftlige fremstilling med endnu et bud på en læse- og skriveteknologi. Det vakte min professionelle nysgerrighed i forhold til at afprøve programmets mulig- 1

2 heder sammen med eleverne. Hvad ville det kræve af teknisk udstyr? Hvad ville det kræve af mine elever? Hvad ville det kræve af mig som underviser? Jeg er optaget af at undersøge, hvordan vi som undervisere af unge i skriftsprogsvanskeligheder kan stilladsere de unge, så de bliver gjort opmærksom på de muligheder der forefindes, uden at de skal på et specifikt kursus, hver gang de møder et nyt program, som eksempelvis talegenkendelsesprogrammet Dictus. Ovenstående refleksioner åbner op for denne artikels problemformulering: Hvordan kan selvprogrammerende læring styrke implementeringen af det danske talegenkendelsesprogram Dictus for elever i skriftsproglige vanskeligheder? Læsevejledning Til at afsøge svar på problemformuleringen, har jeg valgt at dele artiklen ind i tre dele. Første del omhandler unge og skriftsprogsvanskeligheder i en it-kontekst. Med Samuelsson; Arendal; Clausen; Jensen og Hagtvet, sættes der fokus på problemerne med skriftsproget og oplevelsen af læring for den unge. Anden del tager sit afsæt i empiri med undersøgelsen af, hvordan talegenkendelsesprogrammet Dictus kan introduceres med det sigte, at implementeres for en fokusgruppe på en ordblindeefterskole. Hertil inddrages Bråtens tanker om mestring og stilladsering i arbejdet med at tilgå ny teknologi i undervisningen. I sidste del i artiklen sættes spot på begrebet selvprogrammerende læring og strategier. Til at gøre rede for begrebet inddrages Castells og Levinsen. Hertil hentes inspiration fra Bråtens beskrivelse af læseforståelsesstrategier som kobling til selvprogrammerende undervisning og strategitænkning. I nærværende artikel bruges begreberne kompensatoriske hjælpemidler og læse- og skriveteknologi identisk. Ligedan bruges udtrykket ordblind og i læse- og skrivevanskeligheder identisk. Del 1. Skriftsprogsvanskeligheder i en it-kontekst I en tid med fokus på håndholdt teknologi - hvorfor så Dictus til computeren? I en nyligt udkommet bog om dysleksi (Samuelsson, 2012) er spørgsmålene mange, når det drejer sig om tekniske hjælpemidler og hvordan disse kan bruges af personer med læse- og skrivevanskeligheder. 2

3 Her efterspørges en kortlægning af fordele og ulemper ved de forskellige teknologier. Ifølge forskerne peges der på, at der kræves gode kundskaber hos lærerne, der skal anvende IKThjælpemidler (informations- og kommunikationsteknologi), og at dette stadig er en hindring for elevernes udnyttelse af kompenserende hjælpemidler (ibid.). Her antydes det, at det springende punkt er lærerne, der skal undervise eleverne, som det afgørende i forhold til hvor godt projektet lykkes. I marts måned i år afholdtes en ordblinde-konference under overskriften Inklusion - ordblinde elevers uddannelsesparathed. I den forbindelse udbudtes bl.a. 17 samtalestationer med udgangspunkt i videndeling omhandlende aktuelle tendenser i faglig praksis med it og undervisningsforløb. I den anledning var det ikke svært at få øje på det massive fokus, der var på håndholdt teknologi i sammenhæng til ordblinde og undervisning. Meget taler i disse tider for, at vi i en it-kompensatorisk kontekst, skal bevæge os fra itrygsæk til it-lomme, for at imødegå ønsket om tilgængelighed - og vel og mærke hurtig tilgængelighed. Ifølge Arendal (2012) går det måske lidt for stærkt. Han pointerer, at der fortsat ligger et stort og uudnyttet potentiale med læse- og skriveteknologi på computeren. Han opfordrer os som undervisere til, at lade didaktikken blomstre på dette område, inden vi ukritisk kaster os over smartphones eller tablets som redskaber ved større læse- og skriveopgaver. Med Arendals tanker om de potentialer og muligheder der findes i brugen af computeren og læse- skriveprogrammer i forhold til større læse- og skriveopgaver, motiverer det til at undersøge, hvordan et talegenkendelsesprogram som Dictus 4, kan løfte mine elever og opkvalificere deres skriftlige fremstilling. Hvad er det egentlig, der er problemet, når man som ung i skriftsprogsvanskeligheder ikke kan producere den tekst som forventes? Manglende erfaring med at producere tekst Læsning og stavning baserer sig på kendskab til skriftens principper og kenskab til specifikke stavemåder, og de to færdigheder kan betragtes som to sider af samme sag (Clausen, 2010). Den ordblinde får ofte livslange problemer med stavning, fordi stavningen i endnu højere grad end læsning, forudsætter sikkerhed i lydprincippet. I stavning skal man jo selv genskabe de skrevne ord og kan ikke nøjes med at genkende dem (Elbro, 2007). Hermed gives en forklaring på, hvorfor en del af de unge på ordblindeefterskolen oplever, at de kan benytte sig 3

4 af konventionel læsning i forbindelse med alderssvarende tekster, men når det kommer til den skriftlige fremstilling viser problemerne sig for alvor. De elever, som kommer på ordblindeefterskolen i overbygningen, kæmper i særdeleshed med skriftsproget. Da de har begrænset læse- og skriveerfaring fra deres tidligere skolegang, har det medført, at deres udvikling af avanceret sprog og hensigtsmæssige læse- og skrivestrategier er indskrænkede (Hagtvet, 2012). I forlængelse af dette og med inspiration fra Jensens (Jensen, 2008) beskrivelse af det, man kan kalde læsevanskelighedernes onde cirkel, kan denne anskuelse af problematikkerne i forbindelse med mangelfuld læsning overføres til skriftsprogsvanskelighedernes onde cirkel på følgende måde: Den ordblinde elev følger ifølge forskerne den samme staveudvikling, som den ikkeordblinde elev (Clausen, 2010). Men problemerne i fasen omkring udnyttelse af skriftens lydprincip, og dermed at nå til et fonematisk staveniveau, betyder, at mange af de unge vi møder på efterskolen, har brugt rigtig megen tid, energi og ressourcer på netop denne fase. Dermed har de ikke erfaret og erhvervet sig kompetencer i de mange andre lag, som findes i forbindelse med skrivning omfattende genrebevidsthed og planlægning; ideudformning; revision; korrekturlæsning og formidling (Hagtvet, 2012.). Den manglende erfaring med de andre lag, bliver da rigtig tydelig i en it-kompensatorisk kontekst, som den vi møder på ordblindeefterskolen, hvor computeren og læse- skriveteknologi støtter afkodningsdelen i læsningen og stavningen. På baggrund af ovenstående beskrivelser af denne elevgruppes vanskeligheder med at producere tekst, vil jeg i det næste beskrive fokusgruppen, som blev sat til at undersøge kvaliteterne og mulighederne ved programmet Dictus 4. 4

5 Beskrivelse af fokusgruppen Ved efterskolestart i august, blev eleverne inddelt i 5 danskholdsniveauer baseret på deres læseforståelseskompetencer. Jeg underviser de 13 elever, der i år har klaret sig bedst i en læseforståelsestest. Det skulle ud fra den betragtning betyde fremkomsten af en forholdsvis homogen gruppe. Men i denne, som i mange andre sammenhænge, er disse unge meget forskellige, når det handler om skriftsprogskompetencer. Når det nævnes her, er det fordi, det viser sig, at have en relevans i forhold til, hvilke elever der profiterer af brugen af Dictus. Jeg har her forsøgt at beskrive de fælles og divergerende træk der er for gruppen, for at give læseren et indtryk af eleverne. Med beskrivelsen af fokusgruppen, er vi nu klar til at dykke ind i selve undersøgelsen af talegenkendelsesprogrammet Dictus 4 og det, der kom ud af den. Del 2. Projektbeskrivelse og empiri Beskrivelse af talegenkendelsesprogrammet Dictus Dictus er kort fortalt et dansk talegenkendelsesprogram, som vha. et installeret program på computeren samt et headset med mikrofon af en vis kvalitet, kan genkende tale til tekst. Dictus udkom i efteråret 2012 med en ny version, Dictus 4, der til forskel fra de tidligere versioner, kan installeres på de Windows 64-bit computere, der købes i butikkerne i dag. Derudover er genkendelsen blevet en smule bedre, fordi Dictus udnytter kraftigere computere og dual-processorer (Mikrov.dk). Når det nævnes her, er det fordi, det var nyheden om disse forbedringer af programmet, der var udslagsgivende i forhold til, at jeg som fagperson overhovedet begav mig i kast med at undersøge mulighederne ved netop denne skriveteknologi. 5

6 Ifølge tidligere underviseres erfaring med implementering af Dictus i skolen (Klint, 2007), peges der på, at manglende ressourcer i form af hardware/software samt ressourcer i forhold til at afse enetimer til opstart af projektet, voldte problemer. Netop udfordringen med at skulle afse ressourcer til at sidde med én elev ad gangen, var mit drive til at afprøve hvordan man kunne starte op med Dictus på et helt hold - på én gang. Derudover båret af en nysgerrighed at finde ud af, hvem der på et heterogent danskhold, i kraft de 13 elevers meget forskellige skriftlige niveau, kunne profitere af programmet. Hvad kan Dictus for elever i skriftsproglige vanskeligheder? Udfordringen ved at producere tekst af en vis kvalitet og omfang som de andre, på et aldersvarende niveau, er det springende punkt for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Alt sammen med det mål, at de kan klare sig i et uddannelsesforløb efter grundskolen og i samfundet generelt. Hvordan kan Dictus kompensere for elevernes vanskeligheder? Flere af eleverne giver i det daglige skolearbejde ofte udtryk for, at de må gå på kompromis med deres manglende evne til at skrive det, de gerne vil. De oplever at have et større ordforråd og et mere varieret sprog at trække på, men, som de formulerer, ordene bliver inde hovedet, idet de er nødt til nøjes med at stave til de ord, de kan stave til i forvejen. Et ord som togstewardesse bliver på skrift i en dansk stil nødt til at blive formuleret som hende der går rundt med kaffen i toget. Her tilbyder et talegenkendelsesprogram sig måske som en opkvalificering af deres mulighed for skriftlig udfoldelse? Specielt for de elever, som har så store skriftsproglige vanskeligheder, at de har svært ved at udnytte et ordforslagsprogram som CD-ord, idet CD-ord kræver et godt forlydskendskab, for at kunne give et kvalificeret bud - selv med en individuel ordforslagsopsætning i alternative forslag. Derudover kan et talegenkendelsesprogram som Dictus, fungere som skriveteknologi for de elever, der på baggrund af mange år, har oplevet skriveblokering i forbindelse med større skoleopgaver. Det fordrer naturligvis, at eleverne skal kunne tale et skriftsprog og mestre en distinkt udtale, hvilket er en udfordring for nogle elever. Med udgangspunkt i fokusgruppen på de 13 elever, vil jeg nu beskrive det konkrete arbejde med Dictus. To dage med undersøgende tilgang til Dictus 4 Arbejdet med Dictus har to formål, som jeg i nærværende artikel ønsker at undersøge. For det første er jeg optaget af at undersøge, hvordan programmet kan introduceres for et helt elevhold på én gang med det mål, at finde frem til, hvem af de 13 elever programmet på sigt kan vise sig at være en hjælp for. 6

7 For det andet at undersøge, hvordan eleverne kan anspores til at blive udforskende og nysgerrige efter at finde ud af, hvad programmet kan - eller ikke kan, for den enkelte. Hvilke konkrete strategier skal til, når vi taler selvprogrammerende læring? To vigtige faktorer gjorde sig gældende i den indledende proces i det italesættende arbejde med eleverne. For det første var det vigtigt at forsøge at slukke alarmhjernen, når eleverne skulle i gang med programmet. Ifølge læge P.L. Bak (Bak, 2010) kan begrebet alarmhjerne beskrives som hjernens alarmcentral, der holder øje med alt, der er ubehageligt og farligt. Tænkehjernen kan forklares med den del af hjernen, vi bruger til at tænke med. Når alarmcentralen er aktiv, bliver der skruet ned for tænkehjernen. Derved bliver det svært at tænke sig om og lære noget nyt. En foregribende italesættelse af oplevelsen tændt alarmhjerne, der for eleven godt kunne gå hen og blive endnu en oplevelse af nederlag og manglende mestring, ligger godt i tråd med Bråtens beskrivelse af forventning om mestring (Bråten, 2007). Her peger han på, at forventning om mestring hænger sammen med elevens vurdering af sin egen (læse)kompetence og hvorvidt eleven vil være i stand til at løse bestemte (læse)opgaver. Elever som har slidt i det med læsningen, vil have den forventning, at læsning vil byde på problemer, også i fremtiden. Elevers forventning om mestring bygger på dennes tidligere præstationer. Da fokusgruppen, og andre elever i skriftsprogsvanskeligheder, har erfaring med manglende mestring af den essentielle læsning og skrivning i løbet af skolegangen, er der fare for at det medfører en manglende forventning om mestring på alle områder. Man kan sige, at eleven har tillagt sig en mestring i, ikke at mestre noget. Med Bråten og ovenstående tanker kan argumenteres for vigtigheden af, at tydeliggøre og italesætte målet med mestringen; at når vi forbedrer færdigheder og kompetencer, så er det fordi læring og mestring af udfordrende opgaver, er mål i sig selv (ibid.). Sagt på en anden måde: Når vi tilegner os færdigheder og kompetencer, som vi gør det i forbindelse med eksempelvis ny skriveteknologi som Dictus, så er det med til at ændre en negativ forventning om mestring, til at blive en positiv forventning om mestring. En anden vigtig ting der gjorde sig gældende i forbindelse med opstarten af Dictus var at forsøge at stilladsere eleverne i den pågældende undersøgelse af ny skriveteknologi. Stilladsprincippet (af det engelske ord scaffolding principle ) stammer ifølge Øzerk (Bråten, 1996) fra Wood, Bruner og Ross. Det kendetegner den funktion læreren bør have i den proces, hvor et nyt undervisningsmateriale (=Dictus) bliver præsenteret og forventes at blive lært af eleverne. Her drages en analogi til lærerrollen som værende stilladsets hovedfunkti- 7

8 on, der har til opgave at være en midlertidig, men grundig støtte i startfasen. Forskerne hævder, at en sådan støtte er en forudsætning for, at en faglig læring kan fremmes (ibid.). I sammenhæng til introduktionen af Dictus kom det helt konkret til udtryk i den didaktiske tilgang til introduktionen af programmet. Ved opstarten af arbejdet med Dictus, var det vigtigt ikke at sige: Nu skal I lære et helt nyt program, som I ikke kender på forhånd. Det var til gengæld vigtigt at tage udgangspunkt i noget kendt for eleverne. I åbner et word-dokument og derefter åbner I jeres skriveprofil i CD-ord (=kendt). Nu er I klar til at åbne programmet Dictus, som er et lille program, der kan bruges sammen med CD-ord i word. Derudover blev eleverne i de følgende lektioner forklaret og vist, hvordan de skulle tilgå opgaven (opgaven vedhæftet som bilag 1). Hertil havde de en meget udførlig og klar instruktion, som skulle følges punkt for punkt på selvstændig vis i små grupper. Der var intet krav om, at de skulle nå alle punkterne igennem, men en kronologisk tilgang til opgaverne blev pointeret. Eleverne fik endvidere besked på, at de ikke måtte hente hjælp, før de havde talt med deres Dictus-makker eller set en instruktionsvideo. Derefter måtte de kalde på underviseren. Her tilsigtedes en mulighed for eleven, at undersøge et nyt felt på baggrund af den vygotskyanske og piagetianske tænkning om læringsfremmende undervisningsbetingelser. En god undervisningssituation ligger i sværhedsgrad lidt over det udviklingsniveau, som børnene allerede har opnået (Bråten, 1996) I dette tilfælde er det opnåede elevernes fortrolighed med it og læse- skriveteknologi. Sværhedsgraden over udviklingsniveauet kan tillægges det at undersøge - samt måden at undersøge programmet Dictus. Med ovenstående beskrivelse af det undersøgende arbejde samt tanker om forventning om mestring og stilladsering af eleverne, vil jeg nu samle kort op på elevernes oplevelse af arbejdet med Dictus. Eleverne svarer Ud af den efterfølgende tilbagemelding fra eleverne, vil jeg her fremdrage de vigtigste pointer fra elevernes oplevelse med Dictus. Ud af fokusgruppen på de 13, viste 4 elever sig som meget interesserede i at fortsætte med at udforske brugen af Dictus. Det interessante er, at jeg som deres daglige underviser kun havde antaget to af eleverne som potentielle Dictus-brugere. Det anslås hermed, at vi som fagpersoner ikke på forhånd kan frasortere nogen frem for andre. Endvidere oplevedes fremgangsmåden med direkte forklaring og modellering af kognitive strategier i arbejdet med Dictus, som en måde at slukke alarmhjernen hos eleverne i fokusgruppen. Flere af eleverne brugte efterfølgende begreberne alarmhjerne over for tænke- 8

9 hjerne, til at beskrive deres egen tilgang til undersøgelsen. De var så at sige, klædt på til at gå udfordringerne i møde. Ifølge Ørzek (Bråten, 1996) forklares stilladseringen som læreren, der rækker hånden ud til eleverne, når de først bliver konfronteret med intellektuelt udfordrende opgaver, og derefter trækker hånden tilbage lidt efter lidt. Man kunne i forlængelse af dette billede på en undervisningsproces vende det rundt og spørge, hvad skal der til for, at elever rækker selvsamme hånd ud? Hvad skal der til, for at undervisningen bærer med til selvprogrammerende læring, så vi oplever, at eleverne er på vej til at blive selvprogrammerende aktører? Her bliver begrebet selvprogrammering og refleksioner over strategier til selvprogrammerende læring centralt. Dette åbner op for denne artikels sidste del. Del 3. Selvprogrammerende læring og strategier Begrebet selvprogrammerende Tankerne om selvprogrammerende læring tager sit udgangspunkt i spørgsmålene om, hvad selvprogrammering betyder, og hvad det er, vi som individer skal kunne, for at agere i et flydende og gennemdigitaliseret samfund. Begrebet selvprogrammerende møder vi hos sociologen Castells (Levinsen, 2011). Ifølge ham er det i et internetbaseret samfund afgørende at skifte fra at lære, til at lære at lære. Det der kræves, er evnen til at kunne afgøre, hvad man skal lede efter, hvordan man finder det frem, hvordan man behandler det, og hvordan man bruger det til den specifikke opgave, der gav anledning til selve søgningen efter informationer (Castells, 2003). Med Levinsen (Levinsen, 2011) understreges det, at det der kendetegner selvprogrammerende aktører er, at de kan videndele; se muligheder og potentialer i nyt, og derfor har forudsætningen for at fastholde sig som et kompetent individ i en konstant foranderlig verden. De undrer sig og stiller spørgsmål; eksperimenterer og udforsker; er kreative; er stærkt indre motiveret for at overvinde udfordringer. Ikke just det, der springer først i øjnene i arbejdet med elever i skriftsproglige vanskeligheder, men som ifølge Levinsen er muligt at lære (ibid.). Som det fremgår af starten af denne artikel, efterspørger forskere og andre fagfolk pædagogiske og didaktiske tilgange i anvendelsen af læse- og skriveteknologi. Det er en besnærende tanke, at man, ved at kortlægge de teknologiske muligheder, kan tilgå de nyeste teknologier 9

10 i undervisningssammenhæng på en nem måde. At vi kan spotte hvilke programmer og apps, der kan drages fordel af, og hvilke der ligefrem er en ulempe at benytte sig af. Castells (Castells, 2003) efterspørger en ny indlæring rettet mod udvikling af uddannelsesegenskaber, der kan omdanne informationer til viden og viden til handling, og dermed argumenteres for, at det er uhyre vanskeligt at give føde til en kortlægningstanke. Faktisk er det umuligt pga. hastigheden og udviklingen på det teknologiske marked, hvorved listen over de teknologiske muligheder vil være forældet, inden de overhovedet er taget i brug. Med andre ord, i måden at tilgå den megen teknologi i en skolekontekst, som den vi bl.a. finder på ordblindeefterskolen, er der meget der tyder på, at der skal mere end opslagsværker i form af produktorienterede lister og sådan-gør-du kompetencer til, for at læse- og skriveteknologierne bliver implementeret. Her bliver Castells tanker om at lære at lære centralt i sammenhæng til måden at tænke det ind i den konkrete undervisning. I arbejdet med Dictus udpeges eleverne som forskergruppe; der forklares og modelleres for eleverne; italesættes kognitive strategier i forbindelse med igangsættelsen af programmet; konstrueres en opgavetype, der foranlediger eleverne til at kaste sig ud i opgaven på egen hånd, men med et sikkerhedsnet i kraft af kammeraters hjælp; videoinstruktion og i sidste ende lærerhjælp. Fokus på selvprogrammerende læring kan således siges, at være en undervisning med synliggørelse af læringsprocesserne for eleverne. I det konkrete eksempel med Dictus, hvor implementeringen af programmet sker i netop det undersøgende forum. Her er det udviklingen af elevernes udforsknings- og handlestrategier, med de refleksioner der sættes i gang inden afprøvningen af Dictus; undervejs i afprøvningen af Dictus i den måde opgaven er konstrueret; og efterfølgende en evaluering af elevernes egen tilgang til arbejdet med programmet, der baner vejen for den selvprogrammerende adfærd. Undervisning i strategier Bråten byder i sit teoretiske arbejde med læseforståelsesstrategier ind med tanker om læring, der ligger meget i tråd med ovenstående tanker om selvprogrammerende læring. Her ser jeg en kobling mellem ønsket om at gøre eleverne selvprogrammerende på den ene side - og strategier der konkret kan tages udgangspunkt i, når vi sætter det ind i en pædagogisk didaktisk sammenhæng, på den anden side. Ifølge Bråten (Bråten, 2008) kommer forståelsen som en følge af elevens eget kognitive arbejde, og strategibrug er en vigtig del af dette arbejde. Det bygger på et konstruktivistisk syn på læring, som lægger vægt på, at det er den lærende selv, der udvikler sin egen viden gennem en aktiv indsats for at indarbejde og lagre nyt stof. 10

11 Som tidligere nævnt i artiklen kræves der ifølge forskerne gode kundskaber hos lærerne, der skal anvende IKT-hjælpemidlerne i undervisningen. Bråtens tanker om strategier i forbindelse med opkvalificering af elevernes læseforståelse, synes at kunne bruges i sammenhæng til en strategitænkning, når vi taler om selvprogrammerende læring. Læseforståelsesstrategier vi kender fra eksempelvis transaktionel strategiundervisning kendetegnes ved, at lægge vægt på direkte forklaring og modellering af kognitive strategier samt træning i brug af disse strategier (Bråten, 2008). Her formuleres det langsigtede mål, at eleverne bliver selvregulerende brugere af strategierne. Forståelseskompetence udvikles med andre ord vha. internalisering af sociale interaktioner, som Vygotsky hævder (ibid.). Med Bråtens forståelsesstrategier i en læsestrategikontekst, kan der hentes inspiration til også at tænke lærerens rolle og relation til opkvalificering af selvprogrammerende læring i praksis. Han slår fast, at når vi underviser eleverne i strategier, udfordres eleverne til at tænke over, hvornår og hvordan strategierne kan være til nytte for dem. I den forbindelse fordrer det, at vi som undervisere selv er bevidste om vores egen strategibrug, og ser nytten af at udvikle den og lære nye strategier, for at være i stand til at undervise eleverne i dem (ibid.). Sat ind i en it-kompensatorisk kontekst, er det afgørende altså lærerens kundskaber. Med Castells (Castells, 2003) påvises det, at brugen af internet og teknologi i undervisningen generelt kun er så god, som de lærere, der bruger det. Martin, A. (Levinsen, 2011) definerer begrebet digital dannelse som tre grader af engagement og læring, der har ligheder til Castells begreb selvprogrammering: 1) Digital competence, at kunne betjene it; 2) Digital uses, et udviklet repertoire af måder at omgås it på; 3) Digital transformation, hvor individet magter radikal innovation i omgangen med it. Meget taler for, at hvis vi som undervisere ønsker at eleverne opnår alle tre grader af engagement og læring, er vi nødt til at selv at sætte os ind i teknologien (digital competence) - ikke kun i forhold til specifik it-viden og teknologikendskab, men kundskaber der går på selvprogrammerende undervisning i form af valg og indsigt i strategier, der styrker implementeringen af eksempelvis ny skriveteknologi. Med Arendals udtryk fra tidligere i artiklen at lade didaktikken blomstre, kan en selvprogrammerende undervisning og læring bane vejen for, at eleverne bliver selvprogrammerende aktører. 11

12 Konklusion Hvordan kan selvprogrammerende læring styrke implementeringen af det danske talegenkendelsesprogram Dictus for elever i skriftsproglige vanskeligheder? Spørgsmålet har ledt mig gennem artiklen, og jeg vil her fremdrage de vigtigste pointer. Vi har som undervisere af unge i grundskolen en vigtig opgave i at tage nærmeste afkørsel ind på teknologiens motorvej og sætte teknologien ind i en pædagogisk didaktisk kontekst. Som underviser af elever i læse- og skrivevanskeligheder fordrer det konstant nye didaktiske overvejelser og metoder. Til spørgsmålet om, hvad problemet er, når man ikke kan producere den tekst, som forventes, har spørgsmålet været afsøgt i beskrivelsen af skriftsprogsvanskelighedernes onde cirkel. I forlængelse af udfordringen med at skrive, hænger andre problematikker ved den unge i skriftsprogsvanskeligheder. Manglende forventning om mestring af læse- og skrivefærdigheder, kan få den fatale konsekvens, at den unge ikke forventer at kunne lære noget nyt - i denne artikels optik dermed også tilegnelsen af ny læse- og skriveteknologi ekspliciteret med Dictus. Med implementering af it i undervisningen, kan princippet om stilladsering; forventning om mestring og italesættelse af målet med mestring, vise sig at åbne nye muligheder for at undersøge tilgangen af ny skriveteknologi for denne elevgruppe. For at kunne begå sig i netværkssamfundet fordrer det selvprogrammerende adfærd. Dette begreb bliver centralt i en skolekontekst, som den vi møder på ordblindeefterskolen, hvor de unge i skriftsprogsvanskeligheder i særdeleshed har brug for at kunne indgå i læreprocesser der hjælper dem på den vej. Til spørgsmålet om, hvordan man kan fremme elevernes evne til at lære, at lære, inspirerer læseforståelsesstrategier og kvaliteterne ved dem, til at tænke disse strategier ind i en itdidaktik, hvor opmærksomheden er rettet mod tanke- og læringsprocesser, snarere end mod forudbestemte svar. Ligeledes påpeges lærerens rolle som udgangspunktet for den digitale dannelse af såvel elever som lærere i læringsprocesserne. Med teoretikere og andre fagfolks syn på hvor godt it bliver implementeret, er der meget der tyder på, at det springende punkt er lærerne. Det, at læreren har fokus på selvprogrammerende læring i undervisningen, kan være med til, at give eleverne redskaber til at være klædt på - eller være i stand til at vælge i garderoben af udbuddet af teknologi. 12

13 Litteraturliste Arendal, E. (2012): Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver. I tidsskriftet Viden om læsning nr. 11, marts Bak, P.L. (2010): Robuste børn; https://www.skovvang.skoleintra.dk/faelles/nytfra/93/robuste%20b%c3%b8rnsept10.pdf Hentet d. 29. april 2013 Bråten, I. (2007): Leseforståelse - om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemtivasjon. I tidsskriftet Viden om læsning, nr. 2, oktober Bråten, I. (red.) (2008): Læseforståelse Læsning i videnssamfundet - teori og praksis. Århus: Klim. Bråten, I. (red.) (1996): Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund. Castells, M. (2003): Internet Galaksen - Refleksioner over internettet, erhvervslivet og samfundet. Systime. Clausen, J.K. og Nobelius, T. (2010): Ordblindes stavning - problemer og undervising. Landsforeningen af læsepædagoger - den gule serie nr. 69. Elbro, C. (2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal. Hagtvet, B. (2012): Skrivelyst og skrivepraksis på elevens præmisser. Fra bogen Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Madsbjerg, S. og Friis, K. (red.) Dansk Psykologisk Forlag. Jensen, B.S. (2008): På vej mod et inkluderende læsebegreb. Jensen, Arendal og Holmgaard. I tidsskriftet Viden om læsning, nr. 3, april Klint, A. (2007): Tal til din computer og den skriver for dig. I månedsmagasinet Skolen, September 2007 nr. 11 årgang 13 (s ). 13

14 Levinsen, K.T. (2011): Udfordringer i netværkssamfundet - digitale kompetencer og it i nye undervisningsmiljøer. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 11, Mikro.dk: Om version Dictus 4: &PID=27388 Hentet d. 29. april Samuelsson, S. m.fl. (2012): Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. Dansk Psykologisk Forlag. Sørensen, B. H. og Levinsen, K.T. ( ): It, faglig læring og pædagogisk videnledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 14

15 BILAG 1: Opgave til eleverne Dictus.. Vi gør det sammen! I arbejder sammen to og to i undersøgende arbejdsfællesskaber. Hvordan skal vi gøre? I skal ikke spørge om hjælp, før I har: Forsøgt sammen Set videoen (Alle videoer ligger på O: under Dictus) Spurgt en holdkammerat Hvis I stadig har brug for støtte, kan I ringe til mig på: Udfordring 1: Fastgør talegenkendelse og Dictus kontrolpanel til proceslinjen i bunden af din computer. Se video nr. 4 Udfordring 2: Tilslut headset. Sørg for det sidder korrekt. Kontrollér at det er den rigtige mikrofon, Der er tilsluttet. Se video 7 15

16 Udfordring 3: Træning af genkendelse. Start med at træne 5 min. med én eller flere af træningsteksterne. Velkommen til Dictus (Introduktion - middel) Fodbold Heste Du må selv vælge rækkefølgen, bare du når op på minimum 5 min. Træn evt. med CD-ord tilsluttet, så du kan få teksten du skal træne med, læst op. Se video 10 Vigtigt at huske! 1. Hver gang du lukker for træning og Dictus programmet, skal du opdatere profil for at gemme din træning! 2. Ordene du har tilføjet, kan først genkendes efter at du har genstartet Dictus kontrolpanelet og talegenkendelsen. Udfordring 4: Dictus kan som udgangspunkt kun skrive de ca ord, der ligger i ordbogen. Derfor er det vigtigt, at du ved hvordan du kan udvide ordbogen - f.eks. med dit eget navn, bopæl mv. GÅ ind i tilføj/slet ord Dictus ordbog 1. Tilføj dit fulde navn, gadenavn og bynavn som enkeltord i din Dictus ordbog. Træn derefter de ord du tilføjer. Se video 14 Udfordring 5: Åbn et tomt word-dokument. Åbn CD-ord med ordlisten fremme. 16

17 Skriv et brev til mig (Heidi) med Dictus. Brevet kan f.eks. handle om, hvad du skal lave i påskeferien eller hvad du forventer af din fremtid og uddannelse (min linjer) Når du har rettet og lyttet brevet igennem med CD-ord, sender du det til min mail: Udfordring 6: Hvis du skal skrive en tekst, som indeholder ord der ikke ligger i ordbogen i forvejen, kan du tilføje dem i Dictus ordbog, så de bliver genkendt, når du dikterer. Det kunne f.eks. være et referat af et kapitel fra en roman du har læst. Åbn Intet kap 1-2 som ligger på O: under mappen Heidi; Intet. Åbn dokumentet og gem det som word dokument doc Læg det derefter ind i Dictus under tilføj ord fra dokumenter, så ukendte ord fra Intet kap 1-2 kan genkendes i Dictus Se video 15 Udfordring 7: Skriv med Dictus: Jeg har en smartphone. Den er top swag! Lykkes det? Hvad gør du, når Dictus ikke vil skrive det, du dikterer? Udfordring 8: Problemer med genkendelse og evt. tekniske problemer! Der kan være ord der driller, og som ikke vil genkendes dette uanset om ordet er forsøgt udtalt på forskellige måder. 1. Skriv med Dictus: Jeg vil hjem og plante to æbletræer i min have. Se video 17 og 18 17

18 Brug de forskellige muligheder indtil det lykkes 2. Brug af alternative forslag. Skift de blå ord i nedenstående tekst ud med nye ord. Brug funktionen i alternativ forslag. Se video 19 Kære mor I tirsdags var jeg på cafe med Isabella. Vi havde aftalt, at vi skulle ud og bowle. Jeg mødtes med Isabella klokken i København. Jeg bestilte først en lækker dessert, som bestod af jordbær og is. Til hovedret fik jeg sushi. Det var virkelig en hyggelig aften. Kærlig hilsen Sussi Udfordring 9: Backup! Når du har trænet og tilføjet ord i din Dictus profil, er det vigtigt at du laver en backup. Det er både ord der er tilføjet til ordbogen og træningen af din sprogprofil. der gemmes. Lav en backup af din Dictus profil! Se video 13 18

19 19

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Arbejdsformer og brug - na r der skal læres Dictus

Arbejdsformer og brug - na r der skal læres Dictus Arbejdsformer og brug - na r der skal læres Dictus Generelle overvejelser Jeg mener at videoer har et stort potentiale som læringsredskab for ordblinde. Men at nøjes med at give den ordblinde en række

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi v/ Vibeke P. Christensen Læse- og teknologikonsulent, LæseTek, Vejledning om Ordblindeundervisning for Voksne Citat fra Vejledning om Ordblindeundervisning

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune. Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse

Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune. Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Indhold Baggrund for projektet Læringsmiljøer Digitale læringsmiljøer

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere